HANS ROHDE ADVOKAT. Att.: Lone Plovstrup

Transkript

1 Roskilde Kommune Plan og Udvikling Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde Att.: Lone Plovstrup (planogudvikling@roskilde.dk, lonep@roskilde.dk) Cc.: Frede Lærke Pedersen, Roskilde Kommune, Teknik- og Miljøudvalget (Fredelp@roskilde.dk) Tom Hjort Andersen, Roskilde, Teknik- og Miljøudvalget Planchef Jan Bille, Roskilde Kommune (janb@roskilde.dk) Chefjurist Henning Strange, Roskilde Kommune (henningstr@roskilde.dk) Advokat Hanne Mølbeck, Bech-Bruun (ham@bechbruun.com) Landinspektør Jens Mølbak (jm@molbak.dk) Den J.nr.: /HRO Vedr.: Bemærkninger til referat af åstedsforretning på ejendommen matr. nr.: 9c og 9aq, Vestermarken, Roskilde Jorder, Roskilde Plantemiljø, 4000 Roskilde og Roskilde Plantemiljøs bemærkninger i henhold til lov om offentlige veje 48, stk. 3 til den af Roskilde Kommune planlagte ekspropriation og forslag til ændringer. Hermed fremsendes: 1. Bemærkninger til Roskilde Kommunes brev af med den af Roskilde Kommune udarbejdede protokol for åstedsforretning, afholdt den på Roskilde Plantemiljøs ovenævnte ejendomme med henblik på ekspropriation af m 2 privat ejendom. Der henvises endvidere til: 2. Mine på vegne af ejeren bemærkninger i henhold til lov om offentlige veje 48, stk. 3, til de af Roskilde Kommune planlagte foranstaltninger (ekspropriation) og forslag til ændringer. 1

2 1. Bemærkninger til Roskilde Kommunes brev af med Roskilde Kommunes protokol for åstedsforretning afholdt den på Roskilde Plantemiljøs ejendom. Jeg har følgende bemærkninger til selve referatet, hvilke jeg forudsætter indgår i det videre forløb: I afsnittet "For RP ApS var mødt": Keld Bjergegaard er direktør, ikke bestyrelsesformand. "Advokat Klaus Høxbro" skal være Advokat Claus Høxbro, som bestyrelsesformand for Roskilde Plantemiljø A/S og "Nis Bentzen" skal være Nis J. Bennetzen. Det er ikke refereret, at jeg oplyste, at der i henhold til tillægsbetænkning til lovforslag nr. L 135 ( ) om ændring af planlovens 47 (ekspropriationsbestemmelsen) blev vedtaget at foretage lovovervågning med henblik på at følge udviklingen i kommunernes praksis om ekspropriation til skydebaner, golfbaner mv. og praksis om skattefri overtagelse på ekspropriationslignende vilkår. Frede Lærke Pedersen redegjorde i sin introduktion til forretningen om, at der ville blive orienteret om det af Roskilde Kommune ønskede overtagelsestidspunkt. Dette skete ikke og er ikke omtalt i referatet. Således får ejeren ikke et grundlag for at bedømme om aktualitets- og nødvendighedsbetingelserne er opfyldte. Jeg kommenterede til Jan Billes redegørelse for ekspropriationen, og tog udtrykkeligt forbehold for, hvad her gentages om indkaldelsens og dermed forretningens gyldighed, idet jeg oplyste, at der i indkaldelsen og fremlæggelsen ingen angivelse var af det nærmere formål og afgrænsning af forretningens materielle indhold samt rækkefølge og tidsplan og kommunal finansiering af de påtænkte foranstaltninger, herunder min oplysning om, at det fremgik af referat af økonomiudvalgets møde , at planen om flytning af Darup Idrætsanlæg ikke var aktuel. Dette er en væsentlig formel mangel, der efter min opfattelse medfører ugyldighed, jf. nærmere herom nedenfor. Jan Billes redegørelse beskrev kun i ukonkrete generelle vendinger ekspropriations formål, tidsplan og nødvendighed. Udover manglende redegørelse i lokalplanen for maksimal areal for butikker og detailhandelsbestemmelser, nævnte jeg også, at aktualitetskravet ikke var opfyldt, da der mangler den for planens gennemførelse nødvendige VVM tilladelse og miljøvurdering, jf. nærmere nedenfor og i det af mig under forretningen udleverede notat. I forbindelse med besigtigelsen oplyste jeg, at bl.a. de nævnte kommunalt ejede arealer kunne benyttes som alternativ til ekspropriation af Roskilde Plantemiljø. Jeg gjorde netop opmærksom på, at listen over de nævnte alternativer ikke var udtømmende og henviste til ejerkortbilag for området. Se bilag 1 til denne skrivelse. Jeg opfordrede endvidere Roskilde Kommune til at undersøge disse og andre alternativer, der ikke forudsætter ekspropriation, da der med ekspropriation er tale om et voldsomt og uprorportionalt indgreb overfor Roskilde Plantemiljø. Jeg nævnte i den forbindelse, at de i graveområdet syd for dyrskuepladsen beliggende arealer er omfattet af lokalplan 118 og nævnte, at den var vedtaget i Lokalplanen er retteligt vedtaget i , men dette ændrer ikke indholdet. Der er tale om en lokalplan, der netop skal styre, hvad der skal ske efter reetablering af graveområder og lokalplanen nævner bl.a. aktiviteter, der står i forbindelse med aktiviteter på Dyrskuepladsen. Eftersom der allerede er sket opfyldning af området til "kote 0" på et areal svarende til Roskilde Plantemiljøs arealer, er ekspropriation ikke nødvendig, da servicearealer og boldbaner ligeså godt kan lægges i de reetablerede graveområder, hvor det kan ske uden at ekspropriation foretages. Jeg nævnte endvidere, at Roskilde Kommune ikke har fremsat et officielt skriftligt købstilbud. Dette er i sig selv en væsentlig formel mangel for gennemførelse af både forretningen og even- 2

3 tuel ekspropriation. Hermed er forudsætningen for ekspropriation, nemlig at der ikke findes et alternativ til ekspropriation gennem forhandling og købstilbud ikke afklaret, og aktualitets- og nødvendighedsbetingelsen er dermed ikke udtømmende undersøgt. Dette er en væsentlig formel mangel. Omvendt har jeg heraf logisk afledt og tilkendegivet, at der ikke er grund til at føre forhandlinger om en frivillig afståelse, så længe Roskilde Kommune forestiller sig, at den kan overtage Roskilde Plantemiljø til markedsværdi for landzonearealer blot for at overdrage brugsretten til ejendommen til Roskilde Festival. Dette ændrer imidlertid ikke på det principielle, nemlig at Roskilde Kommune ikke har overholdt formalia. Forhandlingsmuligheden er ikke udtømt. Efter Roskilde Kommunes egne oplysninger var der alene tale om "uformelle drøftelser", jf. advokat Hanne Mølbecks brev af Jeg nævnte endvidere, at Roskilde Kommune aldrig har fremlagt forslag til alternative lokaliseringsmuligheder for Roskilde Plantemiljø eller besvaret min forespørgsler om, hvorvidt sådanne vurderinger var foretaget. Claus Høxbro supplerede, at uanset at Roskilde Kommune ønsker at eje de pågældende arealer, er kommunen af egen drift forpligtet til uanset sine partsinteresser i det modsatte at undersøge alternative muligheder. Der er ikke objektivt redegjort for de muligheder, Jan Bille refererede til. Frede Lærke henviste endvidere residuelt til "vores plan". Det bekræfter blot at Rokilde Kommune bevidst eller ubevidst hurtigst muligt prøver at realisere det, man forventer, festivalen ønsker, og at alle detaljer er klappet af på forhånd med festivalen og DSV, hvorved Roskilde Kommune ikke dokumenterer og forholder sig objektivt og proportionalt til det indgreb, der foretages. Denne mekanisme eller brist kan bl.a. dokumenteres via mødereferater mellem kommune, festival og DSV forud for indstillingen til Økonomiudvalgsmødet den Dette er en væsentlig formel mangel, i henhold til den i medfør af grundlovens 73 udviklede retspraksis og forvaltningspraksis i forbindelse med ekspropriation og den forud for denne vedtagne lokalplan 538 og er udtryk for magtfordrejning, hvilket Claus Høxbro også fremhævede. Det bemærkes endvidere, at festivalen har og har haft servicearealer længere væk fra Dyrskuepladsen end Roskilde Plantemiljøs arealer. Dette behov har og vil fremover kunne tilgodeses uden ekspropriation, herunder med lejeaftaler. Referatet redegør ikke for Roskilde Plantemiljøs forudsætninger vedr. forventningsværdi, baseret på hidtidige og nuværende lejekontrakter og mulighed for delvis selvrealisering af lokalplan 538. Jeg nævnte, at Roskilde Plantemiljø lægger til grund, at ekspropriation af Roskilde Plantemiljøs ejendom på delområde C vil hindre, at Roskilde Plantemiljø kan udnytte restejendommen på rimelig måde. Derfor vil Roskilde Plantemiljø over for taksationskommissionen kunne kræve, at ekspropriationen udvides til at omfatte hele Roskilde Plantemiljøs ejendom (ekstension). Patienten dør, hvis kroppen skilles fra hovedet. De af Keld Bjergegaard nævnte råstofværdier på anslået kr : "Dette forhold skal bl.a. indgå i erstatningsfastsættelsen". Men som bekendt bestrides ekspropriationens lovlighed. Keld Bjergegaard nævnte endvidere, at skellet langs vejen og trærækken mod nord skal flyttes, så der fortsat kan køres til restmatriklen mod vest, hvis ekspropriationen mod forventning kan gennemføres. Vejbredde skal være minimum 5-6 m. Roskilde Plantemiljøs repræsentanter spurgte, om der var en tidsplan for og finansiering af en evt. overtagelse. Dette blev ikke besvaret af kommunens repræsentanter. Oplysningen er væsentlig af hensyn til bedømmelse af aktualitetskravet og Frede Lærke oplyste i indledningen, at man ville orientere herom, hvilket ikke skete. 3

4 Referatet omtaler ikke min oplysning om, at ekspropriationen alene har til formål at varetage én privat parts (Roskilde Festivals) interesse i ekspropriation på bekostning af en anden privat parts velerhvervede rettigheder. Jeg nævnte, at de fremførte synspunkter vil blive gjort gældende ved alle relevante rekurs og retsinstanser og tog forbehold for at fremsætte krav om erstatning, såvel indenfor som udenfor ekspropriationssagn. Dette er ikke fyldestgørende nævnt i referatet, men gentages her. Referatet nævner ikke Keld Bjergegaards oplysning om kronologien i, at Rosilde Kommune uden partshøring af Roskilde Plantemiljø udtog ejendommen af råstofplanlægningen, men omvendt som myndighed kan indstille, at arealerne genindføres i råstofplanlægningen og kommunen derfor efter ekspropriationen tager fortjenesten på 15 % ved udvinding. Denne finansielle interesse er betænkelig i forhold til den ønskede ekspropriation. Jeg nævnte, at jeg ville fremsende lejekontrakt for LoveCamp. Efter en nærmere gennemgang af kontrakten, kan dette ikke lade sig gøre, idet kontrakten indeholder en gensidig fortrolighedsklausul. Som jeg foreslog på stedet havde det været mest hensigtsmæssigt, at referatet var blevet fremsendt uformelt "under hånden" til gennemlæsning, så disse fejl kunne blive rettet. Dette afviste Roskilde Kommunes advokat. Derfor ville Roskilde Plantemiljøs repræsentanter ikke underskrive referatet. Vi er udemærket klar over, at en underskrift ikke er udtryk for enighed i kommunens beslutning om at ekspropriere, men det er derimod som udtrykt af Hanne Mølbeck udtryk for enighed i det passerede som det burde fremgå af referatet. Ovennævnte liste over mangler i referatet begrunder fuldt ud, hvorfor vi ikke ønskede at skrive under. Referatet bør være en objektiv redegørelse for det passerede, ikke et partsindlæg for Roskilde Kommune, således som det fremstår. 2. Roskilde Plantemiljøs bemærkninger i henhold til lov om offentlige veje 48, stk. 3 til de af Roskilde Kommune planlagte foranstaltninger og forslag til ændringer. Om den påtænkte ekspropriation af Roskilde Plantemiljøs arealer skal jeg supplerende til det på mødet af mig udleverede notat af bemærke følgende: 2.1. Roskilde Plantemiljøs generelle bemærkninger om baggrunden for ekspropriation og forløbet siden 2008 Roskilde Plantemiljøs arealer udgør en samlet landbrugsejendom, som uden andre tinglyste offentligretlige rådighedsindskrænkninger i forhold til anvendelsen siden 1878 har været drevet som planteskole og med salg af havebrugsvarer og tilbehør til hus og have. Som det fremgår af bilag 1, som er et kort over områdets ejerforhold udarbejdet og tilsendt min klient af Roskilde Kommune i 2008, er min klients ejendom beliggende vest for Køgevej lige op ad Dyrskuepladsen, ligesom det fremgår, at min klients ejendom bortset fra boligparcellerne i det væsentligste er omgivet af kommunalt ejede ejendomme. Denne situation stabiliseres yderligere, idet det endvidere er oplyst, at Roskilde Kommune før udarbejdelsen af lokalplan 538 har afgivet tilbud overfor ejeren om kommunal overtagelse af ejendommen matr.nr.: 13a, Vestermarken, Roskilde Jorder mfl., Rønøs Allé 4

5 38, (Frydkjær), jf. bl.a. Roskilde Kommunes svar af i anledning af min anmodning om aktindsigt af og senere. Af den indstilling fra forvaltningen, som politikerne i Teknik- og Miljøudvalget drøftede på sit møde den og som senere dannede grundlag for lokalplanens endelige vedtagelse, fremgår bl.a., at Lokalplanens formål er at fastlægge områdets primære anvendelse til aktiviteter, der understøtter kultur-, idræts- og fritidsinteresser. Det gælder ikke mindst at definere omfang og udviklingsmuligheder for Dyrskuepladsen og Den urbane zone samt at sikre supplerende servicearealer med adgangs- og flugtveje til de meget pladskrævende arrangementer, der afholdes i området. Lokalplanen rummer samtidig mulighed for etablering af et udendørs idrætsanlæg og muliggør anlæg af en stibro fra Musicon over motorvejen. Der tales endvidere om, at der i den urbane zone gives mulighed for opførelse af en lang række bygninger, der kan understøtte kultur-, idræts- og fritidslivet såvel i hverdagen som under events. På selve Dyrskuepladsen er der givet mulighed for at opføre nye konstruktioner, der kan erstatte eksisterende staldbygninger og anvendes til koncerter, udstillinger og af idrætslivet mv. og at udviklingsmulighederne peger i retning af aktiviteter, der udelukkende understøtter områdets kultur- og fritidsinteresser. I lokalplanen er der planlagt for offentlige formål på min klients ejendom. Det oplyses, at arealdisponeringen er udtryk for detailplanlægning af helhedsplanen for Råstof- og Festivalområdet. Planlægningen på privat jord har til hensigt at skabe sikkerhed for adgang til centrale arealer, som dels skal anvendes som servicearealer for store pladskrævende arrangementer nogle få dage om året, dels skal anvendes til udendørs idrætsanlæg. Altså klart udtrykt en planlægning, der tilsigter at tilgodese primært Roskilde Festivals aktiviteter i området. Dette synspunkt er senere bekræftet ved flere lejligheder, herunder under åstedsforretningen, jf. endvidere i det følgende. Som det også fremgår af indstillingen har forvaltningen udover vores møder med daværende borgmester Poul Lindor og Henrik Kolind haft en længere møderække med undertegnede og Keld Bjergegaard. Møderne med forvaltningen fandt sted den , , og Keld Bjergegaard og jeg har i april-maj 2008 desuden deltaget i workshops og Keld Bjergegaard har deltaget i offentlig høring den De seneste fire møder tog udgangspunkt i det udkast til lokalplan 538, som min klient og jeg som nævnt modtog fra Lone Plovstrup den Det var med en vis skepsis, min klient takkede ja til det første møde i rækken, idet vi forud tilkendegav vort grundlæggende standpunkt, nemlig at vi ikke indgår i dialog og forhandlinger med Roskilde Kommune under trussel om ekspropriation qua udlæg til offentlige formål, jf. den på det tidpunkt ikke færdiggjorte lokalplan. Herudover gav vi udtryk for, at Roskilde Plantemiljø ikke kan leve med, at planlægningen bliver så tæt, at vi reelt afskæres fra i anvendelsen, driften og i trafikal henseende at fortsætte og videreudvikle PlanteRigets eksisterende lovlige havecentervirksomhed med salg og produktion af planter og havebrugsvarer, fordi produktion og salg skilles ad og vi fastlåses i videreudviklingen af bygninger med salgsarealer. Bygninger som løbende kræver moderniseringer og justeringer. På møderne har forvaltningen således fremlagt og forklaret planlægningen, som bl.a. indebærer, at Roskilde Plantemiljøs produktionsarealer udlægges til offentlige formål i form af idrætsanlæg og private 5

6 formål servicearealer for Dyrskuepladsen og Roskilde Festival, idet planlægningschef Jan Bille gav udtryk for, at det vigtigste i den forbindelse var servicearealerne. Derfor gav vi også klart udtryk for, at der med det fremlagte udkast er tale om en alt eller intet situation for overlevelsesmulighederne for PlanteRiget/Roskilde Plantemiljø og dets årlige kundebesøg og 35 ansatte. Et synspunkt, vi i øvrigt klart har tilkendegivet bl.a. i forbindelse med vort høringssvar af vedr. Kommuneplan 2010, vort høringssvar af vedr. Helhedsplanen for Råstofog Festivalområdet og på dialogmødet og borgermøde på Musicon den og i andre sammenhænge, bl.a. vores brev til TMU af På møde 2 fremlagde Esben Paludan og Lone Plovstrup et forslag, som til en vis grad modificerede udlæggene. Dette udkast blev drøftet videre på mødet med Jan Bille, og vi kom med forslag til i hvilken retning planlægningen skulle drejes, hvis planen overhovedet skulle have en retning, som Roskilde Plantemiljø kan (over)leve med. Vi kom bl.a. med oplysning om, at Roskilde Plantemiljø gennem mange år på aftaleretligt grundlag har kunnet opfylde Roskilde Festivals og Dyrskuets behov for servicearealer, hvorfor der ikke var planlægningsmæssig begrundelse og proportionalitet i at sikre dette formål via udlæg i en lokalplan med henblik på ekspropriation. Såfremt det senere måtte vise sig, at denne forudsætning bristede, f.eks. i kraft af at en senere ejer ikke ville indgå aftaler med festival og dyrskue, kunne Roskilde Kommune gennem sin lokalplanret, jf. planlovens 13, gennemføre en planlægning med henblik på formålet. Vi foreslog også, at en kunstig boldbane midlertidigt kunne lægges på råstofarealerne syd for ejendommen, idet boldbanen qua ikke fast konstruktion og midlertidighed ikke ville komme i strid med råstofplanlægningen, da benyttelsen ikke varigt ville foregribe råstofplanlægningen, men fik som nævnt af planlægningschef Jan Bille på mødet oplyst, at det primært handlede om servicearealer for festivalen og dyrskuet. På et nyt møde, som med Esben Paludan var aftalt til den , skulle vi så have drøftet planlægningsafdelingens videre bearbejdning af disse drøftelser i form af konkrete anvendelsesbestemmelser og kortbilag for Roskilde Plantemiljø. Imidlertid oplyser Esben Paludan den telefonisk til Keld Bjergegaard, at forvaltningens holdning til vore input nu var ændret, og at planlægningen (i forhold til drøftelserne og de af forvaltningen fremlagte modererede udkast) skal rulles tilbage til det udgangspunkt, der fremgik af 1. udkast til planen, som vi som nævnt fik tilsendt den , og som dannede baggrund for drøftelserne på møde 1. Esben Paludan oplyste endvidere, at teknisk direktør Martin Holgaard nu sad for bordenden i færdiggørelsen og indholdsdelen af planen med henblik på politisk forelæggelse i første omgang på TMU mødet den Imidlertid medførte min habilitetsindsigelse på mødet den dog, at han blev taget ud af sagen den , selvom kommunen var uenig i at habilitet forelå. Resultatet taget i betragtning var møderne spild af tid. Som Keld Bjergegaard og jeg havde forudset var de væsentligste interessenter (festival, råstof og dyrskue) og lokalplanens indhold på plads og der var fra starten ingen reel vilje til at lytte på og moderere i forhold til de indvendinger, Roskilde Plantemiljø kom med. Det er min opfattelse, at processen og Roskilde Kommunes reelle vilje til dialog og partsinddragelse igennem hele forløbet har været præget af, at alle væsentlige forhold afklares af kommunen selv på baggrund af dens opfattelse af ønsker og behov hos råstof- og festivalinteressenterne eller i en lukket dialog med disse. Den hidtidige proces giver under alle omstændigheder ikke objektivt belæg for anden antagelse. Til trods herfor angiver forvaltningen i indstillingen til vedtagelsen af lokalplan 538 den forkerte oplysning, at der med lokalplanen levnes Roskilde Plantemiljø mulighed for at bibeholde driften uændret og 6

7 tilføre lokalplanen en ramme for udvidelse af salgsdelen i Roskilde Plantemiljø, ligesom det er forvaltningens vurdering, at planlægningen tager fornødent hensyn til virksomhedens fortsatte drift, idet det offentlige formål er udlagt på en ekstensivt udnyttet del af ejendommen. Endvidere muliggør lokalplanen en intensiv udnyttelse af den resterende del af ejendommen, hvor havecenteret kan udvikle sig. Jeg vil derfor endnu en gang slå fast, at synspunktet er forkert. Produktion og salg hænger for en planteskole uløseligt sammen. Som vi også har oplyst embedsmændene om, har Roskilde Plantemiljø siden vi i løbet af 2007 fik indikationer af, at en planlægning var under opsejling ud fra et tabsbegrænsningssynspunkt ikke kunnet beplante sine arealer. Der er med planter på rod tale om meget langsigtede, væsentlige millioninvesteringer, ligesom et salg af en planteskole uden produktionsarealer er utænkeligt. Det, at der i lokalplanen fastlægges en delvis mulighed for ekspropriation, begrænser ikke skaden som hævdet af forvaltningen. Vi har endvidere overfor forvaltningen redegjort for, at den i lokalplan 538 nye rammebestemmelse med mulighed for udvidelse med særligt pladskrævende varer ingen reel værdi har for Roskilde Plantemiljø, idet der ikke levnes eller anvises areal, herunder p-areal, hvor udvidelsen kan finde sted, ligesom det efter ændringen i 2007 af detailhandelsbestemmelserne i planlovens kap. 2 d ikke er økonomisk rentabelt at opføre og drive et nyt havecenter eller en udvidelse efter de i 2007 vedtagne detailhandelsbestemmelser for særligt pladskrævende varegrupper (SPV), idet de lovlige definitioner af SPV varegrupperne ikke giver muligheder for salg af de samme varegrupper, som Roskilde Plantemiljø som eksisterende lovlig havecenter, inklusiv lovlig brancheglidning, kan sælge. Det er også derfor, at et eksisterende havecenter ved salg kan opnå en højere markedspris end et nyopført efter ændringen af SPV regler i Derfor undrer det mig, at forvaltningen i indstillingen og ved andre lejligheder har gentaget disse forkerte oplysninger, som vi på den omtalte møderække og skriftligt har søgt at korrigere. Jeg afviste også på denne baggrund overfor Roskilde Kommunes advokat Hanne Mølbeck at tage stilling til udformningen af en SPV bestemmelse, sålænge oplæggets hovedformål er at udlægge min klients ejendom til bl.a. offentligt formål. Min klient har ikke ønsket, at lokalplanen blev udarbejdet og det er i det hele Roskilde Kommunes ansvar, hvordan man udfylder bestemmelserne. Min klient forhandler ikke under trussel om ekspropriation. Helhedsplanen og lokalplanen stemmer langt hen ad vejen overens med de ønsker, som festivalen førte frem i rapporten Råstof & Festival, udarbejdet mod betaling af Niras i juni 2009 på vegne af Roskilde Festival. Der går således en lige linje fra Niras rapporten, udarbejdet af nuværende teknisk direktør i Roskilde Kommune, Martin Holgaard, til helhedsplanen og igen til lokalplanen. Festivalen opfordrer kommunen til at opkøbe jord, der sikrer områdets fremtid som event- og festivalområde og identificerer i den forbindelse Roskilde Plantemiljøs arealer og tilstødende grunde mod Køgevej som særligt interessante. Rapporten konkluderer, at der må ske noget for at afhjælpe katastrofen, Kun på den måde kan Roskilde Festivalen blive på landkortet., som det hedder i Holgaards rapport på vegne af festivalen. Der tegner sig et mønster, når man går eksemplerne igennem: En ting er, at Roskilde Dagblad og andre medier (f.eks. BT den ) har haft en række artikler om, at byrådet får fribilletter fra Roskilde Festival. Indtil 2009 fik alle politikere og kommunechefer så 7

8 vidt jeg ved endda en ekstra gratis billet til en ledsager. De gratis billetter til børn og ledsagere udtalte professor Claus Haagen Jensen i forvaltningsret på CBS som værende i strid med loven. Henrik Kolind, bekræftede overfor B.T., at kommunen»strækker sig langt for at hjælpe festivalen,«når den søger tilladelser, men pointerede, at det ikke havde noget med fribilletter at gøre. Et lignende synspunkt blev bekræftet i TV2-Lorry interview i slutningen af juni 2010 med viceborgmester Henrik Stougaard. Noget andet og mere alvorligt er, at det udefra betragtet ser ud som om politikere og embedsmænd i Roskilde Kommune ønsker at forcere en udvikling, der sikrer, at festivalen ikke "flytter hjemmefra" og tilsyneladende kun i anden omgang interesserer sig for om dette formål går ud over andre virksomheder og borgere. For som det fremgår af forordet til Helhedsplan for Råstof- og Festivalområdet har byrådet besluttet at udarbejde planen for at sikre Roskilde Festival en fremtid i området. Dette bør ikke ske på bekostning af andre virksomheder og borgere. Til trods for det meget lange sigte i helhedsplanen er lokalplan 538 for det nordøstlige hjørne af området nu allerede vedtaget og ekspropriationsprocessen igangsat. Den berører over 67 % af Roskilde Plantemiljøs arealer, der bliver udlagt til forskellige offentlige formål. Dette scenarie fremgik allerede af en mail fra kommunaldirektør Henrik Kolind til Keld Bjergegaard, inden lokalplansudkastet blev udarbejdet, hvor Henrik Kolind forsikrer, at kommunen har taget hensyn til at Roskilde Plantemiljø fremadrettet kan drive sin virksomhed, omend vi i vores vision for området gør indhug på noget af din grund hvis planen føres ud i livet i sin helhed. Processen er nu at helhedsplanen kommer til at være styrende for lokalplanprocessen. Samtidig har man forhandlet med de centrale grundejere, herunder i efteråret 2009 Roskilde Plantemiljø, om overtagelse af arealer, der skal muliggøre også gerne inden for en nær fremtid at reservere de centrale ejendomme, som helhedsplanens realisering kræver. Lokalplan 538 og forløbet for dens tilblivelse er et eksempel, der på lige fod med andre eksempler, får det til at se ud som om Roskilde Kommune favoriserer festivalen og i for høj grad varetager festivalens interesser på bekostning af andre grundejere og virksomheder. For når alt kommer til alt er Roskilde Festival blot en privat virksomhed, der via kommunen får tilgodeset private interesser på bekostning af andre private virksomheder og borgere: Roskilde Kommune besluttede meget hurtigt at bygge en tunnel til kr ,00 under Køgevej til festivalens nye campingområde, med en ekstra bevilling, som man må ud og låne til, blot fordi det tilsyneladende var Roskilde Festivalen, der bad om det. Det fremgår direkte af Roskilde Kommunes pressemeddelelse af , at Tunnelen under Køgevej skal sikre de krydsende fodgængere, når der i år kommer campingarealer øst for Køgevej, jf. bilag 3. Først herefter nævnes hensynet til de bløde cyklende trafikanter. I perioden fra har Roskilde Kommune truffet en række ulovlige afgørelser om lukning af Kamstrupstien og Poppelgaardsvej. Vejdirektoratet har således i klare vendinger statueret, at Roskilde Kommunes afgørelser var klart ulovlige. Det er slået fast ikke bare én gang, men hele 5 gange. Til trods for den klare udmelding fra Vejdirektoratet har Roskilde Kommune blot 8

9 næste år truffet samme afgørelse og er blevet underkendt igen. Mønstret gentog sig i 2010, hvor Vejafdelingen dog holdt tilladelsen tilbage efter Roskilde Plantemiljøs protester. Mønstret gentog sig i Roskilde Festival gjorde alt for at forhindre adgang til "LoveCamp", som afvikledes på Roskilde Plantemiljøs arealer, bakket op af kommunale tilladelser og manglende effektivt tilsyn. Klagesag nr. 6 herom verserer pt. i Vejdirektoratet. I 2010 varslede Vejafdelingen, at man vil gøre Kamstrupstien til en offentlig sti. Det hævdes, at der er tale om en central cykelsti. Men det virker som et argument der er opfundet til lejligheden på baggrund af de 4 vejdirektoratsafgørelser. Der er ikke noget, der hidtil har antydet denne centrale betydning af stien og i min optik får kommunen svært ved at gennemføre manøvren. Det skyldes, at præcis de argumenter kommunen er blevet underkendt med af Vejdirektoratet også gælder, når kommunen sagligt skal begrunde de færdselsmæssige hensyn, der kan føre til en kommunal overtagelse efter vejlovgivningen. Roskilde Kommune og det daværende Roskilde Amt er tidligere blevet underkendt i forhold til hensynet til almenvellet. I en afgørelse fra Naturklagenævnet i juni 2006 fik klager medhold i, at det er klart ulovligt at administrere råstoflovgivningen til fordel for Roskilde Festival. På baggrund af anbefalingerne i Niras rapporten om udvikling af dyrskue- og festivalområdet, og møde med daværende borgmester Poul Lindor den , har Roskilde Plantemiljø antaget, at der er nærliggende risiko for, at rapportens anbefaling til Roskilde Kommune om at erhverve jord med henblik at etablere en permanent festivalplads med faste installationer og vej- og stiadgang, ville blive søgt fremmet via ekspropriation. Denne formodning blev bekræftet i Helhedsplan for Råstof- og Festivalområdet, som Roskilde Kommune vedtog i juni 2010, hvorefter Roskilde Plantemiljøs arealer udlægges til idrætsanlæg mv. Og antagelsen er nu endelig bekræftet med indkaldelsen og afviklingen af åstedsforretningen den Råstof og planlægning Roskilde Kommunes helhedsplan har ikke noget direkte bud på, hvordan planlægningen skal finansieres, men antyder at flere skal løfte i flok, herunder at finansiering ikke mindst afhænger af samarbejdet med råstofindvinderne i området. Det sidste er interessant. Roskilde Kommune får som nævnt 15 % i afgift af udbyttet ved råstofindvindingen på kommunale ejendomme. Og med de kendte forekomster i området, ikke mindst under Dyrskuepladsen og Roskilde Plantemiljøs arealer, kan pengemaskinen sættes i gang ude ved Darup Idrætsanlæg og syd for Poppelgårdsvej, hvor økonomiudvalget i 2010 har behandlet en positiv indstilling fra forvaltningen om tilladelse til ny råstofindvinding med et forventet provenu til kommunen på kr mio. kr. Så det ser ud som om, det indgår i planlægningen, at anlæg og aktiviteter flyttes, så der kan graves grus og råstofafgift op af jorden til brug for etapevis modernisering af hele Dyrskuepladsen / Roskilde Festival pladsen. Og med forøgede lejeindtægter fra de skitserede flere arrangementer i området har kommunen en økonomisk interesse i planlægningen. Det er et indlysende juridisk problem. På baggrund af helhedsplanen rettede Nymølle Stenindustri og Roskildefestivalen i 2010 henvendelse til kommunen med forslag om en ny rækkefølge for råstofindvinding, da Roskildefestivalen var bekymret for en nært forestående udgravning af arealer syd og vest for festivalpladsen. Nymølle Stenindustri tilbød at udskyde udgravningen, hvis Nymølle i stedet fik mulighed for at udgrave Darup Idrætscenter, idet Nymølle Stenindustri tilbød at forudbetale graveafgift, således at kommunen kunne finansiere etab- 9

10 lering af nye idrætsanlæg. Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 3. november 2010 at udsætte sagen på afklaring af forskellige juridiske og økonomiske spørgsmål. Nymølle Stenindustri fremsendte efterfølgende et tilbud om fremrykket køb af råstofindvinding, men dette tilbud blev afslået af kommunen på økonomiudvalgsmøde den På samme møde fastholdt økonomiudvalget, at Darup Idrætscenter skulle flyttes til en anden lokalitet og opstillede herefter følgende fire delmål for den kommende planlægning af området (fremhævelserne er mine): 1. Basismodel sikring af nuværende aktiviteter Igangsætning af et minimum af investeringer så afvikling af Roskilde Festival og Roskilde Dyrskuet de kommende år er sikret, samtidigt med at de første grundsten for områdets udvikling bliver lagt. Hermed er der skabt et fundament for efterfølgende udvikling samt kommunale og private investeringer. Heri indgår allerede igangsatte initiativer for erhvervelse af arealer mellem Dyrskuepladsen og Køgevej, opgradering af Dyrskuepladsen samt etablering af stibro over motorvej. Et nyt trinbræt indgår også som basisinvestering for at optimere den kollektive trafikbetjening af området. 2. Urban zone udvikling af Åben Arena. Skabe de planlægningsmæssige rammer, som sikrer en udbygning og videreudvikling af Dyrskuepladsen som eventplads. Opbygning af den urbane zone, kraftig modernisering af selve Dyrskuepladsen, og erhvervelse og udvikling af arealer ud til Køgevej. Disse investeringer skal sikre, at nye brugere bliver trukket til området samtidigt med at nuværende aktører som Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue fortsat kan se fremtid i området. Resultatet er realisering af, hvad der kan kaldes Roskilde Åben Arena som en markant dynamo i byen. 3. Aktiviteter 365 dage flytning af idrætsaktiviteter til området. Udbygge området med tilbud der tiltrækker idræts- og fritidslivet i hverdagen. Dette kan skabe et samspil mellem en lang række forskellige aktører og sikre en dobbeltudnyttelse af området. Dette indebærer også en afvikling af Darup Idrætscenter, så idrætslivet kan få en mere central placering ved den urbane zone og Dyrskuepladsen. 4. Nyt enestående fritidslandskab sikre attraktive områder på reetablerede arealer efter grusgravning Gradvis opbygning af et bynært og unikt rekreativt fritidslandskab i kølvandet på grusgravningen, som led i udviklingen af den grønne ring omkring Roskilde. [..] Det anføres endvidere i referatet fra mødet i økonomiudvalget: Hvis der ikke kan skaffes kommunale midler til at påbegynde en hurtig samlet realisering af helhedsplanen, kunne følgende være en strategi: - Det konstateres, at der ikke er økonomi til at påbegynde flytningen af Darup Idrætscenter - Arbejdet for realisering af helhedsplanens visioner fortsætter på grundlag af basismodellen [..] - Arbejdet med køb/ekspropriation af arealer mellem den nuværende Dyrskueplads og Køgevej får meget høj prioritet i Hvis ikke der kan indgås aftale med Nymølle om etapeplan [..] er det vigtigt for udviklingen af området, at kommunen får råderet over disse arealer, ikke mindst for at sikre, at festivalen kan afvikles under de kommende års store graveaktiviteter syd for festivalpladsen. Med den økonomiske situation kommunerne er sat i - også for Roskildes vedkommende - kan man spørge om Roskilde Kommune kan undlade at disponere så store værdier, anslået ifølge oplysning fra Lone Plovstrup til Keld Bjergegaard i størrelsesordenen kr ,00 i råstofværdier i en meget mere prioriteret sammenhæng med alle Roskilde Kommunes forhold Roskilde Plantemiljøs foreløbige, specifikke juridiske indsigelser mod ekspropriationens lovlighed 10

11 Roskilde Plantemiljø bestrider ekspropriationens lovlighed, idet formålet alene tjener Roskilde Kommunes interesse i at tilgodese en anden privat part, Roskilde Festivals interesser, og dennes forbliven i råstof- og festivalområdet. Hovedpunkter: Formalitetsindsigelse: Indkaldelsen lider af formelle mangler. Den angiver ikke ekspropriationens formål udover i generelle vendinger og med henvisning til planlovens 47. Der er i indkaldelsen af og Bech-Bruuns brev af alene henvist til, at lokalplan 538 udlægger en del af Roskilde Plantemiljøs arealer til offentlige formål, men det er ikke oplyst til hvilket specifikt af lokalplanens formål Roskilde Kommune ønsker at ekspropriere Roskilde Plantemiljøs arealer. Hermed kan formålet, aktualitets- og nødvendighedsbetingelserne ikke bedømmes fuldt ud, jf. nedenfor. Åstedsforretningens gyldighed bestrides derfor, hvorfor Roskilde Plantemiljøs repræsentanter afstod fra at underskrive protokollen. 1. Roskilde Kommune har en økonomisk interesse i at gennemføre lokalplanlægning og ekspropriation for Roskilde Plantemiljøs arealer gennem forøgede lejeindtægter og råstofafgifter. En sådan interesse kan i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger ikke varetages gennem ekspropriation. 2. For den del af Roskilde Plantemiljøs ejendom, der er beliggende i delområde C, er i lokalplanforslagets 3.4 bestemt, at området skal anvendes som serviceareal for events og udendørs idrætsanlæg. Da dele af dette areal tidligere har været udlejet til arrangører af større arrangementer på Dyrskuepladsen, og at denne mulighed også forventes at bestå i fremtiden, herunder i 2011 og 2012 er ekspropriation ikke nødvendig. Etablering af udendørs idrætsanlæg på arealet er begrundet med planer om at flytte Darup Idrætscenter, men en sådan anvendelse som udendørs idrætsanlæg hindrer ikke, at arealet samtidigt tjener som serviceareal ved større events og flytningen er som nævnt heller ikke aktuel. Aktualitetskravet er derfor ikke opfyldt. 3. Såfremt der i delområde C skal etableres mere permanente anlæg for større events med mulighed for aktiviteter 365 dage om året og butikker med henblik på en samlet indretning af området, vil dette udløse krav om VVM-tilladelse efter VVM-bekendtgørelsen og miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33. Før sådanne tilladelser foreligger, vil aktualitetsbetingelsen for ekspropriation til serviceareal for events ikke være opfyldt. I forhold til etablering af udendørs idrætsanlæg mangler der på nuværende tidspunkt den i UfR V krævede afklaring af finansiering af lokalplanens virkeliggørelse. Hertil kommer, at der savnes den fornødne klarhed om udformning af projektet for udendørs idrætsanlæg, da angivelserne herom i lokalplanforslaget alene har karakter af mulige anvendelser. Aktualitetsbetingelsen for etablering af udendørs idrætsanlæg er derfor ikke opfyldt. Hertil kommer, at lokalplanen ikke opfylder kravet i planlovens 15, stk. 8, om angivelse af maksimal areal for butikker, ligesom redegørelsen ikke opfylder kravet i planlovens 16, stk. 6, om belysning af, hvordan de i lokalplanforslaget anførte butikker vil påvirke friarealer m.v. Hovedpunkter uddybes i det følgende: ad 1. Af føromtalte ejerkortbilag fremgår, at Roskilde Kommune ejer arealer på alle 4 sider af Roskilde Plantemiljø hvis Musicon grunden tages med i betragtning. Når kommunen endvidere overtager ejendommen matr.nr.: 13a, Vestermarken, Roskilde Jorder mfl., Rønøs Allé 38 ejendom konsolideres 11

12 kommunens stilling som den største jordbesidder i området. Det er ikke lovligt for en kommune at foretage spekulative opkøb med henblik på fortjeneste ved videresalg eller opgravning af grus med en egen kommunal fortjeneste på 15 % i afgift, og det er efter min opfattelse heller ikke lovligt at ekspropriere i det øjemed. Særligt ikke når der som i tilfældet med Roskilde Plantemiljøs arealer forefindes råstofværdier i størrelsesorden kr ,00, som kommunen selv kan vælge at lade genindgå i råstofplanlægningen. Eftersom kommunen som nævnt har en væsentlig økonomisk interesse i råstofudvinding på egne arealer via råstofafgiften på 15 %, er det nærliggende at antage, at der vil være tale om finansiel magtfordrejning og inhabilitet fra kommunens side, såfremt kommunen gennemfører ekspropriationen for at flytte Darup Idrætsanlæg og opnå provenuet ved en råstofudvinding på det nuværende idrætsanlægs arealer. Der kan også argumenteres for at kommunen for ensidigt varetager én privat parts interesser (festivalens) på bekostning af en anden privat parts velerhvervede rettigheder. Dette er i strid med lighedsgrundsætningen og vil blive tillagt vægt ved Naturklagenævnets og domstolenes vurdering af lovligheden. Det er endvidere betænkeligt at ekspropriationen sker til fordel for andre private parter med ligeværdige kommercielle interesser. ad 2 At der kan eksproprieres til virkeliggørelse af en lokalplan indebærer, at der ikke kan eksproprieres, hvis lokalplanens formål allerede er virkeliggjort ved den anvendelse, bebyggelse, installationer, anlæg, der i forvejen findes på arealet eller i umiddelbar nærhed, dvs. et nødvendighedskrav. Dette er ikke opfyldt i denne sag. Det bør herunder indgå i vurderingen, at der findes alternative lokaliseringsmuligheder i området og i kommunen, hvor opførelse af et idrætsanlæg ikke kræver indgreb i den private ejendomsret. Indenfor meter fra nuværende Darup Idrætsanlæg er der således mange alternative lokaliseringsmuligheder til både servicearealer og idrætsanlæg. Svarende til i lokaplan 538 varetages i lokalplan 118 et lignende formål og ønske om at tilgodese Roskilde Festival. Lokalplan 118 gælder netop for grusgravningsområderne, syd for Dyrskuepladsen, hvilke arealer Roskilde Plantemiljø bl.a. påpeger kan benyttes til servicearealer og boldbaner uden at dette kræver ekspropriation: I tillæg til lokalplanen indgik Roskilde Kommune i 1990, da Kamstrup Grusgrav var et datterselskab af virksomheden Højgaard & Schultz A/S og efter selskabets erhvervelse af Poppelgaard (matr.nr. 12 a, Kamstrup By, Vor Frue sogn) og Stenhøjgaard (matr.nr. 7 c, 14 og 15 a, Kamstrup By, Vor Frue sogn) en overenskomst med virksomheden, hvor bl.a. brugen af arealerne til festival og dyrskue efter foretaget grusgravning indgik. Af overenskomstens 3 fremgår bl.a.: Når de sidste af H & S erhvervede arealer for området er udnyttet for grusforekomster, og retablering har fundet sted, har Roskilde Kommune (eller ordre) køberet til disse ejendomme. Køberetten skal gælde for samtlige ejendomme under ét med evt. påstående bygninger. Lokalplan 118 s formål er: - at skabe attraktive rammer for en udbygning af området til udstillingsformål, til afholdelse af dyrskue, festivaler o.lign., 12

13 - at sikre en etapevis udgravning og efterbehandling af grusgravnings-området. Det skal ved opfyldning efterbehandles til et offentligt område/serviceareal til dyrskueplads på en sådan måde, at det kan anvendes til parkering og teltopslagning i forbindelse med de store arrangementer, Og i sammenhæng med overenskomstens køberet for kommunen, kan kommunen fuldt ud realisere planerne for festivalen i det sydlige område. Ekspropriation af Roskilde Plantemiljøs arealer er derfor ikke nødvendig. Af ejerkortet for området fremgår endvidere, at kommunen ejer de arealer, hvorpå Darup Idrætsanlæg er beliggende. Hvis således råstofferne tages op af jorden under Darup Idrætsanlæg i forbindelse med at dette i henhold til helhedsplanen og den kommende lokalplan lægges på Roskilde Plantemiljøs arealer, vil kommunen dels få en 15 % råstofafgift, vurderet af Roskilde Kommune til ca mio. kr. i forbindelse med indstilling om sagen. Efterfølgende vil man kunne reetablere arealet med henblik på bl.a. etablering af camping- eller serviceområde for festivalen. Det er heller ikke nødvendigt at flytte idrætsanlægget. Der er ikke tale om ny opførelse af en facilitet, som kommunen ikke råder over i forvejen. Det er ikke nok, at Roskilde Kommune og Festival blot synes, det er hensigtsmæssigt og økonomisk attraktivt at flytte anlægget for at kunne udgrave råstoffer på det nuværende Darup Idrætsanlæg og samtidig tilvejebringe de arealer, Roskilde Festival ønsker stillet til sin rådighed. Nødvendighedskravet er derfor ikke opfyldt. Den anvendelse eller bebyggelse, som man tilsigter at virkeliggøre gennem ekspropriationen, skal endvidere være konkret beskrevet i lokalplanen. Lokalplanen skal derfor som minimum indeholde nærmere regler om bygge- eller anlægsarbejdet, herunder afgrænse f.eks. via bebyggelsesregulerende bestemmelser. Lokalplaner, der ikke indeholder sådanne "nærmere regler"- såkaldte rammelokalplaner - kan ikke anvendes som ekspropriationsgrundlag. Derudover er der i øvrigt krav om en vis præcision, før en lokalplan kan påberåbes som ekspropriationsgrundlag. Normalt opfyldt ved nærmere beskrivelse af byggeriet (højde, B% mv.) og kortbilag der viser bl.a. veje. Lokalplan 538 opfylder ikke dette krav til detaljeringsgrad, og man kan ud af det samlede materiale som nævnt ikke bedømme hverken nødvendighed eller aktualitet fuldt ud. Efter planlovens 47 kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Reglen skal fortolkes i overensstemmelse med grundlovens 73. Det må i den sammenhæng tillige tillægges betydning, at Folketinget i 2009 ophævede den tidligere adgang i planlovens 47 til at ekspropriere på grundlag af kommuneplanen for at sikre, at der først sker ekspropriation, når der er fuld klarhed om det konkrete projekt, der eksproprieres til. Dette indebærer for det første, at lokalplanen skal være gyldig, idet der i modsat fald savnes hjemmel, og som følge af kravet om fuld prøvelse i grundlovens 73 vil dette skulle prøves, når ekspropriationens lovlighed indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet eller for domstolene. For det andet er ekspropriation efter planlovens 47 betinget af, at ekspropriationen sker til virkliggørelse af den i lokalplanen anførte anvendelse af den eksproprierede ejendom, og at dette indgreb må anses for at være af væsentlig betydning for at virkeliggøre lokalplanen. Dette indeholder efter praksis i realiteten tre betingelser, nemlig et krav om nødvendighed, et krav om aktualitet og et krav om proportionalitet og rimelighed. 13

14 Nødvendighedsbetingelsen anses ikke for opfyldt, hvis ejeren af ejendommen selv vil gennemføre den anvendelse, der er forudsat i lokalplanen. Aktualitetsbetingelsen anses efter praksis ikke opfyldt, hvis der ikke foreligger de fornødne tilladelser til at gennemføre den med ekspropriationen tilsigtede anvendelse. Aktualitetsbetingelsen anses endvidere ikke opfyldt, hvis der ikke er fornøden sikkerhed for det finansielle grundlag til at gennemføre den anvendelse og det byggeri, som ekspropriationen skal skabe mulighed for, jf. UfR V. Kravet om at ekspropriationen skal være proportional og rimelig er i retspraksis udlagt således, at det ikke altid er tilstrækkeligt, at ekspropriationen er nødvendig og aktuel. I forhold til Roskilde Plantemiljøs ejendom på lokalplanforslagets delområde C, er der i lokalplanen anført to formål. Det ene er, at dette område skal tjene som serviceareal for events, og det andet er, at området skal anvendes til udendørs idrætsanlæg. I relation til det første formål må det på grundlag af de tidligere lejeaftaler mellem Roskilde Plantemiljø og Roskilde Festivalen (og senest med Dyrskuet og LoveCamp) konstateres, at Roskilde Plantemiljø har været og er indstillet på, at arealet kan benyttes til disse store arrangementer, og at ekspropriation derfor ikke kan anses for nødvendig af denne grund. Der er ganske vist p.t. ikke indgået lejeaftale med Roskilde Festival for Roskilde Festival 2011 og 2012, kun som hidtil med Dyrskuet og LoveCamp. Opsigelsen i 2010 af den hidtidige lejeaftale med Roskilde Festival skyldes Roskilde Festivals støtte til kommunens overvejelser om ekspropriation, hvorfor problemet må forventes løst, således at Roskilde Plantemiljø er indstillet på at indgå en lejeaftale med Roskilde Festivalen eller andre arrangører om leje af arealer på almindelige markedsvilkår. Derfor er nødvendighedsbetingelsen for ekspropriation ikke opfyldt. Vedrørende det andet formål om udendørs idrætsanlæg på delområde C er disse planer som bekendt ikke aktuelle, jf. ØPU beslutningen af Ekspropriation med henblik på etablering af udendørs idrætsanlæg på Roskilde Plantemiljøs ejendom i delområde C er derfor ikke nødvendigt og aktuelt. Der savnes således på nuværende tidspunkt den i UfR V krævede afklaring af finansiering af lokalplanens virkeliggørelse. Hertil kommer, at der savnes den fornødne klarhed om udformning af projektet for udendørs idrætsanlæg, da angivelserne herom i lokalplanforslaget alene har karakter af mulige anvendelser. Aktualitetsbetingelsen for etablering af udendørs idrætsanlæg kan derfor ikke anses for opfyldt. ad 3 Manglende VMM tilladelse. På baggrund af bestemmelserne i miljøvurderingsloven om, at der i forbindelse med planer, som har væsentlig indvirkning på miljøet, skal udarbejdes en miljørapport, har COWI A/S udarbejdet en miljørapport, der er offentliggjort sammen med forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan. I miljørapporten er (s. 13) lagt til grund, at "Nærværende lokalplanforslag er omfattet af bilag 4 punkt 10b: Infrastrukturprojekter, anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser." Når lokalplanen har krævet en miljøvurdering er det begrundet med en screening af lokalplanens miljøvurderinger. Indholdet af denne screening er anført i bilag til miljørapporten. Heraf fremgår 14

15 bl.a., at den forøgede støj fra arrangementer kan få væsentlig indvirkning på området, og at intensivering af aktiviteter i området kan få trafikale virkninger. Det er endvidere i miljørapporten i relation til retsgrundlaget lagt til grund (s. 17), at: "Støj fra større musikarrangementer er ikke godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Festivaler og lignende har en sådan midlertidig karakter, som forventes at have en udstrækning på 1-2 uger på årsbasis, og kan derfor ikke betegnes som en virksomhed der omfattes af kommuneplanens retningslinier. Udsendelse af støj fra sådanne arrangementer reguleres af Roskilde Kommune via regulativ eller påbud efter 42 i Miljøbeskyttelsesloven." I den sammenfattende miljøvurdering i miljørapportens ikke tekniske resume er bl.a. anført, at det forøgede aktivitetsniveau for enkelt arrangementer medfører, at omgivelserne hyppigere udsættes for støjpåvirkning. Det anbefales, at de vejledende støjgrænser for arrangementer meddeles arrangøren. Dette kan gøres i form af påbud. Det foreslås, at der gennemføres støjmålinger for større arrangementer, især ved arrangementer med forstærket musik. Det grundlæggende problem er, at lokalplanen skal danne grundlag for at Dyrskuepladsen og de tilstødende områder får karakter af et såkaldt eventcenter, der - som det anføres i helhedsplanen skal anvendes 365 dage, og hvor der etableres installationer, som skal muliggøre en mere permanent brug. Som det fremgår af de ovenfor citerede uddrag fra lokalplanen, vil Dyrskuepladsen og området omkring i realiteten få karakter af en art forlystelsespark med mange mindre arrangementer og få meget store arrangementer suppleret af en mere permanent brug. Dette har i forhold til regelgrundlaget to væsentlige implikationer. For det første må det med lokalplanen tilsigtede projekt anses som omfattet af VVM-direktivet og de modsvarende danske regler i VVM-bekendtgørelsen. For det andet må etableringen af det samlede område antages at kræve miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 som en forlystelsespark efter miljøgodkendelsesbekendtgørelsens listepunkt J 204. Vedrørende VVM-bekendtgørelsen må for det første konstateres, at det i miljørapporten er lagt til grund, at lokalplanen er omfattet af miljøvurderingslovens listepunkt 10.b om infrastrukturprojekter, anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Da VVMbekendtgørelsens bilag 2, pkt. 11b indeholder et identisk listepunkt, følger heraf uden videre, at de fornødne tilladelser til gennemførelse af projektet ikke kan meddeles, uden der som et minimum er sket en VVM-screening efter VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 2. Hertil kommer imidlertid, at de med lokalplanen tilsigtede ændringer ikke alene kan anses omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 10b. De med lokalplanen tilsigtede ændringer af Dyrskuepladsen og de tilgrænsede områder må således også anses som et projekt i VVM bekendtgørelsens forstand, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 1 der svarer til definitionen af projekt i VVM-direktivets artikel 1 og hvorefter bekendtgørelsen omfatter: Bekendtgørelsens regler om anlæg omfatter gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden. Dette må sammenholdes med VVM-bekendtgørelsens bilag 2, listepunkt 13d, der omfatter forlystelsesparker og lignende. Da det tydeligt fremgår af lokalplanen, at formålet er at etablere et 15

16 eventområde, som kan anvendes til små og større arrangementer, har de med lokalplanen tilsigtede ændringer en så permanent karakter, at det må anses for et projekt. Da det efter miljørapporten skal det lægges til grund, at det med lokalplanen tilsigtede projekt har væsentlige miljøvirkninger, må det antages, at en VVM-screening af projektet efter VVM-bekendtgørelsens regler vil føre til samme resultatet. Konsekvensen af dette er, at projektet ikke kan gennemføres, før der på grundlag af en miljøvurdering efter VVM-bekendtgørelsens regler er vedtaget et nyt kommuneplantillæg efter reglerne i planlovens 11 g. Den omstændighed, at der forudgående er gennemført en miljøvurdering af projektet efter miljøvurderingslovens regler, ophæver efter Miljø- og Naturklagenævnets faste praksis ikke kravet om, at der skal gennemføres en VVM-procedure efter planlovens regler. Derfor kan der ikke ske ekspropriation til formålet. Manglende miljøgodkendelse Det er som anført i miljørapporten lagt til grund, at støj fra større musikarrangementer ikke er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens 33, hvilket begrundes med, at de har en sådan midlertidig karakter, som forventes at have en udstrækning på 1-2 uger på årsbasis. Denne vurdering er efter Roskilde Plantemiljøs opfattelse ikke en dækkende belysning af det foreliggende projekt, der netop skal have en mere permanent karakter som facilitet for op til fire store arrangementer med op til deltagere samt en række mindre events suppleret af en fast brug 365 dage om året. Det fremgår endvidere, at der i det tilgrænsende delområde B til Dyrskuepladsen - den urbane zone kan etableres bygninger til kontor for områdets kultur- idræts- og fritidsaktiviteterne samt cafeterie- og cafevirksomhed, kiosk og mindre detailhandelsbutikker for kunder, der benytter området på grund af dets primære funktion som fritids- og eventområde. Hertil kommer, at delområde C skal tjene som serviceareal til events og udendørs idrætsanlæg, og at arealet skal fungere som flugtvej under store events samt tjene til parkering, idet der i delområde C tillige kan anlægges parkering, servicefunktioner til arrangementer og udendørs idrætsfaciliteteter samt opføres et mindre antal bygninger til servicering af større events og idræts- og fritidslivet. Dette indebærer efter min opfattelse, at de med lokalplanen tilsigtede ændringer har en så permanent karakter, hvor der bl.a. vil blive etableret mere permanente installationer, vartegn, bygninger og boder, og at de har så betydelige miljøvirkninger i form af bl.a. støj, at det samlede projekt udløser krav om miljøgodkendelse efter miljøgodkendelsesbekendtgørelsens listepunkt J 204 om forlystelsesparker. Det kan ganske vist anføres, at miljøgodkendelsesbekendtgørelsen til forskel fra VVM-bekendtgørelsen ikke omfatter og lignende, hvilket kan forstås således, at reglerne har et snævrere område end de modsvarende regler i VVM-bekendtgørelsen. Hertil må imidlertid bemærkes, at som det fremgår af miljørapporten, vil de fremtidige miljøvirkninger fra de tilsigtede ændringer være så betydelige, at en forudgående vilkårsfastsættelse er nødvendig. De ovenfor anførte betragtninger medfører, at lokalplanredegørelsen efter planlovens 16, stk. 2 burde indeholde en oplysning om, at lokalplanens gennemførelse kræver miljøgodkendelse og der kan under disse forudsætninger ikke ske ekspropriation af Roskilde Plantemiljø. Manglende redegørelse for detailhandel Planloven indeholder særlige regler om planlægning for detailhandel, hvor udgangspunktet er, at dagligvarebutikker, som betjener en større kreds af borgere uden for lokalområdet, bør placeres i det 16

17 centrale byområde, jf. planlovens 5n. Det følger dog af planlovens 5o, at der i tilknytning til bl.a. stadioner og fritliggende turistattraktioner kan udlægges arealer til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. Som uddybning om reglens anvendelsesområde anføres i Miljøministeriets Vejledning om detailhandelsplanlægning (mine fremhævninger): Efter planlovens 11b, stk. 1, nr. 7 er der endvidere krav om, at kommuneplanen skal indeholde rammer for indholdet af lokalplaner med angivelse af det maksimale bruttoetageareal, den maksimale butiksstørrelse for de enkelte butikker. Dette suppleres af et krav i planlovens 11e, hvorefter kommuneplanredegørelsen skal omfatte kommuneplanens forudsætninger for rammerne for butiksforsyning. Ved lokalplanlægning for butikker er der i planlovens 15, stk. 8 krav om, at: En lokalplan, der giver mulighed for etablering af butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål. Sammenholdes planlovens bestemmelser om arealudlæg til butikker med det foreliggende forslag til kommuneplantillæg, må det konstateres, at kommuneplantillæggets bestemmelser herom er meget sparsomme. For delområde 3.F.12 er anført, at der inden for området kan etableres spisesteder og mindre butikker, når disse henvender sig til kunder, der i øvrigt benytter området pga. dets rekreative/kulturelle funktion. For delområde 3.E.2 er imidlertid anført særlige rammebestemmelser for butikker med pladskrævende varegrupper og herudover er kort anført, at der kan etableres spisesteder og mindre butikker, når disse henvender sig til kunder, der i øvrigt benytter området pga. dets primære funktion. Efter lokalplanforslagets 3.3 kan der i delområde B - den urbane zone etableres kiosk og mindre detailhandelsbutikker for kunder, der benytter området på grund af dets primære funktion som fritidsog eventområde uden der er fastsat maksimum kvadratmeter for disse butikker. De bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanforslagets 6.2 er for den urbane zone alene fastsat en maksimal bebyggelsesprocent på 50 % og en højdebegrænsning. Efter lokalplanforslagets 3.4 er bl.a. anført, at der i delområde C (serviceområde til events og idrætsanlæg) kan opføres et mindre antal bygninger til servicering af større events. I de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanforslagets 6.3 er for delområde C bestemt, at bygninger skal opføres inden for de i bilag anførte byggefelter 3 og 4. Det bebyggede areal i byggefelt 3 ikke må overstige 1000 m2, og at den enkelte bygnings grundareal ikke må overstige 200 m2. For byggefelt 4 gælder alene en maksimal bebyggelsesprocent på 40 % og en højdebegrænsning. Lokalplanen modsvarer ikke kravet i planlovens 15, stk. 8, hvorefter der i lokalplanen skal fastsættes bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål. Tilsvarende modsvarer redegørelsen til lokalplanforslaget ikke kravene i planlovens 16, stk. 6 om, at hvor lokalplanen muliggør etablering af butikker, skal redegørelsen belyse, hvordan dette vil påvirke den eksisterende bebyggelse, friarealer og trafikale forhold. Dette kan udlægges på to måder. Den ene er, at lokalplanen som følge af denne mangel må anses for ugyldig. Den anden er, at reglerne i 15, stk. 8 og 16, stk. 6 ikke finder anvendelse, når der som i dette tilfælde er tale om et samlet projekt for en permanent festivalplads, hvor butikkerne alene tjener som et accessorium til det primære formål. Da der ikke i planloven ses undtagelser fra kravet i planlovens 15, stk. 8, begrunder dette den første udlægning. 17

18 Jan Bille nævnte under forretningen, at Roskilde Kommune har vedtaget/er i stand til at gennemføre flytningen af Darup Idrætsanlæg nu. Dette er i strid med ØPU vedtagelsen af Nærmere oplysninger herom ønskes tilsendt evt. i form af aktindsigt. Det er tidligere oplyst, at kommunen ønsker at overtage til en markedspris baseret på kommunens vurdering af ejendommen som landbrugsejendom. Roskilde Plantemiljøs mulige forventningsværdi er imidlertid ikke knyttet til den formelle zonestatus, men til den faktiske, hidtidige og fremtidige anvendelse (iht. lokalplan 538), som min klient selv har kunnet realisere værdien af, bl.a. gennem de med Festival og Dyrskue omtalte lejeaftaler. Jan Bille fremhævede under sin gennemgang af formålet netop, "at når Byrådet ønsker at erhverve arealet skyldes det, at det spiller en helt central rolle i den lokalplanen, vi har vedtaget for hele festivalområdet". Bemærk, at flytningen af Darup Idrætsanlæg ikke nævnes. Flugtvejsproblemer fremhæves også. Det er jo et agtværdigt formål, men det forudsætter bare ikke ekspropriation. Det er argumenter opfundet til lejeligheden. Det bekræfter netop pointen. Dette indgreb sker ensidigt til fordel for Roskilde Festival, hvilket vi også har fået bekræftet på møder med forvaltningen, hvor Bille netop fremhævede, at idrætsanlæg som offentligt formål, kun er et påskud for det egentlige formål, servicearealer. Under min klients ejendom er der endvidere som nævnt betydelige råstofværdier. Min klients forventningsværdi er endvidere knyttet til det faktum, at Roskilde Kommune sælger erhvervsjord op til kr. 800,00 pr kvadratmeter. Det betyder, hvis Roskilde Plantemiljø skal reetableres i Roskilde Kommune, skal erstatningen afspejle, hvad det kommer til at koste at erhverve jord og bygge nyt. Uden at jeg vil komme ind på erstatningsspørgsmål, da vi som nævnt bestrider, at ekspropriation overhovedet er lovlig, er der både en forventningsværdi knyttet til området, nuværende beliggenhed, når kommune ikke kan anvise alternativer til Roskilde Plantemiljøs arealer, planteskoleværdi, herunder produktion og salg, den selvrealiserede festivalværdi osv. På denne baggrund forbeholder jeg i enhver henseende min klients retsstilling. Jeg forbeholder mig endvidere at gøre et selvstændigt erstatningskrav gældende over Roskilde Kommune i anledning af de økonomiske følger for restejendommen af en delekspropriation udfra ekstensionssynspunkter. Men jeg bestrider som bekendt, at ekspropriation lovligt kan ske på det foreliggende grundlag. Jeg forbeholder mig at gøre erstatningskrav gældende over Rosilde Kommune, såfremt det vedtages at fremme ekspropriationen. Et ertstaningskrav såvel indenfor som udenfor den af Roskilde Kommune initierede ekspropriationsproces, såvel som efter dansk rets almindelige regler for erstatning udenfor kontraktsforhold, herunder som følge af offentligretlig faktisk og juridsk forvaltning. Som vi ser det krænkes grundlovens 73: Roskilde Kommune ønsker at ekspropriere til fordel for en anden privat part, Roskilde Festivalen, og med en kommunal finansiel egeninteresse i planlægningen i kraft af muligheden for at få en 15% råstofafgift ved at grave Darup Idrætsanlæg op, når Roskilde Plantemiljø er eksproprieret og idrætsanlægget flyttet til min klients arealer. Der er tale om finansiel magtfordrejning i strid med de forvaltningsmæssige spcialitetsprincipper og lighedsgrundsætningen og ekspropriationen savner planlægningsmæssig begrundelse, idet min klient gennem aftaler har kunnet sikre festival og dyrskue adgang til arealerne i forbindelse med de store arrangementer, som lokalplanen tilsiger at være til formål for (selvrealisering). Endvidere er der alternative lokaliseringsmuligheder. Indgrebet er derfor ikke proportionalt og nødvendigt. Der er herudover de formelle mangler i forbindelse med indkaldelse og der mangler som bekendt VVM-tilladelse og miljøgodkendelse. Aktualitetsbetingelsen er hermed ikke opfyldt. 18

19 Ekspropriation skal handle om motorveje, jernbaner og anden samfundsmæssig nødvendig infrastruktur, ikke servicearealer for en festival, teltpladser, øltelte og boldbaner, der bruges nogle få uger om året. I forbindelse med ændringen af planlovens 47 i 2009 blev det påpeget fra politisk side, at der var behov for en opstramning af ekspropriationspraksis. Således udtalte Venstres miljøordfører på Christiansborg, Eivind Vesselbo, at ekspropriation kan være indgreb i folks hjerteblod, og det skal kun kunne finde sted, hvis det vitterligt er til almenvellets vel - herunder eksempelvis vejanlæg og jernbaner. Udlæg af jord til nye erhvervsområder eller sommerhuse eller golfbane bør heller ikke nødvendigvis kunne eksproprieres, siger Eyvind Vesselbo og peger på, at der ofte er mulighed for at finde det pågældende jord andetsteds i kommunen. Lovændringen er som nævnt under åstedsforretningen på folketingets lovovervågningsprogram , fordi en række andre folketingspolitikere ønskede sikkerhed for at kommunerne har forstået signalet. Disse synspunkter vil min klient selvfølgelig gøre gældende med alle retlige midler ved de relevante forvaltningsmæssige rekursinstanser og domstolene. Med venlig hilsen Advokat Hans Rohde Bilag 1: Ejerkortbilag 19