ET NYT NAVN FOR TILGÆNGELIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET NYT NAVN FOR TILGÆNGELIGHED"

Transkript

1 5. årgang nr 5 august 2007

2 ET NYT NAVN FOR TILGÆNGELIGHED Flere og flere virksomheder opdager fordelene ved at leje maskiner og udstyr til projekter i bygge- og anlægsbranchen, i industrien og den offentlige sektor. Og mange opdager også, at Cramo ofte har det bedste udstyr og de bedste lejeløsninger. En af fordelene ved Cramo er vores tilgængelighed. Vi sørger ganske enkelt for, at vi findes der, hvor du har brug for os. Enten i form af permanente depoter, via vores mobile servicedepoter eller med hurtige leveringer. Kort sagt: Vi giver din virksomhed større styrke. Så velkommen i en af Nordeuropas førende udlejningsvirksomheder, uanset om du søger et enkelt specialværktøj, eller om du skal bruge alt udstyr til et større projekt. Tlf POWERING YOUR BUSINESS

3 LEDER 5 Lav skat og gode vilkår for virksomhederne sikrer fremtidens Danmark Jens Klarskov TEMA: UDDANNELSE Der er stor tilstrømning til bygge- og anlægsuddannelserne, men der skal også satses på erhvervsuddannelsernes kvalitet, efteruddannelse og ingeniøruddannelserne 7 Mange udfordringer at tage fat på 8 Fremtidens erhvervsuddannelse 10 Ny lederuddannelse på vej 11 Entreprenører uddanner fremtidens forskere 12 Unge om branchen KORT OG GODT 15 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen MENNESKER OG MENINGER 20 Pakket ind som gave Hoffmann A/S står bag det første nybyggeri pakket ind i et telt 22 Nyt land i Skagen En række entreprenører er sammen ved at udvide Skagen Havn 24 DDR-betonelementer får nyt liv Betonplader omdannes til miljøvenlige enfamilieshuse FAGLIGT 27 Værdifulde erfaringer fra Polen COWI har lært af samarbejdet med polske myndigheder og firmaer 28 Bedre tilbud er god kundepleje Jørn Johansen A/S har stor glæde af Bygteq its Visual Malerkalk 30 Hellere et nyt køkken end energiforbedringer Husejerne foretrækker at investere i synlige ombygninger 32 Tilbudsloven udvides med et nyt kapitel 32 Obligatorisk byggeskadeforsikring 32 Ny forældelseslov SERVICESTOF 33 Paragraffer 35 Entreprenørskolens kurser 37 Produktnyheder 39 Kalender INDKØBSNYT 43 Nyt fra indkøbspartnere INDHOLD AUGUST 2007 Redaktion Martin K.I. Christensen (redaktør),anders Hundahl (ansv.), Anders Ankerstjerne, Anja Binderup, Stine Christiansen, Heidi Theresa Coretto, Mogens Hjelm, Charlotte Larsen, Mette Schmidt og Sebastian Vestergaard. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum og salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , danskbyggeri.dk. Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Elektronisk ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale og læserbreve. Forside: Elever på EUC-Midt. Foto: Nicky Bonne. 5. årgang nr 5 august

4

5 JENS KLARSKOV, adm. direktør, Dansk Byggeri foto RICKY JOHN MOLLOY leder Lav skat og gode vilkår for virksomhederne sikrer fremtidens Danmark. Beskæftigelsen er høj, overskuddet stort, der er styr på integrationen og kommunalreformen er gennemført. Det kan vi takke regeringen og konjunkturerne for. Men det er danske virksomheder og deres medarbejdere, der lægger grundlaget for vores velstand og vækst. Uden veldrevne virksomheder ingen velfærd. Det er nu, at vi har overskuddet til at fremtidssikre landet. Og det skal vi gøre på to områder: Lavere skat på arbejde og en kvalitetsreform, der gør det lettere at drive virksomhed. Arbejdsløsheden er lav, og samtidig er der overskud på finanserne. Derfor skal vi sætte skatten på arbejde ned. For så bliver det attraktivt for de ældre at blive et år til på arbejdsmarkedet, at arbejde over, når der er brug for det og for indvandrerkvinder at få job. Og det er nødvendigt med deres hjælp, i en situation hvor der er brug for alle ledige hænder. "Det er nu, at vi har overskuddet til at fremtidssikre landet." - Jens Klarskov Da virksomhederne er grundlaget for vores velfærd, skal vi gøre livet lettere for dem. Jeg synes ikke, at kvalitetsreformen er konkret nok, når det drejer sig om virksomhederne. Der er fx et punkt, der hedder 'Afbureaukratisering', som skal sikre, at institutionerne bruger mindre tid på papir og mere tid på pleje. Fint nok sundhed og gode skoler er forudsætninger for, at man kan drive en god virksomhed. Men jeg vil appellere til, at regeringen går et skridt videre og indføjer et punkt, der hedder 'Virksomhedens hverdag enklere, bedre'. Her skal der komme forslag til, hvordan vi får bedre veje og skoler gennem offentligt-privat-partnerskab, hvordan vi afliver unødvendige procedurer, blanketter og indberetninger og får enklere og hurtigere godkendelser fra det offentlige. Med andre ord vi skal sikre en reform, der virker i virksomhederne. 2 5

6 Sonofon Erhverv Så slip dog receptionisterne fri Der var engang, hvor receptionistens eneste rigtige plads var ved omstillingsbordet. I dag er friheden heldigvis større, for al traditionel om- og viderestilling kan foretages med en ganske almindelig mobiltelefon. Det fulde overblik over alle kolleger både i og uden for huset får receptionisten på pc en, og ved derfor med det samme, om den ønskede medarbejder er ledig på mobilen eller der skal stilles om til en kollega. Det mobile omstillingsbord er både effektivt, fleksibelt og billigt. Så den eneste grund til at bevare fastnetsystemet skulle da lige være for traditionens skyld. Ring til Sonofon Erhverv på allerede i dag, og få mere at vide om det mobile omstillingsbord og 100% mobile løsninger. Så kan du også høre mere om Sonofons aftale med Dansk Byggeri, som giver dig stor rabat på både minutpriser og abonnement. 6

