Lovliggørende tilladelse til fælles bade-/bådebro Sønderballe Strand Bådebro på Sønderballe strand, matr. nr. 232b Sønderballe, Hoptrup.

Transkript

1 Formand: Egon Jessen Åbenråvej Skærbæk Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og landbrug Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev Tlf Dato:6. marts 2015 Sagsident: 14/12567 Sagsbehandler: Birgitte Myrthue Dir. tlf Lovliggørende tilladelse til fælles bade-/bådebro Sønderballe Strand Bådebro på Sønderballe strand, matr. nr. 232b Sønderballe, Hoptrup. Haderslev Kommune modtog den Sønderballe Strand Bådebrolaugs ansøgning om lovliggørende tilladelse til opstilling af en fælles bådebro på matr. 232b Sønderballe, Hoptrup ud for adressen Sønderballe Strand nr. 61 (Sommerhusområdet på matr. 214 Sønderballe Strand). Afgørelse Der gives hermed en lovliggørende tilladelse til opstilling af en fælles bådebro ud for Sønderballe Strand 61 på offentlig strand matr. nr. 232b Sønderballe, Hoptrup. Der tillades en bro med 22 brofag og en samlet længde på 70 m, en bredde på 1,2 m og et brohoved på 13 m i bredden, jf. orthofoto opmåling og skitsetegning i bilag 3. Broen er opført med ubehandlede pæle i ask der står i vandet, dels som brostøtter og dels som fortøjningspæle, mens brofagene er trykimprægneret træ. Se bilag for placering og udformning. Tilladelsen gives for en 10-årig periode. Afgørelsen er truffet med baggrund i Bekendtgørelse om bade- og bådebroer, nr. 232 af 12. marts 2007, 2, hvorefter kommunen er myndighed. Tilladelsen gives på flg. Vilkår: 1. Broen må ikke uden tilladelse udvides eller ændres. Broen må ikke møbleres. 2. Sønderballe Strand Bådelaug skal vedligeholde broen i god og forsvarlig stand. I tilfælde af hel eller delvis ødelæggelse skal evt. brorester eller beskadigede dele omgående fjernes helt. 3. Broen må kun benyttes som fortøjningsplads for brolaugets medlemmer eller personer, der tilhører disses husstande. Alle sejlende har ret til mulighed for kortvarigt at lægge til broen med mindre både, kajak, jolle eller lignende når der er plads. 4. Brolaugets økonomi skal hvile i sig selv og der må ikke tjenes penge på udlejning af pladser. 5. Broen må anvendes til mindre både og joller op til maksimalt 600 kg. 6. Der må ikke henligge både, som ikke benyttes. 1/16

2 7. Da broen ligger med offentlig adgang, har alle til en hver tid ret til at benytte broen til kortvarigt ophold og badning. 8. Broen må ikke afmærkes eller forsynes med belysning. 9. Broen skal fremstå i naturmaterialer, brunlige eller sorte transparente farver og må ikke give anledning til generende lysreflekser. 10. Den yderste ende af broen skal under alle forhold kunne erkendes af hensyn til sejlendes sikkerhed. 11. Når broen inddrages om vinteren kan brofag og pæle opmagasineres på stranden, men når broen igen er sat op skal overflødige pæle og fag fjernes fra stranden, og der må i øvrigt ikke permanent henlægges fiskegrej eller joller på strand arealet. 12. I tilfælde af at broen ikke ønskes opsat et år, skal kommunen have besked om dette. Såfremt dette ikke sker, kan broen miste sin tilladelse, når den ikke opsættes hvert år. 13. Ved permanent fjernelse af broen skal Haderslev Kommune underrettes herom og broen skal fjernes i sin helhed fra søterritoriet inkl. eventuelle pæle. 14. Tilladelsen til broen må ikke uden Haderslev Kommunes tilladelse overdrages til andre. 15. Hvis vilkår for tilladelsen ikke overholdes, kan kommunen med passende frist kræve, at brolauget for egen regning fjerner broen. 16. Broen må ikke hindre elle vanskeliggøre almenhedens færdsel langs med kysten. 17. Der skal ansøges om forlængelse af tilladelsen efter en tiårig periode Det præciseres, at Haderslev Kommune ved en tilladelse ikke har sagt god for konstruktionens sikkerhed eller stabilitet, og at tilladelsen ikke fritager ejeren for et eventuelt civilretligt ansvar, der måtte opstå i forbindelse med broens tilstedeværelse. Af miljøhensyn opfordrer kommunen til, at der benyttes miljøvenlige byggematerialer (FSC- eller PEFC-certificeret træ) til bro og bropæle og at man ved maling eller efterbehandling af disse undgår produkter, der er faremærkede som miljøfarlige Lovgrundlag og Haderslev Kommunes retningslinjer Med bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer har Transport- og Energiministeriet bemyndiget kommunalbestyrelsen til at behandle ansøgninger om bade- bådebroer. Begrundelsen herfor er at give kommunen mulighed for en samordnet udnyttelse af kyststrækningen og for at indpasse en hensigtsmæssig kystpleje bl.a. ud fra rekreative og æstetiske hensyn. Lovgrundlaget for tilladelse af bade- og bådebroer findes i Lov om kystbeskyttelse nr. 267 af 11. marts a stk. 1 og 2 og i Bekendtgørelse om bade- og bådebroer nr. 232 af 12. marts Derudover eksisterer der et historisk cirkulære om bade- og bådebroer fra d. 2. april 1984, hvori det fremgår, at private broer opført før 1975, hvor lovgivningen om bade bådebroer første gang trådte i kraft, kan betragtes som lovlige selv om der ikke er givet tilladelse til broens etablering. Haderslev Kommuneplan 2013: I Kommuneplan 2013 er området ved Sønderballe Strand Bådebro udpeget som: Sommerhusområde Turismeområde 2/16

3 Værdifuldt landskab. Jf. (retningslinje ) skal landskabshensynet tillægges stor vægt. Mål vedrørende kystvande: At bevare åbne kyststrækninger og søbredder ved at begrænse antallet af badeog bådebroer langs kyster og søbredder. At arbejde for at forbedre de rekreative oplevelser ved kystvande. At arbejde for at sikre offentlighedens frie adgang og ophold på kyststrækninger og specielt badestrande. At opretholde en konstruktiv dialog med borgere, borgergrupper og interesseorganisationer om anvendelsen af kystvande. Antallet af bade-bådebroer søges begrænset jf. kommuneplan 2013 f.eks. ved at give tilladelse til opsætning af bade-bådebroer til brolaug fremfor til enkeltpersoner. Retningslinjer for bade- og bådebroer langs kyststrækninger: 1. Der vil som udgangspunkt kun blive meddelt tilladelse til mindre broer, og kun i områder hvor der i forvejen er flere broer. På øvrige kyststrækninger vil kommunen som udgangspunkt ikke tillade, at der opsættes bade- og bådebroer. 2. Inden for værdifulde kystlandskaber vil der kun blive givet tilladelse, der har underordnet betydning for de landskabelige interesser. 3. For at sikre de landskabelige hensyn langs kysten, tillades ikke opsætning af broer tættere end 200 m fra eksisterende broer. I byzone kan broerne etableres tættere end 200 m. 4. Der gives ikke tilladelse til opsætning af private broer ud for offentlige arealer. 5. Broerne må ikke hindre eller vanskeliggøre offentlighedens færdsel og ophold på og langs stranden. Retningslinjen gælder ikke for etablering af broer i lystbåde- og erhvervshavne. Retningslinje for sommerhusområder: I kommuneplanen for sommerhusområder er én retningslinje relevant for bade- og bådebroerne på Sønderballe Strand: Sommerhusområder må ikke lokaliseres på en sådan måde, at offentlighedens adgangsmuligheder til strand, skov mv. begrænses. Offentlighedens adgang til, og færdsel på kyster og strande skal sikres, ligesom kyster og strande med stort rekreativt indhold skal bevares. Retningslinje for friluftsliv og naturoplevelser: Samtidig findes der en retningslinje under friluftsliv og naturoplevelser, som kan være relevant mht. bade- og bådebroerne på Sønderballe Strand: Offentlighedens adgang til naturområder, kyster, skove, kulturminder og oplevelsesrige landskaber skal sikres og udbygges. Lokalplan for Sønderballe Strand området: I Lokalplanen for sommerhusområdet ved Sønderballe Strand er bådebroerne nævnt under eksisterende forhold hvor det bl.a. fremgår: Der er badestrande og bådebroer lige nedenfor lokalplanområdet. Den gennemgående offentlige vej hedder Sønderballe Strand og den vejbetjener hele sommerhusområdet. 3/16

4 Redegørelse På Sønderballe strand ligger der vest for den lille bådehavn fire bådebroer, hvoraf den vestligste ligger i Aabenraa Kommune. Sønderballe Strand Bådebro er markeret på ovenstående luftfoto. Foranlediget af en anmeldelse af én af de tre broer beliggende på Haderslev kommunes del af Sønderballe strand, dateret til d. 21. august 2013, har Kommunen undersøgt lovligheden af alle tre broer. Det viser sig efter henvendelse til Kystdirektoratet, som har haft myndigheden på området før år 2007, at ingen af broerne har en tilladelse. Derfor har kommunen taget kontakt til de respektive brolaug med en opfordring til at få broerne lovliggjort, ved at sende en ansøgning til kommunen. Dvs. at den enkelte bro, hvis den ikke retsligt kan lovliggøres, skal fjernes. Ansøgning Den 2. april 2014 modtog kommunen Sønderballe Strand Bådelaugs ansøgning om lovliggørelse af den pågældende bro ud for Sønderballe Strand 61. Der blev ansøgt om at bibeholde broen med 22 brofag á 2,4 m og et 10 m x 1,75 m stort brohoved. Målt på luftfoto giver det en opsat længde på ca. 70 m og en bredde på ca. 1,2 m. Det fremgår endvidere af ansøgningen at vanddybden for enden af broen er 1,1 m og at broen her er ca. 90 cm over daglig vande. Broen er opført af ubehandlede pæle i ask der står i vandet, mens brofagene er trykimprægneret træ. Den tages ind om vinteren i uge 38 og sættes op igen i uge 13. Broen er fortrinsvis for beboere i sommerhusområdet/campingpladsen og den bruges til små både og joller på maksimalt 600 kg. Derudover bruges den flittigt som badebro, 4/16

5 hvor badegæsterne har plads til at have f.eks. barnevogne med ud på brohovedet. Der er 26 bådepladser og 26 medlemmer af bådelauget, så broen er pt. fuldt belagt med både. De 9 inderste både er ifølge ansøger bitte små joller pga. den ringe vanddybde. For ca. 13 år siden blev bestyrelserne for to mindre broer på stedet enige om, at det var bedre med én ordentlig bro end to dårlige, både med hensyn til badegæster, små både og med hensyn til hvordan det så ud. Dermed blev den eksisterende bro fornyet og forlænget med et større brohoved, som den ser ud i dag. Ansøger meddeler endvidere, at der vedr. toiletforhold ingen problemer er, da det er sommerhusejere og campister der har både ved broen og de har mulighed for toiletbesøg hos dem selv. Det samme gælder med parkeringsforhold, da de fleste går til broen. Sønderballe Strand Bådebrolaug har en bestyrelse med formand og vedtægter, kommunen har sammen med ansøgningen modtaget vedtægterne og en liste med laugets medlemmer. Nabohøring Ansøgningen blev sendt i høring den hos ejere af alle naboejendomme (Matr. nr. 214 Sønderballe, Hoptrup: Sønderballe Strand nr. 61, 47, og 67). Høringen gav anledning til en kommentar fra nabo Finn Stokbæk, Sønderballe Strand 61, som i mail af 5. maj 2014 skriver: Der er ikke nogen kommentarer til de eksisterende broer da de er en vigtig del af livet og miljøet omkring Sønderballe Strand. Men sammen med tilladelsen til disse broer bør der følge et lov-/regelset således at når broerne er sat op i foråret omkring april måned så bør der forlanges at overflødige pæle og brofag fjernes fra stranden. Ud over de overflødige pæle og brofag er der en del joller og småbåde som sammen med fiskegrej har fået en permanent plads på stranden og det kunne være rart hvis man i det samme regelset kunne forlange at disse ting ikke må have permanent plads på stranden i tiden fra 1 st. april til 1 st. oktober. Kommunens redegørelse og vurderinger Stranden ved Sønderballe Strand Bådebro er kommunalt ejet og området ned til stranden er i kommuneplan 2013 udlagt som turismeområde og sommerhusområde og i kommuneplanrammen er bebyggelser øst for Diernæsvej (dvs. inkl. sommerhusområdet) udlagt som boligområde. Det er et område med bevaringsværdige landskaber, der kræver særlig opmærksomhed og et kulturhistorisk areal fra nyere tid. Broens alder Sønderballe Strand Bådebro har jf. luftfotogennemgang eksisteret siden før 1968 altså i mindst 46 år. På luftfoto fra 1984 og 1975 er det kun bropælene uden brofagene som kan erkendes, hvilket kan skyldes at billederne er forårsoptagelser. På tidligere luftfoto (fra ) mangler broen. Dette svarer til at ansøger har meddelt, at broen ud fra egen erindring har eksisteret mindst 30 år tilbage (og at den efter sigende endda har eksisteret 45 år tilbage) og at broen indtil ca har været i en mindre udgave.. Broen er jf. luftfoto fornyet og forstørret flere gange siden 1968 og i 2004/2006 er broen blevet forlænget (fra ca.66 m til ca. 70 m) med et større brohoved (fra 5 m til 13 m). Ansøger oplyser at der i årene før 2004 (hvilket også ses på luftfoto) eksisterede en anden bro kun ca. 40 meter mod øst og at de to brolaug dengang blev sammenlagt til ét laug og til én forlænget bro med et større brohoved. 5/16

6 I cirkulære om bade- og bådebroer fra d. 2. april 1984, fremgår det i afsnit VIII om eksisterende broer, at private broer opført før 1975 (dvs. inden den første lovgivning vedrørende bade- bådebroer trådte i kraft) kan betragtes som lovlige uanset at der ikke er givet tilladelse til broens etablering. Praksis for behandling af sager på området er, at man også anser fællesbroer for lovlige når de er etableret før Sønderballe Strand Bådebro er opført første gang før 1975 og kan således betragtes som lovlig opført, men da broen ikke er en privat bro, idet den drives af et bådelaug og ligger på en offentlig strand, gælder kriteriet altså ikke i sin helhed for denne. Uanset dette er broen forstørret siden Andre forhold som kan have betydning for broens lovliggørelse er derfor også vurderet. I Lokalplan 2013 for Sønderballe Strandområdet er broerne nævnt under eksisterende forhold og det må formodes at flere sommerhusejere netop har købt sommerhus i området pga. bådebroerne, som har ligget der i mange år (op til mindst 46 år). Sønderballe Strand Bådebro har eksisteret på stedet i mange år og kan erkendes lidt forskudt og mindre tilbage til Derfor kan der argumenteres for, at broen hører til miljøet i området og ligesom har vundet hævd på at ligge der, også fordi den er offentlig kendt og at der ikke tidligere er rejst spørgsmål om lovligheden. Landskab Herunder er det vurderet om broen, som den ser ud i dag skæmmer landskabet, som i kommuneplanen er udlagt som bevaringsværdig. En retningslinje i kommuneplanen tillader kun at etablere bade-bådebroer, hvor det har underordnet betydning for de landskabelige interesser. Landskabsvurderingen er foretaget samlet for broerne i Genner Bugt i henhold til eksistensen af alle tre bådebroer i Genner Bugt ud for Sønderballe Strand. Samlet set vurderes det, at bådebroerne kan bevares på stedet uden at tilsidesætte de store landskabelige værdier i området, dette er bl.a. begrundet med: De dybe kulturhistoriske rødder, hvor bådebroer naturligt hører til det gamle fiskerleje Bugtens omgivelser med skov i storskala bakker, hvor de mindre bådebroer ikke syner af meget Sommerhusområdets markante beliggenhed op over Bakken bag Sønderballe Strand som dominerer området og dermed slører bådebroerne Udsigten henover stranden langs vejen friholdes for broer. Konklusionen er at broerne, som de ser ud i dag ikke skæmmer landskabet. Den samlede landskabsvurdering findes i bilag 5. Afstand til andre broer I kommunens retningslinjer konflikter broen umiddelbart med det forhold, at der af landskabelige hensyn ikke ønskes broer tættere end 200 m udenfor byzone, idet der kun er 121 m til broen mod vest og ca. 200 m til den lille bådehavn mod øst. Retningslinjen er tiltænkt for at sikre de landskabelige værdier i områder i landzone. I dette tilfælde har området ved Sønderballe Strand sin hel egne og særprægede karakter, som kan minde om bymæssig bebyggelse, da det er et tæt bebygget sommerhusområde i flere niveauer ned mod stranden. Området er i udlagt som sommerhusområde. Landskabeligt er det vurderet, at broerne ikke skæmmer. Derfor kan der evt. i dette tilfælde argumenteres for, at retningslinjen kan fraviges. 6/16

7 Størrelse En retningslinje i kommuneplanen gør gældende, at der som udgangspunkt kun gives tilladelse til mindre broer og kun hvor der i forvejen er flere broer. Sønderballe Strand Bådebro er målt på luftfoto til at være ca. 70 m med et brohoved på ca. 13 m. Dermed kan broen ikke betegnes som mindre, men den ligger i et område med flere broer. Alle broerne i området er lange (mindst 70 m) fordi vandstanden i området langs Sønderballe strand er meget lav. Ansøger har meddelt, at broen er fornyet til en længere bro i 2006, fordi to brolaug med hver en mindre bro med 40 meters afstand blev lagt sammen. Det skete fordi vandstanden er lav og fordi det så bedre ud (ikke så rodet) med én længere bro end med de to kortere broer. Endvidere oplyser ansøger at broen ikke er lavet længere end det er nødvendigt for at mindre både op til fod og 600 kg kan lægge til med den lave vandstand, som også gør at der ikke kan lægge både ved de inderste 9 brofag (svarende til ca. 44 m), fordi vandstanden ofte kun er 5-10 cm. Der plads til 26 både ved broen og de 9 inderste er bitte små joller pga. vanddybden. Der er pt. 26 medlemmer i brolauget og broen er således fyldt op. Brohovedet, der er udstyret med en stålstige, er til glæde for badende og bliver jf. ansøger flittigt brugt af sommerhusejere og gæster. Vanddybden i Sønderballe Strand er meget lav og det vurderes, at broens længde er til glæde for både badende og er nødvendig for at tilfredsstille behovet for bådpladser i området. Derfor og idet det landskabeligt er vurderet, at broerne kan indgå uden at skæmme de landskabelige værdier med den størrelse de har pt. er det vurderet at Sønderballe Strand Bådebro, som er den mindste af broerne kan bevares med den størrelse, som den har i dag. Offentlig strand Broen ligger på en strand ejet at Haderslev Kommune, hvor der ifølge retningslinjen i kommuneplanen ikke gives tilladelse til private broer. Da broen drives af et brolaug og kan benyttes af alle også som badebro strider broen ikke imod retningslinjen. Offentlighedens adgang og færdsel langs kysten Jævnfør 22 i naturbeskyttelsesloven og kommunens retningslinje må broen ikke hindre eller vanskeliggøre offentlighedens færdsel eller adgang til stranden. Broen hindrer ikke færdsel langs stranden og badende bruger den til at bade fra. Det er vurderet, at broens eksistens ikke vanskeliggør færdsel på stranden. Da broen ligger på kommunens areal ud til en kommunal vej er hensyn til trafik og badestrand undersøgt. Der er i den forbindelse ikke forhold der forhindrer lovliggørelse af broerne. Et høringssvar fra en af naboerne problematiserer en tendens til at overflødige pæle, brofag, joller og småbåde sammen med fiskegrej opmagasineres permanent på stranden ved Genner bugt. 7/16

8 Jævnfør vejledningen til Naturbeskyttelseslovens 22 og bekendtgørelsens 1-2, 25, 27 og 28 tillader loven ikke længerevarende bådeoplæg uden ejerens tilladelse, heller ikke på offentlige strande. Styrelsen anlægger imidlertid en smidig og - i størst mulig udstrækning - lempelig praksis for egne arealer. Således vil længerevarende bådeoplæg i sommerhalvåret ofte kunne accepteres på de mindre befærdede strande og især i de situationer, hvor der er tale om henlæggelse af relativt få både på større strande, og hvor der derfor ikke er grundlag for etablering af en organiseret oplægsplads. Naturstyrelsen påser, at praksis ikke medfører, at offentlighedens almindelige færdsel og ophold på strandene generes, jf. lovens bestemmelse ( 22, stk. 3) om at offentlighedens adgang ikke må forhindres eller vanskeliggøres, eller at øvrige kvalificerede hensyn (f.eks. landskabs- og kystsikringsmæssige forhold) krænkes. Med hjemmel i naturbeskyttelseslovens 22 stilles der således vilkår om, at overflødige pæle, brofag, joller mv. ikke må opmagasineres på stranden i sommerhalvåret pga. offentlighedens frie færdsel samt pga. de landskabelige værdier. Der stilles endvidere vilkår til at færdsel langs stranden ikke må hindres. Haderslev Kommunes samlede vurdering Den fælles bade- bådebro ligger i et område, hvor der er flere bade- bådebroer. Den pågældende bro ligger som én ud af tre-fire større fællesbroer på den relativt korte kyststrækning på Sønderballe Strand vest for den lille bådehavn. Broen fungerer som bådebro fortrinsvis for laugets medlemmer, som især er beboere i sommerhusområdet og campingpladsens gæster, men det er oplyst at gæster også kan benytte broen når der er plads. Broen er til mindre både og op til fod og maksimalt 600 kg. Det er oplyst at der er 26 medlemmer af lauget og 26 bådpladser ved broen og at bådebroen således pt. er fyldt op af laugets medlemmer. Det ses på antallet af både og fortøjningspæle ud for broen, at det kun er de yderste ca. 44 m af broen som anvendes til fortøjning af både, grundet vanddybden. Blandt andet på denne baggrund vurderes det, at den eksisterende og ansøgte brolængde kan tillades, da en reducering af længden vil forringe broens anvendelighed væsentligt pga. den ringe vanddybde. Det T-formede brohoved er udstyret med en stålstige og giver god plads til badende, som benytter broen. Haderslev Kommune har vurderet, at de landskabelige hensyn ikke skæmmes af broerne og derfor vurderes det, at broen med brohoved kan lovliggøres, med den størrelse som den har i dag. Broen ligger kun ca. 121 m fra den næste bro mod vest, hvilket strider i mod en retningslinje i kommuneplanen, som pga. landskabelige hensyn ikke tillader broer i landzone tættere end 200 m. Da området er særpræget med tæt bebyggelse af sommerhuse i flere niveauer har det ikke udpræget karakter af landzone, og da landskabsvurderingens konklusion er, at broerne har underordnet betydning er det konkret vurderet, at retningslinjen i dette tilfælde ekstraordinært kan fraviges. Kommunens retningslinjer i kommuneplanen er således vurderet i forhold til tilladelsen af denne bro. Landskabet ved Sønderballe Strand er helt specielt og særegen med bakker og tæt bebyggelse helt ud til stranden og det marine rekreative miljø, som har eksisteret i årtier er velfungerende med flere bade-bådebroer og det er konkret vurderet, at broen kan tillades med den størrelse og funktion, som den har i dag med de stillede vilkår. 8/16

9 Afgørelsen stiller bl.a. vilkår om, at broen primært bruges af laugets medlemmer, men at den skal være åben for offentligheden og at den skal kunne bruges af alle sejlende når der er plads, da den ligger ud for et offentligt, rekreativt areal. Desuden er der stillet vilkår om, at broen ikke må anvendes til både, der ikke benyttes og at bådebroens økonomi skal hvile i sig selv. Med de vilkår forventer Haderslev Kommune, at broen vil kunne være til gavn for sejlende og understøtte områdets rekreative funktion, uden at dette får karakter af marina. Haderslev Kommune vurderer, at broen har rekreativ betydning for området og for mange sejlende og især for områdets sommerhusejere og medlemmer af brolauget. Med tilladelsen til bade- bådebroen, som ikke har mødt modstand i høringsperioden vurderer Haderslev Kommune ligeledes, at målsætningen i kommuneplanen om at arbejde for at forbedre de rekreative oplevelser ved kystvande og at opretholde en konstruktiv dialog med borgere, borgergrupper og interesseorganisationer om anvendelsen af kystvande understøttes. Endvidere understøttes retningslinjen for sommerhusområder, som bl.a. siger at kyster og strande med stort rekreativt indhold skal bevares. Ud fra en samlet betragtning er det således konkret vurderet, at Sønderballe Strand Bådebro med de stillede vilkår kan tillades. Da der er tale om en offentlig strand og en dynamisk fællesbro med brolaug er det vurderet at tilladelsen skal begrænses til en 10 års periode. Det vil sige at tilladelsen skal fornyes igen om 10 år. Øvrige forhold Fortøjningspæle, bådlifte, bådsliske og lignende konstruktioner kræver en tilladelse fra Kystdirektoratet. Der skal således ansøges om lovliggørelse af fortøjningspælene hos Kystdirektoratet. Klagevejledning I henhold til Bekendtgørelsen om bade- og bådebroer (nr. 232 af 12. marts 2007) 4 kan afgørelsen inden 4 uger påklages til Kystdirektoratet af adressaten for afgørelsen, og enhver, som har en væsentlig individuel interesse i sagen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningerne i Danmark og Fritidshusejernes Landsforening. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og sendes til Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1A, 1. sal, 6100 Haderslev med påført sagsnummer eller gerne sendes pr. til naturogvand@haderslev.dk, hvor der skrives klage og sagsnummer i emnefeltet. Kommunen videresender klagen til Kystdirektoratet med kopi af sagens akter og med de bemærkninger, klagen måtte give anledning til. Hvis der indkommer klager, giver kommunen ansøger besked. Venlig hilsen Birgitte Myrthue Natur og miljømedarbejder Haderslev Kommune 9/16

10 Tilladelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside. Information om tilladelsen er sendt til: Bestyrelsesmedlemmer af brolauget: Egon Jessen, Åbenråvej 28, 6780 Skærbæk (Sønderballe Strand 47), (formand) Kirsten Schmidt, Sønderballe Strand 69 (kasserer) Kjeld Jensen, Sønderballe Strand 41 (bestyrelse) Naboer: John Normann Ahlers Larsen, Deigstetten 4, Grossdingharting, Tyskland (Sønderbl. Str. 49) Finn Stokbæk, Sønderballe Strand 61, 6100 Haderslev Nanzy Iversen, Fasanvej 4, 6240 Løgumkloster (Sønderballe Strand 67) Erling Christensen Wing, Laurids Skaus Gade 46, 6100 Haderslev (Sønderballe Strand 51) Kaj Højgaard, Sneppevej 14, 6000 Kolding (formand for Sønderballe Strand Grundejerforening) Klageberettigede organisationer mv.: Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet, v/ Martin Martinsen, Birkevej 5a, 6100 Haderslev Ejendomsforeningerne i Danmark, Nørre Voldgade København K, info@ejendomsforeningen.dk Fritidshusejernes Landsforening, Sekretariatet, Niels Bohrs Alle' 11, 2860 Søborg, sekretariat@mitsommerhus.com Naturstyrelsen, nst@nst.dk Kystdirektoratet, kdi@kyst.dk Bilag: 1. Kort med med broens placering i Genner bugt. 2. Kort med luftfoto Billeder 4. Ansøgers tegning af broen 5. Landskabsvurdering 10/16

11 Bilag 1: Kort med angivelse af Sønderballe Strand-bade og bådebros placering 11/16

12 Bilag 2: Luftfoto med Sønderballe Strand Bådebro i centrum. 12/16

13 Bilag 3: Billeder Foto af Sønderballe Strand Bådebro fra marts 2014, før brofagene er sat op. Foto mod SV fra Sønderballe Strand. 13/16

14 Foto taget mod NØ af vejen, sommerhuse og strand ved Sønderballe Strand. 14/16

15 Bilag 4: Ansøgers tegning af broen, mål er siden justeret. 15/16

16 Bilag 5: Landskabsvurdering_KERO Landskabsvurdering ifm etablering af 3 bådebroer i Genner Bugt ud for Sønderballe Strand. Genner bugt ligger omgivet af høje bakker der er opstået helt tilbage ved sidste istid hvor Isen stod og bankede mod bunden af Genner bugten og hvor Randmorænetoppen ved Knivsbjerg blev dannet. Bugten kan derfor godt virke mindre end den er da skalaen her er relativt stor set ifh til danske standarder. Derfor er den umiddelbare vurdering at badebroerne ikke syner af meget i denne store sammenhæng. Kulturhistorisk er Sønderballe Strand oprindeligt et gl. fiskerleje og derfor er det også naturligt at der har hørt bådebroer til bygden igennem århundreder. Bugten er ca. 4 km dyb og i gennemsnit 1,5 km bred og meget dyb, med mange mindre bugter og området ved Sønderballe Strand og lidt ind over grænsen til Åbenrå kommune er det eneste område med sommerhuse og fritidshuse ellers er bugten ud over den lille marina ved Kalvø omgivet af skovklædte skråninger og enkelte åbne marker på nordsiden ud mod Lillebælt. Den eneste egentlige strand ligger lige vest for de tre nye bådebroer og udsigten fra stranden er således stadig åben ud over bugten. Fra Sydsiden af bugten er det konkret iagttaget - fra 3 positioner fordelt over et forløb ind fra bunden af bugten og ud langs stranden mod bugtmundingen - at de 3 bådebroer ikke kan ses da afstand og sommerhusene der går op over skråningen bagved slører indkig til bådebroerne. Samlet set vurderes det derfor at bådebroerne kan bevares på stedet uden at tilsidesætte de store landskabelige værdier i området, dette begrundet i blandt andet i de dybe kulturhistoriske rødder hvor bådebroer naturligt hører til det gl. fiskerleje, bugtens omgivelser med skov i storskala bakker, hvor de mindre bådebroer ikke syner af meget, Sommerhusområdets markante beliggenhed op over Bakken bag Sønderballe Strand som dominerer området og dermed slører bådebroerne og At udsigten henover stranden langs vejen friholdes for broer. 16/16