SELVSKADE Hvordan kan det håndteres?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SELVSKADE Hvordan kan det håndteres?"

Transkript

1 SELVSKADE Workshop Sikon april 2017 Konsulent med speciale i autisme og ADHD, Fysioterapeut og pædagogisk vejleder Master i Læreprocesser Certificeret Studio III og ATLASS-træner 1

2 Hvordan definerer vi selvskade? Selvskade opstår, når mennesker bevidst skader deres kroppe. Den mest almindelige udtryksform for selvskade er at skære i sig selv at dunke hovedet i væg/mur at pille i sår eller ar at slå sig selv bide sig selv at trække hår ud af hårrødderne at skrabe knoerne langs en mur og lign. I den mere ekstreme ende af spektret, kan selvskade blandt andet omfatte knoglebrud, at slå tænder løse/ud... Hvordan definerer vi selvskade? Selvskade opstår ofte som følge af: Intens smerte, angst, overvældende negative følelser, ubehagelige tanker og smertefulde erindringer Et behov for at flygte fra problemfyldte situationer Ophobning af ubehag, smerte og stress, gennem længere tid 2

3 Hvordan definerer vi selvskade? Selvskaden kan medføre en oplevelse af at have kontrol over en fysisk smerte Årsagen til dette er at smerte kun kan mærkes et sted i kroppen (port-kontrolteorien) Derfor kan en uforståelig smerte et sted i kroppen, overdøves af en forståelig forudsigelig og delvis kontrolleret smerte et andet sted i kroppen. Hvordan definerer vi selvskade? Selvskade er et komplekst fænomen, og man kan ikke tale om én specifik grund til, at personer skader sig selv. Overordnet fungerer selvskade som en forsvarsmekanisme, der beskytter mod overvældende og truende psykiske/fysisk smerter. Selvskade kan medføre midlertidig lindring fra smerten, men vil ofte resultere i skam og skyldfølelser, hvilket igen kan fremprovokere nye selvskadende handlinger. 3

4 Hvordan definerer vi selvskade? Selvskaden kan medføre en følelse af kontrol over smerten, fordi selvskaden skaber afstand til de negative følelser og skaber en midlertidig indre ro og hjælper i forhold til: smertelindring at mærke ro angstreducering at skabe kontrol overlevelse Hvordan definerer vi selvskade? Selvskade er et komplekst fænomen. Derfor kan der ikke påpeges én specifik grund til at personer udøver skade på sig selv. Selvskade kan også være: lystbetonet en frydefuld situation som er svær at give udtryk for på anden vis behov for/afhængighed af lystfremkaldende hormoner (endorfiner) 4

5 Selvskade Personer som selvskader på baggrund af psykiske udfordringer har oftere negative følelser og tanker de scorer hyppigt høj måling af; temperament følelsesmæssig dysregulering depression og angst selvkritik selvrettet vrede. Disse personer har ofte problemer med at udtrykke følelser over for andre. Dette er et personlighedstræk, som hedder aleksitymi. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at selvskade? Dissociering er et centralt begreb for at forstå selvskade. Det fungerer som en forsvarsmekanisme der beskytter personen mod overvældende psykiske og fysiske smerter. Dissociering er en psykologisk mekanisme som gør at personen føler sig adskilt eller fremmedgjort fra sin egen krop. Personen kan distancere sig fra såvel psykisk som fysisk smerte. 5

6 Autisme og selvskade I forhold til autisme og selvskade, vil det oftest være en fordel ikke at dvæle for meget ved selve selvskaden. Anerkend dens eksistens og ret derefter fokus mod at forstå det bagvedliggende Selvskade kan ses som en mestringsstrategi i forhold til bl.a. stress, frustration, krav, sansepåvirkning, smerte, angst, vrede, men også lyst Stressmodel Situationsbestemte stressfaktorer - Der kan sættes et specifikt tidspunkt Grundlæggende stressfaktorer - Er til stede over længere tid Hejlskov-Uhrskov 6

7 Autisme og selvskade Ved selvskade: Lav en analyse af personens stress- og sanseprofil, krav, angst- og smerteniveau: - hvad stresser? - hvad fremkalder angst smerte? - hvori består kravene? - hvor sansepåvirkelig er personen? - hvilket kognitive niveau er personen på? Kaos Stressmodel Selvskade Sårbarhedslinjen Stressniveau Situationsbestemte stressfaktorer Sociale udfordringer Udfordringer med gensidig kommunikation Sansemotoriske (sensoriske) udfordringer Kognitive udfordringer/niveau Søvnvanskeligheder Advarselstegn Tid - øjebliksbillede Hejlskov-Uhrskovs stressmodel 7

8 Klientcase (Søs) og selvskade Søs: Autist mentalt retarderet - med en kognitive udviklingsalder mellem 3 mdr. til 2 ½ år. Søs diagnoser, i kombination med store sensoriske udfordringer, en meget nedsat kropsbevidsthed og usikkerhed på egne kropsgrænser, giver desværre anledning til meget angst og stress. Klientcase (Søs) og selvskade Søs benytter en mestringsstrategi til at dæmme op for denne angst og stress ved at: skrige, græde, kradse, bide og slå sig selv, slå hovedet mod alt, nikker skaller mod genstande og personale for at kunne mærke sig selv - (Søs har som følge heraf, deforme øre, haft brækket næsen, ar flere steder i hovedet og på kroppen) 8

9 Klientcase (Søs) og selvskade De mestringsstrategier som Søs kender rigtig godt, benytter hun næsten ubevidst/ automatisk. Det er for hende en måde at mærke sig selv på, og/eller et forsøg på at overdøve det ubehag, den angst, det stress som fremkaldte utrygheden, nedsmeltningen /frustrationen. Klientcase (PF) og selvskade PF: Autist med en ADHD diagnose, normal til højt begavet. PF s diagnoser, i kombination med store sensoriske udfordringer, udfordringer i forhold til socialt samspil og kommunikation, livslang kompensering for diagnoser og oplevelsen af at have fejlet socialt giver desværre PF meget stress og anledning til selvskade 9

10 Klientcase (PF) og selvskade PF s selvskade består i at skære sig i overarmen, pille i sår, skrabe knoerne langs en mur, dunke sig i hovedet eller dunke hovedet ind i en væg Klientcase (PF) og selvskade PF: Smerten inden i var ubeskrivelig. Jeg forstod ikke og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Noget var uopretteligt gået i stykker og jeg forstod at det var på grund af noget jeg var skyld i. Forstod ikke hvad, men det gjorde så ufatteligt ondt! Jeg kunne ikke få luft og sprængtes indefra i tusinder stykker. Det var som at dø. At miste livet for evigt. Smerten skulle væk! - Jeg så en flintesten på jorden. Den var skarp. Jeg skar i min venstre hånd, mine initialer PF. - Arret er der stadigvæk den dag i dag. Smerten lindrendes, men kun for en stund. 10

11 Klientcase (JR) og selvskade? JR: Autist med en ADHD diagnose, tidlig udviklingsniveau, mavesmerter. JR s diagnoser, i kombination med sensoriske udfordringer, manglende forestillingsevne og fysiske smerter giver desværre JR et højt stressniveau og anledning til selvskade Klientcase (JR) og selvskade Ind imellem bider JR sig selv i hånden/hænderne og råber højt samtidig med, at han krummer sig sammen og ser bange ud. Ved lægeundersøgelse konstateres mavekatar, en slap muskulatur ved mavemunden, med refluks (tilbageløb) til spiserøret (halsbrænd). 11

12 Klientcase (JR) og selvskade JR bider sig selv i hånden, når han har spist eller drukket noget stærkt eller syreholdigt (elsker kaffe), og når han har ondt kan dog ikke give udtryk for det, da han ikke er helt klar over, at det er unormalt og hans smerteopfattelse er anderledes Når han bider bliver smerten forudsigelig, han ved selv hvor, hvornår, hvordan smerten kommer og hvornår den holder igen, Når han har hånden i munden øger spytproduktionen og dermed synker han mere og holder halsbrænden nede Klientcase (NS) og selvskade NS: Autist med en ADD diagnose, IQ 69. NS s diagnoser, i kombination med store sensoriske udfordringer, tilknytningsforstyrrelser og udfordringer i forhold til sociale relationer og oplevelsen af mobning både i skoleregi og på sociale medier giver NS meget stress og anledning til selvskade 12

13 Klientcase (NS) og selvskade NS cutter på begge underarme, ene overarm, og lidt på underben. Tidligere ofte i forbindelse med mobning på sociale medier, nu i forbindelse med usikkerhed for fremtiden hvad skal jeg lave, hvis jeg ikke skal bo med mor, hvor skal jeg så bo hvem kan passe på mig, hvem kan rumme mig???. Klientcase (NS) og selvskade NS har ridset I miss Charli (hest) på sin arm og ene ben. KB: Uha du havde det svært - Gjorde det ikke ondt at ridse det i huden? NS: Næ egentlig ikke, det gjorde meget mere ondt her inde (peger på hjertet) KB: Kan du holde op NS: Nej det må du ikke bede mig om kontrakten er ok, men jeg kan ikke holde op 13

14 Klientcase (AB) og selvskade AB: Infantil autist, tidligt udviklingsniveau, ADHD AB: Er primært en glad ung mand. Han kan dog, hvis hans verden bliver uforudsigelige, uforståelig og uretfærdig (i hans optik) blive selvskadende han bider sig ved roden af tommelfingeren, banker sine knæskaller og ankelknoer sammen, bider negle på både hænder og fødder. Når det er svært forårsager denne adfærd en forudsigelig hændelse, og han dæmmer op for den psykiske smerte Klientcase (AB) og selvskade Men hvis AB bliver meget glad lykkelig kan han udvise den samme adfærd foruden, at han bider sig i hånden, holder den anden hule hånd op omkring øret og banker hårdt mod hovedet, samtidig med at han siger en høj lyd. Når han bliver glad, frigives der endorfiner i hjernen, men ikke nok og han er nødt til at forårsage, at der frigives endnu flere (han søger et større fix ) det sker ved at påføre sig selv den velkendt form for smerte kroppen reagerer naturligt søger at overlevelse og frigiver endorfiner 14

15 Selvskaden er strategier til at: opnå smertelindring fysisk og psykisk mærke ro måske kun kortvarigt men ro dæmpe angst få tankerne drejet væk fra det angstfyldte stoppe rumminerende tanker der kører i ring skabe kontrol over noget overleve Strategier i forhold til selvskade Jo kraftigere et udtryk selvskaden har - jo mere fokus skal rettes mod det, der går forud - selvskade er ALTID udløst af noget, der går forud. 15

16 Strategier i forhold til selvskade Den bedste måde at afhjælpe selvskade på, er at forsøge at finde årsagen og forebygge (hvis muligt) det betyder oftest: at møde personen i forhold til vedkommendes forudsætninger at stressreducere at tilpasse krav at tilpasse sensorisk stimuli, både ydre og indre input at angst- og smertedæmpe Metoder og håndteringsstrategier Stressreduktion vha. Sensoriske strategier: Søs proprioceptive og vestibulære sanser skal stimuleres så meget som muligt, så hun bedre kan mærke sig selv. Hvis hun ikke hjælpes til dette, søger hun det selv i form af den selvskadende adfærd. Kugle- kæde- vægtvest, Kugle- kæde- vægtdyne både under og over sig Stramt undertøj Trykmassage Forudsigelighed Sensoriske strategier - støjreduktion m.m. 16

17 Metoder og håndteringsstrategier PF: Når selvskaden står på vil jeg gerne have lov til at fortsætte i et vist omfang det er noget af det eneste, som hjælper, og jeg kan ikke gøre andet man skal ikke komme og gøre noget ved det. Jeg kan ikke være i mig selv, og skal jeg kunne holde det ud, er jeg nødt til at skære, eller dunke hovedet i væggen, eller skrabe knytnæverne op ad en mur magtanvendelse fratager mig min mulighed for overlevelse Metoder og håndteringsstrategier PF: Når selvskaden står på tal ikke Jeg har ikke forbindelse til min cortex (tænkehjernen) hvis jeg kunne tænke i situationen, ville jeg jo ikke selvskade vær ved min side (ganske få kendte mennesker, kan muligvis berolige ved faste tryk) og ikke andet! 17

18 Klientcase (JR) og selvskade Stressreduktion: JR s fysiske symptomer skal behandles med syreneutraliserende mad og evt. medicin. Klientcase (NS og AB) og selvskade Stressreduktion: Stressreducerende strategier, hvor hverdagen bliver mere forudsigelig - dæmper cutting en og den selvskadende adfærd Begge skal fyldes op med succesoplevelser (NS) Kontrakt i forhold til ikke at skære for dybt. På sigt kan cutting og den selvskadende adfærd erstattes af andet, der kan udløse endorfiner (elastik, pigbold, grydesvamp, elektrisk strømarmbånd el. lign.) 18

19 Stressreduktions strategier Hvad kan man så gøre? Stressniveua Tid ASF-ADHD Sensoriske vanskeligheder Søvnvanskeligheder Adaptive strategier i f.t. Reducere stressfaktorer Søvnhygiejne Motion Sensoriske strategier Socialpædagogiske tiltag Low arousal strategier Mindfulness Tilpasse krav Tydelighed i f.t. struktur og kommunikation Metoder og håndteringsstrategier Tips til netværket: Som netværksperson familie eller fagperson er det vigtigt at anerkende, at der oftest ikke er andre udveje i situationen Det, at fagpersonen ikke lader sig forstyrre af det umiddelbare = selvskaden, men bliver optaget af det, der ligger til grund for selvskaden, bliver vejen til minimering af selvskade Ved at forstå og anerkende selvskaden, viser jeg, at jeg forsøger at forstå det, der ligger til grund vigtigt i respekten og medmenneskeligheden 19

20 Metoder og håndteringsstrategier Hvornår kan der arbejdes med årsagen? Når er ro på igen Hvordan? Hjælp til overblik, struktur ud fra autistens ønsker kig sammen med autisten på den situation, hun/han er i og sammenhold den med viden om, hvad hun/han bryder sig om, og hvad der generelt stressreducerer hende/ ham 20