Hvad der skal til for at nå FN s 2015-mål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad der skal til for at nå FN s 2015-mål"

Transkript

1 Hvad der skal til for at nå FN s 2015-mål Positionspapir for 92-gruppen i forbindelse med statuskonferencen for FN s udviklingsmål, 2015-målene, september Baggrund og status for 2015-målene Årtusindetopmødet Til FN s Generalforsamling i 2000 vedtog 189 medlemslande Årtusinde-deklarationen. Her blev en række af de mål, som FN-konferencer og topmøder i løbet af 1990 erne havde vedtaget, samlet i en deklaration blev fastsat som dato for en global målopfyldelse, hvorfor de i Danmark kaldes 2015-målene; internationalt betegnes de som MDG Millennium Development Goals. MDG erne var et kompromis og et udtryk for hvilke mål, der var størst international konsensus omkring; de var også et kompromis på indikatorsiden: det skulle være muligt statistisk at måle frem- hhv. tilbagegang topmødet og processen Udover landenes årlige afrapporteringer på målopfyldelsen, og tilbagevendende MDGkonferencer, har FN besluttet at afholde to topmøder med fokus på MDG erne. Den første i 2005, hvor MDG erne blev sat i direkte sammenhæng med fred, sikkerhed, menneskerettigheder, retssamfund og FN-reform under overskriften In Larger Freedom. Der var en vis frygt blandt nogle af deltagerne for, at den brede dagsorden ville tage fokus fra MDG erne, men det endte med, at topmødet nåede længst med temaerne om fattigdomsbekæmpelse og udvikling. Det andet topmøde afholdes den september 2010, umiddelbart før FN s generalforsamling starter. Hermed forventer man, at mange stats- og regeringschefer vil prioritere at deltage, og dermed at give topmødet større vægt. Danmarks og Senegals FN-ambassadører er udpeget til formænd for forberedelsesprocessen, herunder at frembringe et udkast til topmødets beslutningspapir. FN s Generalsekretær kom i februar 2010 med sit oplæg til konferencen Keeping the Promise, og som i 2005 er etableret en proces, hvor der gennemføres høringer mellem FN s Generalforsamling og udvalgte grupper. Den juni gennemførtes høring med NGO er, civilsamfundet og den private sektor. Status for MDG erne Det er vigtigt, at anerkende de mange fremskridt der er sket globalt i forhold til MDG erne. Samtidigt er det dog ligeså vigtigt at erkende, at der for nogle af MDG erne, og flere lande, regioner og befolkningsgrupper, ikke sker de vedtagne fremskridt. Samlet set ser fremskridtene størst ud i forhold til mål 1 og 2, om at halvere fattigdom og sult i verden og opnå grundskoleuddannelse til alle, selvom der er stor national spredning. Værst ser det ud i forhold til mål 4 og 5, om at mindske børnedødeligheden med to tredjedele og mødredødeligheden med tre fjerdedele, hvor der i nogle lande ligefrem ses en stigning i dødeligheden. Denne situation er forværret af den globale, økonomiske krise, der bl.a. har medført stigende fødevarepriser. 1

2 Ser man på nogle udvalgte tal og indikatorer i forhold til de enkelte mål, så er situationen: Mål 1: Antallet af mennesker, der lever under den internationale fattigdomsgrænse, er fra 1990 til 2005 faldet fra 1,8 mia. til 1,4 mia. Til gengæld er antallet af sultende i perioden fra 1990 til 2009 steget fra 842 mio. til 1,02 mia. mennesker. Mål 2: Andelen af børn indskrevet på grunduddannelsen er fra 2000 til 2007 steget fra 83% til 88%. Mål 3: Andelen af piger i forhold til drenge indskrevet på grunduddannelsen, er fra 1999 til 2009 steget fra 91 til 95 pr. 100 drenge. Mål 4: I forhold til målet om at reducere dødeligheden blandt børn under fem år med 66% i perioden fra 1990 til 2015, er der kun sket en reduktion på 28% i perioden 1990 til Mål 5: I forhold til målet om at reducere barselsdød med 75% i perioden fra 1990 til 2015, er der i perioden fra 1990 til 2005 kun sket et fald fra 480 til 450 dødsfald pr fødsler. Mål 6: Antallet nye HIV-smittede er faldet fra 3,5 mio. i 1996 til 2,7 mio. i Mål 7: I forhold til målet om at halvere andelen af mennesker uden adgang til forbedrede sanitære forhold i perioden 1990 til 2015, er der kun sket et fald på 8% i perioden 1990 til Mål 8: Andelen af produkter importeret toldfrit fra udviklingslande til i-lande steg fra 1996 til 2007 fra 54% til 79%. Stigende ulighed MDG-målene er udtrykt som globale gennemsnitstal og den generelle fremgang dækker derfor i flere tilfælde over fremgang i bestemte regionen f.eks. i dele af Asien, mens der ikke ses de samme resultater i andre regioner f.eks. i store dele af Afrika. Samtidigt er der også en tendens til sigende ulighed i opnåelsen af MDG-målene. Hvor det i bestemte regioner og befolkningsgrupper går fremad ift. målene, efterlades andre befolkningsgrupper i stigende grad marginaliserede og uden de fornødne fremskridt. Sammenhængende kriser og ulige forhold Over de senere år er mange af udviklingslandene blevet ramt særligt hårdt af flere sammenhængende globale kriser bl.a. klimakrisen, fødevarekrisen og finanskrisen. Fælles for disse kriser er, at de fattigste lande og befolkningsgrupper har mindst ansvar og indflydelse på krisernes opståen, men samtidigt rammes hårdest af dem. Disse globale kriser har besværliggjort de nødvendige fremskridt mod MDG-målene, og i flere regioner ført til direkte tilbagegang. Fødevarekrisen har betydet et stigende antal sultende, og klimakrisen risikere indenfor få år at betyde kraftige tilbageskridt for de globale udviklingsmål. Samtidigt er udviklingslandene fortsat udsat for en række ulige forhold ift. de rige lande, herunder skæve og uretfærdige handelsforhold, kapitalflugt og udbytning af naturressourcer. Med mindre disse forhold bringes til ophør gennem en mere retfærdig og tilstrækkelig regulering bl.a. fra de rige landes side, vil det være meget svært at nå MDG-målene og en bæredygtig udvikling i de fattige lande. MDG erne kan nås men det forudsætter handling Som statusrapporten fra FN s generalsekretær fremhæver, kan MDG-målene stadig nås, men det forudsætter handling på en række områder fra det globale samfund. Nedenfor er 92-gruppens fælles holdning til, hvad der skal ske på en række vigtige områder for, at MDG-målene kan nås inden 2015 og hvad Danmark skal arbejde for i den forbindelse. 2

3 2. Hvad skal der til for at nå målene? Fokus på inklusiv vækst er nødvendig Vækst reducerer ikke nødvendigvis fattigdom På trods af høje vækstrater i flere udviklingslande fra 1990erne og fremefter 1 er der sket stigninger i antallet af fattige, hvis der ses bort fra Østasien og Kina 2. Den høje vækst har således vist sig ikke at være tilstrækkeligt fattigdomsreducerende. En del af problemet skyldes, at meget af væksten kommer fra udvindingsindustrien, der ikke skaber tilstrækkelig beskæftigelse og ikke omfordeler de skabte ressourcer. At u-landene mister enorme midler, der potentielt kunne finansiere opnåelse af 2015-målene ses af den massive kapitalflugt, der sker fra udviklingslande 3. Der er altså ikke den nødvendige sammenhæng mellem vækst og fattigdomsreduktion. Væksten må derfor være inklusiv og rammebetingelserne tilstede For at fremme 2015-målene gennem vækst og beskæftigelse bør væksten være inklusiv og fokusere bredere på velfærd og ikke kun vækst i BNP f.eks. via kapitalindsprøjtninger til private virksomheder. Parametre som levestandard, sundhed, uddannelse, og arbejde, politisk indflydelse og regeringsførelse samt miljø skal tænkes med ind i vækstbegrebet for at sikre, at væksten kommer de fattigste til gode. For at opnå inklusiv vækst er det nødvendigt at fokusere på rammebetingelserne for vækst. Det vil sige et velfungerede regeringsapparat, en acceptabel infrastruktur, relevante undervisnings- og sundhedssystemer samt skatte og afgiftssystemer, der sikrer omfordeling. I bistandssammenhænge bør dette prioriteres frem for at stille risikovillig kapital til rådighed for private virksomheder. Hvis rammerne ikke er til stede, risikerer investeringerne at gå tabt. Omvendt, hvis rammerne er til stede, vil der være bedre forhold for at rejse kapital til investeringer. Privatsektordrevet vækst øgede krav til virksomhedernes ansvar er nødvendig Det øgede fokus på vækst og beskæftigelse for at opnå 2015-målene har betydet et øget fokus på privatsektordrevet vækst blandt andet gennem tiltrækning af investeringer ( Foreign Direct Investments ) og Business to Business programmer. Det er i den forbindelse vigtigt, at virksomheders og investorers aktiviteter omfatter et ansvar for; at beskytte arbejdstagerrettighederne og menneskerettighederne i de lokalsamfund, hvor de har aktiviteter; at tage de nødvendige miljømæssige og sociale hensyn samt; at tage ansvar for at betale skat i det land og det lokalområde hvor de har deres produktion og aktiviteter. Denne indsats kan bl.a. styrkes gennem kapacitetsopbygning mht. analyse af menneskerettigheds-konsekvenser ( Human Rights Impact Assessments ), mekanismer for rettidig omhu (due diligence) herunder leverandørstyring og gennemsigtig rapportering samt bedre mekanismer til at opdage og forbygge skattesnyd. Der er generelt behov for mere forpligtende vilkår på området, både gennem FN og i forhold til at stille virksomheder og investorer til ansvar i deres oprindelseslande for medvirken til menneskerettighedskrænkelser og overtrædelse af miljø- og sociale hensyn i andre lande. At fastholde fattigdomsfokus i alle tiltag vækst er en forudsætning for udvikling, men væksten skal være inklusiv og tage direkte udgangspunkt i fattiges livsvilkår for at være fattigdomsbekæmpende. 1 World Bank; IMF: Global monitoring report 2010 The MDGs after the Crisis. s United Nations: Rethinking Poverty Report on the World Social Situation s Ibis: Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene,

4 At fastholde fokus på, at rammebetingelserne er essentielle for, at fattige kan investere i deres egen udvikling derfor skal der fokuseres på de sociale sektorer. At privatsektordrevet vækst følges op med øgede krav til virksomheder og investorer om ansvar for medarbejdere, menneskerettigheder og miljømæssige og sociale hensyn, samt betaling af skat i de lande, hvor produktionen finder sted. Støtte til små bæredygtige landbrug er afgørende for bekæmpelse af sult og fattigdom Antallet af sultende stiger Antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, er fra 1990 til 2005 faldet fra 1,8 mia. til 1,4 mia. Til gengæld er antallet af sultende i perioden fra 1990 til 2009 steget fra 842 mio. til 1,02 mia. mennesker. Der er derfor brug for at sætte særligt fokus på at bekæmpe sult, hvis 2015-målet om at halvere antallet af mennesker der sulter, skal nås. Retten til mad og fødevaresikkerhed er blevet overset de senere år, og støtten til landbrugssektoren er faldet drastisk 43 procent siden 1990erne ifølge OECD. Derfor er der behov for øget fokus på fødevaresikkerhed og landbrug Et øget fokus på fødevaresikkerhed giver både mening i forhold til at bekæmpe sult og fattigdom. 75 procent af verdens fattige bor i landområder. Det er derfor ikke overraskende, at vækst indenfor landbruget gennemsnitligt er mindst dobbelt så fattigdomsreducerende som vækst udenfor landbruget. Det skyldes, at vækst i landbruget kan reducere fattigdom både direkte ved at hæve indkomsten for bønderne, men også indirekte via øget beskæftigelse og lavere fødevarepriser. Studier fra Indien viser, at på længere sigt har fødevarepriserne den største indvirkning på fattigdomsreduktion. Fødevareprisernes indvirkning på fattigdomsreduktion er så stor fordi de fleste fattige bruger omkring 80% af deres budget på mad. Hvis fødevaresikkerheden forbedres, vil det frigøre ressourcer, der kan investeres i blandt andet uddannelse eller indkomstgenererende aktiviteter. Der er altså god sammenhæng mellem øget fokus på sult og fattigdomsreducering. Fokus på småbønder er vigtigt Undersøgelser viser at små landbrug ofte producerer mere pr. hektar end større landbrug. I udviklingslande hvor arbejdskraft er relativ billig, kan mindre enheder derfor have fordele overfor større enheder. Fra et udviklingsperspektiv er der god mening i at fokusere på småbønder. Fokus på små landbrug er ikke kun mere fattigdomsreducerende. Meget tyder på, at små landbrug i udviklingslande også er bedre til at skabe vækst målt i BNP. I Afrika ligger lande som for eksempel Ghana, Burkino Faso, Niger og Mali højt på listen over lande med gode vækstrater. Disse lande har det til fælles, at de alle fokuserer på små landbrug. Omvendt ligger de lande, der baserer deres landbrug på store farme Namibia, Sydafrika, Zimbabwe relativt langt nede på listen. De bedste resultater skabes derfor ved at fokusere indsatsen på de fattigste, som i udviklingslande for størstedelens vedkommende er småbønder. Retten til mad skal respekteres Retten til mad er afgørende og skal respekteres i udviklingslande. Der skal i den forbindelse allokeres penge til decentraliserede budgetter for at gennemføre nationale fødevaresikkerhedsplaner. Staterne skal følge Voluntary Guidelines for staters opfyldelse af retten til mad, som FAO har udviklet. Donorer skal allokere langt flere bistandsmidler til at sikre denne ret, end der hidtil er givet. FAO anbefaler, at der skal investeres 40 milliarder dollars indtil år

5 For at sikre udviklingen af landbruget i udviklingslande, og dermed fødevaresikkerheden, er det vigtigt at fokusere på 4 ting: 1. Kvinder udgør størstedelen af småbønderne i Afrika. De producerer 20 procent flere fødevarer end mænd, men ejer kun 1 procent af landjorden. De modtager kun 7 procent af den kapacitetsopbygning, som sker indenfor landbrugssektoren og kun 1 procent af den kredit som gives til landbruget. Det er derfor vigtigt, at kvinder inddrages i beslutningstagende organer omkring brug af og prioritering af ressourcer. 2. Især i udviklingslandes landbrug kan økologiske og bæredygtige metoder være mere produktive end konventionelt landbrug, og kan samtidig være med til at sikre forsyningssikkerhed. Dette skyldes at økologiske landbrug bruger færre inputs. Desuden er der mange miljøfordele ved økologisk landbrug, samtidig med at næsten alle økologiske metoder er mere klimatilpassede end konventionelle metoder. 3. For at udvikle landbrugene i udviklingslande er det nødvendigt også at inkludere initiativer der kobler småbønder til lokale, nationale og internationale markeder. For at gøre dette skal der både fokuseres på fysiske barrierer i form af manglende infrastruktur og på handelsbarrierer, samt patentspørgsmål. 4. Der er et behov for at forbedre landbruget ved en tættere kontakt mellem landbrugsforskere og udviklingsarbejdere, og ved at sikre at forskningen bliver drevet af efterspørgslen efter tiltag, der tilfredsstiller de behov, der er mest presserende blandt småbønder. At støtten til landbrugsudvikling skal øges med fokus på småbønder og bæredygtigt landbrug. At vækst- og beskæftigelsesinitiativer, herunder privatsektorinitiativer, skal rettes mod de områder, der skaber mest beskæftigelse for de fattigste og mest sårbare befolkningsgrupper og lande. At samarbejde med regeringer om at fastholde deres forpligtelse til at arbejde for retten til mad gennem blandt andet støtte til småbønder. At adressere barrierer for adgang til markeder på flere niveauer. Aktivt at arbejde for øget indflydelse for kvindelige landbrugere. Fortsat prioritering af ligestilling og kvinders rettigheder er nødvendig Der er sket fremskridt, men væsentlige områder halter stadig bagud Det er positivt, at fremme af ligestilling og kvinderettigheder i udvikling efterhånden prioriteres af mange lande og aktører som centralt for opnåelsen af alle 2015-målene og at dette er blevet fortsat mere synligt i diverse dokumenter, evalueringer og rapporter siden Mange har forstået, at investering i ligestilling mellem mænd og kvinde, piger og drenge - og i kvinders og pigers rettigheder og muligheder - er både en ret, som er sikret gennem internationale konventioner og beslutninger 4 og et sikkert bidrag til bæredygtig økonomisk vækst og udvikling. Kønsvinklen og styrkelse af kvinderettigheder ( empowerment ) er kernen i flere af 2015-målene (2, 3, 4, 5), og som tværgående hensyn skal det være en integreret del af alle mål. De globale tal viser, at der er fremskridt mod opnåelsen af flere af målene. Dog er mål 4 om at mindske børnedødeligheden med to tredjedele og mål 5 om at mindske mødredødeligheden med 4 Specielt CEDAW: Convention on the Elimination of Discrimination Against Women; Beijing Declaration and the Beijing Platform for Action, 1995 & opdateringer; Menneskerettighedskonventionen, flere ILO konventioner, o.a. 5

6 tre fjerdedele, langt bagud på nuværende tidspunkt. Situationen er forværret af den globale økonomiske krise, stigende fødevarepriser, og nye globale udfordringer, som har medført øgede uligheder mellem fattige og rige, mænd og kvinder. Samtidigt er der også stor ulighed i opfyldelsen af MDG 5 i lande, der har haft en vis økonomisk vækst, som eks. Peru. Derfor bør 2015-målene også adressere eksklusion og diskrimination, således at man sikrer sig, at alle befolkningsgrupper får gavn af forbedringer. Brug for fokus på andre delmål og indikatorer Derudover giver mål 3 ikke en reel definition eller billede af lighed mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders rettigheder, fordi delmålene og indikatorerne er utilstrækkelige. For eksempel afspejles kvindernes manglende deltagelse i det politiske liv og i beslutningsprocesser på lokale til nationale niveauer ikke af antallet af kvinder valgt til parlamentariske forsamlinger. Målet kan således opfyldes ift. de opstillede kriterier, uden at reel ligestilling mellem kønnene er opnået eller kvinderettigheder styrket. Heller ikke mål 2 er et godt mål for sikring af grundskole-uddannelse for alle. Selv om flere piger starter i første klasser nu, dropper flere og flere piger stadigvæk ud eller bliver taget ud, efterhånden som de når op til 5. og 6. klassetrin. Dette skyldes bl.a., at drengene prioriteres, når der er knappe midler til skolepenge, forhold på skolen ikke er indrettet til piger, pigerne skal arbejde i hjemmet eller bliver gravide mm. Mål 5 om mødredødelighed - som er en stor dræber hovedsageligt i udviklingslande - tæller ikke det alvorlige, tilknyttede problem med, at et stort antal fødende kvinder, piger og spædbørn invalideres, når fattigdom og manglende sundhedstjenester og infrastruktur begrænser adgangen til gode fødsels- og hospitalsfaciliteter. Manglende respekt for reproduktive og seksuelle rettigheder og sundhed (RSRS), samt manglende sundhedstjenester ( service delivery ) er fortsat en alvorlig forhindring til fremskridt på området. Ved hjælp af monitoreringsrapporter og evalueringer er målene og indikatorerne langsomt blevet forbedret; men videreudvikling er påkrævet for at sikre en bæredygtig, ligeværdig og kvinderettigheds-sikret opnåelse af ånden i alle mål. At ligestillingshensyn og styrkelse af kvinderettigheder integreres synligt og reelt i alle otte mål ved forbedrede definitioner, delmål og indikatorer. At bekæmpelse af mødredødelighed, børnedødelighed og fødselsrelateret invalidering af piger og kvinder i den fødedygtige alder sættes højt på dagsorden, samt at adgang til vejleding, sundhedspleje og -tjenester ( service delivery ) sikres. At kvinders, pigers og unges reproduktive og seksuelle rettigheder og sundhed respekteres og afspejles i delmål og indikatorer for mål 5. At investering i anstændigt arbejde ( decent work ) for kvinder og mænd kraftigt forøges, og at erhvervsmuligheder for kvinder i de formelle og uformelle økonomier forbedres gennem sikring af ret og adgang til samt kontrol over kredit, produktionsfaktorer og indtægter. At sikre ligestilling mellem kønnene i beslutningsprocesser mht. deltagelse og indflydelse. At skabe nationale kapaciteter til at monitorere, analysere og rapportere udviklingen, samt identificere mangler, forhindringer og muligheder, og forbedre de nationale kapaciteter, gennem: 6

7 o o o o o Indsamling og anvendelse af kønsopdelt data og statistik. De mindst udviklede lande bør have støtte til kapacitetsudvikling på området. Integration af ligestilling og kvinderettighedshensyn i alle programmer og politikker. Anvendelse af køns-sensitive budgetter ( gender responsive budgetting ) Regelmæssige køns-revisioner ( gender audits )af politik-implementering. Etablering og styrkelse af kvinde-/ligestillingsmekanismer for at fremme dette arbejde. Mere vægt på rettighedsbaseret tilgang og menneskerettigheder En rettighedsbaseret tilgang bør opprioriteres Det står klart i dag, at MDG-målene ikke vil blive opfyldt på en række områder inden En af årsagerne er det manglende fokus på, at respekten og overholdelsen af menneskerettighederne er afgørende for at kunne nedbringe fattigdommen. Derfor bør betydningen af menneskerettighederne for målopfyldelsen inddrages i slutdokumentet for FN topmødet i september. En menneskerettighedsbaseret tilgang kan bedre se på de bagvedliggende årsager til, at folk fastholdes i fattigdom. Med denne tilgang analyseres de juridiske, økonomiske, sociale, politiske og kulturelle barrierer, der fastholder folk i fattigdom. Dette giver en bedre forståelse af, hvilke juridiske, institutionelle forandringer og praksisændringer, der kræves for at kunne forbedre respekten og overholdelse af befolkningens menneskerettigheder. En menneskeretlig tilgang kan derfor begrunde årsagerne til den manglende opfyldelse af 2015-målene og se på de menneskerettighedskrænkelser, der forhindrer en effektiv realisering af 2015-målene. for den vil styrke de mest sårbare og marginaliserede Denne tilgang fokuserer på de mest sårbare og marginaliserede grupper, og på princippet om ikkediskrimination. Den forudsætter, at civilsamfundet har reelle muligheder for at kunne gøre krav på deres rettigheder og få gavn af et lands udvikling, bl.a. ved at sikre retten til information og retten til ytrings- og forsamlingsfrihed. Denne styrkelse eller empowerment af folk giver individer mulighed for at kræve deres rettigheder fra regeringer, så disse holdes ansvarlige på eks. de menneskerettighedskonventioner, som er undertegnet, og de er juridisk forpligtet til at overholde. Eller at regeringer fastholdes på deres forpligtelser i forhold til national lovgivning eller nationale handlingsplaner. At der fremover foretages analyser af den menneskeretlige situation i de enkelte lande for at identificere love, politikker, administrativ praksis og adfærd, der virker hæmmende for opfyldelse af 2015-målene. At der inkorporeres indikatorer, der gør det muligt at monitorere diskrimination og ulighed i målopfyldelsen. At landenes ansvarlighed styrkes i forhold til deres menneskeretlige forpligtelser og at landene arbejder for at fjerne de barrierer og stoppe de menneskerettighedskrænkelser, der forhindrer en effektiv målopfyldelse af 2015-målene. Herunder at de allerede eksisterende mekanismer styrkes, eller at der etableres nye mekanismer, der kan fastholde landenes ansvar overfor deres befolkninger i forhold til opfyldelsen af 2015-målene. 7

8 Brug for forstærket indsats på miljø og klima I-landene må påtage sig deres ansvar MDG mål 7 om at sikre miljømæssig bæredygtighed indeholder fire delmål: 1. Princippet om bæredygtig udvikling skal i 2015 være integreret i lande-politiker og programmer, og tabet af miljøressourcer skal være vendt. 2. Tabet af biodiversitet skal reduceres, således at der i 2010 er opnået en væsentlig reduktion i tabsraten. 3. I 2015 skal andelen af mennesker uden adgang til sikkert drikkevand og grundlæggende sanitet være halveret. 4. I 2020 skal mindst 100 mio. indbyggere i slumbebyggelser have fået signifikante forbedringer i deres levevilkår. Sanitet og rent vand især Afrika halter bagefter I forhold til delmål 3 er der sket visse fremskridt ift. at sikre rent drikkevand, men dette er især sket i Asien, mens situationen i Afrika er langt dårligere. I forhold til målet om at halvere andelen af mennesker uden adgang til grundlæggende sanitet er denne kun faldet med 8% fra 1990 til Igen er situationen i Afrika syd for Sahara specielt bekymrende. Målet om at forbedre 100 mio. slumbeboeres levevilkår, har vist sig alt for uambitiøst ift. væksten i slumbebyggelser verden over, og kun få lande ses som værende på rette kurs her 6. Forsat langt til bæredygtig udvikling generelt I forhold til de noget mere ukonkrete men også bredere miljødelmål 1 og 2, er verden meget langt fra at nå disse mål, som også erkendt i FN generalsekretærens rapport. 7 Presset på verdens miljø og natur er generelt stigende i stedet for det modsatte. I forhold til tabet af den globale biodiversitet har det globale samfund måtte erkende, at vi ikke når 2010 målsætningen om at nedsætte tabsraten, der tværtimod ser ud til fortsat at stige. Generelt oplever verden i disse år en stigende overudnyttelse af naturressourcer og miljø, samt en stigende kamp om disse ressourcer. Det er overordnet set ikke lykkedes for de industrialiserede lande at nedsætte deres ressourceforbrug, der tværtimod mange steder er steget. Samtidigt er der i de lande og regioner blandt udviklingslandene, der har oplevet en kraftig vækst bl.a. i dele af Asien sket en markant stigning i ressourceforbrug og forurening. Dette har tilsammen betydet et stigende pres på verdens naturressourcer og biologiske systemer, og en stigende konkurrence om disse. De fattigste og mest marginaliserede taber kampen om naturressourcerne I nogle tilfælde er den øgede efterspørgsel og konkurrence om naturressourcer en fordel for de fattige udviklingslande, der besidder sådanne ressourcer. Generelt er det dog fortsat ofte de fattigste og mest marginaliserede befolkningsgrupper, der bliver taberne ved (over)udnyttelse af naturressourcerne. Eksempler er skovhugst og plantagedrift - herunder biobrændstoffer - industrielt fiskeri, samt minderift og udvinding af olie og fossile brændstoffer, - der ofte betyder tab af rettigheder og adgang til naturressourcer for fattige befolkningsgrupper i konkurrencen med industrielle interesser. De riges landes økologiske fodaftryk på udviklingslandene vokser De senere år er der med globaliseringen kommet en tættere direkte sammenhæng mellem forbrugsmønstre i den rige del af verden og så effekterne på natur, miljø og mennesker i udviklings- 5 United Nations: Keeping the Promise A forward-looking review to promote an agreed agenda to achieve the MDGs by 2015, Report by the Secretary-General, s. 8 6 CONCORD; Towards the UN MDG Review Summit 2010 CONCORD s recommendations to the EU s United Nations: Keeping the Promise A forward-looking review to promote an agreed agenda to achieve the MDGs by 2015, Report by the Secretary-General. 8

9 landene. Et eksempel er biobrændstoffer, der med en bl.a. politisk bestemt kraftigt vækst i den rige del af verden påvirker fødevarepriser og adgang til jord og ressourcer i udviklingslandene, til skade for de fattigste befolkningsgrupper. Der er brug for langt stærkere indsats både nationalt og internationalt Over de kommende år må det forventes, at det i stigende grad bliver svært at nå mål 7 om miljømæssig bæredygtig udvikling, med mindre der tages langt stærkere skridt både i de enkelte lande og i det internationale samarbejde til at sikre et bæredygtigt naturressourceforbrug. Et konkret problem her er, at international regulering og samarbejde fortsat er ret svag ift. udfordringerne. Der er behov for at styrke det globale samarbejde for miljømæssig bæredygtighed, bl.a. ved at oprette en Verdensmiljøorganisation under FN med tilstrækkelige ressourcer og slagkraft til at adressere udfordringerne. Klima også en udviklingskrise Klimakrisen er i dag også i høj grad en udviklingskrise. På trods af at de fattigste lande i verden er dem der er mindst ansvarlige for klimaændringerne, er det dem, der bliver ramt hårdest. Hvis ikke klimaændringerne bremses, er der stor risiko for en kraftigt forstærket udviklingskrise i mange af de fattigste lande i verden indenfor de næste få årtier, herunder at mange af de udviklingsfremskridt der er sket, bliver sat tilbage. Derfor er en retfærdige løsning af klimakrisen også et vigtigt aspekt ifm. muligheden for at nå MDG-målene, og dermed også ift. MDG-topmødet i september Klima og udvikling må sammentænkes Det er afgørende, at løsningen af klimaproblemerne sammentænkes med løsningen af udviklingsproblemerne i udviklingslandene. Klimaændringerne må indtænkes i alle relevante udviklingstiltag, og samtidigt må den udvikling der tilstræbes tage hensyn til behovet for en global retfærdig løsning af klimakrisen. De rige lande må påtage sig deres ansvar for klimakrisen I den forbindelse er det afgørende, at de industrialiserede verden i højere grad påtager sig deres ansvar for klimakrisen, og ud over at reducere deres drivhusgasudslip tilstrækkeligt også yder den nødvendige assistance til udviklingslandede for, at de kan tilpasse sig klimaændringerne og omstille deres udvikling i mere bæredygtig retning. Denne assistance må basere sig på princippet om, at forureneren betaler, og at bistanden derfor generelt må regnes som en kompensation fra de rige lande med størst forurening til de fattigste med mindst.. og yde ny og additionel bistand til udviklingslandene I øjeblikket ser det ud til, at en stor del af den klimafinansiering, der bliver lovet for de kommende år, vil blive taget fra den ellers planlagte udviklingsbistand i de enkelte I-lande. Dette er ikke acceptabelt. Dels er det ikke i overensstemmelse med princippet om, at klimafinansieringen skal være ny og additionel under Klimakonventionen - og dels vil det føre til mindre udviklingsbistand på et tidspunkt, hvor der i stedet er brug for en stigning i udviklingsbistanden hvis MDG-målene skal nås. At styrke fokus på de globale miljømæssige udfordringer, herunder hvordan der tages skridt til at sikre en retfærdig og bæredygtig brug af verdens natur og miljø i fremtiden Og at der i den forbindelse fokuseres særligt på, hvordan de fattigste og mest marginaliserede befolkningsgrupper inddrages og deres interesser tilgodeses. At der arbejdes på at sikre den nødvendige globale og internationale regulering på miljøområdet. Herunder at der skabes en Verdensmiljøorganisation under FN med tilstrækkelige ressourcer og politisk prioritering, til at kunne adressere de stigende globale problemer med overudnyttelse og forurening, samt ulige ressourceadgang og -forbrug. 9

10 At der som nævnt i generelsekretærens rapport 8 arbejdes på langt større investeringen i bæredygtig økosystem-forvaltning, der sikrer rettigheder og udvikling for de fattigste samtidigt med, at natur og miljø bevares. At de rige lande yder den nødvendige klimafinansiering til udviklingslandene ved siden af og ud over den stigning i udviklingsbistanden, som de har lovet, og som er nødvendig for at nå 2015-målene. Klima- og udviklingsindsatsen i udviklingslandene skal samtænkes, men klimafinansieringen fra de rige lande må på ingen måde må tages fra den ellers lovede og nødvendige udviklingsbistand, og skal opgøres særskilt. At Danmark reducerer sit drivhusgasudslip med mindst 40% hjemme i 2020 ift. 1990, og samtidigt yder mindst 6. mia. kr. i klimafinansiering til udviklingslandene per år fra 2013, ud over den fattigdomsorienterede udviklingsbistand, som bør genetableres på 1% af BNP. Inddragelse af civilsamfundet har stor betydning Civilsamfundet er afgørende for at opnå 2015-målene Opfyldelsen af 2015-målene afhænger i høj grad af, at civilbefolkningen, herunder de fattigste og mest marginaliserede befolkningsgrupper, inddrages og at deres interesser tilgodeses. Eksempelvis henviser UNDP til, at udviklingen ofte er mere effektiv og bæredygtig, såfremt strategierne er udviklet lokalt og også inddrager de mest fattige og marginaliserede befolkningsgrupper. Og at 2015-målene har større chance for at blive succesfulde, hvis regeringen arbejder tæt sammen med lokale regeringsinstitutioner, civilsamfundet og den private sektor, og tildeler alle aktører en aktiv rolle i udformningen, implementeringen og monitoreringen af de nationale udviklingspolitikker og planer 9. Et velfungerende demokrati kan som udgangspunkt betragtes som det politiske regime, der bedst respekterer de fem kategorier af menneskerettigheder (politiske, civile, økonomiske, sociale og kulturelle). Et samfund bør endvidere sikre retten til information og deltagelse, retten til ytrings- og forsamlingsfrihed og opstille passende betingelser for menneskerettighedsforkæmpere og også i praksis støtte civilbefolkningens muligheder for mobilisering og deltagelse. Der er brug for mere folkelig forankring Globalt og nationalt har 2015-målene ikke været folkeligt forankrede, men snarere været en del af rammen for aftaler mellem modtagerlande og donorlande. Denne manglende forankring har været med til at hæmme opfyldelsen af 2015-målene. Mange eksempler fra projekter o.l., hvor civilsamfundsgrupper har haft kendskab til målene og deres rettigheder og har brugt denne viden aktivt, har vist den positive betydning af aktiv inddragelse af civilsamfundet. Det er nødvendigt, at der sker en inddragelse af civilsamfundet, så alle grupper i befolkningen, dvs. også de marginaliserede og fattigste, har en stemme og kan gøre krav på, at en udvikling i målene også kommer dem til gode. Derudover bør civilsamfundet have reel mulighed for at stille deres regeringer til ansvar, såfremt der ikke sker nogen forbedring på nogle af MDG-målene, eller i tilfælde af, at de ikke selv får gavn af en evt. udvikling. 8 United Nations: Keeping the Promise A forward-looking review to promote an agreed agenda to achieve the MDGs by 2015, Report by the Secretary-General, s United Nations Development Programme: What will it take to achieve the Millennium Development Goals, June 2010, s

11 At civilsamfundets rolle anerkendes og får en officiel placering i FN-systemet og de internationale beslutningsprocesser, herunder MDG-processen, så alle nødvendige aktører kan inddrages i løsningen af de globale udfordringer. At de særligt marginaliserede og udsatte grupper tilgodeses i den videre proces med 2015-målene, herunder kvinder og etniske mindretal, oprindelige folk og andre marginaliserede grupper. At der sikres inkorporering af indikatorer og indhentning af data, der gør det muligt at monitorere diskrimination og ulighed i målopfyldelsen. Nødvendigheden af multilateral tilgang og samarbejde gennem FN i løsningen af de globale udfordringer Et stærkt og målrettet FN er afgørende for at nå MDG-målene Det er ikke tilfældigt, at MDG erne er udformet og vedtaget i FN, og at hele det samlede opfølgningsarbejde foretages gennem FN og FN s organisationer. Der er ingen anden international organisation med et lignende mandat, legitimitet eller struktur, der ville kunne varetage opgaven. Det er derfor vigtigt at sikre, at FN fortsat er i stand til dette, herunder at FN s organisationer og mekanismer kan medvirke til at samordne indsatsen i de enkelte lande, og at FN på det overordnede niveau kan overvåge og støtte MDG-arbejdet gennem ECOSOC. Overlappende mandater og uhensigtsmæssig konkurrence mellem FN-organisationer skal afskaffes, og en nødvendig effektivisering gennemføres. Fragmenteret bilateral og multilateral indsats skal samordnes, og den nødvendige finansiering af også FN s organisationers drift skal være på plads. Langsigtet, forudsigelig, ubunden og tilstrækkelig bistand skal sikres, og FN s position overfor konkurrerende internationale institutioner skal styrkes. Etableringen af en Verdensmiljøorganisation vil som nævnt, kunne spille en væsentlig og samlende rolle i arbejdet med mål 7 om bæredygtig udvikling. Danmark må støtte FN s centrale rolle Danmark er et land med en lang og stærk FN-tradition, og det er positivt, at FN og FN-pagtens værdier sammen med fattigdomsbekæmpelse med 2015-målene som rettesnor fremhæves som noget af det første i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi; en fælles, koordineret indsats gennem det multilaterale system, er en forudsætning for opnåelse af 2015-målene. At FN får en stærk og central rolle i det fortsatte arbejde med at nå 2015-målene og sikre bæredygtig udvikling og at der samtidigt sikres de nødvendige ressourcer til FN for at udføre denne rolle. At der i forbindelse med MDG-topmødet vedtages en konkret handlingsplan med konkrete punkter, der sikre en accelereret global fremdrift frem mod MDG-målene. 3. Hvordan skal opfyldelsen af 2015-målene finansieres? Bistand er vigtig men kun en del af løsningen For at nå MDG erne er det vigtigt at se samlet på de kapitalstrømme, som flyder ud og ind af udviklingslande og mellem rige og fattige lande. Udviklingsbistand er en uhyre vigtig finansieringskilde til udvikling fordi den gives (eller bør gives) med fattigdomsbekæmpelse som erklæret formål. Men udviklingsbistand kan ikke stå alene, fordi den kun udgør en lille del af de samlede kapitalstrømme 11

12 mellem de forskellige aktører på globalt plan. I 2009 udgjorde den samlede bistand for eksempel kun 120 milliarder dollars, mens remitter (det som private, der arbejder i rige lande, sender hjem til familie og venner i udviklingslande) udgjorde 321 milliarder dollars. 10 Altså sender udviklingslandenes borgere i udlandet selv tre gange så mangle flere penge hjem, end de rige lande giver i bistand. I 2008 investerede udlandet 707 milliarder dollars i udviklingslandene, mens konservative estimater vurderer, at udviklingslandene hvert år mister mellem milliarder ved illegal kapitalflugt, hvor penge på ulovlig vis trækkes ud af udviklingslandene og derfor ikke bidrager til landenes udvikling. 11 Altså forsvinder der næsten lige så mange penge ud af udviklingslandene ved kapitalflugt, som der tilføres via bistand, remitter og investeringer. På MDG-topmødet skal der derfor lægges konkrete planer for, hvordan flere kapitalstrømme kan bidrage til at bekæmpe sult og fattigdom. Manglende opfyldelse af bistandsmål fra rige lande Bistanden globalt set stadig langt fra det lovede I 2009 blev der givet knap 120 milliarder dollars i udviklingsbistand fra OECD-landene. 12 Det svarer samlet set til 0,31% af alle giverlandenes bruttonationalindkomst. Selvom der er en stigende tendens i niveauet for bistand, er der langt op til det løfte landene gav hinanden ved FN s generalforsamling i Her lovede man, at give mindst 0,7% af bruttonationalproduktet i bistand senest i G8/G20 landenes løfter om bistand og løftebrud I 2005 mødtes G8 landenes ledere i den skotske by Gleneagles. Her afgav de et løfte om at hæve deres bistand med 50 milliarder dollars i 2010 i forhold til niveauet i Og de lovede, at bistanden til Afrika syd for Sahara skulle hæves med 25 milliarder dollars i 2010 ift niveau. Der mangler stadig 20 milliarder dollars for at nå det første mål om 50 milliarder mere i bistand, og for at nå målet skal donorernes bistand stige med mere end 25% i 2009 og På nuværende tidspunkt har donorerne kun planlagt at give 2 milliarder dollars mere til Afrika, og ingen har fremlagt planer for hvordan de resterende 18 milliarder skal tilvejebringes. 13 EU er også bagud I 2009 gav EU medlemslandene 0,42% af bruttonationalindkomsten i bistand, svarende til 49 milliarder euro. Mens der er tale om en lille stigning i procentsatsen i forhold til året før, så blev bistanden i reelle termer mindre på grund af faldende BNP. 14 Mens bistanden steg i reelle termer i 13 medlemslande, var der 14 andre medlemslande, herunder nogle af verden største økonomier som f.eks. Italien og Tyskland, som skar drastisk i bistanden. Dertil kommer, at meget af EU s bistand gives som enten gældssanering eller til militære og humanitære indsatser, som ikke kan betegnes som udviklingsbistand. I EU har medlemslandene lovet hinanden, at de samlet set vil give 0,56% i bistand i 2010 for så at nå op på 0,7% i De gamle medlemslande, EU15, har lovet at give mere end de nye medlemslande, også betegnet som EU12. Der er altså langt fra de 0,42% i 2009 til de lovede 0,56% i 2010, og alt tyder på, at EU landene ikke når det lovede bistandsmål i Danmark skærer nu ned på bistanden 10 IMF/Verdensbanken, Global Monitoring Report Europakommissionen, Staff working paper: Innovative financing at global level, sec (2010) 409 final, OECD, Net Official Development Assistance in 2009, 13 IMF/Verdensbanken, Global Monitoring Report 2010, The MDGs after the Crisis. 14 CONCORD, Aidwatch rapport, Udgivet 10. juni

13 I 2009 gav Danmark 0,88% af bruttonationalproduktet i bistand. Den høje procentsats skyldes, at den danske økonomi ifm. finanskrisen blev mindre, samt at regeringen i 2009 valgte at fastholde niveauet for bistand i reelle tal. Men dansk bistand er på vej til at falde drastisk i de kommende år. Danmarks bistand vil, som følge af regeringens genopretningsplan fra maj måned 2010, blive fastfrosset på 15,2 milliarder kroner, hvilket betyder, at der ifølge finansministeriets beregninger spares 2,3 milliarder kroner på bistanden over de næste tre år. Dansk bistand vil derfor falde fra at udgøre 0,88% i 2009 til ca. 0,76% af bruttonationalproduktet i At hæve den danske bistand således at den igen kommer op på 1 procent af BNP, og at der ydermere gives 0,5 procent af BNP til klimatiltag og andre globale udfordringer i udviklingslande. At EU lever op til sine løfter om bistand i 2010 og 2015, og at der i den forbindelse i EU indføres nationale planer og tidstabeller for, hvordan landenes bistandsprocent kommer op på først 0,56 og derefter 0,7 procent, og at disse planer og tabeller gøres til genstand for review fra EUs side. At Danmark selv sørger for at leve op til afgivne bistandsløfter, samt arbejder intensivt på at andre lande lever op til de løfter, de har afgivet. Alt andet bidrager til at skabe mistillid mellem rige og fattige lande. Kapitalflugt fra udviklingslandene et hul der må stoppes Beskatning som mobilisering af ressourcer til finansiering af udvikling Hvert år forsvinder der cirka 1000 milliarder dollars ud af udviklingslandene i kapitalflugt. Cirka milliarder dollars af denne kapitalflugt er multinationale selskabers illegale skatteunddragelse. En beskatning af alene de multinationale selskabers del af kapitalflugten vurderes at ville give 160 milliarder dollars i skatteindtægter til udviklingslandene, eller cirka 1½ gang den samlede internationale bistand. Det står derfor klart, at kapitalflugten og den deraf følgende skatteunddragelse i dag fratager mange udviklingslande en oplagt mulighed for at finansiere deres egen udvikling gennem skatteindtægter. Ydermere tilhører pengene retmæssigt udviklingslandene og et større fokus på skatteopkrævning generelt vil styrke ansvarlighed mellem befolkning, virksomheder og regering, og derved understøtte et demokratisk ejerskab til udviklingen. Skattely må lukkes og kapitalflugt stoppes De multinationale selskabers kapitalflugt fra udviklingslande må derfor stoppes, og det må sikres, at udviklingslandene får optimale muligheder for at kunne mobilisere ressourcer til udvikling gennem skatteindtægter. Det betyder, at der internationalt bør arbejdes for at skattely lukkes og kapitalflugt stoppes, samtidig med at kapacitetsopbygning af skatteadministrationer lokalt i udviklingslandene bør støttes. MDG-topmødet må derfor indeholde beslutninger om at sikre regnskabsaflæggelse land for land, at der vil ske multilaterale og automatiske udvekslinger af skatteinformationer, samt at udviklingslandenes skatteadministrationer kapacitetsopbygges. At sikre, at selskaber aflægger deres regnskaber land for land, så det herigennem vil være muligt at få øje på kapitalflugt via skattely, og herved skatteunddragelse fra udviklingslande. I dag aflægger multinationale selskaber deres regnskaber på koncern niveau, hvilket gør det umuligt at se f.eks. den interne handel mellem datterselskaber og skattebetalinger i de enkelte lande som de opererer i. At der i stedet for de nuværende bilaterale informations-udvekslinger mellem enkeltlande, skal laves én multilateral aftale, der forpligter alle lande til at udveksle skatte- 15 Fm.dk, Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi,

14 oplysninger. Endvidere skal Danmark arbejde for en automatisk informationsudveksling mellem nationale skattemyndigheder, så det ikke længere kræves en detaljeret anmodning før information kan tilvejebringes. Hvis udvekslinger af skatteinformationer var multilaterale og automatiske ville det forhindre eksistensen af skattely, og give udviklingslandene de informationer, der er nødvendige for at kunne indkræve en retfærdig skat fra både multinationale selskaber og enkeltpersoner, der benytter sig af skattely. At sikre støtte til opbygningen af gennemsigtige og effektive skattesystemer i udviklingslandene. En effektiv beskatning kræver et velfungerende skattesystem med personale, der er i stand til at gennemskue og kontrollere virksomheders - og personers - finansielle transaktioner. Det er en udstrakt mangelvare i de fleste udviklingslande, og står eksempelvis i stærk kontrast til de veludbyggede juridiske og finansielle afdelinger, som de store transnationale virksomheder råder over. Nye Innovative kilder til finansiering af udvikling er nødvendige En skat på finansielle transaktioner er en del af løsningen For at nå de ønskede udviklingsmål er det også nødvendigt at kigge på innovative muligheder for at mobilisere nye og alternative midler til at finansiere udvikling. Som tidligere nævnt har de rige lande ikke opfyldt bistandsmålene, hvilket kun øger behovet for at undersøge innovative finansieringsmuligheder. En skat på finansielle transaktioner er en sådan innovativ finansieringsmulighed, der samtidig vil modvirke kapitalmarkedets mere kortsigtede og spekulative investeringer, men overlade langsigtede produktive investeringer intakt. Der er hver dag valutahandler for over 1,8 billioner dollars på tværs af grænser, og det anslås at en skat på finansielle transaktioner på 0,05 % årligt kan mobiliseres mere end 200 milliarder dollar 16. De ressourcer, der mobiliseres gennem denne beskatning bør gå til øremærkede trustfonde, der finansierer hastende internationale prioriteter, herunder finansiering af udvikling. Det er derfor vigtigt at støtte forslaget om en skat på finansielle transaktioner, for at genere midler til at betale for de sociale omkostninger som finans-, klima- og udviklingskrisen pålægger u- landene - for at bekæmpe global fattigdom, samt for at betale for andre offentlige goder såsom sundhed samt bekæmpelse af klimaforandringer og klimatilpasning. Endvidere vil en skat på finansielle transaktioner også bidrage til større stabilitet i det finansielle system ved at reducere spekulation og excessive liqidity. Men for at de rejste midler skal kunne bidrage til reel fattigdomsbekæmpelse, skal de forskellige kræfter der arbejder for sagen samles i langt højere grad end nu. At der tages de nødvendige skridt mod en beskatning af finansielle transaktioner, og at det sikres, at de ressourcer der mobiliseres herigennem bliver brugt på at finansiere udvikling, klimatiltag og andre relevante udfordringer i udviklingslandene. Handel og kohærens det er nødvendigt med retfærdige rammebetingelser For at der kan skabes bæredygtig økonomisk vækst i udviklingslandene, er det vigtigt, at denne udvikling kan finansieres af landene selv bl.a. via handel med andre lande. I dag vanskeliggøres 16 Kilde: 14

15 en sådan bæredygtig handel ofte af ulige handelsforhold og handelsaftaler, støtteordninger i I- landene samt uretfærdige og ubæredygtige ressource-udnyttelsesaftaler, der forhindrer den nødvendige økonomiske vækst i u-landene og dermed fastholder dem og især deres sårbare befolkningsgrupper i fattigdom. Eksempler er; handelsaftaler der ikke tilgodeser udviklingslandene behov for udvikling - f.eks. de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og en række udviklingslande (EPA); aftaler om udnyttelse af naturressource der ikke i tilstrækkeligt omfang gavner u-landene og deres befolkninger - f.eks. EU s fiskeriaftaler med en række u-lande; og subsidier og støtteordninger i en række I-lande f.eks. EU s landsbrugspolitik (CAP). Uden retfærdige rammebetingelser ikke tilstrækkelige fremskridt mod MDG-målene For at ændre på denne situation er det afgørende, at handelsaftaler, støtteordninger og ressourceudnyttelsesaftaler i fremtiden gøres mere retfærdige og i tilstrækkelig grad fremmer udviklingen i udviklingslandene. Uden sådanne tiltag vil det blive svært at nå MDG-målene og sikre en bæredygtig udvikling både i udviklingslandene og globalt. At målet om retfærdige og bæredygtige rammebetingelser herunder handelsvilkår, støtteordninger og aftaler om naturressourceudnyttelse indgår klart i topmødebeslutningen og følges op af konkret handling både i FN og medlemslandene. At der i EU tages skridt til at ændre handelsaftaler, subsidier og aftaler om ressourceudnyttelse, således at de i langt højere grad fremmer hensynet om en bæredygtig udvikling i udviklingslandene og blandt alle deres befolkningsgrupper. 15

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Inge Henningsen og Dorte Marie Søndergaard Rødding Højskole. 8. marts 2017 Verdensmål 5 Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED

NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED POSITIONSPAPIR FRA DE DANSKE CIVILSAMFUNDSORGANISATION- ER I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSEN AF DE NYE GLOBALE UD- VIKLINGS- OG BÆREDYGTIGHEDSMÅL (POST-2015 DAGSORDENEN). RESUMÉ Med vedtagelsen af FN s Millennium

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Folkekirkens Nødhjælp (FKN) er medunderskriver af høringssvarene

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken

Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken LO s udviklingspolitiske strategi Forord Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken Når Danmark giver udviklingsbistand, er det helt afgørende, at hjælpen også går til forbedring af

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 .. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - De 17 nye Verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars Josephsen

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Resumé: Millennium Development Goalsrapporten

Resumé: Millennium Development Goalsrapporten UnitedNationsDevelopmentProgramme 17. august 2010 Resumé: Millennium Development Goalsrapporten 2010 i punktform Mål 1 - Halvere ekstrem fattigdom og sult Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning,

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Det er nu verden skal stille om til bæredygtig udvikling. Større politisk vilje og ambition er afgørende

Det er nu verden skal stille om til bæredygtig udvikling. Større politisk vilje og ambition er afgørende Synspunkter og positioner fra 92-gruppen i forbindelse med FN's konference om bæredygtig udvikling - Rio+20 topmødet i Rio de Janeiro, Brasilien - 13-22. juni 2012 Det er nu verden skal stille om til bæredygtig

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Mellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik

Mellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Mellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik Mellemfolkeligt Samvirke mener at der er mange fornuftige analyser og flotte

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere