Interessekonflikter i advokatvirksomhet. Professor Mads Bryde Andersen, Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interessekonflikter i advokatvirksomhet. Professor Mads Bryde Andersen, Danmark"

Transkript

1 Interessekonflikter i advokatvirksomhet Professor Mads Bryde Andersen, Danmark

2

3 Interessekonflikter i advokatvirksomhet Interessekonflikter i advokatvirksomhet Professor Mads Bryde Andersen, Danmark Gennem 8 teser viser referenten, at debatten om advokaters interessekonflikter har overfokuseret på visse hensyn, der taler for at antage en interessekonflikt, men ignoreret andre nok så vigtige hensyn i modsat retning. Dette har ført til regler, der på nogle punkter er uhensigtsmæssige, herunder ved identifikation. Referenten finder, at advokater i højere grad bør kunne afværge interessekonflikter ved klientens samtykke. Han foreslår, at reglerne baseres på fire forskellige konflikttyper ( rødt, gult, blåt og grønt lys), alt efter om konflikten i yderpunkterne er uafhjælpelig eller uproblematisk, og om den i mellemområderne er egnet til håndtering gennem samtykke fra klienten eller mere indgående orientering fra advokaten. Indledning En debat om advokatens interessekonflikter kan berøre en mangfoldighed af problemstillinger, der hver for sig rejser utallige delspørgsmål. Pladsen og øjemedet tillader ikke en sådan detaildrøftelse. Derfor koncentrerer dette referat sig om nogle få men kontroversielle spørgsmål, hvor den nordiske retsopfattelse måske er i bevægelse, eller burde være det. For det første drøfter jeg, hvilke hensyn, der på det helt grundlæggende plan kan tale for at antage en interessekonflikt. Som nærmere redegjort for i tese 1-4 finder jeg, at man navnlig i dansk advokatret har haft en tendens til at overfokusere på nogle hensyn, der taler for at antage, at en interessekonflikt foreligger, medens man til en vis grad har ignoreret andre nok så vigtige hensyn, der kunne tale for det modsatte. Som jeg skal vise, har denne skævhed i argumentationen ført til regler, der på nogle punkter må anses for uhensigtsmæssige. Jeg peger i den forbindelse navnlig på en mere indgående drøftelse af, hvornår en advokat bringes i en interessekonflikt ved identifikation som følge af sin relation til nærtstående, kontorfæller eller partnere (tese 5). I tese 6 drøfter jeg dernæst det omdiskuterede spørgsmål, om advokaten bør kunne afværge en interessekonflikt ved klientens samtykke. Går man den vej, opstår spørgsmålet, hvad der skal til for at tillægge et sådant samtykke betydning, og om det i den forbindelse giver mening at aftale, at advokatens virksomhed skal etablere såkaldte chinese walls for at undgå, at bestemte advokater i virksomheden ikke opnår kendskab til oplysninger fra et opdrag. Herom i tese 7. Og i tese 8 fremlægger jeg herefter nogle generelle tanker om, hvordan man på det overordnede plan kan indrette reglerne om advokatens interessekonflikter for herigennem at opnå en pragmatisk og gennemsigtig regulering, der på den ene side afgrænser de kritiske interessekonflikter fra de mindre kritiske, og som på den anden side tilgodeser klientens interesser i den konkrete sag. Jeg foreslår her, at man generelt arbejder med fire forskellige konflikttyper ( rødt, gult, blåt og grønt lys), alt efter om konflikten i yderpunkterne er uafhjælpelig eller uproblematisk, og om den i mellemområderne er egnet til håndtering gennem samtykke eller orientering. Referatet inddrager de etiske regler, der er fastsat for advokater under udvalgte advokatjurisdiktioner. Jeg har i et vist omfang også inddraget de regler, der gælder for andre 11

4 Mads Bryde Andersen, Danmark typer af rådgivere samt voldgiftsdommere og dommere mv. For at skabe overblik over dette omfattende materiale har jeg samlet nogle hovedpunkter heraf i et skema, der er tilføjet dette referat som bilag. Tese 1: Advokatens interessekonflikter opstår først og fremmest ved risiko for magtmisbrug. Denne risiko er dog kun kritisk i visse opdrag, og man lever med den i andre sammenhænge Klientrådgivning indebærer en særlig form for magtudøvelse, fordi den påvirker klientens dispositioner. Derfor kan relationen mellem advokat og klient sammenlignes med andre retlige relationer, hvor nogen udøver en kvalificeret magt over andre, f.eks. dommeres og forvaltningspersoners afgørelseskompetence. Med de forskelle, der skyldes de forskelligartede funktioner (herunder at advokaten rådgiver f.eks. i et fortroligt rum, hvor dommeren og myndighedspersonen ofte afgør sagen offentligt), vil vurderingerne ofte falde sammen. Dette sammenfald belyses bl.a. ved de under tese 3 nævnte afgørelser i U VLK og U HK. Både den offentlige ret og procesretten kender til talrige andre regler, der tilsigter at modvirke en usaglig anvendelse af magt, f.eks. om offentlighed og begrundelse. Tilsvarende findes der andre retlige virkemidler mod advokatens interessekonflikter end selve forbuddet mod at påtage sig sådanne opdrag. Ønsker man at modvirke advokatens usaglige interessevaretagelse, er det derfor nyttigt at pointere, at dette hensyn kan varetages på mange måder. Jo mere tydeligt, et magtmisbrug kan konstateres, og jo mindre hyppigt det forekommer, desto mindre er behovet derfor for regler, der virker meget tidligt i forløbet, således som interessekonfliktreglerne netop gør. Omvendt bør man også erindre, at væsentlige risici for usaglig interessevaretagelse de facto tolereres i advokatopdrag. Tænk f.eks. på den modstridende interesse i advokatens honorar: Klienten ønsker at betale mindst muligt advokatens interesse er modsat. Når advokaten honoreres efter medgået tid kan denne konflikt også spille ind på advokatens strategiske rådgivning: Advokaten vil være interesseret i en rådgivning, der medfører et større tidsforbrug klientens interesse går i modsat retning. Den slags interessekonflikter lever man med. Risikoen for advokatens magtmisbrug er ikke lige stor i alle opdrag. Skal interessekonfliktregler modvirke denne risiko, kan man ikke begrænse sig til at se på relationen mellem klient og advokat (eller rettere mellem klienten og den part, som advokaten måske identificeres med, jf. herom i tese 5). Man må også se på selve advokatopdraget: I den ene ende af skalaen står opdrag, der alene kan løses på én måde, f.eks. rådgivning om indholdet af en ukompliceret retsregel, rettighedsregistrering samt møde under forberedende retsmøder efter fælles aftale. Fordi der kun er (eller bør være) én måde at løse opdraget på, er der reelt begrænsede, eller ingen, muligheder for at varetage usaglige interesser. Skulle en sådan usaglig interessevaretagelse finde sted, vil den være enkel at konstatere og retsforfølge. Her bør barren for interessekonfliktreguleringen derfor sættes højt. I den anden ende af skalaen står opdrag, der har fokus på et bredt defineret beslutningsrum: Skal man f.eks. ophæve en værdifuld aftale pga. modpartens misligholdelse? Skal man afgive et bud på en virksomhed, og med hvilke beløb? Hvilken strategi skal følges under en tvist? Der er her mange veje til at varetage klientens interesser og derfor et vanskeligt overskueligt udfaldsrum og en større misbrugsrisiko. Og pga. de mange skønsprægede 12

5 Interessekonflikter i advokatvirksomhet beslutningskomponenter vil det typisk være vanskeligt senere at godtgøre, at advokaten har rådgivet usagligt. Tese 2: Hensynet til fortrolighed og loyalitet rummer den anden hovedbegrundelse for at antage en interessekonflikt. Men også disse hensyn vejer forskelligt i forskellige opdrag Det præger advokatens rådgivning, at den udøves i en fortrolig relation med klienten. Som fremhævet i min bog Advokatretten (2005), s. 420 f., handler dette hensyn strengt taget ikke om usaglig interessevaretagelse. Da man normalt rubricerer disse tilfælde som interessekonflikter, har jeg foreslået, at man betegner dem som uegentlige. Regler om fortrolighed har dog nær forbindelse med de egentlige interessekonfliktregler, fordi de understøtter den særlige loyalitet, som advokaten forventes at have overfor klienten. Det er vigtigt at understrege, at både loyalitet og fortrolighed vejer forskelligt i forskellige opdrag. I visse opdrag f.eks. bistand til registrering af rettigheder i offentlige registre om fast ejendom eller immaterialrettigheder er interessen i fortrolighed minimal (omend tilstede), fordi selve handlingen er offentlig. Er rådgivningen tilmed standardiseret (og udfaldet forudsigeligt), indtager loyalitetshensynet en mere beskeden rolle. Dette taler for at give advokaten adgang til at afværge sådanne konflikter ved aftale. I andre opdrag (f.eks. om straffesager eller i komplekse erhvervsmæssige transaktioner) kan både ønsket om fortrolighed og loyalitetspligten være betydeligt. Her kan det være vanskeligt at lade aftaleinstrumentet styre afgrænsningen af interessekonfliktbegrebet. Fortrolighedshensynets betydning beror på, om risikoen for, at de fortrolige oplysninger rent faktisk eksponeres, kan reduceres. Overvejer man f.eks. at fravige synspunktet om identifikation mellem advokatkolleger i et kontorfællesskab, må det spille en rolle, hvilken risiko, der består for, at informationer fra advokatopdraget vil passere fra advokaten til kollegaen. Denne problemstilling berører det principielle spørgsmål om chinese walls, der drøftes i tese 7, og dermed også på muligheden for at afværge interessekonflikter ved et velinformeret samtykke, jf. herom tese 6. Fordi klienten normalt vil kunne overskue de risici, der knytter sig til tab af fortrolighed, må det her være relevant at tillade aftaleregulering. Tese 3: Appearance-hensynet spiller en stor rolle i den professionsetiske diskussion men dækker ofte over at praktiske vanskeligheder med at godtgøre tab af fortrolighed og loyalitet Det såkaldte appearance-hensyn fører til, at en tilsyneladende risiko for usaglig hensyntagen tillægges betydning, selv om der konkret ingen risiko er for misbrug. Hvis en udenforstående, der hverken kender eller kan kende til de konkrete relationer og risici, med rimelighed må antage, at der består en risiko for usaglig hensyntagen, består der alene i kraft af denne risiko en interessekonflikt. Som anført i Advokatretten, s. 403, har synspunktet haft stor betydning i dansk advokatret, bl.a. fordi det synes at have vundet støtte i retspraksis. Den mest toneangivende er Højesterets dom i U H, der antog, at to advokater i et kontorfællesskab ikke kunne repræsentere henholdsvis den tiltalte i en straffesag og den forurettede, der indtalte et erstatningskrav i anledning af forbrydelsen. I sin begrundelse henviste et flertal i Højesteret til, at der kan opstå frygt for, at oplysninger, der i en tidligere sag er erhvervet om vedkommendes forhold af en advokat i fællesskabet, benyttes af en anden advokat i en sag, som har forbindelse 13

