Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Urinvejskirurgi Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Urinvejskirurgi ved Aarhus Universitetshospital (AUH) er en specialafdeling med landsdelsfunktion i relation til udvalgte dele af det urologiske speciale og modtager derfor patienter fra såvel Region Midtjylland som fra resten af Jylland. Afdelingen indgår sammen med syv andre afdelinger i Mave- Barn-Centret på AUH. Afdelingen omfatter et sengeafsnit med tilknyttet modtageafsnit og stomiambulatorie samt klinik med tilhørende sexologisk klinik samt Center for Vandladningsforstyrrelser. I afdelingen varetages forundersøgelser i forbindelse med udredning, pleje, behandling og kontrol af patienter med sygdomme relateret til urinvejene. Den største del af disse patienter har enten prostatacancer, nyrecancer eller blærecancer. Herudover varetages også pleje og behandling af patienter med blandt andet peniscancer, stensygdomme, misdannelser i urinvejene, urininkontinens, urinretention og erektil dysfunktion samt patienter i palliativt forløb. Lægespecialerne dækker desuden børneurologi og nyretransplantationer. Disse patienter er indlagt på de respektive afdelinger. Afdelingen ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Herudover har både sengeafsnit og klinik en afdelingssygeplejerske, der står for den daglige ledelse. Afdelingen er organiseret i tværfaglige teams med fokus på specifikke dele af det urologiske speciale, som består af fasttilknyttede læger, sekretærer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og. Disse teams er: Prostatateam, blæreteam, urologiteam og nyreteam. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er ansat en klinisk sygeplejespecialist, en udviklingsansvarlig sygeplejerske og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Plejepersonalet har, foruden de ovenfor nævnte samarbejdspartnere, et tæt samarbejde med fysioterapeuter og serviceassistenter tilknyttet de enkelte afsnit. Der samarbejdes med øvrige afdelinger på AUH så som røntgenafdeling, operationsafsnit, dagkirurgisk afsnit, opvågning og intensiv. Sengeafsnittet har hyppigt samarbejde med primær sektor. Plejeformen er i såvel sengeafsnit som klinik tildelt patientpleje ud fra ønsket om at sikre optimale og sammenhængende patientforløb. Der er blandt plejepersonalet en høj faglig standard, og der lægges vægt på at sikre kvalitet i patientforløbene. Pleje og behandling tilrettelægges således ud fra patienternes behov, forventninger og ressourcer samt med afsæt i plejepersonalets evidens- og erfaringsbaserede viden. 2/10

3 Afdelingen er uddannelsessted for studerende på alle semestre af sygeplejerskeuddannelsen samt for social- og sundhedsassistentelever i den sidste praktik af deres uddannelsesforløb. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har sammen med afdelingsledelsen det overordnede ansvar for den kliniske undervisning i afdelingen. På de enkelte afsnit har de tilknyttede kliniske vejledere ansvar for den konkrete tilrettelæggelse af den kliniske undervisning samt for vejledning af hver enkelt studerende. Den kliniske undervisning varetages i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Læs mere om afdelingen på hjemmesiden: 3 Sygeplejefaglige forhold Selvstændig professionsudøvelse er som overordnet tema for 6. semester omdrejningspunktet for den kliniske undervisning. Den studerende får mulighed for at arbejde med alle aspekter af det sygeplejefaglige felt herunder udøvelse, formidling, udvikling og ledelse af sygeplejen. Der inddrages temaer fra tidligere semestre så som klinisk beslutningstagning, klinisk lederskab og situationsbestemt kommunikation. Den selvstændige professionsudøvelse foregår i tæt samspil med både patient og pårørende i stabile og komplekse forløb. Der vil være fokus på såvel mono- som tværprofessionelt samarbejde samt samarbejde på tværs af sektorer. Den studerende får mulighed for at arbejde med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring som en del af det daglige arbejde i afdelingen herunder implementering af nye sygeplejefaglige tiltag. Etiske overvejelser relateret til patientplejen er en naturlig og vigtig del af den sygeplejefaglige praksis og italesættes dagligt i samarbejdet med såvel klinisk vejleder som det øvrige personale på afdelingen. De sygeplejefaglige forhold er nedenfor beskrevet specifikt for henholdsvis Urinvejskirurgisk Sengeafsnit og Urinvejskirurgisk Klinik. Den kliniske undervisning på 6. semester kan afvikles begge steder og som enten 10-ugers forløb eller 20-ugers forløb med fire ugers udveksling mellem sengeafsnit og klinik Urinvejskirurgisk Sengeafsnit Patient-/borger kategorier Patienterne i sengeafsnittet er fra 16 år og opefter med størst andel af patienter mellem 60 og 75 år og med en overvægt af mandlige patienter. De fleste patienter i sengeafsnittet er indlagt til kirurgisk behandling og med forløb på få dage. Herudover indlægges også patienter på akut indikation som f.eks. urosepsis, hæmaturi, urinretention og urinvejsinfektion. Prostatateamet varetager primært behandling og pleje af patienter med prostatacancer i operations- eller palliative forløb. Operationspatienterne er oftest indlagt i få dage, mens de palliative forløb kan strække sig over længere tid. 3/10

4 Urologiteamet varetager behandling og pleje af flere patientkategorier. Det er primært patienter med misdannelser i urinvejene, stensygdomme, sværere urininkontinens, erektil dysfunktion og urinvejsproblemer hos paraplegiske patienter. Det drejer sig oftest om kortere indlæggelsesforløb. Nyreteamet varetager behandling og pleje af patienter med nyrecancer. Disse patienter er oftest indlagt i få dage. Blæreteamet varetager behandling og pleje af patienter med blære- og peniscancer. Indlæggelsesforløbene varierer fra meget korte forløb, der ses ved transuretrale operationer, til længere forløb af op til to ugers varighed, der ses ved operativ fjernelse af blæren med etablering af urinafledning. Stomiambulatoriet er en del af blæreteamet og opgaverne her varetages af specialuddannede stomisygeplejersker. Her modtages patienter opereret for blærecancer til kontrol samt opfølgning på patientens oplevelse af det at have en stomi, selve stomien og plejen heraf samt de seksuelle problemstillinger, der ofte opstår på baggrund af selve operationen og som følge af det ændrede udseende. Modtagelsen tager i dagtimerne på hverdage imod patienter henvist af egen læge eller afdelingens vagthavende læge med akutte problemstillinger relateret til urinvejene. Disse problemstillinger kan omhandle kateterproblemer, akut urinretention, urinvejsinfektion, urosepsis, akut hæmaturi m.fl. Udenfor åbningstid modtages patienter med akutte problemer af personalet i sengeafsnittet. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Da størstedelen af patienterne i sengeafsnittet indlægges til kirurgisk behandling, vil sygeplejen her primært rette sig mod præ- og postoperativ sygepleje. I sengeafsnittet tilrettelægges patienter i operationsforløbene i henhold til principperne for accelererede operationsforløb. Forløbene indebærer både grundlæggende, kompleks og instrumentel sygepleje. Det faglige skøn har en stor betydning på trods af standardiserede beskrivelser for operationsforløbet, således at afvigelser i det enkelte operationsforløb identificeres og det sikres, at plejen tilrettelægges ud fra den enkelte patients behov. Mange af sengeafsnittets patienter har i forskelligt omfang brug for hjælp til at varetage grundlæggende behov og til forebyggelse af komplikationer. Der er mange informations- og vejledningsopgaver, der pædagogisk og didaktisk skal tilpasses den enkelte patient, og som har sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og/eller sygdomsforebyggende karakter. Koordinering og prioritering af dagens plejeopgaver udgør en stor del af det daglige arbejde, ligesom kommunikation spiller en central rolle for etablering af relationer, afdækning af ofte intime problemstillinger samt samtale relateret til diagnose og/eller behandling. Der vil i relation til patientforløbene i sengeafsnittet være mulighed for at arbejde med kliniske sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til såvel fysiologiske som psykosociale behov. Kliniske sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til fysiologiske behov Ernæring og væske i relation til den småtspisende, palliative og/eller nyopererede patient, herunder kvalme og opkastning samt nedsat væskeindtag Udskillelse af urin i relation til den nyopererede patient og/eller patienten med kateter, urinafledning, hæmaturi, retention, inkontinens m.m. 4/10

5 Udskillelse af afføring i relation til den nyopererede patient og/eller patienten med obstipation, diarre m.m. Aktivitet i relation til den nyopererede og/eller alment svækkede patient, herunder mobilisering, mobiliserings- og forflytningsteknikker, lejring og anvendelse af hjælpemidler til patienten Smerter i relation til den nyopererede patient med akutte smerter og/eller patienten med kroniske cancersmerter, herunder farmakologisk og non-farmakologisk smertebehandling Cirkulation i relation til den nyopererede patient og/eller patienten med hypotension, anæmi, febrilia m.m., herunder TOKS samt forebyggelse af dyb venetrombose Respiration i relation til den nyopererede patient og /eller patienten med almene respiratoriske problemer, herunder forebyggelse af pneumoni samt iltbehandling Hud og slimhinder i relation til den nyopererede, sengeliggende, alment svækkede og/eller funktionshæmmede patient, herunder trykskadeforebyggelse, sårpleje, stomipleje samt almen hudpleje Kropspleje i relation til den nyopererede patient, patienten med kateter og/eller den alment svækkede patient, herunder øvre og nedre hygiejne, brusebad, mundpleje og kateterpleje Søvn og hvile, herunder opretholdelse af døgnrytme Kommunikation i relation til patienter med nedsat syn, nedsat hørelse, svækket hukommelse, påvirket bevidsthed og/eller sproglige vanskeligheder Seksualitet i relation til patienter med seksuelle problemstillinger som følge af operative indgreb i urinvejene Kliniske sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale behov Samarbejde og relationsdannelse med patient og pårørende Reaktioner i relation til det at få og skulle opereres for en cancerdiagnose Reaktioner i relation til det at skulle leve med et ændret udseende og/eller ændrede kropsfunktioner Reaktioner i relation til det at være i palliativt forløb Øvrige kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og fokusområder (opgaver) Hygiejniske principper relateret til uniforms- og håndhygiejne samt generel smitteforebyggelse Instrumentel sygepleje relateret til varetagelse af patientens grundlæggende behov Præoperativ information og klargøring Oplæring relateret til kateterpleje, stomipleje, kateterisation mm. Medicinhåndtering i relation til egen patients ordinerede præparater, herunder kendskab til indikation og kontraindikation, kendskab til og observation af virkning og bivirkning samt information relateret hertil Dokumentation af den patientspecifikke sygepleje Metoder i klinisk praksis Metoder til klinisk beslutningstagning Der arbejdes med sygeplejeprocessen som en naturlig del af det daglige arbejde i forhold til systematisk dataindsamling, analyse og identifikation af sygeplejeproblemer samt opstilling af mål og handlinger for sygeplejen. 5/10

6 I sammenhæng med ovenstående arbejdes der i den kliniske undervisning også med Pædagogisk Refleksionsmodel som afsæt for refleksioner over den kliniske beslutningstagning. e-dok anvendes som et dagligt arbejdsredskab til opsøgning af viden samt opdatering af nyeste instrukser og retningslinjer og fungerer derved som understøttelse af den daglige praksis i relation til forberedelse, udførelse, evaluering og dokumentation af sygeplejen. Metoder til dokumentation EPJ (daglig dokumentation af patientrelevante data samt sygepleje relateret hertil) Væske- og kostregistreringsskema (dagligt på udvalgte patienter) Metoder til scoring og screening af patienten NRS (scoringsredskab til afdækning af smerter) Smerteanamnese (screenings- og scoringsredskab til vurdering af patientens smerter) TOKS (scoringsredskab ved modtagelse af akutte patienter samt dagligt ved indlagte patienter) Ernæringsscreening (i forbindelse med samt under indlæggelse i henhold til retningslinje) Trykskadescreening (i forbindelse med samt under indlæggelse i henhold til retningslinje) CAM (screeningsredskab til identifikation af delirøs tilstand) Stomiskalaen (pædagogisk scoringsredskab til vurdering af patientens formåen i forhold til varetagelse af stomipleje) EORTC (scoringsredskab til udredning af fysiske og psykosociale problemstillinger ved den palliative patient) Hæmaturiskala (scoringsredskab til vurdering af hæmaturigrader) Metoder til refleksion og vidensdeling Der afvikles dagligt sygeplejefaglige konferencer i de enkelte teams med fokus på faglig sparring omkring praksisrelaterede problemstillinger. Hver mandag afvikles morgenundervisning med fokus på forskellige praksisrelevante emner og med såvel interne som eksterne undervisere Urinvejskirurgisk Klinik Patientkategorier Patienterne i klinikken er fra 16 år og opefter med størst andel af patienter mellem 60 og 75 år og med en overvægt af mandlige patienter. Klinikken råder over ni undersøgelsesstuer og har ugentligt i gennemsnit 300 patienter, der kommer ambulant til undersøgelse, behandling og eller kontrol i forbindelse med deres urologiske sygdom. Prostatateamet varetager udredning af nyhenviste patienter med mistanke om prostatacancer, planlægning af behandling enten kirurgisk, medicinsk eller strålebehandling samt kontrol og behandling af såvel kurative som palliative patienter. 6/10

7 Blæreteamet varetager udredning, behandling, opfølgning og kontrol af patienter med blære- og peniscancer. Nyreteamet varetager udredning, opfølgning og kontrol af patienter med nyrecancer. Urologiteamet varetager udredning, behandling, opfølgning og kontrol af flere patientkategorier, bl.a. misdannelser i urinvejene, stensygdomme, erektil dysfunktion og urinvejsproblemer hos paraplegiske patienter, men især patienter med alle former for vandladningsproblemer. Sexologisk klinik varetages af en specialuddannet sygeplejerske, der gennem samtale og rådgivning tager vare på de seksuelle problemstillinger, patienterne kan opleve som følge af urologisk behandling. Center for Vandladningsforstyrrelser varetager udredning, behandling, opfølgning og kontrol af patienter med specielle vandladningsproblematikker herunder RIK-oplæring, urodynamiske undersøgelser og forsøg på kateterseponering. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I klinikken kendetegnes sygeplejen ved stort patientflow og hurtige korte kontakter i løbet af dagen. Korttidssygeplejen er således omdrejningspunktet for det daglige arbejde. Dette fordrer, at sygeplejersken behersker overblik i en omskiftelig hverdag, formår hurtigt at danne relationer til patient og pårørende og evner på kort tid at identificere sygeplejefaglige problemstillinger hos den enkelte patient. Målrettet og situationsbestemt kommunikation samt evne til at prioritere og koordinere er således centralt for det sygeplejefaglige arbejde i klinikken. Sygeplejen i klinikken er kendetegnet ved mange vejlednings- og undervisningsopgaver, der involverer både pædagogiske og didaktiske overvejelser, og centrerer sig omkring såvel sundhedsfremme, sundhedsbevarelse samt sygdomsforebyggelse. Sygeplejersken afholder enten selvstændigt eller i samarbejde med tilknyttet læge samtaler med patient og pårørende, hvor fokus kan være på det at få en kræftdiagnose, at leve med sygdom, forebyggelse af komplikationer, lindring af symptomer og medicinbivirkning. Herudover vil sygeplejersken også i nogle tilfælde enten selvstændigt eller i samarbejde med tilknyttet læge forestå undersøgelse og behandling af patientens urologiske sygdom. Der vil i relation til patientforløbene i klinikken være mulighed for at arbejde med kliniske sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til såvel fysiologiske som psykosociale behov. Kliniske sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til fysiologiske behov Væske og vandladning i relation til patienten med vandladningsproblematikker. Smerter i relation til patienten med kroniske cancersmerter og/eller ubehag relateret til undersøgelse og behandling Udskillelse af afføring i relation til patienten med obstipation, diarre ofte pga. medicinsk behandling Udskillelse af urin i relation til patienten med dårlig blæretømning, kateter, urinafledning, hæmaturi, retention, inkontinens mm. Seksualitet i relation til patienter med seksuelle problemstillinger som følge af behandling Kommunikation i relation til patienter med alle former for sproglige vanskeligheder. 7/10

8 Kliniske sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale behov Samarbejde og relationsdannelse med patient og pårørende i den korte kontakt Reaktioner i relation til det at få og skulle behandles for en cancerdiagnose Reaktioner i relation til det at skulle leve med ændrede kropsfunktioner Reaktioner i relation til det at være i palliativt forløb Afdækning af behov for rehabilitering Øvrige kliniske sygeplejefaglige problemstillinger (opgaver) Hygiejniske principper relateret til uniforms- og håndhygiejne samt generel smitteforebyggelse Steril teknik i forbindelse med instrumenthåndtering og fremstilling til undersøgelser og biopsitagning samt operationer Instrumentel sygepleje i relation til forundersøgelse og udredning Forberedelse og støtte af patienter i forbindelse med forundersøgelse og behandling Præoperativ information og klargøring Medicinhåndtering i relation til egen patients ordinerede præparater, herunder kendskab til indikation og kontraindikation, kendskab til og observation af virkning og bivirkning samt information relateret hertil Dokumentation af den patientspecifikke sygepleje Metoder i klinisk praksis Metoder til klinisk beslutningstagning Der arbejdes med sygeplejeprocessen som en naturlig del af det daglige arbejde i forhold til systematisk dataindsamling, analyse og identifikation af sygeplejeproblemer samt opstilling af mål og handlinger for sygeplejen. I sammenhæng med ovenstående arbejdes der i den kliniske undervisning også med Pædagogisk Refleksionsmodel som afsæt for refleksioner over den kliniske beslutningstagning. e-dok anvendes som et dagligt arbejdsredskab til opsøgning af viden samt opdatering af nyeste instrukser og retningslinjer og fungerer derved som understøttelse af den daglige praksis i relation til forberedelse, udførelse, evaluering og dokumentation af sygeplejen. Metoder til dokumentation EPJ (daglig dokumentation af patientrelevante data samt sygepleje relateret hertil) Væske-/vandladningsskema (til udredning af vandladningsproblemer) DAN-PASS-skema (til udredning af vandladnings- og seksualitetsproblemer) Oplysningsskema (vedr. bl.a. MRSA, medicin og allergi) Metoder til scoring og screening af patienten Uroflowmetri og ultralydsscanning af blære samt DAN-PSS skema (scoringsredskab til udredning af vandladningsproblematikker). Metoder til refleksion og vidensdeling 8/10

9 Der afvikles efter behov sygeplejefaglige konferencer i de enkelte teams med fokus på faglig sparring omkring praksisrelaterede problemstillinger. Hver onsdag afvikles morgenundervisning med fokus på forskellige praksisrelevante emner og med såvel interne som eksterne undervisere. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Uddannelsesaktiviteter Den studerende tilknyttes en fast klinisk vejleder. Det tilstræbes, at den studerende én gang om ugen har følgeskab med sin kliniske vejleder, enten som halve eller hele dage. På disse dage vil der være bedre mulighed for refleksion og fordybelse i relation til det enkelte patientforløb med afsæt i såvel før-, under- og eftervejledning og med fokus på kobling mellem teori og praksis. Ugesamtalerne vil som udgangspunkt blive planlagt til at ligge på disse dage. De øvrige dage vil den studerende være tilknyttet en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, der fungerer som daglig vejleder. De daglige vejledere kan skifte fra dag til dag afhængigt af den studerendes læringsfokus. Den studerendes tilstedeværelse planlægges ud fra overvejelser om den enkelte studerendes niveau, kompetencer, læringsbehov og beskrevne fokusområder. Det prioriteres, at den studerende følger patientforløb fremfor en fast daglig vejleder for derigennem at skabe mulighed for fordybelse og kontinuitet i de sygeplejefaglige problemstillinger. Udover den obligatoriske studieaktivitet vil der i løbet af den kliniske undervisningsperiode være planlagt forskellige studieaktiviteter, der kan være både skriftlige, mundtlige og praktiske. Disse aktiviteter har forskellige foci og tager afsæt i at initiere læring indenfor forskellige områder. Der vil altid være opsamling af aktiviteterne sammen med en klinisk vejleder. Model for Praktisk Færdighedsudøvelse er en integreret del af den kliniske undervisning til kvalificering af den studerendes praktiske færdigheder i relation til såvel grundlæggende som instrumentel sygepleje. For studerende og elever afvikles hver torsdag en refleksionskonference med deltagelse af kliniske vejledere, hvor oplevede situationer, problemstillinger, dilemmaer osv. drøftes i fællesskab med henblik på læring og perspektivering af disse. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen 9/10

10 Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende med støtte fra klinisk vejleder og UC underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser, hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point svarende til sider for et 10-ugers forløb og sider for et 20-ugers forløb. Det kliniske uddannelsessted opgiver 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 10/10