nyheder & inspiration

Transkript

1 nyheder & inspiration Nummer Smittefare! Individet i fællesskabet Vandring med Gud - alene Invitation til generalforsamling Refleksion over fællesskab

2 agape Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser, retræte og foredrag. Agape ønsker at hjælpe, når livet gør ondt. Som medlem af Agape er du med til at støtte Agapes arbejde. To gange om året modtager du bladet Tema, der sætter fokus på et emne inden for det diakonale, sjælesørgeriske eller terapeutiske område. Derudover modtager du fem gange om året bladet Nyheder & Inspiration, der har fokus på Agapes arbejde. Medlemskontingent: Enkeltmedlemmer kr. Par kr. Studerende/unge under kr. Kontakt: Ønsker du at blive medlem, eller har du spørgsmål til Agapes arbejde, er du velkommen til at kontakte Agapes sekretariat: T /sekretariat@agape.dk. Eller se vores hjemmeside: bladet Nyheder & Inspiration udgives af: Foreningen Agape Bladet udkommer: 5 gange årligt: feb, april, juni, sep og nov Ansvarshavende redaktør: Landsleder Lars Thidemann Jensen T / lars@agape.dk Layout: Layouter & redaktionsassistent Alice Aagaard Pedersen T / alice@agape.dk Fotos: Modelfotos fra Tryk: Lavpristrykkeriet, Århus lavpristrykkeriet.dk Oplag: 3700 stk. ISSN: ansatte Landsleder Lars Thidemann jensen lars@agape.dk T / (mobil) Sekretær Signe Lavdal sekretariat@agape.dk / signe@agape.dk T Telefontid: Man, tirs, tors, fre: ons: Diakonikonsulent Egon Madsen egon@agape.dk T / (mobil) Layouter & redaktionsassistent Alice Aagaard Pedersen alice@agape.dk T Kursuskonsulent Steen Palmqvist steen@agape.dk T el Træffetid: Man - fre: Autoriseret psykolog Ole Rabjerg ole@agape.dk T Træffetid: Man - tors: Psykolog Aida Hougaard Andersen aida@agape.dk T Træffetid: Tirs-tors: bestyrelse Formand Annette Bech Vad / formand@agape.dk Næstformand Martinus Nielsen / martinus@agape.dk Kasserer Niels L Eriksen / niels@agape.dk Sekretær Ellen Brokhøj / ellen@agape.dk Ejler Nørager / ejler@agape.dk Ludvig Sønderby Larsen / ludvig@agape.dk Bendt Nolsøe / bendt@agape.dk Heine Holmgaard / heine@agape.dk basis Formand for Basis Peter Nissen peter@agape.dk T

3 leder Smittefare! Af Lars Thidemann Jensen Landsleder og ansvarshavende redaktør H1N1, influenza A eller svine-influenza! Kært barn har mange navne. Hysteri eller ej, så må man konstatere, at disse navne pludselig trækker store overskrifter og er på alles læber. Ikke på grund af sygdommens farlighed, men på grund af dens smittefare. Det at komme nært på et andet mennesker smitter! Jeg var lige efter sommer på skadestuen med min datter. Og da lægen kommer ind, bliver jeg nærmest chokeret! Han gav hånd! Gør man virkelig det i disse grise-influenza tider (hov, det var endnu et navn!). Efterfølgende smilte jeg over mine umiddelbare tanker, for selvom lægen var ganske upersonlig resten af de 45 sekunders konsultation, så havde han trodset smittefaren og direkte rørt ved os. Jeg var, uden at have registreret det, blevet grebet af en folkestemning, der pludselig så det som en fare at have nærkontakt med andre mennesker, for det smitter jo faktisk. (Måske meget godt symboliseret i dette billede, lånt fra hjemmesiden svineinfluenza.info og placeret under overskriften Hvordan undgår jeg at blive smittet og billedet er ment alvorligt!). Vi smitter Det er jo ikke noget nyt - at det smitter at være sammen med andre mennesker. Hvis vi ser bort fra virus og sygdomme, så kender vi det på det følelsesmæssige og mellem-menneskelige plan. Det kan dog både være godt og skidt at blive smittet, afhængig af, hvem man er sammen med, hvad de indeholder, og hvor kraftige ens følelsesmæssige vaccine er. Som barn er vaccinen ikke stor, vi tager bare imod og lader andre menneske, især forældre, smitte os. Her kan vi derfor få uhensigtmæssige handlemønstre og følelsesmønstre. Forhold som vil følge os resten af livet, og som for nogen kan være hårde og vanskelige. Men heldigvis kan vi både som børn, unge og voksne møde mennesker, som smitter os på en god måde. Personer, som meget direkte var med til at ændre ens liv positivt, ved at vedkommende ikke holdt en arms afstand og havde maske på. Men vedkommende turde komme nær, også der hvor det var mest svært. Det kan også være personer, som måske uden at vide det, var med til at gøre en forskel, bare fordi de så mig i mængden, smilte til mig, lyttede til mig, besøgte mig, hjalp mig både praktisk og følelsesmæssige, og måske også turde åbne munden både med vejledning og trøst. Lad os blive bedre til at smitte! Det smitter at komme nær til mennesker, og der findes nok ikke noget bedre sted end i fællesskabet med ægtefælle, venner eller menighed, hvor vi i den grad har mulighed for at smitte hinanden positivt. Agapes diakoniprojekt samt Agapes Årsmøde i København handler mere om dette. Læs mere inde i bladet. Jesus smitter Jesus siger til den Samaritanske kvinder ved brønden: Den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv (Joh 4.). Og senere i Joh 8: Den der tror på mig.fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand. Jesus smitter i den grad! At komme nær ved ham er måden, hvor vi lærer noget om efterfølgelse af Jesus. Vi kan ikke hverken teologisere eller psykologisere os til at efterligne Jesus. Det kan vi kun gøre ved at holde os nær til ham. Og Jesus står ikke i en armslængde og med maske på. Han tør komme helt ind. Han er ikke bange for svineinfluenza eller spedalskhed (uden sammenligning i øvrigt :)). Han er ikke bange for syndige tanker og handlinger. Tværtimod: Kom til mig, alle I som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Hvor? Hos ham! Tænk at få hvile hos Jesus og blive smittet af ham!

4 Individet i fællesskabet Interview med Agapes psykolog Ole Rabjerg af layouter & redaktionsassistent Alice Aagaard Pedersen Hvad skal individet med fællesskaber som ægteskab, venskab, arbejdsplads, menighed og samfund? Hvilke behov opfylder fællesskabet? Fællesskab og relationer er noget meget centralt for os. Det ligger i os fra fødslen af. Vores hjerne formes gennem relationer. Og vores billede af os selv og andre formes i relationer. Fællesskaber giver os en oplevelse af at høre til et sted, ikke at være ensom, ikke at være forladt. Samtidig genereres der noget i fællesskaber. F.eks. på en ferie med familien; alle bidrager, vi har noget sammen. Jeg kan heller ikke flytte et tungt møbel alene. Men sammen kan vi gøre mere end individet kan enkeltvis. Hvad sker der med et menneske, hvis det ikke indgår i nogen fællesskaber? Alenehed kan føre til ensomhed. Ensomhed er en følelse, men også noget eksistentielt. Vi er grundlæggende alene her i verden. Der er ingen andre, der kan leve mit liv, leve for mig, dø for mig. Hvis man ikke indgår i noget fællesskab, bliver den dimension meget fremtrædende. Og det er en udfordring, jeg ikke kan løse alene, men kun ved at være sammen med andre. Nogle har kun få mennesker omkring sig. Andre har ikke tryghed nok til at indgå i relationer. Nogle vælger bevidst distancen. Når man trækker sig fra fællesskabet, så er der ofte noget psykologisk eller følelsesmæssigt på spil. I følge definitionen på modsatte side, så har vi først og fremmest fællesskab med nogen, der ligner os selv. Hvad får vi ud af det? Vi bliver bekræftet. Bekræftet i at være dem, vi er. Vi har brug for at få en oplevelse af, at det jeg tror på og oplever, det er der også andre, der ser. Man ser noget af sig selv i de andre. Vi bliver bekræftet i, at min retning er den rigtige. Bekræftet i, at vi er okay. Men vores kristne livs- og menneskesyn udfordrer os på ikke kun at være sammen med dem, der ligner os selv, dem, vi er enige med. Hvorfor søger vi ikke samvær med nogen, vi er forskellige fra? Fordi forskellighed kommer til at udgøre en trussel. En trussel mod min egen eksistens. Jeg er rød og du er hvid. Jeg bliver usikker på, om der nu også er plads til den røde, nu når du er hvid. Det, vi har fokus på, er ikke, at der sker noget inden i mig, når jeg ser/møder den anden, men at der er noget galt med den anden. Vi er i fællesskaber, fordi vi har brug for det, fordi det opfylder nogle behov hos os. Er det at søge og indgå i fællesskaber i sin grund noget egoistisk? Ser vi åndeligt på det med arvesynden så er det nok egoistisk. Men virkeligheden viser noget andet. Det kan godt være, at motivationen for f.eks. at blive gift eller at få børn er egoistisk, men der er så meget arbejde i det, at vi ikke kan nøjes med egoismen. Hvis

5 det skal være en sund relation, vi er i, så holder egoismen ikke. Det duer f.eks. ikke, at begge parter i et ægteskab sætter sig ned i sofaen og siger; Jeg vil ikke lave mad. Du skal servere for mig. I et fællesskab er der en udveksling, et give-modtage forhold. Det er en af opretholdelseskræfterne i fællesskabet. Det trænes vi til allerede fra barn, vi trænes til ansvar. Altruismen (det modsatte af egoisme, red.) ligger også i os. I disse år er der f.eks. en øget tilgang til frivillige organisationer. Det er en modvægt til egoismen i samfundet. Vi oplever, at det at give er en god oplevelse. Vi lever i en tid/kultur, hvor individet vægtes frem for fællesskabet, og hvor vi zapper ud og ind af de fællesskaber, vi er i: skifter ægtefælle, arbejdsplads, menighed ect. Hvad gør det ved os? Strukturen inden i os kan ikke holde til det. Det kan godt være, at vi er gode til at tilpasse os i nuet. Skilsmissebørn f.eks. Men noget grundlæggende tryghed, tillid, ro går tabt. Er zapper-kulturen kun negativ? Tidligere var det sådan, at var Jens Hansens far landmand, så blev Jens Hansen det også. Det var enkelt, let. Men det var også ufrit. I dag er der ikke noget, der binder os, og det har nogle fordele, udviklingsmuligheder, nye udfordringer. Men det er kammet over. Der er alt for mange valg, skift, utryghed. Begrebet tilknytning har fået en ny renæssance. Spørgsmålet om, hvad betyder det, når vi ikke har den her faste tilknytning. Vores generation har trods alt en vis struktur med. Jeg tror, det bliver værre for de kommende generationer. Hvad binder fællesskaber sammen? Regler, pligt, ansvar, tillid, kærlighed, fælles mål? Det varierer efter kultur, art og tid. Men generelt er forpligtelsen blevet mindre til fordel for følelserne. Hvorfor går der ofte konflikt i et fællesskab? Vi har forskellige behov, grænser og følelser. Er der 4 personer i et rum, så er der 4 sæt behov, grænser og følelser, og de er oftest ikke ens. Det er naturligt. Det er godt. Men der ligger en udfordring i det. Desuden spiller vores livsbagage også ind. Vores relation er ikke bare her og nu, hele vores historie er på spil. Vi gifter os f.eks. ikke bare med en person, men også med en historie. Konflikter i sig selv er ikke farlige, men de kan blive det. Hvis vi ikke tager os af dem, eller hvis de lammer os. Men igen; hvis der ikke opstår konflikt på et eller andet niveau, så er det fordi, vi ikke har været tydelige nok. Socialismen har et begreb, der hedder almenviljen, at vi naturligt vil fællesskabets/alles bedste før vores eget jf. altruismen. Men virkeligheden viser ofte noget andet. Hvorfor vil vi os selv først? Den psykologiske forklaring må være, at det er et forsøg på selvopretholdelse. Den åndelige forklaring er arvesynden; Det gode, som vi vil, det gør vi ikke. Men det onde, som vi ikke vil, det gør vi. I kristne kredse har vi nok mere tydelighed på, om egoismen fylder hos os, men om den reelt er mindre hos os, det er spørgsmålet. Men nu mere modne vi er psykologiske, nu mere er vi også i stand til at tænke ud over os selv. Ved et individ (lat.: udelt, udeleligt) forstår man et levende væsen med bevidsthed, ønsker, behov og rettigheder (Wikipedia) Fællesskab er en samling af mennesker, som bindes sammen af noget de har til fælles, hvilket vil sige noget de er enige om, har samme synspunkt på eller f.eks. en interesse de deler med hinanden (Wikipedia) Ole Rabjerg har indlægget Hvor svært kan det være med i bogen Fællesskab for alle?. Det handler om, hvad der sker inde i mig, når jeg møder den, der er anderledes. Bogen kan købes på Denne bog sætter fokus på, at der er mennesker, som indimellem forlader det kristne fællesskab. Måske fordi de kom i konflikt med eller følte sig presset af fællesskabets normer, eller fordi fællesskabet ikke tog hånd om dem i en vanskelig periode i deres liv. Redaktionen bag bogen har været i kontakt med en række af de mennesker, som af en eller anden grund har valgt enten at skifte eller helt droppe det kristne fællesskab. De kommer til orde i denne bog. Desuden er der bidrag fra præster og psykologer, som kaster lys over de mekanismer og forhold i de kristne fællesskaber, som medvirker til, at mennesker enten selv vælger at gå eller føler sig presset til at gøre det. (Fra Lohses hjemmeside).

6 Vandring med Gud - alene Interview med Mikael Olesen fra fora et kirkesyn.dk af layouter & redaktionsassistent Alice Aagaard Pedersen Hvad er og vil kirkesyn.dk? Kirkesyn.dk har eksisteret siden efteråret 2002, og blev startet af Leon Mortensen og Mikael Olesen. Vi havde begge på det tidspunkt forladt den samme kirke efter mange års aktiv engagement. Vi stod ret alene på det tidspunkt og fandt stor hjælp i de mange hjemmesider, der findes i udlandet om emnet. Da vi kendte flere, som var brændt ud på kirke, besluttede vi at oversætte nogle af de artikler, som vi havde fundet hjælp i, og vi udgav dem på Kirkesyn. dk. Senere kom der også nogle af vore egne artikler på, og også nogle gode vandrerhistorier på siden, som er historier fortalt af medvandrere med lignende erfaringer. Vi ser kirkesyn som et helle. Det er ikke alle kirker som giver plads til, at man kan stille kritiske spørgsmål, og vi vil gerne, at kirkesyn kan være et sted, hvor det er legalt at stille spørgsmålene og et sted, hvor man kan læse om andre, som har haft nogle af de samme udfordringer i forhold til tro og kirke. Hvorfor forlader folk typisk deres kirke/menighed? Der er nok ikke nogen årsag, der er typisk, men der er mange, som forlader kirken i den vestlige verden i disse år. David Barret fra World Christian Encyclopedia anslår, at der er godt 112 millioner kirkeløse kristne på verdensplan, og at tallet vil være fordoblet i år Alan Jamieson, en New Zealandsk præst, har skrevet en doktorafhandling om emnet, som ligger til rådighed på kirkesyn.dk. Han fandt ud af, at de fleste af dem, der forlader kirken, er mennesker som har været meget aktive i deres respektive kirker. I hans undersøgelse var 70% mellem 35 og 45 år gamle. Flertallet af disse havde haft fremtrædende lederskabspositioner i deres kirker, og 40% havde været fuldtidsansatte i et år eller mere. De fleste af dem, vi har mødt igennem kirkesyn, forlod deres kirker, fordi de ikke følte, at de kunne være tro mod sig selv, og de oplevede, at deres tro var ved at blive kvalt. Det kan være pga. kirkens holdninger til f.eks. andre religioner, homoseksuelle eller verden, det kan være en ledelse, som er for kontrollerende, eller helt andre ting. Mange har samtidig en fornemmelse af hvad kirke kunne være, og en drøm om at se en anderledes kirke. I opfordrer til et nyt kirkesyn hvad betyder det? Phillip Yancey fortæller i sin bog Den Jesus jeg ikke kendte, om det paradoks, at almindelige mennesker, prostituerede, toldere og andre af samfundets skæve personligheder flokkedes om Jesus, da han gik rundt hernede, men i dag tiltrækkes de ikke af den kirke, som er efterfølgere af ham! Det er ret tankevækkende. De fleste mennesker er ret positive omkring personen Jesus, men de fleste bryder sig ikke om kirken. Den vestlige verden går i disse år igennem store ændringer, og man taler om, at vi lever i en sen-moderne tidsalder. Modernismen lærte os bla. at sætte ting i systemer og at kontrollere sygdomme, naturen og andre folkeslag. Denne tankegang har præget kirken meget. Men selvom store dele af verden forandrer sig, holder mange kirker stadig fast i modernismen. Der er heldigvis kirker i den vestlige verden, som arbejder med dette, og der skrives mange bøger om sen-moderne kirker og teologi. Men den vestlige kirke har det ikke så godt, og skal kirken bestå i fremtiden, skal der tænkes nye tanker. Der skal ske noget grundlæggende nyt, og her er det desværre ikke nok med flotte PowerPoints, fed musik og multimedie shows. Menigheden, fællesskabet med andre kristne, er meget centralt i Det Nye Testamente. (Eks.: Apostlenes Gerninger 2:42: De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og bønnerne.). Kan man godt være kristen uden at gå i kirke?! Jeg tror nu godt, at man kan være kristen uden at gå i kirke, men har man en levende tro, vil man naturligt have lyst til at møde andre kristne. I en lang periode, hvor jeg selv var uden fast kristent fællesskab, havde jeg en stor længsel efter at være sammen med andre kristne. Hver gang, jeg mødte nogle, var det som en oase i ørkenen, og jeg kunne leve på det i mange dage efter. De fleste af de kirkeløse, vi har mødt, har en længsel efter et ægte og åbent fællesskab, hvor man accepteres ubetinget. Men sådan et fællesskab kan godt være svært at finde, og hvis man i forvejen har brændt sig på et kirkefællesskab, kan det være ekstra svært. Derfor vælger nogen at være foruden. Kirkesyn opfordrer ikke mennesker til at forlade deres kirker. Men nogle finder, at det er umuligt at være tro mod sig selv og deres tro, hvis de bliver. Det er sjældent letkøbt og har ofte store personlige konsekvenser. For nogle er det lige så stor et traume som en skilsmisse. Det bliver ikke bedre af, at deres venner, der er tilbage i kirken, ofte bliver sårede og skuffede over, at de er gået fra deres fællesskab. Det er desværre kun sjældent, at kirken tager kontakt til dem, der er gået. Dette forstærker følelsen af at være alene og udenfor. Dette kan være meget smertefuldt, da det ofte er mennesker, man har kendt i mange år, som pludselig er tavse. En kirke består jo af mange individer med hver deres idéer og behov. Må man ikke bare lære at gå på kompromis på nogle områder i sin kirke? Der skal helt klart være plads til forskelligheder, og kompromisser. Det skal der også være i et ægteskab. Men vi ser desværre, at det ikke altid går alligevel, også

7 Nogle finder, at det er umuligt at være tro mod sig selv og deres tro, hvis de bliver selv om folk har arbejdet på det, søgt hjælp, bedt osv.. Kan man ikke lettere miste troen eller blive offer for vranglære - når man står uden et kristent fællesskab? Interessant nok er alle de store vranglærere, som er udsprunget af den kristne kirke de sidste 2000 år, kommet fra organiserede kristne grupper, hvor der var ledere, som troede, at de kendte Guds tanker bedre end folkene omkring dem. Ikke alle kan stå uden for kristent fællesskab i længere tid, men det kan være nødvendigt med et pit- stop for at finde sig selv og Gud igen. Der er mange løfter i Bibelen om, at Gud aldrig vil slippe eller forlade os, og jeg tror, at det kan være sundt at opleve, at troen holder, også uden at den bliver serviceret af kirken. Da jeg havde min kirkeløse periode, var jeg meget bange for, at jeg faldt fra, hvis ikke jeg gik i kirke, eller deltog i kirkeaktiviteter osv. Personligt oplevede min tro et løft, tilbage til den første kærlighed, da den pludselig blev sat fri fra formerne og kasserne. Jeg siger ikke, at kirke er forkert, men kirke kan medvirke til, at ens tro bliver regelret og firkantet i stedet for at være personlig.

8 Hvad gør jeg så, når der opstår en konflikt mellem mine egne behov og min næstes? Refleksion over fællesskab Af Aida Hougaard Andersen Psykolog hos Agape Det er nok meget individuelt, hvordan vi har det med fællesskaber. Nogle er meget sociale og elsker at være fælles med andre om mange af livets gøremål og facetter. Andre vil hellere gøre de fleste ting selv og får energi af at være alene i sit eget selskab. De fleste befinder sig i det brede spekter, der ligger midt i mellem. Dvs. at man både har brug for fællesskab på mange niveauer og for aleneskab, for nærhed og afstand, for kontakt med andre mennesker og kontakt med sig selv. En sag er at kende sig selv og finde ud af, hvad jeg har brug for og hvornår, en anden er, om mine behov for henholdsvis nærhed og afstand stemmer overens med mine medmenneskers behov for nærhed og afstand. Og hvad gør jeg så, når der opstår en konflikt mellem mine egne behov og min næstes? Det kan være en svær balance: Ender jeg med at svigte mig selv, mister jeg energi og vil ikke i længden have ressourcer til at være en lige så stor del af de fællesskaber, jeg elsker og holder af. Og modsat svigter jeg andre (mine børn, venner, familie, menighed osv.) mister de energi og ressourcer. Det er en kunst at finde ud af, hvornår vi skal gå ind i fællesskabet, og hvornår vi skal trække os. (Og kunst udleves i praksis). En væsentlig kilde til læring er til stadighed at reflektere over min egen fællesskabspraksis og også gerne tale med en god ven om det: Hvilke relationer har jeg fået givet? Hvilke fællesskaber er jeg en del af, og giver jeg for meget eller for lidt af mig selv og min tid ind i disse relationer? Hvilke værdier prioriterer jeg ud fra i fællesskabet i familien, på arbejdet, i menigheden osv.? Hvilke forpligtelser har jeg som individ over for de fællesskaber, jeg er en del af? Hænger min forpligtelse og involveringsgrad sammen med de 24 timer, jeg har fået betroet pr. døgn og med de evner og muligheder, jeg har lige nu? Eller skal der justeres på forventningerne? Hvis overskriften for livet er kærlighedens bud, at vi skal elske Gud og hans menneske dvs. os selv og vores næste, så må vi prioritere tid både med os selv, vore fællesskaber og med Gud. I refleksionens rum kan vi blive klogere på os selv og vores næste. Måske kan balancen mellem at være individ og fælles også findes i samværet med Gud. Sammen med ham, der har skabt os som individer til fællesskab. Ham, der også ved, hvordan sygdom, lidelse og ondskab både kan ødelægge mit aleneskab og mine fællesskaber. Søge ham, der elsker både mig og min næste. Så er det næstekærligt at søge Gud. Søge Kærligheden, der gerne giver ud, så vi har kræfter til både at elske os selv og vores næste. Den Kærlighed, der ønsker at hjælpe os med at finde vores individuelle balance mellem at være os selv og en del af fællesskabet.

9 Indkaldelse til Agapes Generalforsamling 2009 Hermed indkaldes Foreningen Agapes medlemmer og venner til generalforsamling i Bethesda, Rømersgade 17, København, lørdag den 14. november 2009, kl Generalforsamlingen er en del af Inspirationsdagen. Dagsorden 1. Valg af ordstyrer og referent 2. Beretning for arbejdet i det forløbne år a. Formandens beretning v/ Annette Bech Vad b. Arbejdsberetning v/ Lars Thidemann Jensen 3. Økonomi v/ kasserer Ludvig Sønderby Larsen a. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab b. Fremlæggelse af budget c. Fastsættelse af medlemsbidrag 4. Drøftelse af alle tre beretning med mulighed for kommentarer og indspark til arbejdet. 5. Valg a. Bestyrelse På valg er Martinus Nielsen, Bendt Nolsøe og Ludvig Sønderby Larsen Martinus Nielsen og Ludvig S. Larsen modtager ikke genvalg b. Suppleanter 6. Godkendelse af revisor 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen samt kandidatforslag til bestyrelsen, skal være bestyrelsesformanden skriftligt i hænde senest 1 måned før generalforsamlingen. Adressen er: Annette Bech Vad, Nygade 48, 6920 Videbæk Alle er velkommen til generalforsamling og velkomme til at deltage i drøftelsen. Det er dog kun betalende medlemmer af Agape, der har stemmeret. Inspirationsdag om individ & fællesskab Generalforsamlingen er en del af Agapes årlig Inspirationsdag. For første gang i Agapes historie afholdes Inspirationsdagen i København. Nogen tænker måske KØBENHAVN!!! Det er godt nok langt væk!, mens andre tænker Det er da på tide. Vi tænker: Vi vil så gerne se jer alle sammen!!!! Og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sammensætte et spændende og anderledes program, så vi med sikkerhed lever op til dagens navn: Inspirationsdag! Agape er en landsorganisation, men har forsømt Øst for Storebælt ret meget gennem årene, og det vil vi forsøge at råde bod på ved forskellige tiltag. Derfor er vores Inspirationsdag i København, og vi håber virkelig, at mange jyder og fynboer vil tage turen (- det kan faktisk gøres ret billigt og nemt!) Emnet for dagen er i hvert fald aktuelt og relevant. Både på det psykologiske, sociale og åndelige plan lever vi mennesker i skismaet mellem individ og fællesskab. Vi kan ikke tale individ uden at tale fællesskab og omvendt. Men vi må også sige, at fællesskabet på mange af livets områder er voldsomt under pres. Det gælder både i ægteskabet, venskabet, menighed og samfund. Vi glæder os til at se dig!

10 TimeOut TimeOut er Agapes retræte-arbejde. Retræte betyder tilbagetrækning. At trække sig tilbage fra hverdagslivet for i stedet at rette opmærksomheden mod ens åndelige liv. Retræte er altså et fokusskifte. En mulighed for at sætte forholdet til Gud i centrum. Alene - eller sammen med andre - isolerer man sig for nogle dage. I stilhed, læsning, bøn og meditation. Agapes TimeOut foregår oftest på Hellig Kors Kloster i Lem og varer fire dage. Næste retræter: september og november At miste et barn Udvalget Forældre, der har mistet står for afholdelsen af temadagen At miste et barn. Det er en dag med plads til sorg. En dag med foredrag og samtale i grupper. En dag for forældre, der har mistet et eller flere børn. Født som ufødt. Barn som voksent. For nylig eller for lang tid siden. 26. september i Silkeborg Kvinder midt i livet Vi kender alle til dét at være hård ved sig selv - at bebrejde sig selv nogle tanker, følelser og handlinger, som man af den ene eller anden grund ikke finder acceptable. Men gad vide hvad de vil os, de tanker, følelser og handinger, som nu engang er der, men som vi lukker ude? Dette kan vi finde ud af ved at finde dem frem, lade dem være der, kigge på dem, og tage dem alvorligt. På kursusdagen vil vi give inspiration til, hvordan I hver især kan arbejde videre med på sigt at bevæge jer hen imod at lære nogle af jeres indespærrede følelser, tanker og handlinger at kende, og tage jer godt af dem. 9. november i Silkeborg Alle kursusprogrammer kan downloades på CARE CARE er et spændende og relevant uddannelsestilbud til dig, der ønsker at blive udrustet til at hjælpe andre. Her får du redskaber til at give individuel sjælesorg i din forening, samfund eller menighed. CARE er et ung til ung koncept, og uddannelsen er for dig mellem år. Som moden ung er du en oplagt åndelig medvandrer for yngre kristne, der kæmper med kærlighed, selvværd og andre ting i livet, som har betydning på godt og ondt. Har du en åndelig medvandrer i maven, og ønsker du at gøre en forskel for personer, som behøver støtte og samtaler - så er CARE lige netop noget for dig. 10 Start: 24. september på Børkop Højskole Sjælesorgsuddannelsen CAR

11 Længsel efter frihed Frihedsberøvelse bruges i vort land som en straffemetode. Og det kan føles som en hård straf, fordi vi har brug for frihed. Vi har brug for ikke at være styrede af andre. Vi har brug for at være frie til at leve, til at træffe valg, osv. Den usunde Aktuelle afhængighed Basis af sex eller kurser porno er en slags frihedsberøvelse, hvor noget inde i os tager vor frihed og vor selvbestemmelse. Hvis vi anerkender, at afhængigheden faktisk tager vor frihed, så vil der ofte opstå en længsel: Kunne jeg da bare blive fri! Temadage om seksuel afhængighed 23. og 24. oktober i Silkeborg Hvordan er det at være pårørende til personer med homoseksuelle følelser? Mange kan sagtens tage stilling til homoseksuelle, når det opleves på afstand. Men når det pludselig viser sig at være ens datter, søn, søskende, ægtefælle eller ven, er situationen helt anderledes. Denne dag henvender sig derfor til pårørende og venner til personer, som lever i eller med de homoseksuelle følelser. Du kan have et ønske om at være mere støtte for en datter, søn, ægtefælle eller ven. Du ønsker måske at få mere rede på de frustrationer, du sidder inde med som pårørende, - eller blot at være med for at møde andre, som står i samme situation, som du selv er en del af. 19. september i Fredericia Giv det videre - og få en bog! Hjælp os med at sprede kendskabet til Agape. Skaf Agape fem nye bladmodtagere - de får Nyheder & Inspiration gratis - så får du et eksemplar af Heine Holmgaards nye bog At give det videre som tak for din hjælp. Vi skal bruge de nye bladmodtageres telefonnummer og mailadresse, så vi kan kontakte dem for at få bekræftet, at de ønsker bladet. De nye bladmodtagere må ikke være fra samme husstand. Der er en formular på Agapes hjemmeside, som du/i kan bruge til kampagnen. En hjælpende hånd Den december har alle Agape-ansatte afsat tid til at give Agape-huset en kærlig hånd, primært indvendig. Vi vil være meget taknemmelig for en hjælpende hånd, hvis nogen har tid og overskud til det. Du/I kan kontakte sekretariatet. 11

12 C Returneres ved varig adresseændring Foreningen Agapes sekretariat Bredhøjsvinget Silkeborg T F Girokorttype: 73 Kreditornummer sekretariat@agape.dk agape.dk nårlivetgørondt Næste Nyheder & Inspiration udkommer november 2009