Den samfundsmæssige og økonomiske udvikling vil ændre betingelserne for ledernes arbejde

Transkript

1 Beretningen 2013 Frie Skolers Ledere er en forhandlings- og aftaleberettiget fagforening. Vores medlemmer er ikke arbejdsgivere, men en del af vores job som ledere er at give skolens bestyrelse, arbejdsgiverne, et kvalificeret grundlag for at træffe beslutninger, og endvidere er vores job at varetage den daglige ledelse på vores skole. De udmeldinger, vi kommer med i Frie Skolers Ledere, er relaterede til lederjobbet og til de vilkår, der er for at være leder på en fri grundskole eller efterskole. Beretningen indeholder afsnit, der kommenterer den politiske situation omkring folkeskolen og omkring overenskomster, og hvordan de forhandles. Netop disse forhold har stor betydning for ledernes arbejdssituation, og derfor er det nødvenligt, at vi forholder os til dem. Beretningen har to hovedafsnit. I det første afsnit prøver vi at beskrive de udfordringer, som lederne på de frie skoler står overfor. Det er først og fremmest udfordringer, der kommer til os udefra. Det er den højspændte politiske dagsorden om folkeskolen, der som en tsunami vælter ind over alle undervisningsinstitutioner, og som helt kan ændre rammerne og viklårene for vores skoler Det er situationen omkring overenskomstfornyelsen 2013, der er endt i en faglig konflikt med lockout af de organiserede lærere. Det er den fortsatte finanskrise og den tilhørende økonomiske krise, der på sigt fører til ændringer i velfærdssystemerne og herunder også på skoleområdet Og det er den demografiske udvikling, der på landsplan over en årrække viser et faldende fødselstal Det andet afsnit af beretningen handler om vores egen forening Frie Skolers Ledere. Dette afsnit hænger sammen med det første afsnit, for det er jo foreningens fornemmeste opgave at understøtte og hjælpe jer, vores medlemmer, med de udfordringer, som I kommer til at stå overfor i hverdagen. Udfordringer for skolernes ledere Den samfundsmæssige og økonomiske udvikling vil ændre betingelserne for ledernes arbejde Vi er ledere på frie skoler. En fri skole indebærer begrebet frihed. Pædagogisk frihed til at nå de undervisningsmæssige mål og de sociale mål, og frihed til at organise skolen, så vi bedst når målene. Frihed indebærer ansvarlighed, og frihed indebærer forpligtelser. Friheden for en fri skole udspiller sig inden for både formelle og uformelle rammer, og det betyder i praksis, at skolen hele tiden skal være i overensstemmelse med samfundets med fællesskabets - krav. Og fællesskabet skal forstås i meget bred forstand. Det består af tre hovedelementer med hver sin magt og styrke, der for hvert af de tre elementer veksler meget over tid. Side 1 af 18

2 Jeg har i tidligere i andre sammenhænge omtalt nedenstående graf, men i øjeblikket synes jeg, den er mere højaktuel, end den nogensinde har været. De tre elementer i grafen er Staten, der i denne sammenhæng også indbefatter kommuner og regioner, ønsker for tiden at bestemme stort set det hele. De bebuder meget faste rammer for undervisningens indhold, for skolens måde at organisere skoledagen, for skolens organisatoriske rammer, for skolens økonomiske rammer og for lærernes arbejdstid. Når undervisning fylder så meget på den politiske dagsorden, så skyldes det i høj grad, at det er et af de politikområder, der endnu ikke er omfattet af EU s regler og reguleringer. Det er sammen med sundhedsområdet og den offentlige trafik et af de felter, hvor politikkerne stadig kan boltre sig. Det omgivende samfund udtrykker sig især gennem medierne om, hvad der er den offentlige mening på dette og hint område, og som ad denne vej formulerer både forventninger og krav til skolen. Dette element er i øjeblikket mere vildledende end vejledende og derfor i nogen grad sat ud af kraft. Man forsøger fra alle sider at erobre mediebilledet, og journalisterne står lige så forvirrede som læsere og seere. Regeringen ønsker at forbedre skolen, det kan ingen vel være imod, men hvad skal indholdet være i den forbedrede skole? Forslagene kommer fra alle sider og stritter i alle retninger. Det klare budskab er fraværende. Markedet er det tredje hovedelement. Hvad kan den enkelte skole tilbyde? Hvad kan den sælge? Og til hvilken pris og på hvilke vilkår i øvrigt? Markedets vilkår er benhårde for nogle skolers vedkommende, og vi ser hvert år skoler der lukker eller som går konkurs. Hvad der bliver skolens fremtidige indhold, er for nuværende ikke særligt konkret. Derfor er markedet i nogen grad i en stand-by-tilstand, indtil vi ved mere om, hvad en folkeskolereform i de kommunale skoler indebærer. Vi konkurrerer om eleverne, og de kommende vilkår for folkeskolen vil i høj grad smitte af på de frie skoler. Vi konkurrerer også om at rekruttere og fastholdelse de gode lærere. Hvordan vil nye arbejdstidsregler og lønsystemer påvirke dette marked? Side 2 af 18

3 Skolen skal være i overensstemmelse med samfundets krav, der på samme tid er både højtprofilerede og helt uklare. Den enkelte skole udgør også selv et fællesskab med både formulerede og uformulerede forventninger og krav. Og skolen er i denne forbindelse skolens ejer skolekredsen, bestyrelsen, skolens daglige ledelse, medarbejderne, forældrene og eleverne og eventuelle støtteforeninger. Det er i dette krydsfelt, lederne på de frie skoler befinder sig, og som man skal tage pejling efter i sin ledelse. For tiden er dette en meget vanskelig opgave. For hvor peger pilen her? Staten Staten er som nævnt i den nuværende situation den altdominerende magtfaktor i samfundsudviklingen generelt, og i særdeleshed er den en altdominerende magtfaktor i udviklingen af rammerne for skoler og undervisning. Det folkelige element i beslutningsprocesserne har fået mindre betydning, end det har haft før. Kulturminister Marianne Jelved har på en konference den 7. marts 2013 på CBS i København været inde på denne problematik. Der er en udvikling i gang, hvor de administrative og de politiske beslutningstagere i staten og i kommunerne gennemfører deres ideer uden at debattere, diskutere og forhandle med berørte borgere, med interessenter og med organisationer uden for rådhusene og uden for Christiansborg. Marianne Jelved sagde bl.a.:»i 00 erne er det brede samarbejde mellem regeringer, kommunalbestyrelser, organisationer og foreninger afløst af en de facto flertalsregering, der helt legalt fuldstændig med grundloven i hånden har brugt sit flertal til at træffe beslutninger uden forstyrrelse af parterne og alle dem uden for Christiansborg. Gamle dage er brudt sammen eller sagt på en anden måde: Gamle dage er bare gamle dage. Og videre sagde hun: De sidste års politik har handlet om at bevare magten. Det kunne S og R og SF godt tænke lidt over. De sidste års politikudvikling har ført til en afgørende ændring, fordi magten sikres ved at ændre den demokratiske kultur og nedtone opgaverne om en forhandlingsstrategi med civilsamfundets interesser. Og det smitter af langt uden for Slotsholmen. Jeg minder bare om formanden for KL, Rødovres borgmester, Erik Nielsen, som kom til at glemme i sin iver efter at beslutte sig for at bygge et højhus ved Damhuskroen at der var noget, der hed en forhøring, hvor borgerne skulle høres, inden man begyndte at lægge op til sådanne forandringer. Så vi er inde i en fase, hvor der kommer ny lovgivning og mange andre beslutninger uden reel dialog med organisationer, foreninger og borgere. Side 3 af 18

4 Overenskomstforhandlingerne? Det er denne udvikling, vi oplever ved de såkaldte forhandlinger om overenskomsterne. Jeg siger såkaldte forhandlinger, for reelt set har det været skinforhandlinger. Som eksempel kan jeg nævne, at vores egne krav for lederne på de frie skoler end ikke har været behandlet af repræsentanterne fra Moderniseringsstyrelsen. De blev lagt til side med det samme med en bemærkning om, at det ser dyrt ud. Facit for både lærere og ledere på hele statens område var givet på forhånd, og Moderniseringsstyrelsens forhandlere har ikke haft noget som helst mandat til at fravige det ultimative krav, som regeringen har besluttet. De krav, som også blev trukket ned over hovedet på gymnasielærerne efter modellen: Tag det, eller vi kører jer over. Statens krav er nøje koordineret med Kommunernes Landsforenings krav på folkeskoleområdet, og det er efterhånden blevet klart for enhver, at det er staten, der har orkestreret kommunernes ageren i overenskomstsituationen. Det er endt i en lockout, der har været planlagt før forhandlingerne begyndte. Statens og kommunernes repræsentanter behøver ikke at høre organisationerne og at diskutere med dem. De har allerede flertallet i Folketinget på plads til et regeringsindgreb. Vilkårene for den demokratiske debat er blevet forværret de senere år. Tendensen er, at de administrative og de politiske beslutningstagere i staten i højere og højere grad gennemfører deres ideer uden debat, uden høringer og uden forhandlinger med de relevante parter, med de særlige interessenter og med organisationer uden for Christiansborg. Denne udvikling er også noget vi må forholde os til i Frie Skolers Ledere. Arbejdstidsaftale eller ingen arbejdstidsaftale for lærerne Forholdende omkring lærernes arbejdstid har været behandlet som et punkt i forbindelse med generalforsamlingen, og derfor omtales de kun kort her. Vores arbejdstidsregler for lærerne har fungeret fint i flere år. Vi har stort set ingen sager om lærernes arbejdstid. De lokale aftaler, der er indgået mellem skolens tillidsrepræsentant og ledelsen giver gode muligheder for et godt arbejdsklima på skolen, og de har derfor en meget stor betydning for samarbejdet og for lærernes ejerskab til skolens aktiviteter. Vi ser helst, at forhandlings- og aftaleretten ligger på den enkelte skole, og vi ser også gerne, at forberedelsestid og timer til samarbejde og kompetenceudvikling lægges ud til de enkelte skoler. Vi ser gerne, at skolernes ledelser får et større ledelsesrum, og at lærernes arbejdstid aftales på den enkelte skole. Men får finansministeren sin vilje, så afskaffes aftaleretten for lærerne på de frie skoler. Side 4 af 18

5 Men kan man som leder på en fri skole ikke være fuldt tilfreds med det? Giver det ikke det ledelsesrum, som mange ledere efterlyser? Jo, men det er kun i teorien, for praksis vil vise noget andet. Uden en aftalepartner på skolen bliver der mere bureaukrati, et dårligere arbejdsmiljø og et ringere ejerskab og mindre engagement i lærerkorpset. Det er præcis det, vi frygter, for den arbejdstidsaftale, som Finansministeriet ønsker at tromle igennem, bliver kontraproduktiv. Den kræver ekstra administrative ressourcer, og resultatet bliver ringere, for medarbejdere, der er beordrede, har ikke samme gnist som de medarbejdere, der er begejstrede. Og det er netop gnisten, der tænder gløden hos eleverne i skolen. Forhandlings- og aftaleretten Kærnepunktet i den nuværende overenskomstkonflikt kan også koges ned til spørgsmålet om aftaleret. Hvis aftaleretten forsvinder, får det negative konsekvenser på skolerne, men der er langt videre perspektiver. Hvem bliver den næste gruppe, der mister forhandlings- og aftaleret? Kan det blive os selv? Kan det blive Frie Skolers Ledere? Vi fik aftale- og forhandlingsretten ved OK11. Vil den forsvinde igen ved OK13 eller ved OK15? Aftaleretten kan også blive frataget andre grupper end lærerne inden for de offentligt ansatte. Pædagoger, sosu-medarbejdere, HK-ansatte, politiet, forsvaret, læger og sygeplejersker, fængselsansatte for bare at nævne nogle. Set i dette perspektiv er situationen yderst alvorlig for fagbevægelsen, og derfor støtter lederne organiseret i Frie Skolers Ledere lærernes kamp for at bevare aftaleretten. Finanskrise og økonomisk krise Globaliseringen, den demografiske udvikling, finanskrisen og den økonomiske krise ændrer i høj grad samfundsudviklingen. Uden en tilstrækkelig vækst i samfundets økonomi, vil det blive nødvenligt at prioritere de offentlige velfærdsydelser på en anden måde. De store årgange, der blev født i 40 erne og 50 erne forlader arbejdsmarkedet og skal erstattes af mindre årgange født i 80 erne og 90 erne. Dette vil sig selv betyde en omfordeling af skattekroner til mere service for de ældre, alene fordi der bliver flere af dem, og til mindre service på andre områder. Dette vil også gælde for skole og undervisning, hvor et faldende fødselstal selvfølgelig også er en medvirkende faktor. Kommunerne er derfor tvunget til at tænke deres velfærdsstruktur på en ny måde, og rationaliseringer og arbejdstidstænkning er blevet elementer i udviklingen, og her er regeringens folkeskolereform en del at strategien. Side 5 af 18

6 Folkeskolereform Rationaliseringer på folkeskoleområdet betyder på almindeligt dansk, at der skal være flere elever pr lærer. Det betyder også, at der skal være flere lærere pr. leder, og at antallet af ledere i folkeskolen derfor skal sættes ned. I praksis betyder det, at Små skoler nedlægges og overbygninger samles på færre skoler 10.-klasses elever, der går i kommunale skoler, samles i campus sammen med og i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner Elever, der tidligere fik pædagogiske særtilbud, skal inkluderes og gå i normalklasser i den almindelige folkeskole Den enkelte lærer skal undervise mere Der skal gennemføres en folkeskolereform med helt nye tanker om undervisning og organisering af skoledagen i form af heldagsskole og helhedsskole Eleverne skal allerede fra 7. klasse vælge linjer, der forbereder dem til deres kommende ungdomsuddannelse til deres fremtidige erhverv Nye medarbejdergrupper skal ansættes i skolerne, hvor især pædagoger skal spille en større rolle, sfo-ordninger er ligesom musikskoler og billedskoler blevet nævnt som deltagere i skolearbejdet Frivilligt arbejde skal spille en langt større rolle i skolen. Der er tanker om inddragelse af aktiviteter fra sportsklubber, spejdekorps, fritidsklubber og andre fritidsaktiviteter for børn Folkeskolereformen skal ud over en udvidelse af de klasseske skolefag også rumme et helt nyt indhold i skolens aktiviteter, og det skal hele skal ske, uden at det koster samfundet flere skattekroner. På efterskoleområdet er det ikke alle ovenstående punkter, de får lige store betydning for skolernes pædagogiske udvikling. Der findes ikke en kommunal pendant til efterskolerne, og en del af tankerne om flere aktiviteter i folkeskolen stemmen fint med de aktiviteter, som allerede blomstrer på efterskolerne. På efterskolerne ligger udfordringer nok snarere på udviklingen i lærernes tjenestetid, i inklusion af flere elever med særlige behov, i stadig mindre årgange af årige, og i udviklingen af 10. klassetilbuddene i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Ligeledes vil folkeskolens oprettelse af erhvervsrettede linjer fra 7. klassetrin være noget, som efterskolerne skal forholde sig til. På de frie grundskoler får de fleste af punkterne til gengæld meget stor betydning for skolernes pædagogiske og organisatoriske udvikling. I hvor høj grad kan og skal skolerne leve op til kravene om heldagsskole, om helhedsskole og om erhvervsrettede linjer i overbygningen? Betydning for skolernes økonomi Rationaliseringerne på folkeskoleområdet kan give flere børn til de frie skoler, men generelt set bliver den overordnede økonomi ikke bedre. For de frie grundskoler er statstilskuddet reguleret efter den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen. Når der bliver flere elever pr. lærer i folkeskolen, så får de frie grundskoler færre penge pr. elev. Og når en del af folkeskolens aktiviteter skal forestås af kommunale musikskoler og billedskoler og af kommunalt støttede sportsklubber og spejderkorps af den ene eller anden art, så får den kommunale skoleøkonomi en budgetmæssig gevinst, men vil det samme ske, og vil det ske i samme grad for de frie grundskoler? Side 6 af 18

7 For efterskolerne er der ikke den samme binding til udgifterne i folkeskolen, men erfaringen er, at der alligevel kan ske en tilpasning af tilskudsmidlerne. Inklusion og omlægning af taxametertilskud koblet med generelle besparelser vil også blive scenariet for efterskolerne. Udviklingen i børnetallet Som ledere på frie skoler, må vi forholde os til de kolde kendsgerninger. Og til dem hører udviklingen i antallet af børn i den undervisningspligtige alder. Hvordan er udviklingen på landsplan, og hvordan er den i det lokale område, som skolen normalt får eleverne fra? På Danmarks Statistiks hjemmeside kan man hente relevante oplysninger om bl.a. befolkningsudviklingen. Jeg har valgt nogle få områder ud, som jeg vil omtale nærmere. Herunder er der en statistisk fremskrivning af befolkningen for antallet af 6-årige og af 16-årige fra 2011 til Kilde: Danmarks Statistik For hele landet er der for de 16-årige et fald i antallet fra perioden 2011 til 2035 på 16,8 %. For antallet af 6-årige er der først et fald frem til 2021 på 9,2 %. Men set over hele perioden er der en stigning i antallet på 8,1 %. Der er meget store forskelle fra kommune til kommune. Herunder vises to eksempler, Tønder og Høje Taastrup kommuner. Side 7 af 18

8 I Tønder kommune er der over perioden er at fald i antallet af 6-årige på 18,8 %, mens faldet i antallet af 16-årige er på 38,9 % I Høje Taastrup kommune viser de tilsvarende tal en stigning i antallet af 6-årige på 21,4 % og for antallet af 16-årige en stigning i antallet på 6,4 %. Side 8 af 18

9 Som det ses er der meget store forskelle på udviklingen i antallet af undervisningspligtige børn fra egn til egn. Vi synes, at netop disse parametre er relevante for ledernes overvejelser om skolens strategiske udvikling. Hvis du vil kende tallene for din egen kommune, kan du gå ind på Og vælge fanerne: befolkning og valg befolkningsfremskrivning 2011 efter kommune, køn og alder ( ) Udfordringerne for lederne Ja - der er nok af udfordringer for lederne på de frie skoler. De meget omfattende ændringer i det indhold og i de rammer, som staten vil give skolerne, vil ændre ledernes arbejde, og det vil give lederne udvidede ansvarsområder. Derfor vil vi i Frie Skolers Ledere have et forstærket fokus på de konsekvenser, som ændringerne kan få for vores medlemmers arbejdssituation og for deres arbejdsvilkår i øvrigt. I den forbindelse tænker vi også på det psykosociale arbejdsmiljø på skolen og for lederne selv, vi tænker på konsekvenserne af det grænseløse arbejde for medarbejdere og for lederne selv, og vi tænker på ledernes aflønning i forbindelse med, at ansvarsområderne bliver øget. Et konkret eksempel på det sidste er, at lærernes forberedelse og efterbehandling af undervisning hidtil har været henvist til lærernes egentid. I den nye situation skal disse arbejdsopgaver lægges helt ind under ledernes ansvar. Et andet eksempel er skolernes forhold til de andre institutioner, der skal have aktiviteter på skolen som følge af heldagsskolen. Idrætsforeningerne, musikskolen og billedskolen skal formodentlig have en plads i skolehverdagen også på de frie skoler. Hvordan skal samarbejdet foregå, hvem leder aktiviteterne, hvem har ansvaret for undervisningen, og hvem har ansvaret, hvis noget går galt? De samme spørgsmål kan stilles om den frivillige arbejdskraft, hvis indsats formodentlig også skal øges. Alt sammen en forøgelse af ledernes ansvarsområder, der bør medføre en øget løn for lederne. Strategiske overvejelser Der er mange spørgsmål om den fremtidige skole, og der er langt fra svar på dem alle. Konkret viden må på mange områder erstattes af tro og fornemmelser i forbindelse ledernes strategiske overvejelser om skolens drift. En ting er dog sikker. Der kommer ikke en ekstra pose penge fra staten til at løse opgaverne med at udvikle skolens undervisning. Side 9 af 18

10 Kan markedet løse det? Finansministeriet lægger op til at sætte lærernes arbejdstid fri til de enkelte skolers disposition. Det er et led i at gøre undervisning til en del af det fri marked. Som princip har vi ikke noget imod et marked for undervisning. Det har de frie skoler levet med i mere end 150 år. Udfordringerne for lederne ligger i forbindelse hermed i at udarbejde forslag til bestyrelsen om forbedringer af skolens økonomi. Der er kun tre veje at gå, og opremsningen af nedenstående skal alene opfattes som elementer til et idé-katalog. Besparelser eller udskydelse af udgifter kan være en vej at gå, og det luner her og nu, men på lidt længere sigt holder det ikke, for man kan ikke spare sig til en god økonomi år efter år, med mindre der er tale om permanente besparelse. Men permanente besparelser hører nok rettelig ind under den næste kategori, effektiviseringer. Brug af frivillig arbejdskraft til forskellige serviceydelser, rengøring og mindre vedligeholdelsesarbejder er et kendt område til at mindske udgifterne, og princippet kan måske udvides til andre områder også. Frivillig arbejdskraft kan være en kilde til mere eller mindre permanente besparelser, for det er jo afhængig af, at nogen i det hele taget ønsker og vil arbejde frivilligt. Effektiviseringer er mere langtidsholdbare. Det er det, sagen handler også om i folkeskolen. Mere undervisning pr. lærer og flere elever pr. lærer. Det betyder færre lærerstillinger og flere elever i klasserne. Det betyder inklusion af elever, der tidligere fik særlige undervisningstilbud. Det betyder nye måder at organisere undervisningen på. Og det betyder, at nye og billigere medarbejdere skal ind i skolen. Nedlæggelse og ændring af arbejdsfunktioner for lærere er også en mulighed. Er det nødvendigvis en lærer, der skal stå for at scanne bøger ind og ud af biblioteket fx, og behøver det at være en lærer, der vedligeholder skolens computere? For de fleste skoler er der ingen vej uden om effektiviseringer, hvis skolen skal overleve på sigt. Øgede indtægter er også en vej at gå. Flere elever på skolen giver som oftest øgede indtægter. De fleste skoler er i en konkurrencesituation om eleverne, og hvis skolen skal klare sig i konkurrencen, skal skolen handle. Udvikling og vedligeholdelse af skolens pædagogik er et nøglebegreb. Undervisning på markedsvilkår kræver pædagogiske tilbud, som forældre og elever vil købe. Skolerne må derfor finde de tilbud og de nicher, som de kan sælge på netop deres skole. Side 10 af 18

11 PR og kommunikation er nøglebegreber i en strategi for markedsføring. Positive artikler i den lokale presse, hjemmesiden, intranettet, foldere, events og åbent-husarrangementer har stor betydning for skolens placering i folks bevidsthed. Den interne kommunikation spiller også en stor rolle. Forældrenes anbefalinger over kaffekopperne og over havehækkene spiller en stor rolle. Gode billeder af skolen i folks hoveder øger muligheden for kontakt med nye forældre, og dermed muligheden for at få en øget markedsandel. For de frie grundskoler kan oprettelse af en børnehave, eller et øget samarbejde med de lokale børnehaver være en vej til kontakt med nye forældre. Brobygningsordninger mellem børnehaverne og skolen kan også være en god ide. Profilering af særlige indsatsområder. Ud over den rent pædagogiske profilering, kan en markant profil på andre områder også være med til at sælge skolen i forældrenes og elevernes bevidsthed. En grøn og energirigtig skole, en skole med en ernæringsrigtig skolebespisning, en skole med et godt arbejds- og undervisningsmiljø, en skole med fokus på elevernes sikkerhed, en skole med gode samarbejdsrelationer til lokalsamfundet og med lokale virksomheder. Der kan gives mange andre gode eksempler. Udvidelse af skoledistriktet er også en mulighed. PR-indsatsen kan udvides til nye geografiske områder. Man kan også udvide skoledistriktet ved at gøre det lettere for eleverne at komme til og fra skole. Man kan arbejde for ændring af de offentlige transportmidler, eller man kan oprette sine egne skolebusruter. Andre indtægter end statstilskud og forældrebetaling. Der er også her muligheder for forbedring af skolens økonomi. Udlejning af lokaler og faciliteter til klubber og andre interesserede, annoncer i skoleblade på hjemmesiden og på skolebussen. Indtægter fra støtteforeninger, der arrangerer events, basarer og indsamlinger af forskellig slags. Mulighederne er mange, hvis man har ideerne. Forældrebetaling skolepenge. Kan vi komme uden om stigninger på forældrebetalingen? Det almindelige prisniveau stiger mere end lønningerne, så netop på forældrebetalingen bliver markedskræfterne følelige. Hvad kan skolen opkræve for den ydelse, skolen giver? De lokale forhold og skolekredsens sociale sammensætning spiller en meget stor rolle. Sociale fripladser og søskendemoderationer kan i nogen grad kompensere for disse forhold, men bliver prisen så høj, at forældre vælger skolen fra af den årsag, så angiver det jo i sig selv et loft for forældrebetalingens størrelse. Der er udfordringer nok for skolerne og for lederne med at udarbejde forslag til skolens bestyrelse. Ovenstående gennemgang er ikke udtømmende og skal kun opfattes som elementer til et idé-katalog. Side 11 af 18

12 Udfordringer for Frie Skolers Ledere Gør det lettere at være leder hedder det i vores motto. Og det tager vi alvorligt i bestyrelsen og i sekretariatet. Rådgivning er derfor et område, som vi har meget fokus på. Rådgivning af medlemmerne i alle ledelsesmæssige sammenhænge er en af vores hjørnestene. Og heldigvis oplever vi da også en øget interesse for at få svar på spørgsmål, og der er et øget antal henvendelser for rådgivning om særlige forhold af ledelsesmæssig art. Helt ekstraordinært (vi håber da ikke, at det skal være en normaltilstand) har der været brug for meget rådgivning omkring hele overenskomstsituationen og lockouten fra Finansministeriet. Bistand i forbindelse med tjenstlige forhold er en anden hjørnesten i foreningens arbejde. Mange af disse sager handler om rådgivning eller bistand i forbindelse med en lønforhandling, og ved de fleste af sagerne opnår man en rimelig løsning. Når det angår andre tjenestelige forhold oplever vi desværre en stigning i antallet af sager, hvor et medlem ønsker bistand. Det kan være i forbindelse med en konflikt med bestyrelsen, eller det kan være i forbindelse med en konflikt med en medarbejder eller en medarbejdergruppe. Det er ikke altid, at sagerne fører til påtaler eller advarsler, men det sker. Når det angår sager om afskedigelse af en leder, har der i tidligere år været et fald i antallet, men for øjeblikket synes antallet af disse oftest ulykkelige sager at være nogenlunde det samme som sidste år, måske med en svag stigning. Krisetider i samfundet giver sig desværre nogle gange udslag i kriser på skolerne og efterfølgende kriser mellem ledere og bestyrelser. I langt de fleste af disse sager ender det med en fratrædelsesaftale med en kompensation til den afskedigede leder. Den dybt tragiske Præstø-ulykke har fyldt meget. Naturligvis i særlig høj grad for de involverede, hvor vi har den dybeste medfølelse. Den har også fyldt meget i medierne, og den har fyldt meget i vores bestyrelse og på vores sekretariat. Jeg behøver ikke her at komme ind på selve ulykken, som alle er bekendt med. Det er naturligt, at der må placeres et ansvar ved en så forfærdelig ulykke. Politiet har anklaget både skolen og forstanderen, og byretten har idømt skolen en bøde og forstanderen en betinget fængselsdom og en fratagelse af retten til at forestå aktiviteter til søs i en tidsbegrænset periode. Vi har forståelse for, at skolen bliver dømt, og skolen har selv accepteret dommen. Men dommen over forstanderen synes vi er forkert. Vi synes også, at dommen er principiel. Det er første gang, en ansat er blevet dømt for et forhold, som han ikke selv er direkte involveret i, og hvor han ikke selv har været til stede. Forstanderen har valgt at anke sagen, og det støtter vi ham i. Vi støtter ham moralsk, og støtter ham Side 12 af 18

13 økonomisk via Frie Skolers Lærerforening med udgifter til advokatbistand. Dommen i byretten siger ikke noget om, hvor grænserne går for en skoles ansvar, en leders ansvar og andre ansattes ansvar. Dette spørgsmål er også principielt, og vi håber på, at en dom fra landsretten kan være med til at afklare disse spørgsmål. Efter- og videreuddannelse, udviklingsprojekter for ledelse, kurser og medlemsmøder er en tredje hjørnesten i Frie Skolers Ledere. Relevante kompetencer er i høj grad med til at gøre det lettere at være leder. Vi har opnået, at lederne på vores skoler har ret til en lederuddannelse på mindst diplomniveau, og vi oplever da også et stigende antal ledere, der tager en sådan lederuddannelse. Her ved OK13 fremsatte vi et krav om finansiering, så endnu flere ledere kunne få mulighed får få en lederuddannelse. Der er aftalt økonomiske midler til kompetenceudvikling administreret af Statens Center for Kompetenceudvikling. Praksis for fordelingen af disse midler er ikke endeligt aftalt. Vi vil i Frie Skolers Ledere arbejde for, at midlerne også kommer vores medlemmer til gode. Vi har i samarbejde med VIA- CLOU i Aarhus udviklet en pædagogisk lederuddannelse, som efterhånden har kørt i mange år. Den bliver opslået igen til næste skoleår. Vi har en ny administrativ lederuddannelse på diplomniveau på vej. Den starter til næste skoleår, og I vil snarest høre mere, når det konkrete kursusprogram ligger klart. Vi håber, at mange af vores medlemmer vil tage godt imod dette tilbud. Vi har sammen med Danmarks Privatskoleforening ansøgt og opnået støtte til et nyt projekt for ledelsesudvikling. Det nye projekt hedder Ledelse mellem Ledelse, mellemledernes ledelsesrum, og det ligger i forlængelse af projektet Ledelse af ledelse, som nu er afsluttet med en bogudgivelse, så resultaterne af udviklingsprojektet kan blive spredt til et større antal ledere og skoler. Vi har en årelang tradition for at holde korte kurser med ledelsesfagligt indhold. Det er kurser med praktisk og konkret indhold, og det er kurser med mere overordnede, teoretiske og inspirerende indhold. Vi udgiver en kursusfolder, og vi lægger opslag om kurserne på vores hjemmeside, så I kan være orienterede og tilmelde jer. I det forløbne år har vi flere medlemsmøder og fyraftensmøder. Der har været møder for nye ledere, møder om pensionsforhold, møder om kravopstilling til overenskomstforhandlingerne, og der har været holdt møder om situationen omkring lockoutvarslet fra Finansministeriet. Til møderne om lockouten var der mødt rigtig mange medlemmer frem. Der var en god debat, og der var mange spørgsmål. Efterfølgende har vi også fået mange henvendelser, og mange af vores medlemmer har været behjælpelige med at ringe rundt og finde svar på de mere specielle spørgsmål, der opstår i en så usædvanlig situation, som vi oplever nu. Vi siger tak for den store aktivitet blandt medlemmerne Vi får løbende nye medlemmer, og derfor har vi planlagt møder for nye ledere fire steder i landet og fordelt over året, så disse ledere har mulighed for at møde foreningen og for at møde andre nye ledere med henblik for en eventuel dannelse af netværk. Side 13 af 18

14 Vi har også planlagt et projekt for ledige medlemmer, bl.a. med rådgivning om muligheder og rettigheder i forbindelse med en afsked. Vi vil endvidere rådgive og henvise til uddannelsesforløb med relevans for de ledige. Og endelig vil vi arrangere vores egne møder/kurser for ledige medlemmer. En fjerde hjørnesten i foreningens arbejde er netværk og mentorordninger, hvor vi meget gerne vil være fødselshjælpere. Mange af vores medlemmer er en del af et netværk med andre leder. Det anser vi for at være særdeles vigtigt, for jobbet som leder kan ellers blive meget ensomt. Deltagelse i et netværk er også med til at gøre det lettere at være leder, og derfor opfordrer vi meget kraftigt til at danne netværk og til at optage nye ledere i allerede etablerede netværk. Vi har etableret en ordning, hvor ledere, både nye ledere og erfarne ledere, kan få en erfaren leder som mentor. Der er ikke så mange, der har benyttet sig af ordningen, men den står stadig ved magt, og man kan læse mere om den på vores hjemmeside og i vores folder om mentorer, og man kan tilmelde sig ved henvendelse til vores sekretariat. Kommunikation Hvis ingen kender os, kan vi ikke udrette noget. Kommunikation er derfor absolut nødvendig, hvis vi skal løse opgaven at gøre det lettere at være leder. På vores hjemmeside skal man kunne finde praktiske oplysninger og henvisninger og links til skoleadministration, lovgivning, overenskomster osv., så brugerne hurtigt kan finde de oplysninger, som de har behov for. Endvidere skal man kunne downloade de skemaer og de formularer, som der er brug for. Brugeren skal også kunne se opslag på kurser og arrangementer, og man skal kunne tilmelde sig og betale via hjemmesiden. Foreningens holdninger skal også komme til udtryk på hjemmesiden ved artikler og meningstilkendegivelser. Det forsøger vi på at gøre, men den hjemmeside, vi har i øjeblikket, er ikke optimal i sin opbygning, og derfor arbejder vi på, at få den forbedret. Vi har også en Face book-side. Gå ind på og skriv Frie Skolers Ledere i søgefeltet. På Face book siden lægger vi i princippet de samme ting ud, som vi lægger på hjemmesiden. Herudover lægger vi forskellige artikler og debatindlæg op evt. med link til vores egen hjemmeside eller til andre relevante websteder. På Face book er det muligt at skrive kommentarer og komme med meningsytringer. Efter vi startede Face book-siden har den udviklet sig mere og mere, og den er efterhånden pænt besøgt. Der er uger, hvor der over personer, der har set vores indlæg på siden, og mere end 100 der har delt vores opslag med andre. Side 14 af 18

15 Det er mest de lidt mere kringlede indslag, der bliver sendt massivt rundt blandt ipads og Smartphones, men det er også i orden, for det er jo alt sammen med til at gøre navnet Frie Skolers Ledere kendt i en bredere kreds. Vi udsender elektroniske nyhedsbreve i den udstrækning, vi finder det nødvendigt og hensigtsmæssigt. Vi skal i den forbindelse venligst bede om, at vi hele tiden har jeres aktuelle -adresser. Når I skifter, så giv os venligst besked. Foldere og brochurer. Vi udgiver forskellige tryksager. En generel brochure om Frie Skolers Ledere, foldere om ledernes løn til henholdsvis lederne og til skolernes bestyrelser. Vi udgiver en folder om vores kursusprogram, og endelig udgiver vi foldere om konkrete emner eksempelvis om vores mentorordning. Nye foldere og vejledninger på vej. Vi arbejder hele tiden på at gøre vores medlemsservice bedre. I forbindelse med den tragiske ulykke på Præstø Fjord blev der for alvor sat fokus på sikkerhed for elever og personale ved aktiviteter, der kan indebære en risiko. Vi arbejder derfor i øjeblikket på at indhente og videreformidle eksemplariske regler og procedurer for den slags aktiviteter. Vi skal derfor venligst opfordre til, at vores medlemmer og andre interesserede indsender deres sikkerhedsregler og deres procedurer for, hvordan man sikrer, at reglerne også overholdes. Når vi i løbet af foråret og sommeren forhåbentlig har fået tilstrækkeligt materiale ad denne vej, så vil vi systematisere eksemplerne og lægge dem på hjemmesiden. Vi vil endvidere udgive en brochure med generelle betragtninger, med bestemmelser om ansvar, med eksempler på sikkerhedsregler og procedurer og med henvisninger til relevante hjemmesider. Sekretariatet Vores sekretariat har nu været i funktion i godt og vel et års tid. Vi har været to fuldtidsansatte hhv. en sekretariatsleder og en lederkonsulent og en 40 % frikøbt formand. Herudover har vi en aftale med Frie Skolers Lærerforening om, at vi kan bruge nogle af deres specialkonsulenter, og desuden tilkøber vi sekretærbistand og bogførings- og bogholderibistand. Vi har hurtigt fundet et god måde at samarbejde på, og i det daglige fungerer det rigtigt godt. Vores Sekretariatsleder gik på barselsorlov i september, og vi ansatte en ny juridisk konsulent som vikar. Også dette samarbejde fungerer rigtig godt. Samarbejde På sekretariater i Aarhus har vi et meget fint samarbejde med Frie Skolers Lærerforenings sekretariat. Der er samarbejde på mange niveauer fra telefonomstilling til konsulentrådgivning på specielle områder. På det politiske plan har vi et samarbejde på formandsniveau, hvor vores formand er medlem af lærerforeningens hovedbestyrelse, og hvor vores formand har et politisk samarbejde med formand og Side 15 af 18

16 næstformand i lærerforeningen. I begge politiske fora er der udveksling af synspunkter. Samarbejdet er præget af gensidig respekt, og det fungerer både på det formelle og det uformelle plan. Tonen er god, og der er også plads til socialt samvær imellem de mere formelle møder. LC-LederForum danner rammen om vores samarbejde med andre lederorganisationer på underviserområdet. Det er omkring overenskomstforhandlingerne, at samarbejdet i LC-LederForum fylder mest, men der arrangeres også fælles møder og konferencer med relevans for skoleledelse. Nordisk Lederforbund. Vi er blevet medlem af et nordisk forbund af skolelederorganisationer, og i den forbindelse har formanden og næstformanden deltaget i et møde i Island. Det var et givende møde, særligt var informationerne om Islands nye ambitiøse skolesystem spændende og særligt interessante set i forhold til Islands økonomiske situation med eftervirkningerne af store de bankkrak i landet. FTF-lederudvalg. Vi har haft en plads i FTF s lederudvalg og som delegeret i FTF s kongres. På denne kongres i efteråret blev det vedtaget, at der skal arbejdes med en tværgående ledersøjle i FTF-regi. Dette arbejde sættes i gang allerede i denne måned, hvor det første af en række konferencer sættes i værk. Vi synes dette arbejde er interessant for lederne på FTF s område og dermed også for os i Frie Skolers Ledere. Andre samarbejdspartnere Gennem en LC-udpegning har vores formand haft en plads i CLOPU, der fordeler midler til kompetenceudvikling administreret af Statens Center for Kompetenceudvikling. Udpegningen førte også til en plads i Undervisningsministeriets DialogForum. Det har været spændende opgaver, som har været med til at tilføre vores sektor midler til kompetenceudvikling. Vores formand er også blevet inviteret til at indgå i et rådgivende udvalg under Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere SFI) om Ledelse, læring og trivsel i skolen. Dette arbejde har også været spændende og givende for forståelsen af skoleledelsens betydning for indlæring og trivsel i skolen. Der er foreløbig udgivet to rapporter, som begge kan downloades på vores hjemmeside. En tredje rapport er på vej her i foråret. Vores samarbejde med skoleforeningerne foregår mest på sekretariatsniveau, hvor mange ting bliver afklaret, oftest via telefonen. Bestyrelsen ser gerne et samarbejde også på det politiske niveau, og vil arbejde videre med dette i det kommende år. Tak Til slut skal jeg sige tak til foreningens 900 medlemmer. Bestyrelsen tager det stigende medlemstal som udtryk for opbakning til Frie Skolers Ledere og til de resultater, der er opnået. Jeg skal også sige tak for et godt samarbejde med Frie Skolers Lærerforening, formand Uffe Rostrup og næstformand Monica Lendal Jørgensen. Vi er ikke enige om alting, men der er en gensidig forståelse og respekt for synspunkterne, og der er en god kemi imellem os, og det fremmer i høj grad samarbejdet. En tak også til de øvrige medlemmer af FSL s hovedbestyrelse. Også her er samarbejdet præget af gensidig respekt og af en god stemning. Side 16 af 18

17 Jeg skal også takke sekretariatet i Frie Skolers Lærerforening for at have taget godt imod os som en del af huset på Ravnsøvej i Risskov. Tak for et godt samarbejde i det daglige. En tak også til magasinet Frie Skoler og til Hornstrup Kursuscenter for altid velvillig behandling. Tak også til vores samarbejdspartnere i FTF, LC og ikke mindst i LC-LederForum. Tak til formanden for Skolelederforeningen Anders Balle og til formanden for Uddannelseslederne Steen Devantier. Jeg skal udtrykke en særlig tak til medarbejderne i vores eget sekretariat. Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer om opbygningen af sekretariatet. Tak til Kristina Dalgaard-Juul, Bjarne Y. Jørgensen og Alex Sjørslev. I har med stort engagement ydet en stor indsats for foreningen generelt og for rådgivning og bistand til medlemmer i særdeleshed. Tak også til vores seniorkonsulenter Bjarne Fredsgaard og Ryan Pristed. Ryan stoppede sidste sommer, men Bjarne Fredsgaaard fortsætter som tovholder på projektet Ledelse mellem Ledelse. En stor tak til sekretariatet. Tak også til den øvrige bestyrelse for et godt samarbejde og en stor arbejdsindsats. Jeg genopstiller ikke som formand. En ny bestyrelse med de nuværende bestyrelsesmedlemmer plus to nye medlemmer tager over og vil fortsætte arbejdet for Frie Skolers Ledere. Næstformanden Rud Nielsen vil et under et senere punkt på generalforsamlingen redegøre for tankerne om bestyrelsens struktur til at sikre det fremadrettede arbejde. Det er for mig selv den sidste generalforsamling, jeg deltager i som formand, og i den forbindelse vil jeg gerne sige tak for den tillid, medlemmerne har givet mig igennem de efterhånden mange år. Arbejdet som formand har været spændende, interessant og tillige en berigelse for mig. Alting har en udløbsdato, og derfor siger jeg nu tak for alle årene. Tak for tilliden, tak for opbakningen og endelig tak for rigtig mange gode og rigtig hyggelige timer også i mere sociale sammenhænge. Tak Side 17 af 18

18 Mogens Lorentzen (Formand - fri grundskole) Rud Nielsen (Næstformand - efterskole ) Anne-Katrine Nielsen (Trine) (Lilleskole) Brian Bastiansen Charlotte Toft Frank Andersen Frededrik Christensen Jeppe Møller Tobberup Poul Roed Volker Kracht (Efterskole) (Efterskole) (Efterskole) (Kristen Friskole) (Privatskole) (efterskole) (Deutscher Schul- und Sprachverein) Side 18 af 18