Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 1 af 29. Bjørn Grøn. (bearbejdet af Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 1 af 29. Bjørn Grøn. (bearbejdet af Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen)"

Transkript

1 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 1 af 29 Bjørn Grøn Fra græsk geometri til moderne algebra (bearbejdet af Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen) INDHOLD Oprindelsen... 2 Påvirkninger fra flodkulturerne... 2 Pythagoræerne... 3 OPGAVE Den græske matematiks særtræk... 4 Athens storhedstid... 5 Matematikkens centre i antikken... 7 Alexandria bliver centrum... 8 Euklid fra Alexandria... 9 Påvirkninger fra Euklids metode Elementerne OPGAVE De uløste konstruktionsopgaver Myter om de tre problemer Løsning med andre metoder end passer og lineal Terningens fordobling OPGAVE Vinklens tredeling OPGAVE OPGAVE Cirklens kvadratur OPGAVE OPGAVE Vigtige geometriske konstruktioner Andre aksiomsystemer Konstruktioner med passer og lineal OPGAVE Rapporten udgøres af besvarelse af de otte opgaver, der indgår i dette materiale.

2 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 2 af 29 Oprindelsen Påvirkninger fra flodkulturerne Grækerne er et indoeuropæisk folk, der kom nordfra i flere bølger, og som omkring år 1000 f.kr. hav de slog sig ned. De udgjorde således en kulturel, men kun sjældent en politisk enhed, i modsætning til de meget centralistiske flodriger i Ægypten og Mesopotamien. Vi kender ikke meget til den tidligste historie før og omkring 1000 tallet den, der danner baggrund for de store fortællinger Iliaden og Odysséen, som Homer skrev ned ca. år 8000 f.kr. de gjort sig til herrer over det græske fastland, de omliggende øer og Lilleasiens vestkyst. De organiserede sig i små uafhængige bystater, både hjemme i»moderlandet«, og hvor Der har været et tæt samkvem med andre folkeslag i regionen, og fra fønikerne og de semitiske folk overtog de skriften og skabte det græske alfabet, som resten af Europa siden eftergjorde. Grækernee brugte også bogstaverne som talsymboler. De skrev utroligt meget; men vi har kun meget lidt origi kultur er det beskedent, hvad der er bevaret af originaltekster. I antikkens Grækenland kender vi således en masse personer; men kun lidt af, hvad de skrev, er be varet i en form, så vi kan være 100% sikre på, at det, vi har foran os, er lig med det oprindelige. Fra oldtidens Ægypten og ikke mindst fra Mesopotamien har vi derimod et væld af skriftlige overleverin ger; men vi aner ikke hvem, der skrev det ned, eller hvem, der tænkte tankerne. nalt skriftligt materiale fra denne tidlige periode. Og selv fra højdepunkternee i den græske Omkring år 600 f.kr. bliver presset fra perserne mod Ionien kolonierne på Lilleasiens vestkyst og øernee ud for så truende, at stadigt fleree drog op. De fleste rejste vestpå, hvor de slog sig ned langs middelhavskysten og specielt grundlagde en række kolonier i Syditalien. Pythagoras rejser.

3 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 3 af 29 Ionien havde samtidig været det område, hvor påvirkningen fra de kulturelt højerestående folkeslag var mest umiddelbar. Derfor er de første store filosoffer og matematikere, vi hører om, næsten alle fra disse joniske kolonier: Thales (ca. 625 ca. 547) kom fra Milet og Pythagoras (ca. 560 ca. 450) fra øen Samos. Begge drog op fra deres hjemstavn og besøgte på lange rejser de to store flodriger. Om Thales fortælles, at»han var den første, der beviste ting«, og at han under et besøg i Ægypten for kongen der udregnede højden af pyramiderne ved at måle længden af den skygge, de kastede. Om Pythagoras fortælles så mange historier, at det meste nok er løgn. Men tager vi det med nogle gran salt, kan hans historie måske alligevel illustrere, hvordan den græske matematik blev til. Under rejser til Mesopotamien har han fået indtryk af matematikkens høje stade der; men det er snarere en stor samling regler og tabeller, opsamlet pr. erfaring gennem tusind år og nedskrevet på små lertavler, end det er egentlig videnskab eller grundlag for filosofisk overvejelse. Blandt tavlerne så han måske en, der indeholdt en tabel over forholdet mellem siderne i retvinklede trekanter. Sådan nogle tavler er faktisk fundet i vore dage, og de er dateret til omkring 1800 f.kr.; den tidsmæssige afstand til Pythagoras er lige så stor som vores tidsmæssige afstand til Gorm den Gamle! Vi ved altså i dag, at babylonerne gennem tusind år har kendt det, eftertiden har kaldt Pythagoras sætning. Men kendt den gennem taleksempler. Og sådan havde de tabeller over de utroligste ting og ofte med en forbløffende nøjagtighed f.eks. en slags sinustabeller, der i nøjagtighed kan konkurrere med moderne lommeregnere. Ni tabellen med kileskrift Pythagoræerne Med Thales og Pythagoras træder den egentlige matematik ind på scenen: De regler, der skulle hjælpe på regnefærdighedernene hos skolebørn i Babylon, formuleres nu i den græske matematik som sætninger, der ud fra visse forudsætninger gælder generelt, og at dette er tilfældet bevises. Da Pythagoras kommer til Syditalien, samler han en kreds om sig, og de organiserer sig i et lukket, religiøst præget broderskab. Et medlem af inderkredsen i det pythagoræiske broderskab blev kaldt en matematiker, ud fra ordet matematik, der i sin græske version betød»det, der kan læres eller vides«. Matematik var altså betegnelsen for det pensum, som Pythagoras underviste sine elever i. Opdagelsen af det smukke talforhold for retvinklede trekanter, samt af at tonehøjden i musik kunne karakteriseres ud fra længden af en svingende streng, bestyrkede Pythagoras i den opfattelse, at»alt er tal«. Imidlertid opdagede de hurtigt, at netop Pythagoras sætning producerede»umulige«tal eller, som vi siger i dag: irrationale tal som f.eks. 2. Da de kun kendte til rationale tal (brøker) og samtidig kunne indse, at 2 ikke er rational, stod de i et dilemma. Et linjestykke se figuren må have en længde, og denne længde kan kun være 2. Men 2 er ikke et tal! l 1 OPGAVE 1 1

4 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 4 af 29 Find i bogen beviset for, at 2 ikke er rational, og fremlæg det med egne ord. Dette udløste, hvad man siden har kaldt»den første grundlagskrise«i matematikken, dvs. krise i selve det grundlag, matematikken bygger på, på det pågældende tidspunkt. Grækerne overvandt den aldrig. Pythagoræerne, der mente at have afsløret en brist i gudernes konstruktion, svor, at de aldrig ville afsløre deres hemmelige opdagelse; men sådan noget slipper jo ud. Og Proklos, der skrev i det 5. århundrede e.kr., fortæller, at»de, der bragte disse størrelser frem i det åbne, omkom ved skibbrud alle som én. For det uudsigelige og formløse må nødvendigvis hemmeligholdes«. Proklos er en af vore vigtigste kilder, på trods af at han først levede og skrev omkring 1000 år efter begivenhederne. Proklos havde nemlig adgang til en mængde af de skrifter, der siden er gået tabt, bl.a. en matematikhistorie af Eudemos, der levede i 200 tallet f.kr. Og Proklos har været så betænksom over for eftertiden at bringe lange citater fra sine kildeskrifter. Denne grundlagskrise blev en af årsagerne til, at den græske matematik i modsætning til den babyloniske vendte sig fra talbehandling til geometri. Dog blev de ved med at kredse om dette mysterium med de»umulige«tal. Demokrit (ca ) og Theaitetos ( ) har begge skrevet afhandlinger om irrationale tal; men ingen er bevaret. Og allerede pythagoræerne nærmede sig så småt et moderne syn, nemlig at anskue irrationale tal som grænseværdi for rationale. Den græske matematiks særtræk Grækerne var ikke de første, der havde studeret geometri. Som nævnt havde babylonerne, hvad vi i dag kalder trigonometriske tabeller med stor nøjagtighed. I Ægypten var geometrien udviklet som praktisk redskab til opmåling af jordstykker. Historikeren Herodot ( ), der især skrev om perserkrigene, fortæller:»en konge udstykkede den frugtbare jord langs Nilen og tildelte hver ægypter en firkantet lod, som han pålagde dem at svare en årlig afgift af. Hvis floden tog noget fra en mands jordlod, henvendte han sig til kongen og meddelte, hvad der var sket. Denne sendte så synsmænd ud, de skulle måle op, hvor meget mindre stykket var blevet, for at besidderen i fremtiden kunne svare afgift i forhold dertil. Jeg mener, dette var anledningen til, at landmålerkunsten blev opfundet, som siden er kommet til Hellas«(Herodot, s. 136). Der findes en række originaltekster, der illustrerer den ægyptiske beregningskunst. De vigtigste er dels en papyrus fra ca f.kr., som er en slags matematiklærebog, der i øvrigt henviser til endnu ældre skrifter, og dels en papyrus fra ca f.kr., der tilsyneladende er en elevs»regnehæfte«. Hos grækerne udvikles den praktiske beregning til en abstrakt matematik, der har almen gyldighed. Det sker i perioden fra ca. 500 til ca. 300, hvor Euklid sammenfatter stort set hele den daværende græske matematik i sit store værk Elementerne.

5 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 5 af 29 Elementerne blev lærebogen, der afløste alle andre lærebøger. Og som vi kender det i dag hvem gemmer gamle lærebøger, der er blevet forældede? Grækerne gjorde ikke, så vi kender kun lidt til alt det, Euklid kunne høste af og sammenfatte. Vi ved f.eks., at en stor matematiker Hippokrates (levedee omkring år 430 f. Kr.) også havde skrevet et værk med titlen»elementerne«; men det er gået tabt. Selvee den grundlæggende idé hos Euklid, nemlig først at klargøre præcis hvilke forudsætninger (= aksiomer) og definitioner, vi bygger på, og derefter logisk udlede (= deducere) sætninger herudfra, udvikles i 400 tallet af en række store filosoffer og matematikere (de fleste var begge delee dengang). Metoden kaldes den aksiomatisk deduktive metode, og den har lige siden været den helt domine af mate matik; men skal man lave ordentlig matematik, må man i hvert fald også beherske den aksiomatisk rendee inden for al matematik; der er andre synspunkter, ikke mindst hvad angår formidling deduktive metode. Athens storhedstid Metoden vandt tilsyneladende så stærkt frem, som tilfældet var, på grund af et meget frugtbart sam spil mellem filosofi, matematik og udviklingen af demokratiet. Rammen var Athen, der med sin autoritet og stærke økonomi efter sejren i Perserkrigene (omkring 480) fremstod som den absolut førende blandt de græske bystater. Fra alle hjørner af det store, men noget diffuse græske rige strømmede kunstnere og filosoffer, forfattere og naturvidenskabsmænd til byen, og skabte grundlag for den enestående kulturelle blomstring, der fandt sted især i 400 tallet.

6 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 6 af 29 Det var en historisk set kort periode. Allerede efter den peloponnesiske krig og nederlaget til Sparta (år 404) går det kunstneriske liv i Athen ind i sit efterår. Naturvidenskaberne fortsætter dog flugten mod tinderne et par hundrede år endnu. Midt i 400 tallet var»kunsten at tænke deduktivt nylig blevet opfundet, og den bidrog til opstilling af spændende nye teorier, både sande og falske, over hele videnskabens område«, skriver den store engelske filosof og matematiker Bertrand Russel ( ) i sin bog om Vestens Filosofi, og han tilføjer:»det var dengang som sjældent før eller siden på én gang muligt at være intelligent og lykkelig, og lykkelig på grund af intelligens«; ak ja. Den ledende politiker i Athen var Perikles ( ). Han kom selv fra en af de store adelsslægter; men i striden mellem de forskellige fraktioner og slægter i Athen om, hvilken politik der skulle føres efter perserkrigene, stillede han sig på den hårde og uforsonlige linje, både over for perserne og siden over for Sparta. Det bragte ham i modsætning til de gamle adelsslægter, og i denne situation lykkedes det nu for Perikles at befæste sin position ved at tvinge de første elementer af demokrati igennem. I stedet for at de rige adelsslægter stort set suverænt udpegede bystyret, som de havde gjort hidtil, skulle nu i første omgang én af disse ti (der blev kaldt strateger) vælges af en folkeforsamling. Det blev Perikles selv, der år efter år blev valgt, og dermed kunne optræde på en stærkere baggrund. For at vinde folk for deres synspunkter, i store som små forsamlinger, studerede politikerne retorik og veltalenhed hos filosofferne. Og Perikles knyttede specielt filosoffen og matematikeren Anaxagoras til sig. Anaxagoras kom som så mange andre fra de joniske kolonier han fra Klazomenae, hvorfra han var blevet hentet af Perikles. På samme måde var historikeren Herodot blevet hentet fra Halikarnassos med sigte på at få nedskrevet historien om perserkrigene; sikkert ud fra samme filosofi, som da Saxo i Valdemartiden blev sat til at skrive Danmarks historie historien skulle også bruges til moralsk oprustning og til at fremme bestemte politiske synspunkter. Perikles knyttede ligeledes kunstnere som billedhuggeren Feidias og skuespilforfatteren Sofokles til sig. I et af sine stykker (Faidias) beskriver Platon Anaxagoras og skriver bl.a.:»perikles var nemlig truffet sammen med Anaxagoras og fik utvivlsomt derved sans for»højtflyvende spekulation«og herfra overførte Perikles så til sin talekunst det, der lod sig anvende på den«. Herfra går der en lige linje frem til opfattelsen af først geometri og siden matematisk træning som et grundlæggende middel til almendannelse. Hos Platon selv er matematik det afgørende middel til at træne tanken. Platon levede og tilhørte som ung kredsen omkring Sokrates. Men da vilkårene for demokratiet blev trangere under den peloponnesiske krig ( ), specielt efter kuppet i 411, og da Sokrates blev henrettet i 399 med anklager om, at han forførte ungdommen drog Platon i frivilligt eksil. Derved kunne han nemt være gledet ud af historien, idet han både blev fængslet og solgt som slave; men han blev dog løskøbt og vendte tilbage til Athen, hvor han i 387 grundlagde Akademiet. Akademiet var en skole for unge (velhavende) intellektuelle, en slags universitet, og det bestod faktisk frem til 529 e.kr., hvor kejser Justinian endelig lukkede det, dvs. det havde en længere levetid, end noget nuværende europæisk universitet har haft.

7 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 7 af 29 I begyndelsen foregik undervisningen i en park, der hed Akademiet. Da de fik tag over hovedet, beholdt Platon navnet og satte så over indgangsdøren en inskription, hvorpå der stod:»lad ingen komme under mit tag, som ikke er vidende om geometri«. Det har naturligvis glædet matematikere siden, og i vor tid har den amerikanske matematiske forening ladet inskriptionen indgå i deres bomærke. Platon var ikke selv matematiker, men et nærmere studium af hans filosofi vil vise, at han var ganske påvirket af den matematiske tankegang. I mange af skrifterne behandles matematiske emner, og i et af dem, der har fået navn efter en af pythagoræerne, Timaeus, siger han, at»geometrien er viden om det, som altid er«. Det gamle logo for American Mathematical Society. Matematikkens centre i antikken 1. Rom 2. Syrakus 3. Kroton 4. Elea 5. Tarent 6. Delfi 7. Elis 8. Athen 9. Stageira 10. Abdera 11. Byzans 12. Pergamon 13. Klazomenae 14. Khios 15. Delos 16. Samos 17. Milet 18. Knidos 19. Rhodos 20. Perga 21. Alexandria 22. Syene 23. Kyrene

8 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 8 af 29 Personer og emner inden for de matematiske centre Abdera: Demokritos, 450 f.kr. Alexandria: Euklid, 300 f.kr.; Aristarchos, 280 f.kr.; Konon, 275 f.kr.; Eratosthenes, 230 f.kr.; Apollonios, 225 f.kr.; Hypsikles, 180 f.kr.; Heron, 50; Menelaos, 100; Ptolemæus, 150; Diofantus, 50(?); Pappus, 300; Theon, 390; Hypatia, 410. Athen: Sokrates, 425 f.kr.; Platon, 380 f.kr.; Theaeteus, 375 f.kr.; Aristoteles, 367 f.kr.; Theodoros, 350 f.kr.; Ptolemæus, 150. Byzans: Proklos, 430. Delfi: Det deliske problem. Delos: Det deliske problem. Elea: Parmenides, 460 f.kr.; Zenon, 450 f.kr. Elis: Hippias, 425 f.kr. Khios: Hippokrates, 460 f.kr. Knidos: Eudoxus, 370 f.kr. Klazomenae: Anaxagoras, 450 f.kr. Kroton: Pythagoras, 540 f.kr.; Filolaos, 425 f.kr. Kyrene: Theodoros, 400 f.kr.; Eratosthenes, 230 f.kr. Milet: Thales, 600 f.kr. Perga: Apollonios, 250 f.kr. Pergamon: Museion, Apollonios, 210 f.kr. Rhodos: Eudemos, 335 f.kr.; Hipparchos, 140 f.kr. Rom: Menalaos, 100. Samos: Pythagoras, 540 f.kr.; Konon, 300 f.kr.; Aristarchos, 280 f.kr. Stageira: Aristoteles, 384 f.kr. Syene: Eratosthenes, 230 f.kr. Syrakus: Archimedes, 225 f.kr. Tarent: Pythagoras, 540 f.kr.; Archytas, 400 f.kr. Alexandria bliver centrum Athen er i Platons levetid stadigvæk centret for græsk åndsliv. Men kort efter hans død erobrer Philip af Makedonien Grækenland i år 338, og hans søn Alexander (den Store) fortsætter hastigt felttoget ud over det meste af den verden, de kendte dengang. I Ægypten grundlægger han i 332 en ny by, der ubeskedent kaldes Alexandria, og i byen oprettes en slags universitet der kaldes Museet med udgangspunkt i det enestående bibliotek, der her bygges op. Dermed overtager Alexandria i løbet af ganske få år fuldstændigt Athens førerstilling. To af de tre største matematikere i Oldtidens Grækenland, Euklid (omkring 300 f.kr.) og Appolonius ( ) der skrev et imponerende værk om keglesnit, dvs. ellipser, parabler og hyperbler underviste her. Den tredje og måske største af alle, Archimedes ( ), boede i Syrakus i Syditalien, indtil byen blev erobret af romerne, og han selv dræbt af en romersk legionær. Biblioteket rummede ikke bøger i vores forstand, men ruller af papyrus, pergament, læder eller andet materiale. Da Rom erobrede Ægypten i år 47 f.kr., var samlingen oppe på bind, alle i sagens natur uerstattelige originaler. Ved erobringen blev museet tændt i brand, og en stor del af skrifterne gik tabt. Siden påbegyndtes en ny opbygning af biblioteket; men da kristendommen vandt frem, gennemtvang tilhængerne af denne nye religion en afbrænding af de gamle»hedenske«skrifter. Det lykkedes at få bragt en del i sikkerhed og disse ruller blev spredt ud over hele Orienten. Men det meste gik tabt, og det er en af forklaringerne på, at vi på trods af den omfattende skriftlige produktion har så forholdsvis lidt originalt materiale.

9 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 9 af 29 Senere fandt munke ud af, at i stedet for at brænde skrifterne kunne de vaske pergamentet af og derved genbruge det kostbare pergament. Således blev de naturvidenskabelige skrifter systematisk forvandlet til bønnebøger og lignende. I nyere tid er det lykkedes at identificere nogle enkelte af disse overskrivninger. Den danske matematiker og sprogforsker J.L. Heiberg har været en hovedkraft i dette arbejde. Han sammenstykkede i 1883 den i dag anerkendte udgave af Euklids Elementerne og udgav ligeledes de af Archimedes værker, der ikke var gået tabt. Under dette arbejde fandt han ved et tilfælde i et klosterbibliotek i Konstantinopel en gammel pergamentrulle med bønner og ritualer fra det 13. århundrede, hvor han kunne se, at der under salmeversene var en anden og ældre tekst. Afvaskningen af pergamentet havde været ufuldstændig, og det lykkedes Heiberg at dechifrere originalteksten. Til hans glæde og forbløffelse dukkede et af Archimedes skrifter frem. Dette værk med titlen Om Metoden havde ligget gemt bag bønnerne i over 600 år og var regnet for tabt. Glæden var særlig stor, fordi dette er det eneste bevarede skrift fra en af de store matematikere, hvori der fortælles om, hvilke overvejelser og metoder der har ført frem til alle de resultater, som så smukt og logisk præsenteres for os hos Archimedes selv og f.eks. i Elementerne. Det er indlysende, at der forud for den aksiomatisk deduktive metode må have gået en analyse, en undersøgelse og en prøven sig frem. Men hvorledes det har vi ikke vidst, før det dukkede frem fra sit skjul bag bønner og salmevers. Parthenon, tempel på Akropolis i Athen viet til Athena, opført f.kr.

10 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 10 af 29 Euklid fra Alexandria Om Euklid som person ved vi stort set intet. Og ingen af Euklids arbejder er bevaret i deres original udgave! Han skrev mange andre bøger, hvoraf de fleste er gået tabt. En af disse ville det være over optræning af elevernes evnee til at afsløre fejl i noget, der tilsyneladende ser logisk ud. måde interessantt at finde den hedder Fejlslutninger og blevet anvendt som pædagogisk Men vi har hans hovedværk Elementernee og det i en udgave, som vi er ret sikre på, ligger tæt op ad originalen. Det er overleveret til os ad krogede veje. Da Platons Akademi blev lukket i 529 e. Kr., mens romerriget smuldrede, og kristendommens frem Her fand tes en relativ stor åndsfrihed og samtidig en voksendee interesse for naturvidenskab. Det ældste kendte eksemplar af Elementerne er således en arabisk oversættelse fra ca. 800 e.kr. Den blev bevaret, fordi det var en gave til den berømte Harun al Raschid (kendt fra 1001 nat og diversee tegneserier). Det er 1100 år efter, at Euklid har skrevet originalen. Det svarer nogenlunde til vores tidsmæssige afstand til Jellingestenene! Den første latinske oversættelse dukker op i Europa i 1120, og den første engelske oversættelse er fra 1570 (den europæiske bogtrykkerkunst stammer fra 1438, før den tid kopieres bøgerne ved af skrift). march knægtede megen fri videnskab, søgte mange lærde østover til den arabiske verden. En side fra en af de tidligste trykte latinske udgaver af Euklids Elementerne. Bogen bærer stærkt præg af håndskrifttraditionen.

11 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 11 af 29 Det betyder imidlertid ikke, at Euklid var glemt i alle de mellemliggende år. Der blev fortsat undervist i hans geometri; men efter forskellige noter, kompendier osv. Men da mere autoritative udgaver dukkede op og spredtes ved hjælp af den nye bogtrykkerkunst, fik den hurtigt en kolossal indflydelse, både på naturvidenskab, filosofi og mange andre felter. Og det er netop den aksiomatisk deduktive metode, man begejstres for, og som vinder frem. Påvirkninger fra Euklids metode I 1687 udgiver Newton sit skelsættende værk Principia (fuld titel: Philosophiae Naturalis Principia Mathematica), hvor han sammenfatter sin beskrivelse af, hvorledes naturlovene og tyngdekraften virker. Grundlaget er studiet af den virkelige verden. Alligevel kalder han sine love for»aksiomer eller bevægelseslove«, og hele værkets opbygning er euklidisk. Nogenlunde samtidig udgiver filosoffen Spinoza (1677) sit værk om Etik, med undertitlen:»fremstillet efter den geometriske metode«. Og han søger faktisk at gøre Euklid kunsten efter der anføres definitioner, sætninger og beviser, så det næsten virker som en parodi. Er Spinozas rolle i filosofihistorien beskeden, så har til gengæld den tyske filosof Immanuel Kant ( ) øvet kolossal indflydelse på stort set alle senere filosoffer og store tænkere. I sin kritik af de filosoffer, der hævdede at menneskene ikke kunne vide noget med sikkerhed (især den engelske David Hume), fremhævede Kant netop geometrien som et område, hvor vi i alt fald var sikre; f.eks. sikre på, at vinkelsummen i en trekant er 180. Inden for den økonomiske videnskab udgiver Adam Smith (den førende liberale økonom) i 1776 sit hovedværk Wealth of Nations, og i 1867 begynder Karl Marx (den førende socialistiske økonom) udgivelse af sit hovedværk Kapitalen. Begge værker er bygget op med forudsætninger, definitioner og stringente logiske ræsonnementer, der fører frem til at fastslå visse kendsgerninger (»sætninger«) osv. I 1776 udsendes den amerikanske Uafhængighedserklæring, hvis hovedforfatter var Thomas Jefferson, der selv var en habil matematiker. Erklæringen er tydeligt præget af en aksiomatiskdeduktiv tankegang fra formuleringen i begyndelsen:»vi anser disse sandheder for selvindlysende «(aksiom betyder selvindlysende sandheder), frem til hvor de erklærer, at de vil»bevise, at den engelske kong Georges regering ikke lever op til«de krav, man kan stille. Flere områder og flere eksempler fra hvert kunne gives. Elementerne Hvad er det så for et værk, der har haft en sådan indflydelse på vores kultur, at den ifølge mange udsagn kun er overgået af Bibelen? Elementerne består af 13 bøger, der i al korthed har følgende indhold:

12 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 12 af 29 Bog I: Bog II: Bog III: Bog IV: Bog V: Bog VI: Bog VII IX: Bog X: Bog XI: Bog XII: Bog XIII: Elementære konstruktioner (»Trekantens geometri«) Geometrisk Algebra (»Firkantens geometri«) Cirklens Geometri Regulære Polygoner (»Femkantens geometri«) Størrelseslæren (»Antikkens differential og integralregning«) Ligedannethed Talteori Irrationale tal (Bygger på Theaitetos afhandling) Rumgeometri Areal og Volumen Konstruktion af de 5 regulære polyedre Indholdsfortegnelsen giver et vist indtryk af, hvor omfattende et værk det er. Men det, som kom til at præge åndslivet siden, er strukturen i bøgerne. Euklid går frem på følgende måde: Forrest er alle de definitioner (23 i alt), han får brug for i bog I. Den første definition i bogen er simpelthen:»1. Et punkt er det, som ikke kan deles.«bang hverken forord eller anden snak, men lige på. Dernæst følger de postulater (aksiomer) (fem i alt), han mener, er nødvendige for denne geometri. Og endelig sætter han nogle almene aksiomer op (fem i alt), som danner grundlag både for geometrien og for al anden matematik. Den sidste gruppe giver en slags regler for, hvordan vi logisk argumenterer os frem. Herefter klør han på med sætning efter sætning, hvor han skelner mellem konstruktioner der afsluttes med»hvilket skulle gøres«, forkortet hsg og beviser der afsluttes med»hvilket skulle bevises«, forkortet hsb; den mere berømte latinske forkortelse q.e.d., der står for»quod erat demonstrandum«anvendes stadig i mange matematikbøger. OPGAVE 2 Sammenlign opbygningen af geometriafsnittene i de to matematikbøger, der hører til dette forløb (dvs. Matema10k for B og for A niveau), med opbygningen af Euklids matematikbog (anvend både indholdsfortegnelsen ovenfor og uddraget af bog 1 s. 14). Redegør for, hvad der efter din mening er de tre væsentligste forskelle. Sammenligningen skal højst fylde én side.

13 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 13 af 29 Én forudsætning nævnes ikke, selv om den næsten er vigtigere end alle andre: Ved samtlige konstruktioner må der kun anvendes passer og lineal! Det kan måske forekomme lidt vilkårligt hvorfor lige de to instrumenter? Men forklaringen er igen, at grækerne søgte at sætte så få og beskedne forudsætninger op som muligt; og uanset, hvilke midler der skulle tillades, måtte man under alle omstændigheder være helt enige om, hvad der må bruges. Det er nok betydeligt sværere at blive enige om at anvende et eller andet sindrigt apparat, end de simple passer og lineal. Det fortælles, at det var astronomen Oinopides fra Chios (levede ca. 450 f.kr.), som var den første, der fastslog, at de eneste tilladte hjælpemidler er passer og lineal, og på Euklids tid var dette åbenbart så alment anerkendt, at det end ikke nævnes. Euklid fra Guisto de Guantos serie af renæssancemalerier Famous Men (ca. 1474).

14 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 14 af 29 EUKLIDS ELEMENTER* BOG 1 Definitioner 1. Et punkt er det, der ikke kan deles. 2. En linje er en længde uden bredde. 3. En linjes begrænsninger er punkter. 4. En ret linje er en linje, som ligger lige mellem punkterne på den. 5. En flade er det, der kun har en længde og en bredde. 6. En flades begrænsninger er linjer. 7. En plan flade er en flade, som ligger lige mellem de rette linjer i den. 8. En plan vinkel er hældningen mellem to linjer, der ligger i samme plan, har et punkt fælles og ikke ligger på en ret linje. 9. Når de linjer, der indeslutter vinkler, er rette, kaldes vinklen retlinjet. 10. Når en ret linje er oprejst på en anden, så at de ved siden af hinanden liggende vinkler bliver lige store, er enhver af de lige store vinkler ret; og denne rette linje, der er oprejst på den anden, kaldes vinkelret på denne. 11. Em stump vinkel er en vinkel, som er større end en ret. 12. En spids vinkel er en vinkel, som er mindre end en ret. 13. En omkreds er begrænsningen af noget. 14. En figur er det, der indesluttes af en eller flere omkredse. 15. En cirkel er en plan figur, indesluttet af en sådan linje (som kaldes periferien), at alle de rette linjer, der kan trækkes ud til den fra et inden for figuren liggende punkt, er indbyrdes lige store. 16. Dette punkt kaldes centrum i cirklen. 17. En diameter i cirklen er en ret linje, trykket gennem centrum og begrænset til begge sider af cirkelperiferien, og den halverer også cirklen. 18. En halvcirkel er en figur, som indesluttes af en diameter og den af diameteren afskårne periferi. Halvcirklens centrum er det samme som cirklens. 19. Retlinjede figurer er sådanne, som indesluttes af rette linjer: tresidede, som indesluttes af tre, firesidede af fire, flersidede af flere end fire rette linjer. 20. Af tresidede figurer kaldes den, der har alle tre sider lige store, en ligesidet, den, som kun har to sider lige store, en ligebenet, og den, som har alle tre sider ulige store, en skæv trekant. 21. Af tresidede figurer kaldes endvidere den, der har en ret vinkel, en retvinklet, den, der har en stump vinkel, en stumpvinklet, den, der har alle tre vinkler spidse, en spidsvinklet trekant. 22. Af firesidede figurer kaldes den, der både er ligesidet og retvinklet, et kvadrat, den, der er retvinklet, men ikke ligesidet, et rektangel, den, der er ligesidet, men ikke retvinklet, en rhombe, den, der både har modstående sider og vinkler lige store, men hverken er ligesidet eller retvinklet, en rhomboide, de øvrige firesider kunne kaldes trapezer. 23. Parallelle linjer er rette linjer, der ligger i samme plan, og som, når de forlænges ubegrænset til begge sider, ikke mødes til nogen af siderne. Forudsætninger Lad det være forudsat: 1. At man kan trække en ret linje fra et hvilket som helst punkt til et hvilket som helst andet punkt. 2. At man kan forlænge en begrænset linje i ret linje ud i ét. 3. At man kan tegne en cirkel med et hvilket som helst centrum og en hvilken som helst radius. 4. At alle rette vinkler er lige store. 5. At når en ret linje skærer to rette linjer og de indvendige vinkler på samme side er mindre end to rette, så mødes de to linjer, når de forlænges ubegrænset, på den side, hvor de to vinkler, der er mindre end de to rette, ligger. Almindelige begreber 1. Størrelser, der er lige store med samme størrelse, er indbyrdes lige store. 2. Når lige store størrelser lægges til lige store størrelser, er summerne lige store. 3. Når lige store størrelser trækkes fra lige store størrelser, er resterne lige store. 4. Størrelser, der kan dække hverandre, er indbyrdes lige store. 5. Det hele er større end en del deraf. De første to sider af Elementerne, Bog I, i dansk oversættelse.

15 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 15 af 29 Det, som har imponeret verden siden, er dels Euklids evne til at opstille og fastholde sit aksiomsystem og dels den uhyre præcision og nøjagtighed i alle detaljer, der præger hans argumentation. I det væsentlige lever hans system endog op til kravene til et moderne aksiomsystem. Disse krav er følgende tre: 1. Aksiomsystemet skal være fuldstændigt, dvs. der må ikke være uudtalte forudsætninger. 2. Aksiomsystemet skal være konsistent, dvs. man må ikke kunne udlede to sætninger, der er i modstrid med hinanden. 3. Aksiomerne skal være uafhængige, dvs. man har brug for alle aksiomer og kan ikke udlede nogen af disse ud fra andre af aksiomerne. Efter totusind års forsøg på at vise, at parallelpostulatet (forudsætning nr. 5) ikke er uafhængig af de andre, lykkedes det midt i 1800 tallet nogenlunde samtidig for ungareren Wolfgang Bolyai og russeren Nikolaj Lobatjevskij at vise, at postulatet var nødvendigt for at få udviklet plangeometrien. Euklid havde haft ret over for de tusinder, der havde forsøgt at vise det modsatte. Med andre udgaver af parallelpostulatet kunne man nemlig få andre udgaver af geometrien; disse andre geometrier blev i begyndelsen anset som den reneste og mest abstrakte matematik, uden relation til virkelighedens verden, indtil Einstein faktisk anvendte den ikke euklidiske geometri i sin relativitetsteori. De uløste konstruktionsopgaver Højdepunktet i Euklids Geometri er konstruktionen af de fem regulære polyedre og beviset for, at der ikke findes andre end disse fem. Dette er emnet for Bog XIII. Euklid omtaler imidlertid ikke de tre store uløste problemer: Kan man ved hjælp af passer og lineal konstruere en løsning på følgende: 1.»Terningens fordobling«: Givet en terning. Konstruér en ny terning med dobbelt så stort et rumfang. 2.»Vinklens tredeling«: Givet en vinkel. Del den i tre lige store dele. 3.»Cirklens kvadratur«: Givet en cirkel. Konstruér et kvadrat, der har samme areal som cirklen. Problemerne var kendt af alle og enhver. De blev omtalt af filosoffer og forfattere og voldte hovedbrud for mangen en matematiker og endnu flere glade amatører. Anstrengelserne for at løse dem var langtfra spildte, for de førte til mange andre interessante resultater. Men de tre problemer forblev uløste. At så enkle problemer er så svære at løse, er for mange mennesker i sig selv vanskelig at forstå. Men det er faktisk langt fra enestående i matematikhistorien, næsten tværtimod. Tænk på firfarveproblemet 1 eller Fermats store sætning 2. 1 Firfarveproblemet rejser spørgsmålet, om man kan nøjes med at bruge fire farver, hvis et atlas skal farvelægges, så landene adskilles ved hjælp af farverne. Det hævdes i dag bevist med et gigantisk computerbevis. 2 Fermats store sætning, som han formulerede i margenen på en gammel matematikbog, lyder:»der findes ingen hele tal x, y og z, som opfylder ligningen x n + y n = z n, hvor n > 2«. Efter 350 år blev den endelig vist, men ved hjælp af den mest avancerede matematiske teori hentet fra mange forskellige områder af matematikken.

16 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 16 af 29 Lad os formulere de tre klassiske problemer lidt mere præcist: 1. Givet en terning med rumfang 1, dvs. sidelængde 1. Kan vi konstruere en terning med rumfang 2, dvs. Kan vi konstruere et linjestykke med længde 3 2? 2. Nogle vinkler, som 90 eller 180, kan vi let tredele. Problemet er, om alle kan tredeles. Eller omvendt: Findes der vinkler, som ikke kan? Kan eksempelvis også vinklen på 60 eller på 30 tredeles? 3. Arealet af en cirkel er π r 2. Arealet af enhedscirklen er således π. Et kvadrat med areal π må have kantlængde. Hvis vi kan konstruere π, kan vi imidlertid også konstruere, og omvendt det behandler vi på side så problemet er: Kan vi konstruere et linjestykke med længde π? Myter om de tre problemer Problemerne fascinerede samtiden i en sådan grad, at der blev skabt en række myter om dem, hvoraf den kendteste fortæller følgende: Øen Delos midt i det ægæiske hav blev ramt af pest, og i deres nød henvendte befolkningen sig til oraklet i Delfi for at spørge om råd. Her fik de som altid et tåget svar, nemlig at de skulle drage hjem og mildne gudernes vrede ved at gøre det terningformede alter, de havde i deres Apollon tempel på øen, dobbelt så stort. De drog hjem og tænkte længe over svaret. Hvordan fordobles en terning? Da de havde tænkt længe, og ingen kunne finde svaret, henvendte de sig til Akademiet i Athen, hvor de klogeste hoveder var samlet. Platon mente nok, de havde taget svaret for bogstaveligt oraklet havde snarere ment, at indbyggerne på Delos skulle lægge sig mere efter matematik. Alligevel gik de i gang med problemet; men det viste sig umuligt for dem at løse det, når de kun måtte bruge passer og lineal. I deres søgen efter en løsning konstruerede de dog et apparat, der kunne klare opgaven, som vi skal se lidt senere. Og apparatet var, hvad de kunne give videre til indbyggerne på Delos. Det forlyder ikke, om gudernes vrede blev mildnet. Efter denne fortælling kaldes problemet om terningens fordobling for»det deliske problem«. Historien er jo god nok; men den er nu nok løgn. For problemet var kendt længe før Platons tid. Andre udgaver af historien skubber den nogle årtier tilbage og taler om den pest, der ramte Athen omkring 430, og som rev en fjerdedel af byens indbyggere i døden. Men det er nu stadig ikke langt nok tilbage i tiden. Euripides, en af datidens store forfattere, går helt til den anden yderlighed og skubber myten mere end 1000 år tilbage, til Kretas storhedstid under kong Minos. Da en af dennes nærmeste skulle begraves, og kong Minos så den terningformede udgravning, så befalede han ifølge Euripides, at graven skulle gøres dobbelt så stor, uden at dens smukke form blev ændret. Atter andre taler om opgaver, hvor det drejer sig om at fordoble statuer og det er principielt samme problem.

17 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 17 af 29 Det fremgår i øvrigt af en af Platons dialoger, Republikken, at han faktisk var interesseret i problemet. I en diskussion mellem Sokrates (Platons talerør) og Glaukon hedder det:»glaukon: Men Sokrates, dette emne forstørrelse af terningen synes endnu ikke at være blevet undersøgt. Sokrates: Der er to grunde dertil; for det første, eftersom ingen by værdsætter dem, går disse undersøgelser meget trægt, på grund af deres vanskelighed. Og for det andet behøver de, der undersøger emnet, en leder.«mon ikke Platon her ubeskedent tænkte på sig selv? Løsning med andre metoder end passer og lineal Terningens fordobling Terningens fordobling er et rumgeometrisk problem: En terning med sidelængde a har rumfang a 3. Kan vi konstruere sidelængden b i en terning med rumfang 2a 3? Med vore dages betegnelser ved vi: 2. Problemet ville være lettere at overskue, mente grækerne, hvis det kunne»oversættes«fra 3 til 2 dimensioner. Og det kan det! Allerede Hippokrates viste (omkring 430 f.kr.), at terningens fordobling svarer til problemet om at konstruere to sammenhørende mellemproportionaler 3 : Vi har givet linjestykkerne a og d. Konstruér to andre linjestykker b og c, så der gælder: a b c = = b c d Vi kan (og grækerne kunne) let konstruere én mellemproportional: Givet a og d, konstruér et x, så: a x x = d (se: Vigtige geometriske konstruktioner på side 26). Derfor er det jo en nærliggende tanke, at vi kommer et stort skridt nærmere en løsning ved en sådan»oversættelse«. Lad os derfor lige indse, at det faktisk forholder sig, som Hippokrates viste. Ét argument herfor kan lyde: Vi begynder med en terning med kantlængde a. Lad os et øjeblik sige, vi kunne konstruere en dobbelt så stor terning med kantlængde b. Kan vi gøre det én gang, kan vi også gentage det, så vi laver 3 En mellemproportional er et tal mellem to andre tal, hvor forholdet mellem mellemproportionalen og hvert af de to tal er ens.

18 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 18 af 29 nu en terning dobbelt så stor som b terningen, nu med kantlængde c. Så er det klart, at c s forstørrelse i forhold til b, må være det samme som b s forstørrelse i forhold til a. Altså: c b = b a Vi gentager processen, nu med c terningen, der fordobles til en terning med kantlængde d. Igen må derfor gælde: d c c = b Men nu har vi jo fordoblet den oprindelige terning tre gange, så den er 2 3 = 8 gange så stor som a terningen. Derfor må den have kantlængden 2a, idet der jo gælder, at (2a) 3 = 8a 3. Altså: d = 2a, som indsættes i ligningen ovenfor, så vi alt i alt får: 2a c b = = (*) c b a a og 2a kender vi. Kan vi løse problemet om»konstruktion af sammenhørende mellemproportionaler«, er opgaven derfor løst: Det b, vi får i en sådan konstruktion, er den ønskede kantlængde: 2. OPGAVE 3 Gennemfør argumentet ved at sætte a = 1, 2 og, og redegør for, at ligningen (*) er opfyldt. Tip: Anvende potensregnereglerne. Det skulle vise sig, at det heller ikke var muligt at løse denne udgave af problemet alene med brug af passer og lineal. Men arbejdet var dog langt fra spildt. Men vigtigere for matematikkens udvikling var det, at undersøgelser over»de sammenhørende mellemproportionaler«førte frem til opdagelsen af parabler, ellipser og hyperbler det, vi samlet kalder for keglesnittene (fordi disse figurer kan fremkomme ved at lade en plan snitte igennem en kegle), se nedenstående figur.

19 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 19 af 29 Keglesnit. De tre typer keglesnit: ellipse, parabel og hyperbel. De to sidstnævnte er uendelige kurver. Kilde: Gyldendals dvd-leksikon. Det var en anden af de store før Euklid, matematikeren Menaichmos (ca. 350 f.kr.), der nåede frem til dette. Med moderne ligninger og koordinatsystemer er det let nok at se. Dengang var det uhyre kompliceret; koordinatsystemet blev først lanceret som et nyttigt redskab i geometrien af den franske matematiker og filosof Descartes i Lad os se, hvorledes disse keglesnit dukker op fra»de sammenhørende mellemproportionaler«. Vi ser igen på ligningen med de tre forhold og kalder de søgte stykker for x og y (mellemproportionalerne) og dem, vi kender, for a og b. Vi skal altså finde x og y ud fra følgende: a x y = = x y b Der står faktisk tre ligninger her, nemlig: a x = (1) x y x y = (2) y b a y = (3) x b I (2) isolerer vi nu x, og i (1) og (3) isolerer vi y; så får vi: 1 2 y = x (1) a 1 2 x = y (2) b 1 y = a b (3) x Disse ligninger fremstiller kurver, vi kender:

20 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 20 af 29 Den første er en almindelig parabel. Den anden er en parabel, der»ligger ned«, dvs. den er symmetrisk om x aksen. Den tredje er en hyperbel. Men det betyder, at vi kan finde x og y som skæringspunkterne mellem to parabler (1 og 2) eller som skæringspunkt mellem en parabel og en hyperbel (1 og 3 eller 2 og 3): y y x x Vi kan imidlertid ikke tegne parabler og hyperbler alene med brug af passer og lineal. Men et nyt område af geometrien var under udvikling. Godt 100 år senere var denne teori allerede drevet så vidt, at en af de tre store Appolonius ( ) kunne skrive et værk om keglesnittene, der var lige så imponerende på sit felt, som Elementerne. Vinklens tredeling Det er let at tredele et linjestykke. Eller for den sags skyld dele det op i n lige store dele, hvor : Afsæt en vilkårlig vinkel, hvor linjen l = AB ligger ud af det ene ben. Afsæt n lige lange stykker ned af det andet ben, så vi her får punkterne P 1, P 2,, P n. Forbind nu det sidste P n med B og tegn gennem P 1, P 2, osv. linjer parallelle med P n B. Deres skæringspunkter med linjen l kalder vi for Q 1, Q 2,, Q n, og disse punkter deler AB i n lige store dele: A Q Q Q Q 1 B = Q A Q Q 1 B = Q P 1 P 2 P 1 P 3 P 4 P 5 P 2 P 3 Tilfældet n = 5 Tilfældet n = 3 Når dette er tilfældet, er det ikke en fjern tanke at rejse problemet om tredeling af en vinkel. Men det kunne mærkværdigvis ikke løses så let ja, det viste sig at være uløseligt. Men med flere hjælpemidler gik det fint. Archimedes lavede den nok enkleste konstruktion, hvor han brugte en»indskydningslineal«, dvs. en lineal med måleenheder. Han gjorde som følger:

21 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 21 af 29 I enhedscirklen afsættes den vinkel, vi vil tredele, i 2. kvadrant (se figuren). Vi kalder vinklen 3v, og ønsker altså at finde en vinkel af størrelse v. A B 1 3v O F C 1 Vi tager nu linealen, lægger den, så den rører punktet A, således at vi får afsat et stykke BC, der har længden 1. Det kan vi gøre ved at prøve os frem. Når BC er afsat, er trekanterne OAB og OBC begge ligebenede, og ved at se på vinkelsummen finder vi vinklerne som vist på tegningen og specielt:, altså netop en tredjedel af den, vi begyndte med. OPGAVE 4 Gennemfør beviset for at (benyt ovenstående figur). Tip: Kald for. Gør rede for, at Gør dernæst rede for at 2. Bestem så vha. 3 og. Opstil endelig vinkelsummen i trekant. I deres jagt på en løsning fandt de græske matematikere frem til en række nye, komplicerede kurver, som kvadratricen, konkoiden, Archimedes spiral (se s. 26) og andre, som man i dag studerer under vektorfunktioner 4. Men ingen af dem kunne konstrueres med passer og lineal. Gennem århundrederne fortsattes forsøgene, og mange troede, de havde fundet en løsning, som de så sendte til matematikere og videnskabelige akademier i håb om berømmelse og belønning. Det gik så vidt, at det franske Videnskabernes Akademi i 1775 udsendte en erklæring om, at det fremover hverken ville bedømme vinkeltredelinger, cirkelkvadraturer eller evighedsmaskiner. I deres begrundelse skrev de, at der gik rygter om, at regeringer havde udlovet store dusører til dem, som løste problemerne, og at det var blevet til en sand galskab hos mange, som opgav deres arbejde 4 En funktion bestemt af én reel funktion for x koordinat, og en reel funktion for y koordinat. Funktionsværdien er et koordinatsæt.

22 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 22 af 29 og blev ganske forstyrrede i hovederne og i øvrigt ikke ville tage imod fornuft og acceptere, at de løsninger, de kom med, var fejlagtige. Men det stoppede ikke de glade amatører, og mange lavede utroligt komplicerede konstruktioner, som var tæt ved, men aldrig eksakt løste opgaven. Således bragtes i årene omkring 1930 i et af de store tyske matematiktidsskrifter nogle artikler på grundlag af en skrædders ihærdige arbejde med passer og lineal. Den første hed:»die Winkeldreiteilung des Schneidermeister Kopf«og den næste:»eine neue Winkeldreiteilung des Schneidermeister Kopf«. Mere frugtbar var udviklingen blandt de arabiske matematikere omkring år De fandt frem til, at vinkeltredelingen kunne»oversættes«til et spørgsmål, om en bestemt tredjegradsligning havde en løsning. Dette blev senere fulgt op af Descartes ( ), der i sin præsentation af koordinatsystemet behandlede kurver af tredje, fjerde og højere grad, for at vise den nye analytiske geometris overlegenhed. Descartes argument var nogenlunde som følger: Lad os igen kalde den vinkel, vi vil tredele, for 3v, og begynde med at afsætte en vinkel på 6v i en enhedscirkel med centrum i O. Vinkellinjernes skæring med enhedscirklen betegnes henholdsvis A og D. De to punkter A og D forbindes, og vi antager nu, at vi kunne tredele vinklen på 6v for at analysere problemet nøjere. Tredeling af 6v ville give vinkler på 2v og punkterne B og C (se figur på næste side). Næste del af argumentationen fremkommer i øvelse 5 (se næste side).

23 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 23 af 29 A B E C D 6v 2v 2v 2v 0 1 OPGAVE 5 Gør vha. tegningen ovenfor rede for a) at det i trekant gælder, at 90. Benyt her, at trekant er ligebenet. b) at det i trekant gælder, at Linjen gennem A og D skærer linjen gennem O og B i et punkt, og dette betegnes E (se tegning). c) Gør rede for, at trekant ABE er ligebenet og ensvinklet med trekant OAB. Benyt resultaterne i a) og b). d) Vis ved at udnytte, at trekant ABE er ligedannet med trekant OAB, at der gælder, at Tip: Opskriv forholdene mellem siderne i de to ensvinklede trekant, og beregn herefter. Vi ønsker herefter at kunne konstruere sin(v) ud fra kendskab til sin(3v). Dette medfører nemlig, at vi kan konstruere v ud fra 3v på enhedscirklen. e) Vis ved at betragte trekant OAB, at 2 sin (tip: Tegn vinkelhalveringslinjen, så der opstår to retvinklede trekanter). f) Betragt trekant OAD. Vis, at 2 sin 3. Nu mangler vi blot at få AD udtrykt ved AB. Skæringspunktet mellem linjen gennem O og C og linjen gennem A og D betegnes for F.

24 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 24 af 29 Linjen gennem B er parallel med linjen gennem O og C. Skæringspunktet mellem linjen og linjen gennem AD betegnes G, og vi ser at. Derudover ved vi, at. g) Bestem ud fra længderne,, og. h) Vis, at 3. i) Gør rede for, at trekant BGE ligebenet og ligedannet med trekant ABE. j) Vis, at der gælder Tip: Opskriv forholdene mellem siderne i de to ensvinklede trekanter. k) Indsæt resultatet fra d) i resultatet fra j). Indsæt derefter resultatet af dette i resultatet af h). Vis herefter, at der gælder, at sin 3 3 sin 4 sin Tip: Indsæt undervejs i omformningen resultatet fra f). Hermed er tredelingen oversat til løsning af en tredjegradsligning: Givet tallet sin(3v). Find det x, der opfylder: hvor sin. 4 x 3 sin 3, Vi kan benytte dette resultat til at tredele en vinkel på f.eks. 30. Vi ved fra enhedscirklen, at sin 30. Altså findes sin(10 ) ud af ligningen: 4 x 3 8x 6x 1 0. Det resultat medførte ikke, da det blev nået i renæssancen, at man nu kunne løse problemet vinklens tredeling vha. passer og lineal. Men oversættelsen fra et geometrisk til et algebraisk problem skulle vise sig at være et afgørende redskab til at bevise umuligheden af at løse opgaven. Cirklens kvadratur Dette er langt det sværeste af problemerne. Man lærte tidligt at kvadrere vilkårlige polygoner, dvs. til en vilkårlig polygon (mangekant) at finde et kvadrat med samme areal. En cirkel kan tilnærmes med polygoner laves flere og flere kanter, kan vi komme tættere og tættere på cirkelbuen. Så skulle man måske tro, at også cirklen kan kvadreres. Det lykkedes tidligt for matematikeren Hippokrates (ca. 430 f.kr.) at kvadrere visse»måner«, dvs. figurer afgrænset af to cirkelbuer. Det gøres som følger. Vi tegner først følgende figur, hvor er centrum i den cirkel, der går gennem punkterne og, og hvor :

25 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 25 af 29 A C M 2 r 2 r O OPGAVE 6 Vis, at. Vi udbygger herefter tegningen på følgende måde: Vi tegner en»måne«afgrænset yderst af en halvcirkel med radius r, centrum M og inderst cirklen m.m. fra ovenfor (dvs. en bue fra en cirkel med radius 2 og centrum O): B r r A M C 2. r 2. r O I halvcirklen tegnes en ligebenet, retvinklet trekant ABC. Cirkelafsnittene over AB og BC (de skraverede) dækker begge hver især 90. Det samme gør cirkelafsnittet over AC, så cirkelafsnittene er ligedannede, og derfor er trekant MBC ensvinklet med trekant OAC. OPGAVE 7 Vis, at arealet af trekant OAC er præcist dobbelt så stort som arealet af trekant MBC.

26 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 26 af 29 Resultatet, der bevises i opgave 7, betyder, at arealet af trekant OAC er lig arealet af trekant ABC. Dvs. at det / / / / skraverede er lig med det \ \ \ \ skraverede. Heraf kan man slutte, at»månens«areal (dvs. arealet afgrænset af de to cirkelbuer) er lig med arealet af trekant ABC. Og en trekant kan kvadreres! Så må»månen«og kunne kvadreres. Det måtte naturligt nok bestyrke troen på, at cirkler kunne kvadreres. Men ak nej også her måtte man ty til mere komplicerede kurver som f.eks. Archimedes spiral for at løse problemet. Archimedes' spiral. Den matematiske ligning er r = p v, hvor r (radiusvektor) er afstanden fra origo 0 til et punkt på spiralen, v er vinklen mellem x-akse og r, og p er en konstant. Afstanden mellem to på hinanden følgende vindinger er konstant. Kilde: Gyldendals dvd-leksikon. En af de store skuespilforfattere Aristofanes lod sig i øvrigt inspirere af dette problem til at berige sproget med et nyt udtryk til at karakterisere tåbelige mennesker: sådan nogle»cirkelkvadratører«(fra Fuglene). Vigtige geometriske konstruktioner Grækerne forlod ikke aritmetikken og den abstrakte bogstavregning (algebra), da de vendte sig til geometrien. Men geometrien rejste tilsyneladende ikke uforståelige paradokser. Uanset at punkter og linjer er abstraktioner (hvem kan tegne en linje uden bredde!), så følte de nok som vi, at papiret, sandet på stranden eller en tavle med vore linjer og cirkler er en så god repræsentation af den abstrakte geometriske model, at vi ikke så let påtvinges ubehagelige spørgsmål som:»findes der nu virkelig et punkt, hvor de to cirkelbuer ser ud til at skære hinanden?«vi tegner jo cirkelbuen uden at hæve blyanten, så de må skære hinanden. Samtidig var de bedre i stand til at gennemføre en stringent opbygning af geometrien end inden for talbehandling eller algebra. Det kender alle et område, man længe har beskæftiget sig med, har afsat så mange indlysende regler og metoder, at det er svært at komme til bunds i, hvad der er forudsætninger, og hvad vi slutter os til ud fra forudsætningerne. I geometrien opstillede Euklid definitioner og aksiomer, og samtidig blev det»kanoniseret«at følge det krav, som Oinopides fra Chios havde rejst nemlig at det kun var tilladt at bruge passer og lineal.

27 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 27 af 29 I opbygningen af en matematisk teori må det naturligvis fastlægges, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er. Når de valgte at nøjes med så beskedne hjælpemidler, var det givetvis med henblik på at reducere til så få forudsætninger som muligt. Dette er i god overensstemmelse med moderne krav til aksiomsystemer. Andre aksiomsystemer Man kunne naturligvis have valgt andre aksiomer og andre hjælpemidler. Som tidligere omtalt vil vi få forskellige former for ikke euklidisk geometri, hvis parallel postulatet erstattes med et andet. Et helt andet projekt blev i begyndelsen af dette århundrede udviklet af en af vore store danske matematikere Johannes Hjelmslev ( ): Den såkaldte virkelighedsgeometri. Denne byggede på sådanne synspunkter som:»i virkeligheden«skærer to linjer ikke hinanden i et punkt, men i et lille linjestykke! se selv efter, når du tegner, eller hvis du kigger ud langs togskinner. Hjelmslev udviklede et helt aksiomsystem som grundlag for sin teori, og som den vigtigste metode satte han: At prøve sig frem! I Hjelmslevs geometri er det uhyre simpelt at tredele en vinkel. Det er faktisk den første konstruktion i hans lærebog om det, han kalder»geometriske eksperimenter«: Tag en målepasser (en med nål i begge ender), og prøv at anslå, hvor stor en tredjedel af en given vinkel er. Mål efter og juster ind, hvis den var lidt for stor osv. Metoden er overlegen, fordi den giver et langt mere nøjagtigt resultat»i virkeligheden«, end alle andre beregningsmetoder giver, fastslog Hjelmslev. Og så er den oven i købet selvkontrollerende! For man gør netop prøve, ved at bruge passeren som omtalt. At have metoder, der er selvkontrollerende, ville ikke være så dårligt. Når Hjelmslevs geometri ikke slog an, skyldes det især, at matematikken er interesseret i mere end gode beregninger. I matematik er vi grundlæggende interesseret i at forstå hvorfor, eller hvorfor ikke noget gælder. Konstruktioner med passer og lineal Da grækerne havde fastlagt forudsætningerne i geometrien, løste de derefter algebraiske problemer ved at oversætte til geometri og løse dem der. Denne særlige disciplin er med et udtryk af den danske matematiker Zeuthen blevet kaldt geometrisk algebra, og Euklids bog II handler stort set om dette. Eksempelvis løste de andengradsligninger ved geometriske konstruktioner. I dag er det snarere omvendt der er rimeligt styr på det algebraiske, og vi oversætter geometriske problemer til algebraiske, hvor de så løses, som vi skal se senere. Inden for geometrisk algebra bygger man på en række vigtige konstruktioner, som vi får brug for; men som det også i sig selv er af interesse at kunne beherske. Vi begynder med følgende vedtagelser: Tal oversættes til linjestykkers længde. Med a betegnes både tallet a og et linjestykke af længde a. a er således positiv. Et negativ tal angives a, hvor a er positiv.

28 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 28 af 29 Med a b betegnes hos Euklid ofte rektanglet med siderne a og b og areal a b. Denne oversættelse af tal til geometri er i øvrigt sprogligt bevaret i udtrykket»kvadratet på a«for a 2. Vi vil imidlertid søge at få alle tal, også a b repræsenteret ved linjestykker. Vi bruger i det følgende både kongruenssætningerne og den vigtige sætning om ensvinklede trekanter, som vi allerede har brugt en del gange:»i ensvinklede trekanter er forholdet mellem længderne af ensliggende sider det samme tal.«vi skal nu se, hvorledes vi i geometrisk algebra opererer både med de fire regningsarter +,, og /. Lad være givet to positive tal a og b, b 0, der begge repræsenteres af linjestykker med længderne a og b. Og lad endvidere være givet et linjestykke af længden 1. Konstruktion af a + b og af a b (hvis a > b) Forlæng linjestykket a i en ret linje og tegn med centrum i et af a s endepunkter en cirkel med radius b. Herved afskæres henholdsvis a + b og a b på linjen: A AB = a a b b B b l a + b Konstruktion af a b (konstruktion af»fjerdeproportionalen«) Konstruktionen bygger på følgende forhold: Sæt a b = x. Opgaven er en speciel udgave af den generelle konstruktion af fjerdeproportionalen x til tre kendte stykker c, d og e: Det gøres som følger: Afsæt i en vilkårlig vinkel stykket d ud af det ene ben og e ud af det andet. Forbind DE. Afsæt c ud ad samme ben som e, og tegn igennem punktet C en linje parallel med DE. A d D P e E x c C

29 Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 29 af 29 Nu er de to trekanter AED og ACP ensvinklede, og derfor gælder det ønskede:. Dermed er lig med længden af linjestykket. Konstruktion af x c Konstruktionen bygger på følgende forhold: og udnytter metoden til konstruktion af fjerdeproportionalen, hvor (bemærk at længden af linjestykket CQ er 1): OPGAVE 8 Gør rede for, hvordan man af ovenstående figur bestemmer. Man kan på lignende måde bestemme.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

matematikhistorie og dynamisk geometri

matematikhistorie og dynamisk geometri Pythagoras matematikhistorie og dynamisk geometri med TI-Nspire Indholdsfortegnelse Øvelse 1: Hvem var Pythagoras?... 2 Pythagoras læresætning... 2 Geometrisk konstruktion af Pythagoræisk tripel... 3 Øvelse

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Termin Maj 2010 Institution HTX-Sukkertoppen Uddannelse HTX Fag og Niveau Matematik A Lærer Reza Farzin Hold HTX 3.L / science Titel 1 Titel 2 Titel 4 Titel 5 Titel

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Interaktiv Whiteboard og geometri

Interaktiv Whiteboard og geometri Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at: Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker. Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.

Læs mere

Mine matematik noter C

Mine matematik noter C Mine matematik noter C Ib Michelsen mimimi.dk Ikast 2006 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Geometri...7 Om geometri...9 Navne...11 Definition: Trekanten...11 Ensvinklede og ligedannede trekanter13 Definition:

Læs mere

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig som også findes i en trigonometrisk variant, den såkaldte 'appelsin'-formel: Men da en trekants form

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11 Sætning 5.8: Vinkelsummen i en trekant er 180E. Bevis: Lad ÎABC være givet. Gennem punktet C konstrueres en linje, som er parallel med linjen gennem A og B. Dette lader sig gøre på grund af sætning 5.7.

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Eksperimenter med areal og rumfang. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Eksperimenter med areal og rumfang. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 5 Eksperimenter med areal og rumfang Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Areal og Rumfang 2 Red burhønsene. Vejledn. 3-7 Største

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, F+E+D ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning Projekter: Kapitel Projekt.1: Parabolantenner og parabelsyning En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen for en parabolantenne,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Matematik Niveau B Prøveform b

Matematik Niveau B Prøveform b GUX Matematik Niveau B Prøveform b Torsdag den 15. maj 2014 Kl. 09.00-13.00 GL141 - MAB - NY 1 GUX matematik B sommer 2014 side 0 af 5 Matematik B Prøvens varighed er 4 timer. Delprøven uden hjælpemidler

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Fibonacci følgen og Det gyldne snit

Fibonacci følgen og Det gyldne snit Fibonacci følgen og Det gyldne snit af John V. Petersen Indhold Fibonacci... 2 Fibonacci følgen og Binets formel... 3... 4... 6... 6 Bevis for Binets formel... 7 Binets formel fortæller os, at...... 9...

Læs mere

GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart. det grundlæggende

GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart. det grundlæggende GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart det grundlæggende Grete Ridder Ebbesen frit efter GeoGebra Quickstart af Markus Hohenwarter Virum, 28. februar 2009 Introduktion GeoGebra er et gratis og meget brugervenligt

Læs mere

Her i nærheden 1. af Christian Marinus Taisbak. 1. Tak til Martha Christensen for lån af titel. AIGIS - Suppl. Gorm 60 1

Her i nærheden 1. af Christian Marinus Taisbak. 1. Tak til Martha Christensen for lån af titel. AIGIS - Suppl. Gorm 60 1 Her i nærheden 1 af Christian Marinus Taisbak. En lille dialog om store emner, τὸ ἄπειρον og τὸ ἄτοπον, det endeløse og det hjemløse. En dialog i platonisk ånd i anledning af en tresårsdag. Nu var runde

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 14/15 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Mat A Karin Hansen

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Skønheden begynder med

Skønheden begynder med Skønheden begynder med En matematisk fraktal den lille tabel Matematik på C-niveau er obligatorisk i alle 4 gymnasiale ungdomsuddannelser: Hf, hhx, htx, stx I denne lille pjece kan du få et indtryk af,

Læs mere

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 side1 Der undervises efter: TGF Claus Jessen, Peter Møller og Flemming Mørk : Tal, Geometri og funktioner. Gyldendal 1997 EKS Knud Nissen : TI-84 familien

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Sådan gør du i GeoGebra.

Sådan gør du i GeoGebra. Sådan gør du i GeoGebra. Det første vi skal prøve er at tegne matematiske figurer. Tegne: Lad os tegne en trekant. Klik på trekant knappen Klik på punktet ved (1,1), (4,1) (4,5) og til sidst igen på (1,1)

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

Indhold. Bind 1. 1 Eksperimentel geometri 3. 2 Areal 33

Indhold. Bind 1. 1 Eksperimentel geometri 3. 2 Areal 33 Indhold Bind 1 del I: Eksperimenterende geometri og måling 1 Eksperimentel geometri 3 Hvorfor eksperimenterende undersøgelse? 4 Eksperimentel undersøgelse: På opdagelse med sømbrættet 6 Geometriske konstruktioner

Læs mere

Introduktion til GeoGebra

Introduktion til GeoGebra Introduktion til GeoGebra Om navne Ib Michelsen Herover ses GeoGebra's brugerflade. 1 I øverste linje finder du navnet GeoGebra og ikoner til at minimere vinduet, ændre til fuldskærm og lukke I næste linje

Læs mere

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014 Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Sproglig bevidsthed i matematik undervisningen Sum er noget bierne gør, når de flyver i haven Negativ

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 200/2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Matematik C, HF Johnny

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse

Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse 1 Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse Bemærk, at vi benytter betegnelsen øvelser som en meget bred betegnelse. Derfor er der også nogle af vores øvelser, der nærmer sig kategorien undersøgelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for MATEMATIK C, 1. 2. semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for MATEMATIK C, 1. 2. semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for MATEMATIK C, 1. 2. semester 2013-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07. Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.54 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve 1: 2

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

SCT. KNUDS GYMNASIUM KOMPLEKSE TAL. Henrik S. Hansen, version 1.5

SCT. KNUDS GYMNASIUM KOMPLEKSE TAL. Henrik S. Hansen, version 1.5 SCT. KNUDS GYMNASIUM KOMPLEKSE TAL Henrik S. Hansen, version 1.5 Indhold Tallenes udvikling... 2 De naturlige tal... 2 De hele tal... 2 De rationale tal... 3 De reelle tal... 3 De komplekse tal... 4 Indledning...

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx11-mat/a-310501 Torsdag den 31. maj 01 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

Matematik for hf C-niveau

Matematik for hf C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for hf C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for hf C-niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik B Jacob Debel 12HTX11 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015 Institution Vestegnens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik C Jack

Læs mere

OM BEVISER. Poul Printz

OM BEVISER. Poul Printz OM BEVISER Poul Printz Enhver, der har stiftet bekendtskab med matematik selv å et relativt beskedent niveau, er klar over, at matematiske beviser udgør et meget væsentligt element af matematikken. De

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 11

Undervisningsplan Side 1 af 11 Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: 12 UV lektioner pr. uge I alt ca. 240 lektioner. Fordelt mellem underviserne således: Erik Kyster (EK) 6 lektioner pr. uge og Esben Stehr (EST) 6 lektioner

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere