Den 6. april 2005 udstedtes en bekendtgørelse om unges arbejde, der supplerer arbejdsmiljølovens regler herom.

Transkript

1 September 2005 nyhedsbrev ADVOKATGRUPPEN INDHOLD 1 Unges arbejde Advokatbranchen 2 Næringsbasen Domænenavne 3 Ny voldgiftslov Virksomhedspant 4 Høring af lønmodtagere 5 Ny navnelov Fogedforbud og læderpolstersofaer 7 Autorisationsloven Andelsboliger Køb af feriebolig i Tyrkiet Unges arbejde hvor går grænsen? Den 6. april 2005 udstedtes en bekendtgørelse om unges arbejde, der supplerer arbejdsmiljølovens regler herom. Bekendtgørelsen, som trådte i kraft 10 dage senere, opregner, hvad unge under 18 år må og ikke må beskæftige sig med, og fastlægger regler for unges sikkerhed under arbejdet. De generelle regler Bekendtgørelsens generelle regler indledes med en bestemmelse om, at der skal drages omsorg for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Dette opfyldes bl.a. ved, at arbejdsgiveren skal iværksætte foranstaltninger vedrørende arbejdets udførelse, hvor det særligt skal iagttages, at unge oftest ikke har tilstrækkelig erfaring, og således ikke er opmærksomme på de særlige risici, der kan være forbundet med arbejdet. Forbud mod visse former for arbejde Bekendtgørelsen opregner derefter nogle former for arbejde, som ikke må udføres af unge. Der er bl.a. tale om arbejde med visse tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer. Dernæst sondrer bekendtgørelsen i de følgende bestemmelser mellem, om de unge er over eller under 15 år, og hvis de er over 15 år, om de er omfattet af undervisningspligten. Unge mellem 15 og 18 år, der ikke er omfattet af undervisningspligten, d.v.s. som har modtaget regelmæssig skoleundervisning i mindst 9 år, kan som udgangspunkt frit ansættes, forudsat naturligvis at reglerne i bekendtgørelsen i øvrigt overholdes. Dog må den daglige arbejdstid ikke overstige 8 timer og den ugentlige arbejdstid ikke 40 timer. Det er som udgangspunkt ikke tilladt at ansætte unge mellem 15 og 18 år, der er omfattet af undervisningspligten, eller unge mellem 13 og 15 år. Lettere former for arbejde i bl.a. butikker, som bude og til rengøring er imidlertid undtaget. Ansætter man sådanne unge, har arbejdsgiveren imidlertid pligt til at underrette den unges forældre eller værger om beskæftigelsen, om ulykkesog sygdomsfarer og om de foranstaltninger der er truffet i denne forbindelse. Endelig må arbejdstiden ikke overstige 2 timer på skoledage, og der må ikke arbejdes mellem kl og Børn under 13 år må kun påtage sig erhvervsmæssigt arbejde i kulturel sammenhæng og kun efter tilladelse fra politiet. Tendenser i advokatbranchen En for nylig offentliggjort brancheanalyse viser, at de generelt gode økonomiske tider i Danmark også smitter af på advokaterne. Således er branchens samlede omsætningstal igen på vej op efter flere års afmatning. Omsætningsstigningen til godt 7,5 mia. kr. i 2004 er dog blot på 4 %

2 side 2 sammenlignet med Analysen viser samtidig, at antallet af advokater er svagt stigende. I 2004 var der godt 4600 bestallingshavende advokater, hvoraf ca. 600 var ansat i virksomheder uden for branchen. Analysen viser også, at fusionsbølgen indenfor branchen er aftaget og at der nu igen etableres nye advokatvirksomheder. De 10 største advokatfirmaer har tilsammen omkring 800 ansatte advokater, men de ca privatpraktiserende advokater er fortsat fordelt på næsten virksomheder og 2/3 af alle virksomheder er enkeltmandsvirksomheder. Omkring 2/3 af alle enkeltmandsadvokaterne er over 50 år, hvilket vidner om et forestående generationsskifteproblem i branchen. På den positive side optager branchen flere og flere unge kvinder, om end tallene viser, at advokatvirksomhederne har svært ved at fastholde dem. Mange kvinder deponerer deres bestalling efter nogle år som advokat og søger over i enten private eller offentlige virksomheder, hvor arbejdstider og andre forhold måske passer bedre ind i et sædvanligt familiemønster. Den typiske advokat er fortsat en mand på over 50, der arbejder alene i København. Næringsbasen et nyt register for restauranter og fødevarebutikker Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er i færd med at oprette et nyt register over alle restauranter og fødevarebutikker. Alle væsentlige lovovertrædelser, der registreres efter den 1. juli 2005, vil blive indberettet til Næringsbasen. Der er tale om et lukket register, som skal anvendes som grundlag for sager om frakendelse af retten til at drive fødevarebutik eller restauration. Det er muligt for personer og selskaber, der har haft næringsbrev i mindst et kalenderår, at blive undtaget fra indberetning, hvis nogle særlige betingelser er opfyldt og dette elektronisk bekræftes af virksomhedens revisor eller advokat over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For at få en undtagelseserklæring forudsættes det, at virksomhedens revisor eller advokat kan bekræfte at virksomheden har aflagt årsrapport i det senest afsluttede kalenderår, at årsrapporten er revideret af en registreret eller statsautoriseret revisor, at virksomheden ikke inden for det seneste kalenderår er straffet for væsentlige overtrædelser af skatteeller afgiftslovgivningen, og at virksomheden ikke inden for det seneste kalenderår er straffet for mere end én væsentlig overtrædelse af fødevarelovgivningen og, hvis der er tale om flere tilsynsenheder, da ikke mere end én overtrædelse i gennemsnit pr. tilsynsenhed. Et forretningssted kan omfatte flere tilsynsenheder, hvilket f.eks. er tilfældet for supermarkeder. Virksomheder skal hvert år via Internet foretage registrering af undtagelseserklæring og betalingsoplysning. Er virksomheden straffri, og sker registreringen inden for det første kvartal, fritages virksomheden for den årlige betaling på driftsområdet, som p.t. er på 500 kr. pr. forretningssted. Nyt om domænenavne Den 24. juni 2005 vedtoges en lov, der i et vist omfang skal regulere konflikter vedrørende domænenavne. Bl.a. foreslås der indført et princip om god skik på domænenavnsområdet, og der forventes indført et generelt forbud mod warehousing, d.v.s. opkøb af domænenavne med henblik på videresalg eller udlejning. Loven trådte i kraft den 1. juli I en konkret sag der har været behandlet ved klagenævnet for domænenavne fik en klager medhold i, at have bedre ret til at anvende et domænenavn bestående af et almindeligt ord og som derfor ikke ville kunne beskyttes som varemærke da klager trods alt havde en legitim erhvervsmæssig interesse i domænenavnet, mens indklagede omvendt ikke kunne dokumentere en tilsvarende legitim interesse og samtidig havde foretaget en meget lang række registreringer af domænenavne indeholdende vokalerne æ, ø og å ; domænenavne med disse bogstaver har været givet fri for registrering i Danmark siden 1. januar Nævnet fandt det derfor sandsynliggjort, at indklagede Ny adresse i Luxembourg I juni måned flyttede Advokatgruppen Luxembourg fra den hidtidige adresse i Rue Dicks 4 til Place Clairefontaine 9 L-1341 Luxembourg. Øvrige kontaktdata forbliver uændret. Place Clairefontaine ligger i regeringskvarteret i Luxembourg by nogle få skridt fra storhertugens palæ og lige overfor statsministerens kontor. Beliggenheden bliver ikke ringere af, at en af Luxembourgs absolut bedste restauranter befinder sig i samme bygning. Advokatgruppen og annoncer Udover mere traditionelle annoncer i aviser, klubblade, telefonbøger m.v., kører Advokatgruppen løbende kreative annonceserier af forskellig slags. I en nogle større lokalaviser har man således over det seneste års tid jævnligt kunne se annoncer, hvis

3 side 3 havde foretaget registreringerne med henblik på warehousing, hvilket blev anset for at være i strid med markedsføringslovens regel om god markedsføringsskik. En anden interessant kendelse afsagt af fogedretten i Frederikshavn gav en kreditor ret til at foretage udlæg i de af debitor registrerede domænenavne. Værdien af et sådant udlæg skal naturligvis bedømmes på baggrund af, at registreringen skal fornyes en gang om året. Ny voldgiftslov I foråret 2003 udarbejdede Advokatrådets retsudvalg et forslag til en ny voldgiftslov, idet den tidligere voldgiftslov på mange punkter blev betragtet som forældet og utilstrækkelig. Forslaget udmøntede sig i en ny voldgiftslov, der trådte i kraft den 1. juli Den nye voldgiftslov adskiller sig markant fra den hidtidige minimumslov fra 1972 ved bl.a. at regulere en række væsentlige spørgsmål, som hidtil har været uregulerede, herunder spørgsmål om voldgiftsrettens sammensætning, kompetence og sagsbehandling. Den nye lov giver i vid udstrækning parterne mulighed for at fravige loven ved aftale. Loven er udarbejdet med udgangspunkt i FNs Kommission om handelsrets modellov om international handelsvoldgift fra 1985 og indeholder f.eks. regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. De nye regler er således tilpasset internationale standarder og må derfor forventes i nogen grad at øge danske virksomheders muligheder for at aftale anvendelse af voldgift i Danmark med udenlandske samhandelspartnere. Man skal dog ikke på forhånd stille for store forventninger i så henseende. Loven indeholder blandt andre nyskabelser også et forbud mod forudgående voldgiftsaftaler i forbrugerforhold. Voldgiftsaftaler i forbrugerforhold, som er indgået forud for tvistens opståen, er således ikke bindende for forbrugeren. Voldgift egner sig dog også langt bedst til håndtering af tvister i erhvervsforhold. Virksomhedspant Den 17. juni 2005 vedtog Folketinget Lov om ændring af tinglysningsloven, Konkursloven og andre love, hvorefter det fra den 1. januar 2006 er muligt at etablere virksomhedspant i Danmark. Virksomhedspant er en ordning, hvorefter den enkelte erhvervsvirksomhed ved et skadesløsbrev kan pantsætte ikke bare hvad virksomheden ejer, men også hvad den i fremtiden måtte erhverve. Ideen bag ordningen med virksomhedspant er, at danske virksomheder får mulighed for øget kapitaltilførsel, hvilket gerne skulle medføre forbedret konkurrenceevne og bedre vækstmuligheder. Lovændringen giver mulighed for, at en række aktivtyper, herunder råvarer, halvfabrikata, færdigvarer, driftsinventar og materiel, goodwill og tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser, omfattes af virksomhedspantet. Det står naturligvis den enkelte virksomhedsejer frit for at beslutte, at virksomhedspantet ikke skal omfatte én eller flere bestemte aktiver. Derimod kan for eksempel fast ejendom, biler, der benyttes i driften, kontanter og værdipapirer ikke omfattes af virksomhedspantet. Etablering af et virksomhedspant vil ikke give anledning til de store problemer i forbindelse med den daglige drift af virksomheden. De aktiver, som omfattes af virksomhedspantet, kan således stadig udskilles som led i virksomhedens normale drift. Virksomhedens tilgodehavender skal dog håndteres anderledes end ellers. Et virksomhedspant skal, uanset om det er tinglyst, respektere udlæg foretaget for såvel offentlige som private krav, såfremt udlægshaver senest 3 hverdage efter udlæggets foretagelse giver meddelelse til panthaver herom. Virksomhedspant kan dog, selvom det givetvis også indeholder en i hvert fald potentiel fordel for virksomhederne, medføre en række ubehageligheder, som har medført betænkeligheder fra flere sider. Først og fremmest kan der opstå problemer i den situation, hvor en virksomhed er trådt i betalingsstandsning, men hvor rekonstruktion som udgangspunkt er et realistisk alternativ til afvikling af virksomheden. Virksomhedspanthaveren vil her opnå en uforholdsmæssig magt over virksomheden, idet panthaver ved at tiltræde sit pant typisk vil afskære virksomheden fra adgangen til f.eks. driftsmidler og varelager. Virksomhedens overlevelse vil i denne situation oftere end hidtil komme til at ligge i panthavers hænder. Derudover opstår der en række afledte problemstillinger, som med god grund bør vække bekymring. Når der er etableret virksomhedspant, vil der f.eks. kun undtagelsesvist blive udloddet eneste indhold var et domænenavn, f.eks. Domænenavnene er nogle af de ca. 200 advokatrelaterede navne, som Advokatgruppen ejer, og som alle er linket til Advokatgruppens hjemmeside. I nogle af landets ejendomsaviser kan man støde på en anden type af Advokatgruppens annoncer, f.eks. med et indhold som dette: Købdabarefastejendomudenattagefo rbeholdforatdinadvokatgodkenderhan dlengulerødderfåspådåseifaktahvisde rskulleværeetgammeltkemikaliea ffaldsdepotpågrunden... Eller: Nårdukanlokkestilatlæseenannonces omdennehvortrordusåselvgrænsengå rforhvadensmartsælgerkanfådigtilatskr iveunderpå?forsletikkeattaleomdemde rspringerdevanskeligeteksterover Eller: ErdutypenderkørertilFDMsynnårdukøb erbrugtwartburgmenklarerdinhush andeltiltomillionerselv? Patentgruppen Patentgruppens Københavns-kontor er den 1. august 2005 flyttet til Symbion Science Park på Fruebjergvej 1, 2100 København Ø.

4 side 4 dividende til simple kreditorer, idet panthaver simpelthen har sat sig på alle aktiver af egentlig værdi. En følge af dette vil ganske sikkert være, at mindre leverandører i stigende grad vil betinge sig kontant betaling ved levering, hvilket vil belaste de virksomheder, som hidtil har nydt godt af leverandørernes kredit. Den luft, som virksomheden får i forhold til virksomhedspanthaveren, sætter man således til i forhold til andre og dermed er man i det samlede billede lige vidt. Endelig kan det nævnes, at en virksomhedspanthaver hæfter for op til kr af de med konkursbehandlingen forbundne udgifter, hvis pantsætter går konkurs, såfremt virksomhedspantet er tinglyst på tidspunktet for konkursbegæringens indgivelse. Hæftelsen er dog subsidiær i forhold til konkursrekvirentens hæftelse. Ved siden af ordningen med virksomhedspant giver lovændringen også mulighed for en mindre vidtgående ordning, fordringspant, hvorved virksomheden alene pantsætter de udestående og fremtidige tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser. Fordringspant medfører, at de enkelte fordringer bliver omfattet af pantet i forbindelse med fordringens stiftelse, og først udgår af pantet ved fordringens betaling. Virksomhedens kunder vil, uanset etableringen af fordringspant, kunne indbetale udeståender til virksomheden, medmindre de har fået anden meddelelse fra fordringspanthaver. En virksomhed kan dog ikke samtidig give sine kreditorer virksomhedspant og fordringspant, idet virksomhedspantet som udgangspunkt også omfatter virksomhedens udestående fordringer. Tinglyst fordringspant skal i øvrigt ikke som tinglyst virksomhedspant respektere senere udlæg, ligesom fordringspanthaveren ikke hæfter subsidiært for omkostningerne i forbindelse med en konkurs. Lov om høring af lønmodtagere Den 2. maj 2005 vedtoges en lov om information og høring af lønmodtagere, der trådte i kraft den 15. maj Loven gennemfører rådsdirektiv 2002/14/EF om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagere i EU. Hvem er omfattet af loven? Loven finder anvendelse på virksomheder med mindst 35 medarbejdere og gælder for både offentlige og private virksomheder, som udøver økonomisk aktivitet, uanset om dette er med gevinst for øje. Ved opgørelsen af antallet af virksomhedens medarbejdere medregnes alle, som modtager et vederlag for at arbejde i virksomheden uden hensyn til omfanget af deres beskæftigelse. Loven bestemmer, at alene eet regelsæt skal gælde for virksomheder med over 35 medarbejdere. Såfremt en virksomhed derfor allerede er omfattet af kollektive overenskomster eller samarbejdsaftaler, hvori der findes hørings- og informationsregler, som lever op til direktivets minimumsbestemmelser, er virksomheden ikke omfattet af loven. Dette gælder bl.a. virksomheder omfattet af DAs og LOs samarbejdsaftale. Medarbejdernes rettigheder Lovens formål er at sikre, at alle medarbejdere i virksomheder af en vis størrelse bliver informeret og hørt om forhold, som har eller vil få væsentlig betydning for deres ansættelse og arbejdsmæssige forhold. Retten til at blive hørt og få information gælder inden for tre primære områder. Først og fremmest pålægger loven virksomhederne at give de ansatte ajourført information om den seneste udvikling i virksomhedens aktiviteter, økonomiske forhold og fremtidsudsigter. Endvidere skal der informeres om beskæftigelsesforholdene i virksomheden og om eventuelle større ændringer og foranstaltninger af betydning for denne beskæftigelse. Der kan eksempelvis være tale om implementering af ny IT-teknologi. Det tredje forhold, som virksomhederne som minimum skal informere om, er trufne beslutninger vedrørende f.eks. større omstruktureringer eller udflytning af dele af produktionen. Opfyldelse af lovens formål sker ikke alene ved virksomhedens spredning af informationer, men tillige ved høring af medarbejderne. Parterne skal således udveksle synspunkter og etablere en dialog om de forhold, der er informeret om. Denne høring skal finde sted så betids, at de ansattes forslag kan inddrages i den videre beslutningsproces. Høringen skal bidrage til, at parterne kan indgå en aftale om betydelige beslutninger, f.eks. i forbindelse med produktionsomlægning eller nedlæggelse af afdelinger i virksomheden. Hvordan gennemføres loven i virksomhederne? Medarbejderne vil typisk modtage informationerne via deres medarbejderrepræsentanter, der i de fleste tilfælde tillige er tillidsrepræsentanter. Har virksomheden ingen tillidsrepræsentanter, skal der vælges medarbejderrepræsentanter, som opnår samme ansættelsesbeskyttelse, som tillidsrepræsentanter har. Informationerne skal om muligt gives på skrift og på en sådan måde, at medarbejderrepræsentanterne kan Symbion er en privat forskerpark, som huser omkring 80 innovative IT- og biotekvirksomheder. Patentgruppen kommer således også geografisk tættere på det forsknings- og udviklingsmiljø, som de i forvejen er en del af. Som ny partner i Patentgruppen er optaget European Patent Attorney og civilingeniør Kaj Olesen. Kaj Olesen har siden 1983 arbejdet i patentbranchen, bl.a. en årrække i Patent- og Varemærkestyrelsen Kaj Olesen som patentsagsbehandler og senere som sektionschef. Efterfølgende har han virket som patentrådgiver vedrørende patent- og brugsmodelbeskyttelse samt designregistrering i såvel Danmark som udlandet. Kaj Olesen kom til Patentgruppen i Ny partner er ligeledes European Patent Attorney og civilingeniør, Ph.D. Jens Jørgen Schmidt. Jens Jørgen Schmidt Jens Jørgen Schmidt har siden 1997 virket som patentkonsulent og beskæftiger sig med emner, der spænder bredt inden for det

5 side 5 forberede høringen. Inden et høringsmøde har medarbejderrepræsentanterne mulighed for at fremsætte en udtalelse og få et begrundet svar herpå fra ledelsen i forbindelse med mødet. Derved forhindres virksomheden i at fremkomme med nye oplysninger kort tid inden høringsmødet. Deltagerne i høringsmødet er medarbejderrepræsentanterne og de personer i virksomhedens ledelse, som er beslutningsdygtige i forhold til de behandlede emner. Disse rettigheder giver dog ikke virksomheden pligt til at ændre på beslutningerne, men har alene til formål at forsøge at opnå enighed. Virksomhederne bevarer således deres ledelsesret. Undtagelser Da ikke alle informationer vedrørende en virksomhed er egnet til at komme medarbejderne for øre, er virksomheden ikke forpligtet til at videregive sådanne, såfremt det kan skade virksomhedens drift. For at beskytte virksomheden kan medarbejderrepræsentanterne af samme grund pålægges tavshedspligt. Dette kan være relevant ved et salg eller anden omstrukturering af virksomheden. Lovens praktiske relevans Da der allerede inden lovens vedtagelse er en bred informations- og høringspligt på grund af virksomhedernes samarbejdsudvalg m.v., vil loven i praksis især have betydning for de virksomheder, som ikke er omfattet af kollektive overenskomster. Der er med loven sket en konkretisering af de oplysninger, medarbejderne som minimum skal have af virksomhederne. I praksis må man hen ad vejen forvente en afsmittende virkning på virksomheder, der beskæftiger færre end 35 medarbejdere. Ny navnelov i april 2006 Folketinget vedtog den 24. juni en ny navnelov, som på mange måder bryder med de tidligere regler på området. Emnet er følelsesladet, hvilket illustreres af at Justitsministeriet forud for lovens endelige behandling i Folketinget havde modtaget over skriftlige protester mod lovens vedtagelse. Der er dog ingen tvivl om, at mange også hilser navneloven velkommen, da den giver en langt lettere adgang til at få et nyt efternavn end hidtil. De vigtigste ændringer er, - at ingen sen navne længere nyder beskyttelse, da kun efternavne, som bæres af under personer vil være beskyttede fremover. De mange protester medførte, at grænsen blev ændret fra til personer, - at reglen om, at slægtsnavne, der bæres af under personer, ikke gælder, hvis man kan dokumentere, at blot én af ens aner helt tilbage til tipoldeforældrelinien har båret det pågældende navn som efternavn, - at alle fremover vil have ret til at konvertere deres mellemnavn til efternavn, - at samlevende fremover vil kunne tage hinandens efternavn, hvis de enten har levet sammen i mindst 2 år, eller hvis de har fælles børn under 18 år, som har eller skal have det pågældende navn som efternavn, - at adoptivbørn får lettere adgang til at tage navn efter både deres adoptivslægt og deres biologiske slægt, og - at det igen bliver tilladt at anvende patronymnavne, d.v.s. forældres fornavne, der efterfølges af enten -søn eller -datter. For at finde ud af, om et givet efternavn måtte være beskyttet, kan man på Danmarks Statistiks hjemmeside selv foretage en undersøgelse. Er navnet ikke beskyttet, eller opfylder man en af de andre forudsætninger, kan ansøgning om navneændring der indtil videre er gratis indgives til det lokale kirkekontor. Fogedforbud og læderpolstersofaer Flere af advokaterne i Advokatgruppen har immaterialret som arbejdsområde. Således foranledigede advokat Per Q. Ovesen den 2. juni 2005 for møbelfabrikken Hjort Knudsen A/S, at Fogedretten i Kolding mod en sikkerhedsstillelse på kr nedlagde fogedforbud mod handelsfirmaet Furniture Partners ApS markedsføring og salg af en sofamodel, da der efter fogedrettens opfattelse forelå en krænkelse af Markedsføringslovens 1. Per Q. Ovesen dog ikke i polstersofa maskintekniske område, men også relaterede tekniske områder som medikoteknik og software. Jens Jørgen Schmidt kom til Patentgruppen i Hans Kristian Mikkelsen Herudover har man ansat Hans Kristian Mikkelsen som patentkonsulent. Hans Kristian Mikkelsen er nyuddannet cand. scient. i fysik fra Århus Universitet med speciale i halvlederfysik. Patentgruppen er ikke en ukendt arbejdsplads for Hans Kristian, da han sideløbende med sine studier har været ansat i Patentgruppen som trainee Endelig har Patentgruppen som patentkonsulent ansat Michael Fabricius Madsen. Michael Fabricius Madsen er cand. scient. i kemi fra Århus Universitet med speciale i elektrokemi. Michael Fabricius Madsen Optagelserne og ansættelserne skete pr. 1. august 2005, der således markerer en af allerede mange milepæle i Patentgruppens korte historie.

6 side 6 Furniture Partners ApS har efterfølgende som led i et forlig anerkendt, at fogedforbuddet er lovligt gjort og frafaldet justifikationssag samt godkendt frigivelse af den stillede sikkerhed. Der har således ikke fundet en almindelig domstolsprøvelse sted. Uanset dette indeholder sagen dog interessante betragtninger i relation til efterligning og krænkelse af Markedsføringslovens 1. Få sager Ellers har retssystemet ikke været belastet af mange sager vedrørende polstermøbler. De fleste polstermøbler medmindre de er designet af ikonerne blandt arkitekter har nemlig ingen eller alene beskeden beskyttelse mod efterligninger i henhold til Markedsføringslovens 1, da retten konkret i sagerne har vurderet, at produkterne i det hele er uden særpræg, og fremkomsten af nye polstermøbler således er baseret på et udvandingssynspunkt. Foreligger der mangel på særpræg, bliver forvekslingsrisikoen juridisk set naturligvis irrelevant. Det fremgår af et par retssager fra Sø- og Handelsretten fra midten af 1990 erne. For at opnå beskyttelse må der således stilles krav om, at produktets fremtoning er udtryk for en udviklingsindsats, og at det har en stilling på markedet, der gør, at kundekredsen kan adskille det fra andre produkter. Der skal med andre ord foreligge en passende grad af særpræg og originalitet. Model Siena Hjort Knudsen A/S har siden 2001 produceret en lædersofa i tre udgaver, som sælges til tre forskellige kunder (kæder), og fogedsagen drejede sig om krænkelse af den ene variant - model Siena - der var udviklet af direktør Klaus Hjort Knudsen assisteret af en medarbejder. Sofaen er højrygget og især karakteriseret ved, at den har en løs nakkepude i trapezform; den har en letsvungen arm med dobbelt pudeeffekt og franske søm over alt. Furniture Partners ApS har siden efteråret 2004 fra Slovakiet importeret en sofastol under navnet Brazil, som på mange måder ligner model Siena. Der er dog enkelte forskelligheder; nemlig at armen på Brazil er tykkere end armen på Siena, benene er forskellige, og der er forskellige syninger i ryg og sæde. Tredje gang Siena den ægte Det var imidlertid tredje gang inden for seks måneder, at Hjort Knudsen A/S over for Furniture Partners ApS måtte iværksætte tiltag mod en tilsvarende sofamodel importeret af Furniture Partners ApS. Allerede i sommeren 2004 konstaterede Hjort Knudsen A/S, at Furniture Partners ApS havde påbegyndt import af en sofa, RIO, der var næsten identisk med model Siena ja, under fogedsagen erkendte direktøren for Furniture Partners ApS også, at den slovakiske producent havde set model Siena på Bella Møbelmessen og anmodet direktøren om at fremsende et eksemplar af model Siena. Forligsmæssigt ophørte Furniture Partners ApS med markedsføring af model RIO. Et par måneder senere var den gal igen, idet en af Furniture Partners ApS kunder, Møbelhuset ANVA ApS, Kolding reklamerede for en næsten tilsvarende model, Trio. Også den sag blev forligt. I januar 2005 konstaterede Hjort Knudsen A/S så, at Møbelhuset ANVA ApS reklamerede for en tilsvarende lædersofa, Brazil, købt via Furniture Partners ApS. Denne gang nægtede Furniture Partners ApS imidlertid at ophøre med salg og markedsføring af modellen, hvorfor fogedforbudssagen blev nødvendiggjort. For Hjort Knudsen A/S var det afgørende, at model Siena på grund af sin distance og særpræg i forhold til andre højryggede sofaer, nemlig på grund af den trapezformede nakkepude, den lette, svungne arm og sofaens lette profil, havde beskyttelse efter Markedsføringslovens 1. Furniture Partners ApS bestred, at der var grundlag for nedlæggelse af fogedforbud, idet man ikke havde overtrådt Markedsføringslovens 1. Furniture Partners ApS fandt ikke, at model Siena havde særpræg, der gav den beskyttelse efter Markedsføringsloven, ligesom man bestred, at model Brazil var en slavisk efterligning af model Siena. Brazil efterligningen Fogedretten gav Hjort Knudsen A/S medhold og fandt, at model Siena var beskyttet efter 1, idet netop den trapezformede nakkepude, den lette, svungne arm, de franske sømme og sofaens lette profil gav beskyttelse. For fogedretten var forskellene mellem model Siena og model Brazil ganske Ny advokat i Flensburg Advokatgruppens advokat i Flensburg er Ulrike Otter (tidligere Berner), som efter års ophold i Danmark og Sverige ikke alene behersker dansk og svensk fuldt ud, men også har et indgående kendskab til dansk og svensk kultur. Ulrike Otter har nu fået selskab på Flensburg-kontoret af yderligere en dansk- og svensktalende advokat, Gabriele Grünanger. Gabriele Grünanger, der er født i 1977 i Freiburg, har studeret i Saarbrücken, Lund (Sverige) og Freiburg. Som en del af uddannelsen udstationeres tyske jurister som Referandarer, og som sådan har Rechtsanwältin Grünanger arbejdet i Karlsruhe og i Riga (Letland). Gabriele Grünanger Hendes arbejdsområder omfatter bl.a. ansættelsesret, køb, salg og leje af fast ejendom, international privatret og immaterialret. Udover Ulrike Otter og Gabriele Grünanger består Advokatgruppen Flensburg, som lokalt benytter firmanavnet Jensen & Emmerich, af Dr. Torsten Emmerich, der tillige er notar, RA Jan-Kai Jensen og Dr. Jürgen Krüger. Firmaet dækker de fleste gængse advokatarbejdsområder, der er relevante i dansk-tysk sammenhæng.

7 side 7 ubetydelige. Efter fogedrettens opfattelse var sofaerne i deres ydre fremtoning forvekslelige for forbrugerne. Fogedretten fandt endvidere, at direktøren for Furniture Partners ApS som følge af de tidligere sager ikke kunne have undgået at bemærke ligheden med model Siena. Netop på grund af de tidligere sager fandt fogedretten, at Furniture Partners ApS fortsat krænkede Hjort Knudsen A/S ret, og herefter blev der nedlagt fogedforbud, som også omfattede, at Furniture Partners ApS var forpligtet til at tilbagekalde de eksemplarer af model Brazil, der måtte befinde sig hos forhandlerne. Ændring af autorisationsloven Den 1. januar 2006 træder en ændring af loven om autorisation af elinstallatører m.fl. og af loven om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger i kraft. Lovændringerne medfører, at private forbrugeren fremover kan lade f.eks. en tømrer udskifte det armatur på badeværelset eller den stikkontakt i stuen, som forbrugeren egentlig havde tænkt sig at få en autoriseret vvs- eller elinstallatør til at udskifte. Indtil den 1. januar 2006 har forbrugerne selv kunnet udføre mindre reparationer og udskiftninger i deres eget hjem. Det er denne adgang til at udføre mindre reparationer, som indenfor nogle fastlagte rammer nu er udvidet, således at de kan udføres af enhver, herunder også af håndværkere, der ikke er autoriserede indenfor den relevante branche. Lovændringen, som alene gælder indenfor el og vvs, er naturligt nok blevet modtaget med begejstring i brancheforeningen Dansk Byggeri, mens den har fået en noget mere lunken modtagelse i installatørernes brancheforening TEKNIQ, hvor man bl.a. frygter, at uautoriseret vvs- og elarbejde vil medføre en øget brandrisiko i masser af danske hjem. Stop for andelsboligfidus Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen fremsatte 1. juni 2005 forslag til Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Salg af private andelsboligforeningsejendomme). Lovforslaget blev med enkelte ændringer vedtaget af folketinget den 21. juni 2005 som lov nr. 521, og er allerede nu gældende ret. 2 stk. 2 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber bestemmer herefter, at en andelsboligforening ikke gyldigt kan indgå aftale om erhvervelse af en ejendom, der inden for de seneste 5 år har været ejet af en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab. Formålet med lovændringen er at mindske muligheden for, at andelsboligforeninger i spekulationsøjemed likviderer deres andelsboligforening, og sælger deres ejendom til en ny andelsboligforening. Andelsboliger er ligesom lejeboliger en reguleret boligform således at forstå, at der i Andelsboligloven f.eks. er fastsat regler for, hvilken pris en sælger af en andelsbolig højst kan beregne sig ved salg af andelen. Andelsboliglovens prisfastsættelsesregler finder imidlertid ikke anvendelse i den situation, hvor andelsforeningen opløses, og foreningens ejendom sælges samlet. For i spekulationsøjemed at omgå Andelsboliglovens prisfastsættelsesregler var der derfor opstået en trafik med, at andelsforeninger opløste foreningen, og solgte foreningens ejendom til en ny andelsboligforening, eventuelt med de samme medlemmer. På den måde overgik prisbillige andelsboliger til at være dyre leje- eller andelsboliger, hvilket i et marked med stærkt stigende boligpriser var medvirkende til at udelukke personer med jævne indkomster fra boligmarkedet. Lovændringen synes således primært at være gennemført som en social beskyttelsesforanstaltning. Køb af feriebolig i Tyrkiet Advokatgruppen har i dagspressen og nyhedsbreve m.v. advaret kraftigt mod mange danskeres himmelråbende letsindighed i forbindelse med køb af feriebolig i Tyrkiet og behandler for øjeblikket en række sager, hvor købere er i betydelig fare for at miste beløb typisk i størrelsesordenen Euro. Multilaw Ungarn I juli blev Csabai & Partners godkendt som nyt ungarsk medlem af Multilaw. Firmaet, der tæller 8 advokater, har kontorer i det centrale forretningsområde i Buda, som Donau-floden adskiller fra Pest. Tilsammen udgør de to bydele Ungarns hovedstad Budapest med i alt 1,8 mill. indbyggere. Firmaets grundlægger Dr. Marianna Csabai Csabai & Partners servicerer fortrinsvis multinationale og andre internationale klienter og skiller sig bl.a. ud fra mængden ved, at kun 1 af firmaets advokater er af hankøn. Til denne udgave bidrog bl.a. Jørgen Pedersen, Jørgen Lykkegård, Rasmus Thusgaard, Kirstine Meier Sørensen, Per Q. Ovesen, Peter Bech-Rasmussen

8 Telefon Telefax ADVOKATGRUPPEN ÅRHUS Arosgården, Åboulevarden 31 DK-8000 Århus C aarhus@advokatgruppen.dk ADVOKATGRUPPEN HORSENS Vitus Berings Plads 1 DK-8700 Horsens horsens@advokatgruppen.dk ADVOKATGRUPPEN FREDERICIA Danmarksgade 8 DK-7000 Fredericia fredericia@advokatgruppen.dk ADVOKATGRUPPEN KØBENHAVN Toldbodgade 31, 5. DK-1253 København K koebenhavn@advokatgruppen.dk ADVOKATGRUPPEN LUXEMBOURG 9, Place Clairefontaine L-1341 Luxembourg Tlf Fax luxembourg@advokatgruppen.dk ADVOKATGRUPPEN FLENSBURG Lise-Meitner-Str. 1 D Flensburg Tlf Fax flensburg@advokatgruppen.dk Ansvarshavende redaktion: advokat Jørgen Pedersen