Nanna Ferslev (NAF), tlf , 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Transkript

1 Dagsorden Mødedato: Onsdag den 23. maj 2012 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 41 Sorø Havestuen Journalnummer: Deltagere: Mødesekretær: Bestyrelsen Nanna Ferslev (NAF), tlf , Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering Valg af medlem til forretningsudvalget Godkendelse af koncernstrategi Orientering om regnskab for 1. kvartal Godkendelse af nyt koncept for uddannelsesudvalgene i UCSJ Orientering om studentertilfredshedsundersøgelse Drøftelse af udviklingskontraktafrapportering vedr. opfyldelse af mål for Afrapportering af rektors resultatlønskontrakt 2011 til orientering Godkendelse af den overordnede ramme for rektors resultatlønskontrakt Beslutning om bestyrelsesmøder i Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet Drøftelse af punkter til de to næste bestyrelsesmøder Eventuelt /20

2 1. Godkendelse af dagsorden 1.1 Sagsfremstilling 1.2 Indstilling Rektor indstiller, at dagsordenen godkendes. 1.3 Økonomi 1.4 Proces 1.5 Kommunikation 1.6 Bilag 2/20

3 2. Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering 2.1 Sagsfremstilling Nyhedsbrev for april-maj måned udgør rektors meddelelser (bilag 1). Referat af forretningsudvalgsmødet den 13. marts fremgår af bilag 2 (eftersendes). Hans Stige orienterer om møde i bestyrelsesforeningen. 2.2 Indstilling Til orientering 2.3 Økonomi 2.4 Proces 2.5 Kommunikation 2.6 Bilag Bilag 2.1 Bilag 2.2 Nyhedsbrev Referat af forretningsudvalgsmødet den 9. maj 2012 (eftersendes) 3/20

4 3. Valg af medlem til forretningsudvalget 3.1 Sagsfremstilling Pt. består forretningsudvalget af Hans Stige, Knud Henning Andersen, Maj-Britt Pedersen, Inger Jensen og Per B. Christensen. Per B. Christensen ønsker af tidsmæssige grunde at blive frigjort for hans forpligtelser i forretningsudvalget, da han er blevet udpeget af Morten Østergaard til ny formand for Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsuddannelser for en 4-årig periode. I henhold til forretningsordenen består forretningsudvalget af fem medlemmer. Forretningsudvalget sammensættes af formand, næstformand, en medarbejderrepræsentant og yderligere to medlemmer. Forretningsudvalgets opgave er at forberede bestyrelsens møder. 3.2 Indstilling Forretningsudvalget foreslår, at Henrik Stapelfeldt indgår i forretningsudvalget i stedet for Per B. Christensen. 3.3 Økonomi Medlemmer af forretningsudvalget får udbetalt det samme honorar som øvrige bestyrelsesmedlemmer. Der differentieres alene mellem formand, næstformand og øvrige bestyrelsesmedlemmer. 3.4 Proces 3.5 Kommunikation 3.6 Bilag 4/20

5 4. Godkendelse af koncernstrategi Sagsfremstilling Vi benytter betegnelsen koncernstrategi for at understrege, at strategien er den overordnede ramme, som man på UCSJ s uddannelser og i UCSJ s afdelinger skal udfylde. Koncernstrategien tager sit afsæt i mission og vision for UCSJ, som er vedtaget af bestyrelsen i februar Indholdet er bygget op om de seks strategielementer, som har været til debat rundt i hele organisationen. Bestyrelsen blev i nyhedsbrevet for februar/marts 2012 orienteret om processen og de input som indgik til strategien i denne proces. Bilag 3 er en kort opsamling på inputs fra interne interessenter baseret på inputs fra de blogs, surveys og dialogmøder, der har været afviklet blandt medarbejdere og studerende i forbindelse med strategiprocessen. Disse input har indgået i strategiovervejelserne Og strategiformuleringen på forskellig vis. Elementerne, som hidtil har været benævnt strategielementer, benævnes fokusområdet i koncernstrategien. Fokusområderne er bærende i koncernstrategien. Koncernstrategien indeholder ikke alle områder eller afspejler al vores fælles stræben, men forholder sig til det, der er udvalgt for den kommende periode. Koncernstrategien er i sin form og indhold præcist og tæt formuleret. Målet er at de mange ord og perspektiver for praktisk udmøntning af koncernstrategiens intentioner, skal ske i implementeringen, hvor ledelseslaget og medarbejdere involveres. Implementeringen er det arbejde, som vil danne grundlaget for en succesfuld gennemførelse af koncernstrategien. 4.2 Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen godkender UCSJ s koncernstrategi , som fremgår af bilag Økonomi Der er i budget 2012 afsat en strategisk pulje til nye initiativer samt imødegåelse af dele af eventuelle statslige stramninger i 2012 på sammenlagt 4,0 mio.kr. 4.4 Proces Bestyrelsen vil blive orienteret om implementering af strategien gennem nyhedsbrevene. 4.5 Kommunikation Bestyrelsen udsender pressemeddelelse. Rektor orienterer medarbejdere og studerende om bestyrelsens godkendelse af strategien. 5/20

6 4.6 Bilag Bilag 4.1 Udkast til UCSJ s koncernstrategi Bilag 4.2 Oversigt over implementeringsprocessen 6/20

7 5. Orientering om regnskab for 1. kvartal Sagsfremstilling Regnskab for 1. kvartal er udarbejdet i forhold til den gamle organisation. Efter 1. kvartalsregnskabs afrapportering sker en ombrydning og omstrukturering af budgettet, der understøtter og afspejler den nye organisationsplan. Fremover vil uddannelsernes budgetter og ressourceforbrug dermed blive transparente. Der vil i den kommende overgangsperiode eksistere en midlertidig ansvarskontoplan, som i juni måned vil blive tilpasset den fremadrettet nye organisatoriske opbygning. Forecastet forventes at foreligge medio juni. 5.2 Indstilling Til orientering 5.3 Økonomi 5.4 Proces 5.5 Kommunikation 5.6 Bilag Bilag 5.1. kvartal regnskab 7/20

8 6. Godkendelse af nyt koncept for uddannelsesudvalgene i UCSJ 6.1 Sagsfremstilling Regeringens redegørelse om større sammenhæng i uddannelsessystemet lægger blandt andet op til at et nyt, fælles akkrediteringssystem skal sikre en tæt kobling mellem institutionernes daglige kvalitetssikringsarbejde og den eksterne kvalitetssikring. Uddannelsesudvalgene har en betydelig rolle i forhold til kvalitetssikringen af UCSJ s uddannelser, hvad angår indhold, profil, kvalitet og relevans. UCSJ ønsker fremadrettet at styrke og synliggøre uddannelsesudvalgene rolle i forhold til kvalitetssikringen af uddannelsen bl.a. gennem en systematisk opfølgning og dokumentation af udvalgenes rådgivning. Regeringens redegørelse lægger endvidere op til at uddannelserne i højere grad skal reflektere arbejdsmarkedets behov. For at sikre aftagerne så meget indflydelse som muligt ønsker UCSJ at styrke inddragelsen af aftagerne i uddannelsesudvalget. Aftagerne er centrale samarbejdspartnere for UCSJ, og det er vigtigt for uddannelserne, at deres synspunkter inddrages i drøftelsen af aftagerrelevante problemstillinger. På baggrund heraf og i lyset af en ny organisation lægges der derfor op til en ny struktur for UCSj s uddannelsesudvalg der tager udgangspunkt i et ønske om: 1. At styrke og synliggøre uddannelsesudvalgenes rolle i forbindelse med kvalitetssikringen af UCSJ s uddannelser 2. At styrke inddragelsen af aftagerne i uddannelsesudvalgets arbejde 3. At sikre en systematisk opfølgning på arbejdet i uddannelsesudvalgene 4. At optimere driften af uddannelsesudvalget således at både udvalgsmedlemmer og UCSJ får størst muligt fagligt udbytte ud af møderne. Forslag til ny struktur fremgår af bilag 1. Oplægget er justeret ift. input fra uddannelsesudvalgenes formænd. 6.2 Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen godkender konceptet 6.3 Økonomi Proces Konceptet implementeres pr. 1. september 2012, hvor også den nye organisation forventes at være på plads. Der afholdes ekstraordinære uddannelsesudvalgsmøder for hhv. socialrådgiver, lærer og pædagoguddannelsen inden konceptets implementering. 8/20

9 6.5 Kommunikation Når bestyrelsen har besluttet konceptet orienteres uddannelsesudvalgene om det nye koncept. 6.6 Bilag Bilag 6.1 Oplæg til nyt koncept for uddannelsesudvalgene i UCSJ 9/20

10 7. Orientering om studentertilfredshedsundersøgelse Sagsfremstilling Studentertilfredshedsundersøgelsen har været gennemført 2009, 2010 og 2011 og gennemføres på alle udbudssteder i UCSJ ud fra konsulentvirksomheden Ennovas koncept. Studentertilfredshedskonceptet er benyttet af hovedparten af UC erne og på den baggrund udarbejdes benchmark rapporter på institutions og uddannelsesniveau. Studentertilfredshedsundersøgelsen 2011 er gennemført med en svarprocent på 46 pct. (1.782 besvarelser ud af mulige). Studentertilfredshedsundersøgelsen belyser studieglæde, udbytte og loyalitet for de studerende og viser, hvor man mest effektivt kan sætte ind med udviklingsarbejdet. For UCSJ s vedkommende giver det størst effekt at sætte fokus på indsatser, der relaterer sig til områderne undervisning samt ledelse og organisering. Studentertilfredshedsundersøgelsens resultater har været drøftet på dialogmøde den 25. april 2012 med formændene for uddannelsesudvalgene, bestyrelsesformanden og direktion. Institutionsrapporten fremgår af bilag 1. Direktionen er meget fokuseret på at få etableret et stærkt og sammenhængende kvalitetssikringssystem som matcher de krav en kommende institutionsakkreditering vil stille til UCSJ. Direktionen har derfor besluttet et nyt undersøgelsesdesign for studentertilfredshedsundersøgelsen indeholdende følgende elementer. 1. At studentertilfredshedsundersøgelsen i sin kvantitative form gennemføres hvert 2. år med henblik på at skabe bedre rammer for en systematisk opfølgning og evaluering af indsatser. 2. At undersøgelsen suppleres med efterfølgende fokusgruppeinterviews med at antal studerende med henblik på at kvalificere de uddannelsesspecifikke resultater af undersøgelsen. 3. At der på baggrund heraf igangsættes et antal indsatser på både institutions- og uddannelsesspecifikt niveau som koordineres ift. opfølgningen på andre undersøgelser og kvalitetsudviklingskonceptet. To-årscyklussen skal sikre tid til at tiltag og dets forventede effekter når at forankre sig i organisationen, før der igen måles på studentertilfredshed. Desuden sikres mulighed for inddragelse af relevante interessenter som studerende, undervisere og uddannelsesudvalg. Allerede fra i år ønskes det nye koncept anvendt. Der skal derfor gennemføres en kvalitativ opfølgning på undersøgelsen inden de uddannelsesspecifikke indsatser endelig besluttes. På institutionsniveau har direktionen besluttet følgende indsatsområder: Datagrundlaget for studentertilfredshedsundersøgelsen styrkes via en forøgelse af svarprocenten på den kvantitative del af undersøgelsen samt ved gennemførelse af en kvalitativ uddannelsesspecifik opfølgning. 10/20

11 Forventningsafstemning med de studerende gennem beskrivelser af uddannelserne ved hjælp af studieaktivitetsmodellen. De studerende skal vide, hvilken arbejdsindsats som forventes af dem i forhold forberedelse, undervisning, efterbehandling, praktik/klinik og eksamen. Beskrivelserne offentliggøres på hjemmesiden. Synliggørelse og styrkelse af den systematiske evaluering af undervisning, praktik og klinik. Dette indsatsområde skal indarbejdes som en del af et nyt koncept for et kvalitetssikringssystem. Bedre digital understøttelse af kommunikationen mellem uddannelserne og de studerende ved hjælp af implementering af nyt digitalt skemalægningssystem. 7.2 Indstilling Til orientering 7.3 Økonomi 7.4 Proces 7.5 Kommunikation 7.6 Bilag Bilag 7.1 Studentertilfredshedsundersøgelse 2011 institutionsrapport 11/20

12 8. Drøftelse af udviklingskontraktafrapportering vedr. opfyldelse af mål for Sagsfremstilling 25. april fremsendte UCSJ den årlige udviklingskontraktafrapportering til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Afrapporteringen viser i hvilket omfang UCSJ har nået de mål (milepæle) i 2011, der er fastlagt i udviklingskontrakten. Afrapporteringen fremgår af bilag 1. Af de i alt 21 indikatorer i udviklingskontrakten er 2011-milepælen helt eller stort set opfyldt i 15 tilfælde. 6 milepæle er delvis opfyldt, medens tallet for ikke-opfyldte milepæle er 0. UCSJ har for 2011 sat sig ambitiøse målsætninger i udviklingskontrakten. En stor del af milepælene er nået eller stort set nået, medens andre fortsat er indsatsområder. Her udtrækkes enkelte af de vigtige milepæle som eksempler på målopfyldelsen i 2011: A) Beskæftigelse. Andelen af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse er faldet fra 90 % i 2010 til 88 % i Beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik er altid godt 1 år forsinkede i forhold de aktuelle forhold på arbejdsmarkedet, hvorfor en yderligere tilbagegang kan ventes i 2012, hvor den økonomiske krise vil slå klarere igennem i opgørelsen. B) Frafald. Andelen af nyoptagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår er faldet fra 81 % i 2010 til 78,4 %. Dette kan bl.a. skyldes at en bredere udsnit af ungdomsårgangene søger ind på UCSJ s uddannelser, men under alle omstændigheder viser frafaldstallene, at der er en udfordring, som der skal arbejdes med på en række uddannelser. C) Studerendes IT-tilfredshed. De seneste års investeringer i IT-udstyr og understøttelse slår meget positivt igennem i de studerendes vurdering af omfang og kvalitet i uddannelsernes anvendelse af IT. Her er tilfredshedsgraden steget fra 56 i 2010 til 62 i Dette skal også sammenholdes med at den tilsvarende vurdering kun var 51 i D) Eksterne forsknings- og udviklingsmidler. Der er en glædelig udvikling i omfang af ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter, hvor UCSJ via en række betydelige eksterne bevillinger har rykket sig fra 6,4 mio. kr. (13,9 % af alle af UCSJ s samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter) i 2010 til 9 mio. kr. (18,8 %) i Denne tendens ventes at fortsætte i E) Undervisernes arbejdstid. I udviklingskontrakten opgøres andelen af samlede underviserårsværk anvendt på Undervisning, Aktiviteter knyttet til undervisning, Øvrige aktiviteter samt Forsknings- og udviklingsaktiviteter. Grundlæggende er der ikke store ændringer fra 2010 til 2011, dog mærkes en øget vægt på forskning og udvik- 12/20

13 ling samt på UCSJ Læring (indgår i aktiviteter knyttet til undervisning ). Undervisningsandelen går fra 36,3 til 35,2 %, Aktiviteter knyttet til undervisning fra 47,0 til 48,0 %, Øvrige aktiviteter fra 9,2 til 7,9 %, samt Forsknings- og udviklingsaktiviteter fra 7,5 til 8,9 %. 8.2 Indstilling Til drøftelse 8.3 Økonomi 8.4 Proces Ministeriets tilbagemelding og en mulig forhandling om afrapporteringen afventes. Når dette forløb er afsluttet vil afrapporteringen blive offentliggjort. 8.5 Kommunikation 8.6 Bilag Bilag 8.1 Afrapportering på udviklingskontrakten 13/20

14 9. Afrapportering af rektors resultatlønskontrakt 2011 til orientering 9.1 Sagsfremstilling På bestyrelsesmødet i december bemyndigede bestyrelsen formandsskabet til at forhandle afrapporteringen af rektors resultatlønskontrakt Som det fremgår af afrapporteringen i bilag 1 har rektor opfyldt en opfyldelse på 97 pct. Alle milepæle blev opnået bortset fra milepælen om at der skulle gennemføres aktiviteter knyttet til UCSJ læring på alle uddannelser på alle lokationer i efteråret Hovedparten af uddannelserne har i løbet af 2011 eksperimenteret med digitale ressourcer. Socialrådgiveruddannelsen har som eneste uddannelse stået udenfor grundet arbejde med implementering af ny studieordning. Leisure Management indgår ikke. 9.2 Indstilling Til orientering 9.3 Økonomi 9.4 Proces 9.5 Kommunikation Afrapporteringen offentliggøres på hjemmesiden. 9.6 Bilag Bilag 9.1 Afrapportering af rektors resultatlønskontrakt 14/20

15 10. Godkendelse af den overordnede ramme for rektors resultatlønskontrakt Sagsfremstilling Som bestyrelsen tidligere er orienteret om har vi i en længere periode af afventet en udmelding fra ministeriet om resultatløn. Nu er vi halvt henne i året og kan derfor ikke længere vente. Den seneste udmelding fik vi i efteråret 2011, hvor UVM på grund af udskrivelse af valg til Folketinget fastsatte midlertidige retningslinjer for brugen af resultatlønskontrakter Nedenfor er nævnt de retningslinjer som har betydning for UCSJ: Retningslinjer for brugen af resultatlønskontrakter blev udsendt 18. juni Disse er fortsat udgangspunktet, men med visse ændringer. I december 2010 ændredes retningslinjerne på flere punkter, som følge af kendelse i voldgiftssagen angående Undervisningsministeriets retningslinjer for brugen af resultatlønskontrakter (FV ), afsagt i oktober Med nærværende meddelelse foretages yderligere ændringer. Bestyrelsen har mulighed for at lade kontraktsindgåelse afvente ministeriets nye retningslinjer. En kontrakt vil kunne indgås pr. 1. januar Kontrakten kan vare 7, 12 eller 19 måneder. Ved 19 måneders varighed skal kontrakten indeholde en afrapportering undervejs med tilhørende udbetaling. I UCSJ har rektors resultatlønskontrakt de seneste år haft en tæt sammenhæng til udviklingskontrakten. Vi kender endnu ikke de konkrete resultatkrav for den næste udviklingskontrakt, men Morten Østergaard har udmeldt, at UC ernes udviklingskontrakter vil blive bygget op om de samme fire overordnede mål som for universiteternes vedkommende: 1. Bedre kvalitet 2. Bedre sammenhæng 3. Hurtigere færdiggørelse 4. Øget innovationskapacitet Disse fire overordnede mål bliver ens for alle. Derudover forventes hvert enkelt UC at kunne vælge selvvalgte mål Indstilling Rektor indstiller, at rektors resultatlønskontrakt 2012 bygges op om følgende resultatkrav: Bedre kvalitet Bedre sammenhæng Hurtigere færdiggørelse Øget innovationskapacitet. 15/20

16 En klar strategi for UCSJ En handlekraftig organisation Økonomisk effektivisering Rektor indstiller, at formandsskabet bemyndiges til at indgå resultatlønskontrakten med rektor Økonomi Den maksimale ramme for rektors resultatløn er kr. (aktuelt niveau) Proces 10.5 Kommunikation Rektors resultatlønskontrakt offentliggøres på hjemmesiden. Øvrige direktionsmedlemmers resultatlønskontrakter offentliggøres også på hjemmesiden Bilag 16/20

17 11. Beslutning om bestyrelsesmøder i Sagsfremstilling Det foreslås, at der afholdes følgende møder i 2013: - Bestyrelsesmøde ultimo marts Bestyrelsesmøde ultimo maj Bestyrelsesmøde ultimo september Bestyrelsesmøde ultimo december Bestyrelsesseminar (heldags uden overnatning) i februar Bestyrelsesseminar (kl ) primo november Indstilling Rektor indstiller, at der i 2013 afholdes fire ordinære møder og to seminarer som i Økonomi 11.4 Proces De konkrete datoer fastlægges efter en doodleafstemning, hvorefter forretningsudvalgsmøderne fastlægges Kommunikation 11.6 Bilag 17/20

18 12. Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet 12.1 Sagsfremstilling 12.2 Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen udsender pressemeddelelse om koncernstrategi Økonomi 12.4 Proces 12.5 Kommunikation 12.6 Bilag 18/20

19 13. Drøftelse af punkter til de to næste bestyrelsesmøder 13.1 Sagsfremstilling Emner til bestyrelsesmødet den 28. september: Drøftelse af bestyrelsens arbejde Drøftelse af benchmark af UC ernes udgiftsfordeling 2011 Drøftelse af STÅ strategi Orientering om halvårsregnskab og revideret forecast Orientering om optagstal Emner til bestyrelsesmødet den 12. december: Godkendelse af budget 2013 Drøftelse af CFU s kernekompetence Orientering om frafaldsrapport (kvantitativ undersøgelse) Orientering om aktiviteter i kommunerne 13.2 Indstilling Til drøftelse 13.3 Økonomi 13.4 Proces 13.5 Kommunikation 13.6 Bilag 19/20

20 14. Eventuelt 14.1 Sagsfremstilling 14.2 Indstilling 14.3 Økonomi 14.4 Proces 14.5 Kommunikation 14.6 Bilag 20/20

21 Nyhedsbrev til bestyrelsen april/maj 2012 I øjeblikket er jeg meget optaget af pædagoguddannelsen. Det er vores største uddannelse (ca. 1/3 af de studerende på de ordinære uddannelser er på pædagoguddannelsen) og den har i den sidste tid været under massivt pres i medierne samtidig med at vi står midt i en akkreditering af uddannelsen. Mere om dette længere nede. 1. Det nye akkrediteringssystem Som jeg tidligere har orienteret om forventes det, at lovforslaget om et nyt sammenhængende akkrediteringssystem for de videregående uddannelser fremsættes til efteråret. Forslaget vil indebære, at institutionsakkreditering bliver det fremtidige bærende princip i akkrediteringssystemet, og at den nuværende uddannelsesakkreditering udfases. En overgang til institutionsakkreditering vil betyde, at ansvaret for sikringen af den enkelte uddannelses relevans og kvalitet placeres mere entydigt hos den udbydende uddannelsesinstitution. Der er lagt op til at overgangen til institutionsakkreditering vil blive suppleret med en prækvalificering af nye uddannelser og udbud, som danner grundlag for uddannelsesministerens afgørelse om, hvorvidt institutionen kan oprette en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud. 2. Akkreditering af uddannelser Akkrediteringspanelbesøget på bioanalytikeruddannelsen den 18. april gik godt. Vi afventer nu akkrediteringsrapporten, som vi forventer vil indeholde en indstilling om positiv akkreditering. På pædagoguddannelsen er arbejdet med at samle dokumentation og udarbejde redegørelser i fuld gang, da der er afleveringsfrist til september. Der vil blive indsendt tre redegørelser fra UCSJ: En for hvert udbud af pædagoguddannelsen (idet Nykøbing og Vordingborg tæller som ét udbud). Primo juni indsendes akkrediteringsansøgning til EVA om professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration. UCSJ søger om at måtte udbyde uddannelsen fra 2013 i Næstved. 3. Pædagoguddannelsen Både pædagogerne og pædagoguddannelsen har på det seneste været genstand for megen debat i medierne. Debatten har især været fokuseret omkring uddannelsens kvalitet og timetal. Mikkel Vedby Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet, betegner det i en kommentar i Berlingske som professionsmobning. Det betyder i midlertidig ikke, at vi ikke skal tage debatten seriøst. Tværtimod skal vi indgå i debatten på et oplyst grundlag og holde os for øje, at vi ikke kommer til at ophøje fordomme til sandhed. Heldigvis er det sådan, at pædagoguddannelsen i øjeblikket bliver gået efter i sømmene på flere fronter. Akkrediteringen er i fuld gang, og der arbejdes med den hele sommeren igennem, da redegørelsen inkl. bilag skal indsendes til EVA 3. september Følgegruppen for pædagoguddannelsen har netop offentliggjort dens anbefalinger. Følgegruppens anbefalinger tager afsæt i Rambølls evaluering af uddannelsen og er forslag til, hvordan en styrkelse af pædagoguddannelsen bedst sikres. I regi af rektorkollegiets 1

22 uddannelsespolitiske udvalg er der ligeledes nedsat en arbejdsgruppe, som i samarbejde med ledernetværket skal medvirke til at kvalificere følgegruppens anbefalinger. Endelig har rektorkollegiet besluttet, at alle UC ere skal beskrive pædagoguddannelsen i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen. Flere UC ere har valgt at beskrive alle uddannelser UCSJ inklusiv. Vi gør det for at øge gennemsigtigheden omkring studieaktiviteterne på vores uddannelser, herunder styrke forventningsafstemningen med de studerende i forhold til, hvilke krav der stilles til deres arbejdsindsats i et givet modul/fag, som også efterspørges af følgegruppen. Samtidig er det en måde at brede studieaktiviteter ud til at være mere end konfrontationstimer. Særligt i forhold til pædagoguddannelsen er jeg opmærksom på, at disse beskrivelser kan afstedkomme flere drøftelser omkring uddannelsens sammensætning, progression mv. Men det er relevante drøftelser, som vi kan inddrage, når vi nu skal i gang med at drøfte justeringer af pædagoguddannelsen. En proces som jeg ser frem til, og som i høj grad fremadrettet vil blive tegnet af uddannelsesdirektør Hanne Fischer i samarbejde med en ny uddannelseschef. Stillingen er pt. opslået og forventes besat senest 1. september Nedenstående får I lidt fakta omkring følgegruppens anbefalinger: Hovedbudskaberne er: Deregulering og kompetenceprofil/mål (i lighed med regeringens oplæg til læreruddannelsen) Faglig fordybelse og bedre rammevilkår - mere undervisning og bedre forventningsafstemning Revision af praktik - afskaffelse af lønnet praktik Øget specialisering Ændring af linjefagene færre mål og faglige elementer En mere fleksibel uddannelse mod en modulisering af uddannelsen Fortsat styrkelse af uddannelsens vidensgrundlag Jeg ser mange spændende perspektiver i anbefalingerne, som også falder godt i tråd med regeringens udspil omkring læreruddannelsen. Også for pædagoguddannelsen bevæger vi os mod en højere grad af deregulering og modulisering af uddannelsen. Endelig har jeg noteret mig, at følgegruppen anbefaler at den aflønnede praktik afskaffes, hvilket bl.a. kan være med til at afhjælpe uddannelsens udfordringer med at skaffe praktikpladser. Der er således nogle meget spændende drøftelser foran os både internt i UCSJ og eksternt i andre fora. Morten Østergaard har på årsmødet for professionshøjskolerne tilkendegivet, at der ikke vil komme en reform af pædagoguddannelsen, men at det er professionshøjskolernes ansvar at øge kvaliteten af uddannelsen. 4. Status for ny læreruddannelse Ultimo april offentliggjorde regeringen sit udspil til en ny læreruddannelse, som der har været skrevet noget om i medierne Det er planen, at forligspartierne skal blive enige inden sommer. Udspillet giver professionshøjskolerne nye frihedsgrader mod at sektoren kollektivt garanterer et udbud af alle fag, der gavner hele landet. Vi får dermed mulighed for at tilrettelægge 2

23 særlige uddannelsesprofiler/fagpakker med henblik på at øge rekrutteringen, men vi skal i sektoren samarbejde om dette. Udspillet kan læses her. 5. Status for salg af ejendomme Der er udarbejdet betinget skøde vedr. Køgevej i Roskilde, hvor sygeplejerskeuddannelsen har til huse pt. Regionen ønsker at overtage hurtigst muligt. Vi afventer en endelig godkendelse af prisen i ministeriet. Der er kommet tre bud på Ibsgaarden i Roskilde. Vi er gået videre med bud fra NCC, som vil bygge under forudsætning af en ændret lokalplan, hvilket Roskilde Kommune er indforstået med. 6. Status for byggeriet af Campus Roskilde Byggeriet af Campus Roskilde etape 1 skulle ifølge entreprisekontrakten med Enemærke & Petersen A/S (E&P) være afleveret den 30. marts 2012, men grundet flere sikkerhedsmæssige mangler kunne E&P ikke opnå ibrugtagningstilladelse fra Roskilde Kommune, hvorfor overtagelse af bygningen blev afvist af UCSJ. Ibrugtagningstilladelsen er modtaget den 20. april 2012, men betongulvet i stueetagen har ikke opfyldt kravene til kontrakten og anvendelse af huset, hvorfor UCSJ har afvist overtagelse indtil betongulvet er udbedret, hvilket forventes primo juni E&P stillede med advokat til de to afleveringsforretninger. Advokat Torben Bondrop fra Plesner er derfor antaget som UCSJ s advokat. Vi har gjort gældende, at der påløber dagbøder men har accepteret en periode, hvor betongulvet bliver udført, uden dagbøder. Bygherreleverancer til reception, køkkeninventar, laboratorium og it er påbegyndt efter særskilt aftale med E&P, men opsætning af borde, stole etc. afventer overtagelse af huset. Kontraktlig aflevering af etape 2 er den 30. juni 2012, men E&P har varslet 14 dages tidsfristforlængelse begrundet med problemstillingerne på betongulvet. Etape 2 forventes afleveret medio juli Bygherregennemgang har været afholdt med registrering af mangler på byggeriet. Omfanget af mangler er meget stort og udbedring af manglerne forventes at forløbe over de kommende måneder. Det er derfor fortsat nødvendigt med ugentlige bygherremøder for afklaring af problemstillinger og sikring af kvaliteten på byggeriet samt opfølgning på udbedring af manglerne. E&P s omfattende krav om ekstrabetaling afvises i det omfang det er muligt, men der forventes et længere forløb frem til efter sommerferien før økonomien er afklaret. 3

24 Planerne for flytning af inventar og indflytning med ibrugtagning er på plads, men tilpasses færdiggørelse og overtagelse af byggeriet. 7. Status for implementering af organisationsændring Nedenfor følger en status for implementering af organisationsændringen pr. 15. maj. Fratrædelsesaftaler Som bestyrelsen blev orienteret om i mail pr. 1. maj er der er indgået en fratrædelsesaftale med Lars Thore Jensen, som fratræder sin stilling den 30. september, og med Karen-Lisbet Jacobsen som fratrådte sin stilling den 27. april. Prorektor Ved ansøgningsfristen udløb havde vi modtaget 35 ansøgninger. 6 kandidater indkaldes til 1. samtale. Prorektor ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor. Der bliver en elektronisk høring i bestyrelsen den juni. Prorektor tiltræder 15. august. Navnet offentliggøres senest den 29. juni. Chefstillinger Langt størstedelen af chefstillingerne er besat. Pt. er rekrutteringsprocessen i gang for uddannelseschefstillingerne for hhv. socialrådgiver, lærer og pædagog. Der skal i den nærmeste tid igangsættes rekrutteringsprocesser for følgende chefstillinger studiechef, facility service chef og forskningschef. Lederstillinger Når chefstillingerne i niveau 2 er på plads, skal lederstillingerne besættes. 8. Flere og flere studerende tager på praktik- eller studieophold i udlandet I foråret 2012 har UCSJ haft 139 studerende på studie- og praktikophold i udlandet det er det højeste tal nogensinde. Stigningen har været fordelt på næsten alle uddannelser, og det er rigtigt positivt, for det har hele tiden været vores målsætning at de internationale muligheder skulle være til stede uanset om man læser til lærer eller til fysioterapeut. UCSJ arbejder hele tiden på at målrette vores internationale tilbud, således at vi bliver bedre og bedre til at sikre kvaliteten i hvert eneste ophold. På den baggrund er der fra tid til anden et praktiksted vi må stoppe samarbejdet med, og vi får derfor også brug for nye, kvalitetssikrede steder. Vores målsætning er dog ikke at udvide antallet af samarbejdspartnere og samarbejdslande, snarere at udvikle det samarbejde vi har, således at vi får et tættere samarbejde som kan omfatte både studenter- og lærermobilitet. Det vil klart øge kvaliteten også af den enkelte studerendes udlandsophold når ophold, vejledning og indhold er kendt og kan udvikles i et fagligt samarbejde. Den anden side af mobiliteten UCSJs modtagelse af internationale studerende - er også inde i en positiv udvikling. Her er modtagelsen dog udfordret af vanskelighederne med at finde egnede boliger til en overkommelig pris. UCSJ arbejder i øjeblikket med at løse udfordringen. 4

25 At mange UCSJ studerende tager praktik i udlandet tager også lidt af presset på praktikstederne i vores region, og derfor håber UCSJ at disse praktiksteder også vil se med velvilje på at modtage udenlandske praktikanter fra tid til anden. Det er nemlig en forudsætning for at vores partnere vil tage imod vores studerende. Disse betragtninger indgår også i UCSJ s drøftelser med de relevante praktikpladser. 9. Forskningens Døgn UCSJ tilbød i år på forskningens døgn en bred vifte af forskningspræsentationer udført af medarbejderne i relation til befolkningens sundhedstilstand og livsstil med fokus på pædagogik, sundhed, ernæring samt metoder til forskning i professionsbacheloruddannelserne. Målgruppen var studerende, undervisere, samarbejdspartnere og borgerne. Der var stor interesse for præsentationerne, der udover face-to-face kunne følges on-line. Der kunne via twitter stilles spørgsmål undervejs i programmet til de enkelte forskere. Det var formålet at nå ud til alle i region Sjælland med den viden, der generes af medarbejderne i UCSJ samt vise anvendelsen og betydningen for vore borgere i både sundhedssektoren og pædagogiske institutioner og samfundet. Vi må sige, at det hele lykkedes både fagligt og teknisk, idet organisationens engagement i både forskning og digitalisering gik op i en højere enhed, hvor vi kunne nå ud til alle interesserede. Alle oplæg er tilgængelige på tv.ucsj.dk 10. Godkendelse af revideret vedtægt Ministeriet har nu godkendt den reviderede vedtægt, som senest blev behandlet og godkendt på bestyrelsesmødet i marts. Ulla Koch Rektor 5

26 Mødereferat af forretningsudvalgsmødet Mødedato: Onsdag den 9. maj 2012 Mødested: Hotel Niels Juel Toldbodgade 20 i Køge Journalnummer: Til stede: Fraværende: Hans Stige, Knud Henning Andersen, Maj-Britt Petersen samt Ulla Koch, Niels Benn Sørensen og Nanna Ferslev (referent) Inger Jensen, Per B. Christensen Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Forberedelse af bestyrelsesmødet den 23. maj Indledende drøftelse af program for bestyrelsesseminar den 8-9. november Eventuelt /3

27 1. Godkendelse af dagsorden 1.1 Beslutning/konklusion Dagsordenen blev godkendt. 2. Meddelelser 2.1 Resumé Dette punkt refereres ikke. 3. Forberedelse af bestyrelsesmødet den 23. maj 3.1 Resumé Forretningsudvalget gennemgik udkast til bestyrelsesdagsorden og kvalificerede den. 3.2 Beslutning/konklusion Forretningsudvalget besluttede, at: - Henrik Stapelfeldt foreslås som medlem af forretningsudvalget i stedet for Per B. Christensen, som ønsker at udtræde af forretningsudvalget 4. Indledende drøftelse af program for bestyrelsesseminar den 8-9. november Beslutning/konklusion Det overordnede tema for bestyrelsens seminar den november er Sammenhæng i uddannelsessystemet hvordan kan UCSJ være med til at sætte dagsordenen?. Forslag til mulige oplægsholdere: Morten Østergaard eller Uffe Toudal. Evt. yderligere forslag mailes til naf@ucsj.dk 2/3

28 5. Eventuelt 5.1 Resumé Der var intet til dette punkt. 3/3

29 Koncernstrategi Indledning til UCSJ s koncernstrategi Dette er koncernstrategien for University College Sjælland Koncernstrategien gælder for hele University College Sjælland med alle dets aktiviteter og uddannelser. Nærværende koncernstrategi tager udgangspunkt i UCSJ s mision, vision og med Uddannelsesministeriets indsatsområde for de videregående uddannelser for øje. Koncernstrategien er vedtaget af University College Sjællands bestyrelse, den 23. maj 2012 efter indstilling fra University College Sjællands direktion. Med venlig hilsen Hans Stige, bestyrelsesformand Ulla Koch, rektor 1.0 Indledning til UCSJ s koncernstrategi 1.1 Om baggrund for UCSJ s koncernstrategi ; aktuelle udfordringer og muligheder 1.2 Formålet med koncernstrategien 2.0 Mission 3.0 Vision 4.0 Strategiske fokusområder 4.1 Transparens 4.2 Digitalisering 4.3 Blended learning 4.4 Tværprofessionalitet 4.5 Fleksibilitet 4.6 Internationalisering 5.0 Afrunding

30 1.1 Om baggrund for UCSJ s koncernstrategi ; aktuelle udfordringer og muligheder UCSJ s studerende skal sikres kompetencer til at deltage aktivt i de kommende års transformation af velfærdssamfundet. Fremtidens fagprofessionelle skal være innovative, bidrage til brugerdreven fornyelse og agere indsigtsfuldt og professionelt i de politiske reformer, der vil forandre velfærdssamfundet. UCSJ uddanner både til det offentlige og det private arbejdsmarked og har fokus på dialog med de praksisfelter, vi uddanner til. Gennem de fire år UCSJ har eksisteret som en professionshøjskole, er det samlede uddannelsesudbud i region Sjælland øget væsentligt både mht. udbudssteder, uddannelsesformer og antal studerende. UCSJ udbyder i dag otte af sine ni uddannelser som e-læring og flere uddannelser bliver nu udbudt flere steder i regionen. UCSJ har de seneste år oplevet en stadig stigende søgning til vores uddannelser. UCSJ har ligeledes oplevet en stigning i videreuddannelsesaktiviteterne både på diplomuddannelserne og på de særligt tilrettelagte forløb. UCSJ har nu i alt studerende på grunduddannelser og efter- og videreuddannelser. Hertil kommer Center for Undervisningsmidler, CFU, som med sine store informationssamlinger, kurser og konsulentydelser understøtter og inspirerer inden for undervisningssektoren. I de seneste år er UCSJ s forsknings- og udviklingsaktiviteter øget markant, og UCSJ leder nu flere store nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter. UCSJ s studerende skal være med til at udvikle den praksis, de uddannes til og skal arbejde inden for og dermed aktivt kunne bidrage til udvikling af fag og professionsområder. Det betyder, at de studerende i stigende grad skal bibringes digitale færdigheder, tværfaglige og innovative kompetencer. UCSJ s position som samarbejdspartner for erhvervsliv og offentlige institutioner er allerede veletableret, og indeholder samtidig potentialer til øget samarbejde med henblik på innovation og vækst.

31 1.2 Formålet med koncernstrategien Koncernstrategien skaber i perioden rammen, inden for hvilken de enkelte uddannelser og afdelinger udformer operationelle mål og handleplaner, der sikrer realiseringen af UCSJ s vision og strategiens fokusområder. 2.0 Mission UCSJ uddanner, skaber viden, værdi og vækst med udgangspunkt i region Sjælland. 3.0 Vision UCSJ vil gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft udfordre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løsninger. 4.0 Strategiske fokusområder Den strategiske tænkning for perioden bæres af 6 fokusområder for hele UCSJ: Transparens Digitalisering Blended learning Tværprofessionalitet Fleksibilitet Internationalisering Disse fokusområder er omdrejningspunkter og pejlemærker for en række strategiske handlinger og initiativer, der vil sikre og udvikle UCSJ som en attraktiv og værdifuld bidragyder til vækst og resultater inden for viden og uddannelse. 4.1 Transparens Transparens er afgørende for at styrke og udvikle UCSJ s konkurrenceevne, faglige kvalitet og skabe høje standarder på alle uddannelser og i forsknings- og udviklingsprojekter. UCSJ s faglige standarder skal være synlige, tilgængelige og positionerede, så UCSJ bliver det kendte og

32 naturlige valg i region Sjælland og et konkurrencedygtigt og attraktivt valg for studerende og samarbejdspartnere i og uden for regionen. Pensum, formidlingsformer, evalueringsformer og eksamenskrav skal være åbent tilgængelige for hvert enkelt uddannelseselement, og der gennemføres indsatser, der konsoliderer og synliggør kvalitetsudvikling og høje standarder på alle uddannelser. UCSJ skal øge videnproduktion, videndeling og videnformidling gennem udvikling af en åben transparent kultur i hele organisationen. Transparens skal bidrage afgørende til at optimere og kvalitetssikre admi ni strative processer og effektivisere den samlede ressourcestyring i UCSJ. Transparens skal skabe synlighed og sammenligningsgrundlag for alle leverancer, produkter og resultater - så det medvirker til at opbygge konkurrencemuligheder og styrker UCSJ s markedsposition. Transparens er således en medvirkende faktor til at skabe tryghed i alle former for samarbejde internt og eksternt. 4.2 Digitalisering Digitalisering vil for alvor præge dagsordenen for læring, videnproduktion og videndeling. Samtidig vil krav og behov for adgang til effektive digitale værktøjer og digitale læringsformer vokse betydeligt. UCSJ bliver målt på evnen til at få viden i spil i uddannelserne og i samspillet med aftagere og samarbejdspartnere. Digitale kompetencer skal derfor udvikles og bringes i spil hos studerende og medarbejdere med udgangspunkt i de behov, der tegner sig for fremtidens arbejdsmarked, velfærdssamfund og virksomheder. UCSJ gennemfører derfor indsatser, der udvikler digitale kompetencer hos studerende, samarbejdspartnere og medarbejdere, således at der udvikles en åben og kompetent virtuel kultur over alt, hvor man kan møde UCSJ.

33 Gennem digitalisering skal UCSJ skabe flere muligheder for tværprofessionelle aktiviteter i uddannelsesforløb samt understøtte og videreudvikle digitaliseret samarbejde og videndeling. Administration skal gennem digitale omlægninger optimere processer og øge kapacitet og kvalitet i forhold til UCSJ internt og eksterne samarbejdspartnere. Digitalisering og nye digitale initiativer hos UCSJ skal bidrage til at skabe vækst og værdi. 4.3 Blended learning Blended learning er den undervisningskultur og det uddannelsesdesign, der udspringer af UCSJ s arbejde med at anvende digitalisering til at forbedre uddannelsernes kvalitet og fleksibilitet. Blended learning betyder systematisk at blande digitaliserede læringsformer med traditionelle undervisningsformer. UCSJ vil med blended learning sikre høj faglig kvalitet og innovativ didaktik samt fysisk og tidsmæssig fleksibilitet for alle UCSJ s stude rende. Blended learning skal fremover være centralt for arbejdet med læreprocesser for at få viden mere i spil og understøtte de større krav om tværfaglighed i velfærdsydelserne samt skabe grobund for vækst. Det betyder, at UCSJ s særlige kompetence inden for blended learning skal synliggøres og positioneres nationalt og internationalt. UCSJ gennemfører derfor indsatser, der synliggør og styrker UCSJ s position som førende inden for anvendelsen af digitale teknologier i tilrettelæggelsen af uddannelser og i den daglige undervisning. UCSJ skal endvidere fastholde og udbygge forskning og udvikling i blended learning og digitale læreprocesser i et tæt samarbejde med andre danske og udenlandske vidensinstitutioner, kommuner og andre aftagere af UCSJ s videnproduktion.

34 Brugen af blended learning skal være med til sikre fælles udviklingsprocesser og vidensflow mellem UCSJ s forskningsaktiviteter og uddannelsesaktiviteter. Blended learning skal understøtte, at UCSJ s uddannelser i form og indhold løbende udvikles og tilpasses muligheder og krav udsprunget af nye teknologiske potentialer samt forventninger fra UCSJ s aftagere. Anvendelsen af blended learning skal bidrage til, at alle medarbejdere understøttes i en fortsat innovativ og eksperimenterende tilgang til udvikling af undervisning. UCSJ optager studerende og kursister fra et stort geografisk område. Derfor skal brugen af blended learning med den deraf følgende fleksibilitet i studiearbejde og undervisning for studerende bidrage til at gøre UCSJ til det oplagte valg. UCSJ s indtager allerede en førerende position inden for anvendelsen og udviklingen af blended learning og digitaliserede læringsformer. UCSJ s viden og erfaring på dette område skal bringes aktivt i spil i udvikling af regionens erhvervsliv og den offentlige sektor. 4.4 Tværprofessionalitet Kompleksiteten i opgaveløsningen inden for velfærdsydelserne er stigende. Det øger kravet til tværprofessionelle kompetencer. Det betyder, at UCSJ intensiverer igangsætningen af tværprofessionelle projekter og uddannelsesforløb på tværs af alle uddannelser. Ved at koble tværprofessionalitet sammen med de digitale muligheder for at understøtte videndeling og videnproduktion, kan UCSJ møde demografiske udfordringer med tværprofessionelle uddannelsesforløb. UCSJ s fokus på det tværprofessionelle skal udvikle og understøtte en realisering af det innovationspotentiale, der ligger i et samspil mellem professioner. Gennem en tværprofessionel indsats skal UCSJ bidrage til at skabe innovation, vækst, nye produkter og job. UCSJ vil invi-

35 tere til intensiveret samarbejde med kommuner, erhvervsliv, andre uddannelses institutioner og andre relevante partnere. 4.5 Fleksibilitet Fleksibilitet er en hjørnesten for UCSJ. Fleksibilitet er et fundament for udvikling af samarbejde, uddannelser, administration og ressourcer. UCSJ er åben og udvikler nyt med afsæt i de behov, som studerende og samarbejdspartnere har i dag og får i morgen. Studerende skal kunne designe dele af deres eget forløb og kunne veksl e mere mellem faglige komponenter og sekvenser i deres uddannel sesforløb så der skabes en øget sammenhæng i uddannelsessystemet for den enkelte. Det betyder, at der skal skabes bedre muligheder og rammer for varierede studieaktiviteter og læringsformer. Det skal blandt andet ske i sammenhæng med øget tværprofessionalitet, transparens og digitalisering. De skal desuden sikres fleksibilitet mellem uddannelsessteder i UCSJ. Fleksibilitet og udvikling af en fleksibel kultur kræver både åbenhed og standarder - så variationer og valgmuligheder er tydelige og veldefinerede for alle såvel medarbejdere og studerende som aftagere og samarbejdspartnere. På kompetencesiden betyder fleksibilitet, at vi frem over skal kunne kombinere spidskompetencer og brede kompetencer mere optimalt. Ressourcer og rammer skal fremover være fleksible og skal kunne anvendes i forhold til behov og udviklingskrav - også med kort varsel. For at styrke fleksibilitet skal der i fremtiden samarbejdes mere med andre om at skabe flere muligheder ved deling af faciliteter, logistik og service ydelser. 4.6 Internationalisering Globalisering og internationalisering er grundvilkår i alle dele af et åbent samfund. UCSJ skal gennem internationalisering bidrage til værdiskabende videndeling og kompetenceudvikling for studerende og med-

36 arbejdere, regionalt som nationalt, og der skal udvikles nye internationale produkter inden for hele efter- og videreuddannelsesområdet. Internationalisering skal derfor inddrages i hele organisationen fra studieadmini stration til studerende, medarbejdere og ledelse. Gennem internationalisering skal der bidrages væsentligt til faglig kvalitets udvikling og kvalificerende videndeling såvel i uddannelserne som i forsknings- og udviklingsprojekter. UCSJ skal være på højde med de bedste internationale standarder, og det skal synliggøres og positioneres på markedet. UCSJ s studerende skal derfor sikres muligheder for at kunne studere i udlandet. Der skal indgås flere og større internationale strategiske partnerskaber. Der skal skabes en systematisk dialog med og inddragelse af erhvervslivet og offentlige aktører på de relevante uddannelses- og arbejdsmarkedsområder i forbindelse med internationale aktiviteter. Den internationale projektportefølje og de projektkompetencer, der skal til for at skab e resultater og værditilvækst på internationale projekter, skal styrkes og øges. 5.0 Afrunding Det er en grundlæggende tanke, at koncernstrategiens seks fokusområder skal spille sammen, og at resultater og vækst skal opnås gennem synergi og et innovativt sammenspil mellem de seks fokusområder. University College Sjælland vil sikre kvalitetsuddannelser på Sjælland, styret fra Sjælland. Med denne koncernstrategi vil University College Sjælland være solidt rustet til at møde de forandringer og udfordringer, som vi vurderer bliver vilkår for professions højskolens virke i de kommende år.

37 Tidsplan for implementering Juni August September Oktober November Maj 2013 Kick off seminar for Chefgruppen Etablering af chefkredsen Dialog om fokusområder og handlingskatalog er Rammer for implementerings - processen Skabelon og guidelines for handlingskataloger Igangsætning af 1. ste implementeringsbølge Handlings- Kataloger Mål Organisering Aktiviteter og projekter Måling og milestones Tidsplan Koordinering Alignement og godkendelse af handlingskataloger Projektplaner Organisering af operationelle projekter i den enkelte uddannelse og afdeling Igangsætning af koordinerede sekvenser af projekter i og mellem uddannelser og afdelinger Evaluering Analyse Justeringer Samlet evaluering af 1. ste implementeringsbølge Analyse og input til justeringer og prioriteringer Planlægning af 2. implementeringsbølge Ansvar, roller og opgaver Tværgående chefsparring Koncernstrategi Tværgående chefsparring Proces omkring udformning af handlingskataloger samt projekter på uddannelser og i afdelinger Opsamling/dokumentation (dialog input, surveys, SWOT, opsamlinger, projektresulater, rapportering) Status rapport

38 Regnskab 1. kvartal 2012 Bestyrelsesmateriale UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND 1. kvartal 2012 REGNSKAB 1

39 Regnskab 1. kvartal 2012 Bestyrelsesmateriale Indholdsfortegnelse Side Fremlæggelse af regnskab 1. kvartal Regnskab 3 1.halvårs realiserede & budgetterede studenterårsværk 4 Likviditet og byggeri 5 Campus Roskilde 6 Campus Næstved 6 Campus Slagelse 7 Campus Storstrøm 7 CFV 8 CFU 8 Forskning og Udvikling 9 Studieunderstøttende ressourcer 9 Fælles understøttende ressoucer & takstfinansiering 10 Bygningsunderstøttende ressourcer & Kantine 11 2

40 Regnskab 1. kvartal 2012 Bestyrelsesmateriale Fremlæggelse af regnskab UCSJ 1. kvartal 2012 Regnskab Regnskab for 1. kvartal fremlægges hermed til bestyrelsens orientering. Der fremlægges ikke efter 1. kvartal, som vanligt, et forecast for året Der arbejdes i maj og juni med et forecast, der omstruktureres og beskrives i en form, der understøtter den nye organisering af UCSJ. Forecastet forventes at foreligge færdigt medio juni. UCSJ I ALT Marts Marts Marts 2012 (+) Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Budget 2012 Teoristå ialt (+) Praktikstå ialt (+) Færdiggjorte ialt (+) (MS-Resultatopgørelse drift ialt) (MS1-indtægter) (MS2-Personaleomkostninger) (MS3-Driftsomkostninger) (MS4-Finansielle poster) (MS5-Afskrivninger) UCSJ realiserer i 1. kvartal 2012 et resultat på 17,5 mio. kr. I forhold til godkendt budgets resultat mål på 11,0 mio. kr. er der tale om en positiv afvigelse på 6,5 mio. kr. Den positive resultatafvigelse skyldes hovedsageligt udskydelse i disponering af omkostninger til timelærere og ny ansættelser samt et mindre omkostningsforbrug til reparation og vedligehold. Resultatet for 1. kvartal skaber forventning om, at det vil være muligt at nå det for året budgetterede resultatmål. Resultat fordelt på ansvarsområder Marts Marts Marts 2012 (+) Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Budget 2012 Ansvar UCSJ ialt (+) Campus Roskilde ialt (+) Campus Næstved ialt (+) Campus Slagelse ialt (+) Campus Storstrøm ialt (+) Efter- og videreudd, kurser og formidling ialt (+) Udvikling og Internationalisering (+) Bygningsunderstøttende ressourcer (+) Administrativt understøttende ressourcer (+) Studieunderstøttende ressoucer ialt (+) Kantinerne (+) Takstfinansiering og øvr. indtægter (+) Se nærmere under hvert hoved ansvarsområde for nærmere gennemgang af afvigelserne på hovedposterne i halvårsregnskabet. 3

41 Regnskab 1. kvartal 2012 Bestyrelsesmateriale 1. kvartals realiserede og budgetterede studenterårsværk (STÅ) STÅ 1. KVARTAL 2012 Marts Marts Marts Marts Marts Marts Marts Marts Marts GRUNDUDDANNELSER Realiseret Realiseret Realiseret Budget 2012 Budget 2012 Budget 2012 Afv. R/B 2012 Afv. R/B 2012 Afv. R/B 2012 Teori STÅ Praktik STÅ Færdiggjorte Teori STÅ Praktik STÅ Færdiggjorte Teori STÅ Praktik STÅ Færdiggjorte Sygeplejerske ialt (+) Ernæring og sundhed ialt (+) Fysioterapeut ialt (+) Ergoterapeut ialt (+) Bioanalytiker ialt (+) Folkeskolelærer ialt (+) Pædagog (+) Socialrådgiver ialt (+) Leisure Management ialt (+) Merit lærer ialt (+) Merit pædagog ialt (+) Der kan i første kvartal konstateres aktivitetsstigning specielt på merit området hvor der både på merit pædagog samt merit lærer ses en markant stigning på henholdsvis 21 og 24 STÅ i forhold til budget. Indberetningen på læreruddannelsen (ordinær) udviser i forhold til budget en stigning på 12 STÅ. Der er tale om en periodeforskydning, idet årsbudgettet er budgetlagt i september måned. Der kan i første kvartal konstateres nedgange på teori STÅ på ergoterapeut, socialrådgiver samt ernæring og sundhed. Nedgangen på ergoterapeut samt socialrådgiver området skyldes studerende, der ikke har bestået deres eksamener. Nedgangen i STÅ på Ernæring og sundhed analyseres nærmere. Der udarbejdes ny STÅ prognose og den indarbejdes i det pågående forecast arbejde. STÅ 1. KVARTAL 2012 Marts Marts Marts EFTER - OG VIDEREUDDANNELSE Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Teori STÅ Teori STÅ Teori STÅ Åben uddannelse i øvrigt ialt (-) DP i form. af kunst og kultur Sundhedsuddannelser ialt (-) Diplomudd. Ernæring og sundhed 0-0 Sundhedsfaglige diplomudd Pædagogiske uddannelser ialt (-) Pædagoiske diplomuddannelser PD - liniefag (21) Voksenunderviser Samfundsvidenskabelige og merkantile uddannelser ialt 36 (-) 33 4 Leisure management 2-2 Den merkantile diplomuddannelse Diplomudd. i ledelse (-) Diplomuddannelse i ledelse Diplomuddannelse i ledelse - SUC 7-7 Tværgående uddannelser ialt (-) Psykiatri i teori og praksis 0-0 Diplomuddannelse i udd.- og erhvervsvejledning På Efter- og videreuddannelsesområdet realiseres der samlet 3 STÅ færre end forventet i budget Det skyldes hovedsagligt, at der ikke har været nogen aktivitet på Voksenunderviseruddannelsen, som UCSJ udbyder i samarbejde med Voksen Pædagogisk Center samt at der ikke er startet så mange aktiviteter op på den merkantile diplomuddannelse, som forventet. Det opvejes dog til dels af fremgang indenfor Diplom i Ledelse. 4

42 Regnskab 1. kvartal 2012 Bestyrelsesmateriale Likviditet Der er ved udgangen af 1. kvartal 2012 en disponibel trækningsret på byggekreditten i forbindelse med Campus Roskilde byggeriet på kr. 88 mio. Den likvide beholdning udgør ultimo marts kr. 46 mio. (Primo 2012 : 76 mio. kr.). Der er også i 1 kvartal en egenfinansiering af byggeriet finansieret ved periodeforskydninger i disponering af globaliseringsmidler, forudbetalte tilskud fra ministeriet samt ved indfrielse af aftalekonto på 55 mio. kr. Der er foretaget udbetalinger vedr. Campus byggeriet i 1. kvartal på 29 mio. kr. Der er samlet ultimo marts disponeret 177 mio. kr. på byggeriet. Der forventes fremadrettet træk på byggekredit ved betaling af fastlagte byggerater. Likviditeten følges tæt og der arbejdes fortsat på budgetfremskrivninger, der sætter likviditetsstyringen i fokus. 5

43 Regnskab 1. kvartal 2012 Bestyrelsesmateriale Fremlæggelse af regnskab og forecast 1. kvartal 2012 Campus Roskilde Campus Roskilde realiserer i 1. kvartal et resultat på 2,5 mio. I forhold til budget 2012 kan der konstateres en positiv resultatafvigelse på 2,5 mio.kr. CAMPUS ROSKILDE Marts Marts Marts 2012 (+) Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Budget 2012 Teoristå ialt (+) Praktikstå ialt (+) Færdiggjorte ialt (+) (MS-Resultatopgørelse drift ialt) (MS1-indtægter) (MS2-Personaleomkostninger) (MS3-Driftsomkostninger) (MS4-Finansielle poster) På indtægtssiden ses en positiv afvigelse på 1,4 mio. kr. Forklaringen skal findes på meritområdet, hvor der på læreruddannelsen kan konstateres en stigning i aktiviteten på meritlærer. Men også meritpædagog uddannelsen har indberettet væsentlig flere STÅ end forventet i budget. Her skal årsagen til forbedringen findes i en budgetfejl i budget Modsat ses der i perioden et fald i STÅ på socialrådgiver uddannelsen som følge af færre bestået eksamener, end forventet. Der indarbejdes nye forventninger på området i det kommende forecast. Forbruget på personaleomkostninger udviser et mindre forbrug i 1. kvartal, som primært skyldes udskydelse af ny ansættelser på pædagog, socialrådgiver uddannelsen samt på uddannelsesledelse. På omkostninger til timelærere ses der umiddelbart en besparelse i 1. kvartal, men der er tale om periodeforskydning. Ændring i interne afregningssatser samt sygdomsrefusioner påvirker kvartalsregnskabets personaleomkostninger positivt. Campus Næstved Campus Næstved realiserer et kvartalsresultat på 3,5 mio. kr. Et resultat, der afviger positivt med 0,5 mio. kr. i forhold til budget CAMPUS NÆSTVED Marts Marts Marts 2012 (+) Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Budget 2012 Teoristå ialt (+) Praktikstå ialt (+) Færdiggjorte ialt (+) (MS-Resultatopgørelse drift ialt) (MS1-indtægter) (MS2-Personaleomkostninger) (MS3-Driftsomkostninger) Der kan på indtægtssiden konstateres en negativ afvigelse i perioden på 0,4 mio. kr. Afvigelsen ses som følge af nedgange i teori STÅ primært på ergoterapeut, men også på bioanalytiker uddannelsen. På begge uddannelser er der tale om en mindre STÅ indberetning som følge af færre bestået eksamener, end forventet. Der arbejdes i forecast på en justeret forventning til STÅ for efteråret. Personaleomkostningerne udviser et mindre forbrug på 0,9 mio. kr. i forhold til budget Det mindre forbrug skyldes en periodeforskydning i forbrug af timelærere og censorafregninger. Hertil kommer udskydelse af ny ansættelser til bioanalytiker samt ergoterapeut uddannelserne samt øget indtægt fra udlån af timer internt, grundet sats ændring. 6

44 Regnskab 1. kvartal 2012 Bestyrelsesmateriale Campus Slagelse Campus Slagelse realiserer i første kvartal et resultat på 2,2 mio.kr. I forhold til budget 2012 kan der konstateres et forbedret resultat på 0,3 mio.kr. CAMPUS SLAGELSE Marts Marts Marts 2012 (+) Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Budget 2012 Teoristå ialt (+) Praktikstå ialt (+) Færdiggjorte ialt (+) (MS-Resultatopgørelse drift ialt) (MS1-indtægter) (MS2-Personaleomkostninger) (MS3-Driftsomkostninger) På Campus Slagelse kan der på indtægtssiden konstateres et fald i forhold til budget på 0,5 mio. kr. Indtægtsfaldet kan henføres til Ernæring og sundhedsuddannelsen samt til sygeplejerske uddannelsen. Der arbejdes i øjeblikket på en nærmere analyse af årsager samt en opsamling af indtægtsforventning år 2012 til ernæring og sundhedsuddannelsen. Sygeplejerskeuddannelsens fald i STÅ skyldes færre studerende til eksamen end budgetlagt i budget Der forventes at være tale om en periodeforskydning. Periodens indtægtsnedgang opvejes af en mindre personaleomkostning i forhold til budget på 0,8 mio. kr. Det mindre forbrug kan primært tilskrives et væsentligt større personaleudlån end budgetteret. En del af dette skyldes reelt større udlån, men det skyldes også en ændring i den interne afregningssats ved interne indlån/udlån. Campus Storstrøm Campus Storstrøm når i 1. kvartal et resultat på -1,2 mio. kr. I forhold til resultat forventning i budget 2012 en forbedring på 0,4 mio.kr. CAMPUS STORSTRØM Marts Marts Marts 2012 (+) Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Budget 2012 Teoristå ialt (+) Praktikstå ialt (+) Færdiggjorte ialt (+) (MS-Resultatopgørelse drift ialt) (MS1-indtægter) (MS2-Personaleomkostninger) (MS3-Driftsomkostninger) (MS4-Finansielle poster) På indtægtssiden har Campus Storstrøm realiseret en indtægt svarende til budgetniveau. Indtægtsafvigelsen er præget af indtægtsførelse af 11 teoristå på læreruddannelsen, der budgetmæssigt ligger i september måned. I 1. kvartal kan der konstateres mindre STÅ nedgange på alle uddannelser i Campus Storstrøm. Der arbejdes med en revideret stå prognose til det igangværende arbejde med forecasting for året. På personaleomkostningerne kan der konstateres et mindre forbrug på 588 t. kr. Dette skyldes primært personaleændringer på pædagoguddannelsen samt tidsmæssig udskydelse af ny ansættelser og anvendelse af timelærere på læreruddannelsen. Også på Campus Storstrøm kan der konstateres en positiv afvigelse på udlån af medarbejdere som følge af ændret intern afregningssats. På driftssiden er der en negativ budgetafvigelse på 252 t. kr. Dette skyldes primært, at afregning af praktik på eksterne skoler, er sket tidligere end forventet. Der er i første kvartal budgetteret med en udgift til dette på 510 t. kr. men der er afregnet 861 t. kr. Der forventes at være tale om en periode forskydning og at omkostningen udlignes i 2. kvartal. 7

45 Regnskab 1. kvartal 2012 Bestyrelsesmateriale CFV CFV center for videreuddannelse realiserer i 1. kvartal et resultat på 3,4 mio.kr. I forhold til budget er der tale om en negativ resultatafvigelse på 0,2 mio.kr. CFV I ALT Marts Marts Marts 2012 (+) Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Budget 2012 Teoristå ialt (+) (MS-Resultatopgørelse drift ialt) (MS1-indtægter) (MS2-Personaleomkostninger) (MS3-Driftsomkostninger) (MS5-Afskrivninger) De realiserede indtægter er 186 t. kr. mindre end forventet i budget Der er samlet realiseret 3 STÅ færre end forventet. Det skyldes hovedsagligt, at der ikke har været nogen aktivitet på Voksenunderviser uddannelsen samt at der ikke er startet så mange aktiviteter op på den merkantile diplomuddannelse, som forventet. Det opvejes dog til dels af fremgang indenfor Diplom i Ledelse. Endvidere er der ikke modtaget tilskud vedr. Kvalitetssikring og -udvikling af SD-området på i alt 125 t.kr. for 1. kvartal. IDV-aktiviteter har i 1. kvartal genereret indtægter for 574 t.kr., hvilket svarer til budget niveau. Personaleomkostningerne afviger i perioden negativt i forhold til budget med 136 t. kr. Årsagerne hertil er mindre refusion i forbindelse med sygdom samt ændret internt afregningsprincip i forbindelse med indlån/udlån af timer. CFU CFU Center for undervisningsmidler realiserer et kvartalsresultat på -0,1 mio.kr. I forhold til budget 2012 er der for kvartalet tale om en negativ resultatafvigelse på 0,6 mio.kr. CFU I ALT Marts Marts Marts 2012 (+) Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Budget 2012 (MS-Resultatopgørelse drift ialt) (MS1-indtægter) (MS2-Personaleomkostninger) (MS3-Driftsomkostninger) (MS4-Finansielle poster) (MS5-Afskrivninger) CFU realiserer et indtægtsniveau svarende til budgetniveau i 1. kvartal. Dette dækker over et fald i bevilling på 364 t. kr. som følge af ændring i UCSJ s procentandel af den samlede CFU bevilling fra 17,09 % til 16,27 % samt en væsentlig stigning i CFU s kursusaktivitet i perioden. Personaleomkostningerne i 1. kvartal er 114 t.kr. højere end forventet, og skal ses i sammenhæng med den stigende kursusaktivitet. CFU realiserer driftsomkostninger i 1. kvartal på 3,0 mio. kr. I forhold til budget 2012 kan der konstateres en negativ afvigelse på 494 t.kr. Afvigelsen fremkommer primært som følge af bogførte omkostninger til Skolemessen, der budgetmæssigt først er placeret i 2. kvartal. Der er derfor tale om en periodeforskydning. Meromkostning til kursusforplejning i forbindelse med den stigende aktivitet i 1. kvartal dækkes af et mindre omkostningsforbrug til indkøb af materialer på den informative samling samt udlånssamlingen. 8

46 Regnskab 1. kvartal 2012 Bestyrelsesmateriale FORSKNING OG UDVIKLING Forskning og udviklingsafdelingen realiserer et resultat på 1,0 mio. kr. et resultat svarende til 1. kvartals budget. FORKSNING OG UDVIKLING Marts Marts Marts 2012 (+) Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Budget 2012 (MS-Resultatopgørelse drift ialt) (MS1-indtægter) (MS2-Personaleomkostninger) (MS3-Driftsomkostninger) (MS4-Finansielle poster) (MS5-Afskrivninger) Personaleomkostningssiden afviger i forhold til forventning i godkendt budget med 0,5 mio. kr. Der er i 1. kvartal indlånt for et større beløb fra uddannelserne, men samtidig udlånt for et større beløb til EU-projekter end budgetlagt i budget De ændrede interne afregningsprincipper betyder at der til EU-projekter frikøbes timer til en højere timepris fra uddannelserne end EU-projekterne har mulighed for at få refunderet fra bevillingsgiver - forskellen i timeprisen er i gennemsnit ca. 45 kr. pr. time. Denne forskel aflejres som en udgift i FU. Der er i 1. kvartal afregnet 175 t.kr. for meget til uddannelserne for et EU-projekt. Dette reguleres i 2. kvartal. FU finansierer fortsat studie- og karrierevejledningscentret i 2012 med 350 t. pr. kvartal. STUDIEUNDERSTØTTENDE FUNKTIONER De studieunderstøttende ressourcer består af funktionerne, fælles studieadministration (optagelsessekretariat), bibliotek, IT, kommunikation, internationalisering samt fælles puljemidler. STUDIEUNDERSTØTTENDE RESS. Marts Marts Marts 2012 (+) Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Budget 2012 (MS-Resultatopgørelse drift ialt) (MS1-indtægter) (MS2-Personaleomkostninger) (MS3-Driftsomkostninger) (MS4-Finansielle poster) (MS5-Afskrivninger) De studieunderstøttende ressourcer realiserer et resultat i 1. kvartal på 5,3 mio. kr. I forhold til godkendt budget på 3,5 mio. kr. er der tale om et større realiserede overskud i perioden på 1,9 mio.kr. Den positive resultatafvigelse kan konstateres som følge af stigende indtægter samt et mindre forbrug af driftsomkostninger. Stigningen i indtægter ses primært som følge af indtægtsførelse af internationaliseringstilskud fra ministeriet, som budgetmæssigt først er medtaget i 2. kvartal. Der er derfor tale om en periodeforskydning. Det mindre omkostningsforbrug ses primært som følge af at den centrale budgetlagte pulje til STÅ nedgange i 1. kvartal på 750 t.kr. ikke er udmøntet og fordelt på campus områderne. Hertil kommer generelt tilbageholdenhed i disponering af omkostninger i 1. kvartal på flere ansvarsområder. 9

47 Regnskab 1. kvartal 2012 Bestyrelsesmateriale FÆLLES UNDERSTØTTENDE FUNKTIONER De fælles understøttende ressourcer består af funktionerne, indkøb, institutionsledelse og bestyrelse, sekretariat, løn og personale samt regnskab og økonomi. De fælles understøttende ressourcer realiserer et omkostningsniveau i 1. kvartal på -5,4 mio. kr. I forhold til godkendt budget på -6,1 mio. kr. er der tale om et mindre forbrug i perioden. FÆLLES UNDERSTØTTENDE RESSOURCER Marts Marts Marts 2012 (+) Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Budget 2012 (MS-Resultatopgørelse drift ialt) (MS1-indtægter) (MS2-Personaleomkostninger) (MS3-Driftsomkostninger) (MS4-Finansielle poster) (MS5-Afskrivninger) Det mindre forbrug i perioden kan henføres til hovedposterne personaleomkostninger samt driftsomkostninger. Personaleomkostningerne i 1. kvartal udgør 3,9 mio. kr., hvilket er 0,3 mio. kr. mindre end budgetteret. Dette skyldes primært, at den ledige stilling i økonomiafdelingen endnu ikke er besat, samt at der har været et større udlån i 1. kvartal end forventet på budgettidspunktet. Driftsomkostningerne afviger positivt i forhold til budget med 0,4 mio.kr. Den primære årsag er periodeforskydninger på afregning af tjenesteydelser b.la. afregning for statens lønsystem. Takstfinansieringsområdet er ansvarsområdet, hvor fællestaxameter og institutionstilskuddet bogføres. TAKSTFINANSIERING Marts Marts Marts 2012 (+) Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Budget 2012 (MS-Resultatopgørelse drift ialt) (MS1-indtægter) (MS4-Finansielle poster)

48 Regnskab 1. kvartal 2012 Bestyrelsesmateriale BYGNINGSDRIFT OG KANTINE De bygningsunderstøttende ressourcer består af bygningsdrift og vedligeholdelse på alle UCSJ s adresser. De bygningsunderstøttende ressourcer realiserer et omkostningsniveau i 1. kvartal på -6,6 mio. kr. I forhold til godkendt budget på -7,1 mio. kr. er der tale om et mindre forbrug på 0,5 mio. kr. BYGNINGSUNDERSTØTTENDE RESSOURCERMarts Marts Marts 2012 (+) Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Budget 2012 (MS-Resultatopgørelse drift ialt) (MS1-indtægter) (MS2-Personaleomkostninger) (MS3-Driftsomkostninger) (MS4-Finansielle poster) (MS5-Afskrivninger) Indtægtssiden udviser et fald i forhold til budget i 1. kvartal på 0,8 mio. kr. Årsagen hertil er periodeforskydning i indtægtsførelse af bygningstaxameterindtægter vedr. ikke ressourceudløsende STÅ. På driftsomkostningssiden kan der konstateres et mindre forbrug på 1,6 mio. kr. Den primære årsag hertil er et mindre forbrug til reparation og vedligeholdelse af bygninger i 1. kvartal. UCSJ s kantinedrift er samlet i en organisatorisk enhed under UCSJ og udviser for kvartalet et forbedret driftsresultat på 0,3 mio. kr. Hovedårsagen til halvårets resultat er en stigning i omsætning, og selvfølgelig ligeledes en stigning i varekøb der samlet bidrager til resultatforbedringen. KANTINERNE Marts Marts Marts 2012 (+) Realiseret Budget 2012 Afv. R/B 2012 Budget 2012 (MS-Resultatopgørelse drift ialt) (MS1-indtægter) (MS2-Personaleomkostninger) (MS3-Driftsomkostninger)

49 Notat: Oplæg til nyt koncept for UC Sjællands uddannelsesudvalg Dette notat indeholder en skitse til nyt koncept for uddannelsesudvalgene i UC Sjælland. Konceptet tager udgangspunkt i at UC Sjælland har fået en ny organisation, og det er bygget op omkring et ønske om styrke uddannelsesudvalgenes mulighed for at rådgive uddannelserne. Baggrund Af bekendtgørelsen af lov om professionshøjskoler fremgår: At uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalget områder til bestyrelsens eller rektors godkendelse. Figur 1: nuværende mødestruktur Uddannelsesudvalgene er rådgivende og har dermed ikke nogen formel beslutningskompetence, men de har alligevel mulighed for at få stor indflydelse på praksis gennem deres rådgivning. Flere uddannelsesudvalg har i det forløbne år drøftet, hvad deres rolle er i praksis og hvilke påvirkningskanaler de reelt har til rådighed i den nuværende mødestruktur (se figur 1). I lyset af den nye organisationsstruktur lægges nedenstående op til et nyt koncept for uddannelsesudvalgene i UC Sjælland.

50 Formålet med det nye koncept Regeringens redegørelse om større sammenhæng i uddannelsessystemet lægger blandt andet op til at et nyt, fælles akkrediteringssystem skal sikre en tæt kobling mellem institutionernes daglige kvalitetssikringsarbejde og den eksterne kvalitetssikring. Uddannelsesudvalgene har en betydelig rolle i forhold til kvalitetssikringen af UC Sjællands uddannelser, hvad angår indhold, profil, kvalitet og relevans. UC Sjælland ønsker fremadrettet at styrke og synliggøre uddannelsesudvalgene rolle i forhold til kvalitetssikringen af uddannelsen bl.a. gennem en systematisk opfølgning og dokumentation af udvalgenes rådgivning. Selvom uddannelsesudvalgene i høj grad berører mange af de samme emner på udvalgsmøderne, kan der være forskel på hvordan og hvornår emnerne behandles og det output (anbefalinger) som kommer ud af behandlingen, hvilket i praksis vanskeliggør en samlet systematisk opfølgning. I lyset heraf og af organisationsændringen er der behov for at gentænke uddannelsesudvalgenes mødestruktur. Regeringens redegørelse lægger endvidere op til at uddannelserne i højere grad skal reflektere arbejdsmarkedets behov. For at sikre aftagerne så meget indflydelse som muligt ønsker UC Sjælland at styrke inddragelsen af aftagerne i uddannelsesudvalget. Aftagerne er centrale samarbejdspartnere for UC Sjælland, og det er vigtigt for uddannelserne, at deres synspunkter inddrages i drøftelsen af aftagerrelevante problemstillinger. En opgørelse over dagsordenspunkter på uddannelsesudvalgenes møder i 2011 viser, at udvalgene drøfter mange af de samme emner på møderne. Selvom problemstillingerne ikke er fuldstændig identiske fra udvalg til udvalg er det tydeligt, at der er overlap i drøftelserne og at udvalgene på nogle områder kan have glæde af at sparre med hinanden. Det kan fx være i forhold til drøftelser omkring praktik og udvikling af nye praktikformer, tværprofessionelt samarbejde mv. På baggrund heraf og i lyset af en ny organisation lægges der derfor op til en ny struktur for UC Sjællands uddannelsesudvalg der tager udgangspunkt i et ønske om: 1. At styrke og synliggøre uddannelsesudvalgenes rolle i forbindelse med kvalitetssikringen af UC Sjællands uddannelser 2. At styrke inddragelsen af aftagerne i uddannelsesudvalgets arbejde 3. At sikre en systematisk opfølgning på arbejdet i uddannelsesudvalgene 4. At optimere driften af uddannelsesudvalget således at både udvalgsmedlemmer og UC Sjælland får størst muligt fagligt udbytte ud af møderne.

51 Forslag til ny mødestruktur for UC Sjællands uddannelsesudvalg Nedenstående fremgår forslag til ny mødestruktur (Figur 2) efterfulgt af en beskrivelse af de forskellige typer af møder, der lægges op til i den nye mødestruktur. Figur 2: Forslag til ny mødestruktur Fælles/ordinære uddannelsesudvalgsmøder Der lægges op til, at der årligt afholdes 3 fælles/ordinære uddannelsesmøder i hhv. februar, april og november på en hverdag i tidsrummet (se oversigt over mødekadance). Alle uddannelsesudvalg holder møde samme dag og mødet starter med et fælles uddannelsesudvalgsmøde på ca. en time efterfulgt af et to timers ordinært uddannelsesudvalgsmøde. Der vil som nu være mulighed for at indkalde uddannelsesudvalget ekstraordinært uden for den i forvejen tilrettelagte mødekadence. Fælles uddannelsesudvalgsmøde (1 time) På det fælles uddannelsesudvalgsmøde lægges der op til, at der holdes oplæg om og drøftes tværgående emner. Det er emner eller problematikker, som går på tværs af de enkelte udvalgs professionsfagligheder. Det er emner som mange af udvalgene allerede drøfter i dag, men som ligeså godt eller med fordel kan drøftes fælles. Efter behov/ønske kan de enkelte uddannelsesudvalg efterfølgende behandle emnet ud fra deres eget professionsfaglige perspektiv.