7 MANGE UDFORDRINGER AT TAGE FAT PÅ Det går godt på uddannelsesområdet. Antallet af lærlinge inden for bygge og anlæg er rekordstort. Byggeriet uddanner i øjeblikket 30% af alle lærlinge, virksomhederne efteruddanner medarbejdere som aldrig før, og mange læser videre som bygningsingeniører og bygningskonstruktører af LOUISE PIHL, grafik NIS NIELSEN er i gang med en lærlingeuddannelse i bygge- og anlægsbranchen, det svarer til ca. 30 % af alle lærlinge. Virksomhederne efteruddanner som aldrig før. I 2006 var der kursister på et AMU-kursus inden for bygge og anlæg. Hvert år starter ca. 500 unge på diplomuddannelsen til bygningsingeniør, og ca starter på uddannelsen til bygningskonstruktør. LOUISE PHIL er afdelingschef for Dansk Byggeris Uddannelsesafdeling. På trods af den positive udvikling er der masser af udfordringer at tage fat på, og i Dansk Byggeris nye 'Uddannelsespolitik 2007' udstikker vi rammerne for, hvad Dansk Byggeri vil arbejde for på uddannelsesområdet i de kommende år. En fælles indsats Uddannelsespolitikken er tænkt som et pejlemærke for de mange medlemmer, der er aktive og gør en kæmpe indsats i det uddannelsespolitiske arbejde i fx erhvervsskolebestyrelser og lokale uddannelsesudvalg. Alle virksomheder, der har lærlinge, som efteruddanner medarbejdere, eller som har praktikanter fra ingeniør- og konstruktøruddannelserne, er medspillere, når det gælder uddannelse. Rigtig mange er med andre ord involverede i uddannelsesarbejdet, og derfor er det vigtigt, at vi alle trækker i den samme retning. Erhvervsuddannelse 60% af medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen har en erhvervsuddannelse. Derfor har den nye erhvervsuddannelseslov, som netop er blevet vedtaget, stor betydning for branchen. Den nye lov giver nogle gode rammer for at udvikle erhvervsuddannelserne i en fornuftig retning. Men hvis loven skal virke, kræver det en massiv indsats ude på skolerne. Nogle skoler er, som man kan læse i dette nummer af Byggeriet, allerede i gang med at arbejde efter den nye lov og laver særlige indsatser både for de svage elever og for de dygtige. Dansk Byggeri har fortsat fokus på, at lærlingene skal have en 37-timers arbejdsuge, når de er på skole, at kvaliteten af undervisningen er i top, og at der er tilstrækkelig mange faglærere til at undervise de rigtig mange nye lærlinge, der har valgt en uddannelse inden for bygge og anlæg. Vi skal også arbejde for, at gøre samarbejdet mellem skole og virksomheder bedre. Erfaringerne viser, at jo bedre samarbejdet bliver, des bedre uddannelser får vi. Efteruddannelse Arbejdet med efteruddannelse bliver centralt i de kommende år. Ved overenskomstforhandlingerne i foråret oprettede byggeriets parter en udviklingsfond, der skal være med til at finansiere øget efteruddannelse i branchen, og her har vi en udfordring. Det offentlige tilbud om AMU-kurser skal geares, så det bliver endnu nemmere og mere attraktivt for virksomhederne at sende medarbejdere på efteruddannelse. Når udviklingsfonden er fuldt etableret, bliver der omkring 60 mio. kr. om året, som står til rådighed for efteruddannelse til medarbejderne i byggeriet, og disse penge skal omsættes til mere viden på byggepladserne. Videreuddannelse På ingeniør- og konstruktøruddannelserne blæser der også nye vinde. Hele skolestrukturen for de videregående uddannelser er i opbrud, og Dansk Byggeri vil sikre sig, at bygningsingeniør- og bygningskonstruktøruddannelserne kommer til at ligge i nogle attraktive uddannelsesmiljøer, som kan tiltrække dygtige unge mennesker og uddanne den arbejdskraft, som erhvervet har behov for. Samtidig satser vi på at få skabt direkte adgang fra relevante erhvervsuddannelser til ingeniøruddannelsen, sådan som der i dag er til konstruktøruddannelsen. Fremtidens arbejdskraft Alle disse udfordringer viser, at vi i branchen har masser at tage fat på, når det handler om uddannelse og opkvalificering af arbejdskraften. Men de viser også, at der bliver gjort en stor indsats for at sikre, at virksomhederne i fremtiden kan nyde godt af kompetente medarbejdere, og at vi i branchen har en masse at tilbyde nuværende og kommende medarbejdere, der vil være blandt de bedste til deres fag. 2 7

8 Fremtidens E Efter flere år med store frafald på erhvervsuddannelserne har EUC MIDT i Viborg startet et nyt projekt. Med studiestarten i januar så skolens nye initiativer, Pyramiden og Eliten, nemlig dagens lys for første gang. Pyramiden: Faglig og social støtte. Pyramiden hedder den del af projektet, der siden januar har hjulpet elever med faglige eller sociale problemer på EUC MIDT igennem studiet. Pyramiden er et netværk af lærere, psykologer og specialundervisere, som eleverne kan henvende sig til når som helst og med alle slags problemer, der har indflydelse på deres indsats i skolen. Ofte er det nemlig så forskellige faktorer som familieforhold, boligproblemer, stoffer eller psykiske lidelser, der står i vejen, når eleverne giver op og dropper ud. I Pyramiden kan eleverne både få ekstra faglig hjælp og socialpædagogisk støtte til at komme videre i grundforløbet. Eleverne kan henvende sig til hvem som helst i støttegruppen, og der er ingen regler for, hvor længe eller hvor meget hjælp eleven kan få. Ca. 60 pct. af de elever på årgangen, der har henvendt sig hos Pyramiden, har været i kontakt med støttegruppen mere end fem gange. Martin Hansen er koordinator på det nye forløb. Han pointerer, at projektet ikke blot skal hjælpe eleverne, men også gøre skolen klogere på, hvordan den bedst kan hjælpe. Derfor bliver alle henvendelser til støttegruppen bogført anonymt og skal senere danne grundlag for, på hvilke indsatsområder skolen fremover vil sætte ind. "Vi prøver jo at finde ud af, hvad der sker, dér hvor det går galt. Nogle elever har op til 10 afbrudte uddannelsesforløb på forskellige skoler, og det siger os, at det ikke kun handler om at tilbyde den rigtige undervisning," konkluderer Martin Hansen. Som en del af Pyramiden har EUC MIDT ansat en såkaldt Street runner. Street runneren vejleder eleverne om, hvad de skal gøre med deres studie og deres liv, og han kan gå helt tæt på. Nogle elever sms'er han til hver morgen, andre ringer han op. Hvis en elev får problemer eller ikke møder frem, opsøger Street runneren dem på deres bopæl og følger op på situationen "Tidligere så vi ofte, at en elev, der ikke mødte op, bare fik to advarsler med posten, og så blev smidt ud af skolen. Alene formuleringen i de breve siger noget om, hvordan det foregik, og sådan gør vi slet ikke mere. I stedet skal skolen tage ansvar for, at nogle elever ikke møder op, og lærerne skal tænke anderledes om deres rolle som lærer," opsummerer uddannelseschef på EUC-midt, Mette Selschau. 2 "Grundlæggende falder langt de fleste fra, fordi de enten får for få udfordringer, eller fordi de får for mange. Derfor er vi nødt til at gå ind og tage udgangspunkt i den enkeltes niveau." - Mette Selschau, uddannelseschef EUC-midt Inden selve uddannelsen starter, gennemgår eleverne et to ugers kompetenceafklaringskursus. Tre Individuelle uddannelsesforløb hovedforløb ordinært grundforløb pyramiden to ugers kompetenceafklaring hovedforløb/ elite eliteforløb Kurset skal afklare, hvor eleverne står stærkt og svagt, og munder ud i en individuel plan for resten af uddannelsesforløbet. De stærke elever planlægger, sammen med skolens undervisere, indholdet i et eliteforløb og kan gennemføre uddannelsen på mindre tid eller med ekstra fag. Andre elever identificerer deres svage sider og kan, i samarbejde med skolen, tilrettelægge den nødvendige støtte. 8

9 rhvervsuddannelse ANDERS ANKERSTJERNE, foto NICKY BONNE Initiativerne skal sikre, at flere gennemfører uddannelsen, samtidig med at niveauet hæves. Målet er at støtte de svageste og udfordre de stærkeste. "Spørgsmålet er; hvor stopper vores rolle? Når først man begynder at arbejde med de her problemstillinger, så åbner der sig flere og flere, og det er ikke sikkert, at vi skal tage os af dem alle sammen her. - Mette Selschau, uddannelseschef EUC-midt Eliten: Udfordringer for de fagligt stærke. I løbet af kompetenceafklaringskurset i de første to uger af uddannelsen finder lærerne og eleverne ud af, hvem der har et ekstra, bogligt overskud til at gennemføre uddannelsen. De stærke elever kan vælge at gennemføre deres uddannelse på et eliteforløb og på den måde lære ekstra meget i deres tid på skolen. Eliten henvender sig typisk til de elever, der har flere års erhvervserfaring, studentereksamen eller en anden håndværksmæssig baggrund. Det er nemlig elever, der har ekstra nemt ved at lære fagene, og som har ambitioner om at udfordre sig selv på det uddannelsesmæssige område. På Eliten kan disse elever vælge at gennemføre grundforløbet hurtigere end resten af årgangen, eller de kan vælge at tage ekstra kurser eller koble uddannelsen sammen med et internationalt modul i praktik. Ordningen skal sikre, at de stærke elever bliver udfordret og når så langt som muligt. Målet er at tiltrække flere stærke elever ved at lade de bedste udnytte deres potentiale. Ellers vil denne gruppe elever til sidst miste lysten til at gå i skole og falde helt fra, vurderer koordinator på det nye projekt, Martin Hansen. For det meste er det de bogligt svage elever, der falder fra uddannelsen, men de stærke elever kan også miste motivationen til at gå i skole, pointerer han; "Vi skal ikke kun være en skole for de svage elever, og derfor er det vigtigt for os at tiltrække de stærke og sende et signal om, at vi har meget høje, faglige ambitioner. Mange af de unge tænker videre end deres uddannelse og ser på karrieren, og dem skal vi også have nogle seriøse tilbud til," siger han. På bygge- og anlægsuddannelsen har der indtil videre været to såkaldt hurtige forløb for stærke elever, og EUC MIDT så gerne flere regulære elite-klasser. Men uddannelseschef på EUC MIDT, Mette Selschau, lægger ikke skjul på, at tilbuddet på Eliten, ligesom med støtteordningen, har krævet en ændring i den traditionelle indstilling til skolen, både hos eleverne og lærerne. "Mange skal jo lige vænne sig til, at der er nogen, der hedder elite. Lærerne var i begyndelsen meget skeptiske, men det er helt nødvendigt for os at samle vores dygtige elever. Der er nemlig ikke meget ved at være elite, hvis man er alene om det," siger hun. 2 DE NYE TILBUD på EUC MIDT trådte i kraft ved studiestarten i januar i år. Omkring 160 af de ca. 500 elever på årgangen har siden gjort brug af støttegruppen, imens et mindre antal har gennemført elitekurser. Det første halve år viste, at indsatsen nytter noget. Hvor frafaldet på det første halvår tidligere var 30% af årgangen, er tallet i år faldet til 20%. Projektet finansieres foreløbigt af diverse fonde og sponsorer. Håbet er dog, at en øget gennemførselsprocent skal give flere penge i kassen og med tiden gøre ordningen selvfinansierende. Læs mere om den nye uddannelse på 9

10 Ny lederuddannelse på vej UDDANNELSE Dansk Byggeri og Entreprenørskolen lukker dørene op for en helt ny 'Byggeriets Lederuddannelse'. Fra efteråret kan ambitiøse håndværkere igen sætte sig på skolebænken og blive klogere på, hvordan de bedst leder deres virksomhed af ANDERS ANKERSTJERNE, grafik NIS NIELSEN. Siden samarbejdet med erhvervskolerne om den gamle lederuddannelse ophørte i oktober sidste år, har det været svært at finde en dækkende lederudannelse for de håndværkere, der ønsker at få en større viden om virksomhedsledelse. Men fra efteråret er Dansk Byggeri klar med sin egen uddannelse i virksomhedsledelse i byggeriet. Med uddannelsen vil Dansk Byggeri tilbyde en komplet pakke af ledelseskompetencer til en bred gruppe af erfarne, nye og kommende ledere i byggeriet. Den gamle uddannelse blev kritiseret for at mangle kvalitet og sammenhæng, og derfor er målet med den nye uddannelse at tilbyde en grundig og effektiv instruktion i alle aspekter af det at lede en virksomhed fordelt på de fire overordnede moduler; ledelse, lovgivning, økonomi og markedsføring. Stort behov Jørn Johansen er medlem af Dansk Byggeris bestyrelse og har været med til at sætte projektet i søen. Han vurderer, at ledere i op mod danske byggevirksomheder kan have en interesse i den nye uddannelse. Det gælder både de store virksomheder og den erfarne mester, men især de nystartede selvstændige kan få et uvurderligt udbytte af at blive klogere på, hvad virksomhedsledelse indebærer, mener han; "Mange kaster sig i tidens ånd ud i at være selvstændige. Det er jo pærenemt at starte en virksomhed op, man skal bare købe en kassevogn. Men efter et stykke tid kommer mesteren til at mangle nogle redskaber. Hvordan giver han et tilbud, hvordan bestiller han materialer hjem i passende mængder, og hvordan får han styr på likviditeten? Disse ting lærer man jo hverken i folkeskolen eller på erhvervsskolen, og derfor er det vigtigt, at vi nu får en lederuddannelse, der dækker disse områder," siger han. Praktisk indlæring For at sikre, at kursisterne kan tage det lærte i brug i deres egen virksomhed, er undervisningen tilrettelagt ud fra en praktisk indlæringsidé. Lone Borup er konsulent på Entreprenørskolen og skal undervise på uddannelsens første modul. Hun forklarer, at uddannelsen giver kursisterne tid til at gøre sig praktiske erfaringer sideløbende med undervisningen: "Noget af det centrale i denne uddannelse er, at deltagerne får opgaver, der skal løses i deres egen virksomhed imellem hver lektion. Det giver deltagerne mulighed for at prøve deres nye viden af i praksis, og det giver mulighed for at stille konkrete, afklarende spørgsmål, siger hun. Fagfolk som undervisere Også derfor skal underviserne på uddannelsen være professionelle og have viden og erfaring direkte fra selve branchen. På den måde lægger undervisningen sig op ad den traditionelle undervisningsteknik i erhvervsuddannelserne, og det giver, ifølge Jørn Johansen, åbenlyse kvaliteter; "Idéen om teoretiske lektioner hænger jo ikke særlig godt sammen med virkeligheden. De praktiske problemer, som man står med ude i virksomhederne, det er dem, vi vil fortælle om. Det, at eleverne får nogle reelle kompetencer, er det vigtigste i den nye lederuddannelse," konkluderer han. 2 Forløb Modul 1 handler om ledelse og organisation. Undervejs udarbejder deltagerne deres egen organisationsplan. Modul 2 lærer deltagerne om økonomiske forhold. Her udarbejder deltagerne deres eget økonomistyringssystem. Modul 3 handler om lovgivning for aftaler og arbejdsmiljø. Deltagerne udarbejder til sidst deres egen personalehåndbog. Modul 4 lærer deltagerne om strategi og afsætning. Her udarbejder deltagerne deres egen strategi- og markedsføringsplan. uddannelse.dk 10

11 Christian Thuesen er i dag ansat hos NCC og arbejder dels med at forankre projektets anbefalinger i praksis, dels med at understøtte virksomhedens fremtidige udvikling med forsknings- og udviklingsinitiativer Entreprenører uddanner fremtidens forskere Man kan faktisk uddanne forskere hos danske entreprenører. Det er Christian Thuesen et levende bevis på. Han har netop afsluttet branchens første virksomhedsfinansierede forskningsprojekt for NCC af ANDERS ANKERSTJERNE, foto JØRGEN TRUE. Det er fem år siden, at NCC ansatte ingeniør Christian Thuesen i en forskerstilling - en fuldtidsstilling med den opgave at udarbejde et forskningsprojekt som var godkendt af både NCCs ledelse og BYG-DTU. Projektet skulle give ham hans ph.d.-grad og samtidig gøre virksomheden klogere på vidensprocesserne i byggeriet. De fleste entreprenørvirksomheder interesserer sig for at få håndværket gjort her og nu og har kun begrænset fokus på den langsigtede udvikling af virksomheden. Da resultater af forskning netop ikke viser sig her og nu, opfatter mange entreprenører forskning for irrelevant, pointerer Christian Thuesen. Nye traditioner Men der ser ud til at være en større åbenhed over for forskning på vej. Og det er der, ifølge lektor i produktionsledelse, Christian Koch, DTU-BYG, hårdt brug for: Det står nærmest skrevet med flammeskrift, at der er behov for et udviklingsarbejde på det udførende område. Mange milliarder omsættes her hvert eneste år, og produktiviteten er ikke imponerende. Det kan ny viden være med til at ændre på. Teori bliver til praksis Hos NCC var det netop ønsket om en mere effektiv byggeproces, der førte til oprettelsen af forskerstillingen, og her øjner man store muligheder i at forske i byggeprocesserne. Vi i NCC mente, at der var et behov for at se på udviklingen i vores branche på lidt længere sigt, hvis vi skal leve op til vores for- ventninger til fremtiden, forklarer direktør i NCC, Per Tagora. Christian Thuesen har kunnet mærke ønsket om konkrete resultater undervejs. NCC har ikke haft nogen eksplicitte krav, men de har fulgt mig tæt og har haft en stærk forventning om, at kvaliteten af mit arbejde blev højt, og resultatet nyskabende. Brugbare resultater Løbende sparring imellem Christian Thuesen og en coachgruppe af ledende medarbejdere fra NCC har været virksomhedens måde at sikre, at den har kunnet udnytte resultaterne fra projektet løbende. Det, at vi har haft en praktisk orienteret teoretiker gående i blandt os, har hjulpet os med at sætte fokus på det vi gerne ville vide og sætte spørgsmålstegn ved vores procedurer, og det har fungeret godt, fremhæver Per Tagora. For Christian Thuesen har det været tilfredsstillende, at se, at projektet har sat nogle ting på dagsordenen, der har givet anledning til en ny måde at tænke på. Blandt andet arbejder NCC nu målrettet på systematisk at genbruge viden, så vi slipper for at opfinde den dybe tallerken igen og igen. Flere er klar Christian Koch håber nu på, at andre danske entreprenører vil følge det gode eksempel. Flere og flere entreprenører er klar til det, men der skal alligevel mere fokus på forskningen inden for byggeriet. Matchmaking mellem virksomheden og mulige unge kandidater er afgørende. Og flere universiteter skal inddrages i samarbejdet. Ellers vil der ikke komme flere projekter i fremtiden, spår han. Hos NCC har de i hvert fald tænkt sig at videreføre arbejdet med de gode erfaringer: Udfordringen er at bygge bro mellem den akademiske og den praktiske verden. Der er jo lavet et hav af rapporter, der ligger på en hylde et sted. Alle er enige om, at de er gode, men ingen bruger dem. Det er vi nødt til at ændre på, slutter Per Tagora. Titlen på Christians ph.d.-projekt er Anvendelse af den rette viden et studie af byggeriets kulturelle organisering. Her belyser han hvorfor branchens virksomheder ikke er i stand til at lære af deres egne erfaringer og viser, hvordan de enkelte byggeprojekter indgår i en ond cirkel, der producerer svigt og som dermed er en indirekte årsag til byggeriets lave effektivitet. Konklusionen er, at det kræver en grundlæggende ændring af byggeriets kulturer. CHRISTIAN THUESEN sidder i dag lige over for NCCs nye ph.d.-studerende, civilingeniør Casper Schultz Larsen. Lektor Christian Koch håber nu på, at andre danske entreprenører vil følge det gode eksempel. I øjeblikket er der ca. 15 ph.d ere, der arbejder med tværfaglig udvikling af byggeriets processer. Kun de to phd er hos NCC har været direkte støttet af en entreprenørvirksomhed. 11

12 Unge om branchen: Håndværkere og hårdt fysisk arbejde Byggeriet har haft 18-årige Christian Hundahl på Roskildefestivallen for at forhøre sig hos andre unge, om hvad de forbinder bygge- og anlægsbranchen med tekst og foto CHRISTIAN HUNDAHL, Når man skal finde ud af, hvordan man bedst tiltrækker de unge til byggebranchen, er det naturligt at opsøge de unge, hvor de er. På årets Roskilde Festival var der godt besøgende, af dem danskere, med en gennemsnitsalder på 24 år. Med disse tal i baghovedet, kunne man nemt tænke sig, at det er her, de unge danskere, der er på vej ud på arbejdsmarkedet, eller som skal til at begynde deres uddannelse, kan findes. Kasper, 18 år, Roskilde Hvad er for dig det vigtigste ved et job? "At man har lyst til det, man laver" Ville du være interesseret i et job i byggebranchen? "Et job i byggebranchen? Den er svær! Hvad med arkitekt? Er det i byggebranchen? Det skulle nok være det. Arkitekt. Noget med at designe, altså at lave noget nyt, noget der ikke er set før, og noget der bryder grænser." Hvad forbinder du med at arbejde i byggebranchen? "Jeg tænker umiddelbart noget knofedtkrævende, noget med at arbejde på en byggeplads som arbejdsmand, hårdt og svedigt. Ikke noget jeg umiddelbart ville bryde mig om." Hvad kunne så få dig til at overveje et job i bygebranchen? "Et vellønnet job med frie tøjler, som sagt noget arkitekt eller ingeniør." Jakob, 18 år, Holbæk Hvad er for dig det vigtigste ved et job? "Tja Det skal være sjovt, og noget jeg kan lide at lave, ellers ved jeg ikke rigtig " Ville du være interesseret i at arbejde i byggebranchen? "Nej, jeg kan ikke lide den slags arbejde." Hvilken slags arbejde? "Fysisk arbejde, sådan noget med at arbejde på en byggeplads er ikke rigtig mig." Så du forbinder altså byggebranchen med hårdt, fysisk arbejde? "Ja." Hvad så med sådan noget som arkitekt eller ingeniør? "Det ville jeg nok snarere end det fysiske arbejde." Hvad skulle der så til for at gøre dig interesseret i byggebranchen? "Jeg ved ikke så meget om byggebranchen, de skulle nok markere sig noget bedre." Anne, 18 år, Aalborg Hvad er for dig det vigtigste ved et job? "At man trives, der hvor man arbejder, og at man har et godt arbejdsmiljø. Penge kommer i anden række." Ville du være interesseret i et job i byggebranchen? "Nej, det er nok ikke lige mig. Min far er tømrer, men det er ikke noget, jeg er interesseret i." Hvad forbinder du med at arbejde i byggebranchen? "Jeg tænker mest på noget med at bygge ting, der skal vare ved og så en masse fysisk arbejde." Generelt er der en tendens til, at de unge mener byggebranchen udelukkende består af håndværkere, byggepladser, polakker og hårdt, fysisk arbejde Martin, 17 år, Særløse Hvad er for dig det vigtigste ved et job? "Penge! At få en god løn er vigtigt." Ville du være interesseret i et job i byggebranchen? "Hvis jeg skulle have et job i byggebranchen, skulle det være for at kunne komme i kontakt med proletarerne og få dem til at kæmpe mod deres kapitalistiske arbejdsgivere for bedre vilkår! Og jeg kan også godt lide de der hvide hatte [Hjelme], sådan en ville jeg også gerne have!" Okay. Du forbinder altså byggebranchen med proletarer? "Ja, og hvide hatte, håndværker-stemning, billige polske arbejdere og store maskiner." Lige for at opsummere: Hvad kunne få dig til at gå ind i byggebranchen? "God løn og en hvid hat!" Amalie, 18 år, Aalborg Hvad er for dig det vigtigste ved et job? "Jeg tror det er engagement, både én selv og kollegerne skal være engagerede i jobbet." Ville du være interesseret i et job i byggebranchen? "Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, det har meget med matematik og sådan noget at gøre, og jeg tænker ikke rigtig i de baner." Du forbinder altså byggebranchen med matematik? "Ja, ingeniør arbejde og sådan noget. Og også noget der er krævende, men også kreativt." 2 12

13 Her findes det grå guld et initiativ støbt af Dansk Beton Sand, grus, kalk og vand har stor værdi, når det blandes med viden. Et godt byggeri kræver et holdbart byggemateriale. Beton er bæredygtig for både miljø og mennesker, da det består af rene naturmaterialer. Med andre ord: Blander man naturens egne materialer med viden, får man et godt sted for mennesker til gavn for mange generationer.

14 TDC giver rabat til medlemmer af Dansk Byggeri. Se også

15 KORT OG GODT Vidste du at.. du under 'Bibliotek' finder listen over de vidensleverandører, der stiller deres viden og publikationer til rådighed på bygviden.dk? Og at du under hver vidensleverandør, finder en liste over publikationer, du kan erhverve dig via bygviden.dk? Så hvis du ved hvad du skal bruge er det en god vej at gå. Find Biblioteket på bygviden.dk - Vælg Bibliotek i top-menuen og log ind. Dansk Byggeri finder det alarmerende, at kommunerne ikke kan finde ud af at sende byggedata til Danmarks Statistik, som derfor nu har opgivet at vise detaljerede nationalregnskabstal for byggeaktiviteten. "Vi kan ikke længere købe kvartalsvise tal for byggeaktiviteten opgjort som produktionsværdien ved de forskellige markedssegmenter, efter at Danmarks Statistik har opgivet at udsende oplysninger om byggeaktiviteten fordelt på områder i nationalregnskabet," siger specialkonsulent Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri. En fast forbindelse over Femern Bælt vil blive en stor velfærdsmæssig og samfundsøkonomisk gevinst, mener Dansk Byggeri. Dette skal ses ud fra, at Femern-projektet vil beskæftige fuldtidsansatte hvert år i otte år. OPDATERINGER: Nye tolerancer for spær i 'Hvor går grænsen?' af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, Redaktionsgruppen bag tolerance-projektet, der repræsenterer 12 udførende fag og interessegrupper, har godkendt de første opdateringer og ændringer til materialet. Den mest omfattende fornyelse har været til "Hvor går grænsen? Tømrer/ Træelementer/ Snedker/ Gulv/ Glas-alufacader", hvor de danske spærproducenter har bidraget til udfaldskravene for spærelementer. "Der er nu fastsat tolerancer for hovedmål for trægitterspær; og krumningsmålene er rykket fra lempet til normal toleranceklasse. Det betyder, at skemaet over udfaldskrav for spærelementer er er- af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, Hovedstadens Bygningsentreprise a/s har udgivet bogen 'Renovering af Københavns Hovedbanegård. Tag, tårne og spir', hvor virksomheden stattet med et helt nyt," fortæller Niels Strange, chefkonsulent i Dansk Byggeri. Der er desuden foretaget mindre ændringer i "Hvor går grænsen? Malerfaget". Her er enkelte overfladespecifikationsnumre justeret, i forbindelse med udgivelsen af bips A24 - Betonoverflader. Find ændringerne "Alle ændringer fremgår tydeligt på hjemmesiden via LOG siderne herfra kan man gå direkte til de nye tolerancer," forklarer Rikke Møller, der er redaktør på bygviden.dk og tolerancer.dk. På hjemmesiden kan man downloade et samlet rettelsesblad (pdf). Og NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2007: Hvem er bedst til at bygge et vandtårn?. Fire forskellige steder i landet dyster to 10. klasser om, hvem der er bedst til at bygge et vandtårn. Det skal være med til at vise, at det er sjovt at være ingeniør. Skoleklasser i Gladsaxe, Horsens, Odense og Ålborg skal konkurrere om at bygge en model af et vandtårn og lede vandet så effektivt som muligt over i en beholder. Konkurrencen gennemføres af to hold elever anført af en ingeniørstuderende. De har først sammen brugt tid på at afprøve modeller for at finde en god og holdbar konstruktion til tårnet og anlægge den rigtige 'slangeføring', der sikrer, at vandet havner i spanden og ikke udenfor. "Vi regner med, at der vil blive mulighed for at komme med alle mulige gæt på, hvem der vinder konkurrencen og hvorfor. De elever, der ikke er med til at bygge vandtårn, vil nemlig formidle, hvad aktiviteten går ud på ved at lave modeller, interview og spørgsmål til tilskuerne," siger Uddannelseschef Marie-Louise Deth Petersen, Dansk Byggeri. Sjovt at være ingeniør Konkurrencen finder sted i uge 39 og er et led i Dansk Naturvidenskabsfestival, hvis formål blandt andet er at vise, at det er sjovt at være ingeniør. Festivalen Med Dansk Naturvidenskabsfestival sættes der fokus på både teknisk og naturfaglig videnskab. "Meningen er, at Dansk Na- de nye skemaer også findes. De kan klippes ud og sættes i bøgerne. Der er ændringer og tilføjelser til følgende titler i serien: 2 "Hvor går grænsen? Måleregler og kontrolmetoder" på s "Hvor går grænsen? Elementer af letklinkebeton" på s "Hvor går grænsen? Murerfaget" på s.16, 22, 26, 41 og "Hvor går grænsen? Tømrer/ Træelementer/ Snedker/ Gulv/ Glasalufacader" på s.38 (nyt skema), 39, 40, 59 og "Hvor går grænsen? Malerfaget" på s.18 (nyt skema) og 19 (nyt skema). 2 turviden- skabsfe- stival skal bidrage til at inspirere den daglige undervisning i naturfage ne i skoler og gymnasier og skabe rammer for at afprøve ny og sjov naturfagsundervisning. Det er målet, at naturvidenskaben opleves som vedkommende og opfattes som en del af almen dannelse," slutter Marie- Louise Deth Petersen. 2 NY BOG: Spændende renovering af Hovedbanegården fortæller om arbejdet med at renovere tagene på Københavns Hovedbanegård siden Det er en rigt illustreret bog, med mange detaljer om de mange finurligheder, man stødte på undervejs

16 KORT OG GODT Dansk Byggeri har fået produceret en film om tolerancer og grænseflader. Filmen 'Hvor går grænsen?' beskriver Dansk Byggeris toleranceprojekt, der i form af fem faghåndbøger leverer et sammenhængende system af tolerancer og kontrolmetoder mellem fag og bygningsdele. Filmen er lavet for at formidle to vigtige budskaber: målet om ens tolerancemål og kontrolmetoder i byggeriet i Danmark, og at Dansk Byggeris tolerancehåndbøger er redskabet til at nå det. "Vi har et mål om at byggeerhvervet tager tolerancehåndbøgerne til sig - og at de bliver brugt i det konkrete arbejde ude på byggepladserne," siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. Mangel på struktører. Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfagene skærper nu profilen og satser ekstraordinært på at få gjort unge interesserede i at tage en håndværksuddannelse som enten bygnings- eller anlægsstruktør. Det sker på baggrund af en aktuel undersøgelse, som viser, at de unges kendskab til struktørfaget og dets muligheder er stærkt begrænset, og det skyldes bl.a. konkurrencen fra modefag" som tømrerog mureruddannelsen, som har et godt tag i de unge i disse år. OPDATERING: Byggeriets kemidatabase fortæller, hvis det er farligt af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, Dansk Kemidatabase er netop blevet opdateret og gjort mere brugervenlig. Den er et resultat af et tæt samarbejde mellem Dansk Arbejdsmiljø og entreprenørselskaberne Hoffmann A/S, MT Højgaard a/s, NCC og Skanska Danmark A/S. "Med den nye kemidatabase er branchen bedre klædt på til at håndtere eksisterende og især nye regler på kemikalieområdet," siger Gitte Krusholm Nielsen, Dansk Arbejdsmiljø, som driver byggebranchens database af METTE SCHMIDT, Kraftige regnskyl har den seneste tid sat kloaksystemet på dagsordenen. Men kunne og skulle for længst have haft højere prioritet hos de politisk ansvarlige. "I Dansk Byggeri har vi igennem flere år påpeget det vedligeholdelsesefterslæb, der er i det danske kloaksystem, og som er dokumenteret i indtil flere analyser og rapporter fra såvel Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening som Akademiet for de Tekniske Videnskaber," siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. "De mange oversvømmelser i af PETER JEPSEN, PensionDanmark, ARKIVFOTO. Gennemgangen af branchens regnskaber for 2006 viser, at PensionDanmark er over kr. billigere end de kommercielle selskaber. Det betyder en stor økonomisk forskel for det enkelte medlem. "Lave omkostninger giver mere i pension. Derfor arbejder vi hele tiden på at holde omkostningerne nede uden at det går ud over den gode service kr. i sparede omkostninger om året betyder, at et medlem vil have godt kr. mere på kontoen ved pensionering," siger adm. direk- SKYBRUD: Kloakkerne på dagsordenen PENSIONDANMARK: Landets laveste omkostninger tør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark. Derfor kan PensionDanmark holde omkostningerne nede PensionDanmark har godt medlemmer ansat i private og offentlige virksomheder. De mange medlemmer giver stordriftsfordele og arbejder hele tiden for at udvikle løsninger, der både reducerer omkostningerne og forbedrer servicen. "Det gælder fx, når vi udvikler selvbetjeningsmuligheder på nettet, som gør det nemt og hurtigt for over kemiske produkter. Den nye version af databasen omfatter også de mange nye regler, der er på vej fra bl.a. EU om kemikalier. Databasen skal fremover favne både den europæiske kemikaliereform REACH og det nye, globale klassificeringssystem GHS, som ventes at skulle gælde i Europa sideløbende med REACH. Dansk Kemidatabase har et klassifikationssystem, som hjælper med at udfase meget farlige kemiske produkter og i stedet finde nogle, der er mindre farlige i forhold til medarbejdernes sikkerhed og sundhed samt til det ydre miljø. Klassifikationssystemet er enkelt og overskueligt og opfylder de krav, der stilles af både EU's og de globale standarder private hjem og hele byområder sætter pludselig fokus på kloaknettets tilstand. Og det er der god grund til, for hvis forudsigelserne fra klimaforskerne holder stik, så kan vi i fremtiden forvente op til 40 % flere kraftige regnskyl." "Der har, siden Miljøministeriet i 1994 indgik en aftale med Kommunernes Landsforening om fornyelse af kloaksystemet, årligt været reserveret midler til fornyelse af det offentlige kloaksystem. Pengene er bare blevet brugt til noget andet." "Politikerne kunne starte med at leve op til de investeringsplaner, der er lagt. Var der investeret i fornyelse som aftalt, ville vi ikke have oplevet de omfattende oversvømmelser, som vi har set i den seneste måneds tid." Hertil kommer ifølge Michael H. Nielsen, at der også er behov for at sætte fokus på den del af kloaknettet, der ligger på privat grund cirka kilometer. Her er der ifølge Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) et omfattende problem, da kun halvdelen af det private kloaksystem vurderes at være i en god stand. 2 det enkelte medlem at få et overblik over og tilpasse sin pension. Et andet eksempel er vores telefoniske medlemsservice. I dag bliver 80% af medlemmernes opkald færdigekspederet af den kundebetjener, medlemmet kommer i kontakt med første gang." fortsætter Torben Möger Pedersen

17 STARTPAKKE TIL BYGGEVIRKSOMHEDER Broget byggesagsbehandling. Nyhusforeningen under Dansk Byggeri har via en medlemsundersøgelse undersøgt, hvordan byggesagsbehandlingen er i landets nye storkommuner. Det er der kommet et meget broget billede ud af. Et stort problem er fx, at det ikke er klart for virksomhederne hvilken information, der skal vedlægges ansøgningen om byggetilladelse. Integrationen i Danmark halter langt Kom godt i gang med din nye virksomhed - Benyt dig af Dansk Byggeris startpakke til nyetablerede byggevirksomheder På de næste sider kan du læse mere om, hvad startpakken indeholder, og hvad du har brug for, for at komme godt i gang Her er et overblik: 1. Medlemskab af Dansk Byggeri 2. Forsikring med dækning af virksomhedens basale behov 3. Økonomistyring og lønsystem 4. Uddannelse inden for virksomhedsledelse 5. Tilbudsberegning på byggesager 6. Kvalitetskontrol til kloakmestre Luk op og læs mere af CHARLOTTE LARSEN, Den 1. juli 2007 lancerede Dansk Byggeri folderen 'Startpakke til byggevirksomheder'. Folderen tilbyder rabatter, rådgivning og hjælp til opstart af virksomhed i én samlet pakke. Folderen tilbyder medlemmer af Dansk Byggeri rådgivning, rabatter og service: 2 Byggeriets forsikringsservice a/ s yder rabat på virksomhedsforsikring 2 Bygteq a s yder hjælp til lønad- DANSK BYGGERI INTRODUCERER: 'Startpakke til byggevirksomheder' ministration 2 Entreprenørskolen tilbyder et 'Kom godt fra start' weekendkursus om det at drive virksomhed 2 Byggeriets Beregnerservice A/S giver en rabat på den første beregning for virksomheden inden for de første 12 måneders medlemskab af Dansk Byggeri 2 Kloakmestrenes Kvalitetskontrol A/S tilbyder diverse rabatter bl.a. efterprøvning af virksomheden og godkendelsesbevis. Formålet med folderen er at SERVICEBUTIKKEN.DK: Nye bøger fra Dansk Arbejdsgiverforening imødekomme den efterspørgsel, der har været, på hjælp, information og rådgivning omkring opstart af byggevirksomheder. Derudover skal folderen samtidig informere om fordelene ved at være medlem af Dansk Byggeri og Dansk Byggeris datterselskaber. Folderen er desuden tilgængelig på Dansk Byggeris hjemmeside. 2 servicebutikken bagefter andre lande. Det viser en analyse fra OECD af arbejdsmarkedet i en række vestlige lande. Tallene viser, at arbejdsløsheden er meget ulige fordelt i Danmark. Indvandrerkvinders beskæftigelsesfrekvens ligger fx næsten 20% under danskfødte kvinders. Godt 80% af alle danskfødte mænd er i arbejde mens 69% af alle ikke-danskfødte mænd er i arbejde. af SEBASTIAN VESTERGAARD, Servicebutikken har et bredt sortiment af bøger fra Dansk Arbejdsgiverforenings forlag, som kan bestilles direkte fra Servicebutikkens hjemmeside. En af de mest aktuelle udgivelser fra DA's forlag er den helt nye pjece 'Kort om Ansættelsesbeviser', som netop er udkommet i 1. udgave. Den nye bog beskriver på en enkelt og overskuelig måde reglerne i ansættelsesbevisloven, og der gives svar på de hyppigst forekommende spørgsmål. Blandt andet gennemgås omfanget af oplysningspligten, og der gives praktiske råd til indholdet af ansættelsesbeviserne. Ferieloven i ny udgave Derudover har Servicebutikken den nyeste udgave af 'Ferieloven' klar til bestilling. Bogen er netop kommet i 17. udgave, og den er ajourført i henhold til den pr. 1. april 2007 gældende lov- og bekendtgørelsestekst, som arbejdsgivere og personaleansvarlige skal være opmærksomme på. Bogen giver et komplet og praktisk indblik i ferielovens enkelte bestemmelser og er målrettet til personer, som ønsker en detaljeret gennemgang af disse. 2 servicebutikken Ishøj får nye kloakker til en værdi af 30 mio. kr. Kommunen har lært af oversvømmelserne, så derfor bygger man nye kloakker, så man allerede i efteråret vil være forberedt til at modtage regnskyl af samme mængder. Udgifter til nye kloakker betales ved at forhøje vandafledningsbidraget, og de nye kloakker i Ishøj vil koste hver husstand omkring 300 kr. om året. af PAUL METELMANN, foto MARTIN RIGET NIELSEN. Der er store perspektiver i at spare på energien i lejeboliger, ejerlejligheder og andelsboliger. CO2-udslippet fra etageboliger er ca. 3,1 millioner. ton pr. år, ud af et samlet udslip fra Danmarks boliger på 11 millioner ton. Der kan spares ca. 20% eller ton CO2 ved energirenovering af etageboliger. Det svarer til næsten 5% af det, som Danmark alt i alt mangler at reducere for at kunne opfylde Kyoto-målet. Hertil kommer besparelser og bedre boligkvalitet. Det kom frem ved seminaret 'Kom godt i gang med energibesparelser i eksisterende etagebyggerier', arrangeret af Det Økologiske Råd og Boligselskabernes Landsforening. Repræsentanter fra etagebyggerier - fra almennyttige boligselskaber, lejerne, andelsboligforeninger med videre kom med eksempler, der viser, at der er store beløb at spare på elregningen ved at udskifte gamle ventilatorer, hvilket samtidig giver et bedre indeklima. Facaderenoveringer og vinduer på altaner i ældre ejendomme sparer også på energien og tjener sig hurtigt ind. Indstil varmeanlægget rigtigt I de fleste etageejendomme med et centralt varmeanlæg kan man spare energi ved at få indstillet anlægget bedst muligt. I de ca lejligheder, der er bygget før 1970, er der sket efterisolering, udskiftning af radiatorer med termostater og sat energiruder i. Men ofte er anlægget ikke blevet tilpasset den nye virkelighed og bruger for meget strøm til at pumpe for meget vand rundt i ejendomme, og tit er vandet alt for varmt. Alene i den almennyttige sektor kan man spare mindst 30% på el-forbruget til varmeanlæggets pumper, mens man kan spare 5% af varmeforbruget. Også i fællesvaskerier er der mange penge at spare, hvis man sætter fokus på energiforbruget

18 KORT OG GODT En bro over Kattegat er tæt på at have opbakning fra hele Folketinget. Socialdemokratiet et klar til at afsætte mio. kr. til at undersøge, hvordan man kan bygge en eventuel bro. Dansk Folkeparti og de Konservative bakker ideen op, og Venstres trafikordfører kalder Kattegat-broen for det mest realistiske fremtidsprojekt. Flere af partierne mener, at private aktører som pensionskasser kan være med til at finansiere en mulig bro. Transportministeren vil dog vente med at tage stilling, indtil Infrastrukturkommissionen til efteråret afleverer sine anbefalinger. kommissionen.dk Regeringen vil reformere den affaldsmodel, og har fået bred støtte i folketinget. Dansk Byggeri er overvejende tilfreds med aftalen. Liberaliseringen betyder, at virksomhederne frit kan vælge det affaldsfirma og den form for håndtering, der passer dem bedst. Det vil give større genanvendelse og dermed mere miljø for pengene, mener afdelingschef i Dansk Byggeri, Jesper Kielsgaard. Dansk Byggeri havde dog forventet, at der ville blive lagt op til større stramning af effektiviteten og gennemsigtigheden på forbrændings- og deponeringsanlæggene, end aftalen rummer. DET GØR DANSK BYGGERI: Sagen om gulpladebiler af STINE CHRISTIANSEN, Hen over sommeren har der kørt en ophedet debat om reglerne for brugen af varevogne på gule plader. Startskuddet gik, da SKAT bebudede, at man til efteråret vil indlede en 'skærpet kontrolindsats' mod arbejdsgivere, der låner firmabilen ud til ansatte efter fyraften, eller som selv bruger bilen ulovligt. Efterlyser regelforenkling "SKATs regelsæt for brug af biler på gule plader er vanskelige at administrere og udgør en barriere for virksomhedernes effektivitet til skade for kunder og samfund", mener Thomas Gyldal Petersen, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri. Derfor efterlyser han en forenkling af reglerne. I et åbent brev til Skatteminister Kristian Jensen rettede Dansk Byggeris administrerende direktør, Jens Klarskov i maj 2007 opmærksomheden mod det bøvl, som reglerne medfører for dansk erhvervsliv. KONJUNKTURANALYSE: Byggebranchen fastholder rekordaktivitet af MOGENS HJELM, 2007 bliver femte år i træk, hvor aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen sætter rekord. For 2008 er der udsigt til et lille fald i byggeaktiviteten, men aktiviteten ved bygge- og anlægsvirksomheder forbliver dog på et højt og stabilt niveau. Dansk Byggeri forventer, at bygge- og anlægsaktiviteten topper i 2007, hvor aktiviteten når en værdi af 215,6 mia. kr., hvilket er en lille mia. mere end niveauet for I 2008 forventes niveauet at falde til 213,5 mia. kr., hvilket primært skyldes en afmatning på boligmarkedet både nybyggeri og hovedreparation. "Afmatningen på boligmarkedet er dog langt fra markant. Niveauet på markedet for den almindelige bygningsreparation forventes at blive på niveau med aktiviteten i 2006 og 2007, mens aktiviteten ved hovedreparation af boliger falder svagt i 2008," fortæller økonomisk konsulent Maria Hyldahl, Dansk Byggeri. Den forholdsvis svage afmatning på boligmarkedet kan alligevel mærkes på det samlede aktivi- Ifølge Dansk Byggeri bør man ikke tage udgangspunkt i bilens indretning: "Det bør være arbejdsfunktionen og bilens anvendelse, der afgør bilens status som uegnet til privat brug og ikke et par hylder indvendig", vurderer Thomas Gyldahl Petersen. De er alle specielle Som reglerne er i dag, er specialindrettede køretøjer dog undtaget beskatning. Men problemet er, at der ikke findes nogen klar definition på, hvad et specialindrettet køretøj er. Det er altså en ren fortolkningssag, om vognen er specialindrettet eller ej, og det gør det selvsagt umuligt for virksomhederne og medarbejderne at overholde reglerne. Hvis skatteministeren var villig til at ligestille almindelige varebiler med specialindrettede, ville problemet i princippet være løst. Det ville lette administrationen for alle parter og fjerne tvivlen hos medarbejdere og virksomheder, som risikerer at blive straffet økonomisk. tetsniveau, fordi boligmarkedet er det største delmarked. Omvendt er der i 2008 udsigt til en pæn fremgang af nybyggeri og reparation på den offentlige bygningsmasse såvel som anlægsaktiviteten. "Den meget høje aktivitet har haft en meget positiv effekt på bygge- og anlægsbeskæftigelsen, og det fortsætter fremover. I 2006 nåede beskæftigelsen op på knap , og i 2007 forventes en stigning til personer. Meget af fremgangen i beskæftigelsen er skabt takket være tilgangen af udenlandsk arbejdskraft, foruden hvilken lignende niveauer havde været vanskelige at nå," forklarer Maria Hyldahl og tilføjer, at selvom der er udsigt til en svag nedgang i 2008 til beskæftigede, vil der også fortsat være tale om et meget højt beskæftigelsesniveau. 2 Produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed i mia. kr. i priser Skidt for miljøet For mange medarbejdere vil det betyde et tab på op til en times effektiv arbejdstid, hvis bilerne skal hentes og afleveres på arbejdspladsen hver dag. I Dansk Byggeri er vurderingen, at resultatet vil blive flere biler på vejene, en øget miljøbelastning og ikke mindst højere priser for forbrugerne. Bilen er en uundværlig del af arbejdet for mange i bygge- og anlægsbranchen, og de skal have lov til at benytte varebilen til transport mellem hjem og arbejdsplads. På den måde får arbejderen mest mulig tid til at løse opgaver for kunden. Jens Klarskov understreger dog, at skattefri brug af firmabil naturligvis kun gælder kørsel mellem hjem og arbejdsplads: "Privat anvendelse af firmabil er ikke og bør fortsat ikke være tilladt"

19

20 20

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Organisationen for byggeri, anlæg og industri

Organisationen for byggeri, anlæg og industri Organisationen for byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Tag en lærling - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Sådan får I en lærling Denne pjece er for de virksomheder, der gerne vil uddanne lærlinge, og som derfor vil vide mere om, hvordan man

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Rettelsesblad Revision nr. 1 / 2007 til Beton in situ, elementer og montage Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Murerfaget Tømrer / Træelementer

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Skolen på byggepladsen

Skolen på byggepladsen Skolen på byggepladsen 2 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen omsætter for milliarder af kroner i Danmark og i resten af verden og beskæftiger rigtig mange mennesker i mange forskellige job - alt fra

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

BygMester BYGGE OG ANLÆG

BygMester BYGGE OG ANLÆG BygMester BYGGE OG ANLÆG 2 BygMester er for dig, som vil dygtiggøre dig inden for bygge- og anlægsuddannelserne. Du får ekstra tid til at fordybe dig i større faglige projekter og arbejde med faglige kompetencer

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

81 81 % af af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti

81 81 % af af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti 81 81 % af af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti Sådan får får du du fat fat i dem i Byg Garanti er synlig i både tv, radio, i aviser og på internettet Hvert år afvikler Dansk Byggeri en

Læs mere

Færdig med folkeskolen? Du kan fortsætte på HANSENBERG Indgangen Teknologi, byggeri og transport

Færdig med folkeskolen? Du kan fortsætte på HANSENBERG Indgangen Teknologi, byggeri og transport Færdig med folkeskolen? Du kan fortsætte på HANSENBERG Indgangen Teknologi, byggeri og transport Indholdsfortegnelse En erhvervsuddannelse kan være vejen til succes 3 Mediegrafiker 4 Teknisk designer 5

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Diplomingeniøruddannelsen De udførende bygge-og anlægsvirksomheder

Diplomingeniøruddannelsen De udførende bygge-og anlægsvirksomheder Det gode praktikophold Diplomingeniøruddannelsen De udførende bygge-og anlægsvirksomheder Behov for gode praktikpladser 2 Hvert år uddannes der ca. 250 nye diplomingeniører inden for bygningsretningen.

Læs mere

DU HAR BRUG FOR. Dansk Træ

DU HAR BRUG FOR. Dansk Træ DU HAR BRUG FOR Dansk Træ Et forum af danske virksomheder Landsforeningen Dansk Træ udspringer af Danske Entreprenørers Træsektion og er i dag en del af Dansk Byggeri. Foreningen består af ca. 60 virksomheder

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN Studievejledere - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Studievejleder Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Studievejleder Tlf. +45 7224 6699 Mail lbh@eucnord.dk

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Bliv håndværker og student på én gang med EUX

Bliv håndværker og student på én gang med EUX Bliv håndværker og student på én gang med EUX hvis du vil være murer eller tømrer EUX er til dig, der vil kunne læse videre efter en erhvervsuddannelse. Tager du en EUX, får du både svendebrev og studenterhue.

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

2Adecco. Construction

2Adecco. Construction 2 Professionel adgang til faglært og rutineret arbejdskraft Byggeprojekter skal være i gang. De skal holde både tempo og tidsplan. Det kræver planlægning og den rette bemanding i både projekteringsfase

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Petersmindevej 50 5100 Odense C C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70

Petersmindevej 50 5100 Odense C C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70 For at imødekomme den forventede mangel på faglært og ufaglært arbejdskraft i forbindelse med de store byggeprojekter i Odense og på Fyn i de kommende år, vil vi gerne tilbyde et afklarende og uddannelsesforberedende

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Fradrag får danskerne til at købe hvidt 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Varebiler på gule plader

Varebiler på gule plader Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

NORDJYSK BYGGEBOOM. giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked.

NORDJYSK BYGGEBOOM. giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked. NORDJYSK BYGGEBOOM giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked. Efteruddannelse målrettet Rørlæggeruddannelsen Rørlæggeruddannelsen giver dig

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Kai Borggreen/ Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut/ Videncenter for energibesparelser i bygninger Energy Flex house prosumer Hvor langt er vi i

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland.

i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Nordjylland får mangel på faglært arbejdskraft side 2 Alt for lille tilgang til erhvervsuddannelserne side 3 Bedre oplysning om muligheder som faglært

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

GULPLADEVEJLEDNING. Gulpladebiler op til 3,0 tons almindelig indretning Gulpladebiler op til 3,0 tons specialindretning Gulpladebiler over 3,0 tons

GULPLADEVEJLEDNING. Gulpladebiler op til 3,0 tons almindelig indretning Gulpladebiler op til 3,0 tons specialindretning Gulpladebiler over 3,0 tons GULPLADEVEJLEDNING Gulpladebiler, og især hvordan man må bruge dem, er et af de områder, som størstedelen af landets virksomheder interesserer sig for. I april 2008 blev der indgået et forlig mellem et

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN

Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN Organisationen og it: Fra medlemsservice til kundepleje Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN Medlemsorganisationer og virksomheder kan lære meget af hinanden.

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013.

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. Størstedelen er besvaret skriftligt, 3 er besvaret telefonisk. 16 respondenter som repræsenterer 79% af medarbejderstaben

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere