Biologi: En tur på stranden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologi: En tur på stranden"

Transkript

1 Side 1 af 5 - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i grupper. - Alle opgaver kan løses, eller en enkelt eller flere kan vælges ud. - Forudsætninger: Eleverne skal have lært om en eller flere af disse emner: økosystemer, kvælstofkredsløb, klimaforandringer og om menneskets påvirkning af naturen. - Tidsforbrug: Fra 45 minutter til flere lektioner afhængigt af, hvilke opgaver der vælges ud. - Udstyr: Planche eller software til at illustrere et økosystem/ kvælstofkredsløb. Til ekskursionen: se beskrivelsen af ekskursionen nedenfor. - Under siden Til læreren finder du artikler, hvor du kan tjekke, hvilke fælles mål opgaverne herunder opfylder. A. Økosystem 1. Hvad er et økosystem? 2. Hvilke økosystemer findes der ved de danske kyster både på land og under vand? (Beskriv i tekst eller illustrer et eller flere økosystemer). 3. Hvad kendetegner et kystområde på land? (Dyr, planter, underlag) 4. Giv eksempler på, hvordan nogle dyr og planter ved kysterne har tilpasset sig, så de kan leve i området. B. Kvælstofkredsløb 1. Hvad er et kvælstofkredsløb? (Beskriv i tekst eller illustrer kvælstofkredsløbet). 2. Hvordan optræder kvælstofkredsløbet ved kysterne? 3. Hvad kan skabe ubalance i kvælstofkredsløbet? C. Klimaforandringer 1. Hvordan kan klimaforandringerne påvirke naturen omkring de danske kyster? 2. Hvordan ville det påvirke kystområder i Danmark, hvis havet æder sig ind på land? D. Mennesket og kysten 1. Hvordan påvirker mennesker naturen ved kysten? 5. Hvilke forskelle er der på en dansk strand og en tropestrand? 2. Hvem bør bestemme, hvordan kysten skal bruges? 3. Hvad kan du gøre for at forbedre kysternes forhold?

2 Side 2 af 5 E. Ekskursion I undervisningsministeriets Fælles Mål for biologi (2009) bliver der givet en detaljeret eksempel på, hvordan man kan føre feltbiologi ud i livet gennem en ekskursion. Eksemplet kan med fordel bruges som inspiration til ekskursion i forbindelse med undervisning ud fra dette undervisningssite. Ekskursionsforløbet er beskrevet herunder og kan også findes i hæftes Fælles Mål for biologi (2009) på side 30: Kortskitser med indtegning af fx plantegrupper og sær- lige biologiske/geografiske forhold Billeder og beskrivelser af de mest karakteristiske plan- ter og dyr og deres levesteder Forslag til arbejdsmetoder og nyttige feltskemaer til diverse undersøgelser Ideer til forarbejde og efterbehandling, stationsinddeling i felten, samarbejde med naturcentre, brug af diverse materialer, it mv. En beskrivelse af særlige miljøproblemer Forslag til hvilke kundskaber og færdigheder, emner og perspektiver, der kan tilgodeses En kontaktliste til fx naturskoler og rensningsanlæg Overvejelser om stedets tilgængelighed og risikomomenter, fx giftige planter, dybe vandhuller. Forberedelse til den feltbiologiske ekskursion Eleverne er ude ved et strand- og klitområde og står i grupper og prøver at danne sig et indtryk af området. Det er første gang, de er på stedet. Til hjælp har de nogle enkle forstørrede kort over området samt kompasser. På forhånd har klassen valgt at arbejde med et emne om hav, strand og klit. Læreren har som en introduktion vist klassen en række billeder, der fremhæver områdets særpræg (dyr, planter, zonering, opskyl, menneskets indflydelse, tidevand m.m.). På denne baggrund har klassen og læreren diskuteret, hvilke faktorer der kan spille en rolle for planter og dyrs livsbetingelser, for samspillet mellem mennesker og natur mv. Det er en stor fordel, hvis læreren på forhånd har et grundigt kendskab til det valgte levested. Fagteamets biologilærere har derfor gennem nogle år samlet informationer over velegnede lokale ekskursionssteder i mapper eller på intranet, omfattende fx: Elevernes dokumentation af feltarbejdet kan ligeledes lagres på skolens intranet, som andre elever på et senere tidspunkt kan bruge til sammenligning med deres egne resultater. De enkelte lokaliteter er blandt andet udvalgt, fordi de hver især giver eleverne tydelige muligheder for at finde svar på spørgsmål om fx: Hvilke dyr lever af hvilke planter? Hvilke dyr lever af hvilke dyr? Hvilken betydning har nedbryderne? Hvilke fællestræk karakteriserer plante- og dyresamfundet? Hvordan påvirker mennesket lokaliteten? Hvilke gradienter kan tydeligt iagttages i forbindelse med fx temperatur, lys, fugtighed, ph? Enhver tur bør indgå i en undervisningssammenhæng, hvor det på forhånd er aftalt, hvad formålet er, hvad der skal arbejdes med, og hvilke forhold der ønskes belyst. Hvis klassen fx besøger en virksomhed, et landbrug, en naturskole eller et offentligt anlæg, er det afgørende, at både elever og lærer møder op med en forhåndsviden, så de aktivt kan deltage i gæstelærernes oplæg. Det betyder naturligvis ikke, at mere sociale aktiviteter er udelukket. En vellykket tur indeholder i høj grad hyggelige episoder, og måske er de endda planlagt på forhånd, men det er sjældent turens hovedformål.

3 Side 3 af 5 Afgrænsning af arbejdet på biotopen Hjemmefra har eleverne i grupper valgt at beskæftige sig med forskellige levesteder inden for området. Det vil ofte være en fordel med en opdeling, frem for at alle elever undersøger hele biotopen. Det kan dreje sig om: 1) det lave vand, sten og strandkant 2) opskylszonen og forstranden 3) selve klitten og 4) området bag klitten. Planteundersøgelser Indsamling og bestemmelse af planter er et arbejde, som kan bidrage til at give en præcis karakteristik af områdets særlige forhold, fx jordbund, næringsstoffer, saltholdig- hed og fugtighed. Ofte er denne vurdering endda mere præcis end de analyser, der kan udføres med forskellige slags testsæt. Der medbringes en miniflora med tegninger over udvalgte planter på stedet. Tegningerne bør indeholde karakteristiske kendetegn, så fejlmulighederne i forbindelse med bestemmelsen er færre. Gode farvefloraer er en stor hjælp. Eleverne skal nu afgrænse det levested, de nærmere vil beskæftige sig med. Målebånd, snor og mærkepinde kommer i brug, og klitgruppen må i gang med en nivellering med pinde, snor og vaterpas for at kunne tegne profilen ind på kortet. Mange af disse aktiviteter er gode at lave i et samarbejde med geografi. Kendskabet til målestoksforhold kommer på en prøve! Eleverne diskuterer placeringen af de enkelte måle- og indsamlingsstationer. Typiske spørgsmål drejer sig fx om, hvor de skal foretage en linjetaksering for at se eventuel bæltedannelse. Om hvor de skal sætte fælder, tage jordprøver og udføre abiotiske målinger eller om, hvor menneskets indflydelse bedst ses. Det er ikke umiddelbart læreren, som kommer med svarene. Lad eleverne selv overveje mulighederne, komme med idéerne og afprøve deres forslag. Pres dem gerne til konstant at begrunde deres løsninger. Inden klassen forlader lokaliteten, skal der fotograferes og videofilmes. På forhånd er det aftalt, at videofilmen ikke skal redigeres, men blot bruges med henblik på genkendelse, sammenligning og dokumentation. Hvis planterne ikke bestemmes på stedet, så opbevares de pakket ind i våde aviser, i en plastpose eller i en spand vand. Prøv at få eleverne til gennem direkte iagttagelser af planternes udseende at diskutere sammenhænge mellem tilpasning og miljøfaktorer. Det kan fx være vand- planters manglende styrkevæv på grund af livet i vand eller landplanters behåring og vokslag til beskyttelse mod fordampning. Igen er det vigtigt at lade eleverne komme med deres egne formodninger. Nogle af disse kan måske testes gennem nye undersøgelser. Andre kan diskuteres, tjekkes i bøger og begrundes over for klassen/læreren. Ved betragtning af planternes bygningstræk er forskel- lige lupper en stor hjælp (en almindelig 10 ganges indslagslup, tovejslupper, lupper med fokuseringsstøtte). Hjemme i klassen er det en god øvelse at sætte eleverne til at tegne planterne i deres helhed, men med vægt på detaljerne (rod, stængel mv.). Planterne kan også scannes ind, og klassen kan på den måde opbygge et digitalt herbarium. Hvis man går efter et systematisk kendskab, er det en givtig øvelse at lade eleverne udarbejde hver deres lille feltflora indeholdende bestemmelsesnøgler med fx fem udvalgte planter. Byt derefter floraer og prøv at bruge dem.

4 Side 4 af 5 Dyreundersøgelser Eleverne er nu i gang med at indsamle dyr. Nogle går ude i vandet med en sigteketsjer eller et fintmasket net. Ved siden af dem flyder en plastbakke med ekstra høj kant. Her opbevares dyr, som er rystet fri fra tang, ålegræs eller sten. Inde på land grovsorteres dyrene og anbringes i spande eller store syltetøjsglas med tydelige mærkater på. Andre kigger efter bunddyr med en vandkikkert. Skrab fra store sten og opskyl på stranden indsamles i plastposer. En krabbe fanges, og nogle af eleverne presser sig selv til at overskride en grænse ved at tage den op i hån- den. En gruppe undrer sig over antallet af smådyr og vil undersøge, hvor stor biomassen er i bunden på det helt lave vand. De graver en bundprøve op på et opmålt areal. I en bakke sorteres dyrene fra og hældes i en sigte, hvor de kan dryppe af. Eleverne tæller dem, og dyrene vejes på en medbragt vægt. Måske udføres der sammenligninger med andre prøver. Oppe i klitten arbejder grupperne med at fange nogle af de mange insekter. En gul fotobakke med vand viser sig at være særdeles effektiv. En gruppe bruger en kraftig slagketsjer i vegetationen, og nogle ligger på alle fire for at fange dyrene på overfladen med en sugeflaske. En elev bliver overrasket over mængden af bladlus på strandært. En plastpose trækkes ned over planten, som derefter klippes af lige over jordoverfladen. Han vil forsøge at tælle dyrene derhjemme! Fra klitten er i øvrigt et godt over- blik, og enkelte elever bruger kikkerterne til at observere de mange strandfugle. De fleste dyr bestemmes på stedet og slippes derefter løs igen. Pas dog på med at bruge al tiden på at finde et arts- navn. Ofte vil det være tilstrækkeligt, hvis blot større systematiske grupper navngives, fx klasse, orden eller familie svarende til insekt, bille, rovbille. Der kan med fordel tages digitale billeder af dyrene. Det er en god ide at iagttage dyrenes adfærd i naturlige omgivelser. Ofte giver det nyttige informationer til senere brug. Bestemmelsesduge, lupper og enkle håndbøger er uundværlige. Det kan være vanskeligt, men også her er det en stor hjælp, hvis læreren medbringer en liste over de mest almindelige dyr i området. Nogle dyr skal bruges hjemme i klassen, så de lægges enten i oppustede mærkede plastposer eller i glas sammen med lidt af den vegetation, de er fundet på. Der tages også nogle jordprøver til senere uddrivningsundersøgelse. Det fortsatte arbejde Noget af bestemmelsesarbejdet foretages bedre hjemme i faglokalet, hvor eleverne har muligheder for at arbejde med håndbøger, systematisk samling, egne notater og stereolupper. På forhånd har eleverne gjort terrarier og akvarier klar til at modtage de indsamlede organismer. De fleste saltvandsdyr er temmelig følsomme over for høje temperaturer og lavt iltindhold, og de skal derfor stå koldt med ilttilførsel. De enkelte resultater og iagttagelser analyseres på baggrund af de spørgsmål, der på forhånd er opstillet. Her fylder især de økologiske og udviklingsmæssige perspektiver. Der er mange muligheder for at undersøge dyrs adfærd. Enkle spørgsmål kan sætte aktiviteter i gang, som fører til nye undersøgelser, fx:

5 Side 5 af 5 Biologi: Et dyk under overfladen Hvor hurtigt kan hjertemuslinger eller sandorm grave sig ned? Hvor mange bladlus kan en mariehøne spise på en halv time (tæl fx 50 op og kom dem i et lukket bur sammen med en sulten mariehøne!)? Foretrækker dyrene fx lys/mørke, varme/kulde? Klassen har afsat tid til at besøge lokaliteten flere gange. De enkelte grupper har hver to projekter. Dels skal de arbejde med et hovedtema, som de har valgt efter det første besøg. Det kan fx være nye spørgsmål, der er dukket op om planter eller dyr, deres forekomst og tilpasninger. Eller det kan være undersøgelser af menneskets påvirkning af naturen, fx slitage på klitten eller stranden, olieforurening, inddæmning af arealer. Dels skal grupperne følge et fast undersøgelsesprogram, hvor de hver gang foretager de samme målinger og indsamlinger for senere at fokusere på en eventuel sammenhæng mellem observationerne. Det er klart, at logbogen er en god støtte. Her nedskrives resultater, gode idéer og ting, man skal huske. Brug mulighederne Alle ture er naturligvis ikke lige så omfangsrige som den her beskrevne. Feltbiologiske opgaver kan være af meget forskellig slags og varighed. Ofte foregår de i umiddelbar nærhed af skolen. Måske er eleverne ude 20 minutter med en bunden opgave (find 10 forårsplanter, fang 5 fly- vende dyr), måske er det en iagttagelsesopgave i en time eller to (kig på ænderne og skriv deres reaktioner ned), måske er det en mere åben opgave af længere varighed på en naturskole eller som eksemplet her. I lighed med andre biologiske aktiviteter giver feltarbejdet ikke blot mulighed for at bruge sanserne, men også for mangfoldige udtryksformer i forbindelse med arbejdet og den følgende formidling, fx: Udstillinger (levende som dødt) Tegninger og fotografier Lyd og videooptagelser Præsentation via it Rollespil og drama Forældreture til området Elevernes egen undervisning af andre elever. Aktiviteterne skal naturligvis ses i sammenhæng med fagets perspektiver, så de bredes ud og får betydning for eleverne. I øvrigt skal det også fremhæves, at det ofte vil være frugtbart med et samarbejde med andre fag, således at der afsættes flere timer på dagen til turen. Eksempler på aktiviteter, hvor andre fag eller måske en projektopgave kan inddrages, er: Indsamling af planter eller svampe til madlavning eller plantefarvning Kortlægning af et område historisk, geografisk og biologisk Undersøgelse af en virksomheds produktion Fremstilling af fuglekasser Redskaber til feltbiologisk arbejde Miljø- og sundhedsundersøgelser Overnatning i bivuak og orienteringslege i en skov.

Biologi: Et dyk under overfladen

Biologi: Et dyk under overfladen Side 1 af 5 - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i grupper. - Alle opgaver kan løses, eller en enkelt eller flere kan vælges ud. - Forudsætninger: Eleverne skal have lært om en eller flere af disse emner:

Læs mere

Biologi: Sådan flår du en rødspætte

Biologi: Sådan flår du en rødspætte Side 1 af 1 Biologi: Sådan flår du en rødspætte - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i par. - Forudsætninger: Forud for opgaven skal eleverne undervises i fiskens og pattedyrets anatomi. - Begge opgaver

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede

Læs mere

Biologi: Sådan flår du en rødspætte

Biologi: Sådan flår du en rødspætte Biologi: Sådan flår du en rødspætte A. Parter en rødspætte 1) Se Jonnys video og prøv, om du kan flå en rødspætte. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du klikke ind på dette link: http://bit.ly/vdyh37

Læs mere

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer Små dyr på lavt vand I tilfælde af dårligt vejr kan man vælge at flytte stranddelen fra sandstranden til lagunen - waders bruges kun i koldt vejr, brug altid redningsveste. Beskrivelse Fælles Mål Faglige

Læs mere

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede. BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.

Læs mere

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m. Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt

Læs mere

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV HAVET FAG: LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet 7. klasse. Øresund og saltvand Ss LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Mål for forløb Skovhugger for en dag Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt

Læs mere

JORDBUNDSUNDERSØGELSE

JORDBUNDSUNDERSØGELSE JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund:

0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund: 0DULQ NRORJL 0DWHULDOHU planktonnet vandhenter ketsjer planteklo eller haverive iltmåler grabbe til bundprøvetagning termometer ph-indikatorsticks pincetter indsamlingsglas plastposer blyanter plasticdunk

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning.

Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning. Natur og teknologi Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning. Nysgerrighed, arbejdsglæde, kreativitet og udforskning er i

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Natur/teknik delmål 2. klasse. Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER

NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster Spiring

Læs mere

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation. 1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis

Læs mere

FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET

FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET SCAN KODEN OG INDTAST DINE MÅLINGER FRA FELTEN GODT AT HUSKE: Praktisk varmt tøj, der må blive snavset Regntøj og gummistøvler, hvis vejrudsigten tyder på regn

Læs mere

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Natur og Teknik 4 og 5 klasse Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

MUS et undervisningsmateriale fra klasse

MUS et undervisningsmateriale fra klasse MUS et undervisningsmateriale fra 5.-10. klasse 1 Forord I forbindelse med et besøg i Guldager Naturskole: http://skoletjenesten.esbjergkommune.dk/besøgssteder%20for%20folkeskoler/guldager%20natursk ole.aspx,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE 2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til faget i klassen Formål: Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested. Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige

Læs mere

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

Læs mere

GEOLOGISK PROFILTEGNING

GEOLOGISK PROFILTEGNING Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Biologi Fælles Mål 2019

Biologi Fælles Mål 2019 Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle

Læs mere

Årsplan, biologi

Årsplan, biologi Årsplan, biologi 2019-2020 8.-9. klasse Uhre Friskole Jannie Jakobsen Biologi 8.-9. klasse, Naturfag Uhre Friskole 19/20 Jannie Jakobsen Naturfagslærerne i 7.-8.-9. klasse planlægger emner og forløb fælles

Læs mere

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

Vurdering af digitale lærermidler

Vurdering af digitale lærermidler Vurdering af digitale lærermidler...1 Indledning...1 Valg af emne...1 Første indtryk...1 Vurdering af Danske-dyr.dk...2 Hvem er www.danske-dyr.dk rettet mod...2 Hvem står bag...4 Indhold...4 Navigation...5

Læs mere

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Fangst-genfangst Biologi, AG 2017

Fangst-genfangst Biologi, AG 2017 Fangst-genfangst Biologi, AG 2017 Fangst-genfangst Formål: Formålet med forsøget er at bestemme populationsstørrelsen af løbebiller i et repræsentativt udvalgt område. Man har set på forekomsten af løbebiller

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder Y, w og t 2013 Introduktion til faget Generelle biologiske principper Biologiens anvendelsesområder Omfang 3 timer. Uge: 34-35 Biologisk metode Fælles med andre fag diskuteres hvad Succes er. Eleverne

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

buster i børnebiffen 2017

buster i børnebiffen 2017 Børnebiffen i dyrenes verden buster Inspirations- og arbejdsmateriale til arbejdet med film i børnehaver og institutioner Sabaku, BUSTER 2017 Introduktion Film er et rigtig godt medie at arbejde med i

Læs mere

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point. Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først

Læs mere

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

En ordentlig mundfuld

En ordentlig mundfuld En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR Indhold 3 Indledning 4 Natur i Fremtidens Dagtilbud 5 Fokusområder 6 Pædagogiske principper 8 Eksempler på aktiviteter 9 Eksempel på pædagogisk

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Tegning/Todimensionale billeder

Tegning/Todimensionale billeder Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af

Læs mere

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser. Naturfag Formål for faget. Formålet med undervisningen er at børnene tilegner sig viden om og forståelse for de faktorer, der er gældende for samspillet mellem naturen og kulturen, mellem det naturgivne

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere