ADMINISTRATIVE TVANGSINDGREB ANSÆTTELSESRET DET ALMENE BYGGERI ENTREPRISE, LEJERET OG FAST EJENDOM ERSTATNING OG FORSIKRING EU-RET FOR SVAR OG

Transkript

1 ADMINISTRATIVE TVANGSINDGREB ANSÆTTELSESRET DET ALMENE BYGGERI ENTREPRISE, LEJERET OG FAST EJENDOM ERSTATNING OG FORSIKRING EU-RET FOR SVAR OG SIKKERHED IMMA TERIALRET INFRASTRUKTUR INSOLVENS IT OG DIGITALI SERING KONKURRENCERET KONTRAKTER OG UDBUD MIL JØ OG ENERGI OFFENTLIG ORGA NISERING SELSKABSRET SKAT TER OG AFGIFTER SOCIALRET SUNDHED, VELFÆRD OG INNOVA TION STATS- OG FORVALTNINGS RET SØ- OG TRANSPORTRET TELE RET UDLÆNDINGERET VOLDGIFT

2 Årsberetning 2012

3 Kammeradvokatens årsberetning 2012 OM KAMMERADVOKAT ORDNINGEN Kammeradvokatordningen indebærer, at et advokatfirma, Advokatfirmaet Poul Schmith, varetager statens advokatopgaver. Siden 2004 har Karsten Hagel-Sørensen haft hvervet som kammeradvokat. Kammeradvokaten har valgt side til fordel for staten og det offentlige Danmark. Dermed sikres det, at alle statens institutioner til enhver tid har adgang til advokatbistand på et højt kvalificeret niveau og fra et advokatfirma, der er uafhængigt af andre interesser. Ved siden af staten betjener advokatfirmaet også offentlige virksomheder, kommuner og regioner inden for den ramme, der er fastlagt i virksomhedens habilitetspolitik. Samarbejdet mellem staten og kammeradvokaten reguleres i en aftale med Finansministeriet. For yderligere oplysninger Tal i denne årsberetning vedrører udelukkende sager, der er omfattet af kammeradvokataftalen. Oplysninger om medarbejdere er imidlertid for hele firmaet.

4 3 INDHOLD 05 / Forord 07 / En relevant rolle i samfundet 08 / Vores klienter / Faglig sparring er nødvendig 12 / Brugen af kammeradvokatordningen / Vi skal finde de rigtige resultater 16 / En banebrydende sag 18 / Udvikling i timepriser / Vi bringer en anden kvalitet med 22 / Det var vigtigt at blive frifundet 24 / Udvikling i salærer / Sagsområder / Retssagsstatistik / Effektivisering og transparens 29 / Danske Advokaters Innovationspris 30 / Kompetenceudvikling 32 / Social ansvarlighed 34 / Skal en sag vindes for enhver pris? 36 / Vi er ordentlige over for hinanden 38 / Advokatfirmaet 39 / Medarbejderfordeling

5 Kammeradvokatens årsberetning 2012

6 5 FORORD KAMMERADVOKATEN 2012 Ordentlighed er nøgleordet for årets beretning. I vores forretningsområder, som er sat i front på forsiden, fordi de er essensen af alt vores arbejde. I vores indbyrdes forhold, og ikke mindst i relationen til klienter og omverdenen iøvrigt. Herunder især også klienternes modparter, hvor vi gerne vil være med til at sikre den retssikkerhed, der ligger i ligebehandling og ordentlighed uanset de beløb eller principper, der måtte være tvist om. Ordentligheden er essentiel. For at vise bredden i vores sager fortæller et udvalg af vores klienter og samarbejdspartnere i en række interviews om henholdsvis to mindre og to større sager i årets beretning. Vi bringer også en række interviews med forskellige medarbejdere, hvor de fortæller om sagsarbejdet og motivationen i deres arbejdsdag, og hvorfor ordentlighed er et nøgleord for dem. Udvikling og forandringer har i 2012 fyldt meget hos Kammeradvokaten. Ikke bare internt, hvor vi har arbejdet på at styrke vores virksomhed og vores medarbejdere for fortsat at være en attraktiv virksomhed for medarbejdere og klienter. Men også hos vores eksterne interessenter, i den offentlige debat og i medierne har der været øget interesse for vores virksomhed. Moderniseringsstyrelsen offentliggjorde i december 2012 undersøgelsen Statens køb af juridiske tjenesteydelser. Undersøgelsen konkluderer, at der er en lang række fordele ved den nuværende kammeradvokatordning: Høj kvalitet i rådgivning og i retssager, tværgående videnopbygning og ensartethed i sagsbehandlingen til gavn for retssikkerheden, hvilket understøttes af udbredt tilfredshed med ordningen. Udsagn, som gentages i Retsudvalgets beretning fra februar Men der er også et ønske om forbedringer, herunder mere gennemsigtighed, budgetsikkerhed og muligheden for at øge brugen af andre advokatfirmaer, hvor de særlige synergier ikke gør sig gældende det medvirker vi selvsagt gerne til. I årsberetningen for 2012 giver vi et indblik i, hvad vi gør for at imødekomme efterspørgslen fra staten, og hvordan vi arbejder for fortsat at sikre, at vi lever op til de fordele, som staten oplever i dag. Ordentligheden er både en vision, mission og motivation. Eller som kammeradvokat Karsten-Hagel Sørensen udtrykker det i sit interview på de næste sider: Ordentligheden er et krav, vi stiller til os selv at vi kan levere en ydelse med ordentlighed til vores kunder. Tomas Ilsøe Andersen Managing Partner Maj 2013

7 Karsten Hagel-Sørensen, kammeradvokat Kammeradvokatens årsberetning 2012

8 7 INTERVIEW MED KAMMERADVOKAT KARSTEN HAGEL-SØRENSEN En relevant rolle i samfundet I overensstemmelse med Kammeradvokatens anbefaling vil SKAT ændre praksis, og på eget initiativ gennemgå samtlige afgjorte genoptagelsessager 10 år tilbage ( ), skriver skatteminister Holger K. Nielsen i en orientering til Folketingets Skatteudvalg den 25. januar Praksisændringen betyder, at SKAT må genoptage sager om fradrag for forbedringer i grundværdien, hvor borgere uretmæssigt har fået afvist en genoptagelse af deres sager. Skatteministeriets beslutning understreger, hvordan Kammeradvokaten er gået fra at føre retssager for staten til i højere grad at være statens rådgiver på juridiske problemstillinger. Kammeradvokaten holder sin klare profil og troværdighed i hvilken som helst sag, uanset fokus eller størrelse. Kammeradvokatens rådgivning betyder, at både staten og borgerne slipper for mange ressourcekrævende og dyre retssager. Vi opsamler en viden fra vores retssager og rådgivningsområder og giver videre til vores klienter i staten. Man kan hjælpe ved at lave den enkelte sag, eller man kan hjælpe klienten ved at tilrettelægge nogle procedurer, så håndteringen af bestemte sager bliver nemmere. Ordentligheden består i at fortælle klienten, hvilke handlemuligheder der er, på det grundlag man nu har. Man må være sin autoritet bekendt, vurdere, hvordan sagen er, og så rådgive ud fra det. Rådgivningen skal være transparent. Du må ikke præsentere en sag for klienten med falske lodder. Klienten skal kunne se samtlige lodder, når de bliver sat op på vægten. Karsten Hagel-Sørensen ser tilbage på 2012 som et år, hvor Kammeradvokaten har måttet forklare og forsvare sin status som statens advokatfirma. Den proces har styrket firmaet. Vores virksomhed har været gennem en fase, hvor vi har forberedt os på en konkurrenceudsættelse, som, vi har regnet med, ville komme. Vi er blevet gennemlyst både eksternt og internt. Det kan man tage som en udfordring, eller man kan blive ubehageligt berørt ved alt det rampelys. Vi tog det som en udfordring. Det er også min grundlæggende vurdering, at hvis du har en relevant rolle i samfundet, så er det helt legitimt, at der er interesse for, hvad du gør. Hvis vi var en virksomhed, der lavede natpotter, ville ingen interessere sig for os. Når du ved, at du vil blive målt og vejet, så kan det ikke nytte noget blot at trække maven ind og skyde brystet frem. Man må koncentrere sig om substansen. Vores vigtigste ressource, medarbejderne, bliver opgraderet, så vi får en større variation på paletten. Både fagligt, forretningsmæssigt og på de personlige kompetencer. Tillid ER ikke NOGET, MAN HAR krav PÅ. DET MÅ MAN GØRE SIG fortjent TIL. MAN FÅR IKKE tillid VED AT HVI- LE PÅ LAURBÆRRENE Forretningsudviklingen og det øgede fokus på medarbejderne har været vigtig for den vækst og kvalitetsforøgelse, Kammeradvokaten har oplevet. Karsten Hagel-Sørensen fremhæver firmaets forandringsvillighed som uhyre vigtig for firmaets succes. Det er ikke nok at slå sig på brystet og kalde sig værdiskabende, de dygtigste og de bedste. Det skal vi også leve op til. Vi har været klar over, at der var støv og gamle procedurer, der skulle rettes op på. Derfor startede vi som de eneste i branchen i 2007 med at lave kundetilfredshedsundersøgelser, som er offentligt tilgængelige. De har vist, hvor vi med fordel kan lave ændringer og tilpasninger i produktionen, fremgangsmåder og rutiner, så vi leverer et bedre produkt. Medarbejderne er for eksempel meget, meget dygtige, når vi ansætter dem, men de skal blive endnu skarpere i deres arbejde her. Det har givet udslag i vores arbejde i Kammerakademiet og vores præstationsledelse. Vores grundlag er at samle den viden, firmaet har opbygget, og sørge for, at den formidles til både medarbejdere og klienter via Kammerakademiet, kurser og faglige arrangementer. Det har gjort, at vi helt uventet vandt Danske Advokaters Innovationspris. Det var en vigtig milepæl for os. Kvaliteten og ordentligheden i Kammeradvokatens arbejde står fast. Det samme gør ambitionen om tillid mellem Kammeradvokaten og staten. Tillid er ikke noget, man har krav på. Det må man gøre sig fortjent til. Man får ikke tillid ved at hvile på laurbærrene. Ordentligheden er et krav, vi stiller til os selv at vi kan levere en ydelse med ordentlighed til vores kunder.

9 Kammeradvokatens årsberetning 2012 Vores klienter 2012 OMSÆTNING I / KR Skatteministeriet 2012 / (35 %) 2011 / (34%) 2010 / (33 %) Forsvarsministeriet Social- og Integrationsministeriet Justitsministeriet Miljøministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Finansministeriet Transportministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Udenrigsministeriet Kulturministeriet Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Øvrige 2012 / (4%) 2011 / (4 %) 2010 / (3 %) 2012 / (3%) 2011 / (2 %) 2010 / (1%) 2012 / (2%) 2011 / (2 %) 2010 / (2 %) 2012 / (2%) 2011 / (1 %) 2010 / (2 %) (1%) 2011 / (1 %) 2010 / (2 %) 2012 / (1%) 2011 / (1 %) 2010 / (1 %) 2012 / (6%) 2011 / (7 %) 2010 / (6 %) 2012 / (6%) 2011 / (5 %) 2010 / (7 %) 2012 / (6%) 2011 / (5 %) 2010 / (5 %) 2012 / (3%) 2011 / (4 %) 2010 / (2 %) 2012 / (5%) 2011 / (7 %) 2010 / (5 %) 2012 / (4%) 2011 / (6 %) 2010 / (5 %) 2012 / (9%) 2011 / (7 %) 2010 / (5 %) 2012 / (9%) 2011 / (7 %) 2010 / (10 %) 2012 / (5%) 2011 / (7 %) 2010 / (10 %)

10 9 Skatteministeriet var også vores største klient i Hovedparten af sagerne inden for Skatteministeriets område er retssager, som anlægges af virksomheder og borgere, men i 2012 bestod den største sag for Skatteministeriet i et udbud af driften af SKATs IT-systemer. Herudover udgør transfer pricingsager en stigende andel af de større sager for Skatteministeriet. Skatteministeriet står normalt for cirka en tredjedel af omsætningen i statslige sager. I 2012 var billedet det samme, og omsætningen af skattesager udgjorde således 113 mio. kr. svarende til godt 35 % af den samlede omsætning under kammeradvokatordningen. Når vi opgør vores statslige omsætning på ministerier, skal man ved sammenligning mellem årene være opmærksom på, at der efter valget i september 2011 skete en omfattende ændring af resortfordelingen. Integrationsministeriet blev nedlagt som selvstændigt ministerområde, og opgaverne blev fordelt mellem fire ministerier. Det gør det vanskeligt at sammenligne vores aktuelle omsætning i 2012 for enkelte ministerier og medfører i praksis, at den viste omsætning ikke er helt retvisende i alle tilfælde. Omsætningen på de enkelte ministerområder i 2010 og 2011 skal derfor tages med disse forbehold in mente. Social- og Integrationsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet er andre store statslige klienter, som i 2012 alle hver især stod for 6 % eller mere af omsætningen. På Social- og Integrationsministeriets område føres blandt andet en række følsomme sager om børns anbringelse samt en række erstatningssager vedr. arbejdsskader. Forsvarsministeriets sager domineres af udbuds- og kontraktsrådgivning i forbindelse med større statslige anskaffelser af militært udstyr, som i 2012 blandt andet omfattede bistand til indkøb af pansrede køretøjer og helikoptere. Samarbejdet med Justitsministeriet omfattede i 2012 blandt andet rådgivning i forbindelse med udbud af systemer til automatisk trafikkontrol og til håndtering af fingeraftryk. På Miljøministeriets område føres ikke mindst en lang række natur- og miljøbeskyttelsessager for Natur- & Miljøklagenævnet, og derudover leverer Kammeradvokaten juridisk bistand til primært Naturstyrelsen, hvilket i 2012 bl.a. involverede en sag vedr. det lovmæssige grundlag for vandplanerne. Samarbejdet med Erhvervs- & Vækstministeriet omfattede i 2012 blandt andet en række sager i tilknytning til Finansiel Stabilitet og for Forbrugerombudsmanden.

11 Kammeradvokatens årsberetning 2012 INTERVIEW MED HENRIK ØE, FORBRUGEROMBUDSMAND Faglig sparring er nødvendig For Forbrugerombudsmanden Henrik Øe er Kammeradvokaten en meget værdifuld medspiller. Især i de finansielle sager, hvor der er opstået mange nye juridiske spørgsmål. Har bankerne rådgivet kunderne godt nok om de produkter, der blev solgt op til finanskrisen? Det er et af de store spørgsmål, Forbrugerombudsmanden har samarbejdet med Kammeradvokaten om at få en afgørelse på. Lige før finanskrisen for alvor satte ind, var der nemlig gang i salget af diverse komplicerede investeringsprodukter, og ifølge Henrik Øe var det bestemt ikke alle produkter, som folk selv efterspurgte: Der er formentlig ikke mange almindelige mennesker, der er gået ind i banken og har sagt, at de gerne ville have en Kalvebod-obligation. Der har været et kraftigt salg af nogle helt nye produkter, som vi ikke har kendt tidligere. Og der er ikke i alle tilfælde blevet informeret korrekt om produkternes risici, forklarer Henrik Øe. Store sager, som Kammeradvokaten har assisteret i, har været Jyske Banks salg af Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer (JIHMO) og Bonusbankens salg af Scandinotes-obligationer, hvor begge sager blev sluttet med forlig. Derudover er der ført retssag mod DiBa bank vedrørende salg af Kalvebod- og Scandinotes-obligationer i pengeplejeaftaler, og der er en undersøgelse i gang vedrørende Roskilde Banks salg af egne aktier inden sammenbruddet. Jeg er yderst tilfreds med Kammeradvokatens bistand i disse sager. Både med hensyn til service og kvalitet. Det er nogle store sager, og det er nye stier, vi betræder, med mange komplicerede juridiske spørgsmål. Det har været en kæmpe hjælp for mig at have den sparringspartner, som Kammeradvokaten også er, siger Henrik Øe og fortsætter: Jeg er jo ikke en advokat, jeg repræsenterer en myndighed. Når jeg siger, at Kammeradvokaten har frit spil til at føre en sag, ved de, hvad det er for nogle rammer, der gælder for en myndighed. Det er de helt fortrolige med. Jeg kan enten forhandle en samlet løsning eller føre en retssag. Så retssagen skal naturligvis udgøre et reelt alternativ, hvis vi skal kunne få forhandlingsløsninger igennem. Og når vi fører en retssag, så gør vi det ikke med den ene arm på ryggen. Vi gør det med de muligheder, vi har, men inden for de grænser, som passer til, at det er en myndighed, der kører sagen. Jeg behøver ikke forklare Kammeradvokaten, hvad det betyder. Det ved de. Og det bliver gjort ordentligt, slår Henrik Øe fast, og NÅR JEG SIGER, AT KAMMERADVOKA- TEN HAR frit spil TIL AT FØRE EN SAG, VED DE, HVAD DET ER FOR NOGLE rammer, der gælder FOR EN myndighed forklarer, at samarbejdet med Kammeradvokaten blandt andet har handlet om at lægge en linje, hvor det undersøges, om folk er blevet snydt, eller de bare er blevet skuffede. Vi tager jo ikke sager op, hvor man er blevet skuffet over, at markedet er vendt, og man har tabt penge på noget, man godt vidste var risikabelt. Vi tager sager op, hvor informationen har været for dårlig, forklarer han og understreger, at i store sager som Jyske Bank-sagen ligger djævlen i detaljen. Der har jeg brug for ekstern bistand, således at vi kan komme helt til bunds i sagen. Min opgave er jo at beslutte, hvad der skal ske, men jeg skal have rådgivningen. Jeg har en masse dygtige medarbejdere, men der er sager, der er så store og vigtige, at det er nødvendigt med en ekstern sparringspartner for at se, om vi vurderer tingene rigtigt. Det handler grundlæggende om at se på sagerne med andre øjne. Skyder vi os ind på det samme resultat, er der større chance for, at det er det rigtige. Vi bruger Kammeradvokaten som juridiske rådgivere til at træffe de rigtige beslutninger, og det har været et meget værdifuldt samarbejde, understreger Henrik Øe.

12 Henrik Øe, Forbrugerombudsmand 11

13 Kammeradvokatens årsberetning 2012 Brugen af kammeradvokatordningen AFREGNEDE TIMER DIFF Interessenter Advokater med mindst 3 års anciennitet Advokater med under 3 års anciennitet Advokater i alt Advokatfuldmægtige Studenter og juridiske assistenter I alt De seneste år er der sket store samfundsmæssige ændringer, som har medført et stigende behov for juridisk bistand i både den private og offentlige sektor. Drivkræfterne for dette stigende behov skal findes i samfundets stigende kompleksitet, den tiltagende internationalisering og den voksende bevidsthed hos borgere og virksomheder om mulighederne for at afprøve egen sag. De seneste års krise har betydet, at der har været en stigning i juridisk rådgivning især i tilknytning til konkurser, igangsætning af forøgede statslige investeringer i infrastruktur for at afbøde de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af krisen samt til udvikling af det juridiske grundlag for rækken af bankpakker mv. Konjunkturerne kan i de enkelte år dæmpe efterspørgslen på nogle juridiske sagsområder og accelerere den på andre, men den langsigtede trend har afspejlet sig i en større beskæftigelse og omsætning i advokatbranchen end for nogle år tilbage. Det stigende behov for juridisk bistand udmøntede sig i 2012 i en stigning i timeforbruget i sager for staten på 13,9 % i forhold til Det er en stigning, der er væsentligt højere end i 2011, som omvendt lå under niveauet for den generelle stigningstakt i perioden på 9,2 %. Note 1 De anførte timetal er baseret på hver partners og medarbejders daglige opgørelse over anvendt, effektiv arbejdstid på hver enkelt sag, registreret pr. interval à 6 minutter. Da studenters arbejde med kildesøgning ikke i alle tilfælde registreres på den enkelte sag, er som supplement til deres tidsregistrering anvendt deres løn-/timeopgørelse med fradrag af skønnet indsats i sager for andre end staten. Note 2 Timeopgørelsen tager afsæt i den enkelte jurists status (f.eks. fuldmægtig versus advokat) i forbindelse med tidspunktet for sagens afregning, snarere end juristens status på det (tidligere) tidspunkt, hvor timerne blev registreret på sagen.

14 13 PROCENTVIS UDVIKLING I AFREGNEDE TIMER GNS Interessenter 9,2 % -1,0 % 3,4 % -4,7 % -5,9 % 0,0 % Advokater med mindst 3 års anciennitet -0,1% 3,3 % 12,8 % 3,8 % 24,3 % 8,5 % Advokater med under 3 års anciennitet 41,7 % 15,6 % 12,9 % -4,5 % 9,5 % 14,1 % Advokater i alt 11,9 % 5,2 % 10,0 % -1,2 % 11,6 % 7,4 % Advokatfuldmægtige -9,6 % 13,8 % 32,8 % 40,3 % 22,8 % 18,7 % Studenter og juridiske assistenter 5,1 % 4,7 % 8,1 % 3,2 % 11,4 % 6,5 % I alt 7,1 % 6,2 % 12,7 % 6,5 % 13,9 % 9,2 %

15 Kammeradvokatens årsberetning 2012 INTERVIEW MED SUSANNE LEHRER, ADVOKAT HOS KAMMERADVOKATEN Vi skal finde de rigtige resultater Susanne Lehrer var med til at vinde Lissabon-sagen, der har haft en enorm betydning for staten. Hun finder det udfordrende og spændende at arbejde med klienter, der ofte ved rigtig meget om det juridiske. Lissabon-sagen har været en fantastisk oplevelse. Sagen har jo handlet om hele grundlaget for Danmarks EU-medlemskab og om, hvorvidt den fortolkning, vi har haft af Grundloven de sidste 40 år, er rigtig. Det er den tolkning, som regeringen og Folketinget har lagt til grund, hver gang man har skulle tage stilling til en ny EU-traktat. Men der var mange ubesvarede spørgsmål, for der har ikke tidligere været en dom. Vi har derfor været med til at udvikle en lang række argumenter fra bunden. Jeg synes, EU-ret og forfatningsret er spændende, og jeg føler mig meget privilegeret over at have været med i den proces og føler, jeg har haft et stort ansvar, da jeg lagde første hånd på tingene. Det har stor betydning, at staten vandt sagen. Det havde faktisk haft helt uoverskuelige konsekvenser, hvis ikke vi fik medhold. Dommen viser, at den fortolkning, vi har haft af Grundloven, siden vi trådte ind i EU, har været rigtig. Højesteret har samtidig benyttet lejligheden til at sætte nogle grænser op, og det har stor betydning fremadrettet, når der kommer en ny EU-traktat, og hvorvidt man skal bruge den særlige procedure, hvor man udskriver folkeafstemning. Det er jo det, der er kernen i sagen: Har man snydt folket for en folkeafstemning eller ej? Hver en sten bliver vendt. Det har også været en af grundene til, at jeg overhovedet søgte ind hos Kammeradvokaten. Vi skal finde de rigtige resultater og kommer til bunds i tingene især i de store sager. Der er meget fokus på, at vi er ordentlige, og det kommer til at smitte af på den stemning, der er herinde. Det er en del af kulturen. VI KAN ikke BARE skære et hjørne AF, FOR VO- RES KLIENTER forventer kvalitet, OG DET VILLE ramme os selv I SIDSTE ENDE Hvad skal vi kunne bidrage med, som de ikke selv kan? Dét er spændende. Og det betyder, at vi er omgivet af en masse mennesker, som er meget kompetente. Det er meget motiverende. Vi kan ikke bare skære et hjørne af, for vores klienter forventer kvalitet, og det ville ramme os selv i sidste ende. Vi har jo også vores egen troværdighed at passe på. Det gør det sjovt at være her. Jeg føler, at vi udfører et vigtigt stykke arbejde og gør en forskel. Som med Lissabon-sagen. Vores klienter stiller høje krav og er tit rigtig interesserede i det juridiske. Vores klienter ved ofte meget mere om lovgivningen på deres område, end vi gør, for de har siddet og arbejdet med det i mange år og spørger så om vores hjælp til et eller andet. Det gør arbejdet meget udfordrende, men også rigtigt spændende, fordi vi selv lærer noget undervejs. Desuden bliver man jo efterhånden bevidst om, hvad ens egen rolle er.

16 15 Susanne Lehrer, advokat hos Kammeradvokaten

17 Kammeradvokatens årsberetning 2012 INTERVIEW MED MICHAEL SLOT, SAGSBEHANDLER HOS SKAT En banebrydende sag En sag om køb af luksusbiler er endt som en principiel sag i Højesteret. En vigtig og principiel sag, lyder det fra SKAT, da den vil vise, hvem der hæfter for afgiften ved køb af biler. Man skal være lavet af et specielt stof for at arbejde i SKATs afdeling for økonomisk kriminalitet. Det indrømmer sagsbehandler Michael Slot gerne. Det var nemlig Michael Slots nysgerrighed og retfærdighedssans, som fik ham til at reagere, da han under en gåtur med sin familie tilbage i 2006 spottede en luksusbil med nummerplader, der ikke så helt rigtige ud. Det startede som en tilfældighed og som et udspring af min egen nysgerrighed, fortæller Michael Slot. Dermed rullede hele sagen om bilforhandleren Auto Deluxe og deres svindel med luksusbiler, afgiftsberigtiget på falske fakturaer og solgt ekstremt billigt til private købere i Danmark og med svindel for i alt 33 mio. kr. Ejerne bag Auto Deluxe blev meldt til politiet og idømt en bøde på 33 mio. kr. samt 3 ½ år i fængsel. Vi kunne jo godt se, at vi ikke ville få en krone af de penge, for de havde ingen. Hvad kunne vi gøre? Registreringsafgiftsloven siger, at hvis du køber en bil, så er det dig, der skal betale afgiften til SKAT. Du køber som forbruger ikke kun bilen, men hæfter også for betaling af den dertil knyttede afgift. Du får formentlig forhandleren til at betale den for dig, men den er reelt et anliggende mellem dig og SKAT, og det er derfor dig, der hæfter for den, forklarer Michael Slot og tilføjer, at forhandleren kan have en toldkredit, hvor han stiller en sikkerhed for SKAT og dermed overtager den hæftelse fra forbrugeren. Men Auto Deluxe var ikke registreret med den fornødne sikkerhedsstillelse til at opnå en sådan toldkredit. Og dermed var det altså køberne af luksusbilerne, der hæftede uanset om de var i god tro eller i ond tro, da de købte bilen. Derfor rettede SKAT kravet mod køberne af bilerne. Men én sag stak ud. Her havde bilen nemlig nået at skifte hænder, så SKAT rettede hæftelsen mod den første registrerede ejer. Det mente Landskatteretten dog var forkert, således at SKAT kun kunne rette kravet mod den nuværende ejer. DET startede SOM EN tilfældighed OG SOM ET UDSPRING AF MIN EGEN nysgerrighed Det var der noget dybt forkert i. Den første ejer købte bilen for 1,5 mio. kr. Han kørte i den i seks måneder og solgte den for 2,1 mio. kr. Det virker ikke helt rigtigt, vel? Vi satte derfor Kammeradvokaten på sagen, fortæller Michael Slot. Sagen blev kørt som prøvesag ved Østre Landsret, hvor SKAT vandt i Den er nu anket til Højesteret. Så får vi svar på, hvem der hæfter for registreringsafgiften. Det er på mange måder en banebrydende sag, fordi den bliver principiel i forhold til mange af de andre sager, der er blevet kørt ved byretten, og hvor enkelte ejere har stævnet Skatteministeriet, forklarer Michael Slot, der gennem hele sagen har arbejdet tæt sammen med Kammeradvokaten. Vores arbejde har været at fodre dem med alt det materiale, vi har haft i sagen, og samtidig forsøgt at være med til alle retsmøder, hvis der skulle komme nye oplysninger, hvor vi kunne være behjælpelige med at korrigere. Det er jo os, der er eksperterne på området. Men jeg må indrømme, at de har været ekstremt gode. Og grundige. De har været helt tilbage til dengang, man indførte noget, der mindede om registreringsafgift i starten af 1920 erne og til lovændringer i starten af 70 erne. Jeg har været virkelig imponeret, fastslår Michael Slot og tilføjer: Men det bør man måske også være, når det er statens advokat. Det kræver ordentlighed.

18 Michael Slot, sagsbehandler hos SKAT 17

19 Kammeradvokatens årsberetning 2012 Udvikling i timepriser VEDERLAG PR. TIME / KR. (AFREGNEDE SAGER) DIFF Interessenter Advokater med mindst 3 års anciennitet Advokater med under 3 års anciennitet Advokater i alt Advokatfuldmægtige Studenter og juridiske assistenter I alt PROCENTVIS UDVIKLING I TIMEVEDERLAG GNS Interessenter 5,9 % 6,6 % 2,4 % 2,6 % 2,5 % 4,0 % Advokater med mindst 3 års anciennitet 5,9 % 6,7 % 2,3 % 2,6 % 2,5 % 4,0 % Advokater med under 3 års anciennitet 6,0 % 6,6 % 2,4 % 2,6 % 2,5 % 4,0 % Advokater i alt 4,8 % 5,7 % 1,7 % 2,5 % 1,5 % 3,2 % Advokatfuldmægtige 5,9 % 6,6 % 2,3 % 2,6 % 2,5 % 4,0 % Studenter og juridiske assistenter 11,9 % 6,7 % 2,3 % 2,5 % 2,4 % 5,1 % I alt 7,3 % 5,6 % 1,3 % 0,3 % 1,2 % 3,1 %

20 19 De gennemsnitlige timepriser for advokater steg med 1,5 % i For alle personalegrupper under ét udgjorde stigningstakten 1,2 %. Timeprisstigningen i 2012 er ligesom i 2010 og 2011 væsentligt lavere end den gennemsnitlige stigningstakt siden 2007 på henholdsvis 3,2 % for advokater og 3,1 % for personalegrupperne samlet set. Stigningstakterne på 3,2 % for advokater og 3,1 % for personalegrupperne samlet set over hele perioden siden 2007 kan tilsvarende sættes i kontekst af en gennemsnitlig inflationsudvikling (nettoprisindekset) i perioden på 2,3 %. Note Den samlede procentuelle udvikling i timevederlag for advokater i alt og for personalegrupperne i alt afviger fra den udvikling, man generelt ser i de enkelte personalekategorier. Dette skyldes forskydninger fra år til år mellem de enkelte personalegruppers andel af den samlede mængde timer. Når den gennemsnitlige advokattimepris f.eks. i blot steg med 1,7 % og ikke 2,3-2,4 %, som for de enkelte personalekategorier isoleret betragtet, skyldes det, at der var større vækst i det præsterede antal timer blandt unge advokater med under 3 års anciennitet, end blandt interessenter i Denne udvikling har altså øget andelen af timer fra unge advokater til en lavere timesats og omvendt reduceret andelen af interessenttimer til en højere timesats i opgørelsen af den samlede gennemsnitlige advokattimepris. Tilsvarende har der i de fleste år været en højere vækst i mængden af advokatfuldmægtigtimer til en lavere timesats end for advokattimer. Dette gør den samlede timeprisstigning for alle personalekategorier lavere end timeprisstigningerne for de enkelte personalekategorier; f.eks. i ,2 % sat i forhold til 2,4-2,5 %.

21 Kammeradvokatens årsberetning 2012 INTERVIEW MED MARTIN LEVI STRØM NIELSEN, ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG HOS KAMMERADVOKATEN Vi bringer en anden kvalitet med Som erhvervsjuridisk fuldmægtig hos Kammeradvokaten er Martin Levi Strøm Nielsen en lidt anderledes rådgiver. Han mener selv, at han bringer noget nyt til bordet med en mere kommerciel tilgang til sagerne. Jeg er den nye dreng i klassen. Som den første cand.merc.jur. i firmaet har jeg været lidt af en sær snegl, men nu er der kommet flere af os. Det har i virkeligheden været meget uproblematisk, for der har været en stor åbenhed for vores kompetencer og det, vi bringer med os. Jeg har forhørt mig lidt om, hvordan folk opfatter os, og kvaliteten af vores arbejde er den samme, men det er et andet arbejde, vi udfører, og nogle andre ting vi fremhæver. Vi cand.merc.jur.er ser måske sagerne fra et mere kommercielt synspunkt frem for et strengt juridisk synspunkt, og det giver nogle dynamikker i de opgaver, vi løser. Det øger kvaliteten at kunne trække på en anden faglighed. Nogen kunne måske frygte, at kvaliteten daler, og det er klart, at vi ikke er lige så dygtige til jura, som nogle af vores andre kolleger, der trods alt har læst dobbelt så meget jura. Vi bringer bare en anden kvalitet med, og ordentligheden i vores arbejde er naturligvis stadig i højsædet. Vi er trænet i at arbejde tværfagligt, og det falder os naturligt at sætte os ind i klientens behov og få belyst problemstillingerne fra forskellige vinkler, hvilket jeg i høj grad tror er en kompetence, som vores klienter efterspørger og værdsætter. Dermed supplerer vi også hinandens kompetencer her i huset. Vi bringer noget nyt til bordet, hvilket er vigtigt. Vi skal ikke gøres til de andre. Vi skal blive ved med at fremavle de ting, der adskiller os fra de andre advokater, og vi skal blive ved med at nurse den kommercielle side, så den del også kommer med i rådgivningen. F.eks. er de erhvervsøkonomiske fuldmægtige blevet rost for en særlig kompetence til at analysere økonomiske sammenhænge i et juridisk perspektiv. Mit arbejde har stor samfundsmæssig relevans. Den sag med det klart største format, som jeg har arbejdet med, og som også er et godt eksempel på den kommercielle tilgang til sagerne, er forsvarets indkøb af pansrede mandskabsvogne. Det er en stor kontrakt, og da det er skatteborgernes penge, der skal forvaltes, skal de naturligvis forvaltes på en fornuftig måde. Desuden er det en sag, der har stor betydning for vores tilstedeværelse i internationale missioner og derved også vores udenrigspolitik. VI cand.merc.jur.er SER MÅSKE sagerne FRA ET MERE kommercielt synspunkt FREM FOR ET strengt juridisk synspunkt, OG DET GIVER NOGLE dynamikker I DE opgaver, VI LØSER Der har været stort fokus på Afghanistan og soldater, der kommer til skade i forbindelse med vejsidebomber, og det er klart, at når vi går ud og efterspørger et nyt produkt, så er vi nødt til at sikre os, at det kan håndtere de situationer, soldaterne bliver udsat for i krig. Et stort fokus har derfor været, at de pansrede mandskabsvogne skal have et højt beskyttelsesniveau, så soldaterne sikres bedst muligt, hvis de kører over en vejsidebombe. Det er enormt vigtigt, og som al ny teknologi er det rasende dyrt, og virksomhederne skal have dækket deres udviklingsomkostninger. Derfor har man i udbudsprocessen valgt at skærpe konkurrencen ved at invitere flere leverandører til en test. Det kræver en masse forberedelse, da det er en langvarig proces med et stykke meget kompliceret teknologi. Det er vigtigt, at vi gennem udbudsprocessen får skabt en optimal konkurrencesituation mellem leverandørerne, så vi får mest muligt for pengene. Og det er det, vi hjælper med i denne proces. Det skal naturligvis gøres grundigt, for resultatet skal være af høj kvalitet, så soldaternes sikkerhed varetages bedst muligt.