Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 2. udgave Maj 2012
|
|
- Oliver Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 2. udgave Maj 2012
2 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2012
3 Titel : Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Rapport kategori : Kontrolmanual Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\438\01\FAU GM\2012\3. Møde 2012\KM brændværd 2. udgave Finale.doc Sagsnavn : FAU GM ISBN :
4 Kontrolmanual 2. udgave 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Indledning Formål Gyldighedsområde Opbygning af kontrolmanual Ikrafttræden Revision Definitioner Månedlig allokering af brændværdi i distributionsnettet Krav til nøjagtighed Brændværdibestemmelse i indfødningspunkt Allokering af brændværdi i distributionsnet Distributionsnet med ét indfødningspunkt Distributionsnet med flere indfødningspunkter Eksempler Distributionsnet med ét indfødningspunkt Distributionsnet med flere indfødningspunkter Årlig kontrol af allokeret brændværdi Net med ét indfødningspunkt Net med flere indfødningspunkter Procedure Korrigerende handling Referencer Bilag 1 Baggrund Introduktion Status primo Afgrænsning Problemstillinger Ringforbindelser Tidsforskydning... 21
5 Kontrolmanual 2. udgave 2 Atypisk forbrug Bilag 2 Datagrundlag... 29
6 Kontrolmanual 2. udgave 3 1 Forord Denne kontrolmanual danner grundlag for fastsættelse og kontrol af afregningsbrændværdi, som foretages af naturgasdistributionsselskaberne i Danmark. Manualen er udarbejdet i foråret 2010 af en arbejdsgruppe under Fagudvalg for Gasmåling (FAU-GM). Arbejdsgruppens medlemmer var: John B. Siemonsen, HMN Naturgas Mads Nørager, HMN Naturgas Pernille H. Resen, DONG Energy Niels K. Mortensen, Naturgas Fyn Jesper Bruun, Energinet.dk P. Claudi Johansen, DANAK Leo van Gruijthuijsen, DGC Herudover deltog professor civ. ing. Henrik Spliid, Danmarks Tekniske Universitet. I udgave 2 (2012) er kravet til nøjagtighed i afsnit 3.1 blevet præciseret. Selskab Gasforsyningen - DONG Energy Kraftværksvej Fredericia Tlf.: HMN Naturgas Gladsaxe Ringvej Søborg Tlf.: Naturgas Fyn Ørbækvej Odense SØ Tlf.: Naturgas Net Gasværksvej Aalborg Tlf.:
7 Kontrolmanual 2. udgave 4 2 Indledning 2.1 Formål Denne kontrolmanual beskriver kvalitetssystemet, der skal sikre, at distributionsselskaberne overholder distributionsbetingelser for allokering af brændværdi. Energiforbruget hos den enkelte kunde beregnes med udgangspunkt i det målte gasvolumen og afregningsbrændværdien for området, hvor kunden aftager gas. Naturgasdistributionsselskabernes kvalitetssystem for gasmåling sikrer, at måleudstyr, der anvendes som grundlag for bestemmelse af gasvolumen, opfylder myndighedernes krav med hensyn til nøjagtighed og kontrol /1/. Der findes ikke tilsvarende myndighedskrav for allokering af brændværdi. Området reguleres derfor gennem selskabernes distributionsbetingelser. 2.2 Gyldighedsområde Denne kontrolmanual finder anvendelse på allokering af brændværdi i distributionsnettet med henblik på bestemmelse af afregningsbrændværdi. Anvendelse i forbindelse med overvågning af konverteringsfejl er beskrevet i /2/. Allokering af brændværdi i transmissionsnettet er ikke omfattet af bestemmelserne i kontrolmanualen. 2.3 Opbygning af kontrolmanual Denne kontrolmanual består af to dele: afsnit 3 beskriver den månedlige allokering af brændværdi til afregning. afsnit 4 beskriver kontrolmetoden, der skal sikre, at nøjagtighedskravet i distributionsbetingelserne er overholdt. Nøjagtighedskravet gælder for afregningsbrændværdien på årsbasis. Derfor udføres kontrollen én gang årligt.
8 Kontrolmanual 2. udgave Ikrafttræden Ikrafttræden af kontrolmanualen sker på baggrund af gasselskabernes godkendelse af kontrolmanualen på FAU-GM møde 3/2012 den 14. juni Manualen træder dog tidligst i kraft hos det enkelte gasselskab, når der i selskabets distributionsbetingelser er tilføjet bestemmelser vedr. allokering af brændværdi. 2.5 Revision Fagudvalget for Gasmåling vurderer en gang årligt, om der skal ske opdatering af manualen. Vedligeholdelse af manualen påhviler Dansk Gasteknisk Center. 2.6 Definitioner Afregningsbrændværdi: brændværdi der anvendes af distributionsselskabet til omregning af den leverede naturgasmængde i m 3 (i normaltilstand = 0 C og 1013 mbar; betegnelse m 3 n) til energi i kwh ø (øvre brændværdi). Afregningsbrændværdien anvendes overfor alle aktører i markedet. Afregningsvalide data: data som er endelig gennemgået og eventuelt korrigeret med henblik på afregning. Allokering af brændværdi: fastlæggelse af afregningsbrændværdien for et bestemt net. BNG (bionaturgas): biogas der er opgraderet med henblik på at opfylde kvalitetskriterierne for naturgas BNG målerpunkt: punkt hvor BNG fysisk leveres til distributionsnettet Forbrugssted: alle målersteder som har samme forbruger som juridisk ejer og som befinder sig på ét matrikelnummer eller på flere matrikler med skelfællesskab. Målerstedet er det punkt, hvor gasmåleren fysisk er placeret, og hvor naturgassen bliver leveret til forbrugeren fra distributionsnettet. Indfødningspunkt: punkt hvor naturgas leveres ind i distributionsnettet fra transmissionsnettet eller lokale gasproduktionsanlæg, dvs. et overgangspunkt eller BNG målerpunkt. Interregionalt overgangspunkt: punkt hvor ejerskabet til naturgasledningen skifter mellem to distributionsselskaber
9 Kontrolmanual 2. udgave 6 Load factor: forhold mellem årsforbrug og maksimalt timeforbrug for et forbrugssted. Normalt gasforbrug: gasforbrug som afspejler det typiske forbrugsmønster for den pågældende kundekategori. I denne kontrolmanual anses gasforbruget for normalt, når load factor er større end 200. Overgangspunkt: punkt hvor transporten af naturgas gennem transmissionssystemet ophører, og naturgassen leveres til transportkunden ved udgangsventilen på gasmålesystemet placeret i den for den relevante transport anvendte måler- og regulatorstation, og hvor ejerskabet til naturgasledningen overgår fra transmissionsselskabet til distributionsselskabet
10 Kontrolmanual 2. udgave 7 3 Månedlig allokering af brændværdi i distributionsnettet 3.1 Krav til nøjagtighed Den maksimalt tilladelige fejl på afregningsbrændværdien er +2 % på årsbasis. Dette krav gælder for kunder med et normalt gasforbrug. Kravet er fastlagt af distributionsselskaberne på baggrund af en vurdering af, hvad der er teknisk muligt og økonomisk hensigtsmæssigt ved realistiske scenarier for gaskvalitet, se Bilag 1. Usikkerheden på brændværdimåling (eller beregning i transmissionsnettet) indgår ikke i vurderingen af, om kravet er overholdt. Af denne grund skal måleusikkerheden være lille i forhold til den maksimalt tilladelige fejl. Der stilles krav om en maksimal måleusikkerhed på ± 0,5 %. Dette kan overholdes ved anvendelse af gaskromatograf - se Kontrolmanual for GC er på naturgasnettet /4/. Der stilles ikke krav til tilladelige fejl på afregningsbrændværdien hos kunder, som afvikler årsforbruget på få timer (atypisk forbrug). Eventuelle fejl hos disse kunder forventes at udjævne sig over flere år (se Bilag 1). 3.2 Brændværdibestemmelse i indfødningspunkt For hvert indfødningspunkt i distributionsnettet bestemmes brændværdien på døgn- og månedsbasis. Kun brændværdien på månedsbasis anvendes til afregning. Månedsværdien beregnes som middelværdi af døgnværdierne # (1) eller som flowvægtet middelværdi af døgnværdierne # (2). Flowvægtning skal anvendes, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre balance i energiflowet til/fra systemet. H m n H i i= = 1 n (1) H n i= m = n H i Vi 1 (2) i= 1 V i # Eller timeværdier, hvis disse er tilgængelige
11 Kontrolmanual 2. udgave 8 hvor H m = brændværdi på månedsbasis H i, V i = brændværdi og gasvolumen på døgnbasis # n = antal dage pr. måned ## Brændværdibestemmelse i overgangspunkter mellem transmissionsnet og distributionsnet udføres af transmissionsselskabet jf. Regler for Gastransport /3/. Brændværdibestemmelse i øvrige indfødningspunkter (fx lokale gasproduktionsanlæg) udføres af distributionsselskabet. Det anvendte udstyr til brændværdibestemmelse skal overholde kravene i Kontrolmanual for GCer på naturgasnettet /4/. I et interregionalt overgangspunkt kan den allokerede brændværdi (se afsnit 3.3) overdrages fra det distributionsselskab der afgiver gas til distributionsselskabet der modtager - alternativt kan der udføres en lokal brændværdibestemmelse. En evt. lokal brændværdibestemmelse udføres af distributionsselskabet, der ejer gasmålesystemet. Til flowvægtning af brændværdier anvendes ikke nødvendigvis afregningsvalide data. De anvendte flowdata skal have en nøjagtighed bedre end ±10 % på døgnbasis. 3.3 Allokering af brændværdi i distributionsnet Allokering af brændværdi udføres af distributionsselskabet /5/ efter følgende principper: Distributionsnet med ét indfødningspunkt I distributionsnet med ét indfødningspunkt anvendes den afregningsvalide brændværdi, der er bestemt for overgangspunktet mellem transmissionsnet og distributionsnet, undtagen i følgende tilfælde: a) Når der på et forbrugssted er installeret af distributionsselskabet godkendt udstyr til brændværdibestemmelse, anvendes den lokalt bestemte brændværdi. b) Distributionsnettet opdeles i zoner, når der lokalt i nettet bestemmes en brændværdi, der er repræsentativ for et større område. Zonen ## Eller antal timer pr. måned ved anvendelse af timeværdier
12 Kontrolmanual 2. udgave 9 nedstrøms for målepunktet tildeles den afregningsvalide brændværdi i målepunktet. Det anvendte udstyr til brændværdibestemmelse skal opfylde de krav, der er nævnt i afsnit Distributionsnet med flere indfødningspunkter I net med flere indfødningspunkter skal distributionsselskabet dokumentere hver måned, hvilken gaskvalitet kunden har modtaget. Måden at gøre dette på vil afhænge af den konkrete situation. For eksempel vil en flowmåling i nettet i visse situationer være tilstrækkelig som dokumentation for, at en gruppe kunder altid har modtaget gas fra et bestemt indfødningspunkt. Distributionsselskabet kan vælge at installere udstyr til brændværdibestemmelse, der ikke opfylder de i afsnit 3.2 nævnte krav, hvis dette er tilstrækkeligt for at dokumentere, at en kunde har modtaget gas fra et bestemt indfødningspunkt. I dette tilfælde afregnes kunden efter den gennemsnitlige brændværdi i indfødningspunktet. Når der på et forbrugssted er installeret udstyr til brændværdibestemmelse, der opfylder de i afsnit 3.2 nævnte krav, afregnes forbrugsstedet efter den lokalt bestemte brændværdi. Hvis det for dele af et net ikke kan dokumenteres, hvilken gaskvalitet kunderne har modtaget, bestemmes afregningsbrændværdien på følgende måde: der beregnes en flowvægtet brændværdi på månedsbasis for den pågældende del af nettet. I beregningen skal indgå alle kendte bidrag, dvs. flow og brændværdi i indfødningspunkter til nettet samt flow og brændværdi på forbrugssteder, hvor gaskvaliteten er kendt. For årsaflæste kunder kan flowet bestemmes ved hjælp af en skabelon. afregningsbrændværdien svarer til ovennævnte gennemsnit, hvis forskellen mellem gennemsnitsværdien og den laveste månedsbrændværdi pr. indfødningspunkt er mindre end 2%. Der afregnes efter den laveste månedsbrændværdi pr. indfødningspunkt med et tillæg på (2 s) %, såfremt spredningen er mindre end 2 %. Ellers afregnes efter den laveste månedsbrændværdi.
13 Kontrolmanual 2. udgave 10 Spredningen (i procent af månedsbrændværdien) beregnes ud fra brændværdi på døgnbasis: Hi H 100 i= 1 s = H m 2 n π n m (3) hvor H i = brændværdi på døgnbasis H m = brændværdi på månedsbasis n = antal dage pr. måned Distributionsselskabet bør forsøge at undgå forskelle større end 2 %. Det kan fx gøres på følgende måde: Opdele nettet, så der forsyningsmæssigt kun bliver ét indfødningspunkt Tilføje flere målepunkter, så nettet kan betragtes som flere zoner Reducere brændværdien for gassen med den største brændværdi eller hæve brændværdien for gassen med den laveste brændværdi ved blanding med andre gasser. Indføre quality tracker for bestemmelse af brændværdi. Den optimale løsning vil afhænge af den konkrete situation. 3.4 Eksempler Distributionsnet med ét indfødningspunkt a) Ingen lokal brændværdibestemmelse (se afsnit 3.3.1) indfødningspunkt 12,0 kwh/m3 Afregningsbrændværdi = 12,0 kwh/m 3 n for alle kunder b) Lokal brændværdibestemmelse på forbrugssted (se afsnit 3.3.1a) indfødningspunkt 12,0 kwh/m3 GC på anlæg 11,9 kwh/m3 Afregningsbrændværdi = 11,9 kwh/m 3 n for forbrugssted; 12,0 kwh/m 3 n for øvrige kunder
14 Kontrolmanual 2. udgave 11 c) Lokal brændværdibestemmelse i nettet (se afsnit 3.3.1b) indfødningspunkt 12,0 kwh/m3 zone 1 GC i net zone 2 11,9 kwh/m3 Afregningsbrændværdi = 12,0 kwh/m 3 n opstrøms for GC (zone 1); 11,9 kwh/m 3 n nedstrøms for GC (zone 2) Distributionsnet med flere indfødningspunkter a) Ingen lokal brændværdibestemmelse, ingen dokumentation for modtagen gaskvalitet (se afsnit 3.3.2) indfødningspunkt m3 12,0 kwh/m3 indfødningspunkt m3 11,4 kwh/m3 Middelværdi = ( ,4) / 3000 = 11,6 kwh/m 3 n. Laveste månedsbrændværdi pr. indfødningspunkt = 11,4 kwh/m 3 n. Forskellen mellem middelværdien og den laveste månedsbrændværdi pr. indfødningspunkt er mindre end 2 %, så der afregnes efter middelværdien = 11,6 kwh/m 3 n. b) Ingen lokal brændværdibestemmelse, ingen dokumentation for modtagen gaskvalitet (se afsnit 3.3.2) indfødningspunkt m3 12,0 kwh/m3 indfødningspunkt m3 11,3 kwh/m3 Middelværdi = ( ,3) / 3000 = 11,53 kwh/m 3 n. Laveste månedsbrændværdi pr. indfødningspunkt = 11,3 kwh/m 3 n. Forskellen mellem middelværdien og den laveste månedsbrændværdi pr. indfødningspunkt er større end 2 %, så der afregnes efter den laveste månedsbrændværdi pr. indfødningspunkt med et tillæg på (2 s) %. Eksempel 1: 15 dage med brændværdi = 11,2 kwh/m 3 n + 15 dage med brændværdi = 11,4 kwh/m 3 n. Spredning s = 1,1 %. Afregningsbrændværdi = 11,3 ( ,1) / 100 = 11,4 kwh/m 3 n. Eksempel 2: 15 dage med brændværdi = 11,0 kwh/m 3 n + 15 dage med brændværdi = 11,6 kwh/m 3 n. Spredning s = 3,3 %.
15 Kontrolmanual 2. udgave 12 Spredningen er større end 2 %, så der afregnes efter den laveste månedsbrændværdi pr. indfødningspunkt = 11,3 kwh/m 3 n. c) Ingen lokal brændværdibestemmelse (se afsnit 3.3.2) indfødningspunkt m3 12,0 kwh/m3 zone m3 600 m3 zone m3 zone m3 indfødningspunkt m3 11,4 kwh/m3 Zone 1 og 2: dokumentation for modtagen gaskvalitet. Afregningsbrændværdi hhv. 12,0 og 11,4 kwh/m 3 n. Zone 3: ingen dokumentation for modtagen gaskvalitet. Gennemsnitlig brændværdi = (600 12, ,4) / 1100 = 11,73 kwh/m 3 n; laveste månedsbrændværdi pr. indfødningspunkt = 11,4 kwh/m 3 n. Forskellen mellem middelværdien og den laveste månedsbrændværdi er større end 2 %. Afregningsbrændværdi = laveste månedsbrændværdi + (2 - s) % = mellem 11,4 og 11,63 kwh/m 3 n afhængig af spredning i indfødningspunkt 2. d) Lokal brændværdibestemmelse på forbrugssted (se afsnit 3.3.2) indfødningspunkt m3 12,0 kwh/m3 zone m3 600 m3 zone m3 forbrugssted 1000 m3 lokal brændværdi 11,6 kwh/m3 zone m3 Forbrugssted: afregningsbrændværdi = 11,6 kwh/m 3 n; indfødningspunkt m3 11,4 kwh/m3 Zone 1 og 2: dokumentation for modtagen gaskvalitet. Afregningsbrændværdi hhv. 12,0 og 11,4 kwh/m 3 n. Bemærk at afregningsbrændværdien i zone 2 ikke korrigeres for energiforbruget på forbrugssted med lokal brændværdibestemmelse, fordi zonen betragtes som et net med ét indfødningspunkt. Zone 3: ingen dokumentation for modtagen gaskvalitet. I overgangspunktet mellem zone 2 og 3 beregnes brændværdien ud fra alle kendte bidrag, dvs. flow og brændværdi i indfødningspunkt 2 og på forbrugssted med lokal brændværdibestemmelse.
16 Kontrolmanual 2. udgave 13 Flowvægtet brændværdi i overgangspunktet = ( , ,6) / 1000 = 11,2 kwh/m 3 n. Gennemsnitlig brændværdi i zone 3 = (600 12, ,2) / 1100 = 11,63 kwh/m 3 n = laveste månedsbrændværdi + 3,9 %. Afregningsbrændværdi = mellem 11,2 og 11,42 kwh/m 3 n afhængig af spredning i indfødningspunkt 2. e) Lokal brændværdibestemmelse i nettet (se afsnit 3.3.2) zone 3 indfødningspunkt m3 12,0 kwh/m3 zone 1 11,8 zone 2 kwh/m3 indfødningspunkt m3 11,4 kwh/m3 Der er et netto flow fra zone 1 og zone 2 til zone 3. Zone 1 afregnes efter brændværdien for indfødningspunkt 1 = 12,0 kwh/m 3 n. Zone 2 afregnes efter brændværdien for indfødningspunkt 2 = 11,4 kwh/m 3 n, og zone 3 efter den lokalt bestemte brændværdi = 11,8 kwh/m 3 n.
17 Kontrolmanual 2. udgave 14 4 Årlig kontrol af allokeret brændværdi Kontrol af allokeret brændværdi skal sikre, at afregningsbrændværdien er indenfor de tilladte grænser for kunder med et normalt forbrug. Der tages højde for tilfældige fejl som følge af variationer i brændværdi kombineret med tidsforskydning og variationer i kundens forbrugsmønster. Der tages ikke højde for måleusikkerhed. 4.1 Net med ét indfødningspunkt Kontrol af allokeret brændværdi bygger på de følgende principper: Fejl på månedsbasis kan ikke undgås, men fejlen udjævnes over tid. Der beregnes derfor en flowvægtet fejl på årsbasis. Der kan opstå fejl, fordi den allokerede brændværdi er beregnet for indfødningspunktet, og gassen er undervejs fra indfødningspunktet til kunden i op til flere dage. Herudover kan der opstå fejl, fordi den allokerede brændværdi er vægtet med flowet i indfødningspunktet, men kunden har et andet forbrugsmønster. Dette er i høj grad tilfældet for kunder, som bruger gas i relativt få timer. Kontrollen udføres én gang årligt for en repræsentativ gruppe timeaflæste kunder med load factor i interval (Bilag 1 og 2). Det afregnede energiforbrug på årsbasis beregnes som 12 Q = H V (4) afregnet m= 1 m m hvor H m = afregningsbrændværdien på månedsbasis (kwh/m 3 n) V m = kundens gasforbrug på månedsbasis (m 3 n) Kundens faktiske energiforbrug beregnes som 365 Q = H V (5) faktisk i= 1 i i hvor H i = brændværdien for den modtagne gas på døgnbasis (kwh/m 3 n). Brændværdien hos kunden på dag i svarer til brændværdien i indfødningspunktet på dag i - t. Tidsforskydning t er perioden hvor gassen er undervejs fra indfødningspunkt til kunde
18 Kontrolmanual 2. udgave 15 V i = kundens gasforbrug på døgnbasis (m 3 n) = H Vref H V ref = gasforbrug for reference scenarie H ref = brændværdi for reference scenarie Afregningsfejlen beregnes som Q i ref afregnet faktisk Q = (6) Q Q faktisk For hver kunde findes den maksimale værdi af de fire afregningsfejl ved tidsforskydning t = 0, 2, 4 og 6 dage. Gennemsnittet af de maksimale afregningsfejl for gruppen af kunder med load factor i interval betragtes som udtryk for den maksimale afregningsfejl for alle kunder med normalt forbrug. 4.2 Net med flere indfødningspunkter I net med flere indfødningspunkter kan der forekomme en systematisk fejl, hvis brændværdien i ét indfødningspunkt er systematisk lavere end i de øvrige punkter. Ved allokering af brændværdi er der allerede taget højde for, at denne situation aldrig må give anledning til en fejl større end 2 %, idet der afregnes efter den laveste brændværdi pr. indfødningspunkt med et tillæg på maksimalt (2 - s) %. Det er således kun nødvendigt at udføre en kontrol, der tager højde for tilfældige fejl. Kontrol udføres for alle indfødningspunkter for sig på samme måde som for net med ét indfødningspunkt. 4.3 Procedure Den årlige kontrol af allokeret brændværdi udføres af DGC. Første kontrol udføres 12 måneder efter kontrolmanualen er trådt i kraft. Energinet.dk leverer brændværdien på døgn- og månedsbasis for alle M/R stationer i transmissionsnettet. Distributionsselskaberne leverer brændværdien på døgn- og månedsbasis for øvrige indfødningspunkter til deres net samt de allokerede brændværdier.
19 Kontrolmanual 2. udgave 16 Data sendes til DGC senest 10 arbejdsdage efter månedsskiftet. DGC rapporterer resultater til distributionsselskaberne senest 20 arbejdsdage efter afslutning af kontrolperioden. 4.4 Korrigerende handling Den beregnede fejl jf. afsnit 4.1 eller 4.2 skal være indenfor de grænser, der er tilladt i henhold til distributionsbetingelserne. Hvis ikke disse grænser overholdes, ændres frekvensen for kontrol af allokeret brændværdi i det pågældende net fra én gang årligt til hver måned, hvor man ser 12 måneder tilbage. Hvis den beregnede afregningsfejl fortsat er for stor over en periode på 6 måneder, skal distributionsselskabet udarbejde en plan for afhjælpning af fejlen.
20 Kontrolmanual 2. udgave 17 5 Referencer 1 BEK nr 1037 af 17/10/2006. Bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med måleudstyr, der anvendes til måling af forbrug af luftformig gas 2 Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr 3 Regler for Gastransport 4 Naturgasselskabernes kontrolmanual for GCer på naturgasnettet 5 Regler for Gasdistribution 6 Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet. DGC notat , oktober Import af gas fra Tyskland Konsekvenser for måling og afregning. DGC rapport, januar Skabeloner for gasforbrug hos små og mellemstore gaskunder. DGC projektrapport, december 2005.
21 Kontrolmanual bilag (til information) 18 Bilag 1 Baggrund Introduktion Status primo 2010 I løbet af de næste år forventes der at komme nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet. Det handler primært om tysk naturgas og biogas. Tysk gas kan blive importeret gennem grænsestationen i Ellund. På kort sigt forventes der kun mindre mængder, som hovedsagelig vil nå ud til gaskunderne i Sønderjylland. Efter en evt. kapacitetsudvidelse i Tyskland, kan der på længere sigt blive importeret større mængder gas, som bliver blandet med gas fra Nordsøen i Egtved. Den tyske gas har en varierende sammensætning og en brændværdi op til 11 % lavere end dansk Nordsø gas. Nybro Egtved Ellund Figur 1 Transmissionsnettet Til forskel for tysk naturgas, som kommer til Danmark gennem transmissionsnettet, vil biogas hovedsagelig blive introduceret i distributionsnettet. Tilsætning af biogas kan derfor give anledning til lokale gaskvalitetsvariationer. Der forventes to varianter: (1) biogas tilsat propan, dvs. en gas med samme brændværdi som dansk Nordsø gas, (2) biogas uden propan, dvs. en gas med ca. 10 % lavere brændværdi end dansk Nordsø gas. Ved begge varianter fjernes kuldioxid, vanddamp, svovlbrinte og ammoniak fra biogassen. Gasreglement A, Bilag 1A stiller krav til naturgaskvaliteten. Kravet omhandler dog udelukkende Wobbetal og andre parametre, som har sikkerhedsmæssig betydning. Brændværdivariationer på 10% eller mere er således tilladt iht. Gasreglementet, så længe kravet til Wobbetal overholdes.
22 Kontrolmanual bilag (til information) 19 Varierende gaskvalitet påvirker to opgaver, som udføres af distributionsbestemmelse: volumenmåling i normalkubikmeter og energibestemmelse på forbruget hos den enkelte forbruger. 1. Volumenmåling påvirkes af varierende gaskvalitet på alle installationer, hvor der anvendes konverteringsudstyr. I praksis er fejlen kun signifikant for tryk > 5 bar. 2. Energibestemmelse påvirkes, idet energimængden beregnes med udgangspunkt i det målte volumen og en afregningsbrændværdi for det område, hvor forbrugeren aftager gas. Varierende brændværdi medfører risiko for, at individuelle kunder aftager gas med en brændværdi, som afviger fra den fastsatte afregningsbrændværdi for deres område. Ad 1) Gasselskaberne er gennem leveringsbetingelserne forpligtet til at overholde en nøjagtighed på ± 3 % på volumenmåling, og Sikkerhedsstyrelsen har myndighedsansvaret for at sikre, at nøjagtighedskravet overholdes. Ad 2) I modsætning til volumenmåling har der på baggrund af den stabile gaskvalitet fra Nordsøen hidtil ikke været stillet krav til nøjagtigheden for energibestemmelse hos forbrugeren. Myndighedsansvaret blev først klarlagt ved et møde mellem Energinet.dk, Sikkerhedsstyrelsen og Energitilsynet i juni 2008, hvor Energitilsynet påtog sig myndighedsrollen på området. Energibestemmelse har indtil videre været meget nøjagtig, fordi brændværdien har været nærved konstant. Fastholdelse af den nuværende nøjagtighed på energibestemmelsen ved større variationer i gaskvaliteten er urealistisk. Afgrænsning Denne kontrolmanual er begrænset til nøjagtighed på energibestemmelse. Problematikken relateret til volumenmåling (konverteringsfejl) er behandlet i /2/. Det antages at der ikke sker en justering af gaskvalitet. Problemstillinger Problemetikken vedr. varierende gaskvalitet kan opdeles i følgende emner:
23 Kontrolmanual bilag (til information) 20 Ringforbindelser = net der forsynes med to eller flere gaskvaliteter med forskellig brændværdi. Kunderne i nettet bliver afregnet efter en gennemsnitlig brændværdi for et bestemt område. Ved flere indfødningspunkter med forskellig brændværdi vil forbrugerne ikke modtage samme brændværdi. Kunder, der bor tæt på et indfødningspunkt, risikerer en systematisk fejl på afregningsbrændværdien, hvis det ene indfødningspunkt altid bliver forsynet med gas med høj brændværdi, og det andet med gas med lav brændværdi. De øvrige kunder risikerer også en fejl på brændværdien, men fejlen vil være mere tilfældig, fordi gaskvaliteten svinger mellem de to yderpunkter. 400 m 3 /h gas med brændværdi 12,0 kwh/m m 3 /h gas med brændværdi 11,0 kwh/m 3 zone: 1000 m 3 /h gas med afregningsbrændværdi 11,4 kwh/m 3 Figur 2 Allokering af brændværdi i net med flere indfødningspunkter På kort sigt forventes der kun større variationer i brændværdien i det sønderjyske område, hvor ringforbindelser er et begrænset problem. Der findes ringforbindelser mellem Energinet.dk s M/R-stationer Frøslev og Terkelsbøl i naturgasnettet, der forsyner Als, og mellem M/R-stationerne Helle og St. Andst i nettet, der forsyner området omkring Vejen og Ribe. Herudover findes ringforbindelser i DONG Gas Distributions fordelingsnet. Sidstnævnte udgør ikke noget problem, da de forsynes fra samme Energinet.dk M/Rstation. Ringforbindelsen mellem Frøslev og Terkelsbøl er p.t. ikke adskilt via en ventil, så der er ingen mulighed for sektionering af nettet. Ringforbindelsen kan modtage hhv. ren tysk og ren dansk gas i samme tidsrum, men typisk i korte tidsrum, mens gasstrømmen vender. Ringforbindelsen mellem Helle og St. Andst kan ligeledes modtage ren tysk og ren dansk gas, da Helle ligger på strækningen mellem Nybro og Egtved, der altid vil være forsynet med gas fra Nordsøen, og St. Andst på strækningen mellem Egtved og den tyske grænse, der kan blive forsynet med tysk
24 Kontrolmanual bilag (til information) 21 gas. I praksis vil der dog ikke være noget problem, da ringforbindelsen under normale omstændigheder er lukket via en ventil. På længere sigt kan der også forekomme tysk gas i andre dele af landet. Det betyder, at ringforbindelserne i hovedstadsområdet samt i det midt- og nordjyske område kan blive påvirket af varierende brændværdi. Det vurderes, at ringforbindelserne i hovedstadsområdet vil udgøre et mindre problem, da disse ikke forsynes direkte med tysk gas, men kun med blandinger af dansk og tysk gas. Der kan dog i forbindelse med lagerudtræk fra Stenlille opstå variationer i brændværdien i området. Ringforbindelserne i det midt- og nordjyske område i distributions fordelingsnettet udgør ikke noget problem, da disse under normale omstændighederne vil være lukket via ventiler. På distributionsnettet er der en ringforbindelse mellem Energinet.dk s M/R stationer Viborg og Lille Torup. Ringforbindelsen kan ikke umiddelbart afbrydes grundet kapacitet. Det skal bemærkes, at afregning af gas fra flere indfødningspunkter ikke kun er en problemstilling i ringforbundne net, men også i net, hvor der lokalt tilsættes andre gasser (fx biogas). Denne problemstilling er beskrevet i /6/. Tidsforskydning = periode mellem måling af brændværdi og gasforbrug hos kunden. Naturgassens brændværdi bliver målt på gaskromatografer i Nybro, Egtved, gaslagrene og grænsestationerne. Energinet.dk beregner brændværdien på månedsbasis for hver M/R-station i transmissionsnettet og kontrollerer værdien ved hjælp af en Quality Tracker. Denne brændværdi bliver brugt af distributionsselskaberne til energibestemmelse for månedsafregnede kunder. Ud fra 12 månedlige brændværdier bliver der beregnet en graddag-vægtet årlig brændværdi, som bruges til energibestemmelse for årsafregnede kunder (villakunder og mindre erhvervskunder). Afregningsbrændværdien bliver som nævnt beregnet ud fra brændværdien på M/R stationer i transmissionsnettet. Gassen kan være undervejs fra M/R station til kunden i flere dage, hvorfor der kan være forskel på afregningsbrændværdien og brændværdien for den gas, som kunden har modtaget. Samtidig har kunden i perioder med lav brændværdi et større gasforbrug
25 Kontrolmanual bilag (til information) 22 (målt i m 3 ) end i perioder med høj brændværdi. Figur 3 illustrerer problematikken. brændværdi på M/R station afregningsperiode afregningsperiode brændværdi hos kunde gasforbrug (m3) Figur 3 Eksempel på tidsforskydning I rapporten Import af gas fra Tyskland Konsekvenser for måling og afregning /7/ beskrives konsekvenserne for forskellige kundekategorier: 1. Kunder med graddag-afhængigt forbrug Disse kunder kan være årsafregnet eller månedsafregnet 2. Proceskunder Kunderne kan inddeles på basis af deres forbrug, som kan jævnt fordelt (konstant på hverdage eller alle dage) eller atypisk Begge typer proceskunder kan være årsafregnet eller månedsafregnet. De månedsafregnede kunder kan være månedsaflæst eller timeaflæst. Rapporten viser på baggrund af beregninger for 6 scenarier (dansk gas, tysk gas og 4 scenarier med skiftevis dansk/tysk gas), at der for villakunder og andre årsafregnede kunder med graddag-afhængigt forbrug er en relativt lille afregningsfejl på op til 0,55 %. Fejlen kan være større, når en villakunde ikke har et typisk graddag-afhængigt forbrug, eller når afregningsperioden er mindre end et år på grund af flytning. I sidstnævnte tilfælde er fejlen op til ca. 1,8 %.
26 Kontrolmanual bilag (til information) 23 For månedsaflæste kunder med et graddag-afhængigt forbrug er den maksimale afregningsfejl på månedsbasis ca. 0,2 %. Hertil kommer en afregningsfejl på 0,3 % pr. dag tidsforskydning. Det vil sige, hvis tidsforskydningen er 2 dage, er den maksimale afregningsfejl ca. 0,8 %. På årsbasis er fejlen mindre end 0,1 %. En tidsforskydning på op til få dage er mest sandsynligt, så fejlen på månedsbasis vil typisk være op til 0,5-1 %. Det kan dog ikke udelukkes, at der for nogle kunder forekommer en større tidsforskydning. For årsafregnede proceskunder med et jævnt fordelt forbrug er afregningsfejlen mindre end 0,2 %. For månedsaflæste kunder med et jævnt fordelt forbrug er den maksimale afregningsfejl på månedsbasis ca. 0,4 %. Hertil kommer en afregningsfejl på 0,3 % pr. dag tidsforskydning. På årsbasis er fejlen mindre end 0,1 %. Alle beregninger er udført for kunder med et ideelt graddag-afhængigt eller jævnt forbrug. Afvigelser fra det ideelle forbrug kan medføre større afregningsfejl. Meget store afvigelser fra det ideelle betragtes som atypisk forbrug, som beskrives i det næste afsnit. Atypisk forbrug Et meget ujævnt forbrug forstærker problemet med tidsforskydning. For kunder med atypisk forbrug er det svært at bestemme en afregningsbrændværdi, der dækker netop deres forbrug. Nedenstående figur giver et eksempel på atypisk forbrug gasforbrug (m3/dag) maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr Figur 4 Eksempel på atypisk forbrug I eksemplet er der tale om en timeaflæst kunde. Industrikunder med et forbrug op til m 3 n/år er hos de fleste distributionsselskaber månedsaf-
27 Kontrolmanual bilag (til information) 24 læst, og i det tilfælde er det endnu sværere at bestemme afregningsbrændværdien. Jf. /7/ kan afregningsfejlen worst case være op til 12 %, og i et mere realistisk scenario op til 9 % på månedsbasis og op til 3,5 % på årsbasis. For nærmere at vurdere afregningsfejlen hos kunder med atypisk forbrug er der udført analyser af gasforbrug for 1987 forbrugssteder. Analysen har omfattet samtlige timeaflæste målersteder i Danmark (DMS, forbrug > m 3 n/år) samt ca. 4% af de måneds- eller årsafregnede erhvervskunder med et forbrug mellem m 3 n/år (ndms). Herudover er der analyseret timedata fra 51 villakunder. Størstedelen af de analyserede data var for perioden maj 2007 april For 453 ndms kunder og de 51 villakunder er der brugt data fra skabelonprojektet /8/, hvor der blev indsamlet data i perioden december 2002 marts De anvendte data er fra perioden maj 2003 april Bilag 2 giver flere oplysninger om datagrundlaget. For hvert forbrugssted er der beregnet en fejl på energibestemmelse som følge af forkert afregningsbrændværdi. Dette er sket for ovennævnte 6 basisscenarier fra rapport /4/. Disse basisscenarier er forskudt 0-45 dage i begge retninger, og ved hvert scenarie er der regnet med en tidsforskydning mellem M/R station og kunde mellem 0-7 dage. For hvert forbrugssted er der således udført beregninger for 4368 kombinationer af basisscenarie, scenarie-forskydning og tidsforskydning mellem M/R station og kunde. Figur 5 viser den maksimale fejl i positiv og negativ retning for hvert forbrugssted. Fejlen er udtrykt som funktion af load factor, som her er defineret som årsforbrug load factor = maksimalt timeforbrug Som det fremgår af figuren, er der relativt stor usikkerhed på energibestemmelse på månedsbasis. Fejlen på månedsbasis er op til 10 %, og fejlniveauet er stort set uafhængigt af load factor. Fejlen udjævnes dog hurtigt, når gasforbruget fordeler sig over flere måneder, og fejlen på årsbasis er for de fleste kunder mindre end ± 4 %. Den maksimale fejl pr. forbrugssted er i høj grad en worst case fejl, fordi der er tale om fejl, der optræder ved et bestemt forbrugsmønster i ét ud af
28 Kontrolmanual bilag (til information) kombinationer af basisscenarie, scenarie-forskydning og tidsforskydning. I langt de fleste tilfælde optræder den maksimale fejl ved scenarie 3 (skiftevis dansk og tysk gas hele året) eller scenario 4a (tysk gas i januarmarts, dansk gas resten af året). Det er dog ikke nødvendigvis samme kombination af scenarie-forskydning og tidsforskydning, der giver anledning til de maksimale fejl for de forskellige forbrugssteder fejl på månedsbasis (%) minimum fejl (4368 scenarier) maksimum fejl load factor minimum fejl (4368 scenarier) maksimum fejl 8 6 fejl på årsbasis (%) load factor Figur 5 Maksimal fejl i positiv og negativ retning. Øverst: fejl på månedsbasis; nederst: fejl på årsbasis. Et mere reelt billede af risikoen for forkert afregning opnås ved at se på den gennemsnitlige afregningsfejl for en gruppe forbrugssteder med samme load
29 Kontrolmanual bilag (til information) 26 factor. I Figur 6 er derfor beregnet middelværdien af fejl for load factor i de intervaller, der er nævnt i Tabel 1. Tabel 1 load factor Inddeling af forbrugssteder i intervaller antal forbrugssteder > Den maksimale fejl på månedsbasis er i gennemsnit mellem -2,8 og +4,5 % for alle forbrugssteder med load factor > Fejlen er op til ca. ±6 % ved lavere load factor. Fejlen på årsbasis er mindre end ± 0,5 % for alle forbrugssteder med load > 1000 og mindre end ca. ±2 % for forbrugssteder med load factor mellem 200 og Ved lavere load factor er fejlen op til ca. ±6 % svarende til fejlen på månedsbasis. Atypisk forbrug kan således defineres som forbrug med en load factor < 200, dvs. et meget skiftende forbrug. Figur 7 viser fejlen på årsbasis mere detaljeret for load factor op til Figuren indeholder udover den maksimale fejl også 95 %-, 90 %- og 80 %- fraktilen af fejlniveauet ved samme kombination af scenarie og tidsforskydning. Denne graf viser, hvor følsom fejlniveauet er for forskydning af scenarierne. For eksempel: den maksimale fejl er 2 % ved en load factor på 200. Denne fejl optræder ved én kombination af scenarie, scenarie-forskydning og tidsforskydning. I 80 % af tilfældene er fejlen ved samme scenarie og tidsforskydning mindre end 0,7 %.
30 Kontrolmanual bilag (til information) 27 Det kan således konkluderes, at fejlniveauet for kunder med normalt forbrug er mindre end ± 2 % på årsbasis fejl på månedsbasis (%) load factor fejl på årsbasis (%) load factor Figur 6 Gennemsnitlig afregningsfejl for grupper af forbrugssteder med load factor som nævnt i Tabel 1. Øverst: fejl på månedsbasis; nederst: fejl på årsbasis.
31 Kontrolmanual bilag (til information) fejl på årsbasis (%) load factor % 95% 90% 80% 4 fejl på årsbasis (%) load factor Figur 7 Gennemsnitlig afregningsfejl for grupper af forbrugssteder med load factor som nævnt i Tabel 1. Øverst: maksimum fejl i positiv og negativ retning. Nederst: maksimum fejl og 95%-, 90% og 80%- fraktiler for fejlen ved én kombination af scenarie og tidsforskydning.
32 Kontrolmanual bilag (til information) 29 Bilag 2 Datagrundlag Tabel 2 Antal forbrugssteder DMS ndms DONG V 331 DONG Ø 177 HNG MN NGF skabelonprojekt, erhvervskunder 453 skabelonprojekt, villakunder 51 i alt antal forbrugssteder <1.000 m m m mio m mio m3 > 10 mio m3 i alt load factor % forbrugssteder i kategori <1.000 m m m mio m mio m3 > 10 mio m load factor Figur 8 DMS forbrugssteder: antal forbrugssteder som funktion af load factor og fordeling af forbrug pr. load factor interval
33 Kontrolmanual bilag (til information) 30 antal forbrugssteder <1.000 m m m mio m mio m3 > 10 mio m3 i alt load factor % forbrugssteder i kategori <1.000 m m m mio m mio m3 > 10 mio m load factor Figur 9 ndms forbrugssteder: antal forbrugssteder som funktion af load factor og fordeling af forbrug pr. load factor interval
Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk
Læs mereImport af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008
Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereHåndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status
Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status DGF Gastekniske Dage 18-19 Maj 2009 på Munkebjerg Hotel John Bo Siemonsen Naturgas Midt-Nord Indhold Baggrund Gaskvaliteten Projekter/aktiviteter
Læs mereAfregningsmæssige forhold ved import af tysk gas
Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering
Læs mereOvervågning af konverteringsfaktor. Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution
Overvågning af konverteringsfaktor Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution Måling & afregning ved varierende gaskvalitet Afregning månedens nedre brændværdi[mj/m
Læs mereKontrolmanual til måling af bionaturgas
Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :
Læs mereBiogas i naturgasnettet (Bionaturgas)
Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Flowtemadag FORCE Technology 07.10.2010 John Bo Siemonsen HMN Naturgas 12-10-2010 1 Adgang til naturgasnettet tt t Det følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv
Læs mereUsikkerhed på bestemmelse af maxtime-forbrug
DGC-notat 1/11 Usikkerhed på bestemmelse af maxtime-forbrug Baggrund Ved opgørelse af transportomkostningerne i transmissionssystemet for naturgas indgår det maksimale timeforbrug opgjort i kwh (Hø) i
Læs mereRetningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold
Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold Udgivet af natur- og bygasselskaberne i Danmark Juni 2001 Revideret februar 2004 Revideret november 2015 Indhold Forord... 2 Grundlag...
Læs mereKontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas
Kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas 3. udgave Kontrolmanual November 2015 Titel : Kontrolmanual til måling af biogas
Læs mereFremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net
Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Informationsmøde Viborg den 31. maj 2011 Tine Lindgren 1 Import af gas fra Tyskland Ingeniøren 12. januar 2011
Læs mereVejledning i forbrugskorrektion
Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006 Vejledning i forbrugskorrektion Fælles
Læs mereKontrolmanual til Quality Tracker. 1. udgave Kontrolmanual Juni 2018
Kontrolmanual til Quality Tracker 1. udgave Kontrolmanual Juni 2018 Titel : Kontrolmanual til Quality Tracker Rapport kategori : Kontrolmanual Dato for udgivelse : Juni 2018, 1. udgave Copyright : Dansk
Læs mereAfregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet
Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet Notat december 2009 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Læs mereKorrekt gasmåling også med tysk gas. Kristof Ciok Energinet.dk
Korrekt gasmåling også med tysk gas Kristof Ciok Energinet.dk Gasdivisionen Vi er: Tine Lindgren sektionschef Jesper Bruun systemanalytiker Kristof Ciok måleingeniør Zbigniew Pisarski systemanalytiker
Læs mereFør markedsåbningen og unbundlingen af naturgasselskaberne varetog gasleverandørerne hele aftaleforholdet
Betingelser og vilkår for distribution af naturgas I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal Energitilsynet godkende de metoder, der er anvendt ved fastlæggelsen af betingelser og vilkår for distribution
Læs mereNye gaskvaliteter i det danske naturgasnet
Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter
Læs mereFælles Fallback-procedure for EDI-meddelelser
Fælles Fallback-procedure for EDI-meddelelser Resumé: Dokumentet beskriver, hvordan transmission og distributionsselskaberne håndterer situationer, hvor der ikke kan sendes korrekte måledata til tiden.
Læs mereIndregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre??
Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre?? Kursusindhold Naturgassen nu og i fremtiden og konsekvenserne heraf Ny indreguleringsmetode for kedler med premixbrændere Ny indreguleringsmetode
Læs mereGAS DETAILMARKEDSRAPPORT. Sagnr. 17/07092 Dato:
GAS DETAILMARKEDSRAPPORT 2016 Sagnr. 17/07092 Dato: 24.08.2017 1 INDHOLD 1. Introduktion 2. Aktører på detailmarkedet 3. Forudsætninger og datagrundlag 4. Målersteder fordelt på distributionsområder 5.
Læs mereHMN GasNet P/S. HMN Udvikling af gasnettet til decentral indfødning / Carsten Rudmose/Karsten Houmøller. Slide 1
HMN GasNet P/S HMN Udvikling af gasnettet til decentral indfødning 08.05.2018 / Carsten Rudmose/Karsten Houmøller Slide 1 HMN Vest 854 km F-net 3 16 40 og 50 bar 130 M/R-stationer HMN Øst 397 km F-net
Læs mereStikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse
Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere
Læs mereBiogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken
Biogasopgradering DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Overview/Elements/Text boxes Agenda Status og udformning af DONG Energys anlæg i Fredericia Markedsmodel og
Læs mereRAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS
RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS 2012-2015 Side 2/8 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTER PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR GAS... 3 FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER...
Læs mereNaturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?
Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en
Læs mereRAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER
RAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER 2012-2014 Side 1/7 ENERGITILSYNET EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS FORDELT PÅ INDHOLD
Læs mereRAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013
Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk
Læs mereRegler for Gasdistribution. (Version 3.0)
Regler for Gasdistribution (Version 3.0) Gældende fra 1. maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION OG AFTALEGRUNDLAG... 4 2. DEFINITIONER... 5 3. AKTØRERNES OPGAVER OG RELATIONER... 10 3.1 Distributionsselskab...
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereFælles Fallback-procedure for EDI-meddelelser
Fælles Fallback-procedure for EDI-meddelelser Resumé: Dette dokument er en del af dokumentationen for Naturgasmarked. Dokumentet beskriver et fælles regelsæt for Transmission og Distribution, som skal
Læs mereFremtidens naturgas i nettet
Fremtidens naturgas i nettet DGF Gastekniske Dage 2010 Jesper Bruun Energinet.dk 1 Agenda Status på infrastruktur - Nordgående flow Ellund 2010-2013 - Udbygning af Ellund Egtved - Andre projekter Fremtidens
Læs mereTilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt
Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...
Læs mereManual for kalibrering af volumengasmålere
Manual for kalibrering af volumengasmålere Naturgasselskabernes manual for kalibrering af volumengasmålere - ved kundeklage - efter modtagekontrol - kalibrering ved stikprøve eller - individuel kalibrering,
Læs mereElforbrug til kompression af bionaturgas i gassystemet
Elforbrug til kompression af bionaturgas i gassystemet Notat April 2018 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Elforbrug til
Læs mereObservationer ved import af gas fra Tyskland
Observationer ved import af gas fra Tyskland Informationsmøde HMN Viborg 31.5.11 DONG Gas Distribution A/S Bjarne Koch Heidenau 30.6. 11.8. 2010 GR max 15,5 15,300 15,200 15,100 15,000 Wobbe indeks variationer
Læs mereStatusrapport for arbejdet i Dataudvekslingsgruppen under FAU-GM for 2013
DGC-notat 1/18 Statusrapport for arbejdet i Dataudvekslingsgruppen under FAU-GM for 2013 Denne statusrapport lægger vægt på udviklingen i perioden januar 2013 til december 2013. For baggrund og formål
Læs mereRegler for Gasdistribution. (Version 4.0)
Regler for Gasdistribution (Version 4.0) Gældende fra 1. september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION OG AFTALEGRUNDLAG... 4 2. DEFINITIONER... 5 3. AKTØRERNES OPGAVER OG RELATIONER... 10 3.1 Distributionsselskab...
Læs mereAfprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning
Læs mereRegler for Gasdistribution. (Version 1.0)
Regler for Gasdistribution (Version 1.0) Gældende fra 1. maj 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION OG AFTALEGRUNDLAG... 4 2. DEFINITIONER... 5 3. AKTØRERNES OPGAVER OG RELATIONER... 10 3.1 Distributionsselskab...
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for fjernaflæsning og validering. 2. Udgave Marts 2012
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for fjernaflæsning og validering 2. Udgave Marts 2012 Kontrolmanual Gasselskabernes kontrolmanual for fjernaflæsning og validering Dansk Gasteknisk Center
Læs mereDen typiske tilslutning af biogas opgraderingsanlæg
24. april 2017 Den typiske tilslutning af biogas opgraderingsanlæg Sagsnr.: EMN-2016-10256 nic/epu 1. Tilslutningskomponenterne En samlet tilslutning af et biogas opgraderingsanlæg til naturgasnettet vil
Læs mereNr. 2 - Januar Detailmarkedsrapport. Dok. 15/
Nr. 2 - Januar 2016 Detailmarkedsrapport 05-02-2016 Dok. 15/12493-5 1. Introduktion Indhold Energinet.dk ejer og driver den danske DataHub landets centrale register over danskernes elforbrug og aktiviteterne
Læs mereNotat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 80 Offentligt Notat Sagsansvarlig Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4.
Læs mereRAPPORT, SEPTEMBER 2017
RAPPORT, SEPTEMBER 2017 PRODUKTFORDELINGEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS I 2016 Side 2/6 ENERGITILSYNET PRODUKTFORDELINGEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS I 2016 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTFORDELINGEN
Læs mereOpgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas
Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas Jan de Wit, Steen Andersen, Leo van Gruijthuijsen Disposition Gasnettet Biogas Bionaturgas Driften, eksempler Nyttige info-sider Hvad siger gasreglementet?
Læs mereNyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen
Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013 Kent Eriksen Indhold Gasreglementets afsnit C-12 Baggrund. Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12. Bestemmelser om gaskvalitet. Bilag
Læs mereGasmåling og -afregning nu og i fremtiden
Gasmåling og -afregning nu og i fremtiden Michael Larsen Flowtemadag 2016, 17. november 2016 Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed inden for energi og miljø med fokus på
Læs mereBIOGAS OG SYSTEMDRIFT
BIOGAS OG SYSTEMDRIFT Gastekniske dage 2017 23. maj 2017, Søren Balle Rasmussen INDHOLD Hvorfor skal gassen være grøn? Netudbygning og systemdrift Tre cases fra Energinet Opsamling 2 GASSEN GRØNNE FREMTID
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Naturgasledning til Hasselager og Aarhus Havn Baggrund for høringen Det er i dag ikke muligt at få leveret naturgas som procesenergi
Læs mereStikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter
Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer
Læs mereTilslutning af biometan til gasnettet og. Kort om Certifikater for bionaturgas
Tilslutning af biometan til gasnettet og Kort om Certifikater for bionaturgas Gastekniske dage 14-15. maj 2014 Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Indhold Del 1: Tilslutning af biometan til gasnettet Baggrund Parallel
Læs mereDatakvalitet i gasmarkedet del 2 af 2
Datakvalitet i gasmarkedet del 2 af 2 Henrik Andersen Dataudvekslingsgruppen En arbejdsgruppe under Fagudvalget for Gasmåling Dataudvekslingsgruppens opgave er at tilvejebringe et samlet overblik over
Læs mereI henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal Energitilsynet godkende de metoder, der anvendes ved fastlæggelsen af distributionstarifferne.
5. november 2012 Sagsnr.: 2012100019 Principper for fastlæggelse af distributionstariffer samt betingelser og vilkår for benyttelse af distributionssystem. I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal
Læs mereBeregning af metantal
Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet
Læs mereEgnethed af eksisterende model til danske distributionsnet
Quality tracker til distributionsnet Egnethed af eksisterende model til danske distributionsnet Projektrapport December 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.
Læs mereErfa Konference Gasmåling Hindsgavl Slot 30. oktober 2007 v/finn V. Smith
Erfa Konference Gasmåling Hindsgavl Slot 30. oktober 2007 v/finn V. Smith Transmissionssystemet Afsætning: 4.2 mia.m 3 Stenlille Gaslager 0 m Ll. Torup Gaslager Aalborg Dybde (M) 500 X» X» X 1000 m 1000
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag VVM for biogasanlæg v. Korskro, Esbjerg Kommune - supplerende høring vedr. opkobling på naturgasnettet 18. april 2013 Kolofon Titel: VVM for biogasanlæg v. Korskro, Esbjerg
Læs mereVejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.
Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte
Læs mereGastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet
Gastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet Onsdag den 14. maj 2014 kl. 16:30 v/jakob Kjær, Energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Energinet.dk s målsætning Biogas transporteret i naturgassystemet udgør
Læs mereDriving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.
Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed
Læs mereRAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012
Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen
Læs mereProduktfordelingen på det danske detailmarked for naturgas i 2017
Produktfordelingen på det danske detailmarked for naturgas i 2017 ANALYSE DEN 28. NOVEMBER 2018 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk
Læs mereFremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net
Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Informationsmøde 20. december 2010 Tine Lindgren 1 Indhold Gaskvaliteten omkring Danmark Forventninger til variationer
Læs mereT E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s
RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS
Læs mereBiogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.
Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning
Læs mereDataHub Markedsrapport
Nr. 3 - August 216 DataHub Markedsrapport 15-11-216 Dok. 16/398-1 1. Introduktion Indhold Energidata fra DataHub Energinet.dk ejer og driver den danske DataHub landets centrale register over danskernes
Læs mereRegler for Gasdistribution. (Version 2.0)
Regler for Gasdistribution (Version 2.0) Gældende fra 6. juni 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION OG AFTALEGRUNDLAG... 4 2. DEFINITIONER... 5 3. AKTØRERNES OPGAVER OG RELATIONER... 10 3.1 Distributionsselskab...
Læs mereStikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 29 September 2015. Denne gang om: Gasdistribution Vest flytter. Røgaftræk ødelægges af UV-stråling
Stikledningen Nr. 29 September 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Gasdistribution Vest flytter Røgaftræk ødelægges af UV-stråling Status på biogasudbygningen Ny lovpligtig energimærkningsordning
Læs mereGRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?
Læs mereHMN GasNet P/S. Midt i en brydningstid- regulering og governance. Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef. Slide 1. Management præsentation EPU
HMN GasNet P/S Midt i en brydningstid- regulering og governance. Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef Slide 1 Udviklings forløb offentlige monopoler Nødvendigt med fællesskab om f.eks. Infrastruktur
Læs mereRegler for Støtte til Opgraderet Biogas og Renset Biogas. Version 1.0
Regler for Støtte til Opgraderet Biogas og Renset Biogas Version 1.0 9. december 2013 Regler for Støtte til Opgraderet Biogas og Renset Biogas, version 1.0 2 Forord Dette regelsæt (RfS) indeholder forudsætningerne
Læs mereRegler. for. tilførsel af opgraderet Biogas (Bionaturgas) til Det Danske Gassystem. (Regler for Bionaturgas)
Regler for tilførsel af opgraderet Biogas (Bionaturgas) til Det Danske Gassystem (Regler for Bionaturgas) (Version 1.0) Gældende fra 1. maj 2013 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 4 2. DEFINITIONER...
Læs mereRegler for bionaturgascertifikater. Version 1.0
Regler for bionaturgascertifikater Version 1.0 1. december 2011 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 DEFINITIONER... 3 2.1 ANVENDTE DEFINITIONER... 3 3 CERTIFIKATREGISTERET... 6 3.1 REGISTRERING I CERTIFIKATREGISTERET...
Læs mereGas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas
Læs mereNaturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013
Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas
Læs mereGas til transport Sikkerhed og gaskvalitet
Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed
Læs mereInformation om forsyningssituationen 2011-2013
Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2014 Det danske naturgassystem Roller i Gasmarkedet Forsyningssituationen Udbygning af transmissionsnettet Hvorfor
Læs mereStikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg
Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår
Læs mere13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018
13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 Side 2/9 FORSYNINGSTILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger
Læs mereDataHub Markedsrapport
Nr. 4 Februar 2017 DataHub Markedsrapport 13-02-2017 Dok. 16/16227-2 1. Introduktion Indhold Energidata fra DataHub Energinet.dk ejer og driver den danske DataHub landets centrale register over danskernes
Læs mereKontrakt. Afbrydelighedsaftale for 2011/ Grundlag. (Samlet betegnet som "Parterne")
Kontrakt Energinet.dk Lautruphøj 5-7 2750 Ballerup ( Energinet.dk Gastransmission ) og Navn: Adresse: ( Forbrugeren ) (Samlet betegnet som "Parterne") Afbrydelighedsaftale for 2011/2012 1 Grundlag Nærværende
Læs mereFirma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren)
Mellem Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) og Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende betegnet Gasleverandøren) er der dags dato indgået følgende KONTRAKT om levering af naturgas
Læs mereTransport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1
Transport af gas i Danmark - kort fortalt November 2006 Version 6.1 Indhold 1. Det danske naturgassystem...2 2. Markedsmodellen for gas...3 3. Aktørerne i det danske naturgassystem...4 4. Optagelse på
Læs mereStikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 27 Marts 2014. Denne gang om: Ny DGC vejledning om CE-mærkning
Stikledningen Nr. 27 Marts 2014 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Ny DGC vejledning om CE-mærkning SMS-varsling om gaskvalitetsændringer nedlægges Vejledning til ny G6 måler Erhvervskunder der
Læs mereAnvendelse af Biogas DK status
Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan
Læs mereFremtidens naturgas i nettet
Fremtidens naturgas i nettet DGF Gastekniske Dage 2011 Jesper Bruun Energinet.dk 1 Fokus på energiforsyning Kilde: http://www.dr.dk/nyheder/udland/2011/03/30/203600.htm 2 Agenda Variationer i gaskvalitet
Læs mereUndersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el
15. oktober 2014 Engros 14/04339 LVM/MDP Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el Sekretariatet for Energitilsynet har gennemført en undersøgelse af fordelingen af kunder og volumen
Læs mereDrifts- og vedligeholdelsesplan
Drifts- og vedligeholdelsesplan Oversigt over projekter for drift og vedligehold samt nyanlæg 1. januar 2010 31. december 2010 1/6 Introduktion I henhold til Regler for Gastransport version 9.0, afsnit
Læs mereHøringssvar til projektforslag for Fjernvarmeforsyning af resten af Horsens By Området
Horsens Kommune Att: Peter Didriksen Sendt på e-mail til pedi@horsens.dk DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk
Læs mereEnerginet.dk update for the Swedish market Council
Energinet.dk update for the Swedish market Council Status framtida försörjning från Danmark (Tine Lindgren & Søren Juel Hansen) Utbyggnadsprojekt Danmark-Tyskland mm (Ellund expansion project 2013) Baltic
Læs mereBekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter
Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter I medfør af 15, stk. 1 og 2, og 25, stk. 2, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger,
Læs mereSIKKERHEDSGUIDE NØDUDGANGE HJERTESTARTER SAMLINGSSTED
SIKKERHEDSGUIDE NØDUDGANGE HJERTESTARTER SAMLINGSSTED KOMMERCIEL AFBRYDELIGHED Informationsmøde 2018 KONCEPTET Energinet køber retten til at lukke eller reducere en virksomheds gasforbrug i en periode.
Læs mereBilag 1 N Opgavebeskrivelse
15. januar 2013 J.nr. 2201/1182-0006 Ref. BAK Bilag 1 N Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens
Læs mereAftale. mellem. NGF Nature Energy Distribution A/S (Netejer) [og] [Opgraderingsejer navn] (Opgraderingsejer) [og
Aftale mellem NGF Nature Energy Distribution A/S (Netejer) [og] [Opgraderingsejer navn] (Opgraderingsejer) [og [Producenten af Biogas navn] (Producenten af Biogas)] om tilslutning af Opgraderingsanlægget
Læs mereHØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK,
Energistyrelsen ens@ens.dk acl.ens.dk cfe@ens.dk HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, LOV OM NATURGASFORSYNING OG LOV OM ETABLERING OG BENYTTELSE AF RØRLEDNING TIL TRANSPSORT AF
Læs mereAnmeldelse af multiplikator og sæsonprofil. 1. Baggrund. Sekretariat for Energitilsynet. 12. januar 2016 NSY/PHN
Til Sekretariat for Energitilsynet Anmeldelse af multiplikator og sæsonprofil 1. Baggrund Med den kommende europæisk netværkskode på tariffer (TAR NC) er der opstillet intervaller for multiplikatorer for
Læs mereRegler for Bionaturgascertifikater. Version 1.1
Regler for Bionaturgascertifikater Version 1.1 1. januar 2016 Dok. 15/07181-6 Klassificering: Offentlig/Public Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 4 1.1 IKRAFTTRÆDEN... 4 2 DEFINITIONER... 4 2.1 ANVENDTE
Læs mereDONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet
Notat DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet Forbrugerkategoriers betaling af investerings- og stikledningsbidrag, samt sikkerhedsstillelse
Læs mere