PENGEVIRKE. Nye Fællesskaber. Tema: Tidsskrift for ny bankkultur Udgives af Merkur og Cultura Bank

Transkript

1 PENGEVIRKE Tidsskrift for ny bankkultur Udgives af Merkur og Cultura Bank nr Tema: Nye Fællesskaber

2 Nye Fællesskaber Af Karl Johnsen, Pengevirke Uanset om man bor i byen eller på landet har vores fællesskaber ændret sig igennem de sidste mange årtier. Landområderne er plaget af fraflytning i takt med at arbejdspladserne er forsvundet fra landbruget. I byerne er de store fællesskaber der var knyttet til vores arbejdssted eller profession forsvundet efter at de store industriarbejdspladser er væk. Samtidig er det blevet nemmere og billigere at transportere sig, og derfor bor vi i dag længere fra vores arbejdspladser. Derfor bliver vores boligkvarterer også mere blandede. Det er i sig selv en positiv udvikling, men hver by og boligkvarter har ikke længere automatisk et arbejdsfællesskab eller en fælles kultur og historie at referere til. Derfor kan vedligeholdelsen af fællesskaberne nogle gange føles forceret, som et krævende stykke arbejde. Vi har brug for fællesskaberne, men de er der ikke længere som en selvfølgelighed. Der skal arbejdes for at etablere og vedligeholde kontakten med andre mennesker. Det lyder banalt, men vi har brug for at have brug for andre, ligesom vi har brug for, at andre har brug for os. Vi har vænnet os til at klare os selv på så mange områder, at hvis vi skal opretholde vores fællesskaber, kræver det, at vi gentænker mange af de sammenhænge, vi indgår i. Her ligger også nøglen til et samfund hvor der er bedre plads til de medborgere, der af den ene eller anden grund bliver klemt i et hektisk arbejdsmarked. Enten på grund af handicap, sygdom, længerevarende arbejdsløshed eller fordi de nærmer sig en alder som for få arbejdsgivere tør satse på. Hvis vi værdsætter det vi hver især kan bidrage med, og gennem fællesskaber gør det muligt for flere at bidrage, bliver vi alle sammen rigere, både i kroner og ører, men vi får også et rigere liv sammen. I Merkur sker udlån på baggrund af såvel økonomiske som etiske, sociale og miljømæssige vurderinger. Ved at finansiere projekter ud fra disse kriterier ønsker Merkur at påvirke samfundsudviklingen i en bæredygtig retning. Mange af Merkurs låneprojekter har inspireret andre og givet impulser til videre udvikling. Merkur ønsker således med sit virke at række udover den umiddelbare finansiering og virkeliggørelse af konkrete initiativer. Omkring privatkunder, virksomheder, foreninger og institutioner har på dette grundlag valgt at benytte Merkur som deres pengeinstitut. I kraft af udlånspolitikken får Merkurs indlånere yderligere mulighed for at øremærke opsparingen til særlige formål, f.eks. til økologisk eller biodynamisk jordbrug, økologisk byggeri, vedvarende energi, bæredygtig produktion og handel, økosamfund og bofællesskaber, frie skoler og børnehaver, institutioner for social omsorg, kunst og kulturel virksomhed. Merkur har i øjeblikket en balance på ca. 2,1 mia. kr. Af det samlede udlån udgør de almennyttige, samfundsgavnlige projekter hovedparten. De øvrige udlån er til private fortrinsvis til boligformål. Merkur har afdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Merkur, Vesterbrogade 40, DK-1620 København V, Tlf , merkur@merkur.dk, Cultura Bank driver sin virksomhet etter prinsippene for social banking. Det innebærer for det første at utlånsformålene vurderes etter etiske kriterier, og for det andre transparens det vil si at innskyterne får vite hva pengene lånes ut til. Cultura Bank arbeider for at etikk og moral skal innarbeides i det økonomiske liv gjennom et nytt syn på penger, økonomi og lønnsomhet, hvor man ikke ensidig fokuserer på egennytte. Cultura finansierer blant annet prosjekter som kan forbedre økosystemene, skape renere luftmiljø, gi verdige sosiale forhold, dekke behov for omsorg og gi barn og ungdom bedre oppvekstvilkår. Cultura samarbeider med lignende bankinitiativer i andre land og med organisasjoner som WWF og Redd Barna, Norge. Cultura har en balanse på ca. 520 mill. Nok. Det er 16 medarbeidere på kontoret i Oslo. Banken har kunder over hele landet. Cultura Sparebank, Postboks 6800, St. Olavs plass, N-0130 Oslo, Tlf , cultura@cultura.no, SIDE 2 PENGEVIRKE 0113

3 Indhold Tema: Nye Fællesskaber 4 4 Gode impulser i lokalmiljøet 4 Liv i Landsbyen 6 Når rammerne skaber fællesskabet 8 6 En moderne landsby 10 Smånyt 12 En have på femte sal 14 Selvdyrket er veldyrket 16 8 På lovligt æbleskud 23 Nyt fra Merkur 20 Følg med i, hvad der sker! Bank Ola - En glad gut 26 Skovens menneske 28 Aktuelle bøger Økonomer med fokus på miljø- og samfundsansvar: Peter Pruzan 32 Kommentar: Centralisering er spild PENGEVIRKE SIDE 3

4 TEMA: NYE FÆLLESSKABER Gode impulser i lokalmiljøet Omstilling Sagene er en del af den verdensomspændende Transition Town bevægelse, som arbejder på at styrke lokalsamfund rundt omkring i hele verden. Bevægelsen har sin rod i Totnes i England i 2006, og nu findes flere tusinde Transition Towns initiativer. Målet er at gøre lokalsamfundene mindre afhængige af ikke-fornybare ressourcer og ruste dem bedre til klimaforandringer og andre miljø- og samfundsudfordringer. Samtidig ønsker de at skabe stærkere fællesskab mellem mennesker og mere levende at bo, hvor mennesker kan trives Af Jannike Østervold, Pengevirke Det er lørdag formiddag, og de sidste deltagere i weekendens surdejsbagekursus er ved at samle kage- og brødforme sammen. Nu skal brødene hæve videre derhjemme i nogle timer, før de bages, og surdej til senere bagninger ligger trygt i plastbægre og glas. Kursuslederne Siv og Siri er erfarne surdejsbagere. Nu har de delt deres viden med 15 nye surdejsbagere, som igen kan dele med deres venner. Mel til bagningen har de fået fra restauranten tæt ved, Mat og mer, og lokalet er stillet gratis til disposition af bydelen. Dette er et eksempel på, hvordan omstillingsbevægelsen arbejder. Praktiske færdigheder deles i lokalmiljøet. Det skaber et trygt og inkluderende socialt miljø, hvor alle kan deltage. Man behøver ikke at være ekspert for at have noget at lære fra sig. Det allermeste er baseret på frivillig indsats, kun undtagelsesvis hyres professionelle kursusledere. Omstilling Sagene har kun eksisteret i lidt over to år, men har evnet at skabe mange initiativer på et minimalt budget. De fire medlemmer af T-gruppen (tilrettelæggelsesgruppen) Camilla Skjerve-Nielssen, Dayton Cordley, Siti Mittet og Tina Wenzel vil gerne dele deres erfaringer med Pengevirkes læsere. Dayton opsummerer det kort og godt: Det vigtigste ved transition er, at det er en måde at vise sine værdier på i praksis. Inspiration fra England Camilla og Dayton studerede i Sverige, da de blev interesserede i Transition Town bevægelsen, og i foråret 2010 tog de til London og gik på kurset Training for transition, som var meget inspirerende. Tilbage i Norge traf de Siri ved et foredrag om andelslandbrug, og over en god middag opstod kontakten, som gav dem lyst til fortsat at samarbejde. I november 2010 blev det første møde i Omstilling Sagene holdt, hvor der deltog seks personer. Siden har de arbejdet støt og stabilt med at skabe aktiviteter og bygge netværk i deres lokalmiljø. Ingen af dem får løn for arbejdet, så alt gøres i fritiden. Det er et livsstilsvalg. Der er meget arbejde, men det er det værd, når vi ser alle de mennesker, der bliver inspireret, siger Camilla. Stor velvilje i bydelen Arbejdet bliver mødt med stor velvilje, og mange vil gerne støtte dem, blandt andet ved at tilbyde lån af lokaler. De har også fået tildelt et stykke land på Geitmyra, hvor mad- og dyrkningsgruppen dyrker grøntsager og urter. Og Sagene Samfunnshus lader dem låne lokale gratis til at vise film i, mod at Omstilling Sagene holder nogle bede for dem. Tilrettelæggelsesgruppen i Omstilling Sagene efter et vellykket surdejsbagekursus. Fra venstre: Tina Wenzel, Dayton Cordley og Siri Mittet. Bagest: Camilla Skjerve-Nielssen. Foto: Jannike Østervold. SIDE 4 PENGEVIRKE 0113

5 TEMA: NYE FÆLLESSKABER Trailerhaven blev placeret på forskellige parkeringspladser i bydelen, til glæde og overraskelse for forbipasserende. Foto: Omstilling sagene. Alle aktiviteter foregår i bydelen, men folk fra andre områder af byen er lige så velkomne til at deltage. Omstilling Sagene arrangerer gratis eller billige kurser i praktiske færdigheder, som for eksempel cykelreparation, nyttevækster, surdejsbagning, syltning, syning og kompostering. Siri fortæller, at kursusvirksomheden er meget populær, og kurserne bliver altid fuldt booket. I forhold til det høje aktivitetsniveau er det meget beskedent, hvad Omstilling Sagene har modtaget i pengestøtte. De er blevet tildelt frivillighedsmidler på kr. i 2011 og kr. i Organisering Da de startede, var nogle af opgaverne at finde ud af, hvilken slags aktiviteter de enkelte havde lyst til at deltage i, og hvilken kompetence, de havde. Aktiviteterne er efterhånden blevet organiseret i tre fokusområder: Mad og dyrkning, Kurser og arrangementer og Ny/lokal økonomi. T-gruppen tager hånd om både det administrative og økonomien. Tina og Dayton er to af de ansvarlige for mad- og dyrkningsgruppen, som er særdeles populær. De, der deltager i havearbejdet, deler viden, frø og udbytte. Læring er mindst lige så vigtig som at opnå en stor produktion. En del af grøntsagerne bliver brugt til at lave mad til fællesmøderne, for fælles middag indgår altid i programmet. Gruppen for lokal økonomi arbejder bl.a. med byttesystemet lets.no, hvor man kan bytte tjenester, time mod time. De arrangerer også møder, for det er vigtigt at møde dem, man skal bytte med, for så bliver barriererne for at indgå aftaler lavere. Der er over 150 personer registreret i systemet. Trailerhaven Et af projekterne, som har fået stor opmærksomhed, er Tilhengerhaven (Trailerhaven, red.) en helt almindelig trailer, som er indrettet til have. Den har været placeret på forskellige offentlige parkeringspladser i bydelen. Dayton fortæller, at den er tænkt som en protest mod, hvordan vi bruger pladsen i byen. Bilerne kan parkere gratis i gaderne, men hvis man ønsker en lille jordlod for at dyrke den, er der en venteliste på op til syv år. Siri fortæller om mange positive tilbagemeldinger fra forbipasserende, mens hun stod og lugede i anhængeren, og den har fået diplom fra Oslo Kommune i konkurrencen om Oslos smukkeste have. Ønsketræet Dayton fortæller om Ønsketræsprojektet: Nogle weekender og aftener i december 2011 stillede vi os op uden for Sagene kirke og spurgte folk Hvordan kan Sagene blive et bedre sted at bo? Svarene blev skrevet på hjerter, som var klippet ud af mælkekartoner, og hængt op på et stort juletræ udenfor kirken. Efterfølgende lavede vi statistik på det og gav materialet til de nyvalgte byrådspolitikere. Der kom 165 ønsker ind. De fleste ønskede mere grønt og færre biler, men der var også nogle, der ønskede sig et vinmonopol eller flere parkeringspladser. Det vigtige er, at folk engagerer sig i deres nærmiljø! Hvordan starter man en etableringsgruppe? Omstilling Sagene har bevidst valgt at holde sig fri af politiske og religiøse grupperinger. Dayton opfordrer dem, der ønsker at starte en omstillingsgruppe i regi af en politisk lokalforening til at tænke sig om en gang til, da det kan virke ekskluderende på dem, der ikke deler samme politiske opfattelse, men som ellers godt kunne have tænkt sig at deltage. Transition Network er et internationalt netværk, hvor der er megen inspiration, viden og støtte at hente. Interesserede kan lære mere om omstilling på transition.org, hvor de også kan bestille bogen Transition Companion. Det er også muligt at tage på omstillingskursus i England. Omstilling Sagene vil gerne hjælpe andre, som ønsker at etablere en omstillingsgruppe i deres lokalmiljø og kan også komme på besøg og holde foredrag, hvis det er i nærheden af Oslo. Aktiviteter og kurser på Sagene er åbne for alle, men det bedste er, at folk tager initiativ i deres eget nærmiljø. Følg Omstilling Sagene på Facebook eller meld dig til maillisten ved at sende en til omstillingsagene@gmail.com PENGEVIRKE SIDE 5

6 TEMA: NYE FÆLLESSKABER Liv i Landsbyen Alken er en landsby med et stærkt fælleskab og masser initiativ. Men selv her mærker man, at symptomer på afvikling dukker op af og til, og at det kan være svært at være en del af udkanten Af Karl Johnsen, Pengevirke Alken ligger ned til Mossø, seks kilometer fra Skanderborg. Husene stimler sammen om de to veje der krydser gennem byen, omgivet af marker og med hyggelige haver og frugttræer. Det er den rene idyl, men for to år siden stod den lille midtjyske stationsby Alken over for en alvorlig krise. Byens købmand fortalte, at hun ville lukke butikken. Samtidig blev køreplanerne for det lokale tog lavet om, så nogle af togene kørte gennem Alken uden at stoppe ved stationen. Borgermødet Byen har i de sidste tyve år været en ressourcestærk by med et stærkt fællesskab. Derfor blev der straks indkaldt til borgermøde. Byens indbyggere mødte talstærkt op og en købmandsgruppe blev nedsat for at finde forslag til løsninger. Jens Jacobsen som er formand for den lokale forening Liv i Landsbyen fortæller: Vi ville have en købmand, hvor man kommer hen hver dag. Så man møder alle i løbet af en måned. Et mødested er vigtigt for, hvordan et fællesskab fungerer. Købmandsgruppen har været i gang siden, og sideløbende har der været afholdt flere borgermøder. Det blev hurtigt klart, at andre lokale klenodier som daginstitutionen, skolen og gymnastikforeningen også kunne være truet af lukning. Fællesskabet er løsningen Hvis ikke der er børn til skolen og institutionerne må de jo lukke. En stabil holdbar løsning på lang sigt kræver derfor en erhvervsudvikling med nye arbejdspladser og en jævn befolkningstilvækst i området. Det fællesskab som beboerne var bange for at miste, viste sig også at være en del af løsningen. De indså, at et stærkt fællesskab er den perfekte ramme for udsatte borgere. Ved at indbyde udsatte borgere med et fysisk eller psykisk handicap til at være med i byernes arbejdsfællesskaber, kunne landsbysamfundene samtidig fastholde og styrke deres rige menneskelige fællesskaber. Men fællesskabet er ikke nogen selvfølge. I min barndom på landet var samarbejde og vennetjenester mellem naboer nødvendigt for at kunne drive gården, hvad enten det var mange hænder, der skulle være med til at rejse taget eller lån af redskaber og vogne. Der var en materiel nødvendighed i at bevare og styrke det gode fællesskab, som sagtens kunne være et spørgsmål om overlevelse som ejer eller ej, siger Jens Jacobsen. Vi skal ikke kunne klare os selv I dag kan næsten hver eneste familie anskaffe alle tænkelige redskaber og maskiner, så vi på alle materielle områder er i stand til at klare os selv. Det er yderst sjældent, at der brug for at gå til naboen og låne noget. Men det giver problemer for fællesskaberne, hvis man ikke har brug for de andre. Hvis man skal have et fællesskab til at fungere, er det rigtig godt at have brug for hjælp fra hinanden. Man er nødt til at være afhængig af de andre. Fakta I dag arbejder borgerne i Alken sammen med landsbyerne Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup som alle ligger i samme område. Samarbejdet omfatter skolebestyrelsen, idrætsforeningen, menighedsrådet, tre borgerforeninger, forsamlingshuset og Liv i Landsbyen. De har blandt andet indsendt et fælles høringssvar til kommunens lokalplan. Du kan læse mere på alken.dk SIDE 6 PENGEVIRKE 0113 Foto: Sanne Dudoret

7 TEMA: NYE FÆLLESSKABER Hvis man skal have et fællesskab til at fungere, er det rigtig godt at have brug for hjælp fra hinanden. Man er nødt til at være afhængig af de andre. Foto: Sanne Dudoret I Alken begyndte man derfor at se på, hvordan man i samarbejde med kommunen kunne skabe rummelige lokale arbejdspladser, der er tilpasset de udsatte borgere. Ud over et kontant tilskud til jobskabelsen, får byen også et helt nyt liv, når der er arbejdspladser i byen. I et landsbyfællesskab kan vi indrette vores arbejdspladser, så alle kan være nyttige borgere, til gavn og glæde for dem selv og andre. Vi laver for eksempel vores købmand, så der er mange serviceydelser. Så man for eksempel kan få bragt varer ud, siger Jens Jacobsen. Der er desuden mange mindre dagligdags funktioner som man kan betale for at få løst. Et varmetjek med f.eks. udskiftning af tætningslister i ens hus, som håndværkere ikke er interesserede i, fordi det er så små ting. Havearbejde og småreparationer på huset, eller en systue hvor man kan indlevere tøj til reparation. På den måde bliver der plads til alle i fællesskabet, når alle har en funktion. Frivilligt arbejde At hjælpe hinanden og at arbejde sammen er også med til at skabe og styrke fællesskabet. Det er frivillig arbejdskraft, der skal stå for ombygningen af købmandsbutikken. Nogle er håndværkere og nogle er ikke. Nogle har renset mursten af, og det vinder man ikke mange kroner ved, men man er med i arbejdsfællesskabet. Der er andre, der murer en væg for første gang i deres liv. Uden opgaverne kommer fællesskabet og værdierne ikke. Så det at der er arbejdsopgaver, er faktisk en positiv ting, mener Jens Jacobsen. Når der bliver arrangeret fællesspisning, er der nogle der går i gang tidligt, og som står og laver mad sammen, og der er nogle, der kommer til spisningen. Men hvem har egentlig den bedste og rigeste oplevelse? Spørger Jens Jacobsen, og svarer: Jamen, det har de, der har været med til at lave maden. Hvad sker der i fremtiden I Alken er der liv i landsbyen igen. I juli eller august åbner købmandsbutikken. Den skal drives af landsbyens beboere som frivillig arbejdskraft, og med hjælp fra dem, som skal arbejde i byen. Men det er kun begyndelsen. Der er mange nye projekter på tegnebrættet. En cafe med bageovne, så man kan sælge frisk økologisk brød og lave frokost. Grønsagsdyrkning som giver arbejdspladser til udsatte borgere, og en genbrugsbutik, siger Jens Jacobsen. Alken er et godt eksempel på hvordan landsbyer med et stærkt menneskeligt fællesskab har specielle forudsætninger og muligheder for at integrere udsatte borgere i lokale aktiviteter og arbejdsopgaver til gavn og glæde for de udsatte borgere og for landsbybeboerne selv. Det skaber nemlig udvikling og liv i landsbyen. Foto: Knud Abildtrup Liv i Landsbyen er kunde hos Merkur 0113 PENGEVIRKE SIDE 7

8 TEMA: NYE FÆLLESSKABER Når rammerne skaber fællesskabet Af Karl Johnsen, Pengevirke Man ankommer til Republikken ad en trappe, der snor sig rundt om en to etagers høj lampe, der består af hundredvis af tynde finer-plader og med lys i flere farver. Så er tonen ligesom slået an. Republikken er et kontorfællesskab, hvor små selvstændige kan leje en kontorarbejdsplads. Der er grafikere, webfolk, journalister og musikere, men også arkitekter, industrielle designere, og snedkere. Der er nemlig også værksteder med for eksempel laserskærer, CNCfræser og 3d-printer. Men man fornemmer hurtigt, at det er lidt mere end det. Der er også et fællesskab og et samarbejde på kryds og tværs af faggrænser. Den store cafe, som er det første rum man kommer ind i, er fyldt med hjemmelavede, men specialdesignede, møbler. Cafeen er åben for offentligheden. Her kan man mødes og arbejde eller bare tage en kop kaffe eller sandwich. Rundt omkring bordene i cafeen sidder der folk og arbejder. Men de fleste har samlet sig omkring et langt bord SIDE 8 PENGEVIRKE 0113 i midten. En har et musikredigeringsprogram åbent, en anden taster løs på computeren. Ved et bord i det ene hjørne sidder en pige og ringer for at lave research til en artikel, hun er ved at skrive. Højhastighedsnet og værksteder Bagerst i rummet bag nogle finurlige vinduer med rammer i forskellige størrelser og form ligger et af værkstederne. Rundt omkring står der forskellige modeller, der er skåret ud, eller printet med den særlige 3d-printer der bid for bid samler en tredimensionel figur ud fra en model på computeren. Der ligger spåner og fnuller på gulvet, og overalt står der små sjove stykker træ, plastic og pap. Jeg finder Emil Steglich-Petersen, der er medstifter af Republikken, og som skal vise mig rundt. Han har sin datter Vigga på to år med, så det bliver hendes nysgerrighed, der viser vej gennem de snørklede gange. Mens vi taler bevæger Foto: Pengevirke Folk sidder tæt på hinanden, og det skaber en kontakt og nogle muligheder, når man deler arbejdsplads. vi os igennem huset i takt med, at hun går på opdagelse i et nyt rum. Og det er et rigtig godt sted at gå på opdagelse. Huset bærer præg af, at det oprindelige areal er blevet udvidet flere gange. Snørklede gange og trapper forbinder de mange knopskydninger, hvor forskellige lejemål er blevet føjet til, efterhånden som Republikken har udvidet. For nylig er der for eksempel tilføjet små kontorer for firmaer, der har vokset sig lidt større, og har et par ansatte. Samarbejde på tværs Vigga finder en masse stykker træ der måske er en del af en prototype. Hun henter dem en ad gangen og giver dem videre til sin far, der tålmodigt tager imod, mens han taler: Folk sidder tæt på hinanden, og det skaber en kontakt og nogle muligheder, når man deler arbejdsplads. Der opstår nye ideer, når man kan inspirere hinanden i hverdagen. Og selvom mange måske arbejder med de samme typer opgaver, går der ikke lang tid, før frygten for at naboen skal løbe med ens kunder er forsvundet. Når man er en lille virksomhed på et stort marked er man ikke direkte hinandens konkurrenter, forklarer Emil. Derfor har indbyggerne i Republikken ikke noget problem med at dele deres viden. Der opstår også samarbejder på tværs af faggrupper. I gangen viser Emil mig to kæmpe lamper, der er resultatet af et samarbejde mellem designere, ingeniører og snedkere. Lampen

9 har lyddæmpende kvaliteter, lyset kan programmeres, og er strømbesparende. De laver en eller to lamper ad gangen, i takt med at de bliver solgt. På den måde kan de også hele tiden tilpasse produktet, ved at lave det mindre, større eller bare bedre i takt med, at de får mere erfaring med produktet og produktionen. Integrationen er vigtig Vi er gået op ad trappen til de åbne kontorlandskaber. Overalt i huset er væggene udsmykket. Fordelen ved at have så mange kreative i et hus er, at der ikke mangler udsmykning til væggene. Vægmalerier, lampeskærme, tykt papir der er skåret ud i laserskæreren, og efterfølgende bukket og foldet i smukke tredimensionelle mønstre. Det er som om, den overskydende kreativitet har aflejret sig på væggene. Emil fortæller videre, mens han kæmper en brav kamp med at holde datteren fra de stejle trapper, der fører op til endnu et kontorområde. Men det er ikke kun de fysiske rammer, der er vigtige. Der skal ikke meget til at ødelægge et arbejdsmiljø i så store åbne kontorfællesskaber. Derfor er processen omhyggelig, når nye indbyggere skal integreres. Det er Republikkens Råd, der vælger, hvem der får lov at flytte ind, når der er ledige pladser. Muligheder for at mødes Der bliver lagt vægt på, om folk fagligt passer ind, og supplerer de øvrige indbyggere, og om man er villig til at indgå i det sociale fællesskab. Desuden forsøger Republikken yderligere at skabe rammerne for en god kultur og samarbejdsånd. Emil forklarer: Det gør vi ved at sørge for, at der er mange lejligheder for folk til at møde hinanden. Vi arrangerer kurser, hvor man kan møde hinanden og dele sin viden. Kurserne handler om alt fra projektstyring og digital marketing, til hvordan man bruger en bestemt maskine i værkstederne. Derudover er der en masse forskellige sociale arrangementer. I starten overvejede Republikken at lave nogle mere detaljerede regler for virksomhederne, som skulle formalisere Fakta: TEMA: NYE FÆLLESSKABER Der er plads til nye indbyggere i Republikken. Det koster fra 1.500,- om måneden. Der er højhastighedsnet og man får adgang til værksted og maskiner på gode vilkår. Du kan læse meget mere på republikken.net et samarbejde mellem dem. Men i virkeligheden er det meget bedre at stille de rigtige rammer til rådighed. Det er de selvstændige selv, der skal finde ud af, hvad der skal ske. Republikken er et inspirerende miljø. Ikke kun for en toårig. Men dynamikken kommer for alvor til sin ret, i det fællesskab der opstår mellem de mange indbyggere. Det er samarbejdet og mulighederne for at inspirere hinanden der gør, at en plus en er meget mere end to. Republikken er kunde hos Merkur Foto: Republikken 0113 PENGEVIRKE SIDE 9

10 TEMA: NYE FÆLLESSKABER En moderne landsby Ved Trekroner i nærheden af Roskilde bygger 20 familier energirigtige rækkehuse og et fælleshus. Her fortæller de om et nyt byggeri hvor fællesskabet er helt centralt Af Søren Blicher, House Arkitekter og Jacob Skjødt Nielsen, Bofællesskabet Svalin Bofællesskabet er for os en moderne landsby. Der er indbygget en fælles forståelse for, at vi mennesker børn, forældre og ældre har brug for hinanden. Vi ser en styrke i forskellighed og en mulighed for at undgå den selvtilstrækkelighed, isolation og ensomhed, der kan være forbundet med at fravælge fællesskab. Vi er 71 mennesker mellem 0 og 65 år, der alle ønsker at leve i et fælleskab, hvor voksne som børn har et medansvar for udviklingen af vores lille samfund. Fællesskabet kan give børn og voksne inspiration og mod til at træffe deres egne valg. Et forpligtende fællesskab vil give en bredere horisont og opøve evnen til at se sig selv i større, sociale sammenhænge. På den måde er beboerne i bofællesskabet en refleksion af det bredere samfund, med de forpligtelser og muligheder der ligger i det. En anden livsstil Da vi samtidig bygger husene, bliver det også fysisk manifest, at vi også opbygger et nyt fællesskab. Husene bliver strukturerede elementer i en fælles stræben efter et mere socialt bæredygtigt liv. Vi er forskellige, men alligevel bundet sammen af et ønske om en anden livsstil. Der er aldrig langt til fælleden, og det er med bevidstheden om, at alle aktivt har tilvalgt en livsstil med bæredygtighed og fællesskab. På det praktiske plan er der venskaber og naboskaber. Her kan vi dele stort og småt. Fællesværksteder, en stor fælleshave, delehøns, vaskeri, storkøkken. Mulighederne for at dele bil, kano og ødegård. Vi har kun lige skimmet overfladen af, hvad der er muligt i et moderne bofællesskab. Mødes ved cykelskuret Fælleshuset er blot en ramme. Husene beskriver en oval, og alle har køkkenvinduet og entre ind mod fælleshaven i centrum. Midt i det hele ligger fælleshuset. Denne placering og arkitekturen i øvrigt understøtter fællesskabet ved at føre os sammen i de daglige gøremål; Tømme skraldespanden; gå til Fælleshuset ligger i midten, og ved at placere cykelskur, og renovation i midten, sørger man for at beboerne møder hinanden til daglig. SIDE 10 PENGEVIRKE 0113

11 TEMA: NYE FÆLLESSKABER Svalin Byggefællesskabet Svalin består af 20 energi+ boliger og fælleshus på i alt 2800 m 2. Boligerne ligger i en oval klynge, der omkranser fællesareal, parkering og fælleshus. Svalin ligger i et grønt engområde, der løber helt op til husene. Salgsprisen på husene kan konkurrere med andre huse i området. Men de er billigere at bo i, da husene er energineutrale og derfor spares der mange penge på energiregningen. Læs mere om bofællesskabet Svalin på House Arkitekter Husene er tegnet af Arkitektfirmaet House. Tegnestuens profil har hidtil været nybyggeri og renovering af boligbyggeri med et socialt og bæredygtigt indhold. House Arkitekternes ambition er at føre det miljørigtige byggeri fra selvbyggertanken over i det industrialiserede byggeri uden at det bæredygtige indhold mistes. De har ofte vejledt brugergrupper og ildsjæle, der har taget initiativer til boligfællesskaber, søgt indflydelse på lokalplaner og taget initiativer i Afrika. Læs mere om House Arkitekter på cykelskuret; At blive mødt og set når man kommer fra skole og arbejde. Det er selvfølgeligheder i livet med fællesskabet. Det er ikke nok at bygge huset. Der skal holdes mange og regelmæssige møder både formelle og uformelle for at sikre at alle inddrages i udviklingen. Vi ved at beboerne har forskellige interesser og styrker, og mødefrekvensen skal tage hensyn til familie- og arbejdsliv. Det er også afgørende at møderne foregår i gensidig respekt, og at forslag er velbegrundede og beslutninger transparente. Vi vil alle komme i situationer hvor der skal indgås svære kompromisser, hvilket kræver både empati og overskud. Bæredygtig udvikling Gennem fællesaktiviteterne vil vi alle arbejde med det, vi vælger at omgive os med. Det vil forhåbentlig medføre større ejerskab og forståelse for løsningerne. Opbygningen af fællesskabet hjælpes også på vej af, at vi alle har valgt at bygge aktivhuse. Dette valg kan være truffet af ideologiske og eller økonomiske årsager, men Bofællesskabet Svalin ønsker helt overordnet at bidrage til udviklingen af et bæredygtigt samfund. At være en del af løsningen ikke problemet. Vi håber, at vores byggeri og fællesskab kan inspirere andre til at tage springet. Til at indse at vi i fællesskab har styrke til at kunne løfte den opgave, som politikere tøver med at gennemføre. Vi har ikke én ideologi i politisk forstand, men er alle inspireret af den ide, at teknologi og social bæredygtighed er væsentlige komponenter i en bæredygtig samfundsudvikling PENGEVIRKE SIDE 11

12 Smånyt Energibesparelser der virker Fra 1. juli i år indfører Frankrig forbud mod energispild i kontor- og butikslokaler. Det sker for at spare energi og dæmme op for lysforurening, som ud over det rent æstetiske ved, at nattehimlen forsvinder, påvirker både søvn og økosystemer som fugle- og dyreliv. På den måde går Frankrig foran med konkrete og effektive initiativer, som vil spare energi, der svarer til husstandes forbrug. De nye regler indebærer, at alle bygninger, som ikke er boliger, skal dæmpe lyset senest én time efter, at de sidste ansatte har låst sig ud. Al udendørsbelysning samt lyset i butiksvinduer skal slukkes senest kl. 01 om natten. Kilde: Kystfiskerne i Thorupstrand Fotografen Jonathan Bjerg Møller har i gennem de sidste fem år fulgt kystfiskerne i Thorupstrand, som var omtalt i Pengevirke nr Det er blevet til udstillingen Ved det yderste Hav, der har været vist i Øksnehallen i København og på Nordkraft i Aalborg. Nu er projektet også udkommet som gratis online undervisningsmateriale målrettet folkeskolens 7 9 klasse. Med udgangspunkt i tekstet, video og billeder fra Thorupstrand kan materialet bruges i undervisningen i dansk, biologi, samfundsfag og historie. Fair-trade studenterhuer hjælper unge i Liberia Initiativ For Liv er en non-profit forening, der sælger fair trade, non-profit studenterhuer. Alt overskud går til humanitære projekter. Foreningen drives af frivillige og støtter særligt projekter, der hjælper til både skolegang og samtidig socialt løft af hele lokalsamfund i verdens allerfattigste lande. Studenterhuerne kan købes til uddannelserne STX (Alment Gymnasie), HF, HHX, HTX og HG. Initiativ For Liv vægter støtteprojekter, der bidrager til at hele det støttede lokalområde løftes: dvs. uddannelse af elever, lærere, udvikling af lokalsamfund, således at regionen eller landet bliver ressource-stærkt og selv kan løfte alle opgaver på sigt. Huepengene for 2013 går til Liberia og de børn der voksede op under borgerkrigen og derfor ikke har haft adgang til skole. Projektet ledes i Liberia af IBIS. Webshoppen åbner midt i april, og du kan læse mere på: Se mere på: Foto: Jonathan Bjerg Møller Foto: Ricardo Ramirez/IBIS SIDE 12 PENGEVIRKE 0113

13 Restaurant for en dag Det begyndte i Finland og har bredt sig til mange lande. På Restaurant Day laver helt almindelige mennesker popup restauranter i lejligheder, kontorer og butikker dagen efter vender det hele tilbage til det gamle. Restaurant Day arrangeres fire gange om året, næste gang bliver 18. maj. I Oslo var der seks restauranter på Restaurant Day i februar, med menuer som varierede fra muffins over rawfood tapas til flerretters italienske middage. København havde 15 restauranter. Pengevirkes udsendte besøgte den lille cafe The Carrot, som til daglig er et kontorfællesskab. Der serverede Mari Kanter og Ingvild Telle hjemmelavet gulerodssuppe og gulerodskage til venlige priser. Stemningen var god, og lokalet var fuldt. Mange kendte nok hinanden fra tidligere, men der var også en del, som havde fundet arrangementet på Facebook. 18. maj har du også chancen, hvis du går med en hemmelig drøm om at drive restaurant! Shop stop 2013 Flere end 900 mennesker har meldt sig ind i den norske Facebookgruppe Shop Stop 2013 og over 800 i den danske gruppe Non shoppers. Initiativtagerne til Shop stop 2013 har allerede gennemført et shoppingfrit Mad og nødvendige forbrugsvarer som tandpasta er ikke omfattet, og heller ikke fastmonteret udstyr til boligen som badekar og komfur. Gaver til andre er også tilladt. Der er en vis fleksibilitet i aftalen, nogle vælger at gøre en undtagelse fra shoppingforbudet, hvis de er i udlandet. Er der behov for at udvide egen og børnenes garderober i løbet af året, opfordres deltagerne til at bytte og låne hos hinanden, via Facebookgruppen. Nogle deltager i projektet af miljømæssige hensyn, andre af økonomiske, eller fordi de føler, de har problemer med at kontrollere deres trang til at købe. Se Facebookgrupperne Shop stop 2013 og Non shoppers. Mari Kanter og Ingvild Telle på cafeen The Carrot på Restaurant Day 17. februar 2013 Lær Find at bæredygtige bygge passivhuse varer og ydelser Familien Det er blevet på seks nemmere har mistet at finde sit hjem bæredygtige i en brand, varer men og er ydelser. færd Køb med Socialt at bygge er en et portal moderne, for socialøkonomiske miljøvenligt passivhus virksom- i nu i Hardanger. heder. Den er Fundmentsarbejdet blevet til på baggrund begyndte af efterspørgsel i november fra Huset regioner har og energimærke kommuner, A der og ikke har kunne som rollemodelsprojekt finde socialøkonomiske virksomheder, støtte fra Enova. når Anders skulle Geertsen bruge dem. og Natalia Golis vil fået gerne dele deres erfaringer med andre. De dokumenterer Portalen har to indgange. En for forbrugere der kigger efter processen på deres blog, og vi kan følge arbejdet i tekst og gaver eller lignende, og vil handle socialt. Og en for indkøbere, for eksempel jobcentre eller billeder. Huset skal blandt andet rumme tvillinger på to år, kommuner. Virksomheder med en socialøkonomisk eller social profil, som sælger et produkt eller en ydelse, kan gratis blive medlem. dreng The FairPages og pige, og er et en andet datter initiativ på fem, i så form planløsningen af social er søgemaskine, specielt der primært til en børnefamilie. henvender sig Udover til forbrugere. deres egne Her børn kan designet har du finde, Natalia dele og og Anders bedømme også plads firmaer til og unge, organisationer som bor hos der dem via gør de en sociale forskel myndigheder. for mennesker, Her dyr er og mange miljø. gode Ideen tips er, til at det den, der skal går være med nemmere tanker om at finde at bygge produkter et passivhus. og leverandører, der er fair og bæredygtige. hardangerliving.blogspot.com Det er gratis at melde sig til, både som bruger og som udbyder af et produkt, og siden finansieres af donationer og sponsering. The FairPages og Køb Socialt er kunder hos Merkur 0113 PENGEVIRKE SIDE 13

14 TEMA: NYE FÆLLESSKABER En have på femte sal På taget af Blågårds Skole på Nørrebro i København er der en have. Pengevirke har besøgt DYRK Nørrebro som dyrker deres egne grøntsager med udsigt over byen Af Karl Johnsen, Pengevirke. Foto: DYRK Nørrebro Når først man har opdaget, at det er muligt at tage et frø fra den tomat man har købt nede i supermarkedet, putte den jorden og så få en hel ny tomatplante, så tænker man, hmmm kunne jeg også gøre det med en peberfrugt? Sådan fortæller Anders Andersen. Sammen med Katrine Skovgaard er de en fast del af DYRK Nørrebro, som Pengevirke har mødt til en snak om fælles haver i byen. Fascinationen af at se noget vokse, er helt klart en drivkraft for Anders og Katrine. Og når først man er i gang, så får man lyst til at eksperimentere mere og mere. Det er åbenlyst sundt for mennesker at være i nærheden af noget, der spirer. Det at se et lille frø spire og blive til et jordbær med form og farve, som man selv har lavet. Det er ret fantastisk. En del af et fællesskab De kunne selvfølgelig have valgt bare at fortsætte hjemme i vindueskarmene, eller altankasserne, men samværet med andre omkring arbejdet i haven er også et mål i sig selv, siger Katrine: Det sociale, og det at du kan dele erfaringer i fællesskabet gør, at det giver rigtig god mening at dyrke have sammen med andre mennesker. Det giver god mening, at prøve at skabe nogle nye fællesskaber i byerne, fordi der ofte mangler aktiviteter i byrummet, som ikke koster penge, mener Anders. Byen er ret meget indrettet på, at man skal bruge penge. Du kan gå på kommunebiblioteket eller du kan gå i parken, men der er ikke ret meget andet, du kan gøre, uden at du skal have penge op af lommen. Det føles rigtig rart at gå op i haven og drikke den te vi selv dyrker, og bare slappe af uden at tænke på at tjene penge til at betale 35 kroner for en cappuccino. Katrine supplerer: Byen har brug for fællesskaber, hvor man laver noget andet end at sidde på en cafe og forbruge. Når man er udenfor i byen, kan man gå tur eller ligge på en græsplæne, men det med at have en aktivitet noget man foretager sig mens man er udenfor, er jo helt vildt fedt. En fælles have tjener som en slags offentligt frirum, hvor man kan være udenfor, og foretage sig noget meningsfuldt, og dele det med andre. Så længe jeg er i haven, laver jeg noget som er til gavn for mig og jeg kan invitere folk til at komme forbi. Det er en måde at modsætte sig, at det offentlige rum stille og roligt bliver kommercialiseret, siger Anders. Mere end billige grøntsager Derfor ville DYRK Nørrebro ville gerne have fundet en have i gadeplan. Det ville have gjort det nemmere at integrere haven endnu mere i byen og at inddrage flere mennesker i haven og fællesskabet. Den mængde grøntsager vi har produceret har været dejligt for os, fordi det har betydet at vi har været selvforsynende i kortere perioder, men i det store regnskab betyder det ikke så meget. Men hvis folk begynder at få øjnene op for at det er muligt, om ikke andet at dyrke timian i køkkenvinduet, så du SIDE 14 PENGEVIRKE 0113

15 TEMA: NYE FÆLLESSKABER ikke behøver at bruge ti kroner på den hver gang i Netto, og ikke behøver et eller andet stort opvarmet drivhus og transport for at få dine krydderurter frem til supermarkedet. Det handler nemlig også om meget mere end bare at have noget at lave og at få billige grøntsager. Det er også et projekt der forhåbentlig kan være med til at ændre bevidstheden omkring fødevarer for alle involverede. Hvis du dyrker din mad selv, er du mere opmærksom på hvad du kommer i jorden af gift og sprøjtemidler. Der er en anden bevidsthed om det du putter i munden, når det er noget du dyrker selv. Katrine supplerer: Jeg var meget fremmed overfor madproduktion inden jeg gik i gang med det her projekt, og det har givet mig en ny tilgang til og forståelse af mad. For mange handler det mere om, at det er billigt end hvordan det smager. Derfor er det spændende at gå i gang med et projekt der skaber bevidsthed. Det er ret banebrydende at komme tættere på den proces hvor man skaber noget der er så basalt som mad. Det har det i hvert fald været i min bevidsthed. Nu ser det ud til at det lykkes at få lavet et tættere samarbejde med skolen om skolehaver for børnene og det er de rigtig glade for hos DYRK Nørrebro: Det var noget af det vi gerne ville fra starten, også at have børnene med. Nu er der mulighed for at sætte et holdbart og bæredygtigt skoleprojekt i gang. Og så er der plantet et frø. Håbet er at nogle af børnene vil fortsætte med at være interesserede i at dyrke deres egne ting, og at de får et andet forhold til deres madvaner. Måske vil de tale med deres forældre om, hvad det er for noget mad de spiser derhjemme. Selvom vi bare er en lille prik i det samlede regnskab, kan vi forhåbentlig være med til at sætte fart på en udvikling, hvis man kan få folk til at overveje deres egne muligheder eller handlemuligheder. DYRK Nørrebro er kunde hos Merkur DYRK Nørrebro Hvis man vil være med, kan man finde DYRK Nørrebro på Facebook. Hvis man ikke bor i nærheden, kræver det bare sol, vand og opmærksomhed og lidt jord at komme i gang. DYRK Nørrebro deler gerne deres erfaringer. Du kan kontakte DYRK Nørrebro på: dyrknoerrebro@gmail.com 0113 PENGEVIRKE SIDE 15

16 TEMA: NYE FÆLLESSKABER Ella Øksby Stenersen tager den hjemmelavede madpakke et skridt længere. Hvorfor ikke dyrke hele madpakken selv? Foto: Ragna Ribe Jørgensen. Selvdyrket er veldyrket Om kunsten at dyrke sin egen madpakke MAJOBO, mat og jord der du bor, er en netværksorganisation, som ønsker at motivere flere til at gribe spaden. MAJABO blev oprindeligt skabt som et projekt af Gaia Agenda i 2012 og har virket som en katalysator på dyrkningsprojekter over hele Norge. Der blev blandt andet sat gang i flere pilotprojekter i Oslo for at afprøve dyrkning i det offentlige rum Af Ellinor May Aas, Landskabsarkitekt MNLA og MAJOBO-ambassadør Der ruller en grøn hjemmedyrkerbølge over Norge og mange andre lande. Der dyrkes på altaner, i taghaver, offentlige haver og i skolegårde. I Oslo står folk 10 år i kø for en kolonihave, og i tre fire år for en jordlod. I løbet af to uger tilmeldte næsten sig til lodtrækningen om små, midlertidige dyrkningslodder mellem trafik og grusarealer i Bjørvika. Samtidig har salget af økologisk og lokalproduceret mad taget fart og viser, at mange har fået et langt mere bevidst forhold til, hvad de putter i munden. Hvor kommer den trend fra? I Grækenland og andre kriseramte europæiske lande flytter arbejdsløse akademikere fra byerne og ud på landet for at dyrke jorden. Det er nemt at forstå, at økonomisk ustabilitet skaber et sådant tiltrængt forsøg på at genoprette økologisk stabilitet. Nina Berge i Grønn hverdag forklarer forholdet mellem økonomi og økologi således: Økologien kan leve uden økonomi, men økonomien kan ikke leve uden økologien. Uden økologi findes intet livsgrundlag. Desværre behandler vi vor jordklode, som om det modsatte er tilfældet. Hvis mennesket havde været mere bevidst om, at vi er en del af kredsløbet, havde vi måske tænkt anderledes, siger Nina Berge. Permakultur er en økologisk filosofi og et planlægningsværktøj baseret på netop denne tankegang. Huset, mennesket, husdyrene, planterne, klimaet, jordbunden alt påvirker hinanden og giver og tager fra hinanden. Når dette naturlige system får lov til at fungere, som det har gjort siden tidernes morgen, får vi sunde kredsløb med sund og næringsrig mad. Når pengekræfterne får magt, og systemet bliver udnyttet for SIDE 16 PENGEVIRKE 0113

17 TEMA: NYE FÆLLESSKABER at give størst muligt økonomisk afkast, bliver den økologiske balance kompromitteret. Resultatet er en jordklode i ubalance og grøntsager uden næringsstoffer på middagsbordet. I Norge er denne grønne tendens nok ikke ligefrem presset frem af ustabil økonomi, men måske snarere af en stigende bevidsthed om en jordklode i fare, kvaliteten af den mad vi spiser og den store personlige glæde, som denne aktivitetsform fører med sig. En køkkenhave kan være en meditativ, privat hobby, noget man sysler med på egen hånd. Men den kan lige så godt være en fantastisk social arena. Camilla Storm er gartner og er ivrig for at sprede viden og dyrkningsglæde. Hun peger på, at det at dyrke sin egen have giver stor belønning både i form af høsten, men også i det at være i kontakt med naturen og med andre mennesker. Fælles køkkenhaver er sociale rum, hvor man kan arbejde side om side i stilhed, eller lade skvalderen gå uafbrudt, en social og uforpligtende arena for udveksling af erfaringer. Køkkenhaven er også anerkendt ud fra et folkesundhedsperspektiv. Fænomener som sansehaver, skolehaver, Inn på tunet (tilrettelagte velfærdstilbud på landbrug, gerne med havebrug knyttet til) bliver stadig mere populært. Rehabiliteringsvirksomheden Unikum AS (ejet af Oslo Kommune og Kirkens bymission), hvor Camilla selv arbejder, har en bygartnergruppe, som vedligeholder og driver flere haver i hovedstaden. Urban dyrkning er blevet en tydelig trend også i Norge, noget som MAJOBO for længst har forstået. MAJOBOs taghave på ALNA Senter blev etableret sidste år som et samarbejdsprojekt med centerledelsen og har muliggjort Oslos første offentlige taghaveprojekt. Et andet projekt, som har vakt opmærksomhed, er den lille køkkenhave ved Ankerløkka ved Akerselven i Oslo. Den blev anlagt midt i en offentlig park, til glæde for nærliggende restaurantkokke, naboer og forbipasserende. Før etablering var man spændt på, om haven ville blive plyndret gennem sæsonen, men dette blev intet problem. Tværtimod blev haven værnet godt om af alle, som boede eller opholdt sig i nærheden, og det viser, at dyrkningsprojekter absolut hører hjemme i det offentlige rum. Også på universiteterne dyrkes der. De studerende på Blindern har taget spaden i egen hånd og pløjet deres egen køkkenhave op. Under mottoet Dyrk din egen madpakke luger og vander, kniber og prikler de i hold, når de trænger til afveksling fra læsesalen. Af avlen kan de fylde madkassen med sund mad eller invitere til fælles måltider i haven. Det kan virke lidt overvældende at begynde på sit eget køkkenhaveprojekt, men heldigvis har Camilla og Nina nogle gode tips i ærmet for alle nybegyndere. Husk at ingen have er for lille. En vindueskarm er i virkeligheden alt, hvad du behøver for at så dit første frø. Du har faktisk ikke engang brug for jord! En spirekasse med lucerne behøver bare vand og en lille uge for at blive forvandlet til et herligt lille tilskud til din salat eller til krydderi på en skive brød. Denne trillebør er blevet transformeret til en køn, praktisk og mobil lille køkkenhave. Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan plante i! Foto: Ragna Ribe Jørgensen. Tips til dig, som vil dyrke selv: Se på lysforholdene. Skal du plante i et nordvendt vindue eller i en skyggefuld have, er forudsætningerne ringere, og du skal vælge sorter med omhu. Vækster med store blade kan være gode at bruge, fordi de ikke kræver så meget lys. Ribs og rabarber er gode, hvis du har lidt mere plads end en vindueskarm, men ikke fuld sol. Hvis du ikke har nok naturligt lys, kan du hjælpe til med ekstra kunstig belysning. Vækstvilkår. Sørg for god jord og dræning. Hvis rødderne sopper i vand, mugner de. Læg et potteskår eller lidt leca i bunden af potten, så vandet kan løbe fra og hullerne ikke stopper til med jord. Læg en fiberdug i, så jorden ikke løber ud, når du vander. Hvis du sætter en underskål under potten, kan det betale sig at lægge nogle sten under potten, så den ikke bliver stående i vand. Giv gødning en gang om ugen og lad jorden tørre ud mellem hver vanding. Særlig krydderurter tåler lidt tørke. Jordblanding. Det bedste er at blande sin egen jord, halvt økologisk plantejord og halvt sandholdig jord. Der er ofte kun ganske lidt næring i den jord, man køber i havecentret, den indeholder stort set sphagnum. De, der er tilsat ekstra gødning, er tydeligt mærket. En jordblanding med sand, sphagnum, ler og komposteret kogødning er OK til priklede planter. Ren plantejord er ofte for næringsrig og kan svide de allermindste planter, derfor skal du passe på og så i en lidt mindre næringsrig jord. Begynd enkelt. Begynd med nogle få planter, som du kan lide, og udvid efterhånden, fx urter og pluksalat. Sukkerært, ruccola, bladspinat, koriander, bladpersille, timian, salvie og oregano er eksempler på arter, som er nemme at gå til. Vær tålmodig. Lad dig ikke friste til at så for tidligt. Hvis plan PENGEVIRKE SIDE 17

18 TEMA: NYE FÆLLESSKABER terne ikke får lys nok, får du ingen god avl. Hvis der derudover er varmt i rummet (men kun lidt lys) vil planterne rangle, få en svag struktur og knække. De modsatte forhold, lidt varme og meget lys, giver tætte, lave og grønne vækster med god struktur. Læs instruktionerne på pakken. De forskellige vækster kræver forskellige vokseforhold og steder. Plant helst vækster med ensartede krav på samme sted, så er det lettere at passe. Ikke for tæt. I så fald skal du plante om tidligere, for at planterne ikke skal konkurrere med hinanden. Kompost. Planter skal gødes, og den bedste måde at få god gødning på er at lave sin egen kompost. Hvis du ikke har have, kan du lave kompost under køkkenbordet. Hvis du bor i Oslo, kan du købe kompost i sække fra affaldsselskabet. Brændenældevand er også en effektiv kilde til gødning. Høns er super, de har krudt i afføringen og giver desuden verdens bedste husleje i form af friske æg. Renovationsselskaberne rundt omkring holder også ofte gratis kompostkurser for kommunernes indbyggere. Tjek dit lokale renovationsselskabs hjemmeside. fællesprojektet. Begynd enkelt det første år, så kan I eventuelt udvide næste år. Så direkte i jorden. Det, der ikke skal forkultiveres inden døre, kan sås direkte i jorden. Økologiske frø kan købes på nettet, blandt andet fra Runåbergs Frøer eller Solhatt. Vælg frø efter de forhold, I har på dyrkningsstedet. Spørg andre om råd. MAJOBOs venner på Facebook er et godt forum med mange aktive deltagere. Der kan købes mange gode bøger, blandt andet Hannahs hage af Ellen-Beate Wollen, Planlegning av den økologiske hagen af Marianne Leisner eller Kjøkkenhage af Kirsty McKinnon. Inspirer andre! Del det, I gør, fortæl om jeres erfaringer, både gode og mindre gode. Så kan i inspirere flere til at komme med på holdet eller til at starte egne projekter. Spis! Tilbered måltider sammen og inviter til høstfest! Held og lykke med en ny, givende hobby! Man har lov til at snyde lidt. Urter fra butikken (helst økologiske, hvis du kan finde det) kan skæres af og sættes i vand, så de danner rødder. Derefter potter du dem og sætter dem i vindueskarmen. De kan også deles og pottes om direkte. Urten fra butikken har nemlig ikke plads nok i den lille beholder, den sælges i. Men hvis du deler den, kan du få den til at holde længe. Har du lyst til at starte et fællesprojekt? Her er nogle tips til, hvordan du kan komme i gang: Kortlæg ressourcer omkring dig»» Mennesker, naboer, organisationer, skoler, børnehaver osv. Hvem kan tænke sig at bidrage? Hvilke kompetencer har de enkelte personer?»» Naturlige ressourcer (vand, solforhold, vindretning, jordbundsforhold). Dette giver præmisserne for, hvad I kan dyrke. Hvis jorden ikke er god nok på stedet, kan i bygge plantekasser eller plante i et gammelt badekar eller lignende.»» Genstande, materialer, se efter genbrugspotentiale! Det, som er skrammel for andre, kan blive rigtig gode vækstkummer. En europalle kan blive en flot bænk eller en vertikal have, hvis den sættes på højkant. Se på beliggenheden. Hvis I ønsker at dyrke i en offentlig park, skal I først have tilladelse af grundejeren. Hør hos kommunen, det kan tænkes, at de er interesseret i et samarbejde. Planlæg. Hvad vil I dyrke? Fordel opgaverne. Vær realistiske med, hvor meget tid I ønsker at lægge i SIDE 18 PENGEVIRKE 0113 Javeria Rashid og Karshan Rashid fra Vahl skole er med i skolens planteklub, hvor de lærer at dyrke deres egne grøntsager. Foto: MAJOBO.

19 TEMA: NYE FÆLLESSKABER På lovligt æbleskud Nu kan haveejere i Oslo og omegn slippe for dårlig samvittighed, hvis de ikke orker at plukke al deres frugt selv. Den sociale iværksætter Epleslang (Æbleskud, red.) plukker overskudsfrugten og forvandler den til gylden, smagfuld æblemost, som tappes på flasker og kartoner til videresalg. Projektet udnytter ressourcer, som ellers ville være gået til spilde og skaber meningsfyldt, lønnet arbejde til mennesker med funktionshæmninger Af Jannike Østervold, Pengevirke Anne Dubrau og Eva Hugenschmidt traf hinanden på Gründerskolen ved Senter for Entreprenørskap. I løbet af foråret 2012 udviklede de en forretningsplan for at udnytte overskudsfrugt fra byhaverne til at lave lokalt produceret æblemost. Projektet skulle også skabe arbejdspladser til mennesker med behov for et tilpasset arbejde. Allerede i august 2012 var virksomheden Epleslang i fuld drift med at høste æbler fra haver i Oslo og omegn. Epleslang bygger på tre vigtige værdier, fortæller Anne. Vi ønsker at tage samfundsansvar, være miljøvenlige og tilbyde topkvalitet til dem, der nyder vores æblemost! Vi er en lille virksomhed, som gerne vil gøre en stor forskel ved at tænke bæredygtigt og ressourcebaseret! Det vigtigste for os er at skabe lønnet arbejde for folk med nedsatte funktioner. Nogle af dem vil gerne ud på det ordinære arbejdsmarked. I Epleslang har vi tilrettelagt vejen for dem og samtidig har vi haft de mest motiverede og glade medarbejdere, vi kunne ønske os. Vi har et tæt og utroligt godt samarbejde med vækstvirksomheden Nordpolen, og de glæder sig allerede til næste sæson. Æblerne høstes fra august til oktober af teams, der består af fire funktionshæmmede, en arbejdsleder og en Epleslangiværksætter. Æblerne plukkes om dagen, og Anne fortæller, at selv om de fleste ikke er hjemme på den tid, har de oplevet at få hyggelige invitationer til kage og kaffe, eller at der hang godter på et træ som tak. Konceptet har vist sig at være populært. I 2012 var der så stor tilgang af interesserede haveejere, at de ikke kunne nå at komme rundt til alle. Vi høstede 6 tons æbler i 2012, fortæller Anne. Jeg tror, at hvis Epleslang ikke fandtes, ville hovedparten af de æbler, vi høster, bare rådne. I sæsonen 2013 vil de forsøge at dække et større område. Epleslang ser gerne, at andre sociale iværksættere kommer med og udbreder konceptet til hele Norge. Epleslang er en iværksættervirksomhed med stor entusiasme og en høj grad af frivillighed. Projektet har i første sæson På æbleskud med Marianne Kilmork, Anne Dubrau, Eric Andre Kalberg og Aleksander Kongshaug. finansieret en 20 % stilling til lederen, Anne Dubrau som har arbejdet mere end 120 % for Epleslang. Målet er at blive økonomisk bæredygtig. For sæsonen 2013 vurderer Epleslang at kunne udvide paletten af ydelser og indsamle flere typer frugt. Epleslang er også en del af BYBI, som skal drive urban biavl i Oslo. Til slut vil Epleslang gerne sende en hilsen til alle dem, der støtter ideen: Vi er utrolig glade for alle de hyggelige og hjælpsomme mennesker, som vi har truffet. Oslo er propfyldt med mennesker, som kærer sig om andre, engagerer sig, støtter andre og stiller op. Fantastisk! og TUSIND TAK! Haveejere i Oslo og omegn, som gerne vil give deres frugt væk, kan kontakte Epleslang på mail: vi@epleslang.oslo.no, ringe eller sende en sms til eller udfylde et skema på hjemmesiden PENGEVIRKE SIDE 19

20 NYT FRA MERKUR Fremtidssikring af Merkur ny afdeling og samling af viden Merkur er blevet dobbelt så stor i løbet af bare syv år. Derfor er det nu blevet nødvendigt at ændre i den måde vi organiserer vores arbejde Af Caroline Panum, Kunde- og personaledirektør, Pengevirke Gennem de senere år har Merkur fået en lang række nye kunder. Udviklingen er yderligere accelereret gennem det seneste halve år og i dag står kunderne faktisk i kø for at komme ind hos Merkur. Inden for de sidste syv år har vi mere end fordoblet antallet af kunder, hvilket betyder, at Merkur i dag har over kunder. Det er vi både stolte af og rigtig glade for. Det har også været en stor udfordring for vores rådgivere at håndtere så mange nye kunder, men vi må indstille os på, at den øgede bevidsthed om bankernes rolle i samfundet vil få flere og flere til at søge mod banker som Merkur. Det ser vi også ske i mange andre lande. Når man vokser, bliver det særligt vigtigt at holde øje med udgifterne, så de ikke løber løbsk. Ikke mindst fordi der i fremtiden vil blive stillet større og større krav til pengeinstitutternes soliditet. Gennem 2000-årene er de indtægter, vi kan få ved passiv anbringelse af midler i f.eks. Nationalbanken næsten forsvundet som følge af det lave renteniveau. Med andre ord har vi mistet indtægter for adskillige millioner kroner, der tidligere Merkur har desuden nået en størrelse, hvor det giver mening at samle vores specialviden. Det gør vi for at give en endnu bedre rådgivning, hvor vores rådgivere i højere grad kan trække på hinandens viden. bidrog til at dække vore omkostninger til f.eks. IT, dankort- og andre transaktioner, lønninger, osv. Det regnestykke skal vi derfor få til at passe på en ny måde i dag. Vi skal være forberedte, så vi også fremover kan give en god og reel rådgivning til både de nye og de bestående kunder og samtidig sikre, at Merkur bliver ved med at være et solidt og sundt pengeinstitut. Den balance betyder, at vi fremover skal kunne løse vores kunders praktiske og mest almindelige spørgsmål mere effektivt. Merkur har desuden nået en størrelse, hvor det giver mening at samle vores specialviden. Det gør vi for at give en Rådgiverne er klar ved telefonerne De fire rådgivere Thomas, Louise, Christine og Stig er klar til at hjælpe dig, når du ringer til Merkur. Deres opgave er at tage imod telefonopkald og hjælpe mindre privatkunder med de mest almindelige spørgsmål. Alle fire medarbejdere er uddannede kunderådgivere og har mange års erfaring. SIDE 20 PENGEVIRKE 0113