136 UD AF SFO ENS CA 220 BØRN MELDTE SIG TIL VINTERBADNING...S. 3 ENERGIRENOVERING FOR 2 MILLIONER SPARER ÅRLIGT EN KVART MILLION...S.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "136 UD AF SFO ENS CA 220 BØRN MELDTE SIG TIL VINTERBADNING...S. 3 ENERGIRENOVERING FOR 2 MILLIONER SPARER ÅRLIGT EN KVART MILLION...S."

Transkript

1 1 JANUAR 2012 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE 136 UD AF SFO ENS CA 220 BØRN MELDTE SIG TIL VINTERBADNING...S. 3 ENERGIRENOVERING FOR 2 MILLIONER SPARER ÅRLIGT EN KVART MILLION...S. 12

2 LEDER FOKUS PÅ KOMPETENCER INDHOLD Luften er to, vandet er seks, og børnene er superseje 3 Forældre føler sig magtesløse 6 Ombudsmanden er kritisk 8 Skolen sparer en kvart million om året 10 Skoler ødsler med energien 12 Politikere for en dag 15 Skole og Forældres landsmøde 18 Skolens sanktioner og skolebestyrelsens rolle 22 Tre svar fra ministeren 24 LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE blev stiftet Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 85 procent af folkeskolens skolebestyrelser, og foreningens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. SEKRETARIAT: Kvægtorvsgade København V Tlf Fax Giro AF BENEDIKTE ASK SKOTTE, LANDSFORMAND Der stilles store krav til skolebestyrelserne, og måske endnu større i fremtiden. I artiklerne her i bladet er der eksempler på hvad skolebestyrelserne skal kunne og skal gøre. Vi kan blive endnu bedre til at gøre dette hvis vi hjælper hinanden med erfaringer. Blandt andet gennem eller på vores Videns- og erfaringsseminarer. Eleverne skal gennem deres skolegang opnå kompetencer så de efter folkeskolen kan gå videre i livets læring på en ungdomsuddannelse. Lærerne skal have kompetencer så de kan sikre børnenes tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger i den tid de er i skolen. Kvalifikationer er viden, færdigheder eller holdninger og umiddelbart det man stræber efter at bibringe elever og studerende i uddannelsessystemet. Kompetencer er at kunne det der er nødvendigt for at kunne varetage sine arbejdsopgaver på et højt kvalitativt niveau. Kompetence er måden man bruger sine kvalifikationer på i praksis, altså evnen til at løse en opgave. Vi skal have fokus på disse kvalifikationer i uddannelsessystemet! Jeg synes også vi skal se på værktøjer som kan hjælpe skolebestyrelserne i hverdagen. Skolebestyrelserne har tilsyn med skolen. Det er omfangsrigt, og netop derfor er det vigtigt at vi har holdepunkter som vi kan spørge ind til i hensynet til kvaliteten på skolen. Nogle af værktøjerne er kvalitetsrapporterne som vi kan blive endnu bedre til at bruge. De nationale test må skolebestyrelserne se på klasseniveau, og hvis vi undrer os over noget, kan vi spørge ind til niveauet og handlingsplaner for at gøre tingene bedre. Men der er også andre muligheder. Vi kan og skal udarbejde principper, skal lave værdiregelsæt, ordensregler og antimobbestrategi, undervisningsmiljøvurderingen skal diskuteres og meget mere. Et årshjul kan være et godt redskab til at få styr på at huske det hele. De frie grundskoler benytter en Selvevalueringsmodel som vi kan få idéer fra. Den er udarbejdet i samarbejde med Børne- og undervisningsministeriet og ligger på ministeriets hjemmeside. Formålet er at den skal sikre at en skoles evaluering kan give skolens forældrekreds og bestyrelse samt Kvalitets- og tilsynsstyrelsen mulighed for at vurdere om skolen lever op til de centrale krav. Jeg kunne godt tænke mig at skolebestyrelserne for folkeskolerne i samarbejde med skolen og kommunerne kunne bruge denne model eller en lignende for at sikre kvaliteten af den folkeskole vi har valgt til vores børn. TELEFONTID: Mandag-fredag SKOLEBØRN NR

3 LUFTEN ER TO, vandet ER SEKS, Og børnene ER SUPERSEjE AF BIRGIT SØES RASMUSSEN SFO EN PÅ MøLLESKOLEN I Ry HaR vinterbadning SOM FRIvILLIg aktivitet. børnene ER ELLEvILDE Og HOPPER glade I vandet UaNSET vejr Og vind. DERaF NavNET COOL KIDS SOM DE KaLDER SIg Udstyret med store poser og tasker med badetøj, håndklæder, klip-klappere og kander med varm te ankommer børn og pædagoger til Knudsø en torsdag eftermiddag et par uger før jul. En iskold vind blæser henover søens grå vande, og tunge skyer ligger som et tykt tæppe og holder solens stråler ude. Kulden bider i kinder, næsetippe og igennem tykke vanter. For rigtigt at få varmen inden de går i vandet, leger børnene fangeleg på plænen foran den lokale sejlklubs hus som Cool Kids låner. Efter opvarmningen med en hurtig gang fangeleg klæder de om til badetøj i klubhuset hvorefter alle stiller sig på en lang række i entréen. To ad gangen går hen over flisegangen og ud på badebroen hvor to pædagoger står parate med opmuntrende ord inden børnene én efter én modigt og beslutsomt går ned ad træstigens få trin og sænker kroppen ned i det iskolde vand. Åh, det er koldt. Det er den koldeste gang jeg har prøvet, gisper en pige højt leende efter et lynhurtigt dyk. Cool Kids startede i efteråret 2010 et andet sted ved søen. Der var en presenning at stå på under omklædning, og dertil et stort bål at varme sig ved. Trods de yderst beskedne forhold var tilslut- Måske sner det, måske er der is på søen så vi først skal banke hul sådanne dage kan det føles uoverskueligt at skulle i. Det er en god oplevelse at man alligevel godt kan, siger pædagog Bente Krog, der selv er vinterbader. Foto: Karin Riggelsen. SKOLEBØRN NR

4 ningen overvældende. 136 ud af SFO ens ca. 220 børn meldte sig til. Børnene blev delt op i hold à 60 hvilket viste sig at være alt for mange. Belært af erfaringerne er projektet nu justeret så der er 15 børn og tre pædagoger på to årlige hold. Der er flere interesserede end der er plads til, så der er oprettet venteliste. Cool Kids er for elever i 1. og 2. klasse. Det ene hold vinterbader fire gange før jul, det andet 136 ud AF SFO ENS ca. 220 børn MELDTE SIG TIL fire gange efter jul. Af hensyn til sikkerheden er mindst én af pædagogerne uddannet livredder. FRa FORSIgTIg TIL MODIg Flere af børnene var også med sidste år. Dengang var de sitrende og anspændte. Nu går de i vandet med en helt anden ro og tillid til sig selv, fortæller pædagog Bente Krog som er initiativtager til Cool Kids og selv mangeårig vinterbader. Netop derfor turde hun godt udsætte børnene for det kolde gys. Vinterbadning lærer børnene robusthed, hvilket netop også er en af Skanderborg Kommunes sundhedspolitiske målsætninger. De lærer at sætte sig et mål og gennemføre det. Inden vi tager ud til søen, taler vi med hvert enkelt barn om hvor langt i hun gerne vil gå: til anklerne, til knæene, til maven eller måske helt under. De fleste starter lidt forsigtigt og bliver gradvist mere modige. Ved at gennemføre hvad de har sat sig af personlige mål, opnår de små sejre der styrker tilliden til egne evner. Håbet er selvfølgelig at det smitter af på andre områder af deres liv. Mens Bente Krog tager sig tid til at fortælle, sidder børnene nu bænket inde i klubhusets hede sauna. Kroppene bliver varmet op, og pædagog Henning Kjærskov læser en historie for dem. Så tæt ind under jul er det noget med nisser. Men hyggen 4 SKOLEBØRN NR Tænk sig at noget så tænderklaprende koldt samtidig kan føles så dejligt. Det kolde gys bliver belønnet med et sandt bombardement af endorfiner og andre signalstoffer. Foto: Karin Riggelsen.

5 aktuelt varer højst ti minutter førend de coole kids insisterer på en tur i søen igen hvorefter samme procedure som første gang går i gang. Dog er flere parate til at gå lidt længere her ved det andet dyk. En pige, som før kom under til halsen, dykker under med hovedet også. Det tager kun få sekunder, og oppe igen hyller pædagogerne hende i et stort håndklæde. I løbet af den halvanden time lange seance er børnene i vandet max. fire gange. godt FORbEREDT Det er så vidt muligt altid det samme team af pædagoger som deltager i aktiviteten idet de ved hvor langt det enkelte barn er i den fortløbende proces som vinterbadning er for nybegyndere. Samtaler både før og efter badningen vægtes højt. Alle kan være med til vinterbadning. Om du er lidt for tyk eller ikke er god til sport, spiller ingen rolle, for her gælder det om den enkeltes mentale parathed til at overskride egne grænser. Måske sner det, måske er der is på søen så vi først skal banke hul sådanne dage kan det føles uoverskueligt at skulle i. Det er en god oplevelse at man alligevel godt kan, siger Bente Krog. Det sker at skolens større elever som har hørt om de små vinterbadere, råber sejt gået efter dem når de i gåsegang går hen til bussen der fragter dem ud til Knudsø om torsdagen. Og den slags tilråb giver da både ekstra gejst og en mere rank holdning. Hjemme i SFO en igen ser børnene gerne en film med relevans til vand og fysiologi. For eksempel om hvordan kroppens organer reagerer når man er i iskoldt vand. Vinterbadning siges at være sundt og DET SKER AT SKOLENS STøRRE ELEVER SOM har hørt OM DE SMå VINTERbADERE, RåbER SEjT GåET EFTER DEM styrkende for immunforsvaret, at modvirke kuldskærhed og vinterdepression. Efter kuldechokket føler mange sig fulde af varme og velvære i flere timer. SaMMENHOLD PÅ TvæRS Ifølge Bente Krog er det ikke kun børnene der er begejstrede for aktiviteten forældrene slutter helhjertet op, og ingen har over for hende givet udtryk for utryghed. SFO en har afholdt åbent-hus-arrangementer ved Knudsø hvor forældrene har været inviteret. Men de er nu altid velkomne til at tage med hvilket flere har benyttet sig af. Else Sørup er mor til Sara i 1. klasse som er en begejstret deltager i Cool Kids. Sara var også med sidste år hvor 0. klasse var med, og hendes mor synes godt om at SFO en tør udfordre børnene. Vi lever i et samfund hvor der bliver passet meget på os alle sammen, voksne som børn. Men det er sundt at vi også får noget ballast med i bagagen. Det er usædvanligt at mindre børn går til vinterbadning, det plejer først at være noget man gør på et senere tidspunkt i livet. Aktiviteten eksponerer børnene for noget vi forældre ikke lige får gjort, og det viser sig at børnene fint kan klare udfordringen. Min datter kan lide at afprøve egne grænser. Hun stråler når hun har været til vinterbadning. Jeg tror at børnene ved fremtidige udfordringer vil være bedre rustet til at klare dem, siger Else Sørup. Janette Valeur, mor til Klara i 1. klasse, er enig. Hun fortæller at Klara er en rigtig vandhund, og at familien gerne forlænger badesæsonen i Knudsø til et godt stykke hen i sensommeren. Cool Kids er med til at give børnene øget selvtillid. Derudover er projektet også godt for sammenhold og fællesskabsfølelse fordi holdene består af børn på tværs af klasserne. De lærer hinanden at kende og danner nye venskaber, fortæller Janette Valeur som mener at langt de fleste forældre bakker op om Cool Kids. Hun har dog hørt enkelte sige at vinterbadning er for koldt for deres børn som derfor ikke deltager. NøgLEORD OM: ÅRSbERETNINg Hæftet hører til nøgleordsserien, som gennemgår nogle af de væsentlige områder i skolebestyrelses arbejdet. Mange skolebestyrelser har efterlyst et redskab, som kan synliggøre dens arbejde overfor de øvrige forældre på skolen. Udarbejdelse og fremlæggelse af årsberetning er den oplagte mulighed for at få sat fokus på bestyrelsens arbejde og samtidig lægge op til dialog og samarbej de med forældrekredsen om skolens udvikling. Andre emner i nøgleordsserien: Dagsorden og referater og Skolens budget. For alle tre hæfter gælder: Medlemspris pr. stk. kr. 53,- Ikke-medlemspris pr. stk. kr. 80,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Telefon SKOLEBØRN NR

6 Meget er sket siden inspektør Lindum-Svendsen fra filmen Drømmen om 1960 ernes danske skole kunne tyrannisere eleverne. Men det er suverænt skolelederne der bestemmer i bortvisningssager, og der er ikke nogen klagemulighed til kommunalbestyrelsen. Foto fra filmen. FORæLDRE FøLER SIg MagTESLøSE AF MONA ØSTERLUND Da DERES SøN blev bortvist FRa SIN SKOLE, OPDagEDE FORæLDRENE at DER IKKE ER NOgEN STEDER at KLagE OvER afgørelsen. DET STILLER STORE KRav TIL OS, SIgER SKOLE bestyrelsesmedlem Det var på alle måder en chokerende oplevelse for et forældrepar da deres søn blev bortvist fra den skole han havde gået på i ni år. Forældrene var chokerede over måden det skete på, og over at straffen for sønnens forseelse var så hård. Men mest af alt blev de chokerede over at de ikke havde nogen steder at gå hen med deres utilfredshed. Vi fandt ud af undervejs i forløbet at ingen kunne eller ville hjælpe os, og der var ingen vi kunne gå til med vores frustration, siger faderen. Forældrene ønsker af hensyn til deres søn og skolen at være anonyme. Selv om de føler at deres søn er blevet uretfærdigt behandlet, ønsker forældrene ikke at hænge skolen ud, og deres datter går der stadig. Vi har altid støttet op om skolen og ser den som vores skole, siger moderen, der selv er lærer. Sagen går tilbage til foråret 2010 hvor deres søn vi kalder ham Peter går i ottende klasse og er på skolerejse til Prag. Busselskabet der fragter elever og lærere til den tjekkiske hovedstad, har indskærpet over for eleverne at hvis de køber ulovlige varer med hjem, skal de selv betale udgiften hvis bussen stoppes ved grænsen. Skolen har forbudt eleverne at tage ud til Prags såkaldte gule marked og dets eldorado af kopivarer og blandt meget andet også våben af forskellig slags. Men sammen med tre andre drenge gør Peter det alligevel den dag eleverne er ude i byen på egen hånd. Peter og en af de andre køber for en 50 er en mobillignende genstand der kan give et stød som hvis man rører ved et elektrisk hegn; to af drengene køber en kniv. EN UgE var SLEM NOK At drengene har været på gale veje, bliver først opdaget nogle uger efter hjemkom- 6 SKOLEBØRN NR

7 TILbUD sten og tæt på sommerferien da to af dem tager henholdsvis kniv og den mobillignende strømpistol med til fest. Peter er ikke en af dem, men hans forældre hører om det og er med til at rede trådene ud. De kontakter skolen for at få klasselæreren til at tage hånd om sagen og få snakket med drengene. På den måde var vi med til at grave vores egen grav, som moderen udtrykker det. For drengenes overtrædelse af reglerne på Prag-turen får store konsekvenser. Først sendes de hjem i en uge. Det syntes vi var en noget hård sanktion, men var indforstået med at de skulle mærke de havde handlet forkert, siger faderen. I ugens løb bliver forældrene ringet op af skolelederen som ønsker et møde med dem. Det var rart, tænkte jeg, for jeg var jo flov over min søn og havde brug for at se lærer og ledelse i øjnene og få styr på sagen så vi kunne komme videre, forklarer moderen, der på det tidspunkt sad i skolebestyrelsen. Mødet bliver dog noget af et chok for forældrene da det viser sig at skolen bortviser de tre elever der havde købt ulovlige varer i Prag. På mødet får forældrene indtryk af at bortvisningen fra skolens side handler om at statuere et eksempel. De to andre drenges forældre vælger af forskellige årsager at acceptere overflytning til andre skoler så Peters forældre står derfor alene med deres protest over bortvisningen. Helt alene går det altså op for dem undervejs. Efter ændringen af folkeskoleloven i 2009 er det suverænt skolelederne der bestemmer i bortvisningssager, og der er ikke længere nogen klagemulighed til kommunalbestyrelsen. Forældrene prøver alligevel. Da de ikke er indforstået med bortvisningen og flytning til en anden skole, skal skolelederen ifølge loven orientere kommunalbestyrelsen. Derfor skriver forældreparret til politikerne og forklarer sagen set fra deres synspunkt: At de synes sanktionen er for hård og ikke står mål med forseelsen; at de uden held har forsøgt at overtale skolens ledelse til at lade uvildige rådgivere vurdere sagen, og at de ikke synes skolen vil samarbejde. Henvendelsen til politikerne gør dog heller ingen forskel. Bortvisningen står ved magt, og Peter må som de to andre drenge sige farvel til den skole han altid har gået på og været glad for. Heldigvis fik han en rigtig god og empatisk klasselærer på den nye skole, og han fik et godt år i niende klasse, men uden omkostninger var det naturligvis ikke, siger moderen. EKSTRa ansvar FOR bestyrelsen I skolebestyrelsen var der forskellige holdninger til sagen. Skolebørn har talt med et medlem som gerne ville have haft sagen på dagsordenen. Jeg synes vi som minimum skulle have været orienteret. Da jeg foreslog det, blev det afvist med begrundelsen at vi i bestyrelsen ikke skal tage os af personsager, fortæller hun og pointerer at bestyrelse og ledelse har et fortrinligt samarbejde i øvrigt. I dag ville hun dog ønske at hun havde holdt fast i at bestyrelsen burde diskutere sagen. Jeg mener vi skulle have brugt anledningen til en principiel debat om hvad der skal til for at blive smidt ud af vores skole. Der er jo ikke tvivl om at det i nogle tilfælde er den rigtige løsning for både barn og skole med en flytning, men som bestyrelse skal vi sikre at det altid går rigtigt for sig og er i tråd med de værdier vi har fastlagt, siger skolebestyrelsesmedlemmet. Faktisk mener hun at lovændringen i 2009, der gav større beføjelser til skolelederne, også medfører et større ansvar for skolebestyrelserne: Når der ikke længere er en klageadgang for forældrene, er det da endnu mere vigtigt at vi som bestyrelse er meget bevidste om vores tilsynspligt og i høj grad sikrer at skolens ledelse agerer i overensstemmelse med det værdigrundlag vi har vedtaget, mener hun. Se også artiklen side 22 om skolebestyrelsens tilsynsret og personsager. aktuelt ELEVPLANER I SKOLEN et nyt redskab i skole/hjem-samarbejdet Tekst af Søren Aksel Sørensen ELEvPLaNER I SKOLEN - ET NyT REDSKab I SKOLE/ HjEM-SaMaRbEjDET Fra 1. august 2006 har alle folkeskoler mindst én gang om året pligt til at udarbejde en skriftlig elevplan om alle elever i alle fag. En plan, som skal udleveres til forældrene. I dette hæfte vil bekendtgørelsen blive omtalt og forklaret. De muligheder og begrænsninger, der kan dukke op under udviklingen af elevplanerne i praksis, vil blive diskuteret med fokus på de problemstillinger, som ikke mindst skolens brugere, elever og forældre, vil bliver part i. Der vil blive gennemgået eksempler på elevplaner, og hvordan de kan bruges i skolens hverdag i et samarbejde mellem lærer, elev og forældre. Tilbud spar 45 % Medlemspris pr. stk.: kr. 33,- Ikke-medlemspris pr. stk.: kr. 50,- Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon SKOLEBØRN NR

8 OMbUDSMaNDEN ER KRITISK AF MONA ØSTERLUND SKOLELEDERNE HaR IKKE FOD PÅ DERES KOMPETENCER I bortvisningssager, vurderer OMbUDSMaNDEN. HaN HaR PÅPEgET PRObLEMET OvER FOR MINISTERIET De har fået flere beføjelser, men skolelederne er ikke klar over hvordan de skal forvalte dem. Det vurderer Folketingets Ombudsmand efter at have behandlet en række klager over bortvisning af elever. Han har derfor bedt Undervisningsministeriet forholde sig til om skolelederne bør uddannes bedre og om ministeriet finder at skolelederne generelt følger loven. I en henvendelse til Undervisningsministeriet i marts skrev han: Sagerne efterlader det indtryk at skolelederne, og i et vist omfang også kommunerne, ikke fuldt ud har kendskab til og forståelse af reglerne om skoleledernes kompetencer, og at der derfor måske kan være bestyrelsen KAN TAGE SAGER OP Efter ændringen af folkeskoleloven i 2009 hedder det i 44 at skolebestyrelsen fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Det er en indskrænkning i skolebestyrelsens tilsynskompetence, påpegede Skole og Forældre over for ministeren, men daværende undervisningsminister bertel haarder svarede blandt andet, at den nye tilføjelse ikke forhindrer at skolebestyrelsen fortsat kan tage spørgsmål op med skolelederen, der har sit udgangspunkt i konkrete personsager, og skolelederen kan i samme omfang som hidtil videregive personoplysninger til skolebestyrelsen til brug for behandling af det rejste spørgsmål. behov for at udbygge skoleledernes forvaltningsretlige kvalifikationer. Ombudsmanden spørger om ministeriet har lignende erfaringer. Ministeriet har dog endnu ikke svaret. Peters forældre er blandt dem der har henvendt sig til ombudsmanden, og sagen er med i den række han bruger som grundlag for skrivelsen til ministeriet. I Peter-sagen har ombudsmanden dog ikke kritiseret selve beslutningen om bortvisning, men han vurderer, at skolens ledelse ikke har undersøgt hvordan en sådan sag skal håndteres. Blandt andet henviser han til at afgørelsen ifølge forvaltningsloven skal begrundes, og begrundelsen skal henvise til de retsregler som afgørelsen er truffet på baggrund af, og godtgøre at der er et rimeligt forhold mellem forseelse og straf. I Peters sag var det imod hans og forældrenes ønske at han skulle flyttes, og først en uge efter meddelelsen om bortvisning fik han og forældrene at vide hvilken skole han kunne komme til. Dette kan kun ske i særligt grove eller gentagelsestilfælde, hedder det i bekendtgørelsen der også bestemmer at kommunalbestyrelsen skal orienteres i de tilfælde. Det gjorde skolelederen efterfølgende og med henvisning til at Peter og de to andres forseelse ifølge hende netop var et særligt groft brud på reglerne. Ombudsmanden skriver også at sanktionerne i nogle af sagerne ifølge forældrene har været begrundet med at der skulle statueres et eksempel, og han spørger derfor ministeriet om det er lovligt. 8 SKOLEBØRN NR

9 aktuelt SKOLEbESTyRELSENS HÅNDbOg Dette er håndbogen, som er udarbejdet af skolebestyrelsernes egen organisation, Skole og Forældre, på baggrund af et stort antal skolebestyrelsesmedlemmers egne erfaringer. Skolebestyrelsens håndbog sætter fokus på, hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse på jeres skoles hverdag og udvikling. Ja, det er en skole, og ledelsen har en pædagogisk baggrund, men det er også en myndighed der træffer afgørelser og skal følge forvaltningslovens regler. Foto: Colourbox. OM LOVEN I bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen hedder det blandt andet at: skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt og kan fastsætte principper for anvendelse og foranstaltninger over for elever, der ikke overholder reglerne enhver beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse skolens leder kan iværksætte overflytning til en anden skole i kommunen. hvis eleven og dennes forældre kan tilslutte sig overflytningen i særligt grove tilfælde eller gentagelsestilfælde kan skolens leder. iværksætte overflytningen uden elevens og forældrenes tilslutning. Kommunalbestyrelsen skal have skriftlig meddelelse om beslutningen og begrundelsen herfor, og forældrene skal have en kopi af meddelelsen. Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab og en opslagsbog, og har til formål på en let og overskuelig måde at give jer information om, og svar på nogle af de spørgsmål, I vil støde på i skolebestyrelsessammenhæng, ligesom den beskriver skolebestyrelsens forskellige roller samt de opgaver skolebestyrelsen skal løse. Der gives konkrete anvisninger på, hvordan forretningsorden, dagsordener samt mødereferater kan udarbejdes, hvordan et princip bliver til, eksempel på skolens årsplan og hvordan skolebestyrelsens lovbestemte opgaver som fx tilsyn, ordensregler og værdiregelsæt, ansættelser, budget og økonomi kan håndteres. Medlemspris: kr. 164, - Ikke-medlemspris: kr. 245, - Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon SKOLEBØRN NR

10 SKOLEN SPaRER EN KvaRT MILLION OM ÅRET AF GUNNAR LOMBORG I MaRIbO HaR blæsenborgskolen FÅET bedre belysning Og INDEKLIMa Og SPaRER SaMTIDIg ENERgI FOR EN KvaRT MILLION OM ÅRET En af de kommuner der har gjort noget ved energiforbruget i folkeskolen, er Lolland Kommune. Maribo Skole har fem afdelinger Blæsenborg afd., Centerafd., Borgerskoleafd., Østofte afd. og Margretheskoleafd. fordelt på tre matrikler hvor især Blæsenborgskolen havde et stort energiforbrug. Både Østofte og Blæsenborg har nu investeret i energibesparende foranstaltninger, fortæller skoleleder Henrik Andreasen, der har det overordnede ansvar for alle tre afdelinger. - Lolland Kommune vil gerne være en klimavenlig kommune og har igennem mange år arbejdet med forskellige klimaog energiprojekter. Da det viste sig at Blæsenborgafdelingen lå i energiklasse E, som er den tredjedårligste kategori, blev det besluttet at sætte ind. Ydermere er skolen med sine små kvm. hvoraf de ældste dele er fra 1976 en af de største bygninger i kommunen, så der var virkelig noget at hente selv ved mindre investeringer, understreger skolelederen. SOLFaNgERE Og Ny belysning Mens man på Østofte Skole har forbedret klimaprofilen ved bl.a. at sætte solfangere på taget, har Blæsenborg fået to mio. kr. til at forbedre især belysning og ventilation i de ældre bygninger. 900 lysarmaturer er skiftet til nye der bruger 70 procent mindre energi, og der er installeret bevægelsessensorer og målere der sikrer at der kun er det lys tændt der reelt er brug for. Eksempelvis på vores torve mellem afdelingerne hvor eleverne arbejder i grupper, har vi installeret sensorer der gør at lyset tændes inde på midten, men ikke ude ved vinduerne når der er dagslys nok. Samtidig har vi fået en meget bedre belysning, siger skolelederen. Opvarmningen sker nu som før med fjernvarme, men der er kommet mere styr på hvornår varmen kører. Efter natsænkning sker der nu en hurtigere opvarmning når lokalerne skal i brug, og det er med til at reducere varmeforbruget væsentligt. Ventilationssystemet er tilsvarende blevet optimeret så udluftning styres centralt og effektivt, og så der ikke går varme tabt. PEDEL-EFFEKT giver gevinst Det hele styres af et nyinstalleret CTSsystem (central tilstandsstyring) som programmeres efter hvornår lokalerne er i brug, hvornår der er ferier osv. Det kræver noget mere af vores tekniske personale, men netop fordi vi er en skole med flere afdelinger har vi kunnet skabe et dygtigt serviceleder-team der sammen med deres medarbejdere kan På taget af Østofte Afdeling af Maribo Skole leverer 100 kvm. solceller årligt kwt. Foto: Lolland Kommune. 10 SKOLEBØRN NR

11 aktuelt skabe den ønskede pedel-effekt. Altså teknikere der både kan styre el og varme så der bruges mindst muligt energi, og som også kan lære børn og personale hvordan vi kan være med til at spare på energien. Det har betydet meget, siger Henrik Andreasen. De to millioner kroner til energirenovering er lånefinansieret, og da Blæsenborgskolen anslås at spare omkring en kvart million kr. årligt på energiforbruget, er lånet tilbagebetalt på otte år. Skolen får altså ikke selv del i besparelsen som går til lånet. SOLCELLER ET godt SIgNaL I dag er det ikke muligt at lånefinansiere større projekter som gennemgribende isolering eller tagrenoveringer. Det skal være projekter med en kort tilbagebetalingstid, og derfor kan vi ikke lige nu gøre noget ved vores flade tag som ellers ville være oplagt at renovere og isolere op til dagens standard. Men vi håber det kommer, siger skolelederen, som glæder sig over at kommunen også fandt penge til at udskifte den dyre elvarme i Østofte afdelingen med olievarme samt at opsætte store arealer med solceller på skolens tag. Solcellerne kan ikke klare hele skolens elforbrug, men de hjælper til med mere end kwt., og så er det en synlig måde at signalere, at vi gør noget for miljøet. Samtidig er det et godt pædagogisk tiltag fordi vi kan bruge det i undervisningen. HaR SELv SPaRET PÅ vandet På Blæsenborgskolen har man ikke penge til selv at lave de store investeringer, men skolen har dog fundet penge på sit eget budget til at gøre en indsats for at spare på vandforbruget ved at opsætte lavtskyllende klosetter og montere automatiske vandhaner der selv lukker efter brug. Også det har ud over besparelsen en pædagogisk effekt. Det giver et signal til både børn og personale om at vi skal huske at gøre noget for at mindske forbruget. Vi skal som lærere være rollemodeller og huske at slukke lyset og lukke for vandet, og det tager børnene med i deres videre liv, siger skolelederen. Han peger på at selv om skolen ikke direkte får økonomisk vinding ud af energibesparelserne, så får skolen et meget bedre undervisningsmiljø som både børn og ansatte har glæde af = Nøgleord om: Skolens budget NøgLEORD OM: SKOLENS budget Skolens budget er et af de vigtigste redskaber skolebestyrelsen har til at få indflydelse på skolens drift og udvikling. Folkeskoleloven giver skolebestyrelsen ret til at godkende skolens budget og åbner for at kommunen kan delegere yderligere kompetence til skolebestyrelserne. Dette nøgleordshæfte er udarbejdet med henblik på at give skolebestyrelser inspiration til udarbejdelse af principper for vedtagelse af skolens budget. Andre emner i nøgleordsserien: Dagsorden og referater og Årsberetning. For alle tre hæfter gælder: Medlemspris pr. hæfte: kr. 53,- Ikke-medlemspris pr. hæfte: kr. 80,- Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse 1 Telefon SKOLEBØRN NR

12 SKOLER ødsler MED ENERgIEN AF GUNNAR LOMBORG DE DaNSKE FOLKESKOLER ER generelt IKKE I DEN bedste STaND, Og DE PøSER ENERgI UD I STOR MÅLESTOK Termograferingen her er fra Skærbæk Skole. De røde felter viser hvor varmetabet er størst, derefter de gule. På mange danske skoler fra før 1970 erne ville man kunne tage det samme billede. Termografering og foto: Susanne Højholt. Kun knapt hver femte folkeskole lægger sig i den pæneste ende af energiskalaen. Resten har et energiforbrug der placerer dem i en af de fire dårligste energiklasser D, E, F eller G. Statens Byggeforskningsinstitut har anslået at med en investering på omkring 11 milliarder kroner kunne kommunerne opnå driftsbesparelser på 500 mio. kr. om året. Samtidig spares miljøet for tusinder af tons CO2, så der er gode grunde til at komme i gang med renoveringerne. Det er især de ældre skoler fra 1950 erne og 1960 erne den er gal med. Her burde der i mange tilfælde efterisoleres, skiftes vinduer og ventilationsanlæg, installeres ny belysning osv. Men der er også lettere gevinster at høste hvor der ikke er råd til den helt store makeover. DE LETTE LøSNINgER Allerede ved at få en bedre adfærd huske at slukke lyset og lukke døre og vinduer, skrue ned for varmen osv. er der meget at hente, og det koster ikke noget. På ventilation, lys og opvarmning er der store gevinster at hente ved relativt små investeringer. Eksempelvis at skifte INVESTERINGERNE TjENER SIG SELV hjem RET hurtigt, OG KOM- MuNERNE KAN LåNE TIL I hvert FALD DELE AF PROjEKTERNE til LED-lys eller blot til nye lysstofrør som er meget mere energibesparende, optimere og styre ventilationsanlæg, installere lysfølere der selv slukker lyset osv., siger seniorforsker Ole Michael Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut. Han nævner begrebet pedel-effekten som dækker over den dygtige teknikleder som både kan styre luft og varme optimalt og inspirere børn og voksne til at spare. Alene det kan betyde en betragtelig besparelse på driften. PENgENE SPæNDER ben Der er stor forskel på hvor langt kommunerne er kommet med renovering af skolerne. Ofte er det finansieringen der spænder ben, for kommunerne er trængte. Men både rige og fattige kommuner er blandt frontløberne. Investeringerne 12 SKOLEBØRN NR

13 tjener sig selv hjem ret hurtigt, og kommunerne kan låne til i hvert fald dele af projekterne, så der er efter min mening ingen undskyldning for ikke at komme i gang, siger Ole Michael Jensen. Nogle kommuner, som Esbjerg, har haft energirenovering på budgettet i en årrække og får løbende optimeret skolerne. Andre kommuner har søgt om penge fra EU s fonde mens andre igen benytter ESCO-modellen som går ud på at store entreprenørfirmaer låner kommunen til renoveringen mod til gengæld at score besparelsen i en årrække til investeringen er tilbagebetalt. KLIMabyER Og KLIMaSKOLER En række kommuner og byer landet over gør noget ud af at være specielt klimavenlige og markedsfører sig som klimabyer eller klimakommuner. Her kan skolerne være en vigtig del af den miljøvenlige indstilling og samtidig være et reklameskilt for kommunen fordi skolen jo typisk har stor lokal opmærksomhed. Skolebestyrelser, børn og lærere er da også stolte af det på de klimaskoler hvor man har gjort en ekstra indsats og er med til at bidrage til et bedre klima. Det er også oplagt at inddrage klimadebatten og energibesparelser EScO-MODELLEN SOM GåR ud På AT STORE ENTREPRENøRFIR- MAER LåNER KOMMuNEN TIL RENOVERINGEN MOD TIL GEN- GÆLD AT ScORE besparelsen I EN årrække i undervisningen som et pædagogisk element, siger seniorforskeren. Han håber at flere kommuner får mulighed for at gennemføre ikke bare de mest nødtørftige energiløsninger, men også de mere langsigtede løsninger med isolering og udskiftning af varmesystemer som for alvor giver gevinster for miljøet. Hvis kommunerne får lånemuligheder også til disse områder, vil det ofte kunne betale SåDAN KAN MAN ENERGIRENOVERE Energiforbedringer er mange ting. bedst er det at få isoleret og skiftet til lavenergivinduer samtidig med en udskiftning eller optimering af belysning, ventilation og varme. Men mindre kan gøre det. husk hinanden på at slukke lyset og lukke døre og vinduer. Varm op når der er brug for det ikke hele døgnet. Sæt følere på der selv slukker lyset når der ikke er nogen i lokalet. Indstil ventilationen, og luft ud kort og effektivt. Skift pærer og lysstofrør til moderne LED-lys eller sparepærer. Gør klima og energi til en del af undervisningen, og konkurrer om at spare mest. Energirenovering er dyrt, og de fleste kommuner mangler penge. Det er dog i dag muligt at lånefinansiere energirenovering der betales tilbage i løbet af en kort årrække eksempelvis renovering af lys, ventilation og varmesystemer. Nogle kommuner blandt andet Middelfart og Kalundborg har valgt at blive såkaldte EScOmmuner. Med støtte fra Eu s fond for regional udvikling og Erhvervs- og byggestyrelsen kan kommuner indgå kontrakter med virksomheder der udfører energiforbedringer, hvorefter besparelserne finansierer afdragene. Atter andre kommuner har energirenovering som en del af budgettet og finansierer således selv projekterne som giver løbende besparelser på driften. På kan man se hvordan den enkelte skoles energiforbrug ligger i sammenligning med andre skoler, og hvordan skolen klarer sig i energimærkesystemet. Ikke alle skoler er energimærket, men langt størstedelen af landets skoler kan findes her. sig at foretage en omfattende renovering hvor hele skolen gennemgås samtidig, i stedet for årlige lappeløsninger. FINaNSIERINg ER PRObLEMET Også hos Kommunernes Landsforening håber man at finansieringsmulighederne bliver bedre når de forhandlinger der er i gang om lånemuligheder, afsluttes. Det er ikke så smart at kommunerne i dag kun kan lånefinansiere forbedringer der giver hurtig tilbagebetaling. Man kan ikke låne til forbedring af klimaskærm altså isolering af lofter og vægge, udskiftning af vinduer mv. Det bedste ville være at kommunerne kunne lånefinansiere en komplet løsning der både ville give de hurtige gevinster og gavne miljøet på den lange bane, siger chefkonsulent Maria Cathrine Nielsen fra KL. Hun peger dog på at mange kommuner er i gang med energirenoveringer, og at de nye større kommuner typisk er bedre klædt på til at styre renoveringerne professionelt med egne bygningsafdelinger som arbejder med strategisk energiplanlægning. Først og fremmest handler det om at skaffe statistik og tal på hvor det står værst til så man kan sætte mest effektivt ind. Og netop den dataindsamling er i gang i mange kommuner netop nu så vi i de kommende år vil se en række projekter gå i gang, mener konsulenten. MERE FOKUS PÅ KLIMaET Klimaet er generelt kommet i fokus, og dermed også skolerne som energislugere. Nogle kommuner som Middelfart og Kalundborg har været gode til at søge penge hos EU til klimaprojekter, og krisen har betydet at der er kommet fokus på besparelser, og at byggeprojekter er blevet mere økonomisk overkommelige. Og så håber vi også at nogle af de fremrykkede offentlige investeringer som regeringen har lovet, bruges på energiforbedringer, siger chefkonsulenten. Hun peger på at flere kommuner har valgt at belønne skoler der selv gør en indsats for at nedbringe forbruget af vand, varme og el. Det kan eksempelvis ske ved at skolerne får en del af besparelsen udbetalt så elever og lærere på den måde kan mærke at de har gjort en indsats. SKOLEBØRN NR

14 Konference den 25. januar: LAVERE ELEVFRAVÆR I GRUNDSKOLEN Fravær kan have mange årsager, og det er en fælles opgave at nedbringe det. Denne konference giver inspiration til, hvordan elever, forældre, lærere, ledere og andre fagfolk i fællesskab kan styrke indsatsen for at nedbringe elevfraværet i grundskolens ældste klasser. Program for konferencen Morgenkaffe og indskrivning Velkommen om dagens program og proces Ved Bente Strøier, chefkonsulent i Pluss Leadership Oplæg fra DPU Hvorfor en fælles indsats for at nedbringe fravær i grundskolen? Ved kontorchef Ole Hvilsom Larsen, Kontor for styring af folkeskolen, Ministeriet for Børn og Undervisning Første runde workshops To korte inspirationsoplæg og startspørgsmål til deltagerne Debat Opsummering: Vigtigste pointer fra workshoppen Frokost Vores bedste erfaringer med at nedbringe fraværet i Aarhus Kommune Ved Toke Agerschou, SSP-leder i Børn og Unge, og Esben W. Svendsen, fuldmægtig i Pædagogik og Integration, Aarhus Kommune Kaffe og kage/frugt Anden runde workshops To korte inspirationsoplæg og startspørgsmål til deltagerne Debat Opsummering: Vigtigste pointer fra workshoppen Vigtigheden af fokus på fravær Ved børne- og undervisningsminister Christine Antorini Kort opsamling fra workshopperne Ved de fire ordstyrere Afrunding af konferencen og farvel Ved Bente Strøier Find mere information om tilmelding og de forskellige workshops på

15 POLITIKERE FOR EN Dag AF LIS AGERBÆK JØRGENSEN gode SPøRgSMÅL Og argumenter Føg gennem byråds- SaLEN Da 9. KLaSSERNE I NybORg var POLITIKERE FOR EN Dag. ELEvERNE arbejdede MED LOKaLPOLITIK, Og borgmester, POLITIKERE Og EMbEDSFOLK var MED TIL at gøre DEMOKRa- TIET LEvENDE Vi vil gerne have kantiner på alle skoler, en multibane til at skate på, og kan vi få ryddet sneen fra cykelstierne for sne tidligere om morgenen? Forslagene var mange og argumenterne grundige, da elever fra Nyborgs 9. klasser indtog byrådssalen og var politikere for en dag. Det har været utrolig spændende og dejligt, og det giver mig meget lyst til at stille op når jeg engang bliver gammel nok, siger 15-årige Stine Jacque Jensen. Hun var en af de tyve der var heldige at blive valgt til at repræsentere sin klasse. Klokken er lidt over to en onsdag eftermiddag, men dagen begyndte allerede kl. 9 da de unge og deres lærere blev modtaget af politikere og embedsfolk. De unge ser sig omkring i den højloftede byrådssal og finder en plads på hver sin magelige læderstol. Grønne og blå sweatshirts og sportstrøjer med striber på ærmerne kaster et nyt skær over de pladser hvor politikerne plejer at sidde. Velkommen, dejligt at se jer, siger en mand oppe foran. Det er ungdomsskoleleder Kurt Struve Hansen som har arrangeret dagen og står for det praktiske sammen med et par kolleger. Så tager borgmesteren over. I hvid skjorte og mørkt jakkesæt. Han har rykket nogle bidder ud af sin travle dagsplan for at lære fra sig om demokrati. POLITIK ER FOR alle En byrådspolitiker er en helt almindelig borger der har en holdning og vil lufte den. Det kræver ingen speciel uddannelse, siger Erik Christensen (S). Som borgmester er han den eneste af de 24 i byrådet der får Mange tror at politik er fjernt og uvedkommende, men det handler om cykelstier, skoler, og hvorfor der ikke er en hal i enhver landsby, og jeg vil gerne give dem et indtryk af, at politik er for almindelige mennesker, siger borgmester Erik Christensen. Foto: Ole Friis. SKOLEBØRN NR

16 løn. De andre er fritidspolitikere og skal bruge timer på det politiske arbejde om ugen hvis de vil være velforberedte. Borgmesteren nævner mandatfordelingen på partier og udpeger hvor de sidder i salen. Når I bliver 18, kan I blive valgt, siger borgmesteren. Han introducerer de otte politiske udvalg og forklarer at nok afgøres meget i Folketinget, men lokalpolitikere bestemmer over antallet af skoler, børnehaver, idrætshaller, fodboldbaner, teatre og musiksteder. Så er det tid til en minutters rundvisning på rådhuset. De kommunale chefer går i spidsen for mindre grupper af elever. Tilbage igen i byrådsalen står en flok elever og skotter op mod 15 portrætter af byens tidligere borgmestre. Alle mænd. I kan stille op, så en af jer kan blive den første kvindelige borgmester i Nyborg, udfordrer Vibeke Ejlertsen (S) de nærmeste piger. Og det skulle man måske overveje, mener Anja Jarl Rasmussen fra Vibeskolen. MERE SPæNDENDE END FOLKETINgET Det hele er meget større end jeg lige troede. Alle de bygninger, og at de er så mange der arbejder her, siger Anja Jarl Rasmussen efter rundvisningen. Kammeraterne fra skolen er også imponerede. Man sidder godt, siger Frederik Jensby begejstret med et nik hen mod de magelige læderstole. Jeg ser meget politik i fjernsynet. I Folketinget sidder de mere i hver sin skyttegrav end jeg tror de gør KøREPLAN FOR EN byrådsdag Forår: Kontakt til lærere i overbygningen, og dato fastsættes. Materiale sendes ud til lærerne og byrådspolitikerne inviteres Sensommer: 9. klasserne, evt. hele overbygningen, arbejder med demokrati i samfundsfag. borgmesteren og én fra ungdomsskolen besøger alle skoler med oplæg. Klasserne finder emner og afleverer dagsordensforslag til kommunens administration Efterår: byrådsdag med valgte unge fra alle 9. klasser, lærere og byrådspolitikere. Nogle klasser arbejder videre med lokalt demokrati her, siger han. Ja, det er lidt vildt at sidde her. Det her er mere spændende end landspolitik, nik og miljø, sundhed og ældre. De spiser for her kan de bestemme om vi har nogle frokost i rådhusets kantine og bagefter går steder at spille fodbold og håndbold, tilfø- eleverne til gruppemøder hvor de partivis jer Stine Jacque Jensen. sammen med rigtige politikere kan af- Jeg ville også hellere sidde her end i stemme holdninger før eftermiddagens Folketinget. Det er meget sværere for 179 byrådsmøde. end for 25 at blive enige, tilføjer Christoffer Hviid. ELEvERNES TIP går videre De næste timer går de til udvalgsmøder Lidt før klokken 13 er de fleste partier til- i partierne Folkepartiet, Demokraterne, bage i byrådssalen. Nu dugger ruderne. En Lokallisten og Borgerlisten. De snakker dagsorden uddeles. Eleverne sidder igen om skoler, dagtilbud, kultur og fritid, tek- på politikernes pladser, og borgmesteren Markér og tænd mikrofonen, når borgmesteren giver dig ordet. Det gjorde 14 af de 20 elever på byrådsmødet i Nyborg. Foto: Ole Friis. 16 SKOLEBØRN NR

17 TILbUD har sat sig ved sin plads midt for i den store sal med Nyborg Slot som vægmaleri i baggrunden. Kl. 13 ringer han med klokken, byder velkommen til mødet og forklarer hvordan mikrofonerne virker. Normalt skal politikerne anvise hvordan et forslag skal finansieres. Det slipper de unge politikere for. Borgmesteren indleder mødets punkt ét, et forslag om at etablere en skaterrampe og en graffitivæg. Med disse ord vil jeg overlade ordet til byrådets drøftelse, slutter han. Stilhed. Nogle af de voksne tilhørere ler lavmælt. Er der ingen der har noget at sige? spørger borgmesteren, så går vi videre Nej, den tager jeg. Det havde jeg glemt, lyder det fra en af drengene der vågner op til dåd og aktiverer sin mikrofon. Det er en rigtig god idé at og så argumenterer Malthe Schmidt for både væg og rampe. Idéen er god, men jeg tror nu ikke at det vil formindske graffiti. Der vil stadig være nye teenagere som vil lave graffiti på mure, banegården osv., mener Vithun Nagenthiram, og sådan bølger debatten frem og tilbage. Mange elever byder ind. Også på emner om mere it på skolerne og bedre netforbindelser, at lærerne skal uddannes bedre og undervise i deres linjefag. Forslag om mere it på skolerne og bedre netforbindelser. Og skal karakterer suppleres med skriftlige bemærkninger om elevens standpunkt? Elevernes forslag skal sendes videre til de rigtige politikere i fagudvalgene. Borgmesteren opsummerer. Han vil sørge for at der søges om at sætte et ét-årigt kantineforsøg i gang på 4kløverskolen og Vibeskolen, ligesom et andet forslag også vinder gehør: Vi sender en opfordring til skolerne og skolebestyrelserne om at de skal sikre at lærerne underviser i deres linjefag, og en opfordring til byrådet om at der skal være materiale til alle elever, og at vi drøfter de andre forslag på en kommende temadag om skolerne, siger borgmesteren. UNg POLITIKER FIK IDéEN Jesper Nielsen fik idéen til demokratitemaet og byrådsdagen. Han er lærer på en friskole og laver engang imellem temauger om Folketingsarbejdet. En uge er optimalt, men én dag er også udbytterig, mener han. Der sker meget med de unge når de er med selv. De får et andet engagement og bliver tændte. Så selv om vi kun har seks timer, kan vi nå at få nogle debatter. Hvis vi gerne vil have flere unge til at stemme og også nogle der kan vælges, så er sådan et arrangement godt. Så kan de få blod på tanden og gå hjem til klassekammeraterne og fortælle, siger Jesper Nielsen der blev valgt ind for S som 21-årig. Det bekræfter en lærer som deltog sammen med sine elever fra Danehofskolen. Dagen er en fantastisk god idé. Jeg er sikker på at de kan bruge det. De lærer hvad det vil sige at deltage i et demokrati og om rettigheder og pligter. Dagen her gør det konkret, og de oplever hvad politik kan bruges til. Vi vil arbejde videre i klassen, siger Susanne Jørgensen der vil spørge om eleverne kan låne powerpoints ene fra dagen og bruge dem når de skal gennemgå f.eks. de politiske udvalg og kommunens organisationsplan for de andre på årgangen. Politikerne fra SF over S og V til DF er glade for at de unge vil lege politikere for en dag. De skal lære om demokratiet fordi det er basis for hele vores samfund. Det er så spændende at være med til og se den udvikling der sker med dem bare på en dag. De får en helt anden forståelse for hvordan politiske beslutninger bliver til. De bliver nok forvirrede, men de kommer hjem med en helt anden forståelse, siger Anja Kongsdal, valgt for V. 14 af de tyve elever tog ordet på byrådsmødet, og da de var nået til punkt 11 ud af 17, var mødet gået ti minutter over tiden. Borgmesteren valgte at afbryde så eleverne kunne nå deres busser hjem. Men inden da sagde han: I skal ikke sætte jeres eget lys under en skæppe. Jeres engagement i dag, jeres måde at argumentere og reflektere på, kan fint måle sig med vores debatter på byrådsmøderne. aktuelt mob ning 1 MObNINg: EN KULTUR DER SKaL brydes Det er trivslen, forældre mere end noget er optaget af, når de skal forholde sig til deres børns liv i skolen. Det viser undersøgelser igen og igen. Forældrene er simpelthen optaget af, at deres børn har det godt så kommer læringen i anden række. Læringen er til gengæld det, lærerne er mest optaget af for dem er det ikke nogen trøst, at børnene har det godt, hvis de ikke lærer noget. Men forældre og lærere er fuldstændig på linje i ønsket om at slippe af med mobning. For mobning er en plage, som både ødelægger hverdagen for mange børn og undergraver læringen. Derfor er der god grund til at gå sammen mod mobningen og finde fælles løsninger. Hæftet er tænkt som redskab for den voksne, der gerne vil gøre noget for at forbedre trivslen på skolen. Det kan være læreren eller lærerne, det kan være skolelederen, det kan være forældre i og uden for skolebestyrelsen. Men det kan også være skolens nye nøglepersoner, trivselsambassadørerne, som er forældre der har påtaget sig at være igangsættere af aktiviteter, der fremmer følelsen af fællesskab, netværk mellem hjemmene og meget andet. ObS ObS ObS - spar 50% Medlemspris: kr. 27,- Ikke-medlemspris: kr. 40,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Mobning: En kultur der skal brydes Stine Jacque Jensen tog ordet flere gange i byrådssalen. Hun blev forbavset over at emner kunne diskuteres så nuanceret. Det var faktisk ret fedt at få lov at tale ud og at blive lyttet til. De vigtigste emner var snerydning og kantiner, for dem har jeg selv været med til at diskutere. Men det hele er vigtigt. Foto: Ole Friis. Telefon SKOLEBØRN NR

18 SKOLE Og FORæLDRES LaNDSMøDE AF CLAUS ENGELUND Ny NæSTFORMaND Og INDbyDELSE TIL at DELTagE I Ny NORDISK SKOLE På landsmødet den november 2011 fik Skole og Forældre ny næstformand da den hidtidige næstformand Jens Darket ikke genopstillede. Ny næstformand blev Mette With Hagensen, mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem og instruktør. Jeg ser især frem til at tegne foreningen indadtil og til arbejde for at flere forældre i den danske folkeskole finder ud af at Skole og Forældre er deres forening. Det er i Skole og Forældre at de kan få gode råd, vejledning om skolebestyrelsesarbejdet og danne netværk med andre aktive og interesserede forældre, siger Mette With Hagensen der har tre børn i folkeskolen. Af de 21 pladser i hovedbestyrelsen skulle de 13 genbesættes. Valget tilførte hovedbestyrelsen 6 nye medlemmer. Skole og Forældres landsmøde fik også besøg af den nye børne- og undervisningsminister, Christine Antorini. Hovedpunkterne i ministerens tale var dels en invitation til at deltage i ministerens projekt Ny Nordisk Skole, der skal levere de fremtidige sigtelinjer for folkeskolen, dels en opfordring til at komme med forslag til konkrete forsøgsprojekter der kan sættes i gang med det samme. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini inviterede Skole og Forældre til at deltage i projektet Ny Nordisk Skole. Foto: CE. arbejdsprogrammet Arbejdsprogrammet blev efter forslag fra hovedbestyrelsen mindre detaljeret end tidligere. Det udpeger nu to fyrtårne for foreningens arbejder og specificerer for 2012 følgende opgaver: 18 SKOLEBØRN NR

19 Søjle 1: Skolebestyrelsen er vigtig for skolen I folkeskoleloven får skolebestyrelsen tildelt en række arbejdsopgaver og pligter. Skolebestyrelsesmedlemmerne må imidlertid have redskaber, som sikrer, at de kan leve op til disse arbejdsopgaver og pligter. I 2012 vil Skole og Forældre: videreudvikle som et arbejdsredskab for alle skolebestyrelser og introducere brugen af dette redskab til alle landets skolebestyrelser videreudvikle den påbegyndte wiki på hjemmesiden og i skolebestyrelse.net, så den kommer til at rumme flere arbejdsredskaber og eksempler på god praksis for skolebestyrelserne afholde medlemskurser om skolebestyrelsens arbejde i samtlige regioner Søjle 2: Forældre er en resurse for deres børns læring Det er veldokumenteret i international og dansk forskning, at forholdene i elevens hjem har meget stor betydning for dennes udbytte af skolen. Elevernes udbytte af undervisningen kan derfor øges, såfremt forældrene får redskaber i hånden, som sætter dem i stand til at støtte deres børns læreprocesser. I 2012 vil Skole og Forældre: udvikle og finde finansiering til en strategi, som sikrer, at ALLE forældre sættes i stand til at medvirke til at øge deres børns udbytte af skolen Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand Fra 2 haner samtidig! Meget sikre skole-løsninger hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen Fyrrebakken Morud Tlf Fax Mobil Meget høj kapacitet kan klare et stort pres på kort tid Direkte fra hanen 100% gennemstrømskøler Ingen risiko for bakterieudvikling ingen skjult vandtank i anlægget Minimal vedligeholdelse ingen rensninger eller skift af filtre Meget billig i drift ingen udgifter til serviceaftale lavt strømforbrug Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) VA-godkendte opfylder danske lovkrav SKOLEBØRN NR

20 SIKKER INTERNET DAG FEBRUAR KORT NyT SIKKER INTERNET DAG FEBRUAR SæT SPOT PÅ SIKKER INTERNET Dag Den 7. februar 2012 er det Sikker Internet Dag. Årets tema er Connecting Generations og sloganet lyder: Udforsk den digitale verden sammen og sikkert. Sikker Internet Dag bliver fejret i mere end 70 lande med mange aktiviteter. I Danmark er der en stærk tradition for at have mange forskellige arrangementer, aktiviteter og konkurrencer både på nettet og på skoler, biblioteker, i virksomheder, forretninger, foreninger og i frivillige organisationer. Den overordnede målsætning for dagen er at skabe rum for at unge får det optimale ud af deres digitale hverdag og bliver udstyret med kompetencer, der gør dem til vindere i en digital tidsalder. Dette kræver, at de voksne, der sætter rammerne for det digitale ungdomsliv, kan se potentialet i en hverdag med venskaber i netværk, digital kommunikation og underholdning. Og det kræver, at de unge selv går praktisk i dybden med mulighederne. De unge er de bedste til at se potentialet i medierne, mens vi voksne er bedst til at se konsekvenserne. Så hvorfor ikke mødes på midten? Dette gøres på Sikker Internet Dag 2012, hvor ambitionen er at NyT ONLINE SaMaRbEjDSvæRKTøj TIL SKOLEbESTyRELSER Brug - og gør din skolebestyrelse stærkere. Skole og Forældre lancerer nyt samarbejdsværktøj. Din skolebestyrelse kan bruge samarbejdsværktøjet i skolebestyrelsens daglige arbejde. Her kan I mødes, dele filer, sende beskeder og debattere. TvæRgÅENDE NETvæRK Ud over det daglige arbejde i skolebestyrelsen findes der også en række tværgående netværk på Skolebestyrelse.net. En type netværk samler alle skolebestyrelsesformænd i hver kommune netværkene er oprettet. Der er også frivillige emnebaserede netværk, eksempelvis om inklusion og sikker skoletrafik. Disse netværk giver fantastiske muligheder for en erfaringsudveksling, som ikke har været tilgængelige for skolebestyrelsesmedlemmer før. SKOLE Og FORæLDRES MEDLEMMER Medlemmer af Skole og Forældre får en stor værktøjskasse med relevante værktøjer for skolebestyrelser bl.a. en interaktiv årsplan, en udvidet opslagsbog og anmeldelse AF SOLVEIG GAARSMAND anerkendende ELEvSaMTaLER Elevinddragelse, fremtidsplanlægning og forebyggelse af frafald i uddannelse Men har I da slet ikke noget godt at sige om Lucas? Det kunne være sagt af mange forældre, når læreren har sluttet sin talestrøm om deres barn i en skole/hjemsamtale. Ikke sjældent er barnet selv til stede, mens lærerens kritik af opførsel og faglig indsats har haglet ned over barnet. Det er en temmelig ubehagelig oplevelse for såvel barn som forældre, når en lærers syn på en elev er præget af at have fokus på elevens svage sider frem for elevens stærke sider. Og den negative kritik er tilmed skadelig i forhold til at bringe eleven i en gunstig læringssituation og i forhold til at føle trivsel og tillid til den voksne. Eleven føler sig ikke værdsat eller anerkendt, når en lærer kun kan se fejl og mangler. Nu er der kommet en bog, som viser vejen ud af sådanne ukonstruktive monologer og frem til anerkendende elevsamtaler. Den fortæller, hvor vigtig den anerkendende tilgang er for elevens motivation. Målet er at skabe tillid mellem lærer og elev, så eleven kan opnå større faglig succes og trivsel i skolen. Den teoretiske baggrund for anerkendende elevsamtaler skal findes i Appreciative Inquiry, løsningsfokuseret coaching og Positiv Psykologi. Selve værdigrundlaget er at se på den enkeltes styrker frem for svagheder. Metoden er anerkendende elevsamtaler. Hensigten er at skabe personlig udvikling til at være offensiv frem for defensiv i forhold til at mestre livet, træffe de rig- 20 SKOLEBØRN NR

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter.

Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter. Skolebestyrelsens årsberetning 2012. Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter. Hvad skal vi? Det er skolebestyrelsens

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kære forældre. Hermed lidt informationer fra 3-Stammen.

Kære forældre. Hermed lidt informationer fra 3-Stammen. Nyhedsbrev dec 2014 Kære forældre Hermed lidt informationer fra 3-Stammen. Personale I Gårdhaven siger vi farvel til Anne 31.12.14. Annes sygevikariat for Caroline slutter 1/12, men hun fortsætter måneden

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Velkommen i skolebestyrelsen. 21. januar 2017

Velkommen i skolebestyrelsen. 21. januar 2017 Velkommen i skolebestyrelsen 21. januar 2017 Hvem er jeg? Mette With Hagensen Landsformand I Skole og Forældre skolebestyrelsesmedlem på mine børns skole siden 2006 Gymnasielærer Leverandør af 3 børn til

Læs mere

Forældre på Billesborgskolen

Forældre på Billesborgskolen Forældre på Billesborgskolen Vi er glade for det gode samarbejde med jer forældre. I bakker lærere og skole op og lever med i skolens hverdag. Når skole og hjem står sammen om opgaven med at give barnet

Læs mere

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd Danske Skoleelevers tilbud til elever og elevråd 1 DANSKE SKOLEELEVER Hvem er vi? Danske Skoleelever, DSE, er en organisation for dig! DSE har fokus på elever, skole og uddannelse. Vi kæmper for at sikre

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl. 18.30-21.

Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl. 18.30-21. Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl. 18.30-21.30 i Samlingssalen på Lønborgvej 53, Tarm Nu skal der vælges ny skolebestyrelse

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling 2010.03.31. Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed.

Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling 2010.03.31. Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed. Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling 2010.03.31. Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed. Ligger den mellem Sofienlundskolen og Jacksons Five, som de skildrede i årets musical

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850 REFERAT af åbent bestyrelsesmøde tirsdag den 11. marts 2008. I mødet deltog følgende: Dynes Skovkjær Sand (skoleleder deltog fra kl. 18.20), Ole Pedersen, pædagog (deltog ikke under punkt 6 og 7), Helle

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Rundbold med hjelm og handsker

Rundbold med hjelm og handsker S k o le o g fo re n in g s liv i b e v æ g e ls e Rundbold med hjelm og handsker Dansk Softball Forbund er et af de forbund, der har set den nye folkeskole lov som en mulighed for at lave en særlig satsning

Læs mere

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1 SFO Bladet SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1 Kære børn og forældre i SFO Buddinge Så er vi i gang med sidste SFO måned for 3. klasserne, inden de skal starte i klubben 1. juni. 2. klasserne får lov at komme

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Sønderslev Klimaudfordring

Sønderslev Klimaudfordring Sønderslev Klimaudfordring Antal spillere: Ca. 10 Alder: Fra 12 år Varighed: 1-2 timer. Aftales inden spillets start. Indhold Spilleregler Bykort (spilleplade) 10 stk. boligkort 10 stk. personkort Liste

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Velkommen til et nyt skoleår!

Velkommen til et nyt skoleår! Velkommen til et nyt skoleår! August betyder skolestart, og med dette nyhedsbrev vil Skoleafdelingen byde velkommen til alle elever og forældre. Vi er glade for, at I har valgt, at jeres børn skal gå i

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 21+22 2013. Grundlovsdag 5. juni!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 21+22 2013. Grundlovsdag 5. juni! Fælles info Grundlovsdag 5. juni! Denne dag holder både skole og SFO lukket! Så god grundlovsdag til jer alle! Personalet i SFO Afslutningsfest for vores 2. klasser -en opgave for børn, forældre og ansatte

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015 Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015 Til alle forældre med børn på Elev Skole. Vi kan så småt skimte sommerferien i det fjerne, men inden vi når dertil et længere nyhedsbrev med stort og småt fra Elev Skole.

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Fra 1. august og et halvt år frem har vi været så heldige at få tilbudt gratis ansættelse af en studerende fra den Pædagogiske Assistent Uddannelse

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hoven Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 18-3-2013

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hoven Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 18-3-2013 UMV Sådan! Dato: 18-3-2011 Undervisningsmiljøvurdering for Hoven Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 18-3-2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel

Læs mere

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet.

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet. NEDSKÆRING Varighed: 6 lektioner Klassetrin: 8.- gymnasiale uddannelser Kan med fordel spilles på tværs af klasser SYNOPSIS er et rollespil, hvor spillerne udgør et byråd. Kommunens budget er overskredet,

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten udgør Holbæk Kommunes styringsgrundlag for den kommunale folkeskole. Vedtægt og bilag bygger på Folkeskolelovens

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1 SFO Bladet SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1 Kære børn og forældre i SFO Buddinge Rigtig glædelig efterår det er nu, man skal gennemgå børnenes garderober, og sikre sig, at regntøjet og gummistøvlerne

Læs mere

Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015

Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015 Bilag 6: Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015 Skolebestyrelsen i skoleåret 2014/15: Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen vælges fire år ad gangen, mens elev- og lærerrepræsentanterne

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere)

Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Den 21. november 2010 blev der holdt et møde i den gamle gymnastiksal her på skolen. Vi skulle stifte en andelsforening. Og hvorfor

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Hermed følger det første forældrebrev i 2014. Selv om vores ambition er, at forældre-brevet udsendes en gang månedligt, kan indholdet være så begrænset, at en enkelt måned udgår Dette var

Læs mere

undervisningsmiljø i folkeskolen

undervisningsmiljø i folkeskolen dcum.dk undervisningsmiljø i folkeskolen opgaver for ledelse og bestyrelse 3 Undervisningsmiljø i folkeskolen Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, udgiver dette materiale for at give en nem og hurtig

Læs mere

Temauge og karakterer

Temauge og karakterer Kildeskolenyt! Temauge og karakterer I starten af november måned afholdt vi en temauge, der i år handlede om klodens klima. Ugen var fyldt med så mange opdagelser, at der blev skrevet en særudgave af Kildeskolenyt

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Dialogmøde 22. maj Dagsorden

Dialogmøde 22. maj Dagsorden Dialogmøde 22. maj 2012 Dagsorden Årsberetning for 2011. Oplæg vedr. forældrenes rolle i forhold til trivsel og læring. Fri debat og konkrete forslag til, hvorledes vi som forældre kan/skal bidrage til

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 05-juni-2002 Starttidspunkt for møde: Kl. 8.15 Sluttidspunkt for møde: Kl. 12.00 Mødested: Udvalgsværelse 2 Udsendelsesdato: 31-05-2002 Afbud fra: Steen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

Indledning... 2. Velkommen til Malene... 3. Skolens principper... 3. Høringer og høringssvar... 3

Indledning... 2. Velkommen til Malene... 3. Skolens principper... 3. Høringer og høringssvar... 3 Skolebestyrelsens årsberetning Marts 2012 Indledning Endnu et år gået, meget er sket i verden og ikke mindst på Blicherskolen. Skolebestyrelsens valgperiode er gået ind i 2. år, og vi nye har nu et bedre

Læs mere