ENERGI OPTIMERING HOS
|
|
- Finn Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2013 ENERGI OPTIMERING HOS Et Byggeselskab med holdninger Speciale 7.semester Efteråret Erhvervs Akademiet Lillebælt, Odense Forfatter: Michael Fredslund Vejleder: Ann Louise Findsen & Line Ejstrup Lindeblad
2 Energi Tiltag i et større dansk ejendomsselskab. Forord: Som det ser ud i dag kommer 40 procent af vores co2 udledning i EU fra opvarmning af de privat ejede boliger, og man regner med en stor del af denne varme er spildt på grund af dårligt isolerede bygningsdele og dårlig byggeskik. Vi er kommet rigtig langt med teknikkerne omkring energirenovering. Både med nye teknikker og fokus på gamle glemte byggeteknisk korrekte løsninger. Men disse tiltag kommer først i det tilfælde hvor man alligevel laver en total renovering af sin bolig, og dermed lovmæssigt skal løfte sin bolig til de nyeste energikrav. Der ligger stadig et stort arbejde i at lave en holdnings ændring i den brede befolkning. På nuværende tidspunkt er det mest idealister der bruger relativt mange penge på at beskytte miljøet, men hvad med resten der bare gerne vil bo billigst muligt, og måske ikke kigger på langsigtede investeringer. Derfor kan der ligge en kæmpe energi besparelse hvis man kan finde en fordelagtig finansierings model til at løfte disse boliger. Jeg vil gerne takke følgende for at medvirke til at lave dette projekt: Peter Pedersen; Morten Nielsen; Kaare Steen Petersen Karin Haldrup Lotte Lindegaard Andersen Olav De linde Olav De Linde Olav De Linde Aalborg universitet Grøn Erhvervs Vækst Odense d Michael Fredslund Side 1
3 Resume: Denne Rapport er lavet i samarbejde med, og til Byggeselskabet Olav De Linde. Formålet med opgaven er at belyse problematikken med at energirenovere i et udlejningsselskab. Vi har prøver at finde nogle Økonomisk neutrale modeller til at sætte processen i gang. Og ydermere vil vi gerne prøve at give virksomhedens ejer et billede af hvorfor vi mener det er tiden til at tage miljøet alvorligt. Gennem vores arbejde har vi stødt på Ejer / Lejer problematikken. Ved en energi renovering eller optimering af et lejemål, er det ejeren der betaler for projektet men Ejeren der skummer fløden. Vi har fundet frem til en konklusion som desværre i vores tilfælde viser at det ikke er økonomisk fordelsagtigt at bruge ESCO modellen i en udlejningsvirksomhed. Kan det stadig være en god ide at Energirenovere, for at blive ved med at være en attraktiv udlejningsvirksomhed på et marked der bliver mere og mere kritisk. Indhold Forord:... 1 Resume:... 2 Indledning:... 4 Problemformulering:... 4 Vi vil undersøge:... 5 Ressourceforbrug, Energi og Global opvarmning:... 5 Energi... 5 Bæredygtighed... 9 Energifællesskab... 9 Bygningsreglementet og EU regler Væsentlige ændringer i forhold til BR Den Danske Boligmasse Regeringens Klimaplan Forsyningsselskaberne Olav De Linde Lejer Olav vil ikke selv investere i Energiforbedringer Energimærker Side 2
4 EU Betalings modeller ELENA Delkonklusion: Energi Performance Contract ESCO ESCO Kontrahering Paraply kontrakt Hvordan virker ESCO Kommunale ESCO projekter ESCO Status i Danmark Delkonklusion: Eksempler på ESOC samarbejder Resultater i Middelfart Opstartsperioden ESCO light i Middelfart Resultatet af indsatsen Telefonisk interview Morten Westergaard, Middelfart kommunes Klima Chef Opsummering: Interviews Morten Nielsen Udlejningschef Olav De Linde Odense afdelingen Opsummering: Kaare Steen Tegnestue Chef Olav De Linde Århus afdelingen Opsummering: Casper Højgaard Sales Manager Schneider Electric Opsummering: Del konklusion: Problematikken med Udlejningsselvskaber: Diskussion Et eksempel på et Brand ØKO Olav Tøj branchen som lejer hos Olav De Linde Stade for Bæredygtighed ved Olav De Linde Energi udviklings arbejde i Danmark Side 3
5 Konklusion Medierne Grønt Brand Energi renoverings model Litteratur liste Appendiks: Interview Med Morten Nielsen. Udlejnings Chef, hos Olav De Linde i fuld form Interview with Casper Højgaard Indledning: Gennem min praktik har jeg siddet på tegnestue i Odense hos byggeselskabet Olav De Linde. De har specialiseret sig i at ombygge gamle fabriksbygninger til nye kontorlejemål. De laver nogle meget flotte lokaler med gedigne kvalitetsmaterialer. Der er lige blevet lavet energimærkninger på deres bygninger, og de ligger i den høje ende med hensyn til energiforbrug. Det vil sige en stor del af deres bygningsmasse er dårlig isoleret. Derfor kan jeg forestille mig de får en stor opgave med at lave nye energitiltag hvis de fortsat vil være et attraktivt udlejningsselvskab. Olav De Linde, ejeren af virksomheden er ikke specielt interesseret i at energirenovere, fordi det som i alle andre udlejningsselvskaber, er lejeren der betaler for den brugte energi. Vi er to bygningskonstruktør studerende som har været i praktik forløb sammen hos Olav De Linde, Arturs og jeg. Arturs kommer fra Letland, han studerer her i Danmark på Engelsk, derfor bliver vores opgaveskrivning delt op i to opgaver jeg skriver på Dansk og Arturs skriver på Engelsk. Vi laver alt vores research sammen, indsamler Data og laver interviews. På denne måde får vi mulighed for at nå endnu længere i vores indsamling af information, en anden stor fordel er at vi kan gennemgå vores materiale sammen, og derved forhåbentlig få en endnu større viden, gennem vores arbejde. Problemformulering: Er det muligt med et ESCO projekt, at gøre det fordelagtigt at gennemføre en Energirenovering, af en i forvejen renoveret ejendom. Uden det bliver en stor Økonomisk belastning for ejeren? Side 4
6 Vi vil undersøge: 1. ESCO. Samarbejdet henvender sig i dag primært til offentlige og kommunale instanser. Kan man konvertere denne løsnings model til den private sektor? 2. VI har i firmaet et konkret eksempel på en bygning der er blevet screenet, men projektet blev ikke fulgt til dørs hvorfor ikke? 3. Hvordan ser det ud med love og regler omkring energirenovering? 4. Hvad er status på miljø problematikken i forhold til Co2 udledningen, hvordan ser det ud i dag? Ressourceforbrug, Energi og Global opvarmning: Vi har i EU i dag et temmelig stort ressourceforbrug pr. indbygger. Dette skyldes den høje levestandard vi har. Hver dansker forbruger omkring 30 tons ressourcer om året. Det er tre gange så meget som det gennemsnitlige forbrug i verden. Det afslører en ny rapport, der som den første af slagsen, viser data for ressourceforbrug for alle lande over en knap 30 årig periode. Det skriver Affald og Ressourcer. 1 Dette resultat kommer fra en rapport udarbejdet af SERI (Sustainable Europe Research Institute) som er en Europæisk tænketank, startet i 1999 og arbejder målrettet med at finde nye vedvarende energikilder. Rapporten sammenligner de forskellige EU landes forbrug pr. indbygger. 2 I studiet skønner man, at det vil kræve omkring to tons materialer per individ for at overleve. Det globale gennemsnit er lidt over ti tons, mens hver dansker forbruger omkring 30 tons materialer. (Monika Dittrich Stefan Giljum, 2012) Energi Op mod 90 % af vores energi i dag bliver udvundet af fossile brandstoffer, og det udleder en ekstrem stor mængde Co2. CO2 hedder også kuldioxid, og er et kemisk stof hvis molekyler består af 1 kulstof atom og 2 oxygen (ilt) atomer. Før i tiden blev Co2 også kaldet kultveilte og det giver et meget godt billede af hvor det content/uploads/2012/06/green_economies_around_the_world.pdf Side 5
7 stammer fra, det opstår nemlig blandt andet når man brænder kulholdige stoffer af som f.eks. Træ, kul og olie. 3 Problemet med Co2 er at det virker som en drivhusgas, det vil sige at gasarten stiger op i atmosfæren og lægger sig som et drivhusglas og holder en stor del af solens varme inde. Dermed vil vores jordklode gradvist blive stadig varmere og varmere. Dette vil få jordens store is kapper til at smelte, med det skræmmende resultat at vandstanden i verdenshavene stiger, både på grund af den mere vand fra isen og også fordi de store vandmængder i vores verdenshave varmes op og dermed fylder vandet mere. dette medfører en risiko, for store landområder vil blive oversvømmet. Dette er ikke så god en udvikling, når man bor i Danmark som er omgivet af havet og ikke ligger særligt højt. Andre konsekvenser er at vi vil opleve flere ekstreme vejrforhold. I DK ser vi flere og flere voldsomme skybrud, hvor vores afløbssystemer ikke kan følge med, og hvis vi kigger, bare til Tyskland hvor der denne sommer 2013 været ekstrem store oversvømmelser. i 19 Rekordhøj vandstand i Passau i Bayern i Tyskland den 3/ Foto: Scanpix 54. Der. Billedet er taget i den historiske by Passau med tre floder, hvor Donau, Inn og Ilz flyder sammen. Vandstanden i floden juni 2013 er målt til lige over oversvømmelserne i 1954, og 30 cm fra rekorden som er målt i den sene middelalder 1501 hvor vandstanden var 12,20m over normalen som er 4,5m. 3 er co2/ Side 6
8 Ifølge Bayrischer Rundfunk formodes det dog, at vandstandsrekorden er blevet slået, og der mandag eftermiddag i Passau er en vandstand på 12,60 meter i Donau-floden. 4 I andre større lande kan man måske tale om endnu mere ekstreme vejr fænomener. Hvor hele folkeslag kan miste deres eksistensgrundlag. Det er derfor utrolig vigtigt at der bliver gjort noget for at stoppe udledningen af CO2. Det er ikke kun varm luft med dommedags profetier, hvis man læser på DMI s hjemmeside er der en klar udvikling mod højere temperature og mere nedbør, der er lavet nogle beregningsmodeller med grundlag i det 2100 århundrede og vores nuværende CO2 udledning og det gennemsnitlige resultat er som følgende. Temperaturen vil stige med 2 3 grader i løbet af dette århundrede og vi vil opleve flere ekstreme skybrud. Temperatur Middeltemperaturen i Danmark vil ifølge de fleste regionale og globale klimamodeller stige mellem 2 og 3 grader i løbet af dette århundrede for A1B-scenariet. Det centrale estimat for temperaturstigningen (i C) for A1B-scenariet for sommer (til venstre) og vinter (til højre) midlet over perioden i forhold til Halvdelen af modellerne giver temperaturstigninger mindre end her angivet og den anden halvdel estimerer højere værdier. Kilde: ENSEMBLES Nedbør Nedbørsændringerne vises her som relative ændringer i procent for perioden i forhold til referenceperioden De grønne farver angiver relativt mere nedbør, mens de gule og røde farver angiver relativt mindre. 4 TV2 Vejret, mandag d. 3. jun. 2013; kl. 14:51 af Anders Brandt 5 Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk, Mai Maskell Andersen og Carsten Ankjær Ludwigsen, kommunikation@dmi.dk Side 7
9 Det centrale estimat for den relative ændring i nedbøren for A1B-scenariet om sommeren (til venstre) og vinteren (til højre) for perioden 2071 til 2100 i forhold til Halvdelen af modellerne giver mindre værdier for relative nedbørsændringer end vist på kortene, den anden halvdel giver større værdier. 6 Tekst af Martin Olesen. En temperatur stigning på tre grader lyder ikke som den store katestrofe, men det er det i den grad, hvis man ser en dommedags dokumentar der hedder The Day After Tomorrow, fra Discovery Chanel lavet i 2004, af Roland Emmerich hvor man snakker om globale opvarmnings senarier på op til 6 grader. I denne dokumentar bliver to grader stigning nævnt som den magiske grænse, hvor vi ikke kan forudse hvad effekten vil have på vores planet, forskere snakker om at to graders temperatur stigning vil få klimaændringerne til at accelerere. Is kappen på Grønland vil smelte og være helt væk om sommeren, regnskoven i Amazonas vil tørre ud. Det vil betyde enorme ændringer i den verden vi kender i dag. Så dette er vores udgangspunkt når vi snakker om at nedskære vores udledning af Co2, vi skal gøre noget nu hvor vi stadig kan nå at gøre en forskel. Discovery Chanel, er måske ikke den mest pålidelige kilde, men ikke desto mindre har disse programmer fået budskabet om vores forurening ud i den brede befolkning verden over, og der er sket meget på verdensplan. Det er ved at blive folkeligt eje med klimadebatten. I skrivende stund sep er der i medierne gang i to projekter for at synliggøre vores store forbrug, det ene er en delt tænketank i Dagbladet Information hvor læserne kan uploade deres egne ideer til hvordan vi kan sparre ressourcer. Og det andet er DR2 som har en række programmer DR Uden hvor ALM Danskere skal undvære hvad vi tager for givet i vore dagligdag, også for at synliggøre fores forbrug og betvivle bæredygtigheden i vores livsstil. 6 IBID, Side 8
10 Bæredygtighed I debatten om vores klima ændringer, syntes jeg det er på sin plads med et indslag om bæredygtighed. Jeg er vokset op i et Danmark hvor brug og smid væk kulturen er blevet mere og mere accepteret og det gør mig bekymret for vores fremtid. Vi er en hel generation som stort set kun har kendt til overflod og det sætter sig sine spor, hvordan kan man være opsat på at ændre vores forbrug når man aldrig har oplevet mangel på ressourcer. Den meget kedelige udvikling vores samfund har taget betyder at en stor del af vores produkter bliver lavet i en dårlig kvalitet, og kun designet til at holde i ganske få år. Det er ikke kun et smart trick fra producentens side, men også et krav fra forbrugeren, I dag køber men ikke et tv som skal holde resten af ens liv. Produkterne er lynhurtigt forældet og efter ganske få år, bliver de kasseret, så man kan få det sidste nye. Det er ikke en udvikling der kan stoppes, men måske kan den ændres så vi kan opgradere vores produkter i stedet for at kassere dem. Alternativt for at opretholde kulturen som den er med det store forbrug kan alle komponenter i produkterne, mærkes med det eksakte indhold så de kan opdeles og genbruges som nye ressourcer i stedet for at blive deponeret. Energifællesskab Hvis man ser Energi med EU fællesskabets øjne, er der også nogle helt andre grunde til det er en god ide at spare på energien. EU fællesskabet, er en samlet energi ressource bank, de forskellige medlemslande har forskellige ressourcer at byde ind med. Samlet set har EU et negativt Energi regnskab og skal importere fra nabolandene, EU er verdens næststørste økonomi og forbruger en femtedel af verdens energiressourcer, men kan ikke producere ret meget selv. Dette gør fællesskabet meget afhængig af udefra kommende ressourcer og dermed også mere sårbar. Man arbejder inden for EU på at udbygge det fælles energi fordelings netværk, så man kan dele de fælles ressourcer og dermed blive mere sikker på den konstante leverance, men dette store og meget komplekse netværk af ledninger og rørsystemer er kun en sikker ressource hvis man har uanede mængder af energi. Globalt er vores fossile brandstoffer ved at blive en mere knap ressource, derfor bliver prisen højere. Dette er alt sammen en meget uheldig udvikling hvis man både ser Miljømæssigt og total økonomisk for medlemslandene. Derfor prøver man i EU at kigge indad; hvad kan man gøre for at regnskabet kan gå op? At producere mere energi med vedvarende Energi er en god løsning med det kan desværre langtfra producere alt den energi der bliver brugt. Side 9
11 Den klart mest effektive løsning er at fokusere på det meget store forbrug vi har og skære ned hvor det kan være muligt. Industrien bruger selvfølgelig en masse energi og der er et stort fokus på at energioptimere denne del af sektoren, men industrien er også vigtig for vores fremtid ved at holde hjulene i gang. Privat sektoren derimod giver ikke det store afkast og det er i dag stadig en meget stor energisluger. Ved at fokusere på denne sektor med love og regulativer samt nye metoder og materialer, regner man med, både at kunne skabe mindre forbrug og større økonomisk vækst. (puplikationskontor, 2013) Bygningsreglementet og EU regler Energieffektiviteten er et af EU s væsentligste mål i 2020 hvor man har et mål om at spare en femtedel af det estimerede forbrug i 2020 i forhold til udgangspunktet Det vil sige at man skal skære omkring 400 el kraftværker væk inden år 2020 dette er et meget ambitiøst mål, og for det skal lykkes, skal der spares på alle fronter og specielt i den private bolig sektor, som er et nøgleområde hvor vi bruger 40 % af alt energi, 80 % af denne energi er spildt. Derfor ligger der et meget stort besparelses potentiale hvis vi sætter hårdt ind på at forbedre den allerede eksisterende bolig masse. Hvis man ser på det Danske Bygningsreglement er der også sket en meget positiv udvikling med hensyn til energioptimering. I dag arbejder vi med BR10, og der er sket meget med vores syn på god byggeskik, vi prøver at rette op på de bygninger der er bygget de sidste 40år. Hvor man ikke havde fokus på energi. Et eksempel taget fra bygningsreglementet hvor man kan se den positive udvikling bare siden BR08. Væsentlige ændringer i forhold til BR08 Kapitel 7 Energikravene til nye bygninger er blevet skærpet med 25 %, og samtidig er der indført en ny lavenergiklasse Desuden er kravene til klimaskærmens isolering som helhed blevet skærpet. Der er indført krav om, at den enkelte bygningsejer også ved mindre renoveringer, Side 10
12 udskiftningsarbejder og ombygninger i eksisterende bebyggelse skal overholde bygningsreglementets energikrav til de enkelte bygningsdele. 7 Hvis dette er rentabelt efter beregningsmodellen. 8 Den klare udvikling i Bygningsregulativerne og i den samfundsmæssige udvikling generelt, er at vi skal spare på energien. der har hidtil været et meget stort fokus på nybyggeri, hvor man virkelig har strammet op for både energi tilførslen og for tabet af energi generelt. Det nye, og i vores henseende springende punkt er at man nu også ved renoveringer er pålagt at lave rentabilitets beregninger. Det vil sige at alle selv små renoveringer, skal gennemregnes og kun i det tilfælde hvor udregningsmodellen giver et negativt udfald og det ikke kan betale sig at renovere efter de nyeste bygningsdelskrav i reglementet. Kan man få lov til ikke at renovere efter minimumskravet listet i reglementet, kapitel 7,6, stk. 1. for at være sikker på en god bygnings kvalitet, med et sundt hus og et godt indeklima, dette afsnit belyser problematikken af at isolere for lidt, medførende trækgener og i værste fald kondens og skimmel dannelser. Den Danske Boligmasse En meget stor del af vores parcelhuse i Danmark er bygget i perioden , ifølge Danmarks Statistik er der i perioden opført stk. parcelhuse. 9 I denne periode blev der brugt nye teknikker, blandt andet en stor udvikling i præfabrikerede elementer som beton elementer og lette ydervægselementer, som revolutionerede byggeriet, hvor man kunne bygge mere, hurtigere. Disse huse blev bygget før energikrisen og derfor var der ikke stort fokus på isolering og energiforbrug. Først i 1972 kom der et bygningsreglement som satte fokus på energiforbruget, i samme år var der også den første miljøkonference i Stockholm som sluttede med vedtagelsen af en erklæring, indeholdende en række principper der skulle: "inspirere og vejlede verdens folk, i bestræbelserne 7 Bygningsreglementet kapitel 7. 8 BR 10 Kapitel stk Side 11
13 På at bevare og forbedre det menneskelige miljø". 10 På grund af den store industrialisering inden for byggeriet med et kæmpe byggeboom uden fokus på miljøet, har vi i dag en meget stor bygningsmasse som med stor fordel kan optimeres. Lovgivningsmæssigt skal alt nybyggeri gennemregnes, så man har styr på hvor meget energi der bliver brugt og tilført. Dette hedder husets Energiramme, denne energiramme betyder nybyggeri får en høj standart med godt isolerede bygningsdele, og kravene bliver skærpet frem mod 2015 og 2020 hvor vi sigter mod at bygge passivhuse og Energi+ huse. (Typisk 60ér villa) Regeringens Klimaplan 2013 Den 14/ kom der et forslag til en ny overordnet klimaplan fra den Danske regering. I forslaget kan man læse en opsummering af de Danske tiltag for at nedskære Co2 udledningen med 40 % i 2020 i forhold til Og det går faktisk udmærket, det virker på ingen måde umuligt at nå de meget ambitiøse mål. En graf udviklet på vores nuværende nedskæringer og planer for yderligere nedskæringer ser således ud. 10 FRITS GRAVESEN. TRÆK AF BYGGERIETS UDVIKLING I FH rapport nr. 148 Side 12
14 Grafen viser vi kommer til at mangle en nedskæring på omkring 4 millioner tons, det er dog ikke meget hvis man ser på at der faktisk er skåret næsten 30 millioner tons væk med den nuværende klimaplan. Men vi kan og skal gøre det endnu bedre, der er altid plads til forbedringer. Hoved essensen i den nye klimaplan er vækst, vi skal ikke sætte alt i stå for at opfylde vores nedskæringer, tværtimod, det er for Danmark en oplagt mulighed for at skabe vækst. Vi har en god økonomi og vi er et lille land. Der skulle være en god mulighed for at gå forrest i klima kampen og gennem et godt eksempel komme til at sælge knowhow til resten af EU og verden. Som vi har vidst hidtil er der en meget stor nedskærings mulighed i vores Energisektor, hvor forsyningen af varme og el stadig kan effektiviseres, det er derfor boligsektoren skal renoveres. Og det er her vi skal vise nye tendenser, og arbejde med gennemprøvede og effektive modeller, så vi kan komme ud over grænsen med budskabet om at Danmark er en stærk grøn nation.(klima, 2012) 11 Det lyder som en stærk og innovativ klima plan for Danmark, men der er meget sjovt at se tilbage på udviklingen af Danmarks miljøplan. I 1996 kom der en klimaplan, Energi 21, og her konkluderer man at det er på tide at tage klimadebatten alvorligt og skære vores co2 udledning ned. Regeringen ser det som en oplagt mulighed for Danmark at brande sig som Grøn Nation, det er snart 20år siden. Men filosofien er stadig den samme Side 13
15 Forsyningsselskaberne En måde at finansiere energi optimeringer på er også at gå til forsyningsselskaberne. Den samlede co2 spareplan fra EU og den Danske regering betyder at forsyningsselskaberne en vigtig spiller. I Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energisparre indsats mellem klima, energi og bygningsministeren og net og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie. Kan man læse at forsyningsselskaberne er pålagt besparelsesforpligtelser hvor indsatsen i forhold til øges med 75 pct. svarende til i alt 10,7 PJ per år i perioden og med 100 pct. svarende til i alt 12,2 PJ årligt i perioden (PJ er betegnelsen Peta jule som er lig med Giga Jule) Dette betyder at energi selskaberne er meget villige til at frembringe besparelser, og i den forbindelse yder økonomisk tilskud, normalt i form af en belønning pr sparet enhed energi. De kan også for at fremme besparelserne yde rådgivning og i nogle tilfælde ligefrem indgå ESCO lignende aftaler. Derfor kunne det i vores tilfælde være en god ide at gå til Fjernvarme Fyn som er med i den positive udvikling, og yder tilskud til både private og virksomheder. For at gøre disse tilskud mere tilgængelige har Forsyningsselskaberne på opfordring fra regeringen opbygget en hjemmeside Hvor man som forbruger kan se hvilket potentiale der er i den region hvor man bor. Olav De Linde Byggeselskabet Olav De Linde er et privat ejet Ejendomsselvskab som opkøber gamle fabriks områder og giver dem nyt liv. De arbejder i selskabet med en stor respekt for den gamle bygning og dens historie. I princippet bliver lejemålene total ombygget til deres nye funktion som kontorer, og det er typisk så store ombygninger at der bliver udarbejdet myndighedsprojekter og byggeriet skal opfylde de gældende lovkrav, dog har man på tegnestuen fundet et lille smuthul i lovgivningen, da det ofte er bevaringsværdige bygninger, kan man søge dispensation med hensyn til at opfylde bygningsdelenes isoleringsværdi, hvis man til gengæld bevare noget af kulturarven. Uddrag fra bygningsreglementet, hvor man kan se reglerne for fredede og bevaringsværdige bygninger: Kirker, fredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde er undtaget fra bestemmelserne i kap , og kap , stk. 2. Bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, 13 besparelser/energiselskabernesspareindsats/dokumenter/energispareaftaleaf13november2012.pdf Side 14
16 tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige og bygninger, der af kulturministeren er besluttet udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens 19, stk. 1, er ligeledes undtaget fra bestemmelserne i kap , og kap , stk. 2, hvis det vil være i strid med den pågældende planlægning eller udpegning at efterleve kravene. Dispensation kan eksempelvis meddeles, hvis en tilsvarende energibesparelse kan opnås på anden måde. Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger, Bygningskultur Danmark 2010, indeholder eksempler på energibesparende løsninger som ikke går på kompromis med husets historiske og kulturelle kvaliteter. 14 Det er virkeligt positivt at man i Danmark kan få lov til at bevare disse gamle bygninger, som de oprindelig blev bygget. Men Olav De Linde har i omegnen af m2 bygningsmasse, så det kan blive enormt store arealer der bruger forholdsmæssigt meget energi. Det skal dog siges at det ikke er alle deres bygninger der er bevaringsværdige, og bestemt ikke alle der bruger for meget energi. Lejer Her i Odense har selskabet en del bygninger, som er opkøbt men som ikke er renoverede endnu. Man har svært ved at finde lejere på grund af den Økonomiske situation, der er typisk nogle meget store volumener og det er der ikke lejere til på nuværende tidspunkt. Derfor vil man gerne skalrenovere bygningerne og måske dele dem op i mindre lejemål, men det kræver en meget stor egenkapital, eller viljen til at satse hvis man skal foretage disse skalrenoveringer uden at have en lejer til at betale huslejen. På tidligere tidspunkt hvor der var meget gang i boligmarkedet har man foretaget disse skalrenoveringer med stor succes, men som markedet ser ud nu er bestyrelsen ikke villige til at foretage usikre investeringer. Derfor ligger ejendommene og forfalder mens de venter på bedre tider. Olav vil ikke selv investere i Energiforbedringer Olav De Linde er ved at være en ældre herre, og kommer fra en generation hvor man ikke snakkede så meget om energiforbrug, men mere om vækst, han er en iværksætter og en meget dygtig en af slagsen. Dette har han lidt svært ved at lægge på hylden, og det skal han selvfølgelig heller ikke, han er en mand med en stor karakter og laver mange meget givende projekter i de lokal områder han arbejder. Han syntes dog, indtil for ganske få år siden at isolering var noget pjat. Det skal dog siges de har lavet flere projekter hvor det er blevet synliggjort at mere isolering godt kan betale sig rent økonomisk på den lange bane. Stadig skal der investeres mange penge hvis man vil løfte en samlet bygningsmasse som i store dele stammer fra omkring 1920, op til omkring passivhus standart, Det er 14 BR 10 kap Generelt stk. 3 Side 15
17 vist ikke muligt rent teknisk, men et stort skridt i den rigtige vej er måske muligt, hvis man kan finde nogle muligheder for at gøre investeringerne mere rentable. Energimærker Der er blevet vedtaget en stramning i den Danske Annonceringslov, i januar Når du sætter en bygning til salg eller leje skal der foreligge et gyldigt energimærke. Energimærket skal være lavet af et godkendt selvskab, og mærket skal være synligt i annoncen, enten på skrift eller som et billede. 15 Energimærkerne er blevet udviklet for at synligøre bygningernes forbrug, så det er nemt for en mulig lejer at danne sig et overblik over de forskellige muligheder, han/hun kan vælge imellem. Der har tidligere været en stor succes med at mærke tekniske apparater som køleskabe og computere. Det er blevet alment kendt blandt forbrugerne at det er en god miljømæssig fidus, og en god økonomisk gevinst at købe disse, lavenergi produkter. På baggrund af disse erfaringer prøver man nu også at mærke bygninger, for at fremme energirenoveringerne og nedsætte vores forbrug. På Olav De linde kontoret han man også indledt denne lovpligtige energimærkning, og har et lokalt ingeniørfirma til at udføre dem. Når mærkningerne er udarbejdet, bliver de arkiveret digitalt og i papirform, og så skal de helst glemmes hurtigst muligt, for den standard de ligger på er ikke lige frem fremmende i deres udlejnings arbejde. Her mener vi der er et stort potentiale til aktivt at benytte disse mærkninger til at løfte hele bygningsmassen og derigennem få flere attraktive lejemål, og få en Grøn samvittighed. EU Betalings modeller For at få Olav De Linde til at investere i Energirenoveringer har vi fundet to EU finansierings projekter/modeller som vi vil prøve at belyse, og finde ud af om der kunne være nogen interessant sammenhæng mellem hvad de kan tilbyde og hvad Olav De Linde har brug for. Fælles for de to modeller er at de opererer i stor skala det vil sige store investeringer med stor boligmasse, og de er kun brugt i den kommunale sektor i DK. På grund af nogle lange tilbagebetalings perioder er der på nuværende tidspunkt kun sparsomme oplysninger omkring det faktuelle investerings afkast, men der er dog udarbejdet nogle 15 besparelser/byggeriets energiforbrug/energimaerkning/annonceringenergimaerke ved Side 16
18 rapporter blandt andet fra SBI som prøver at give et overblik over hvad man kan med disse investeringer. Den første model jeg vil belyse er ELENA, som primært henvender sig til regionerne med teknisk og økonomisk hjælp til at starte et større Energirenoverings projekt op på den rigtige måde. Og efterfølgende vil jeg kigge på Energi Performance Contract (EPC) og i den forbindelse ESCO virksomheder. Disse to modeller handler om udførelsen af Energioptimeringsprojekterne. ELENA Som nævnt i tidligere afsnit har EU en meget ambitiøs plan om at skære 20 % af den samlede CO2 udledning væk inden vi når år I den forbindelse er der lavet forskellige hjælpemodeller som skal fremme miljørigtige investeringer i medlemslandene. Den første model jeg vil prøve at belyse er ELENA modellen. ELENA er et økonomisk hjælpeprojekt, finansieret af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) projektet blev startet for at støtte implementeringen af energiforbedringerne vedtaget i EU s klima og energipakke fra 2008 og borgmesterpagten som blev implementeret umildbart efter for at støtte de initiativer der blev fremsat lokalt i de enkelte EU lande. ELENA projektet henvender sig primært til offentlige instanser og i DK er der en håndfuld kommunale projekter som har eller er ved at underskrive kontrakter. For at blive et ELENA projekt skal budgettet for projektet minimum være 50 millioner EURO, 373 millioner kroner, denne høje tærskel er sat som en fremmer til at danne arbejdes og investerings grupper, og derved minimere administrationen i de enkelte kommuner og skabe mere gennemarbejdede projekter uden børnesygdomme. ELENA projektets støtte dækker maximalt 90 % af 1/20 af den samlede projektsum, og er ment som et værktøj hvor den økonomiske støtte skal bruges på den indledende fase af projekterne, for at skabe bedre projektering uden for kommunernes økonomiske belastning og dermed kan projekteringen gøres mere grundigt. Hvis man skriver en ELENA kontrakt skal projekterne gennemføres på maksimalt 3 år. En anden stor del af projektet er formidling af ekspert hjælp, man kan få hjælp til at finde de rigtige løsninger, både med indkøb af vedvarende energi og mere byggetekniske løsningsmodeller, sidst men ikke mindst kan der også være hjælp til at Side 17
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne
Læs mereENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereEPC Seminar i Hamar, 15. Marts EPC i Danmark. Nils Daugaard, EC Network
EPC Seminar i Hamar, 15. Marts 2018 EPC i Danmark Nils Daugaard, EC Network Introduktion 43,094 km 2 Danmark 5.5 millioner mennesker 98 kommuner 5 regioner, med begrænset rolle indenfor energi Energi &
Læs mereByggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereNiels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereIncitamenter til energibesparelser
Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen
Læs mereDen aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereVallensbæk k Kommunale Ejendomme. ESCO i Vallensbæk 1
ESCO i Vallensbæk Vallensbæk k Kommunale Ejendomme ESCO i Vallensbæk 1 Indledning Et ESCO er en relativ ny forretningsmodel for energirigtig renovering af offentlige og private ejendomme påp det danske
Læs mereDybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE
Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer
Læs mereBliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen
12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af
Læs mereDer har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard
Læs mereIntroduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.
Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:
Læs mereJensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om
Læs mereBæredygtige løsninger til byggeri og bolig
Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber
Læs mereBygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen
Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.
Læs mereErfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes
Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovgyden 2 Postnr./by: 5642 Millinge BBR-nr.: 430-008056 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek
Læs mereBBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereKlima og energibesparelser i bygninger
November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder
Læs mereESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen
ESCO Light præsentation 14. juni 2010 ESCO-konceptet har været en murbrækker for at få gang i energibesparelserne, specielt i store bygninger, fordi det nedbryder de væsentligste barrierer for energibesparelser.
Læs mereAnalyse af energimærker for parcelhuse
Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan
Læs mereMarkedet for energieffektivisering
Markedet for energieffektivisering Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet Fokusgruppemøde: Energieffektivisering 28.09.2010 TEKNIQ, Paul Bergsøesvej 6, 2600 Glostrup Varmebesparelsepotentiale
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereBygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de
Læs mereBedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge
Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien
Læs mereEnergirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre
Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg
Læs mereBygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv
Læs mereBBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Arne Rasmussen Firma: Arne Rasmussen Consult
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Violvej 22 Postnr./by: 4220 Korsør BBR-nr.: 330-008259 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereRenovering og investering i ejendomme
estate VIDEN Renovering og investering i ejendomme - udvikling og grøn værdioptimering Indhold På denne konference bliver der sat fokus på, hvilke muligheder man kan og bør gribe for at få det optimale
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereESCO-samarbejde. Kickstart til omkostningsneutral energirenovering
ESCO-samarbejde Kickstart til omkostningsneutral energirenovering ESCO - modellen gør kagen større at skære Danmark er for alvor ved at tage Energy Service Company (ESCO) - modellen til sig, selv om den
Læs mereHvorfor energieffektivisering?
Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende
Læs mereBBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»
ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger
KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet
Læs mereENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG
ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus
Læs mereRedegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017
Redegørelse for energibesparende projekter i 2016 Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017 Redegørelse for energibesparende projekter i 2016 Indhold 1. Forord...3 2. Resume...3 3. Indsatsområder...4
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereEnergieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn
Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet
Læs mereJerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE
Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG
Læs mereSeminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri
Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800
Læs mereGrønt Regnskab Overordnede tendenser
Grønt Regnskab 2013 Overordnede tendenser Intro Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og forbruget af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks,
Læs mereEnergi optimering. Hospitalsenhed Midt
Energi optimering Ved Teknisk chef Stig Tofteberg Baggrunden for ESCO Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2009-2010 Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereFremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.
Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjørnø 19 Postnr./by: 5600 Faaborg BBR-nr.: 430-011467 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Potetevej 14 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114252 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima
ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløverbakken 15 Postnr./by: 5672 Broby BBR-nr.: 430-000852 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hans Tausensgade 1 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-006644 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereTræningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets
Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Spjellerupvej 7 Postnr./by: 4653 Karise BBR-nr.: 320-008663 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEjendoms- og Arealudvalget
Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongeskovvej 9 Postnr./by: 4660 Store Heddinge BBR-nr.: 336-007710 Energikonsulent: Hans Clement Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereSbsys dagsorden preview
Side 1 af 8 til mødet i Teknik- og miljøudvalget 2014-17 den 19. april 2016 kl. 13:00 i Faaborg Side 2 af 8 Indkaldelse Søren Kristensen Hans Jørgensen Claus Jørgen Bendtsen Kristian Nielsen Mads Holdgaard
Læs mereByggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge
Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,
Læs mereØget energieffektivitet og lavere FM-kostninger
Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:
Læs mereBBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders
Læs mereRealisering af energibesparelser via ESCO
Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereByggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger
Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereInnovative energiløsninger i statens bygninger
Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber
Læs mereENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT
ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.
Læs mereESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt. 2. november FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd
ESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt 2. november 2011. FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd ESCO-Screening Typisk udfordring i kommunerne: Investeringsefterslæb i klimaskærm Tilbagebetalingstid
Læs mereBBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogensevej 88 Postnr./by: 5620 Glamsbjerg BBR-nr.: 420-5801 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereSig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret
Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne
ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.
Læs mereSpørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereBedreBolig-plan BOLIGEJER
KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereBarrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet
Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke
Læs mere