Mere sikkerhed på det indre marked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere sikkerhed på det indre marked"

Transkript

1 Danak-NYT Nr. 15. November 2007 Lovgivningsarbejdet med EU s store varepakke til forbedring af det indre markeds funktion er i gang. Jeg er ordfører for hele Europa-Parlamentet på den del af pakken, der bliver kaldt: Afgørelse om fælles rammer for markedsføring af produkter. af Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S) Mere sikkerhed på det indre marked Afgørelse om fælles rammer for markedsføring af produkter Forslaget til en afgørelse om markedsføring af produkter er en del af den såkaldte varepakke, som blev fremlagt af Kommissionen i februar Afgørelsen har til formål at opstille fælles rammer for de eksisterende strukturer for akkreditering med henblik på kontrol med bemyndigede organer og for markedstilsyn med henblik på kontrol med produkter og erhvervsdrivende. Herudover er formålet at fastlægge fælles referencer til brug ved eventuelle revisioner af Fællesskabets gældende produktrelaterede lovgivning i fremtiden. Kilde: KOM(2007)53. EU s varepakke Kommissionen fremlagde i februar 2007 tre forslag til forbedring af det indre marked for produkter: To af forslagene er forordninger, som har direkte retsvirkning, når de er vedtaget af Parlamentet og Ministerrådet. Det sidste er Afgørelsen om fælles rammer for markedsføring af produkter, som vil få betydning for fremtidig lovgivning. Tilsammen udgør de tre forslag varepakken for det indre marked, der har til formål at forbedre det indre markeds funktion på vareområdet. Beslutningen vedrører de begrebsdefinitioner og de krav, der skal kunne stilles til aktører på det indre marked. Det er de instrumenter, som vi lovgivere fremover skal holde os til, hver gang vi laver ny lovgivning for produkter og produktsikkerhed. Når EU eksempelvis skal revidere Legetøjsdirektivet til næste år, vil vi bygge på de definitioner og krav, som vi nu er ved at lægge fast. Fremgangsmåden sikrer, at fremtidig produktlovgivning bliver udformet efter principperne i Den ny metode. Den siger, at lovgivningen kun skal fastlægge de væsentligste krav til produkterne. Dernæst skal kravene omsættes til specifikke, tekniske krav via såkaldte harmoniserede standarder, som bliver besluttet af de europæiske standardiseringsorganisationer. For mig at se er CE-mærket den vigtigste del af beslutningen om markedsføring af produkter. CE-mærket skulle nemlig gerne blive det pas, der garanterer, at et produkt lever op til EU s regler. Men sådan fungerer det ikke i dag. Derfor arbejder jeg for en markant styrkelse af CE-mærket. Vi skal gøre mere ud af at finde dem, der sjofler EU-reglerne eller direkte forfalsker mærket. Jeg så eksempelvis gerne en forpligtelse til at bruge flere ressourcer på akkreditering og markedsovervågning i hele EU. Desuden skal vi have forklaret forbrugerne, hvad CE-mærket helt præcist står for. Personligt var jeg ikke 100 % sikker på det, før jeg begyndte at arbejde med forslaget. Og jeg tror, at mange forbrugere har mistet tilliden til mærket efter de mange avishistorier om farlige produkter på det indre marked, som faktisk bærer mærket. Det er nok de færreste lægfolk, der ved, at CE-mærket udelukkende er baseret på producentens erklæring om, at et produkt lever op til EU-reglerne. Som det er i dag, er der ikke krav om tredjepartscertificering for alle produkter. Det var noget af det, som overraskede mig. I afgørelsen lægger Kommissionen op til at udbygge de systemer for akkreditering, som allerede eksisterer på det indre marked. Det betyder, at det europæiske akkrediteringssystem skal styrkes. Det tror jeg, er en god ide. Den forebyggende effekt, som veludført akkreditering har, er så langt at foretrække frem for en strategi, der udelukkende bygger på øget kontrol og mere overvågning. Men alle delene er nødvendige, hvis vi skal slippe af med historierne om farligt legetøj og usikre produkter i det hele taget. Kunsten er at sikre, at EU-lovgivningen er effektiv, når det handler om at få skabt tillid til sikkerheden på de produkter, der findes på det indre marked samtidig med, at den fremstår enkel og logisk for dem, der skal administrere den og for de økonomiske aktører, der skal følge den.

2 Internationalt nyt EA European Co-operation for Accreditation EA afholdt generalforsamling i maj måned i Sofia. De væsentligste emner til drøftelse var: Endeligt udkast til cross frontier politik, som indebærer, at akkrediteringsorganer ved udførelse af opgaver i udlandet skal samarbejde med det nationale akkrediteringsorgan. Samarbejdet med akkrediteringsorganet med kendskab til det lokale marked skal sikre, at evalueringsteamet har nødvendig faglig kompetence til at vurdere, om ansøgere/ akkrediterede virksomheder er fagligt kompetente samt opfylder de krav, som måtte være fastlagt i national lovgivning. Forslaget vil blive udsendt til skriftlig afstemning. En plan for udviklingen af EA frem til 2013 blev drøftet som følge af Kommissionens forslag om officiel anerkendelse og brug af det europæiske akkrediteringssystem til bedømmelse af notificerede organer. Forslaget indebærer en væsentlig forøgelse af EA-sekretariatets personale og dermed af EA s budget. Det videre arbejde med udviklingsplanen blev henlagt til 3 arbejdsgrupper, som skal komme med forslag til: Revideret organisation/struktur for EA Opgaver, ressourcer og organisation af EA-sekretariatet Fremtidig finansiering af EA. I forlængelse af Kommissionens forslag om regulering af akkreditering på EU-niveau har EA iværksat en analyse af peer evalueringssystemet i EA for at styrke anerkendelsen og tilliden til MLA en. På generalforsamlingen blev drøftet et forslag om at planlægge evalueringen af de enkelte akkrediteringsorganer med udgangspunkt i en risikovurdering af akkrediteringsorganet. Formålet er at differentiere evalueringerne, så akkrediteringsorganer følges tættere, hvis der er væsentlig risiko for manglende opfyldelse af alle kriterierne. Det blev vedtaget at gennemføre 3 evalueringer som pilotprojekt og træffe endelig beslutning om forslaget, når erfaringerne fra forsøgene foreligger. Akkrediteringsmeddelelser DANAK har løbende behov for at udmelde konsensus, holdninger og praktiske informationer vedrørende opretholdelse af akkreditering og arbejdet som akkrediteret virksomhed. Gennem tiderne har DANAK derfor udsendt styrede breve, som har orienteret om f.eks. kalibreringslaboratoriers udformning af overensstemmelseserklæringer, overgang fra ISO 17025:2000 til ISO 17025:2005, validering af metoder i klinisk mikrobiologi og bedømmelse i henhold til BEK 1353 (miljøområdet). Sådanne breve har imidlertid den ulempe, at de let forglemmes og mister deres synlighed. Derfor har DANAK besluttet at oprette en serie af såkaldte akkrediteringsmeddelelser, som kan vejlede og orientere ansøgende og akkrediterede virksomheder om sådanne særlige forhold, og som fastholdes i en formel struktur på linie med retningslinierne og de tekniske forskrifter, omend formen er mere uformel på linie med et brev. Akkrediteringsmeddelelserne (AM er) udsendes elektronisk og kan findes på BELAC, som er det belgiske akkrediteringsorgan, blev anerkendt som medunderskriver af samtlige MLA-aftaler. BELAC er etableret som et fælles belgisk akkrediteringsorgan og er en sammenslutning af de 3 hidtidige akkrediteringsorganer i Belgien. EU Kommissionens rådgivende udvalg for standardisering og overensstemmelsesvurdering SOGS holdt møde den 20. juni i Bruxelles. Til mødet havde Kommissionen udarbejdet et forslag om fremover at invitere EA til at deltage i SOGS-møderne. Formålet hermed er at øge samarbejdet mellem Kommissionen, de nationale myndigheder og EA, og forslaget skal ses i forlængelse af Kommissionens forslag om brug af akkreditering ved bedømmelse af notificerede organer. Forslaget blev vedtaget, og det indebærer, at EA vil deltage i næste møde i SOGS den oktober ILAC Den årlige ILAC-konference blev afholdt i slutningen af oktober måned. Ved den lejlighed blev det markeret, at det er 30 år siden det første møde i ILAC blev afholdt. Mødet fandt sted i København under ledelse af tidligere direktør i Erhvervsfremmestyrelsen Per Lund Toft. Læs mere herom på DANAK s hjemmeside, hvor der er et link til pressemeddelelsen fra ILAC. Vagn Andersen Tlf.: DANAK s hjemmeside under akkrediteringskrav, ligesom de vil optræde i nyhedsspalten, når de udgives. For overskuelighedens skyld vil akkrediteringsmeddelelser benævnes AML for laboratorier, AMC for certificeringsorganer og AMI for inspektionsorganer. Virksomhederne vil blive orienteret om udgivelsen af AM ere via e-post. Det er derfor ekstra vigtigt, at DANAK vedvarende orienteres om gældende e-postadresse. På dette tidspunkt har DANAK udgivet et mindre antal AML er, og hvis der er laboratorier som ikke er blevet orienteret derom gennem en e-post, bedes henvendelse rettet til DANAK for at sikre opdatering af DANAK s database med korrekt e-postadresse. Akkreditering til certificering af referencematerialer Den 5. oktober har Sikkerhedsstyrelsen udgivet en teknisk forskrift om akkreditering af laboratorier til certificering af referencematerialer (TF 9). Hermed er der nu en klar beskrivelse af, hvad der skal til for at blive akkrediteret. De væsentligste krav i TF 9 er at den ansøgende virksomhed: i forvejen skal være akkrediteret til kalibrering eller prøvning på området at kravene i ISO Guide 34 skal opfyldes DANAK har p.t. kun akkrediteret 1 laboratorium til certificering af referencematerialer. 25 år med metrologi i Danmark Den 1. januar 1983 skete der store ændringer med metrologien i Danmark. Det statslige Justervæsenet blev nedlagt, og der blev åbnet mulighed for at anvende private operatører (bemyndigede laboratorier) til at udføre måleteknisk kontrol. Ordningen støttede sig til akkrediteringsordningen, idet akkreditering var et krav, som skulle sikre, at de private operatører var uafhængige og havde den nødvendige tekniske kompetence. Danmark var således foregangsland for EU, som senere har kopieret (og udbygget) ideen med private operatører i form af de såkaldte notificerede organer. Regeludstedelse, varetagelse af internationalt arbejde, udpegning af bemyndigede laboratorier, udstedelse af typegodkendelser og tilsyn med reglernes overholdelse m.m. blev lagt i Teknologistyrelsen og Metrologirådet. Senere nedlagdes Metrologirådet, styrelsen skiftede navn flere gange, og endelig blev metrologien sammen med akkrediteringen lagt i en fond: Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond. Men indholdet i ordningen blev der ikke ændret ved. Og nu sker der noget igen. Heller ikke denne gang sker der ændringer i indholdet i ordningen, men rollefordelingen ændres lidt. Fra 1. januar 2008 overtager Sikkerhedsstyrelsen tilsyn og markedsovervågning samt området varmefordelingsmålere. Klageadgangen forenkles. Der oprettes et Metrologiudvalg, som skal bistå Sikkerhedsstyrelsen med arbejdet med metrologi. Den fremtidige arbejdsdeling ses i nedenstående skema. Poul Claudi Johansen Tlf.: Arbejdsdeling i varetagelsen af metrologiområdet mellem Sikkerhedsstyrelsen og Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond pr. 1. januar 2008 Sikkerhedsstyrelsen Udstede regler Deltage i EU arbejde Notificere organer til MID Varetage området varmefordelingsmålere Informere om varmefordelingsmålere Tilsyn og markedskontrol Behandle klager Udarbejde handlingsplaner Udpege primær- og referencelaboratorier Være sekretariat for Metrologiudvalget DANAK-Metrologi Lave udkast til teknisk indhold af regler bortset fra varmefordelingsmålere Udstede vejledninger, fortolke, besvare spørgsmål bortset fra varmefordelingsmålere Varetage EU arbejde sammen med Sikkerhedsstyrelsen Varetage øvrigt internationalt arbejde bortset fra varmefordelingsmålere Lave indstilling om notifikation af organer til MID (Måleinstrumentdirektivet) notificere organer til NAWI (Direktivet for Ikke Automatiske Vægte) Bemyndige laboratorier til (re)verifikation koordinere bemyndigede laboratoriers arbejde Varetage områderne vand-, gas-, el- og fjernvarmemålere, målesystemer til andre væsker end vand, måleinstrumenter til bestemmelse af masse (vægt), flerdimensionsmålere og e-mærkning af færdigpakninger Informere (CLM (Center for Legal Metrologi), besvare spørgsmål, hjemmeside mm.) bortset fra varmefordelingsmålere Udstede nationale typegodkendelser (andre områder end MID og NAWI) Deltage i Meterkonventionens generalkonferencer Være medlem i Metrologiudvalget Status for DANAK s bedømmelse af miljølaboratorier efter Miljøstyrelsens bekendtgørelse 1353 Kvalitetsbekendtgørelsen DANAK har gennemført de første bedømmelser af akkrediterede laboratorier i forhold til overholdelse af kvalitetskrav til miljømålinger anført i bekendtgørelsen Hvorvidt et laboratorium er bedømt i forhold til bekendtgørelse 1353 vil fremgå af laboratoriets registerside på DANAK s hjemmeside (Søgefunktion/Find virksomhed). Her vil for laboratorier, der er bedømt i forhold til bekendtgørelsen, være anført følgende: Overensstemmelse mellem Miljøministeriets kvalitetskrav i BEK 1353 og laboratoriets analysekvalitet fremgår af gældende metodeliste. Ud for de konkrete metoder i metodelisten er i bemærkningsfeltet anført BEK 1353 for de metoder, hvor målingerne overholder kravene i bekendtgørelsen. I takt med at bedømmelsen gennemføres på resterende miljølaboratorier, vil registertekst og metodeliste blive opdateret i forhold hertil. Det skal understreges, at det er laboratoriets ansvar i forbindelse med aftalen om udførelse af analyser at sikre, at kundens behov opfyldes. Dette betyder, at laboratoriet over for kunder, der rekvirerer opgaver, der ligger inden for bekendtgørelse 1353, skal gøre opmærksom på, om en given måling opfylder bekendtgørelsens krav, og sammen med kunden vurdere, om metoden opfylder kundens behov. Kirsten Jebjerg Andersen Tlf.: EA-evaluering af DANAK DANAK har modtaget meddelelse om, at den næste evaluering af vores akkrediteringsaktiviteter vil blive gennemført i første halvdel af Evalueringen vil som tidligere bestå af en gennemgang på DANAK s adresse samt overvågning af besøg hos kunder inden for de forskellige typer akkreditering. 2 3

3 Tryk på det trykbærende udstyr Indførelse af DS/EN ISO/IEC Fremover skal verifikation af indretning, ombygning og reparation, samt opstillingskontrol og periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr foretages af akkrediterede tredjepartsorganer og ikke af Arbejdstilsynet. Dette er fastlagt i to nye bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet, der begge trådte i kraft den 15. februar 2007, men med en række overgangsbestemmelser, der bl.a. betyder, at Arbejdstilsynet indtil 1. oktober 2007 har varetaget opgaverne, såfremt der ikke var et akkrediteret tredjepartsorgan på området. Bekendtgørelse nr. 99 af 31. januar 2007 om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr omfatter ikke nyindretning af udstyr og enheder, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 om indretning af trykbærende udstyr. Verifikation af trykbærende udstyr og enheder i kontrolklasse A og B skal foretages af et akkrediteret tredjepartsorgan. Krav til dette tredjepartsorgan er præciseret yderligere i ændringsbekendtgørelse nr af 5. september Der vil være tale om akkreditering enten til produktcertificering i henhold til EN eller til inspektion i henhold til ISO Verifikationen består af en undersøgelse af det trykbærende udstyr og enheders konstruktion og fremstilling for overensstemmelse med tekniske krav, jf. væsentlige sikkerhedskrav i bilag 1 til direktiv 97/23/EF, jf. bilag 1 til bekendtgørelse nr Teknisk dokumentation, anvendte materialer, metoder, personalekvalifikationer og afsluttende inspektion af udstyret er omfattet af verifikation. Opgaver på dette område kan efter 1. oktober 2007 kun foretages af akkrediterede tredjepartsorganer. Opstillingskontrol og periodiske undersøgelser Bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 om anvendelse af trykbærende udstyr omfatter beholdere, rørsystemer, sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør. Udførelse af aktiviteter i forbindelse med opstillingskontrol og periodiske undersøgelser kræver akkreditering til inspektion i henhold til ISO Opstillingskontrol af trykbærende udstyr omfatter inspektion af udstyret på opstillingsstedet og i forhold til de derværende omgivelser, samt at der foreligger fyldestgørende dokumentation for fremstilling af udstyret. Periodiske undersøgelser består af eftersyn og besigtigelse af trykbærende udstyr efter ibrugtagning. Eftersyn kan foretages, mens udstyret er i drift, og omfatter bl.a. inspektion af, at forholdene på opstillingsstedet fortsat er i overensstemmelse med fastsatte krav i bekendtgørelsen, og at eventuelle særlige betingelser for anvendelse og brug af udstyret er opfyldt. Besigtigelse foretages, når udstyret er taget ud af drift med henblik på besigtigelse. Besigtigelsen omfatter som hovedregel en direkte visuel undersøgelse af alle trykbærende flader for tegn på fladetæring, deformationer og revner, samt at sikkerhedsudstyret er indstillet korrekt. Besigtigelse af alle flader betyder, at inspektionsorganets inspektører også inspicerer kedler indvendigt for tegn på defekter. Eftersyn og besigtigelse foretages med fastsatte intervaller i henhold til bilag 5 i bekendtgørelse nr Her er ligeledes defineret, at dampkedler trykprøves mindst hvert 8 år. Inspektionsorganer kan også akkrediteres til at udføre andre undersøgelser i henhold til bekendtgørelse nr Disse omfatter kontrol af program for levetidsundersøgelser, vurdering af driftsegnethed af udstyr med hensyn til, om brug af udstyret kan ske på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis, samt af drift af dampkedler uden stadig overvågning. Opgaver med opstillingskontrol, periodiske undersøgelser samt godkendelse af drift af dampkedler uden stadig overvågning har indtil 1. oktober 2007 også kunnet udføres af Arbejdstilsynet. Egenkontrol i produktionsvirksomheder I bekendtgørelse nr. 100 er der endvidere givet mulighed for, at fremstillingsvirksomheder kan udføre periodiske undersøgelser som egenkontrol under forudsætning af, at virksomheden har et kvalitetssystem, der er certificeret af et akkrediteret certificeringsorgan, hvor denne aktivitet er omfattet af det område certificeringsorganet er akkrediteret til. Supplerende krav til certificeringsorganet er fastlagt i bilag 2 til bekendtgørelse nr Krav til virksomhedens kvalitetssystem er fastlagt i bilag 6 i bekendtgørelse 100. Anerkendte sagkyndige Overgangsbestemmelserne betyder, at sagkyndige personer anerkendt af Arbejdstilsynet indtil 1. januar 2008 kan foretage opstillingskontrol og periodiske undersøgelser af trykbeholdere, dampkedler, rørsystemer og enheder i klasse B efter hidtil gældende regler. Anerkendte sagkyndige kan endvidere foretage periodiske undersøgelser af trykluftbeholdere, trykekspansionsbeholdere i varmtvandsanlæg og hydroforer med produkttal mellem og frem til den 1. januar Sagkyndige virksomheder Bekendtgørelse nr. 100 vedrører også sagkyndige virksomheder, der er anerkendte af Arbejdstilsynet. Sagkyndige virksomheder udfører eftersyn af bl.a. kryoanlæg, sikkerhedsudstyr og sikkerhedsudstyr på dampkedler. Sagkyndige virksomheder skal inden udløb af deres nuværende godkendelsesperiode, dog senest 1. januar 2012, være certificeret i henhold til DS/EN ISO 9001 på det konkrete område af et akkrediteret certificeringsorgan, der skal have det pågældende område som en del af sit akkrediteringsområde. For sagkyndige virksomheder, der er autoriseret til at udføre eftersyn, samt tryk- og tæthedsprøver af køleanlæg, skal certificering i henhold til DS/EN ISO 9001 være opnået inden autorisationen bortfalder og senest den 1. januar Niels Christian Dalstrup Tlf.: Overensstemmelsesvurdering Krav til organer der foretager audit og certificering af ledelsessystemer. Som nævnt i sidste nummer af DANAK-NYT er ovennævnte standard udkommet. Standarden skal følges af de certificeringsorganer, der er akkrediteret til certificering af: Kvalitetsstyringssystemer Miljøledelsessystemer Energiledelsessystemer Arbejdsmiljøledelsessystemer Ledelsessystemer for fødevaresikkerhed (FSMS) IT-sikkerhedssystemer (ISMS) Standarden erstatter EN og ISO Guide 66. Certificeringsorganerne skal inden den 15. september 2008 kunne dokumentere, at kravene i ISO/IEC opfyldes, for at akkrediteringer givet i henhold til disse standarder kan opretholdes. Ændringer i akkrediteringskravene ISO/IEC er hovedsageligt en sammenskrivning af EN og ISO/IEC Guide 66 samt overførsel af en del tekst fra de tilknyttede IAF-guidance-dokumenter. Der er desuden bl.a. følgende ændringer: ændrede krav til en certificeringskomites opgaver certificeringsaudit skal gennemføres i 2 faser (nyt for kvalitetsstyringssystemer) præcisering vedrørende personaleregistreringer valgmulighed vedrørende certificeringsorganets kvalitets- system (opfylde ISO 9001 eller krav direkte i ISO/IEC 17021) forskelle, som der skal tages højde for grundet den nye struktur og omformulering af kriterier Kvalitetsstyringssystemer Det er i IAF besluttet, at det nye regelsæt indtil videre består af ISO/IEC samt de fire annekser fra IAF GD2, der omhandler: Auditor Time ; Multi-site Certification/registration, Transfer of Accredited Certification/registration og Advanced Surveillance and Reassessment Procedures (ASRP). IAF har dog igangsat udarbejdelse af selvstændige dokumenter omfattende de 4 emneområder. Ledelsessystemer for fødevaresikkerhed Udover regelsættet nævnt under kvalitetsstyringssystemer skal kravene i DS/ISO/TS Ledelsessystemer for fødevaresikkerhed Krav til organer, der foretager audit og certificering af ledelsessystemer for fødevaresikkerhed opfyldes. Miljøledelsessystemer Det er i IAF besluttet, at det nye regelsæt indtil videre består af ISO/IEC samt de tre annekser fra IAF GD6 vedrørende EMS Auditor Time, Transfer of Accredited Certification/ registration og Advanced Surveillance and Reassessment Procedures (ASRP). Desuden er afsnittene G til G om multi-site/sample based approach fra IAF GD6 fortsat gældende. Som nævnt under kvalitetsstyringssystemer er IAFretningslinier under udarbejdelse. De øvrige specifikke kriterier for akkreditering til miljøcertificering: DANAK s RL 13 Kvalifikationskrav til Miljøcertificering og miljljøverifikation og den nye EA-7/04 vedrørende legal compliance vil fortsat være gældende. Energiledelsessystemer Det nye regelsæt består af DS/EN ISO/IEC sammen med de reviderede versioner af retningslinierne RL 15 og RL 16. Arbejdsmiljøledelsessystemer Det nye regelsæt består af DS/EN ISO/IEC sammen med de reviderede versioner af retningslinierne RL 17 og RL 18. IT-sikkerhedssystemer Det nye regelsæt består af DS/EN ISO/IEC og ISO/IEC Information technology Security techniques Requirements for bodies providing audit and certification of information security management systems. RL 10 Anvendelse af edb i akkrediterede laboratorier ophæves DANAK vil ophæve DANAK s retningslinie RL 10 Anvendelse af EDB i akkrediterede laboratorier som blev udgivet i I stedet henvises til Eurolab s tekniske rapport nr. 2, 2006 Guidance for the Management of Computers and Software in Laboratories with Reference to ISO/IEC 17025/2005. Dette dokument kan frit hentes på Eurolab s hjemmeside DANAK er imidlertid klar over, at mange laboratorier har været glade for den støtte, de har fundet i RL 10, hvorfor der vil blive udgivet en akkrediteringsmeddelelse, som vil opsummere bedømmelsespraksis for brug af IT til rapportering, arkivering og formidling af prøvningsrapporter, svarrapporter og kalibreringscertifikater (elektronisk rapportering). For øvrig anvendelse af IT i laboratoriet f.eks. vedrørende udstyr, validering og elektronisk registrering henvises til Eurolab s tekniske rapport nr. 2, Erik Øhlenschlæger Tlf.:

4 Fakta om Dansk Dekommissionering Dansk Dekommissionering er en virksomhed under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har ansvaret for dekommissionering af de nukleare anlæg på Risø. Virksomheden blev etableret den 15. september Opgaven skal udføres, så alle bygninger og arealer, der har været en del af de nukleare anlæg, enten fjernes eller behandles, så de kan anvendes til andre formål uden restriktioner, også kaldet "greenfield". Arbejdet forventes afsluttet i 2018 til en samlet udgift på én milliard kroner. Fra atomforsøgsstation til universitet Det var den daværende Atomenergikommission med Danmarks mest berømte forsker, Niels Bohr, i spidsen, der etablerede atomforsøgsstation Risø. Indvielsen fandt sted den 6. juni 1958 med deltagelse af kong Frederik IX, dronning Ingrid, Niels Bohr og finansminister Viggo Kampmann, som på linje med Niels Bohr var en varm fortaler for fredelig udnyttelse af kernekraft. Forud var Danmarks første reaktor blevet opført. DR 1 blev sat i drift første gang allerede i I dag er Risø et nationallaboratorium ved Danmarks Tekniske Universitet DTU med fokus på energiforskning. Strålingshygiejne i de bedste hænder Per Hedemann Jensen er helsefysiker og chef for Sektionen for Strålings- og Nuklear Sikkerhed, der varetager overvågningen af den helsefysiske arbejdshygiejne i forbindelse med nedbrydningen af de nukleare anlæg på Risø. Han har i en lang årrække været konsulent for det internationale atomenergiagentur IAEA i Wien og medvirket til udarbejdelsen af en række sikkerhedskrav og sikkerhedsanbefalinger (Safety Requirements og Safety Guides), bl.a. de internationale frigivelseskriterier, der er udgivet af IAEA som en Safety Guide. Per Hedemann Jensen er medlem af EU s artikel 31 ekspertgruppe, der rådgiver Kommissionen i strålingshygiejniske spørgsmål samt medlem af OECD s internationale komite for strålingsbeskyttelse og folkesundhed. Femten år vil det tage at fjerne de nukleare anlæg på Risø. En akkreditering fra DANAK skaber tryghed for, at kun dokumenteret harmløst byggeaffald og metalskrot forlader Dansk Dekommissionerings Frigivelseslaboratorium. Danmarks sværeste nedrivning Akkreditering 488 lyder måske ikke af så meget. Men de beskedne ord tager udgangspunkt i en omfattende og kompleks opgave af stor samfundsmæssig betydning: At fjerne de nukleare anlæg på Risø, så alle bygninger og arealer kan anvendes til andre formål uden restriktioner med hensyn til stråling og radioaktive stoffer. Denne såkaldte dekommissionering udføres af Dansk Dekommissionering, der er indehaver af DANAK akkreditering nr Akkrediteringen gælder måling af radioaktivitet og indhold af radioisotoper samt bestemmelse af frigivelsesindeks for faste emner med henblik på frigivelse af emner og affald. Akkrediteringen skal sikre, at Dansk Dekommissionerings nye Frigivelseslaboratorium lever op til danske og internationale krav og standarder for den type opgaver. Således stiller akkrediteringen krav til, hvordan forskellige typer af frigivelsesmålinger skal udføres, samt om dokumentation og rapportering af måleresultater og databehandling. Hertil kommer personalets kompetencer bl.a. indenfor måleteknik og databehandling. Sagt mere populært skal akkrediteringen sikre, at kun dokumenteret harmløst materiale forlader Risø-området, så dekommissioneringen ikke medfører øget sundhedsrisiko for befolkningen. Vores arbejde har stor samfundsmæssig betydning. Akkrediteringen er derfor et myndighedskrav om at kunne dokumentere, at alle procedurer og instruktioner bliver fulgt ved frigivelsesmålinger. Vores målinger skal være korrekte, og vi skal omsætte måleværdierne korrekt til det såkaldte frigivelsesindeks, forklarer sektionschef Per Hedemann Jensen fra Dansk Dekommissionering. Cirka 80 procent kan frigives Efter mange års indsats i videnskabens tjeneste er bygninger og tekniske installationer blevet mere eller mindre radioaktive. Per Hedemann Jensen skønner, at cirka 80 procent ligger under de niveauer, som er fastsat for frigivelse som konventionelt affald. Det vil sige, at denne del af f.eks. nedbrudt beton, metalskrot og tekniske installationer kan genbruges eller bortskaffes på sædvanlig vis. De resterende 20 procent skal placeres i et særligt depot for radioaktivt affald, hvis placering ikke er besluttet endnu. Det daglige arbejde i Frigivelseslaboratoriet er derfor at kontrolmåle alt materiale, der efter indledende målinger og sortering formodes at være ikke-radioaktivt. Materialet er typisk anbragt i aluminiumcontainere, der placeres på et drejebord og roteres foran en germanium-detektor i et såkaldt gammaspektrometer. Måleudstyret er ekstremt følsomt, idet de niveauer, der er fastsat for frigivelse, er meget lave og dermed vanskelige at måle. Derfor er selve laboratoriebygningen også specielt afskærmet, så der ikke slipper uønsket stråling ind, og opført af en særlig betontype, der har et meget lavere indhold af naturligt forekommende radioaktive stoffer end almindeligt beton, og som derfor ikke forstyrrer målingerne så meget som almindeligt beton. Frigivelseskriterierne tager udgangspunkt i en effektiv strålingsdosis på 0,01 msv pr. år. Til sammenligning udsætter naturligt forekommende strålingskilder så som kosmisk stråling og radioaktive stoffer en gennemsnitsdansker for en effektiv strålingsdosis på omkring 3 msv pr. år og en røntgenundersøgelse på hospitalet kan give en dosis på op til 10 msv. Sv står for Sievert, der er enheden for effektiv strålingsdosis. Det er en enhed, hvor der både er taget hensyn til forskel- lige strålingsformers skadevirkning på organismen og at forskellige dele af kroppens væv har forskellig følsomhed, og altså kan tåle mindre eller større stråledosis. Afvikling besluttet i 2000 De nukleare anlæg blandt andet tre reaktorer på Risø blev opført i årene primært med henblik på at skabe et videngrundlag for at indføre kernekraft i Danmark. I 1985 vedtog folketinget, at det ikke skulle være tilfældet. Derefter blev anlæggene alene brugt til isotopfremstilling, bestråling af silicium til halvledere og grundforskning, hvor ikke mindst reaktoren DR 3 var en internationalt efterspurgt forskningsfacilitet. I april 2000 blev DR 3-reaktoren taget ud af drift, og det blev besluttet at afvikle de nukleare anlæg på Risø. Året efter blev Risøs første reaktor DR 1 lukket. Allerede i 1975 var reaktor DR 2 blevet lukket. I efteråret 2004 tog specialisterne fat på at dekommissionere DR 1, og nu i efteråret 2007 er nedbrydningen af DR 2 s store reaktorblok af beton langt fremme. Hovedparten af den store mængde beton vil efter analyser af udtagne betonprøver i Frigivelseslaboratoriet få status som normalt byggeaffald og derfor som meget andet betonaffald sandsynligvis blive nedknust til brug som erstatning for stabilgrus ved vejbygning. Metaldele og beton adskilles før den flere meter tykke beton kan nedbrydes, fortæller projektleder Niels Strufe, som har ansvaret for dekommissionering af reaktoren DR 2. Væggene gennemskæres med wiresav, og de enkelte dele trækkes ud med hydraulisk værktøj før de deles ned i håndterbare stykker. Der skæres med diamantværktøj uden vand for at undgå spredning af forurenet materiale. Hele området er indkapslet i plasticpresenninger, og der holdes konstant undertryk for at undgå spredning af støv. Adgang sker via luftsluser, og alt personales helbredstilstand overvåges blandt andet med dosimetre. Alle komponenter, inklusive eksempelvis de mange kilometer rør i varmevekslerne, skal undersøges for radioaktivitet ved hjælp af ekstremt følsomme germanium detektorer, og alt materiale skal kunne spores. Alt er derfor pakket i aluminiumkufferter og mærket med stregkoder gennem hele undersøgelsesforløbet. 6 7

5 Akkreditering til Nærpatientundersøgelser Point-of-care testing (POCT) Standarden DS/EN ISO 22870: Nærpatientundersøgelser (POCT) krav til kvalitet og kompetence er nu udgivet, og DANAK er klar til at akkreditere efter standarden. Standarden er udarbejdet som en overbygning til DS/EN ISO 15189, og det er kun muligt at blive akkrediteret til nærpatientundersøgelser sammen med en akkreditering til medicinske undersøgelser efter DS/EN ISO Nærpatientundersøgelser med bed site -udstyr kan udføres akkrediteret efter DS/EN ISO alene, hvis undersøgelserne udføres af personale, som organisatorisk hører til den akkrediterede enhed. Udføres undersøgelsen derimod med udstyr, som vedligeholdes af den akkrediterede enhed, men af personale fra andre afdelinger, så skal kravene i standarden DS/EN ISO opfyldes. Dette behov er til stede mange steder i sundhedssektoren, eksempelvis i form af glukosemålinger med bed site -udstyr eller måling af blodgasser på decentralt placeret udstyr. DS/EN ISO stiller således en række supplerende krav ud over DS/EN ISO 15189, som specifikt vedrører nærpatientundersøgelser og disse aktiviteters integrering og vedligeholdelse i ledelsessystemet for de øvrige medicinske undersøgelser. Standarden er speciel, da der stilles krav om involvering af personale, der ikke organisatorisk tilhører den afdeling, som oppebærer akkrediteringen. DS/EN ISO stiller krav om etablering af en multidisciplinær ledelsesgruppe for POCT-aktiviteterne sammensat af en kvalitetsansvarlig for POCT og af repræsentanter fra de kliniske afdelinger, som personalet, der udfører POCT, hører til. Repræsentanterne skal være udpeget af de kliniske afdelingers ledelse og have direkte reference hertil samt have ansvar for og beføjelser til at sikre POCT-personalets efterlevelse af akkrediterings- Ny udgave af ISO Medicinske laboratorier Særlige krav til kvalitet og kompetence. Den internationale standard ISO 15189:2003 er revideret og IS :2007 er udgivet den 15. april Da ændringerne er af meget begrænset omfang, vil det ikke kræve ekstra besøg af DANAK. Det vil normalt kunne foregå administrativt ved indsendelse af materiale til DANAK s bedømmelse eller i forbindelse med et tilsyns- eller fornyelsesbesøg. Nye akkrediteringer vil foregå efter ISO 15189:2007. Den væsentligste ændring er tilføjelse af kravet (4.1.6) at laboratoriets ledelse skal sikre, at der etableres hensigtsmæssige kommunikationsprocesser i laboratoriet, og at der finder kommunikation sted vedr. kvalitetsstyringssystemets effektivitet. Ud over flere rent redaktionelle ændringer er quality system (i og ) erstattet med quality management system og clients er (i 4.4.4) erstattet af customers. kravene. Den kvalitetsansvarlige for POCT og aktiviteterne relateret hertil, skal være udpeget af det akkrediterede laboratoriums ledelse og have direkte reference hertil. Den kvalitetsansvarlige skal have ansvar for uddannelse, træning og vedligeholdelse af POCT-personalets kompetencer samt udarbejdelse af POCTinstruktioner. Laboratoriet skal kunne fremvise instruktioner i de kliniske afdelinger for POCTaktiviteterne, dokumentation for oplæring og vedligeholdelse af POCT-personalets kompetencer, vedligeholdelse af POCT-udstyr, materialer og reagenser, styring af afvigelser, korrigerende og forebyggende handlinger samt forbedringer. Forespørgsler vedrørende akkreditering til POCT kan stilles til laboratoriets ledende assessor. Tove Reiter Kirk Tlf.: Under kravet til et laboratoriums lagerstyringssystem for leverancer er det (i 4.6.3) præciseret, at systemet skal omfatte registrering af partinummer for alle relevante reagenser, kontrolmaterialer og kalibratorer, dato for modtagelse i laboratoriet og dato for, hvornår materialet tages i brug. Det er nu i standardens indledning præciseret, at det er en akkrediteringsstandard og ikke en certificeringsstandard. Formålet med ændringerne er at bringe standarden på linje med ISO 17025:2005. Ændringerne skal være implementeret i laboratoriernes kvalitetsledelsessystem senest 31. marts En checkliste over kravene i ISO 15189:2007 kan hentes på extranettet på DANAK s hjemmeside. Tove Reiter Kirk Tlf.: Lovgivning om måleenheder Siden 1980 har der i EU været arbejdet på at standardisere anvendelsen af måleenheder inden for EU og i et vist omfang også i samarbejdet med handelspartnere, f.eks. USA. Tanken har været, at der i EU alene skulle anvendes SI-måleenheder i overensstemmelse med det internationale system SI (Système International), som forvaltes af BIPM (Bureau International de Poids et Mesures). Behovet for ajourføring I overensstemmelse med EU-direktivet om måleenheder ville det ikke længere være tilladt at anvende supplerende, ikke-metriske SI-enheder efter Eftersom dette ville give problemer for erhvervsdrivende og være til skade for international handel, bl.a. fordi en så vigtig handelspartner som USA kræver mærkning med ikke-metriske enheder parallelt med de metriske, ændres EU-direktivet således, at det vil være muligt at anvende supplerende enheder (SI-enheden samt en anden enhed) på ubestemt tid. Samtidig ændres EU-direktivet, således at England, Skotland og Nordirland (United Kingdom) samt Irland på ubestemt tid vil kunne anvende måleenhederne pint, mile og troy ounce (anvendes ved vejning af ædelmetaller, juveler, perler og lignende), hvor disse stadig måtte finde anvendelse. Betydning af den ændrede lovgivning I engelsktalende lande er mange brugere formentlig glade for, at der stadig kan købes pints (øl i den mængde som en pint er) i stedet for at gå over til at servere øl i portioner på f.eks. 500 ml, som er en af de generelt anvendte portionsstørrelser i EU-lande. En pint er nemlig 568 ml! Kursusoversigt Som et kuriosum kan nævnes, at man kan møde f.eks. følgende forskellige pint-størrelser. I Australien kan en pint være forskellig fra by til by. De fleste steder i Australien er en pint 570 ml enkelte steder kun 425 ml. I Indien anvendes generelt 330 ml for indholdet i en pint. I Danmark og de fleste andre EU-lande betyder den ændrede lovgivning formentlig, at vi fortsat i mange tilfælde vil se enheder angivet på to forskellige måder: SI-enheden for energi er Joule 1 Joule er 0,239 kalorier. Kalorie som enhedsangivelse for energiindholdet må forventes anvendt fortsat. SI-enheden for effekt er W 1 kw er det samme som 1,36 HK (hestekræfter). Enheden HK må forventes brugt i lang tid fremover bl.a. af den grund, at talangivelsen for effekt er større, når enheden HK anvendes, end når enheden kw anvendes (en bilmotor med en effekt på 100 kw har jo 136 HK). Specielle områder (f.eks. størrelsen på TVskærme) vil nok falde uden for systemet i meget lang tid. Der er nok ikke mange af os, der vil forvente at blive præsenteret for en 102 cm fladskærm i stedet for den nuværende angivelse, som i dette tilfælde kunne være 40 tommer. I denne branche er der samtidig ikke tradition for, at der altid vil være en helt entydig sammenhæng mellem størrelsesangivelsen i tommer og centimeter. Sammenfattende kan det altså siges, at den aktuelle SI-enhed skal anvendes. Visse andre enheder end SI-enheder kan anvendes, men uanset om der anvendes supplerende enheder, falder området altså under alle omstændigheder ind under direktivets bestemmelser. Keld Palner Jacobsen Tlf.: Tid Titel Sted Min./ Sidste frist for maks. antal tilmelding Grundkursus DS/EN ISO/IEC 17025:2005 Hjalet 18/20 Udsolgt! Vordingborg Grundkursus DS/EN ISO Hjalet 18/ Vordingborg Anvendelse af EDB i akkrediterede laboratorier DANAK 18/ Skovlunde Grundkursus DS/EN ISO/IEC 17025:2005 Hjalet 18/ Vordingborg Se kursusbeskrivelser og andre oplysninger på eller kontakt Karin-Ulla Thaysen på tlf.: DANAK personalia Bo Thejls Den 1. maj 2007 Tlf.: Bo Thejls er ansat som ledende assessor i sektionen for akkreditering til certificering og inspektion. Bo er civilingeniør og har været beskæftiget som laboratoriechef hos Forbrugerstyrelsen, det tidligere Statens Husholdningsråd, senere kaldet Forbrugerinformationen. Bo har arbejdet med afprøvning af forbrugerprodukter med henblik på forbrugerinformation i forskellige medier. Laboratoriet udførte desuden kontrol af energimærkning af hvidevarer for Energistyrelsen samt opgaver for industri og forbrugerorganisationer. Bo har desuden deltaget i internationalt standardiseringsarbejde i CEN og ISO. Jørn Madsen Den 1. sept Tlf.: Jørn Madsen er ansat som ledende assessor i sektionen for akkreditering til certificering og inspektion. Jørn er uddannet maskiningeniør, flymekaniker, erhvervspilot og lærer. Jørn har primært været beskæftiget inden for luftfart nationalt og internationalt, herunder med implementering af kvalitetsstyringssystemer samt med analyse og korrektion af tekniske og organisatoriske problemstillinger. Fratrådt: April-Marie Smidt, som har været ansat hos DANAK fra den 15. juni 2000, har valgt at fratræde sin stilling den 30. september

6 ISO Certificering af fødevaresikkerhedssystemer I slutningen af 2005 blev der udgivet en international standard: EN/ISO med krav til virksomheder, der ønsker at etablere et ledelsessystem for fødevaresikkerhed en pendant til kvalitetsledelsesstandarden EN/ISO Allerede ved udarbejdelse af standarden var der enighed om, at der var behov for at definere specifikke krav til kompetencer hos certificeringsorganer, der skulle certificere overensstemmelse med krav til ledelsessystemer for fødevaresikkerhed, selvom de generelle krav var dækket af standarden EN Det blev dog besluttet ikke at indføje krav til certificeringsorganer i ISO 22000, men at udgive en separat standard. EN bliver nu afløst af EN/ISO/IEC 17021, der omfatter krav for certificering af alle typer ledelsessystemer, og i begyndelsen af 2007 udgav ISO en Teknisk specifikation, der i den danske udgave, DS/ISO/TS 22003, har titlen Ledelsessystemer for fødevaresikkerhed Krav til organer der foretager auditering og certificering af ledelsessystemer for fødevaresikkerhed. ISO henviser til kravene i ISO på en række generelle områder, og den er et supplerende kravdokument i forbindelse med akkreditering til certificering iht. DS/EN ISO/IEC De væsentligste elementer i DS/ISO/TS er kompetencekriterier for certificeringspersonale. Der er defineret krav til uddannelse, erhvervs- og auditorerfaring med relation til fødevaresikkerhed for personer, der gennemfører kontraktgennemgang og bedømmelser (auditorer og eksperter) samt træffer beslutning om certificering. ISO standarden kan anvendes af alle typer virksomheder inden for fødevareområdet inkl. alle leverandører og servicevirksomheder, dvs. primærproduktion, forarbejdning, catering, distribution og produktion af foderstoffer, maskiner, emballage samt tilknyttede servicevirksomheder. I ISO er dette fødevareområde opdelt i 13 kategorier med eksempler på underopdeling i sektorer. Det angives, at certificeringsorganerne skal bruge kategorier og sektorer til at Definere deres scope, dvs. de områder, hvor de kan tilbyde certificering Identificere de nødvendige kvalifikationer for auditorer til dækning af forskellige kategorier eller sektorer Sammensætte et kompetent audithold Set i relation til krav om kendskab til fødevarerisici er nogle kategorier meget brede, og vil kræve opdeling i sektorer, mens andre, f.eks. emballagevirksomheder, er mere generelle. DS/EN ISO/IEC skal være implementeret den 15. september 2008, hvorefter DS/EN ikke mere kan anvendes som akkrediteringsstandard. Det betyder, at i relation til akkreditering til certificering af ledelsessystemer inden for fødevaresikkerhed skal ISO/TS også være implementeret senest den 15. september Karen Jensen Tlf.: Nye eller reviderede dokumenter fra DANAK Nedenstående dokumenter udsendes af DANAK til de relevante laboratorier, inspektions- og certificeringsorganer. Alle dokumenterne kan hentes på DANAK s hjemmeside: Ref. No Titel Udgivet Status TF 9 Akkreditering af laboratorier til certificering af referencematerialer Okt Ny TF 14 Bestemmelser for certificerings- og inspektionsorganer samt CO 2 -verifikatorer Okt Revideret TF 16 Afgrænsning af erhvervssektorer i akkrediteringsområder for systemcertificering og miljøverifikation Okt Revideret RL 13 Kvalifikationskrav ved Miljøcertificering og Miljøverifikation Jul Revideret RL 15 Energiledelse. Anvendelse af DS/EN ISO/IEC ved akkreditering til certificering af energiledelsessystemer Jul Revideret RL 16 Energiledelse. Kompetencekrav ved certificering Jul Revideret RL 17 Arbejdsmiljø. Anvendelse af DS/EN IS0/IEC ved akkreditering til certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer Jul Revideret RL 18 Arbejdsmiljø. Kompetencekrav ved inspektion og certificering Jul Revideret Nye eller reviderede dokumenter fra EA (European Co-operation for Accreditation) Nedenstående dokumenter som er markeret med fed vedrører akkrediterede organers udførelse af opgaver og udsendes af DANAK til de relevante ansøgende og akkrediterede virksomheder. Alle dokumenterne kan hentes på EA s hjemmeside: Ref. No Titel Udgivet Status EA-1/01 EA Publications Sep Revideret EA-1/05 Contact Persons of EA Members, Associate Members, Contracts of Co-operation and observers Sep Revideret EA-1/06 EA Multilateral Agreement Jun Revideret EA-1/08 EA Multi and Bilateral Agreement Signatories (Rev. 17) Maj 2007 Revideret EA-2/01-S3 EA Supplement 3 to EA-2/01, EA Rules of Procedure, Complaint and Appeal Procedures Mar Revideret EA-2/02 EA Policy and Procedures for the Multilateral Agreement Jun Revideret EA-5/02 Guidance on the Application of EN in recurrent inspection of motor vehicles Jun Revideret EA-6/02 EA Guidelines on the Use of EN and ISO/IEC for Certification to EN ISO 3834 Jul Revideret EA-6/03 EA Guidance for Recognition of Verification Bodies under EU ETS Directive apr Revideret EA-7/04 Legal Compliance as a part of accredited ISO 14001: 2004 certification apr Revideret Inspektion af energieffektivitet i ventilationsanlæg Energistyrelsen indfører fra 1. januar 2008 lovpligtigt eftersyn af større ventilationsanlæg og klimaanlæg som opfølgning på EU s Bygningsdirektiv og Lov om Fremme af Energibesparelser i Bygninger. Det lovpligtige eftersyn skal udføres af en eftersynsvirksomhed, som er akkrediteret af DANAK til denne opgave. Akkrediteringen sker efter DS/ISO 17020, Generelle kriterier for forskellige typer af organer, der foretager inspektion. Derudover skal eftersynsvirksomhederne opfylde retningslinier som udarbejdes af Energistyrelsen. Det lovpligtige eftersyn af ventilationsog køleanlæg omfatter en registrering af grundoplysninger om anlægget, inspektion af anlæggets driftstilstand og et måleprogram. Målingerne vedrører ventilatorernes optagne elektriske effekter samt anlæggets volumenstrømme, trykforhold og temperaturer. Energistyrelsen har udarbejdet Instruks for lovpligtigt eftersyn af ventilations- og køleanlæg, der er en nærmere beskrivelse af arbejdsgangen i forbindelse med et eftersyn. Ved eftersynet skal anvendes et edb-program, der er udviklet for Energistyrelsen, som guider inspektøren gennem efter- synet, sikrer at de nødvendige målinger er gennemført og som på baggrund af de indhentede informationer kommer med forslag til en vurdering af anlæggets energieffektivitet og forslag til energieffektiviseringer. Ved hjælp af edb-programmet kan resultatet af eftersynet indrapporteres til Energistyrelsen. Til hjælp for virksomheder, som ønsker at blive akkrediteret til ordningen, har Energistyrelsen udarbejdet en vejledning til udarbejdelse af en kvalitetshåndbog samt et eksempel, som kan findes på styrelsens hjemmeside. Formålet med eftersynet er at fremme økonomisk rentable besparelser og øge energieffektiviteten i ventilations- og klimaanlæg. Erfaringer fra bl.a. Elsparefondens ventilationstjek og energiselskabernes energirådgivning viser, at der selv for nyere anlæg kan opnås betydelige energibesparelser ved at tilpasse driftstider, volumenstrømme og temperaturer til behovet i lokaler, der ventileres og eventuelt køles. Dertil kommer besparelser ved bedre vedligehold og ved anlægsændringer som eksempelvis udskiftning af ventilatorer eller etablering af varmegenvinding, hvis det ikke findes i forvejen. Et ventilationsanlæg er omfattet af ordningen, hvis summen af mærkeeffekterne for ventilationsmotorerne i indblæsning og udsugning er 5 kw eller derover. Har anlægget kun udsugning, gælder de 5 kw for ventilatormotoren i udsugningen. For klimaanlæg gælder, at et anlæg er omfattet af ordningen, hvis mærkeeffekten for kompressormotoren er 5 kw eller derover. Ventilations- og klimaanlæg skal efterses mindst hvert femte år. Ordningen indfases over fem år, så anlæg i store bygninger efterses først. Ventilations- og klimaanlæg i bygninger til erhvervsmæssig produktion i forbindelse med industri, håndværk, landbrug, gartneri og lign. er undtaget fra ordningen. Energistyrelsen forventer, at anlæg skal have et lovpligtigt eftersyn, og at ca. 40 ventilationsvirksomheder vil være interesseret i at blive akkrediteret til eftersynene. Jesper Høy Tlf.: Nye eller reviderede dokumenter fra ILAC (International Laboratory Accreditation Cooperation) Nedenstående dokumenter udsendes af DANAK til de relevante laboratorier. Alle dokumenterne kan hentes på ILAC s hjemmeside: Ref. No Titel Udgivet Status ILAC-G13:2007 ILAC Guidelines for the Requirements for the Competence of Providers of Proficiency Testing Schemes 2007 Revideret ILAC-G24:2007 Guidelines for the determination of calibration intervals of measuring instruments 2007 Ny Produktcertificering 7025 FORCE-Dantest CERT Produktcertificering af måleinstrumenter NYE AKKREDITERINGER Perioden fra 1. februar september 2007 Inspektion 9055 Cylindric Denmark A/S Inspektion af transportable gasflasker / komposit - stål og aluminium 9057 FORCE-Dantest CERT Inspektion af trykbærende udstyr Laboratorier til fysisk prøvning og kalibrering 484 Insatech A/S Insatech Calibration Laboratory Kalibrering af ledningsevne- og temperaturmåleudstyr 488 Dansk Dekommissionering Måling af radioaktivitet og indhold af radioisotoper samt bestemmelse af frigivelsesindeks for faste emner med henblik på frigivelse af emner og affald Laboratorier til miljø- og fødevareprøvning 486 DGtek A/S Måling af luftbåren emission 489 Vattenfall A/S Kemisk analyse af brændsler og spildevand Laboratorier inden for sundhedsområdet 1005 Regionshospitalet Holstebro Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Biokemiske analyser og blodprøvetagning Yderligere information om de enkelte akkrediteringer kan søges på

7 Ny lovgivning der omhandler DANAK Nedenstående love og bekendtgørelser, der refererer til DANAK, kan findes på Ref. No Titel Udgivet BEK nr. 99 Bekendtgørelse om indretning, ombygning 31/01/2007 og reparation af trykbærende udstyr BEK nr. 100 Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr 31/01/2007 DANAK s sektorudvalg Referater fra møder i de enkelte sektorudvalg kan findes på LOV nr. 175 Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 27/02/2007 (Justering af screening, rådgivning og smiley-ordningen m.v.) BEK nr. 252 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om 19/03/2007 Miljøministeriet typegodkendelsesordning for minirenseanlæg BEK nr. 255 Bekendtgørelse om offentliggørelse af virksomhedernes 20/03/2007 arbejdsmiljø m.v. (Smiley-ordning) BEK nr. 405 Bekendtgørelse om forbud mod indførsel, fremstilling og over- 02/05/2007 Økonomi- og Erhvervsministeriet dragelse af lightere, der ikke er børnesikrede eller som kan henføres under begrebet novelty lighters (Lighterbekendtgørelsen) BEK nr. 482 Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og 29/05/2007 Ministeriet for Familie- ordinering af lægemidler til dyr og Forbrugeranliggender LOV nr. 549 Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgas- 06/06/2007 Transport- og Energiministeriet forsyning og lov om varmeforsyning (Havvindmølleudbud, nettilslutning m.v.) BEK nr. 648 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af 18/06/2007 Miljøministeriet husdyrbrug BEK nr. 748 Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i 21/06/2007 Miljøministeriet forbindelse med flytning af jord BEK nr. 906 Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning 16/07/2007 Fødevareministeriet og om plantedække i planperioden 2007/2008 BEK nr Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for 20/08/2007 Transport- og Energiministeriet konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller (Typegodkendelsesbekendtgørelsen) BEK nr Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om 30/08/2007 Ministeriet for Familie- indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner og Forbrugeranliggender BEK nr Bekendtgørelse om sporbarheds- og oprindelsesmærkning 03/09/2007 Ministeriet for Familie- m.v. af oksekød (Mærkning af oksekød) og Forbrugeranliggender BEK nr Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ind- 03/09/2007 retning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr BEK nr Bekendtgørelse om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg 20/09/2007 Transport- og Energiministeriet i bygninger Nye standarder på vej: Produktcertificering En arbejdsgruppe (WG 29) under ISO CASCO er netop påbegyndt udarbejdelsen af en ny standard med krav til certificering af produkter til erstatning af ISO Guide 65 (EN 45011). Gruppen ledes af Mario Wittner fra det argentinske standardiseringsorgan IRAM, og der er 1 dansk deltager i gruppen. Standarden forventes udgivet i Præstationsprøvning En arbejdsgruppe (WG 28) under ISO CASCO er ved at udarbejde en ny standard for præstationsprøvning til erstatning af part 1 og 2 af ISO Guide 43. Gruppen ledes af Daniel Tholen fra A2LA i USA, og der er 2 danske deltagere. Standarden forventes udgivet i DANAK Den Danske Akkrediteringsog Metrologifond Dyregårdsvej 5B 2740 Skovlunde Tlf.: Fax: DANAK Dansk Akkreditering tilbyder akkreditering til virksomheder, der ønsker anerkendelse na tionalt og internationalt af deres prøvnings- og kalibreringsydelser samt certificeringsaktiviteter og inspektion. DANAK-NYT Udgiver: Danak Ansvarshavende: Jesper Høy, DANAK Redaktion: Erik Bruun Lorentzen, DANAK Grafisk og teknisk produktion: Full Circle Reklamebureau Oplag: Yderligere eksemplarer af DANAK-NYT kan rekvireres hos Karin-Ulla Thaysen, tlf.: eller printes fra

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK 2.udgave Januar 2011 Akkreditering af laboratorier DANAK påbegyndte akkreditering af laboratorier tilbage i 1973 som det daværende Statens Tekniske

Læs mere

Akkreditering til certificering Nr. : AMC 15 samt til verifikation Dato : 2015.05.08 - Omfang af DANAK s bedømmelsesaktiviteter (Markbesøg) Side : 1/6

Akkreditering til certificering Nr. : AMC 15 samt til verifikation Dato : 2015.05.08 - Omfang af DANAK s bedømmelsesaktiviteter (Markbesøg) Side : 1/6 - Omfang af DANAK s bedømmelsesaktiviteter (Markbesøg) Side : 1/6 Indledning Akkreditering til certificering samt til verifikation omfatter, at DANAK udfører bedømmelse/overvågning af certificeringsorganers/verifikatorers

Læs mere

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Guide for periodiske undersøgelser jf. bekendtgørelse nr. 100 Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Revideret 24-3-2014 Forord Inspecta udfører

Læs mere

Akkreditering i medierne Roundup

Akkreditering i medierne Roundup DANAK-NYT NR. 23 - NOVEMBER 2011 Ny forordning om byggevarer Kombineret akkreditering til inspektion & prøvning Akkreditering i medierne Roundup DANAK TILBYDER AKKREDITERING TIL VIRKSOMHEDER, DER ØNSKER

Læs mere

sektorudvalg Referater fra møder i de enkelte sektorudvalg kan findes på www.danak.dk.

sektorudvalg Referater fra møder i de enkelte sektorudvalg kan findes på www.danak.dk. Danak-NYT Nr. 16. April 2008 Ny lovgivning der omhandler DANAK Nedenstående love og bekendtgørelser, der refererer til DANAK, kan findes på www.retsinfo.dk. Ref. No Titel Udgivet BEK nr. 1160 Bekendtgørelse

Læs mere

INSPEKTION Nr. : AB 17 Bestemmelser for anvendelse af Dato : 2014.11.21 ISO/IEC 17020:2012 Side : 1/11

INSPEKTION Nr. : AB 17 Bestemmelser for anvendelse af Dato : 2014.11.21 ISO/IEC 17020:2012 Side : 1/11 ISO/IEC 17020:2012 Side : 1/11 I. Anvendelsesområde Denne akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse ved DANAK s akkreditering i henhold til DS/EN ISO/IEC 17020:2012 Overensstemmelsesvurdering Krav til

Læs mere

Danak-NYT. Forenkling af akkrediteringsprocessen. Mange nye standarder på vej. Østersømøde om. Nr. 21 - November 2010

Danak-NYT. Forenkling af akkrediteringsprocessen. Mange nye standarder på vej. Østersømøde om. Nr. 21 - November 2010 Danak-NYT Nr. 21 - November 2010 Mange nye standarder på vej Østersømøde om GHG-verifikation Forenkling af akkrediteringsprocessen DANAK tilbyder akkreditering til virksomheder, der ønsker NA tional og

Læs mere

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3 Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: 1. Definitioner Dancerts bestemmelser for certificering af ledelsessystemer omfatter: - Alm. vilkår for certificerings,

Læs mere

Arbejdsmiljø Nr. : RL 18 Kompetencekrav ved inspektion og certificering Dato : 2009.03.26 Side : 1/6

Arbejdsmiljø Nr. : RL 18 Kompetencekrav ved inspektion og certificering Dato : 2009.03.26 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er eller ansøger om at blive akkrediteret til inspektion af arbejdsmiljø og/eller certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer.

Læs mere

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen Tilsyn i praksis Pia Westphalen 11-12-2012 Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Sekretariat nedsat af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende administration og koordinering

Læs mere

40. møde i DANAK's sektorudvalg for kalibrering

40. møde i DANAK's sektorudvalg for kalibrering 40. møde i DANAK's sektorudvalg for kalibrering 27-01-2015 Sag 21-06-0001 mta Tid: Tirsdag den 25. november 2014 kl. 10.30-14.30 Sted: Deltagere: Afbud: Referent: DANAK, Dyregårdsvej 5B, 2740 Skovlunde

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

Danak-NYT. Tema: Teknisk Assessor. Ny bestyrelsesformand hos DANAK. Resultatet af kundeundersøgelsen. Nye usikkerhedsdokumenter på vej i kalibrering

Danak-NYT. Tema: Teknisk Assessor. Ny bestyrelsesformand hos DANAK. Resultatet af kundeundersøgelsen. Nye usikkerhedsdokumenter på vej i kalibrering Danak-NYT Nr. 22 - april 2011 Ny bestyrelsesformand hos DANAK Resultatet af kundeundersøgelsen Nye usikkerhedsdokumenter på vej i kalibrering Tema: Teknisk Assessor DANAK tilbyder akkreditering til virksomheder,

Læs mere

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er, eller ansøger om at blive, akkrediteret til certificering af energiledelsessystemer. 2. FORMÅL Denne retningslinje fastlægger

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Certificering og akkreditering (5 point)

Certificering og akkreditering (5 point) 5. Certificering og akkreditering (max. 50 point) Opgave 86 Certificering og akkreditering (5 point) Besvar kort spørgsmålene med stikord eller med eksempler: 1. Hvad betyder begreberne certificering og

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. januar 2015 J.nr. 3009/3027-0079 Ref. ABK/ Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. september 2014 J.nr. 3009/3027-0063 Ref. ABK/SRO Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spillemyndighedens krav til akkrediterede testvirksomheder. Version 1.3.0 af 1. juli 2012

Spillemyndighedens krav til akkrediterede testvirksomheder. Version 1.3.0 af 1. juli 2012 Version 1.3.0 af 1. juli 2012 Indhold 1 Indledning... 4 1.1 Myndighed... 4 1.2 Formål... 4 1.3 Målgruppe... 4 1.4 Version... 4 1.5 Henvendelser... 4 2 Certificering... 5 2.1 Rammer for certificering...

Læs mere

Møbeltype: Høj barnestol Længde 440 mm Bredde: 582 mm Højde: 951 mm Vægt: 14,65 kg Materialer: Bøg/krydsfiner

Møbeltype: Høj barnestol Længde 440 mm Bredde: 582 mm Højde: 951 mm Vægt: 14,65 kg Materialer: Bøg/krydsfiner M-kids Janumvej 20 DK-9460 Brovst Ordrenr. 631254-1 Side 1 af 1 Bilag 2 Initialer laha/prni/hbs Prøvningsrapport Materiale: Model: Høj barnestol Møbeltype: Høj barnestol Længde 440 mm Bredde: 582 mm Højde:

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning

Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning April 2008 Vejledning til kvalitetshåndbog 100408 Side 1 af 20 Introduktion I henhold

Læs mere

Kursuskatalog forår 2015 Se www.blaabjerg-miljo.dk der opdateres løbende med nye kurser og datoer - her er det også muligt at tilmelde sig kurserne.

Kursuskatalog forår 2015 Se www.blaabjerg-miljo.dk der opdateres løbende med nye kurser og datoer - her er det også muligt at tilmelde sig kurserne. Kursuskatalog forår 2015 Se www.blaabjerg-miljo.dk der opdateres løbende med nye kurser og datoer - her er det også muligt at tilmelde sig kurserne. Er du rådgiver, driftsmedarbejder, maskinmester, kedelpasser,

Læs mere

Dancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9

Dancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9 Supplerende bestemmelser for produktcertificering Dato 2015-06-16 Sign: Side 1 af 8 0. GENERELT Nærværende supplerende bestemmelser for produktcertificering gælder som tillæg til Dancerts Almindelige vilkår

Læs mere

Vejledning til kvalitetshåndbog for firmaer, der ønsker at blive akkrediterede til at udføre lovpligtige eftersyn af ventilations- og klimaanlæg

Vejledning til kvalitetshåndbog for firmaer, der ønsker at blive akkrediterede til at udføre lovpligtige eftersyn af ventilations- og klimaanlæg Vejledning til kvalitetshåndbog for firmaer, der ønsker at blive akkrediterede til at udføre lovpligtige eftersyn af ventilations- og klimaanlæg Version 3 Dato: 8. september 2008 V Vejledning til kvalitetshåndbog

Læs mere

Guide for PED efter 97/23 EC. Fremstilling af: Trykbeholdere Rørsystemer - Dampkedler Notified body no. 1727. Trykbærende udstyr - PED

Guide for PED efter 97/23 EC. Fremstilling af: Trykbeholdere Rørsystemer - Dampkedler Notified body no. 1727. Trykbærende udstyr - PED Guide for PED efter 97/23 EC Fremstilling af: Trykbeholdere Rørsystemer - Dampkedler Notified body no. 1727 Trykbærende udstyr - PED Revideret 25-3-2014 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 2 Definition... 2

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

Spillemyndighedens certificeringsprogram Program for styring af systemændringer

Spillemyndighedens certificeringsprogram Program for styring af systemændringer SCP.06.00.DK.1.0 Indhold Indhold... 2 1 Formålet med program for styring af systemændringer... 3 1.1 Overblik over dette dokument... 3 1.2 Version... 3 2 Certificering... 4 2.1 Certificeringsfrekvens...

Læs mere

World Accreditation Day

World Accreditation Day Danak-NYT Nr. 26 - MAJ 2013 World Accreditation Day Nye regler om EA MLA Arbejdsgruppen EA WG ILC Calibration Ny ILAC politik for sporbarhed DANAK tilbyder akkreditering til virksomheder, der ønsker NA

Læs mere

Spillemyndighedens certificeringsprogram. Teststandarder for online væddemål SCP.01.01.DK.1.0

Spillemyndighedens certificeringsprogram. Teststandarder for online væddemål SCP.01.01.DK.1.0 SCP.01.01.DK.1.0 Indhold Indhold... 2 1 Formålet med teststandarderne... 3 1.1 Overblik over dette dokument... 3 1.2 Version... 3 2 Certificering... 3 2.1 Certificeringsfrekvens... 3 2.1.1 Første certificering...

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS Kvalitetshåndbog for Smedefirmaet Stålkonstruktioner, Trapper, gelændere, porte, Låger, hegn, altaner, m.m. Veludført arbejde giver personlig tilfredsstillelse Side 1af 8 Udarb.:PH Godk.:LH Dato: 09-01-2013

Læs mere

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S Intern auditrapport for Auditor: Auditdato: Deltagere: Peter W. Steffensen, Ledende auditor, Lekon Johnny Andersen, auditor, Lekon 26. august 2010 Jan B. Petersen, SKS- og personaleansvarlig, DI-Teknik

Læs mere

Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation

Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installatørvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Certificeringens gyldighedsområde side

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Internt seminar. Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015

Internt seminar. Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015 Internt seminar Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015 Organisering af tilsyn i Danmark Bekendtgørelserne beskriver følgende hhv. 7 i BEK. 1274

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

MID Certificering. Ligheder og forskelle mellem MID modul B+D eller MID modul B+F

MID Certificering. Ligheder og forskelle mellem MID modul B+D eller MID modul B+F MID Certificering Ligheder og forskelle mellem MID modul B+D eller MID modul B+F Hvilken løsning skal vi vælge? Hvad skal vi overveje inden valg af løsning? Peter Morell Chefkonsulent FORCE Technology

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Certificering Service og vedligehold

Certificering Service og vedligehold Certificering Service og vedligehold Normal og udvidet certificering af vindmølleservice og vedligeholdelsesvirksomheder Erik M. Christiansen 28 Januar 2009 Normal certificering Omfatter verifikation af:

Læs mere

Tv-overvågning (TVO)

Tv-overvågning (TVO) Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installationsvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Krav til installationsvirksomheden

Læs mere

At energimærke sin ejendom

At energimærke sin ejendom ABF Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation At energimærke sin ejendom Ved beskikket energikonsulent Niels Hansen Hvad skal vi igennem i aften: Hvad er et energimærke? Hvorfor skal der energimærkes?

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Banenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum

Banenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Udgivet 18.09.2009 Overordnet ansvar: Steen P. Kristensen Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Banenorm BN1-173-1

Læs mere

Dansk Erhverv Josefine Thrane Sletten Slotsholmsgade 1 1217 København K. Dato: 30-04-2013 Ref.: AHU. Kære Josefine Thrane Sletten

Dansk Erhverv Josefine Thrane Sletten Slotsholmsgade 1 1217 København K. Dato: 30-04-2013 Ref.: AHU. Kære Josefine Thrane Sletten Dansk Erhverv Josefine Thrane Sletten Slotsholmsgade 1 1217 København K Dato: 30-04-2013 Ref.: AHU Kære Josefine Thrane Sletten Det er med fornøjelse, jeg sender vores rammeaftale vedr. certificering /

Læs mere

DANAK-AKKREDITERINGSBESTEMMELSE

DANAK-AKKREDITERINGSBESTEMMELSE til certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer Side : 1/14 1. Anvendelsesområde Akkrediteringsbestemmelsen er gældende for alle organer, som er, eller ansøger om at blive, akkrediteret til certificering

Læs mere

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende Formål Formålet med kvalitetsstyring er overordnet, at der skabes en forbedringskultur, der kan beskrives som en systematisk, fortløbende proces i 4 dele: Planlægning af opgaveløsning (procedurer) Opgaveløsning

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

DBI retningslinje 010-2. El-termografering. Virksomhedsgodkendelse. 1. udgave

DBI retningslinje 010-2. El-termografering. Virksomhedsgodkendelse. 1. udgave Dato: 10.01.2013 Sign.: MEP/- Sag: FURA023 DBI retningslinje 010-2 El-termografering Virksomhedsgodkendelse 1. udgave Side 1 af 12 Forord Revisionen af DBI retningslinje 010-2 El-termografering, Virksomhedsgodkendelse

Læs mere

Krav til Trykluftanlæg

Krav til Trykluftanlæg Krav til Trykluftanlæg Der stilles fra myndighedernes side krav til sikkerheden af produktionsudstyr og beskyttelse af medarbejdere Dette gælder også Trykluftanlæg, hvor Arbejdstilsynet (AT) er den vigtigste

Læs mere

Danak-NYT. Onlinespil Spillemyndigheden satser på akkreditering. Nyt produkt verificering af miljøteknologi. Nr. 24 - april 2012

Danak-NYT. Onlinespil Spillemyndigheden satser på akkreditering. Nyt produkt verificering af miljøteknologi. Nr. 24 - april 2012 Danak-NYT Nr. 24 - april 2012 Onlinespil Spillemyndigheden satser på akkreditering Nyt produkt verificering af miljøteknologi DANAK tilbyder akkreditering til virksomheder, der ønsker NA tional og international

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

FORCE-Dantest CERT. FORCE Technologys uafhængige certificeringsorgan. FORCE-Dantest CERT

FORCE-Dantest CERT. FORCE Technologys uafhængige certificeringsorgan. FORCE-Dantest CERT FORCE Technologys uafhængige certificeringsorgan 1 Samarbejde I FORCE Technology FORCE Institutternes Divisioner og regioner 2 kvalitetssystem F C S 0 0 1 C o r p o r a t e Q u a l i t y M a n u a l F

Læs mere

Intelligente løsninger kræver indsigt og viden

Intelligente løsninger kræver indsigt og viden MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Intelligente løsninger kræver indsigt og viden Få det nødvendige overblik over certifikater og uddannelser ift. lovpligtigt eftersyn på varmepumper. www.varme.danfoss.dk Et

Læs mere

Anvendelse af trykbærende udstyr

Anvendelse af trykbærende udstyr Anvendelse af trykbærende udstyr Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 I medfør af 41, 43, 46, 74 og 84 i lov om arbejdsmiljø samt efter bemyndigelse i henhold til lovens 73, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT KSO ordningen 2012 Leon Buhl Teknologisk institut Energi & klima KSO-ordningen 2012 Status for ordningen Aktiviteter inden for ordningen VE direktivet Godkendte solvarmeanlæg

Læs mere

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder Hensigten med direktivet: 2020 mål 20% EE ift 2007 Alle

Læs mere

Inspektionsstandarder for landbaseret væddemål

Inspektionsstandarder for landbaseret væddemål SCP.02.02.DK.1.0 Indhold Indhold... 2 1 Formålet med inspektionsstandarderne... 3 1.1 Overblik over dette dokument... 3 1.2 Version... 3 2 Certificering... 4 2.1 Certificeringsfrekvens... 4 2.1.1 Første

Læs mere

Guideline. - anbefalinger ved besøg af 3. parts auditorer. FødevareIndustrien En del af Dansk Industri

Guideline. - anbefalinger ved besøg af 3. parts auditorer. FødevareIndustrien En del af Dansk Industri Guideline - anbefalinger ved besøg af 3. parts auditorer INDLEDNING Mange fødevarevirksomheder får besøg af certificerede auditorer og/eller kundeauditorer med henblik på kontrol af overholdelse af standarder,

Læs mere

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere.

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere. Nyheder fra Bureau Veritas kursusafdeling FODER NYHEDER Seneste nyt fra Q-S opdateringskursus fra ledende auditor Inge Dorthe Hansen, Bureau Veritas Certification Det årlige opdateringskursus i Q-S foderstof

Læs mere

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører Gasreglementets afsnit C-10 Bestemmelser om gasleverandører Januar 1994 Forord Forord Gasreglementets afsnit C-10 er fortsat i henhold til 15, 17 og 19 stk. 2 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer

Læs mere

Montør A/S Kvalitetshåndbog

Montør A/S Kvalitetshåndbog Montør A/S Kvalitetshåndbog Eksempel til inspiration for firmaer, der ønsker at blive akkrediterede til at udføre lovpligtige eftersyn af ventilations- og klimaanlæg Version 3 Dato: 8. september 2008 V

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond Dato: 14. august 2005/ LLU Sag: 21-06-02 Referat af 17. møde i sektorudvalget for teknisk prøvning på fødevareområdet: Sted: DANAK, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, Dyregårdsvej 5B, Skovlunde

Læs mere

Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere

Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere At-vejledning B.4.2 April 2003 Erstatter At-anvisning nr. 2.1.3.3 af januar 1996 Vejledningen giver nærmere retningslinjer

Læs mere

Klar til nye muligheder

Klar til nye muligheder 1. Klar til nye muligheder 1.Præsentation 2.Hvad er HSEQ 3.Krav til underleverandører 4.Motivation for certificering 5.Mulige effekter af HSEQ certificering 6.Krav til certificering 7.Forudsætninger for

Læs mere

At sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet.

At sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet. Procedure 5.5.4 procedure vedr. ansvarsfordeling 1) Formål 2) Baggrund, anvendelse og gyldighed 3) Ansvar 4) Fremgangsmåde 4.01) Oganisationsdiagram 4.02) Byrådets opgaver 4.03) Økonomiudvalgets opgaver

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

Spillemyndighedens certificeringsprogram. Ledelsessystem for informationssikkerhed SCP.03.00.DK.1.0

Spillemyndighedens certificeringsprogram. Ledelsessystem for informationssikkerhed SCP.03.00.DK.1.0 SCP.03.00.DK.1.0 Indhold Indhold... 2 1 Formålet med ledelsessystem for informationssikkerhed... 3 1.1 Overblik over dette dokument... 3 1.2 Version... 3 2 Certificering... 3 2.1 Certificeringsfrekvens...

Læs mere

Advokatfirmaet Qvortrup Sortedam Dossering 43 2200 København N Att.: Advokat Jens Anker Hansen

Advokatfirmaet Qvortrup Sortedam Dossering 43 2200 København N Att.: Advokat Jens Anker Hansen Advokatfirmaet Qvortrup Sortedam Dossering 43 2200 København N Att.: Advokat Jens Anker Hansen Vedr. E/F Godthåbshave etablering af Metro Aksel Møllers Have. Arbejdstidsudvidelse på visse nærmere vilkår

Læs mere

Hvad er et energisyn?

Hvad er et energisyn? Velkommen! Hvad er et energisyn? Hvad skal der ske? Velkomst Bekendtgørelsen om energisyn Energiledelse som alternativ til energisyn Udvidet energisyn/energiledelse light En virksomheds erfaringer Afrunding

Læs mere

Energistyrelsens krav til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens krav til virksomheder der udfører energimærkning N OTAT rev. 6. maj 2011 J.nr. Ref. re Energibesparelser Side 1/ Energistyrelsens krav til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 1 1. Vedr. DS/EN ISO 9001:2008, afs.

Læs mere

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 Anvendelse af trykbærende udstyr Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 I medfør af 41, 43, 46, 74 og 84 i lov om arbejdsmiljø samt efter bemyndigelse i henhold til lovens 73, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Anvendelsesområde og definitioner

Anvendelsesområde og definitioner Bekendtgørelse om en godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med af energirenovering af boliger 1 I medfør af 24 f og 24 g, 24 h, stk. 1 og 2,

Læs mere

REFERAT. 12. september 2014 Sag 21-06-0025- 6. møde i DANAKs Sektorudvalg for Certificering

REFERAT. 12. september 2014 Sag 21-06-0025- 6. møde i DANAKs Sektorudvalg for Certificering REFERAT 12. september 2014 Sag 21-06-0025-6. møde i DANAKs Sektorudvalg for Certificering Tid : 10. april 2014, kl. 10:00 14:00 Sted : DANAK, Dyregårdsvej 5B, 2740 Skovlunde Deltagere: Anders Mortensen

Læs mere

NETHERLANDS RvA BELGIUM BELTEST, BKO-0BE FRANCE COFRAC DENMARK DANAK SOUTH AFRICA SANAS

NETHERLANDS RvA BELGIUM BELTEST, BKO-0BE FRANCE COFRAC DENMARK DANAK SOUTH AFRICA SANAS Akkreditering er styrket globalt IRLAND NAB NETHERLANDS RvA BELGIUM BELTEST, BKO-0BE NORWAY NA SWEDEN SWEDAC SWITZERLAND SAS FINLAND FINAS UNITED KINGDOM UKAS SPAIN ENAC FRANCE COFRAC DENMARK GERMANY DAS,

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Energimærkning af bygninger i Danmark

Energimærkning af bygninger i Danmark Energimærkning af bygninger i Danmark Norges Bygg- og Eiendomsforening København, 6. november 2007 Morten Tony Hansen Energistyrelsen Baggrund for EMO EU Bygningsdirektiv - 2002 Kritik af hidtidige ordninger

Læs mere

Lovgivning omkring varmepumper. v/ Nils Lygaard

Lovgivning omkring varmepumper. v/ Nils Lygaard Lovgivning omkring varmepumper v/ Nils Lygaard 1 Lovgivning Erhvervs- og Byggestyrelsen BR 10 Miljøstyrelsen Bekendtgørelser - certificeringsorgan KMO Arbejdstilsynet - Bekendtgørelser - Vejledninger -

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Nordisk Guideline Certificering af personer, der udfører el-termografering Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 1 af 8 BF 1020:1 Forord De nordiske brandforsvarsforeninger er blevet enige om at

Læs mere

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF)

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) FAIF-reglerne og fortolkningen af dem 14. maj 2014 Johanne Daugaard Risbjerg, Vicekontorchef Kontor for Kollektive Investeringer Implementeringen

Læs mere

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C KLS systemet er certificeret af Byggeriets Kvalitetskontrol Håndbog Kvalitetsledelsessystem for autoriseret virksomhed på kloakinstallationsområdet Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C Friis Kloakmester

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond Dato: 9. december 2004/ LLU [+ efterfølgende få ændringer efter høring januar 2005] Ref.: 21-06-02 Referat af 16. møde i sektorudvalget for teknisk prøvning på fødevareområdet: Sted: DANAK, Den Danske

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Til høringsparterne se bilag 1 17. september 2013 Sag 2013-0034700 /SORHOU Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Vedlagt fremsendes i høring udkast

Læs mere

ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S.

ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S. ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S. Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Beskrivelse af Naturgas Fyn Distribution A/S s ( NGFD s ) program for intern overvågning...3

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk. Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk. Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk Juli 2006 Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord 2 20 Det certificerende

Læs mere

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler

Læs mere

Eksport af maskiner i EU og erfaringer med det nye maskindirektiv

Eksport af maskiner i EU og erfaringer med det nye maskindirektiv Eksport af maskiner i EU og erfaringer med det nye maskindirektiv v. Anders Mortensen Chefkonsulent, Arbejdsmiljøfagligt Center. Eksport af nye maskiner i EU Maskindirektivet gælder for markedsføring af

Læs mere

Legepladsinspektør: Jørgen Jensen Certifikat fra: TÜV SÜD Product Service Certifikat nr. 713004710 Udløber: Juni 2016 UDARBEJDET FOR: GF Skovvang

Legepladsinspektør: Jørgen Jensen Certifikat fra: TÜV SÜD Product Service Certifikat nr. 713004710 Udløber: Juni 2016 UDARBEJDET FOR: GF Skovvang Legepladsinspektør: Jørgen Jensen Certifikat fra: TÜV SÜD Product Service Certifikat nr. 713004710 Udløber: Juni 2016 LEGEPLADSINSPEKTION UDARBEJDET FOR: GF Skovvang Inspektionstype: Hovedinspektion Inspektionen

Læs mere

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov.

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov. Side 1 af 8 Indledning Triolab er et firma, der forhandler kvalitetsløsninger til laboratorier i flere segmenter. Triolab er et firma, der forestår totalløsninger. Der tilbydes support på højt fagligt

Læs mere