6 Mads Bryde Andersen, Danmark med den tidligere sag. Denne begrundelse er for nylig bekræftet ved Højesterets kendelse af 4. februar 2014, der til støtte for sin antagelse af, at flere forsvarere i et kontorfællesskab ikke kunne repræsentere tiltalte med modstridende interesser i samme strafferetlige sagskompleks, henviser til 1998-dommen. Se også U VLK, der fandt en kurator inhabil, da modparten i retssag, boet valgte ikke at indtræde i, var repræsenteret af advokat i samme advokatfællesskab. Afgørelsen er i det væsentlige begrundet med, at advokatfællesskabet fremtrådte under fælles brevpapir: Advokatfirmaerne Dahl, Koch & Boll i Herning og Kolding fremtrådte i 2003 i forhold til tredjemand som et fællesskab eller en advokatvirksomhed. Der har som følge heraf kunnet herske tvivl om advokat A s upartiskhed, da han som kurator i S konkursbo bestemte, at boet ikke skulle indtræde i en verserende retssag, hvor en modpart var repræsenteret af en advokat fra Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll i Kolding. Afgørelsen er truffet i medfør af konkurslovens habilitetsregler for kuratorer, men de grundlæggende hensyn må antages at være identiske. Selv om det dermed ligger klart, at appearance-synspunktet kan spille ind i vurderingen af, om advokaten befinder sig i en interessekonflikt, er der ikke tale om nogen ubrydelig maksime. Anden nyere dansk retspraksis uden for straffeprocessen viser, at synspunktet primært begrunder en formodningsregel, der kan afkræftes i lyset af forholdene i advokatvirksomheden. Denne udvikling illustreres ved Højesterets kendelse i U H, der ikke anså en dommer for inhabil som følge af dennes ægteskab med en advokat, der var partner med en af de procederende advokater hos Advokatfirmaet Poul Schmith. Højesteret bemærkede, at ægtefællen var tilknyttet advokatfirmaets faggruppe vedrørende skatter og afgifter, og at den foreliggende sag vedrørte ekspropriation og henhørte under en anden faggruppe og tilføjede: Det må lægges til grund, at [ægtefællen] på intet tidspunkt har haft med sagen at gøre, og at han heller ikke har deltaget i drøftelser om den eller har haft et overordnet ansvar for sagen og dens behandling. Staten er Advokatfirmaet Poul Schmiths største klient, men der er ikke tale om en sag, som er af særlig betydning for hverken staten eller advokatfirmaet. At heller ikke kontorfællesskab giver grundlag for identifikation i alle tilfælde, fremgår også af U HK: Advokat A virkede som statsadvokatmedhjælper i en straffesag og drev virksomhed i kontorfællesskab med advokat B. B havde indgivet konkursbegæring imod et selskab i den koncern, der indgik i det strafferetlige sagskompleks. Højesteret slår fast, at B ikke kunne virke som anklager i sagen. Dette forhold afskar dog ikke A fra at gøre det. Afgørelsen er truffet i medfør af forvaltningslovens 3, eftersom advokaten under udførelsen af det konkrete anklageropdrag virkede som myndighedsperson. Højesteret bemærker dog, at en advokat, der virker som anklager i en straffesag, både må opfylde forvaltningslovens habilitetsregler, jf. retsplejelovens 97, og må udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, jf. retsplejelovens 126. Derfor går pkt i de danske advokatetiske regler (AER) for langt, når de helt generelt og undtagelsesfrit fastslår, at reglerne om interessekonflikter både gælder, når advokater udøver advokatvirksomhed i et fællesskab, i et advokatselskab, jf. retsplejelovens 124, eller i kontorfællesskab, og når advokaten indgår i andre samarbejder, samvirker og fællesskaber mellem advokater eller advokatvirksomheder, såfremt de i forhold til tredjemand fremtræder som et fællesskab eller en advokatvirksomhed. Reglerne reflekterer ikke hele den relevante retspraksis. Ved udelukkende at lade appearance-synspunktet være grundlag for identifikation, udstrækkes forbudszonen til et videre felt, end retspraksis giver belæg for. 14

7 Interessekonflikter i advokatvirksomhet En så vidtgående regulering kendes da heller ikke i andre landes advokatordninger. Som nærmere udviklet i tese 5 er det usikkert, hvornår synspunkter om identifikation kan begrunde, at der foreligger en interessekonflikt. Her indgår appearance-hensynet i samspil med andre hensyn, herunder først og fremmest de under tese 1 2 drøftede. Tese 4: Flere hensyn til klienten taler for at tillade opdrag trods risici for magtmisbrug, fortrolighedstab og appearance I debatten om interessekonflikter har hensynet til den proces, advokaten indgår i, sjældent været tillagt særlig betydning. To centrale proceshensyn bør imidlertid indgå i diskussionen om advokatens interessekonflikter. a. Access to justice-hensynet: Det første handler om klientens muligheder for at varetage sine interesser under en sag. En delmængde af dette hensyn er hensynet til klientens frihed til at vælge advokat og klientens interesse i at undgå, at et advokatskifte som følge af en interessekonflikt påfører klienten ekstraomkostninger. Dette hensyn spiller en væsentlig rolle og er også fremhævet i Advokatrådets bemærkninger af 9. juni 2011 til AER (s. 3). Samme sted anfører Advokatrådet (s. 4), at man har kendskab til, at nogle klientvirksomheder konsekvent søger at kontakte flere (måske alle ) specialiserede advokatfirmaer med kendskab til den pågældende virksomheds forretningsområder, således at mulighederne for at potentielle modparter kan engagere kvalificeret advokatbistand mindskes betydeligt, og at etablering af sådanne konstruerede interessekonflikter ikke modsvarer en beskyttelsesværdig interesse. b. Procesøkonomiske hensyn: Det andet er hensynet til de omkostninger, man pålægger både klienten og advokaten ved først at skulle foretage at udtømmende konfliktcheck og derefter hvis det konkluderer, at der foreligger en konflikt at skulle skifte advokat. Begge hensyn taler for ikke at strække interessekonfliktreguleringen for vidt. Det er ikke uden omkostninger at undersøge risikoen for interessekonflikter. Jo flere parter, partnere og medarbejdere, man skal udspørge, desto mere besvær og omkostninger medfører denne afklaring. Ethvert advokatskift er forbundet med omkostninger, fordi den nye advokat skal læse sagen op. Hertil kommer de omkostninger, der følger af at skulle udsætte en sagsbehandling for at tillade et advokatskift. Tese 5: Det er usikkert, hvornår advokatens interesser identificeres med andres (andre klienters eller samarbejdsparters) Man kan sondre mellem to typer af interessekonflikter: De, der knytter sig til advokatens personlige interesser (a.), og de, der består i kraft af identifikation med andres interesser (b.-d.). Den førstnævnte betegnes undertiden som en egeninteressekonflikt eller som en loyalitetskonflikt. Denne sprogbrug benyttes f.eks. i norsk og finsk advokatret. Engelsk terminologi taler her om own interest conflicts modsat netop client conflicts. a. Egeninteressekonflikten: Advokatens egeninteresse kan ikke afgrænses til den rent økonomiske interesse. En advokat kan f.eks. ikke føre sag mod en part, som han samtidig søger ansættelse hos (medmindre der er tale om en meget stor virksomhed, hvor oplysningerne om den førte sag ikke kan formodes at tilgå ansættelsesmyndigheden). Som egeninteressekonflikt 15

8 Mads Bryde Andersen, Danmark bør man også medtage de tilfælde, hvor advokaten som følge af en for tæt relation til sin klient risikerer usaglig indflydelse, f.eks. fordi klientens omsætning har nået en størrelse, der gør advokaten afhængig af klienten. Pladsen tillader ikke en mere indgående gennemgang af, hvilke interesser der kan komme i konflikt med advokatens egne. Helt overordnet kan man sige, at de modstridende egeninteresser generelt er lette at overskue når de først kommet frem i lyset. Optræder advokaten svigagtigt ved f.eks. at skjule en sådan interessekonflikt til skade for klienten, vil hensynet til den krænkede klient normalt være varetaget gennem aftale-, erstatningseller strafferetlige regler. Problemer kan derimod opstå, når det ikke er sædvanligt at bringe advokatens egeninteresse frem. Som nævnt under tese 1 er det f.eks. ikke almindeligt at diskutere advokatens interesse i sit honorar som en interessekonflikt, selv om denne interesse så åbenbart kan være egnet til at motivere advokaten til en sagsførelse, der ikke nødvendigvis er i klientens interesser oo0oo----- Vanskeligere er det at forholde sig til interessekonflikter, der skyldes advokatens relationer til andre, der befinder sig i en interessekonflikt, eller som har relationer til nogen, der befinder sig i en interessekonflikt, f.eks. en anden klient, et familiemedlem, en partner eller en forretningsforbindelse. Når sådanne modstridende interesse opnår en sådan styrke, at de smitter af på advokaten, opstår interessekonflikten ved såkaldt identifikation. Identifikation opstår ikke ved den faktiske usaglige interessevaretagelse, men når der er risiko herfor som følge af relationen. Relationen frembyder efter sin art en sådan formodning for, at advokaten vil lade sig motivere af usaglige hensyn, at han må afstå. Heri ligger det kontroversielle. Mange relationer skaber nemlig ingen reel risiko for usaglig interessevaretagelse. Ofte er advokatens loyalitetsbånd til klienten (f.eks. på grund af klientens økonomiske betydning for advokatens omsætning eller på grund af de nære bånd, opdraget har skabt mellem advokat og klient) åbenbart stærkere end advokatens relation til den anden part, som advokaten overvejes identificeret med. Eller der kan være taget hånd om andre af de risici, som interessekonflikten ville aktualisere (f.eks. tab af fortrolighed). I den nærmere afgrænsning af disse spørgsmål er det relevant at sondre mellem tre tilfældegrupper: For det første personer, der følelsesmæssigt eller i kraft af familieskab står tæt på advokaten (nærtståendeinteressekonflikter), herom under b. For det andet andre klienter (klientinteressekonflikter), herom under c. Og for det tredje partnere eller kontorfæller (i det følgende under ét kaldet partnerinteressekonflikter), herom under d. I vurderingen af, om der er grundlag for at antage identifikation, indgår samme hensyn som i vurderingen af, om der foreligger en interessekonflikt, jf. herom under tese 1 3: Er denne relation så stærk, at advokaten må formodes at kunne under usaglig indflydelse under udførelsen af sit opdrag? Er der risiko for kompromittering af klientfortroligheden? Vil advokatens udtræden være til skade for klientens interesser? b. Nærtståendeinteressekonflikter: De fleste advokatordninger præciserer ikke, hvor tæt en familiemæssig eller personlig forbindelse en advokat kan have til sin modpart uden at komme i en konflikt. Man benytter normalt et nærhedskriterium og overlader den nærmere afgørelse til et skøn. Se f.eks. AER pkt. 12.2, nr. 4 nær familiemæssig eller ikke ubetydelig økonomisk, erhvervsmæssig eller anden forbindelse og de finske Vägledande regler om god 16

9 Interessekonflikter i advokatvirksomhet advokatsed, pkt. 6.4 ( personer som står advokaten nära ). De svenske regler slår kun ned, hvor advokaten själv eller någon denne närstående har ett intresse med anknytning till saken som strider mot klientens. De norske regler har ingen særlige bestemmelser om nærstående men alene om kontorfæller og partnere mv. (pkt ). Denne løsning er velbegrundet. Der findes ingen eksakt målestok for økonomiske eller personlige (følelsesmæssige) relationer. Begrebet venskab er f.eks. upræcist. Det kan omfatte alt lige til relationer præget af en gensidig men kollegialt betinget sympati og mere langvarige og intime personlige forbindelser. Tilsvarende variationsspredning præger familieskab. Selv om det altid lader sig gøre at definere en familie- eller slægtsrelation, er der stor forskel på styrken af den personlige relation, der udfolder sig i den, f.eks. mellem søskende, fætre/kusiner eller nevøer/niecer. I en afvejning af betydningen af en særlig relation må man se hvor intens relationen mellem advokaten og tredjeparten er. Foreligger et venskab, må der foretages en vurdering af dets dybde, herunder om der reelt er tale om et godt kollegaskab eller om en nær fortrolig relation. En sådan vurdering må nødvendigvis tage stilling til forhold, der kan fremstå som ret så private, herunder hvor hyppigt parterne mødes, hvilke emner de taler om, og hvilken grad af gensidig sympati, de viser hinanden. Det kan også være relevant at se på, hvilken aktualitet der består mellem tredjepartens interesse. Knytter båndet sig f.eks. til en klientrelation (idet spørgsmålet er, om der består et modsætningsforhold mellem den nye klient og en tidligere), er det nærliggende at se på, hvor sandsynligt det er, at en mulig modsætning aktualiseres. Knytter relationen sig til et venskabsforhold, vil man f.eks., som allerede nævnt, kunne skele til hyppigheden af kontakter. Fordi sådanne forhold er så vanskelige at præcisere, egner de sig for aftaleregulering. En sådan aftaleregulering bør baseres på et klart oplyst beslutningsgrundlag. Derfor er der i højere grad behov for regler, der giver rammer for denne aftaleindgåelse (herunder ved regler om pligt til at orientere og rådgive) end på materielle forbudsregler. Ofte vil advokaten ikke ønske at dele disse personlige oplysninger med sin kommende klient. En oplysningspligt kan derfor i sig selv få advokaten til at frasige sig opdraget. c. Partnerinteressekonflikter: Et særligt vanskeligt spørgsmål er, om advokatens relation til partnere og i visse tilfælde også kontorfæller skaber interessekonflikter ved identifikation. Hvor denne grænse skal drages hører til de mest kritiske temaer i læren om interessekonflikter og ikke kun for advokaterne. På dette punkt står de nordiske advokatregler på det princip, der også kendes fra andre dele af verden, at både partnerskab og kontorfællesskab medfører interessekonflikt. Pkt. 3.5 i de svenske regler om god advokatsed lyder f.eks. således: 3.5 Kollegas intressekonflikt Vid tillämpning av 3.2 och 3.4 anses intressekonflikt för annan i den byrå eller i den byrågemenskap där en advokat är verksam normalt utgöra intressekonflikt också för advokaten. Undantag gäller om intressekonflikten uppkommit på grund av en kollegas inträde i byrån och dennes intressekonflikt uppkommit endast på grund av tidigare kollegors uppdrag. Undantag gäller även om kollegans intressekonflikt är av det slag som sägs i punkten 5 och omständigheterna inte är sådana att punkten 6 är tillämplig. 17

10 Mads Bryde Andersen, Danmark De danske regler går endnu videre. Ikke alene omfattes partnere og kontorfæller. Også kædesamarbejder mellem uafhængige advokatvirksomheder er omfattet, jf. pkt. 12.4, stk. 2, der taler om andre samarbejder, samvirker og fællesskaber mellem advokater eller advokatvirksomheder, såfremt de i forhold til tredjemand fremtræder som et fællesskab eller en advokatvirksomhed. Som anført under tese 3 er dette forbud begrundet i en tvivlsom anvendelse af appearance-hensynet. Efter min opfattelse bør der alene ske identifikation i kædesamarbejder, når kædesamarbejdet udadtil efterlader et indtryk af, at fortrolige informationer kan flyde frit, og denne formodning ikke er afkræftet på adækvat vis. Har kædesamarbejdet eller kontorfællesskabet derimod taget skridt til at signalere, at hver enkelt virksomhed sikrer fortroligheden af egne opdrag, er situationen en anden. Et sådant signal kan f.eks. ledsages af oplysninger om effektive forholdsregler i form af chinese walls. For det andet bør sådanne interessekonflikter kunne afbødes ved klientsamtykke. Et sådant klientsamtykke anerkendes i nogle advokatordninger man langt fra i alle. d. Klientinteressekonflikter: De interessekonflikter, der kan bestå mellem klienter, kan enten gøre sig gældende mellem modparter og i sagskomplekser (herunder i relaterede sager) med modsat rettede interesser. De forskellige advokatordninger sætter forskellige grænser for, hvornår en sådan relation kan smitte. Disse forskelle skyldes dels forskelle i vægtningen af de forskellige hensyn herunder navnlig appearance-hensynet overfor hensynet til de klienter, der tvinges bort fra den foretrukne advokatbistand. En central komponent i vurderingen er her risikoen for tab af fortrolighed. Dette kriterium er derfor indarbejdet i AER pkt , nr. 3), der forbyder en advokat på samme tid at bistå klienter i flere sager, der har forbindelse med hinanden, hvis der er risiko for, at fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget i en af sagerne, kan have betydning i en anden af sagerne. Som nærmere drøftet under i tese 7 åbner denne regel mulighed for, at der kan træffes foranstaltninger, der minimerer risikoen for, at de fortrolige oplysninger kompromitteres. Det giver god mening at forbyde samme advokatvirksomhed at virke på flere sider af samme opdrag, når advokatvirksomheden drives integreret og med lige overskudsdeling. I sådanne advokatvirksomheder vil alle partnere og medarbejdere være inciteret til at arbejde hen imod samme mål. Dette fælles mål kan vanskeligt forfølges for flere klienter med modsatte interesser. Men forbuddet er knapt så indlysende, hvor flere advokater driver virksomhed i kontorfællesskab. Der er intet iøjnefaldende incitament til at varetage sin kontorfælles interesser, og hvis kontorfællesskabet i øvrigt drives på en måde, der sikrer fortrolighed på tværs af opdragene (f.eks. med særskilte sagssystemer og en diskret omgangstone) er det eneste modargument mod efter samtykke at tillade sådanne opdrag appearance-hensynet, der som drøftet i tese 3 ikke repræsenterer nogen ubrydelig maksime. At gå den vej synes ikke at stille klienten i en mere problematisk rolle i tilfælde, hvor advokaten efter opdragets afslutning vender rundt og påtager sig et opdrag mod den tidligere klient. De danske advokatetiske regler opstiller i pkt. 2.12, nr. 11, alene den begrænsning i advokatens adgang til at påtage sig sådanne opdrag, at sagerne skal have forbindelse med hinanden, og der er risiko for, at fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget i en af sagerne, kan have betydning i en anden af sagerne. Er dette ikke tilfældet, har advokaten fri adgang til f.eks. at sagsøge en tidligere klient. Advokatens frihed hertil bygger på den enkle tanke, at afslutningen af et opdrag samtidig markerer afslutningen af den pligt, advokaten har 18

11 Interessekonflikter i advokatvirksomhet til at være loyal over for sin klient bortset netop fra pligten til at udvise fortrolighed, der varer evigt. Til sammenligning begrænser de norske regler sig til en hensigtserklæring (pkt ), hvorefter advokaten skal være varsom med at påtage sig opdrag mod en tidligere klient. En egentlig pligt til at afstå fra sådanne opdrag gælder dog alene i det omfang advokatens kendskab til den tidligere klients forhold vil kunne bruges til uretmæssig fordel for den nye klient eller medføre skade for den tidligere klient. I Canadisk advokatret betragter kommentar 12 til Rule 1 i CBA s Code of Professional Conduct (s. 29 i bogudgaven) det som not improper, at advokaten påtager sig et opdrag for den tidligere modpart, in a fresh and independent matter. De tilfælde, hvor fortrolighedshensynet taler for en anden løsning, er anført i kommenter 13 (s. 30 f.) samme sted. Til støtte for en mindre kategorisk holdning til at antage identifikation i klientinteressekonflikter taler også, at advokaten i mange tilfælde slet ikke er bekendt med den relation, der begrunder identifikationen. Knytter relationen sig til en koncernforbindelse, kan den måske først konstateres gennem indgående søgninger i databaser mv. Knytter den sig til særlige personlige relationer (venskab eller uvenskab mv.), kan det være nødvendigt med løbende udspørgen mv. I sådanne tilfælde bør appearance -argumentet ikke i sig selv kunne begrunde identifikation. Tese 6: Klientens velinformerede samtykke bør tillægges større betydning for afgørelsen af, om der består en interessekonflikt I dansk advokatret hersker der en vis uenighed om, hvorvidt en interessekonflikt kan bringes til ophør ved samtykke. Nogle forfattere antager, at klientens samtykke til en interessekonflikt kun spiller en beskeden rolle. Hos Lavesen & Økjær Jørgensen: Advokatetik ret og rammer (2008), antages det ligefrem som en altovervejende hovedregel at klientsamtykke ikke kan tillægges betydning, når virkningen af en interessekonflikt skal bedømmes (s. 82). Se heroverfor mine bemærkninger i Advokatretten, s. 413 ff. Efter min opfattelse bør man anlægge en kritisk og individualiserende metode, når man vurderer betydningen af et klientsamtykke. Klientsamtykket bør i langt flere tilfælde end antaget i f.eks. dansk advokatret kunne afbøde interessekonflikter. Om klientsamtykket kan det, må ikke alene bero på, hvilken interessekonflikt, der er tale om, men også på hvilken klient, der er involveret (herunder om klienten er privat eller professionelt virkende), og hvordan samtykket afgives (herunder om klienten på forhånd er informeret om fordele og ulemper ved dets afgivelse). At man i Danmark har været forbeholden ved at lade en interessekonflikt bortfalde ved klientens samtykke hænger utvivlsomt sammen med, at et samtykke kan indhentes på mange måder, herunder mere eller mindre bevidst, og på forskellige typer af beslutningsgrundlag. Skrækscenariet er, at den kommende klient på forhånd underskriver et sæt standardbetingelser, der tillader advokaten at optræde i sammenhænge, der ellers utvivlsomt ville udgøre interessekonflikter. Men også tilfælde, hvor advokaten bringer forholdet frem for klienten med en beroligende affærdigelse om, at varetagelsen af det andet opdrag naturligvis ikke påvirker klientens stilling, kan rejse tvivl om samtykkets retsvirkninger i relation til en eksisterende interessekonflikt. Det ligger klart, at et samtykke, der indhentes uden forudgående refleksion om dets konsekvenser ikke bør kunne tillægges retlig betydning. Samtykket må, med inspiration fra 19

12 Mads Bryde Andersen, Danmark artikel 2 (h) i EU s direktiv om persondatabeskyttelse (95/46/EC), fremtræde som en frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse. Spørgsmålet er imidlertid, hvilke krav man må stille til, hvordan klienten er informeret. Går det an, at advokaten der jo som rådgiver om dette spørgsmål selv står i en interessekonflikt der skal levere denne rådgivning? Eller bør man forlange, at klienten som grundlag for sin beslutning nødvendigvis skal modtage en uafhængig rådgivning? Og i så fald på hvis regning? Man kan overveje, om klienterne inden afgivelsen af deres respektive samtykket skal rekvirere uafhængig juridisk bistand. Dette krav stiller i den canadiske Code of Conduct fra FLSC. Ifølge pkt (b) er et samtykke til, at flere advokater fra samme advokatvirksomhed påtager sig opdrag vedrørende samme sag bl.a., at each client consents after having received independent legal advice, including on the risks of concurrent representation. Er der flere klienter inde i billedet, indebærer indhentelsen af samtykket, at begge klienter må opgive deres krav på fortrolighed. Det kan byde på en vanskelig balancegang, hvor de nødvendige gensidige samtykker indhentes i gradvise forløb, hvorved mere og mere fortrolighed opgives. Dette spørgsmål kræver næppe nærmere regulering, når blot det ligger klart, at samtykkets indhentelse ikke i sig selv må krænke klientfortroligheden. Pkt i de svenske regler om god advokatsed begrænser sig til at fastslå, det udtrykkelige samtykke skal kunne indhentes uden at krænke advokatens tavshedspligt. Men i den foregående bestemmelse i pkt (der omhandler tilfælde, hvor advokaten alene har pligt til at oplyse klienten om forhold, som advokaten ikke selv anser som en interessekonflikt), fastslås det, at advokaten skal frasige sig opdraget, hvis en sådan orientering ikke kan meddeles uden at krænke tavshedspligten. Pkt i de finske Vägledande regler om god advokatsed, foreskriver, at advokaten i detalj [ska] klargöra för klienten vilka omständigheter som medför jäv, så att klienten har tillräckliga förutsättningar att avgöra om han eller hon ska ge sitt samtycke eller inte. En advokat får inte begära samtycke av en klient som kan bedömas sakna förmåga att förstå innebörden av ett samtycke. Samtycke ska inhämtas utan att advokatens sekretess- och tystnadsplikt eftersätts. Pkt , stk. 3, i den norske advokatforskrift bestemmer, at et samtykke fra klienten er bare gyldig dersom det er gitt på grunnlag av en henvendelse fra advokaten som gir klienten fullstendig og oppriktig opplysning om hva interessekonfliktproblemet består i. Tese 7: Interessekonflikter ved identifikation bør med klientsamtykke kunne afbødes via chinese walls Som anført i Advokatretten, s. 446, udgør formodningen for, at information passerer på tværs af de forskellige dele af en advokatvirksomhed, en væsentlig begrundelse for, at appearancehensynets store betydning for de danske regler om interessekonflikter. Alene det forhold, at denne risiko fremstår som mulig, fremholdes ofte som et tilstrækkeligt argument for at antage identifikation. En nærliggende metode til at undgå denne informationsudveksling består i at gennemføre foranstaltninger (såkaldte chinese walls ), der kan modvirke, at personer, der er underlagt en tavshedspligt, har faktisk og retlig mulighed for at bryde den. Sådanne systemer 20

13 Interessekonflikter i advokatvirksomhet kan enten etableres permanent eller ad hoc. Den permanente chinese wall vil ofte blive etableret mellem forskellige afdelinger og vil ofte indebære bygningsmæssige adskillelser, separat kantinedrift samt efter omstændighederne separate stabsfunktioner mv. Systemer etableret ad hoc vil bygge på interne forskrifter, der lægger grænser for, hvem der må tale med hvem om hvad. Muligheden for at afværge en interessekonflikt gennem en chinese wall er mest nærliggende, når interessekonflikten alene begrundes med risikoen for tab af fortrolighed. Hvis denne risiko kan sikres effektivt, og til klientens tilfredshed, falder dette hensyn. I så fald må de involverede klienter kunne levere et informeret samtykke, der kan bringe interessekonflikten ud af verden, jf. nærmere tese 6. Derfor bør man i visse tilfælde kunne betinge et samtykke af, at advokatvirksomheden opretter chinese walls mellem de advokater eller afdelinger i advokatvirksomheden, der repræsenterer de modstående interesser. Denne fremgangsmåde legitimeres indirekte ved pkt , nr. 3, i de danske AER i sager, hvor en advokat på samme tid bistår klienter i flere sager, der har forbindelse med hinanden. I sådanne tilfælde skal advokaten alene udtræde, hvis der er risiko for, at fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget i en af sagerne, kan have betydning i en anden af sagerne. Er denne risiko afværget ved en chinese wall, er det muligt at påtage sig opdraget. Bestemmelsen omfatter dog ikke tilfælde, hvor de forskellige klienter har modstridende interesser (nr. 1) eller ligefrem er modparter til hinanden (nr. 2). I nogle tilfælde vil det række blot at instruere forskellige medarbejdere om, at de ikke må tale med hinanden om sagen. Advokater er i forvejen vant til at overholde regler om tavshedspligt. Krænkes en sådan intern tavshedspligt, vil sanktionen være mindst ligeså alvorlig, som hvis krænkelsen fandt sted uden for advokatvirksomhed. I andre tilfælde kræves tekniske og organisatoriske foranstaltninger, f.eks. ændrede regler om adgangskontrol til itsystemer og om fysisk adgang til bestemte lokaliteter mv. Det giver næppe mening at opstille generelle regler for, hvordan man etablere en effektiv chinese wall. Dertil er forholdene i de enkelte opdrag og omkring de enkelte advokatvirksomheder for forskellige. At man har gennemført sådanne regler i britisk advokatret (herunder med sigte på klientinteressekonflikter mellem barristors, der virker i samme chambers) hænger sammen med den tradition, man har for detaljerede regler. Ligeledes spiller det en rolle, at der med dommen i sagen Prince Jefri Bolkiah v. KPMG [1999] 2 WLR 215 foreligger et toneangivende præjudikat om problemstillingen med konkrete anvisninger på, hvordan en chinese wall kan etableres. Tese 8: En moderne interessekonfliktregulering må tage udgangspunkt i konflikttypen ( rød, gul, blå og grøn ) og designes derefter. Alle de foregående teser hviler på den underliggende tanke, at reglerne om interessekonflikter i langt højere grad end i dag bør formes efter de konkrete misbrugsrisici (herunder for usaglig interessevaretagelse og tab af loyalitet), som foreligger i det enkelte opdrag og den enkelte advokatrelation, og at en adækvat varetagelse af dette hensyn kan baseres på en mere indgående brug af klientsamtykket i den enkelte konflikt kombineret med og konkret stillingtagen til afgrænsningen af den enkelte konflikt. Går man den vej, nødsages en anden struktur i interessekonfliktreguleringen. Grundlæggende må man udsondre fire tilfældegrupper: 21

14 Mads Bryde Andersen, Danmark I en første gruppe (såkaldt rødt lys ) bør man placere de ufravigelige interessekonflikter, som advokaten aldrig kan afværge. Denne gruppe omfatter i vistnok alle advokatordninger tilfælde af dobbeltrepræsentation ved samme advokat (men ikke nødvendigvis ved samme advokatvirksomhed). I visse advokatordninger omfattes også tilfælde, hvor advokatens uafhængighed er truet som følge af sine forretningsmæssige eller andre relationer til klienten. I en anden gruppe (såkaldt gult lys ) kan man rubricere de afhjælpelige interessekonflikter, der kan afværges ved et samtykke fra klienten (et samtykke, der eventuelt kombineres af særlige foranstaltninger). Denne gruppe omfatter et stort antal tilfælde, der efter den gældende formulering af AER enten anses som ubetingede (og dermed ufravigelige) eller betingede interessekonflikter. En tredje gruppe ( blåt lys ) kan herefter rumme de oplysningskrævende interessekonflikter, der strengt taget ikke er interessekonflikter, men som klienten kan opfatte som sådanne. Her kan advokaten pålægges en orienteringspligt, idet han forudsættes at udtræde, hvis klienten anser forholdet for problematisk. Og hertil føjer sig en fjerde gruppe (det grønne lys ), som falder helt uden for reguleringen, og som der derfor ikke er behov for at give regler om. De tilfælde, der er omfattet af denne gruppe, kan advokaten eventuelt selv vælge at give oplysning om, f.eks. i de retningslinjer for interessekonflikter, som med fordel kan stilles til rådighed for klienten. Som det fremgår af bilaget til dette referat lader de centrale interessekonfliktregler sig allerede i dag indplacere i disse fire forskellige kategorier. Alle undersøgte advokatordninger udpeger en kategori af interessekonflikter, som altid vil afskære advokaten for at påtage sig en sag. Nogle regler beror på, om der foreligger samtykke fra klienten. Nogle ordninger pålægger advokaten at rådgive klienten foran for klientens eventuelle samtykke. Andre kender ikke til sådanne pligter. En tilsvarende struktur kan man finde i andre typer af habilitetsregler. Den er f.eks. indarbejdet og gennemprøvet i de regler om Conflicts of Interest in International Commercial Arbitration, som i dag må anses for normsættende i vurderingen af voldgiftsdommeres interessekonflikter. Som det fremgår af skemaet, genfindes princippet også for revisorer og for visse myndighedspersoner. Ved at tage udgangspunkt i disse forskellige tilfældegrupper sikrer man efter min opfattelse langt mere effektivt de hensyn, der spiller en rolle for interessekonfliktreguleringen. I stedet for at overveje, hvad der er tilladt og forbudt tvinges man til at forholde sig til, hvordan man løser den konkrete konflikt. En sådan indfaldsvinkel fører til en langt mere gennemsigtig regulering og er i langt bedre harmoni med den kendsgerning, at advokaten som leverandør af en betalbar ydelse jo altid vil være i en eller anden interessekonflikt med klienten. Samtidig fokuseres advokatens opmærksomhed på to kritiske spørgsmål: For det første: Er interessekonflikten ufravigelig, således at opdraget må afvises uden videre? Hvis ikke, for det andet: Hvordan orienterer advokaten om interessekonflikten uden at krænke klientfortroligheden? Og hvis dette er nødvendigt for det tredje: Hvordan sikres det, at klienten kan afgive det veloplyste samtykke, der måtte være nødvendigt for at bringe interessekonflikten ud af verden (tese 6)? Hvis interessekonflikten berører risikoen for tab af fortrolighed i advokatvirksomheden fører dialogen og rådgivningen om dets afgivelse dernæst til en drøftelse af, hvorvidt advokatvirksomheden bør etablere særlige informationsskærmende foranstaltninger i form af chinese walls mv. (tese 7). 22

15 Interessekonflikter i advokatvirksomhet Forkortelser ABA: American Bar Association AER: De advokatetiske regler, som vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. oktober ANK: Advokatnævnets kendelse. CBA: Canadian Bar Association. CCBE: Commission Consultative des Barreaux Européens, dvs. de europæiske advokatorganisationers rådgivende kommission. FLSC: Federation of Law Societies of Canada. IBA: International Bar Association. ICC: International Chamber of Commerce. SRA: The Solicitors Regulation Authority (tilsynsmyndighed knyttet til det engelske Law Society, der fører tilsyn med advokater i England og Wales. Anvendt litteratur Mads Bryde Andersen: Advokatretten (2005). Jakob S. Arrevad: God advokatskik DOMSSAMLING med visse kommentarer. E-bog, tilgængelig fra (2010). CBA Task Force on Conflicts of Interest: Conflicts of Interest, Final Report, Recommendations and Toolkit (august 2008). Hans Gammeltoft-Hansen: Inhabilitet i forvaltningen (2011). Hollander & Salzedo: Conflicts of Interest & Chinese Walls, 2 ed., Sweet & Maxwell, London Tom Höglund: Advokater och intressekonflikter - exemplet controlled auctions. Examensarbete ved Juridiska Fakulteten, Lunds Universitet (udateret, formentlig udgivet 2008 tilgængelig ved internetsøgning). Martin Lavesen & Lars Økjær Jørgensen: Advoatetik ret og rammer (2008), Jon Stokholm & Mikael Rekling: Interessekonflikter gældende ret efter ikrafttræden af Advokatrådets advokatetiske regler 1. maj Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2006, s. 49 ff. 23

16 Mads Bryde Andersen, Danmark Bilag: Konflikttyper i skematisk form Konflikttype: Rødt lys (forbud): Gult lys (samtykke): Orange lys (oplyse): Selv modpart: Kompagniskab, kollegaskab mv.: Se også bilag C. Ledelsesrepræsentant for modpart: AER (forudsat men ej ikke udtrykkeligt reguleret) Retsplejelovens 60/1, nr. 1: selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald Norsk advokatforskrift pkt og (uafhængighed) IBA non-waivable red list, 1.1: an identity between a party and the arbitrator AER pkt. 12.4: Når advokater udøver advokatvirksomhed i et fællesskab, i et advokatselskab, jf. rpl. 124, eller i kontorfællesskab gælder reglerne i 12.2 og 12.3 for fællesskabet, advokatselskabet og kontorfællesskabet og i det indbyrdes forhold mellem dets deltagere, herunder ansatte advokater. Tilsvarende gælder reglerne i 12.2 og 12.3 for andre samarbejder, samvirker og fællesskaber mellem advokater eller advokatvirksomheder, såfremt de i forhold til tredjemand fremtræder som et fællesskab eller en advokatvirksomhed. Finske Vägledande regler om god advokatsed, pkt. 6.5: Det som anges i punkterna [de almindelige interessekonfliktregler] tillämpas förutom på advokaten också på andra personer som arbetar på samma advokatbyrå eller inom samma byrågemenskap. Det som anges i punkt 6.4 om jäv för advokaten utgör inget hinder för advokater vid samma advokatbyrå eller inom samma byrågemenskap som är inte är jäviga att handha uppdraget i fråga. IBA non-waivable red list, 1.2: the arbitrator is a legal representative of an entity that is a party in the arbitration Revisorlovens 24: må ikke være involveret i virksomhedens beslutningstagning IBA waivable red list, 2.3.4: The arbitrator is a manager, director or member of the supervisory board, or has a similar controlling influence, in an affiliate of one of the parties if the affiliate is directly involved in the matters in dispute in the arbitration 24

17 Interessekonflikter i advokatvirksomhet Konflikttype: Rødt lys (forbud): Gult lys (samtykke): Orange lys (oplyse): Medejer af modpart: AER 12.2., nr. 4: ikke ubetydelig økonomisk, erhvervsmæssig eller anden forbindelse IBA non-waivable red list, 1.3., hvis significant financial interest IBA waivable red list, Nært familiemedlems ejerskab af modpart: Flere samtidige klienter (joint retainers): Egen økonomisk interesse: AER 12.2, nr. 4 ( nær familiemæssig eller ikke ubetydelig økonomisk, erhvervsmæssig eller anden forbindelse til en part, som i sagen har modstridende interesser med klienten ) AER pkt. 2.12, nr. 10, modsætningsvis: At medvirke for flere parter til stiftelse af eller berigtigelse af et retsforhold, hvorom der ikke er enighed mellem parterne. AER pkt. 12.2, nr. 4 (forudsætningsvis): en nær familiemæssig eller ikke ubetydelig økonomisk, erhvervsmæssig eller anden forbindelse til en part, som i sagen har modstridende interesser med klienten. Finske Vägledande regler om god advokatsed, pkt. 6.4: En advokat får inte anta ett uppdrag om advokaten själv,... har en sådan ekonomisk eller personlig anknytning till uppdraget som kan påverka advokatens förmåga att fullt ut tillvarata klientens intressen (forudsat at anknytningen är betydande). Lov om juridisk rådgivning 2, stk. 7: særlig økonomisk interesse i sagens udfald Revisorlovens 24, stk. 2: et direkte eller indirekte økonomisk, forretnings- eller ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder levering af ydelser IBA non-waivable red list, 1.3: Significant financial interest in one of the parties or the outcome of the case IBA waivable red list, 2.2.2: A close family member of the arbitrator has a significant financial interest in the outcome of the dispute AER pkt. 2.12, nr. 10: en advokat medvirker for flere parter til stiftelse af eller berigtigelse af et retsforhold, hvorom der er enighed mellem parterne. Finske Vägledande regler om god advokatsed pkt. 6.1: när uppdraget innebär att upprätta ett avtal eller medla och samtliga klienter begär advokatens medverkan. IBA non-waivable red list, The arbitrator holds shares, either directly or indirectly, in one of the parties or an affiliate of one of the parties that is privately held. Som undtagelse fra Finske Vägledande regler om god advokatsed, pkt. 6.4: Om anknytningen inte är betydande, ger samtycke från klienten advokaten rätt att anta uppdraget. FLSC art : Before a lawyer acts in a matter or transaction for more than one client, the lawyer must advise each of the clients that: (a) the lawyer has been asked to act for both or all of them; (b) no information received in connection with the matter from one client can be treated as confidential so far as any of the others are concerned; and (c) if a conflict develops that cannot be resolved, the lawyer cannot continue to act for both or all of them and may have to withdraw completely. Lov om omsætning af fast ejendom 7: Rådgiveren skal oplyse forbrugeren om enhver økonomisk eller personlig interesse (stk. 1) og hvis rådgiveren oppebærer provision, rabat eller andet vederlag som følge af udførelsen af sit opdrag (stk. 2). IBA Orange list, The arbitrator holds shares, either directly or indirectly, which by reason of number or denomination constitute a material holding in one of the parties or an affiliate of one of the parties that is publicly listed. 25

18 Mads Bryde Andersen, Danmark Konflikttype: Rødt lys (forbud): Gult lys (samtykke): Orange lys (oplyse): Dobbeltrepræsentation: Modparter i samme sag. AER pkt. 12.2, nr. 1: klienter i samme sag, hvis klienterne har modstridende interesser af ikke uvæsentlig karakter. ABA Rule 1.7 (a): Hovedregel: Forbud, hvis (1) the representation of one client will be directly adverse to another client; or (2) there is a significant risk that the representation of one or more clients will be materially limited by the lawyer s responsibilities to another client, a former client or a third person or by a personal interest of the lawyer. Svenske Vägledande regler, pkt (2) annan klient i samma sak och klienterna har motstridiga intressen Norsk advokatforskrift pkt /3.2.5 når motstridende interesser mellom dem i saken Finske Vägledande regler om god advokatsed pkt. 6.1: uppdrag som gäller samma sak från två eller flera klienter, om klienternas intressen eller rättigheter i ärendet står i konflikt med varandra eller det finns en uppenbar risk för intressekonflikt. FLSC (Canada) pkt : Despite rule [samtykkereglen], a lawyer must not represent opposing parties in a dispute. ABA Rule 1.7 (a): concurrent conflict of interest, dvs. (1) the representation of one client will be directly adverse to another client; unless (1) the lawyer reasonably believes that the lawyer will be able to provide competent and diligent representation to each affected client; (2) the representation is not prohibited by law; (3) the representation does not involve the assertion of a claim by one client against another client represented by the lawyer in the same litigation or other proceeding before a tribunal; and (4) each affected client gives informed consent, confirmed in writing. England (SRA chapter 3), O(3.7): where there is a client conflict and the clients are competing for the same objective, you only act if: (a) you have explained the relevant issues and risks to the clients and you have a reasonable belief that they understand those issues and risks; (b) the clients have confirmed in writing that they want you to act, in the knowledge that you act, or may act, for one or more other clients who are competing for the same objective; (c) there is no other client conflict in relation to that matter; (d) unless the clients specifically agree, no individual acts for, or is responsible for the supervision of work done for, more than one of the clients in that matter; and (e) you are satisfied that it is reasonable for you to act for all the clients and that the benefits to the clients of you doing so outweigh the risks. 26

19 Interessekonflikter i advokatvirksomhet Konflikttype: Rødt lys (forbud): Gult lys (samtykke): Orange lys (oplyse): Modparter i relateret sag: AER 12.3, nr. 3: på samme tid bistår klienter i flere sager, der har forbindelse med hinanden, hvis der er risiko for, at fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget i en af sagerne, kan have betydning i en anden af sagerne. Norsk advokatforskrift pkt , stk. 3: Selv om klientene gir samtykke, er advokaten likevel avskåret fra å handle dersom hans plikt til lojalitet eller fortrolighet overfor en klient eller advokatens plikt til uavhengighet derved blir brutt. Finske Vägledande regler om god advokatsed pkt. 6.3, stk. 1: En advokat får inte anta ett uppdrag, om advokaten i samband med ett annat uppdrag har fått kännedom om omständigheter som omfattas av sekretess- eller tystnadsplikt och som kan påverka advokatens förmåga att fullt ut tillvarata klientens intressen. Norsk advokatforskrift pkt , stk. 1: Dersom en advokat ellers er avskåret fra å foreta handlinger eller aktiviteter for en eller flere klienter [i henhold til reglerne om interessekonflikter modsat konflikter om advokatens uafhængighed] skal dette bare gjelde i den utstrekning klienten eller klientene ikke har samtykket i at handlingen eller aktiviteten kan foretas. Finske Vägledande regler om god advokatsed pkt. 6.3, stk. 2: En advokat kan dock anta ett uppdrag, om den som skyddas av sekretessplikten har gett sitt samtycke till att advokaten använder de uppgifter som omfattas av sekretess- och tystnadsplikten. Advokaten får inte begära samtycke i syfte att använda uppgifterna mot den som ger samtycke Klientkollision: Opdrag mod en af advokatens øvrige klienter uden for den konkrete sag. IBA non-waivable red list, 1.4: Voldgiftsdommeren eller dennes firma oppebærer en significant financial income. Svenske Vägledande regler, 3.2.2: biträder eller tidigare har biträtt motparten i annan sak. Kommentartilføjelse om, at det ikke nötvendigtvis udgør en interessekonflikt, at advokaten har et aktuelt opdrag for modparten. IBA waivable red list, AER 12.2, nr. 8 og 12.5 (hvis fast klientforhold, og ikke samtykke). Norsk advokatforskrift 3.2.3: Hvis klart ubetænkeligt + pligt til at underrette. Sideskift i samme sag: AER 12.2, nr. 2: bistår en part efter tidligere at have bistået modparten i samme sag. Svenske Vägledande regler, (1): biträder eller tidigare har biträtt motparten i saken IBA waivable red list, 2.1: given legal advice or provided an expert opinion on the dispute to a party or an affiliate of one of the parties eller previous involvement in the case. 27

20 Mads Bryde Andersen, Danmark Konflikttype: Rødt lys (forbud): Gult lys (samtykke): Orange lys (oplyse): Opdrag mod tidligere klienter: Modparter med familie- eller erhvervsbånd: Andre parter i relaterede sager: Finske Vägledande regler om god advokatsed pkt. 6.2: En advokat får inte utan klienternas samtycke anta ett uppdrag mot en nuvarande eller tidigare klient, om advokaten genom att anta uppdraget bryter mot sin lojalitetsplikt gentemot den nya klienten eller den nuvarande eller tidigare klienten som är motpart. Omfattningen av advokatens lojalitetsplikt under uppdragets gång och utsträckningen av lojalitetsplikten efter att uppdraget är slutfört påverkas exempelvis av uppdragets art och omfattning, sakens betydelse för klienten samt klientförhållandets längd och klientens betydelse för advokaten. AER 12.3, nr. 4: en nær familiemæssig eller ikke ubetydelig økonomisk, erhvervsmæssig eller anden forbindelse til en part, som i sagen har modstridende interesser med klienten. Retsplejelovens 60/1, nr. 2: forældre, børn, søskende, nevøer, niecer, onkler Svenske Vägledande regler, pkt , nr. 5: advokaten själv eller någon denne närstående har ett intresse med anknytning till saken som strider mot klientens. Finske regler, pkt. 6.4: En advokat får inte anta ett uppdrag om advokaten själv, personer som står advokaten nära eller person som arbetar på samma byrå eller inom samma byrågemenskap har en sådan ekonomisk eller personlig anknytning till uppdraget som kan påverka advokatens förmåga att fullt ut tillvarata klientens intressen. Norsk advokatforskrift pkt , stk. 1. En advokat skal være varsom med å ta oppdrag mot en tidligere klient. Norsk advokatforskrift pkt , stk. 2. Advokaten skal avstå fra å påta seg oppdrag mot en tidligere klient dersom advokatens kjennskap til den tidligere klients forhold vil kunne brukes til urettmessig fordel for den nye klient eller medføre skade for den tidligere klient. (kan fraviges ved samtykke, jf. pkt ) ABA Rule 1.9: Forbud, unless the former client gives informed consent, confirmed in writing. AER 12.2, nr. 3: Hvis risiko for tab af fortrolighed ABA Rule 1.10: Når sideskiftet skyldes relation til advokatens tidligere firma, bortses herfra, når der har været gennemført en screening og written notice is promptly given to any affected former client to enable the former client to ascertain compliance with the provisions of this Rule, which shall include a description of the screening procedures employed; a statement of the firm s and of the screened lawyer s compliance with these Rules; a statement that review may be available before a tribunal; and an agreement by the firm to respond promptly to any written inquiries or objections by the former client about the screening procedures Konkurrenter: AER 12.2, nr. 9 28

Gældende ret. Retsplejelovens 126, stk. 1. Oversigt over reguleringen. Opdrag efter retsbeslutning. Nærmere om 126

Gældende ret. Retsplejelovens 126, stk. 1. Oversigt over reguleringen. Opdrag efter retsbeslutning. Nærmere om 126 MadsBrydeAndersen: Interessekonflikter ved identifikation i advokatvirksomhed Indlæg i Juridisk Forening Mandag den 26. januar 2015 Gældende ret Oversigt over reguleringen Professionsretlige regler ( god

Læs mere

Valget af den rigtige samarbejdspartner fast klient og interessekonflikter v/advokat Jørgen Boe, Partner, Kromann Reumert Danske Advokaters seminar -

Valget af den rigtige samarbejdspartner fast klient og interessekonflikter v/advokat Jørgen Boe, Partner, Kromann Reumert Danske Advokaters seminar - Valget af den rigtige samarbejdspartner fast klient og interessekonflikter v/advokat Jørgen Boe, Partner, Kromann Reumert Danske Advokaters seminar - 24. januar 2013 Samarbejdet mellem advokater og virksomhedsjurister

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Bech-Bruun Dragsted INTERESSEKONFLIKT

Bech-Bruun Dragsted INTERESSEKONFLIKT Bech-Bruun Dragsted Advokatfirma Langelinie Allé 35 2100 København Ø Tlf. +45 72 27 00 00 Fax +45 72 27 00 27 INTERESSEKONFLIKT Problemstilling Dette notat omhandler to problemstillinger. Den ene problemstilling

Læs mere

DE ADVOKATETISKE REGLER (Vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. oktober 2011)

DE ADVOKATETISKE REGLER (Vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. oktober 2011) DE ADVOKATETISKE REGLER (Vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. oktober 2011) 1 Advokatens stilling i samfundet Advokaten indtager i et retssamfund en særlig stilling. Advokatens opgave er at fremme

Læs mere

Professor Mads Bryde Andersen, Danmark

Professor Mads Bryde Andersen, Danmark Professor Mads Bryde Andersen, Danmark Professor Mads Bryde Andersen, Danmark Indledning der hver for sig rejser utallige delspørgsmål. Pladsen og øjemedet tillader ikke en sådan detaildrøftelse. Derfor

Læs mere

DE ADVOKATETISKE REGLER (Vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. november 2015)

DE ADVOKATETISKE REGLER (Vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. november 2015) DE ADVOKATETISKE REGLER (Vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. november 2015) 1 Advokatens stilling i samfundet Advokaten indtager i et retssamfund en særlig stilling. Advokatens opgave er at fremme

Læs mere

Interessekonflikter i advokaters bestyrelsesarbejde

Interessekonflikter i advokaters bestyrelsesarbejde Interessekonflikter i advokaters bestyrelsesarbejde Punkt 1. Indledning Danske Advokater ønsker at vise, hvilken værdi advokater i rollen som bestyrelsesmedlemmer kan tilføre bestyrelser i selskaber, fonde

Læs mere

DE ADVOKATETISKE REGLER

DE ADVOKATETISKE REGLER DE ADVOKATETISKE REGLER Hidtidige regler Regler vedtaget den 7. april 2011 1. Indledning 1.1 Advokatens stilling i samfundet I et retssamfund indtager advokaten en særlig stilling. Advokatens opgave er

Læs mere

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi påkalder sig betydelig og berettiget interesse. Instituttet oplever, at der blandt

Læs mere

Advokatetiske regler (Advokatrådets vejledende regler)

Advokatetiske regler (Advokatrådets vejledende regler) Advokatetiske regler (Advokatrådets vejledende regler) 1. Indledning 1.1 Advokatens stilling i samfundet I et retssamfund indtager advokaten en særlig stilling. Advokatens opgave er at fremme retfærdighed

Læs mere

JURIDISK FORENING. Interessekonflikter i M&A-opdrag 26. januar Kim Rasmussen SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR. NR: DK

JURIDISK FORENING. Interessekonflikter i M&A-opdrag 26. januar Kim Rasmussen SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR. NR: DK JURIDISK FORENING Interessekonflikter i M&A-opdrag 26. januar 2015 Kim Rasmussen SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR. NR: DK 62 60 67 11 INDLEDNING Hvad er M&A-opdrag: Her er det køb og salg af virksomheder

Læs mere

Advokatetiske regler. Advokatrådets vejledende regler som senest er ændret på Advokatrådets møde 4. marts 2010

Advokatetiske regler. Advokatrådets vejledende regler som senest er ændret på Advokatrådets møde 4. marts 2010 Advokatetiske regler Advokatrådets vejledende regler som senest er ændret på Advokatrådets møde 4. marts 2010 Tillæg til Advokaten 3 2010 2 ADVOKATetiske regler Indhold 1. Indledning....5 2. Almindelige

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

K E N D E L S E. Sagsfremstilling: I 1999 fik advokatfirmaet A til opgave at bistå V og Y med erhvervelse af aktiverne fra Selskab X v/z.

K E N D E L S E. Sagsfremstilling: I 1999 fik advokatfirmaet A til opgave at bistå V og Y med erhvervelse af aktiverne fra Selskab X v/z. København, den 20. december 2013 Sagsnr. 2011-2966/MLA/LOV 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede

Læs mere

Opdraget Copenhagen Counsel s opdrag omfatter juridisk rådgivning og afgrænses i samarbejde med Klienten.

Opdraget Copenhagen Counsel s opdrag omfatter juridisk rådgivning og afgrænses i samarbejde med Klienten. FORRETNINGSBETINGELSER Nærværende Forretningsbetingelserne gælder, medmindre andet konkret er aftalt på skrift, for alle advokatopgaver, som Copenhagen Counsel Advokatpartnerselskab udfører for Klienten.

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A klaget over indklagede. København, den 16. december 2013 Sagsnr. 2012-1088/SAF/JML 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A klaget over indklagede. Sagens tema: Advokat A, der repræsenterede moderen

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Habilitetsregler for Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg (FFU)

Habilitetsregler for Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg (FFU) Habilitetsregler for Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg (FFU) Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg er, som et programudvalg under Det Strategiske Forskningsråd, underlagt habilitetsreglerne fra

Læs mere

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation Regler for mediation J.nr.: K-53 2015 Regler for mediation Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende mediationsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed

Bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed 1 I medfør af 24, stk. 5, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. København, den 16. december 2015 Sagsnr. 2015 1915 og 2015-1917/LIH 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. Klagens

Læs mere

UDPEGNING AF VOLDGIFTSDOMMERE. Ved partner Carsten Pedersen

UDPEGNING AF VOLDGIFTSDOMMERE. Ved partner Carsten Pedersen UDPEGNING AF VOLDGIFTSDOMMERE Ved partner Carsten Pedersen HVAD ER VOLDGIFT? Voldgift kommer af udtrykket "at give i vold, altså at overlade en skæbne til andre Alternativ til domstolsbehandling Voldgiftsrettens

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER HASSERISVEJ 174 9000 AALBORG FAX 98 12 98 55 TELEFON 98 12 98 00 26.02.2015 MORTEN JENSEN (H) JAN HELLMUND JENSEN (L) THOMAS SCHULTZ (L) STEPHAN MUURHOLM (H) MIKKI NIELSEN (H) ULLA SKOV (H) PREBEN BANG

Læs mere

AER advokatetiske regler, en oversigt over bestemmelserne og bemærkninger hertil

AER advokatetiske regler, en oversigt over bestemmelserne og bemærkninger hertil AER advokatetiske regler, en oversigt over bestemmelserne og bemærkninger hertil Advokatrådets Almindelige bemærkninger Advokatnævnets og domstolenes praksis har været et solidt fundament for arbejdet,

Læs mere

Hvornår bliver man indhentet af sin fortid? Steffen Pihlblad og Johan Tufte-Kristensen

Hvornår bliver man indhentet af sin fortid? Steffen Pihlblad og Johan Tufte-Kristensen Hvornår bliver man indhentet af sin fortid? Steffen Pihlblad og Johan Tufte-Kristensen 1 Emnet Voldgiftsinstituttets inhabilitetspraksis 2 Sagerne Kendelser om dommere og formandskabsafgørelserom voldgiftsdommere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. november 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. november 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. november 2015 Sag 145/2015 Dong Energy Thermal Power A/S (tidligere Energi E2 A/S) (advokat Erik Bertelsen) mod 50Hertz Transmission GmbH (tidligere Vattenfall

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 17. december 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 17. december 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 17. december 2013 Sag 208/2013 Anklagemyndigheden kærer Østre Landsrets kendelse om ikke at tilbagekalde beskikkelsen af advokat Kristian Mølgaard som forsvarer

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014 Sag 58/2014 Tivoli A/S (advokat Jens Jakob Bugge) mod Pressalit Group A/S (advokat Claus Barrett Christiansen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Standard leveringsbetingelser

Standard leveringsbetingelser Standard leveringsbetingelser 1. Anvendelsesområde Disse almindelige betingelser finder anvendelse for enhver af kundens ordrer om levering af ydelser fra CompanYoung ApS (herefter CompanYoung), medmindre

Læs mere

Forretningsbetingelser for Rønne & Lundgren

Forretningsbetingelser for Rønne & Lundgren Forretningsbetingelser for Rønne & Lundgren 1. VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab ( R&L ) CVR-nr. 36 44 20 42 Tuborg Havnevej 19 2900 Hellerup 2. GENERELT 2.1 Nærværende forretningsbetingelser

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER FOR LETT

FORRETNINGSBETINGELSER FOR LETT LETT Advokatpartnerselskab Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 CVR 35 20 93 52 FORRETNINGSBETINGELSER FOR LETT lett@lett.dk www.lett.dk Disse forretningsbetingelser gælder

Læs mere

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. BEK nr 20 af 17/01/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-440-0160 Senere ændringer til forskriften BEK nr 748 af 11/06/2010

Læs mere

Notat om udkast til forslag til lov om juridisk rådgivning

Notat om udkast til forslag til lov om juridisk rådgivning KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 09-02-2005 J.NR.: 04-012602-05-0066 REF.: Notat om udkast til forslag til lov om juridisk rådgivning 1. Indledning Advokatrådet

Læs mere

God adfærd i Horsens Kommune

God adfærd i Horsens Kommune God adfærd i Horsens Kommune hr og jura God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer

Læs mere

Vejledning om et rådsmedlems inhabilitet

Vejledning om et rådsmedlems inhabilitet Dato: 15. juni 2015 Sag: JUS-15/01759 Sagsbehandler: /KLE Vejledning om et rådsmedlems inhabilitet 19 i Konkurrencerådets forretningsorden indeholder regler om et rådsmedlems inhabilitet: 19. Et medlem

Læs mere

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede].

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede]. København, den 15. december 2015 Sagsnr. 2015-1254/CHN 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede]. Klagens tema: Advokat [A] har

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016 Sag 93/2016 Ekona A/S (advokat Jesper Bang) mod Nordea Bank Finland Plc. (advokat John Sommer Schmidt) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Gensidig hemmeligholdelsesaftale

Gensidig hemmeligholdelsesaftale Gensidig hemmeligholdelsesaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter samlet betegnet Parterne ) 1 Baggrund for hemmeligholdelsesaftalen I forbindelse med [beskriv her i hvilken anledning/hvorfor

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Tilbud om mediation som første stop

Tilbud om mediation som første stop TEMA: MEDIATION Tilbud om mediation som første stop Man kan undre sig over, at ikke flere virksomheder benytter sig af mediation. Voldgiftsinstituttets erfaringer med mediation i erhvervstvister er mere

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET 1 Disse regler for mediation gælder, når parterne har aftalt, at mediationen skal foregå efter Regler for mediation ved Voldgiftsinstituttet. Mediation efter

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger Denne rettevejledning er udarbejdet som hjælp til de censorer, der retter besvarelser til revisoreksamen 2015 og til støtte for nuværende og kommende kandidater, som ønsker en vejledning

Læs mere

K E N D E L S E. Opdraget blev bekræftet ved af 25. juli 2012 til X, hvor indklagede bl.a. anførte:

K E N D E L S E. Opdraget blev bekræftet ved  af 25. juli 2012 til X, hvor indklagede bl.a. anførte: København, den 7. maj 2015 Sagsnr. 2015-186/LIH 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Klagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har tilsidesat

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i forhold til enhver, der virker inden for den offentlige

Læs mere

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede].

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede]. København, den 29. februar 2016 Sagsnr. 2015-3592/HCH 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede]. Klagens tema: [Klager] har klaget over, at [indklagede],

Læs mere

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov Informationer om depression og angst. Brugerhistorier - Debat og chat link DepWeb.DK Socialpolitik - Nyheder - Temasider Kontanthjælps info - Bisidder info Supplement til bisidder siden vedr. regler/love.

Læs mere

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden. 1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Notat. Inhabilitet Kommunalbestyrelsen/Hørsholm. Frank Steen. ApS

Notat. Inhabilitet Kommunalbestyrelsen/Hørsholm. Frank Steen. ApS Notat Til: Vedrørende: Bilag: Frank Steen Inhabilitet kommunalbestyrelsen/hørsholm Vand ApS Ingen Inhabilitet Kommunalbestyrelsen/Hørsholm Vand Aps Forvaltningsloven Forvaltningsloven indeholder bestemmelser

Læs mere

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget.

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget. Vedtægter 1 "Ankenævnet for Forsikring" er oprettet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension med henblik på at behandle klager fra forbrugere vedrørende forsikrings- og pensionsforhold. 2 Nævnets kompetence

Læs mere

Kend spillereglerne!

Kend spillereglerne! Kend spillereglerne! Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste De Samvirkende Invalideorganisationer Indhold Indledning 2 1. Den rigtige afgørelse

Læs mere

VEJLEDNING FOR SKØNSMÆND. Anvisning af skønsmænd

VEJLEDNING FOR SKØNSMÆND. Anvisning af skønsmænd PATENTAGENTFORENINGEN VEJLEDNING FOR SKØNSMÆND Anvisning af skønsmænd 1. Inden Patentagentforeningens skønsmandsudvalg bringer et foreningsmedlem i forslag som skønsmand i en retssag om industriel retsbeskyttelse,

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Notat. De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer

Notat. De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer Notat Vedrørende: De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer Notatet er afgrænset til kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer i hhv. kommunale fællesskaber (godkendt efter 60 i kommunestyrelsesloven)

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR

Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR - 1 06.11.2014-21 Syn & skøn ensidigt indhentet erklæring 20140520 TC/BD Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR

ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR FORORD Her kan du læse Dansk Landbrugsrådgivnings (DLBR s) etiske regler for rådgivning, servicering af kunder og virke i øvrigt.

Læs mere

Notat vedrørende udfærdigelse af skøde m.v. ved kommunens salg af ejendomme

Notat vedrørende udfærdigelse af skøde m.v. ved kommunens salg af ejendomme Notat vedrørende udfærdigelse af skøde m.v. ved kommunens salg af ejendomme Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for notatet....1 2. Kommunens praksis ved udfærdigelse af skøde m.v...1 2.1. Parcel- og sommerhusgrunde...1

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 International skatteret Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 Den danske pensionsbeskatningssag Sag C-150/04, Komm. mod Danmark Kommissionen rejste spørgsmålet i 1991 1992: Bachmann-sagen,

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

Vejledning om kammeradvokatordningen Oktober 2008

Vejledning om kammeradvokatordningen Oktober 2008 Vejledning om kammeradvokatordningen Oktober 2008 Indhold Indledning 2 Hvilke statsinstitutioner er omfattet af aftalen? 2 Hvilke opgavetyper omfatter aftalen? 2 Anden advokatbistand end Kammeradvokaten

Læs mere

Persondataforordningen & kommuner. Vejle, 5. maj 2015 Advokat, partner Nis Peter Dall. Baseret på persondatadirektivet (fra 1995)

Persondataforordningen & kommuner. Vejle, 5. maj 2015 Advokat, partner Nis Peter Dall. Baseret på persondatadirektivet (fra 1995) Persondataforordningen & kommuner Vejle, 5. maj 2015 Advokat, partner Nis Peter Dall Forordningen I dag Persondataloven (fra 2000) Baseret på persondatadirektivet (fra 1995) Forskelle i implementering

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Sommerhus i sameje kan den ene søskende sælge sin andel?

Sommerhus i sameje kan den ene søskende sælge sin andel? - 1 Sommerhus i sameje kan den ene søskende sælge sin andel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Da min far døde for 5 år siden, overtog min søster og jeg min fars sommerhus i sameje. Vi ejer

Læs mere

Notat. Om biintervention i sag mod Naturklagenævnet i Haastrup-sagen. Birgitte P. Rasmussen. Udarbejdet af: Dato:

Notat. Om biintervention i sag mod Naturklagenævnet i Haastrup-sagen. Birgitte P. Rasmussen. Udarbejdet af: Dato: Notat Om biintervention i sag mod Naturklagenævnet i Haastrup-sagen Udarbejdet af: Birgitte P. Rasmussen Dato: 08-04-2008 Sagsid.: 01.04.00-P21-20-07 Version nr.: 1 Baggrund: Faaborg Kommune traf den 11.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Omkostningsgodtgørelse - forrentning af statens krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse - Advokatnævnets pålæg om rentebetaling savnede lovhjemmel - Landsskatterettens

Læs mere

GOD ADVOKATSKIK DOMSSAMLING

GOD ADVOKATSKIK DOMSSAMLING Uddrag af GOD ADVOKATSKIK DOMSSAMLING til Juridisk Forening KOMMENTARER AF JAKOB S. ARREVAD 1 Udgivet januar 2015 til brug for Juridisk Forenings kursus: Interessekonflikter ved identifikation: Hvornår

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Overordnede bemærkninger takker for muligheden for igen

Læs mere

Vilkår for Selvbetjening Erhverv

Vilkår for Selvbetjening Erhverv Vilkår for Selvbetjening Erhverv Juni 2016 1. Aftalen For aftaler om Selvbetjening Erhverv, der udbydes af TDC A/S (herefter TDC) gælder følgende vilkår for Selvbetjening Erhverv i supplement til Generelle

Læs mere

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Af advokat Tina Reissmann og advokatfuldmægtig Jacob Falsner Som omtalt i Plesners nyhedsbrev i marts

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere