136 UD AF SFO ENS CA 220 BØRN MELDTE SIG TIL VINTERBADNING...S. 3 ENERGIRENOVERING FOR 2 MILLIONER SPARER ÅRLIGT EN KVART MILLION...S.

Transkript

1 1 JANUAR 2012 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE 136 UD AF SFO ENS CA 220 BØRN MELDTE SIG TIL VINTERBADNING...S. 3 ENERGIRENOVERING FOR 2 MILLIONER SPARER ÅRLIGT EN KVART MILLION...S. 12

2 LEDER FOKUS PÅ KOMPETENCER INDHOLD Luften er to, vandet er seks, og børnene er superseje 3 Forældre føler sig magtesløse 6 Ombudsmanden er kritisk 8 Skolen sparer en kvart million om året 10 Skoler ødsler med energien 12 Politikere for en dag 15 Skole og Forældres landsmøde 18 Skolens sanktioner og skolebestyrelsens rolle 22 Tre svar fra ministeren 24 LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE blev stiftet Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 85 procent af folkeskolens skolebestyrelser, og foreningens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. SEKRETARIAT: Kvægtorvsgade København V Tlf Fax Giro post@skole-foraeldre.dk AF BENEDIKTE ASK SKOTTE, LANDSFORMAND Der stilles store krav til skolebestyrelserne, og måske endnu større i fremtiden. I artiklerne her i bladet er der eksempler på hvad skolebestyrelserne skal kunne og skal gøre. Vi kan blive endnu bedre til at gøre dette hvis vi hjælper hinanden med erfaringer. Blandt andet gennem eller på vores Videns- og erfaringsseminarer. Eleverne skal gennem deres skolegang opnå kompetencer så de efter folkeskolen kan gå videre i livets læring på en ungdomsuddannelse. Lærerne skal have kompetencer så de kan sikre børnenes tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger i den tid de er i skolen. Kvalifikationer er viden, færdigheder eller holdninger og umiddelbart det man stræber efter at bibringe elever og studerende i uddannelsessystemet. Kompetencer er at kunne det der er nødvendigt for at kunne varetage sine arbejdsopgaver på et højt kvalitativt niveau. Kompetence er måden man bruger sine kvalifikationer på i praksis, altså evnen til at løse en opgave. Vi skal have fokus på disse kvalifikationer i uddannelsessystemet! Jeg synes også vi skal se på værktøjer som kan hjælpe skolebestyrelserne i hverdagen. Skolebestyrelserne har tilsyn med skolen. Det er omfangsrigt, og netop derfor er det vigtigt at vi har holdepunkter som vi kan spørge ind til i hensynet til kvaliteten på skolen. Nogle af værktøjerne er kvalitetsrapporterne som vi kan blive endnu bedre til at bruge. De nationale test må skolebestyrelserne se på klasseniveau, og hvis vi undrer os over noget, kan vi spørge ind til niveauet og handlingsplaner for at gøre tingene bedre. Men der er også andre muligheder. Vi kan og skal udarbejde principper, skal lave værdiregelsæt, ordensregler og antimobbestrategi, undervisningsmiljøvurderingen skal diskuteres og meget mere. Et årshjul kan være et godt redskab til at få styr på at huske det hele. De frie grundskoler benytter en Selvevalueringsmodel som vi kan få idéer fra. Den er udarbejdet i samarbejde med Børne- og undervisningsministeriet og ligger på ministeriets hjemmeside. Formålet er at den skal sikre at en skoles evaluering kan give skolens forældrekreds og bestyrelse samt Kvalitets- og tilsynsstyrelsen mulighed for at vurdere om skolen lever op til de centrale krav. Jeg kunne godt tænke mig at skolebestyrelserne for folkeskolerne i samarbejde med skolen og kommunerne kunne bruge denne model eller en lignende for at sikre kvaliteten af den folkeskole vi har valgt til vores børn. TELEFONTID: Mandag-fredag SKOLEBØRN NR

3 LUFTEN ER TO, vandet ER SEKS, Og børnene ER SUPERSEjE AF BIRGIT SØES RASMUSSEN SFO EN PÅ MøLLESKOLEN I Ry HaR vinterbadning SOM FRIvILLIg aktivitet. børnene ER ELLEvILDE Og HOPPER glade I vandet UaNSET vejr Og vind. DERaF NavNET COOL KIDS SOM DE KaLDER SIg Udstyret med store poser og tasker med badetøj, håndklæder, klip-klappere og kander med varm te ankommer børn og pædagoger til Knudsø en torsdag eftermiddag et par uger før jul. En iskold vind blæser henover søens grå vande, og tunge skyer ligger som et tykt tæppe og holder solens stråler ude. Kulden bider i kinder, næsetippe og igennem tykke vanter. For rigtigt at få varmen inden de går i vandet, leger børnene fangeleg på plænen foran den lokale sejlklubs hus som Cool Kids låner. Efter opvarmningen med en hurtig gang fangeleg klæder de om til badetøj i klubhuset hvorefter alle stiller sig på en lang række i entréen. To ad gangen går hen over flisegangen og ud på badebroen hvor to pædagoger står parate med opmuntrende ord inden børnene én efter én modigt og beslutsomt går ned ad træstigens få trin og sænker kroppen ned i det iskolde vand. Åh, det er koldt. Det er den koldeste gang jeg har prøvet, gisper en pige højt leende efter et lynhurtigt dyk. Cool Kids startede i efteråret 2010 et andet sted ved søen. Der var en presenning at stå på under omklædning, og dertil et stort bål at varme sig ved. Trods de yderst beskedne forhold var tilslut- Måske sner det, måske er der is på søen så vi først skal banke hul sådanne dage kan det føles uoverskueligt at skulle i. Det er en god oplevelse at man alligevel godt kan, siger pædagog Bente Krog, der selv er vinterbader. Foto: Karin Riggelsen. SKOLEBØRN NR

4 ningen overvældende. 136 ud af SFO ens ca. 220 børn meldte sig til. Børnene blev delt op i hold à 60 hvilket viste sig at være alt for mange. Belært af erfaringerne er projektet nu justeret så der er 15 børn og tre pædagoger på to årlige hold. Der er flere interesserede end der er plads til, så der er oprettet venteliste. Cool Kids er for elever i 1. og 2. klasse. Det ene hold vinterbader fire gange før jul, det andet 136 ud AF SFO ENS ca. 220 børn MELDTE SIG TIL fire gange efter jul. Af hensyn til sikkerheden er mindst én af pædagogerne uddannet livredder. FRa FORSIgTIg TIL MODIg Flere af børnene var også med sidste år. Dengang var de sitrende og anspændte. Nu går de i vandet med en helt anden ro og tillid til sig selv, fortæller pædagog Bente Krog som er initiativtager til Cool Kids og selv mangeårig vinterbader. Netop derfor turde hun godt udsætte børnene for det kolde gys. Vinterbadning lærer børnene robusthed, hvilket netop også er en af Skanderborg Kommunes sundhedspolitiske målsætninger. De lærer at sætte sig et mål og gennemføre det. Inden vi tager ud til søen, taler vi med hvert enkelt barn om hvor langt i hun gerne vil gå: til anklerne, til knæene, til maven eller måske helt under. De fleste starter lidt forsigtigt og bliver gradvist mere modige. Ved at gennemføre hvad de har sat sig af personlige mål, opnår de små sejre der styrker tilliden til egne evner. Håbet er selvfølgelig at det smitter af på andre områder af deres liv. Mens Bente Krog tager sig tid til at fortælle, sidder børnene nu bænket inde i klubhusets hede sauna. Kroppene bliver varmet op, og pædagog Henning Kjærskov læser en historie for dem. Så tæt ind under jul er det noget med nisser. Men hyggen 4 SKOLEBØRN NR Tænk sig at noget så tænderklaprende koldt samtidig kan føles så dejligt. Det kolde gys bliver belønnet med et sandt bombardement af endorfiner og andre signalstoffer. Foto: Karin Riggelsen.

5 aktuelt varer højst ti minutter førend de coole kids insisterer på en tur i søen igen hvorefter samme procedure som første gang går i gang. Dog er flere parate til at gå lidt længere her ved det andet dyk. En pige, som før kom under til halsen, dykker under med hovedet også. Det tager kun få sekunder, og oppe igen hyller pædagogerne hende i et stort håndklæde. I løbet af den halvanden time lange seance er børnene i vandet max. fire gange. godt FORbEREDT Det er så vidt muligt altid det samme team af pædagoger som deltager i aktiviteten idet de ved hvor langt det enkelte barn er i den fortløbende proces som vinterbadning er for nybegyndere. Samtaler både før og efter badningen vægtes højt. Alle kan være med til vinterbadning. Om du er lidt for tyk eller ikke er god til sport, spiller ingen rolle, for her gælder det om den enkeltes mentale parathed til at overskride egne grænser. Måske sner det, måske er der is på søen så vi først skal banke hul sådanne dage kan det føles uoverskueligt at skulle i. Det er en god oplevelse at man alligevel godt kan, siger Bente Krog. Det sker at skolens større elever som har hørt om de små vinterbadere, råber sejt gået efter dem når de i gåsegang går hen til bussen der fragter dem ud til Knudsø om torsdagen. Og den slags tilråb giver da både ekstra gejst og en mere rank holdning. Hjemme i SFO en igen ser børnene gerne en film med relevans til vand og fysiologi. For eksempel om hvordan kroppens organer reagerer når man er i iskoldt vand. Vinterbadning siges at være sundt og DET SKER AT SKOLENS STøRRE ELEVER SOM har hørt OM DE SMå VINTERbADERE, RåbER SEjT GåET EFTER DEM styrkende for immunforsvaret, at modvirke kuldskærhed og vinterdepression. Efter kuldechokket føler mange sig fulde af varme og velvære i flere timer. SaMMENHOLD PÅ TvæRS Ifølge Bente Krog er det ikke kun børnene der er begejstrede for aktiviteten forældrene slutter helhjertet op, og ingen har over for hende givet udtryk for utryghed. SFO en har afholdt åbent-hus-arrangementer ved Knudsø hvor forældrene har været inviteret. Men de er nu altid velkomne til at tage med hvilket flere har benyttet sig af. Else Sørup er mor til Sara i 1. klasse som er en begejstret deltager i Cool Kids. Sara var også med sidste år hvor 0. klasse var med, og hendes mor synes godt om at SFO en tør udfordre børnene. Vi lever i et samfund hvor der bliver passet meget på os alle sammen, voksne som børn. Men det er sundt at vi også får noget ballast med i bagagen. Det er usædvanligt at mindre børn går til vinterbadning, det plejer først at være noget man gør på et senere tidspunkt i livet. Aktiviteten eksponerer børnene for noget vi forældre ikke lige får gjort, og det viser sig at børnene fint kan klare udfordringen. Min datter kan lide at afprøve egne grænser. Hun stråler når hun har været til vinterbadning. Jeg tror at børnene ved fremtidige udfordringer vil være bedre rustet til at klare dem, siger Else Sørup. Janette Valeur, mor til Klara i 1. klasse, er enig. Hun fortæller at Klara er en rigtig vandhund, og at familien gerne forlænger badesæsonen i Knudsø til et godt stykke hen i sensommeren. Cool Kids er med til at give børnene øget selvtillid. Derudover er projektet også godt for sammenhold og fællesskabsfølelse fordi holdene består af børn på tværs af klasserne. De lærer hinanden at kende og danner nye venskaber, fortæller Janette Valeur som mener at langt de fleste forældre bakker op om Cool Kids. Hun har dog hørt enkelte sige at vinterbadning er for koldt for deres børn som derfor ikke deltager. NøgLEORD OM: ÅRSbERETNINg Hæftet hører til nøgleordsserien, som gennemgår nogle af de væsentlige områder i skolebestyrelses arbejdet. Mange skolebestyrelser har efterlyst et redskab, som kan synliggøre dens arbejde overfor de øvrige forældre på skolen. Udarbejdelse og fremlæggelse af årsberetning er den oplagte mulighed for at få sat fokus på bestyrelsens arbejde og samtidig lægge op til dialog og samarbej de med forældrekredsen om skolens udvikling. Andre emner i nøgleordsserien: Dagsorden og referater og Skolens budget. For alle tre hæfter gælder: Medlemspris pr. stk. kr. 53,- Ikke-medlemspris pr. stk. kr. 80,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Telefon SKOLEBØRN NR

6 Meget er sket siden inspektør Lindum-Svendsen fra filmen Drømmen om 1960 ernes danske skole kunne tyrannisere eleverne. Men det er suverænt skolelederne der bestemmer i bortvisningssager, og der er ikke nogen klagemulighed til kommunalbestyrelsen. Foto fra filmen. FORæLDRE FøLER SIg MagTESLøSE AF MONA ØSTERLUND Da DERES SøN blev bortvist FRa SIN SKOLE, OPDagEDE FORæLDRENE at DER IKKE ER NOgEN STEDER at KLagE OvER afgørelsen. DET STILLER STORE KRav TIL OS, SIgER SKOLE bestyrelsesmedlem Det var på alle måder en chokerende oplevelse for et forældrepar da deres søn blev bortvist fra den skole han havde gået på i ni år. Forældrene var chokerede over måden det skete på, og over at straffen for sønnens forseelse var så hård. Men mest af alt blev de chokerede over at de ikke havde nogen steder at gå hen med deres utilfredshed. Vi fandt ud af undervejs i forløbet at ingen kunne eller ville hjælpe os, og der var ingen vi kunne gå til med vores frustration, siger faderen. Forældrene ønsker af hensyn til deres søn og skolen at være anonyme. Selv om de føler at deres søn er blevet uretfærdigt behandlet, ønsker forældrene ikke at hænge skolen ud, og deres datter går der stadig. Vi har altid støttet op om skolen og ser den som vores skole, siger moderen, der selv er lærer. Sagen går tilbage til foråret 2010 hvor deres søn vi kalder ham Peter går i ottende klasse og er på skolerejse til Prag. Busselskabet der fragter elever og lærere til den tjekkiske hovedstad, har indskærpet over for eleverne at hvis de køber ulovlige varer med hjem, skal de selv betale udgiften hvis bussen stoppes ved grænsen. Skolen har forbudt eleverne at tage ud til Prags såkaldte gule marked og dets eldorado af kopivarer og blandt meget andet også våben af forskellig slags. Men sammen med tre andre drenge gør Peter det alligevel den dag eleverne er ude i byen på egen hånd. Peter og en af de andre køber for en 50 er en mobillignende genstand der kan give et stød som hvis man rører ved et elektrisk hegn; to af drengene køber en kniv. EN UgE var SLEM NOK At drengene har været på gale veje, bliver først opdaget nogle uger efter hjemkom- 6 SKOLEBØRN NR

7 TILbUD sten og tæt på sommerferien da to af dem tager henholdsvis kniv og den mobillignende strømpistol med til fest. Peter er ikke en af dem, men hans forældre hører om det og er med til at rede trådene ud. De kontakter skolen for at få klasselæreren til at tage hånd om sagen og få snakket med drengene. På den måde var vi med til at grave vores egen grav, som moderen udtrykker det. For drengenes overtrædelse af reglerne på Prag-turen får store konsekvenser. Først sendes de hjem i en uge. Det syntes vi var en noget hård sanktion, men var indforstået med at de skulle mærke de havde handlet forkert, siger faderen. I ugens løb bliver forældrene ringet op af skolelederen som ønsker et møde med dem. Det var rart, tænkte jeg, for jeg var jo flov over min søn og havde brug for at se lærer og ledelse i øjnene og få styr på sagen så vi kunne komme videre, forklarer moderen, der på det tidspunkt sad i skolebestyrelsen. Mødet bliver dog noget af et chok for forældrene da det viser sig at skolen bortviser de tre elever der havde købt ulovlige varer i Prag. På mødet får forældrene indtryk af at bortvisningen fra skolens side handler om at statuere et eksempel. De to andre drenges forældre vælger af forskellige årsager at acceptere overflytning til andre skoler så Peters forældre står derfor alene med deres protest over bortvisningen. Helt alene går det altså op for dem undervejs. Efter ændringen af folkeskoleloven i 2009 er det suverænt skolelederne der bestemmer i bortvisningssager, og der er ikke længere nogen klagemulighed til kommunalbestyrelsen. Forældrene prøver alligevel. Da de ikke er indforstået med bortvisningen og flytning til en anden skole, skal skolelederen ifølge loven orientere kommunalbestyrelsen. Derfor skriver forældreparret til politikerne og forklarer sagen set fra deres synspunkt: At de synes sanktionen er for hård og ikke står mål med forseelsen; at de uden held har forsøgt at overtale skolens ledelse til at lade uvildige rådgivere vurdere sagen, og at de ikke synes skolen vil samarbejde. Henvendelsen til politikerne gør dog heller ingen forskel. Bortvisningen står ved magt, og Peter må som de to andre drenge sige farvel til den skole han altid har gået på og været glad for. Heldigvis fik han en rigtig god og empatisk klasselærer på den nye skole, og han fik et godt år i niende klasse, men uden omkostninger var det naturligvis ikke, siger moderen. EKSTRa ansvar FOR bestyrelsen I skolebestyrelsen var der forskellige holdninger til sagen. Skolebørn har talt med et medlem som gerne ville have haft sagen på dagsordenen. Jeg synes vi som minimum skulle have været orienteret. Da jeg foreslog det, blev det afvist med begrundelsen at vi i bestyrelsen ikke skal tage os af personsager, fortæller hun og pointerer at bestyrelse og ledelse har et fortrinligt samarbejde i øvrigt. I dag ville hun dog ønske at hun havde holdt fast i at bestyrelsen burde diskutere sagen. Jeg mener vi skulle have brugt anledningen til en principiel debat om hvad der skal til for at blive smidt ud af vores skole. Der er jo ikke tvivl om at det i nogle tilfælde er den rigtige løsning for både barn og skole med en flytning, men som bestyrelse skal vi sikre at det altid går rigtigt for sig og er i tråd med de værdier vi har fastlagt, siger skolebestyrelsesmedlemmet. Faktisk mener hun at lovændringen i 2009, der gav større beføjelser til skolelederne, også medfører et større ansvar for skolebestyrelserne: Når der ikke længere er en klageadgang for forældrene, er det da endnu mere vigtigt at vi som bestyrelse er meget bevidste om vores tilsynspligt og i høj grad sikrer at skolens ledelse agerer i overensstemmelse med det værdigrundlag vi har vedtaget, mener hun. Se også artiklen side 22 om skolebestyrelsens tilsynsret og personsager. aktuelt ELEVPLANER I SKOLEN et nyt redskab i skole/hjem-samarbejdet Tekst af Søren Aksel Sørensen ELEvPLaNER I SKOLEN - ET NyT REDSKab I SKOLE/ HjEM-SaMaRbEjDET Fra 1. august 2006 har alle folkeskoler mindst én gang om året pligt til at udarbejde en skriftlig elevplan om alle elever i alle fag. En plan, som skal udleveres til forældrene. I dette hæfte vil bekendtgørelsen blive omtalt og forklaret. De muligheder og begrænsninger, der kan dukke op under udviklingen af elevplanerne i praksis, vil blive diskuteret med fokus på de problemstillinger, som ikke mindst skolens brugere, elever og forældre, vil bliver part i. Der vil blive gennemgået eksempler på elevplaner, og hvordan de kan bruges i skolens hverdag i et samarbejde mellem lærer, elev og forældre. Tilbud spar 45 % Medlemspris pr. stk.: kr. 33,- Ikke-medlemspris pr. stk.: kr. 50,- Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon SKOLEBØRN NR

8 OMbUDSMaNDEN ER KRITISK AF MONA ØSTERLUND SKOLELEDERNE HaR IKKE FOD PÅ DERES KOMPETENCER I bortvisningssager, vurderer OMbUDSMaNDEN. HaN HaR PÅPEgET PRObLEMET OvER FOR MINISTERIET De har fået flere beføjelser, men skolelederne er ikke klar over hvordan de skal forvalte dem. Det vurderer Folketingets Ombudsmand efter at have behandlet en række klager over bortvisning af elever. Han har derfor bedt Undervisningsministeriet forholde sig til om skolelederne bør uddannes bedre og om ministeriet finder at skolelederne generelt følger loven. I en henvendelse til Undervisningsministeriet i marts skrev han: Sagerne efterlader det indtryk at skolelederne, og i et vist omfang også kommunerne, ikke fuldt ud har kendskab til og forståelse af reglerne om skoleledernes kompetencer, og at der derfor måske kan være bestyrelsen KAN TAGE SAGER OP Efter ændringen af folkeskoleloven i 2009 hedder det i 44 at skolebestyrelsen fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Det er en indskrænkning i skolebestyrelsens tilsynskompetence, påpegede Skole og Forældre over for ministeren, men daværende undervisningsminister bertel haarder svarede blandt andet, at den nye tilføjelse ikke forhindrer at skolebestyrelsen fortsat kan tage spørgsmål op med skolelederen, der har sit udgangspunkt i konkrete personsager, og skolelederen kan i samme omfang som hidtil videregive personoplysninger til skolebestyrelsen til brug for behandling af det rejste spørgsmål. behov for at udbygge skoleledernes forvaltningsretlige kvalifikationer. Ombudsmanden spørger om ministeriet har lignende erfaringer. Ministeriet har dog endnu ikke svaret. Peters forældre er blandt dem der har henvendt sig til ombudsmanden, og sagen er med i den række han bruger som grundlag for skrivelsen til ministeriet. I Peter-sagen har ombudsmanden dog ikke kritiseret selve beslutningen om bortvisning, men han vurderer, at skolens ledelse ikke har undersøgt hvordan en sådan sag skal håndteres. Blandt andet henviser han til at afgørelsen ifølge forvaltningsloven skal begrundes, og begrundelsen skal henvise til de retsregler som afgørelsen er truffet på baggrund af, og godtgøre at der er et rimeligt forhold mellem forseelse og straf. I Peters sag var det imod hans og forældrenes ønske at han skulle flyttes, og først en uge efter meddelelsen om bortvisning fik han og forældrene at vide hvilken skole han kunne komme til. Dette kan kun ske i særligt grove eller gentagelsestilfælde, hedder det i bekendtgørelsen der også bestemmer at kommunalbestyrelsen skal orienteres i de tilfælde. Det gjorde skolelederen efterfølgende og med henvisning til at Peter og de to andres forseelse ifølge hende netop var et særligt groft brud på reglerne. Ombudsmanden skriver også at sanktionerne i nogle af sagerne ifølge forældrene har været begrundet med at der skulle statueres et eksempel, og han spørger derfor ministeriet om det er lovligt. 8 SKOLEBØRN NR

9 aktuelt SKOLEbESTyRELSENS HÅNDbOg Dette er håndbogen, som er udarbejdet af skolebestyrelsernes egen organisation, Skole og Forældre, på baggrund af et stort antal skolebestyrelsesmedlemmers egne erfaringer. Skolebestyrelsens håndbog sætter fokus på, hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse på jeres skoles hverdag og udvikling. Ja, det er en skole, og ledelsen har en pædagogisk baggrund, men det er også en myndighed der træffer afgørelser og skal følge forvaltningslovens regler. Foto: Colourbox. OM LOVEN I bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen hedder det blandt andet at: skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt og kan fastsætte principper for anvendelse og foranstaltninger over for elever, der ikke overholder reglerne enhver beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse skolens leder kan iværksætte overflytning til en anden skole i kommunen. hvis eleven og dennes forældre kan tilslutte sig overflytningen i særligt grove tilfælde eller gentagelsestilfælde kan skolens leder. iværksætte overflytningen uden elevens og forældrenes tilslutning. Kommunalbestyrelsen skal have skriftlig meddelelse om beslutningen og begrundelsen herfor, og forældrene skal have en kopi af meddelelsen. Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab og en opslagsbog, og har til formål på en let og overskuelig måde at give jer information om, og svar på nogle af de spørgsmål, I vil støde på i skolebestyrelsessammenhæng, ligesom den beskriver skolebestyrelsens forskellige roller samt de opgaver skolebestyrelsen skal løse. Der gives konkrete anvisninger på, hvordan forretningsorden, dagsordener samt mødereferater kan udarbejdes, hvordan et princip bliver til, eksempel på skolens årsplan og hvordan skolebestyrelsens lovbestemte opgaver som fx tilsyn, ordensregler og værdiregelsæt, ansættelser, budget og økonomi kan håndteres. Medlemspris: kr. 164, - Ikke-medlemspris: kr. 245, - Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon SKOLEBØRN NR

10 SKOLEN SPaRER EN KvaRT MILLION OM ÅRET AF GUNNAR LOMBORG I MaRIbO HaR blæsenborgskolen FÅET bedre belysning Og INDEKLIMa Og SPaRER SaMTIDIg ENERgI FOR EN KvaRT MILLION OM ÅRET En af de kommuner der har gjort noget ved energiforbruget i folkeskolen, er Lolland Kommune. Maribo Skole har fem afdelinger Blæsenborg afd., Centerafd., Borgerskoleafd., Østofte afd. og Margretheskoleafd. fordelt på tre matrikler hvor især Blæsenborgskolen havde et stort energiforbrug. Både Østofte og Blæsenborg har nu investeret i energibesparende foranstaltninger, fortæller skoleleder Henrik Andreasen, der har det overordnede ansvar for alle tre afdelinger. - Lolland Kommune vil gerne være en klimavenlig kommune og har igennem mange år arbejdet med forskellige klimaog energiprojekter. Da det viste sig at Blæsenborgafdelingen lå i energiklasse E, som er den tredjedårligste kategori, blev det besluttet at sætte ind. Ydermere er skolen med sine små kvm. hvoraf de ældste dele er fra 1976 en af de største bygninger i kommunen, så der var virkelig noget at hente selv ved mindre investeringer, understreger skolelederen. SOLFaNgERE Og Ny belysning Mens man på Østofte Skole har forbedret klimaprofilen ved bl.a. at sætte solfangere på taget, har Blæsenborg fået to mio. kr. til at forbedre især belysning og ventilation i de ældre bygninger. 900 lysarmaturer er skiftet til nye der bruger 70 procent mindre energi, og der er installeret bevægelsessensorer og målere der sikrer at der kun er det lys tændt der reelt er brug for. Eksempelvis på vores torve mellem afdelingerne hvor eleverne arbejder i grupper, har vi installeret sensorer der gør at lyset tændes inde på midten, men ikke ude ved vinduerne når der er dagslys nok. Samtidig har vi fået en meget bedre belysning, siger skolelederen. Opvarmningen sker nu som før med fjernvarme, men der er kommet mere styr på hvornår varmen kører. Efter natsænkning sker der nu en hurtigere opvarmning når lokalerne skal i brug, og det er med til at reducere varmeforbruget væsentligt. Ventilationssystemet er tilsvarende blevet optimeret så udluftning styres centralt og effektivt, og så der ikke går varme tabt. PEDEL-EFFEKT giver gevinst Det hele styres af et nyinstalleret CTSsystem (central tilstandsstyring) som programmeres efter hvornår lokalerne er i brug, hvornår der er ferier osv. Det kræver noget mere af vores tekniske personale, men netop fordi vi er en skole med flere afdelinger har vi kunnet skabe et dygtigt serviceleder-team der sammen med deres medarbejdere kan På taget af Østofte Afdeling af Maribo Skole leverer 100 kvm. solceller årligt kwt. Foto: Lolland Kommune. 10 SKOLEBØRN NR

11 aktuelt skabe den ønskede pedel-effekt. Altså teknikere der både kan styre el og varme så der bruges mindst muligt energi, og som også kan lære børn og personale hvordan vi kan være med til at spare på energien. Det har betydet meget, siger Henrik Andreasen. De to millioner kroner til energirenovering er lånefinansieret, og da Blæsenborgskolen anslås at spare omkring en kvart million kr. årligt på energiforbruget, er lånet tilbagebetalt på otte år. Skolen får altså ikke selv del i besparelsen som går til lånet. SOLCELLER ET godt SIgNaL I dag er det ikke muligt at lånefinansiere større projekter som gennemgribende isolering eller tagrenoveringer. Det skal være projekter med en kort tilbagebetalingstid, og derfor kan vi ikke lige nu gøre noget ved vores flade tag som ellers ville være oplagt at renovere og isolere op til dagens standard. Men vi håber det kommer, siger skolelederen, som glæder sig over at kommunen også fandt penge til at udskifte den dyre elvarme i Østofte afdelingen med olievarme samt at opsætte store arealer med solceller på skolens tag. Solcellerne kan ikke klare hele skolens elforbrug, men de hjælper til med mere end kwt., og så er det en synlig måde at signalere, at vi gør noget for miljøet. Samtidig er det et godt pædagogisk tiltag fordi vi kan bruge det i undervisningen. HaR SELv SPaRET PÅ vandet På Blæsenborgskolen har man ikke penge til selv at lave de store investeringer, men skolen har dog fundet penge på sit eget budget til at gøre en indsats for at spare på vandforbruget ved at opsætte lavtskyllende klosetter og montere automatiske vandhaner der selv lukker efter brug. Også det har ud over besparelsen en pædagogisk effekt. Det giver et signal til både børn og personale om at vi skal huske at gøre noget for at mindske forbruget. Vi skal som lærere være rollemodeller og huske at slukke lyset og lukke for vandet, og det tager børnene med i deres videre liv, siger skolelederen. Han peger på at selv om skolen ikke direkte får økonomisk vinding ud af energibesparelserne, så får skolen et meget bedre undervisningsmiljø som både børn og ansatte har glæde af = Nøgleord om: Skolens budget NøgLEORD OM: SKOLENS budget Skolens budget er et af de vigtigste redskaber skolebestyrelsen har til at få indflydelse på skolens drift og udvikling. Folkeskoleloven giver skolebestyrelsen ret til at godkende skolens budget og åbner for at kommunen kan delegere yderligere kompetence til skolebestyrelserne. Dette nøgleordshæfte er udarbejdet med henblik på at give skolebestyrelser inspiration til udarbejdelse af principper for vedtagelse af skolens budget. Andre emner i nøgleordsserien: Dagsorden og referater og Årsberetning. For alle tre hæfter gælder: Medlemspris pr. hæfte: kr. 53,- Ikke-medlemspris pr. hæfte: kr. 80,- Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse 1 Telefon SKOLEBØRN NR

12 SKOLER ødsler MED ENERgIEN AF GUNNAR LOMBORG DE DaNSKE FOLKESKOLER ER generelt IKKE I DEN bedste STaND, Og DE PøSER ENERgI UD I STOR MÅLESTOK Termograferingen her er fra Skærbæk Skole. De røde felter viser hvor varmetabet er størst, derefter de gule. På mange danske skoler fra før 1970 erne ville man kunne tage det samme billede. Termografering og foto: Susanne Højholt. Kun knapt hver femte folkeskole lægger sig i den pæneste ende af energiskalaen. Resten har et energiforbrug der placerer dem i en af de fire dårligste energiklasser D, E, F eller G. Statens Byggeforskningsinstitut har anslået at med en investering på omkring 11 milliarder kroner kunne kommunerne opnå driftsbesparelser på 500 mio. kr. om året. Samtidig spares miljøet for tusinder af tons CO2, så der er gode grunde til at komme i gang med renoveringerne. Det er især de ældre skoler fra 1950 erne og 1960 erne den er gal med. Her burde der i mange tilfælde efterisoleres, skiftes vinduer og ventilationsanlæg, installeres ny belysning osv. Men der er også lettere gevinster at høste hvor der ikke er råd til den helt store makeover. DE LETTE LøSNINgER Allerede ved at få en bedre adfærd huske at slukke lyset og lukke døre og vinduer, skrue ned for varmen osv. er der meget at hente, og det koster ikke noget. På ventilation, lys og opvarmning er der store gevinster at hente ved relativt små investeringer. Eksempelvis at skifte INVESTERINGERNE TjENER SIG SELV hjem RET hurtigt, OG KOM- MuNERNE KAN LåNE TIL I hvert FALD DELE AF PROjEKTERNE til LED-lys eller blot til nye lysstofrør som er meget mere energibesparende, optimere og styre ventilationsanlæg, installere lysfølere der selv slukker lyset osv., siger seniorforsker Ole Michael Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut. Han nævner begrebet pedel-effekten som dækker over den dygtige teknikleder som både kan styre luft og varme optimalt og inspirere børn og voksne til at spare. Alene det kan betyde en betragtelig besparelse på driften. PENgENE SPæNDER ben Der er stor forskel på hvor langt kommunerne er kommet med renovering af skolerne. Ofte er det finansieringen der spænder ben, for kommunerne er trængte. Men både rige og fattige kommuner er blandt frontløberne. Investeringerne 12 SKOLEBØRN NR

13 tjener sig selv hjem ret hurtigt, og kommunerne kan låne til i hvert fald dele af projekterne, så der er efter min mening ingen undskyldning for ikke at komme i gang, siger Ole Michael Jensen. Nogle kommuner, som Esbjerg, har haft energirenovering på budgettet i en årrække og får løbende optimeret skolerne. Andre kommuner har søgt om penge fra EU s fonde mens andre igen benytter ESCO-modellen som går ud på at store entreprenørfirmaer låner kommunen til renoveringen mod til gengæld at score besparelsen i en årrække til investeringen er tilbagebetalt. KLIMabyER Og KLIMaSKOLER En række kommuner og byer landet over gør noget ud af at være specielt klimavenlige og markedsfører sig som klimabyer eller klimakommuner. Her kan skolerne være en vigtig del af den miljøvenlige indstilling og samtidig være et reklameskilt for kommunen fordi skolen jo typisk har stor lokal opmærksomhed. Skolebestyrelser, børn og lærere er da også stolte af det på de klimaskoler hvor man har gjort en ekstra indsats og er med til at bidrage til et bedre klima. Det er også oplagt at inddrage klimadebatten og energibesparelser EScO-MODELLEN SOM GåR ud På AT STORE ENTREPRENøRFIR- MAER LåNER KOMMuNEN TIL RENOVERINGEN MOD TIL GEN- GÆLD AT ScORE besparelsen I EN årrække i undervisningen som et pædagogisk element, siger seniorforskeren. Han håber at flere kommuner får mulighed for at gennemføre ikke bare de mest nødtørftige energiløsninger, men også de mere langsigtede løsninger med isolering og udskiftning af varmesystemer som for alvor giver gevinster for miljøet. Hvis kommunerne får lånemuligheder også til disse områder, vil det ofte kunne betale SåDAN KAN MAN ENERGIRENOVERE Energiforbedringer er mange ting. bedst er det at få isoleret og skiftet til lavenergivinduer samtidig med en udskiftning eller optimering af belysning, ventilation og varme. Men mindre kan gøre det. husk hinanden på at slukke lyset og lukke døre og vinduer. Varm op når der er brug for det ikke hele døgnet. Sæt følere på der selv slukker lyset når der ikke er nogen i lokalet. Indstil ventilationen, og luft ud kort og effektivt. Skift pærer og lysstofrør til moderne LED-lys eller sparepærer. Gør klima og energi til en del af undervisningen, og konkurrer om at spare mest. Energirenovering er dyrt, og de fleste kommuner mangler penge. Det er dog i dag muligt at lånefinansiere energirenovering der betales tilbage i løbet af en kort årrække eksempelvis renovering af lys, ventilation og varmesystemer. Nogle kommuner blandt andet Middelfart og Kalundborg har valgt at blive såkaldte EScOmmuner. Med støtte fra Eu s fond for regional udvikling og Erhvervs- og byggestyrelsen kan kommuner indgå kontrakter med virksomheder der udfører energiforbedringer, hvorefter besparelserne finansierer afdragene. Atter andre kommuner har energirenovering som en del af budgettet og finansierer således selv projekterne som giver løbende besparelser på driften. På kan man se hvordan den enkelte skoles energiforbrug ligger i sammenligning med andre skoler, og hvordan skolen klarer sig i energimærkesystemet. Ikke alle skoler er energimærket, men langt størstedelen af landets skoler kan findes her. sig at foretage en omfattende renovering hvor hele skolen gennemgås samtidig, i stedet for årlige lappeløsninger. FINaNSIERINg ER PRObLEMET Også hos Kommunernes Landsforening håber man at finansieringsmulighederne bliver bedre når de forhandlinger der er i gang om lånemuligheder, afsluttes. Det er ikke så smart at kommunerne i dag kun kan lånefinansiere forbedringer der giver hurtig tilbagebetaling. Man kan ikke låne til forbedring af klimaskærm altså isolering af lofter og vægge, udskiftning af vinduer mv. Det bedste ville være at kommunerne kunne lånefinansiere en komplet løsning der både ville give de hurtige gevinster og gavne miljøet på den lange bane, siger chefkonsulent Maria Cathrine Nielsen fra KL. Hun peger dog på at mange kommuner er i gang med energirenoveringer, og at de nye større kommuner typisk er bedre klædt på til at styre renoveringerne professionelt med egne bygningsafdelinger som arbejder med strategisk energiplanlægning. Først og fremmest handler det om at skaffe statistik og tal på hvor det står værst til så man kan sætte mest effektivt ind. Og netop den dataindsamling er i gang i mange kommuner netop nu så vi i de kommende år vil se en række projekter gå i gang, mener konsulenten. MERE FOKUS PÅ KLIMaET Klimaet er generelt kommet i fokus, og dermed også skolerne som energislugere. Nogle kommuner som Middelfart og Kalundborg har været gode til at søge penge hos EU til klimaprojekter, og krisen har betydet at der er kommet fokus på besparelser, og at byggeprojekter er blevet mere økonomisk overkommelige. Og så håber vi også at nogle af de fremrykkede offentlige investeringer som regeringen har lovet, bruges på energiforbedringer, siger chefkonsulenten. Hun peger på at flere kommuner har valgt at belønne skoler der selv gør en indsats for at nedbringe forbruget af vand, varme og el. Det kan eksempelvis ske ved at skolerne får en del af besparelsen udbetalt så elever og lærere på den måde kan mærke at de har gjort en indsats. SKOLEBØRN NR

14 Konference den 25. januar: LAVERE ELEVFRAVÆR I GRUNDSKOLEN Fravær kan have mange årsager, og det er en fælles opgave at nedbringe det. Denne konference giver inspiration til, hvordan elever, forældre, lærere, ledere og andre fagfolk i fællesskab kan styrke indsatsen for at nedbringe elevfraværet i grundskolens ældste klasser. Program for konferencen Morgenkaffe og indskrivning Velkommen om dagens program og proces Ved Bente Strøier, chefkonsulent i Pluss Leadership Oplæg fra DPU Hvorfor en fælles indsats for at nedbringe fravær i grundskolen? Ved kontorchef Ole Hvilsom Larsen, Kontor for styring af folkeskolen, Ministeriet for Børn og Undervisning Første runde workshops To korte inspirationsoplæg og startspørgsmål til deltagerne Debat Opsummering: Vigtigste pointer fra workshoppen Frokost Vores bedste erfaringer med at nedbringe fraværet i Aarhus Kommune Ved Toke Agerschou, SSP-leder i Børn og Unge, og Esben W. Svendsen, fuldmægtig i Pædagogik og Integration, Aarhus Kommune Kaffe og kage/frugt Anden runde workshops To korte inspirationsoplæg og startspørgsmål til deltagerne Debat Opsummering: Vigtigste pointer fra workshoppen Vigtigheden af fokus på fravær Ved børne- og undervisningsminister Christine Antorini Kort opsamling fra workshopperne Ved de fire ordstyrere Afrunding af konferencen og farvel Ved Bente Strøier Find mere information om tilmelding og de forskellige workshops på

15 POLITIKERE FOR EN Dag AF LIS AGERBÆK JØRGENSEN gode SPøRgSMÅL Og argumenter Føg gennem byråds- SaLEN Da 9. KLaSSERNE I NybORg var POLITIKERE FOR EN Dag. ELEvERNE arbejdede MED LOKaLPOLITIK, Og borgmester, POLITIKERE Og EMbEDSFOLK var MED TIL at gøre DEMOKRa- TIET LEvENDE Vi vil gerne have kantiner på alle skoler, en multibane til at skate på, og kan vi få ryddet sneen fra cykelstierne for sne tidligere om morgenen? Forslagene var mange og argumenterne grundige, da elever fra Nyborgs 9. klasser indtog byrådssalen og var politikere for en dag. Det har været utrolig spændende og dejligt, og det giver mig meget lyst til at stille op når jeg engang bliver gammel nok, siger 15-årige Stine Jacque Jensen. Hun var en af de tyve der var heldige at blive valgt til at repræsentere sin klasse. Klokken er lidt over to en onsdag eftermiddag, men dagen begyndte allerede kl. 9 da de unge og deres lærere blev modtaget af politikere og embedsfolk. De unge ser sig omkring i den højloftede byrådssal og finder en plads på hver sin magelige læderstol. Grønne og blå sweatshirts og sportstrøjer med striber på ærmerne kaster et nyt skær over de pladser hvor politikerne plejer at sidde. Velkommen, dejligt at se jer, siger en mand oppe foran. Det er ungdomsskoleleder Kurt Struve Hansen som har arrangeret dagen og står for det praktiske sammen med et par kolleger. Så tager borgmesteren over. I hvid skjorte og mørkt jakkesæt. Han har rykket nogle bidder ud af sin travle dagsplan for at lære fra sig om demokrati. POLITIK ER FOR alle En byrådspolitiker er en helt almindelig borger der har en holdning og vil lufte den. Det kræver ingen speciel uddannelse, siger Erik Christensen (S). Som borgmester er han den eneste af de 24 i byrådet der får Mange tror at politik er fjernt og uvedkommende, men det handler om cykelstier, skoler, og hvorfor der ikke er en hal i enhver landsby, og jeg vil gerne give dem et indtryk af, at politik er for almindelige mennesker, siger borgmester Erik Christensen. Foto: Ole Friis. SKOLEBØRN NR

16 løn. De andre er fritidspolitikere og skal bruge timer på det politiske arbejde om ugen hvis de vil være velforberedte. Borgmesteren nævner mandatfordelingen på partier og udpeger hvor de sidder i salen. Når I bliver 18, kan I blive valgt, siger borgmesteren. Han introducerer de otte politiske udvalg og forklarer at nok afgøres meget i Folketinget, men lokalpolitikere bestemmer over antallet af skoler, børnehaver, idrætshaller, fodboldbaner, teatre og musiksteder. Så er det tid til en minutters rundvisning på rådhuset. De kommunale chefer går i spidsen for mindre grupper af elever. Tilbage igen i byrådsalen står en flok elever og skotter op mod 15 portrætter af byens tidligere borgmestre. Alle mænd. I kan stille op, så en af jer kan blive den første kvindelige borgmester i Nyborg, udfordrer Vibeke Ejlertsen (S) de nærmeste piger. Og det skulle man måske overveje, mener Anja Jarl Rasmussen fra Vibeskolen. MERE SPæNDENDE END FOLKETINgET Det hele er meget større end jeg lige troede. Alle de bygninger, og at de er så mange der arbejder her, siger Anja Jarl Rasmussen efter rundvisningen. Kammeraterne fra skolen er også imponerede. Man sidder godt, siger Frederik Jensby begejstret med et nik hen mod de magelige læderstole. Jeg ser meget politik i fjernsynet. I Folketinget sidder de mere i hver sin skyttegrav end jeg tror de gør KøREPLAN FOR EN byrådsdag Forår: Kontakt til lærere i overbygningen, og dato fastsættes. Materiale sendes ud til lærerne og byrådspolitikerne inviteres Sensommer: 9. klasserne, evt. hele overbygningen, arbejder med demokrati i samfundsfag. borgmesteren og én fra ungdomsskolen besøger alle skoler med oplæg. Klasserne finder emner og afleverer dagsordensforslag til kommunens administration Efterår: byrådsdag med valgte unge fra alle 9. klasser, lærere og byrådspolitikere. Nogle klasser arbejder videre med lokalt demokrati her, siger han. Ja, det er lidt vildt at sidde her. Det her er mere spændende end landspolitik, nik og miljø, sundhed og ældre. De spiser for her kan de bestemme om vi har nogle frokost i rådhusets kantine og bagefter går steder at spille fodbold og håndbold, tilfø- eleverne til gruppemøder hvor de partivis jer Stine Jacque Jensen. sammen med rigtige politikere kan af- Jeg ville også hellere sidde her end i stemme holdninger før eftermiddagens Folketinget. Det er meget sværere for 179 byrådsmøde. end for 25 at blive enige, tilføjer Christoffer Hviid. ELEvERNES TIP går videre De næste timer går de til udvalgsmøder Lidt før klokken 13 er de fleste partier til- i partierne Folkepartiet, Demokraterne, bage i byrådssalen. Nu dugger ruderne. En Lokallisten og Borgerlisten. De snakker dagsorden uddeles. Eleverne sidder igen om skoler, dagtilbud, kultur og fritid, tek- på politikernes pladser, og borgmesteren Markér og tænd mikrofonen, når borgmesteren giver dig ordet. Det gjorde 14 af de 20 elever på byrådsmødet i Nyborg. Foto: Ole Friis. 16 SKOLEBØRN NR

17 TILbUD har sat sig ved sin plads midt for i den store sal med Nyborg Slot som vægmaleri i baggrunden. Kl. 13 ringer han med klokken, byder velkommen til mødet og forklarer hvordan mikrofonerne virker. Normalt skal politikerne anvise hvordan et forslag skal finansieres. Det slipper de unge politikere for. Borgmesteren indleder mødets punkt ét, et forslag om at etablere en skaterrampe og en graffitivæg. Med disse ord vil jeg overlade ordet til byrådets drøftelse, slutter han. Stilhed. Nogle af de voksne tilhørere ler lavmælt. Er der ingen der har noget at sige? spørger borgmesteren, så går vi videre Nej, den tager jeg. Det havde jeg glemt, lyder det fra en af drengene der vågner op til dåd og aktiverer sin mikrofon. Det er en rigtig god idé at og så argumenterer Malthe Schmidt for både væg og rampe. Idéen er god, men jeg tror nu ikke at det vil formindske graffiti. Der vil stadig være nye teenagere som vil lave graffiti på mure, banegården osv., mener Vithun Nagenthiram, og sådan bølger debatten frem og tilbage. Mange elever byder ind. Også på emner om mere it på skolerne og bedre netforbindelser, at lærerne skal uddannes bedre og undervise i deres linjefag. Forslag om mere it på skolerne og bedre netforbindelser. Og skal karakterer suppleres med skriftlige bemærkninger om elevens standpunkt? Elevernes forslag skal sendes videre til de rigtige politikere i fagudvalgene. Borgmesteren opsummerer. Han vil sørge for at der søges om at sætte et ét-årigt kantineforsøg i gang på 4kløverskolen og Vibeskolen, ligesom et andet forslag også vinder gehør: Vi sender en opfordring til skolerne og skolebestyrelserne om at de skal sikre at lærerne underviser i deres linjefag, og en opfordring til byrådet om at der skal være materiale til alle elever, og at vi drøfter de andre forslag på en kommende temadag om skolerne, siger borgmesteren. UNg POLITIKER FIK IDéEN Jesper Nielsen fik idéen til demokratitemaet og byrådsdagen. Han er lærer på en friskole og laver engang imellem temauger om Folketingsarbejdet. En uge er optimalt, men én dag er også udbytterig, mener han. Der sker meget med de unge når de er med selv. De får et andet engagement og bliver tændte. Så selv om vi kun har seks timer, kan vi nå at få nogle debatter. Hvis vi gerne vil have flere unge til at stemme og også nogle der kan vælges, så er sådan et arrangement godt. Så kan de få blod på tanden og gå hjem til klassekammeraterne og fortælle, siger Jesper Nielsen der blev valgt ind for S som 21-årig. Det bekræfter en lærer som deltog sammen med sine elever fra Danehofskolen. Dagen er en fantastisk god idé. Jeg er sikker på at de kan bruge det. De lærer hvad det vil sige at deltage i et demokrati og om rettigheder og pligter. Dagen her gør det konkret, og de oplever hvad politik kan bruges til. Vi vil arbejde videre i klassen, siger Susanne Jørgensen der vil spørge om eleverne kan låne powerpoints ene fra dagen og bruge dem når de skal gennemgå f.eks. de politiske udvalg og kommunens organisationsplan for de andre på årgangen. Politikerne fra SF over S og V til DF er glade for at de unge vil lege politikere for en dag. De skal lære om demokratiet fordi det er basis for hele vores samfund. Det er så spændende at være med til og se den udvikling der sker med dem bare på en dag. De får en helt anden forståelse for hvordan politiske beslutninger bliver til. De bliver nok forvirrede, men de kommer hjem med en helt anden forståelse, siger Anja Kongsdal, valgt for V. 14 af de tyve elever tog ordet på byrådsmødet, og da de var nået til punkt 11 ud af 17, var mødet gået ti minutter over tiden. Borgmesteren valgte at afbryde så eleverne kunne nå deres busser hjem. Men inden da sagde han: I skal ikke sætte jeres eget lys under en skæppe. Jeres engagement i dag, jeres måde at argumentere og reflektere på, kan fint måle sig med vores debatter på byrådsmøderne. aktuelt mob ning 1 MObNINg: EN KULTUR DER SKaL brydes Det er trivslen, forældre mere end noget er optaget af, når de skal forholde sig til deres børns liv i skolen. Det viser undersøgelser igen og igen. Forældrene er simpelthen optaget af, at deres børn har det godt så kommer læringen i anden række. Læringen er til gengæld det, lærerne er mest optaget af for dem er det ikke nogen trøst, at børnene har det godt, hvis de ikke lærer noget. Men forældre og lærere er fuldstændig på linje i ønsket om at slippe af med mobning. For mobning er en plage, som både ødelægger hverdagen for mange børn og undergraver læringen. Derfor er der god grund til at gå sammen mod mobningen og finde fælles løsninger. Hæftet er tænkt som redskab for den voksne, der gerne vil gøre noget for at forbedre trivslen på skolen. Det kan være læreren eller lærerne, det kan være skolelederen, det kan være forældre i og uden for skolebestyrelsen. Men det kan også være skolens nye nøglepersoner, trivselsambassadørerne, som er forældre der har påtaget sig at være igangsættere af aktiviteter, der fremmer følelsen af fællesskab, netværk mellem hjemmene og meget andet. ObS ObS ObS - spar 50% Medlemspris: kr. 27,- Ikke-medlemspris: kr. 40,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Mobning: En kultur der skal brydes Stine Jacque Jensen tog ordet flere gange i byrådssalen. Hun blev forbavset over at emner kunne diskuteres så nuanceret. Det var faktisk ret fedt at få lov at tale ud og at blive lyttet til. De vigtigste emner var snerydning og kantiner, for dem har jeg selv været med til at diskutere. Men det hele er vigtigt. Foto: Ole Friis. Telefon SKOLEBØRN NR

18 SKOLE Og FORæLDRES LaNDSMøDE AF CLAUS ENGELUND Ny NæSTFORMaND Og INDbyDELSE TIL at DELTagE I Ny NORDISK SKOLE På landsmødet den november 2011 fik Skole og Forældre ny næstformand da den hidtidige næstformand Jens Darket ikke genopstillede. Ny næstformand blev Mette With Hagensen, mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem og instruktør. Jeg ser især frem til at tegne foreningen indadtil og til arbejde for at flere forældre i den danske folkeskole finder ud af at Skole og Forældre er deres forening. Det er i Skole og Forældre at de kan få gode råd, vejledning om skolebestyrelsesarbejdet og danne netværk med andre aktive og interesserede forældre, siger Mette With Hagensen der har tre børn i folkeskolen. Af de 21 pladser i hovedbestyrelsen skulle de 13 genbesættes. Valget tilførte hovedbestyrelsen 6 nye medlemmer. Skole og Forældres landsmøde fik også besøg af den nye børne- og undervisningsminister, Christine Antorini. Hovedpunkterne i ministerens tale var dels en invitation til at deltage i ministerens projekt Ny Nordisk Skole, der skal levere de fremtidige sigtelinjer for folkeskolen, dels en opfordring til at komme med forslag til konkrete forsøgsprojekter der kan sættes i gang med det samme. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini inviterede Skole og Forældre til at deltage i projektet Ny Nordisk Skole. Foto: CE. arbejdsprogrammet Arbejdsprogrammet blev efter forslag fra hovedbestyrelsen mindre detaljeret end tidligere. Det udpeger nu to fyrtårne for foreningens arbejder og specificerer for 2012 følgende opgaver: 18 SKOLEBØRN NR

19 Søjle 1: Skolebestyrelsen er vigtig for skolen I folkeskoleloven får skolebestyrelsen tildelt en række arbejdsopgaver og pligter. Skolebestyrelsesmedlemmerne må imidlertid have redskaber, som sikrer, at de kan leve op til disse arbejdsopgaver og pligter. I 2012 vil Skole og Forældre: videreudvikle som et arbejdsredskab for alle skolebestyrelser og introducere brugen af dette redskab til alle landets skolebestyrelser videreudvikle den påbegyndte wiki på hjemmesiden og i skolebestyrelse.net, så den kommer til at rumme flere arbejdsredskaber og eksempler på god praksis for skolebestyrelserne afholde medlemskurser om skolebestyrelsens arbejde i samtlige regioner Søjle 2: Forældre er en resurse for deres børns læring Det er veldokumenteret i international og dansk forskning, at forholdene i elevens hjem har meget stor betydning for dennes udbytte af skolen. Elevernes udbytte af undervisningen kan derfor øges, såfremt forældrene får redskaber i hånden, som sætter dem i stand til at støtte deres børns læreprocesser. I 2012 vil Skole og Forældre: udvikle og finde finansiering til en strategi, som sikrer, at ALLE forældre sættes i stand til at medvirke til at øge deres børns udbytte af skolen Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand Fra 2 haner samtidig! Meget sikre skole-løsninger hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen Fyrrebakken Morud Tlf Fax Mobil vp@vpconsult.dk Meget høj kapacitet kan klare et stort pres på kort tid Direkte fra hanen 100% gennemstrømskøler Ingen risiko for bakterieudvikling ingen skjult vandtank i anlægget Minimal vedligeholdelse ingen rensninger eller skift af filtre Meget billig i drift ingen udgifter til serviceaftale lavt strømforbrug Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) VA-godkendte opfylder danske lovkrav SKOLEBØRN NR

20 SIKKER INTERNET DAG FEBRUAR KORT NyT SIKKER INTERNET DAG FEBRUAR SæT SPOT PÅ SIKKER INTERNET Dag Den 7. februar 2012 er det Sikker Internet Dag. Årets tema er Connecting Generations og sloganet lyder: Udforsk den digitale verden sammen og sikkert. Sikker Internet Dag bliver fejret i mere end 70 lande med mange aktiviteter. I Danmark er der en stærk tradition for at have mange forskellige arrangementer, aktiviteter og konkurrencer både på nettet og på skoler, biblioteker, i virksomheder, forretninger, foreninger og i frivillige organisationer. Den overordnede målsætning for dagen er at skabe rum for at unge får det optimale ud af deres digitale hverdag og bliver udstyret med kompetencer, der gør dem til vindere i en digital tidsalder. Dette kræver, at de voksne, der sætter rammerne for det digitale ungdomsliv, kan se potentialet i en hverdag med venskaber i netværk, digital kommunikation og underholdning. Og det kræver, at de unge selv går praktisk i dybden med mulighederne. De unge er de bedste til at se potentialet i medierne, mens vi voksne er bedst til at se konsekvenserne. Så hvorfor ikke mødes på midten? Dette gøres på Sikker Internet Dag 2012, hvor ambitionen er at NyT ONLINE SaMaRbEjDSvæRKTøj TIL SKOLEbESTyRELSER Brug - og gør din skolebestyrelse stærkere. Skole og Forældre lancerer nyt samarbejdsværktøj. Din skolebestyrelse kan bruge samarbejdsværktøjet i skolebestyrelsens daglige arbejde. Her kan I mødes, dele filer, sende beskeder og debattere. TvæRgÅENDE NETvæRK Ud over det daglige arbejde i skolebestyrelsen findes der også en række tværgående netværk på Skolebestyrelse.net. En type netværk samler alle skolebestyrelsesformænd i hver kommune netværkene er oprettet. Der er også frivillige emnebaserede netværk, eksempelvis om inklusion og sikker skoletrafik. Disse netværk giver fantastiske muligheder for en erfaringsudveksling, som ikke har været tilgængelige for skolebestyrelsesmedlemmer før. SKOLE Og FORæLDRES MEDLEMMER Medlemmer af Skole og Forældre får en stor værktøjskasse med relevante værktøjer for skolebestyrelser bl.a. en interaktiv årsplan, en udvidet opslagsbog og anmeldelse AF SOLVEIG GAARSMAND anerkendende ELEvSaMTaLER Elevinddragelse, fremtidsplanlægning og forebyggelse af frafald i uddannelse Men har I da slet ikke noget godt at sige om Lucas? Det kunne være sagt af mange forældre, når læreren har sluttet sin talestrøm om deres barn i en skole/hjemsamtale. Ikke sjældent er barnet selv til stede, mens lærerens kritik af opførsel og faglig indsats har haglet ned over barnet. Det er en temmelig ubehagelig oplevelse for såvel barn som forældre, når en lærers syn på en elev er præget af at have fokus på elevens svage sider frem for elevens stærke sider. Og den negative kritik er tilmed skadelig i forhold til at bringe eleven i en gunstig læringssituation og i forhold til at føle trivsel og tillid til den voksne. Eleven føler sig ikke værdsat eller anerkendt, når en lærer kun kan se fejl og mangler. Nu er der kommet en bog, som viser vejen ud af sådanne ukonstruktive monologer og frem til anerkendende elevsamtaler. Den fortæller, hvor vigtig den anerkendende tilgang er for elevens motivation. Målet er at skabe tillid mellem lærer og elev, så eleven kan opnå større faglig succes og trivsel i skolen. Den teoretiske baggrund for anerkendende elevsamtaler skal findes i Appreciative Inquiry, løsningsfokuseret coaching og Positiv Psykologi. Selve værdigrundlaget er at se på den enkeltes styrker frem for svagheder. Metoden er anerkendende elevsamtaler. Hensigten er at skabe personlig udvikling til at være offensiv frem for defensiv i forhold til at mestre livet, træffe de rig- 20 SKOLEBØRN NR