1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E."

Transkript

1 1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E. nervetrådsbundter 2. Af alle hvide blodlegemer udgøres A. 70% af lymfocyter B. 2-4% af eosinofile granulocyter C. mindre end 1% af monocyter D. 3-8% af basofile granulocyter E. 25% af neutrofile granulocyter 3. Fælles for en eksokrin og en endokrin kirtel er at begge A. tømmer deres sekret i blodbanen B. sender sekret til en overflade der er beklædt med slimhinde eller hud C. deles i serøse og mucøse kirtler D. kan producere slim E. overvejende består af kirtelepitel 4. Glat muskulatur A. kontraherer sig langsomt B. består af flere centimeter lange muskeltråde C. mangler myofibriller D. har perifert lejrede kerner E. danner ansigtsmuskler 5. På billederne til højre A. viser (1) tværskårne kapillærer B. findes næsten udelukkende kapillærer C. vises en form for cellulært bindevæv D. ses embryonalt bindevæv E. ses fedtvæv 6. Subcutis A. er en del af huden B. hedder læderhud C. har retinacula cutis D. grænser direkte mod epidermis E. indeholder Vater-Pacini s følelegemer 7. Fælles for rodhinde og pulpa er at begge A. færdigdannes efter frembruddet B. udelukkende indeholder smerteførende nervetråde C. dannes af tandpapillen D. indeholder odontoblaster E. indeholder kollagene fibriller 8. Tandlisten A. er klokkeformet B. består af epitel C. indeholder bindevæv D. er omgivet af bindevæv E. løber vinkelret på vestibularlisten 9. Fælles for dentin og emalje er, at begge A. er hårdere end cement B. indeholder kollagene fibriller C. indeholder odontoblastudløbere D. dannes af emaljeorganet E. bliver tykkere med alderen 10. Når tandkronen er brudt frem og ses i mundhulen er dens frie overflade beklædt med A. epitelfæste B. reducerede emaljeorgan C. emaljehinden D. epitelceller fra mundhulen E. Serres perler

2 11. Tuberculum articulare er A. ledfladen på caput mandibulae B. ledfladen på os occipitale C. ledfladen på squama temporalis D. nedre flade af bunden i ydre øregang E. indsiden af processus mastoideus 12. Fælles for cavitas nasi og orbita er at begge A. har direkte forbindelse med fossa pterygopalatina B. hører til neurocranium C. delvis begrænses af maxilla D. har direkte forbindelse med fossa cranii media E. har meget uregelmæssige lateralvægge 13. Fossa infratemporalis har direkte forbindelse med omgivelserne gennem A. foramen sphenopalatinum B. foramina alveolaria C. foramen rotundum D. foramen palatinum majus E. foramen mandibulae 14. Ala major ossis sphenoidalis har flader, der vender mod A. cavitas oris B. cavitas nasi C. fossa cranii anterior D. fossa infratemporalis E. fossa pterygopalatina 15. Til os temporale hører A. fossa mandibularis B. incisura mandibulae C. processus condylaris D. foramen ovale E. bageste del af arcus zygomaticus 16. Fælles for foramen magnum og canalis hypoglossi er at begge A. åbner sig i spatium lateropharyngeum B. findes i os occipitale C. findes i fossa cranii posterior D. forbinder cavitas cranii med canalis vertebralis E. forbinder fossa cranii media med spatium lateropharyngeum 17. Fælles for clavicula og scapula er, at begge A. er flade knogler B. danner ledforbindelse med overarmsbenet C. danner ledforbindelse med hvirvelsøjlen D. indgår i skulderbæltet E. hører til det aksiale skelet 18. Om hovedets led gælder at A. synchondroser findes mellem knoglerne i theca cranii B. kæbeleddet fungerer som hængselled C. suturer findes både i theca og basis cranii D. suturer hører til kraniets synchondroser E. suturer får altid ledhule med alderen 19. Kæbeleddet A. har fibrocartilago på ledenderne B. indeholder en discus articularis der består af hyalinbrusk C. er en form for cylinderled hvor der tillige kan foregå glidebevægelser D. er udstyret med store omslagsfolder dannet af membrana synovialis E. har en meget stram ledkapsel der helt mangler forstærkninger i form af ligamenter 20. Om leddene mellem underekstremiteternes knogler gælder at A. lægbenet indgår i knæleddet B. lårben og korsben danner hofteled C. fodled er identisk med ankelled D. begge underbensknogler samt rulleben danner ankelled E. knæskallen indgår i knæleddet

3 21. Raphe pterygomandibularis A. er udspringssted for en tyggemuskel B. er en del af temporalissenen C. har forbindelse med hamulus pterygoideus D. er udspringssted for m. constrictor pharyngis medius E. er udspringssted for en ansigtsmuskel 22. M. buccinator A. udspringer fra processus alveolaris ud for molarer og præmolarer B. indgår i dannelsen af mundens ringmuskel C. ligger i subcutis D. er eneste kindmuskel E. udspringer fra sin fascie 23. Fælles for m. temporalis og m. pterygoideus medialis er at begge A. hæfter sig på processus coronoideus mandibulae B. har en kraftig fascie C. udspringer fra fascien der dækker dem D. fungerer som lukkemuskler E. er vifteformede 24. Til mundens profunde muskler hører A. m. zygomaticus minor B. m. levator labii superioris C. m. levator labii superioris alaeque nasi D. m. buccinator E. m. risorius 25. Til de suprahyoide muskler hører A. m. sternocleidomastoideus B. platysma C. m. thyrohyoideus D. m. stylohyoideus E. m. geniohyoideus 26. Lamina pretrachealis fasciae cervicalis A. er smallest opadtil B. smelter sammen med lamina superficialis fasciae cervicalis bagtil C. hæfter sig til columna vertebralis D. omskeder gl. submandibularis E. når til basis mandibulae 27. Fælles for regio sublingualis og trigonum submandibulare er at begge indeholder A. m. mylohyoideus B. en del af gl. submandibularis C. en del af gl. sublingualis D. n. glossopharyngeus E. n. lingualis 28. Både fossa infratemporalis og fossa pterygopalatina står i direkte forbindelse med A. regio parotidea B. spatium lateropharyngeum C. regio buccalis D. trigonum submandibulare E. orbita 29. I gl. parotidea findes A. n. hypoglossus B. n. glossopharyngeus C. n. lingualis D. n. facialis E. n. auriculotemporalis 30. I lateralvæggen af spatium lateropharyngeum indgår A. regio parotidea B. m. trapezius C. mm. scaleni D. m. sternocleidomastoideus E. ramus mandibulae

4 31. Submandibularislogen begrænses af A. svælgvæggen B. m. geniohyoideus C. m. pterygoideus lateralis D. m. mylohyoideus E. platysma 32. Mediastinum superius indeholder A. hjerte B. hjertepose C. vv. pulmonales D. ductus thoracicus E. v. cava inferior 33. Kirtler i tela submucosa findes i A. læber B. mavesæk C. duodenum D. jejunum E. colon 34. Den omtrentlige vægt af A. leveren er ½ kg B. pancreas er 100 g C. en nyre er 150 g D. en gl. parotidea er 50 g E. hjertet er 500 g 35. Isthmus faucium A. er åbningen bagest i mundhulen B. begrænses lateralt af de bageste ganebuer C. er identisk med fauces D. danner grænse mellem mundhulen og pars oralis pharyngis E. omfatter tonsillae palatinae 36. Fælles for m. geniohyoideus og m. genioglossus er at de A. udelukkende udspringer fra mandibula B. innerveres af n. hypoglossus C. udelukkende ligger i regio sublingualis D. hører til de suprahyoide muskler E. udelukkende hæfter sig på os hyoideum 37. Fælles for m. levator veli palatini og m. tensor veli palatini er at begge A. udspringer fra basis cranii B. er med til at danne aponeurosis palatina C. hæfter sig til hamulus pterygoideus D. innerveres af vagustråde E. går gennem den øverste muskelfrie del af svælgrørets væg 38. I sidevæggen af pharynx findes A. tonsilla palatina B. tonsilla pharyngea C. åbningen til det Eustachiske rør D. choanae E. plicae aryepiglotticae 39. Halvmåneformede folder findes A. kun fra begyndelsen af intestinum tenue mesenteriale til rectum B. kun fra flexura coli sinistra til rectum helt fra pylorus til rectum C. helt fra pylorus til rectum D. kun fra ileocaecalstedet til rectum E. kun fra flexura coli dextra til rectum 40. Fælles for duodenum og intestinum tenue mesenteriale er, at begge A. har kirtler i tela submucosa B. anlægges med krøs C. hører til spatium peritoneale D. modtager indmunding af store kirtelgange fra kirtler uden for tarmen E. har villi intestinales

5 41. Aditus laryngis begrænses af A. cartilago thyroidea B. epiglottis C. falske stemmebånd D. ægte stemmebånd E. plicae aryepiglotticae 42. Ved synkning lukkes A. stemmeridsen B. spalten mellem falske stemmebånd C. aditus laryngis D. choanae E. forbindelsen mellem larynx og trachea 43. Det funktionelle karsystem er helt eller delvist adskilt fra det nutritive i A. nyre B. lever C. pancreas D. lunger E. tarm 44. Betegnelsen kapselrum anvendes om spalten mellem A. nyrens bindevævskapsel og parenchym B. nyrens bindevævskapsel og fedtkapsel C. glomerulus og Bowman s kapsel D. kapillærerne i glomerulus E. parietale og viscerale blad i Bowman s kapsel 45. Ovulation vil sige A. æggets modning i ovariet B. dannelse af oocyt af oogonium C. første fase i menstruationscyclus D. æggets løsning og udstødelse på ovariets overflade E. det befrugtede ægs indlejring i endometrium 46. se MC 2015Krydsning finder sted for A. bagstrengsbaner: i medulla spinalis B. tractus spinothalamicus lateralis: i hjernestammen C. tractus spinothalamicus anterior: i hjernestammen D. pyramidebaner: i hjernestammen E. pyramidebaner: i medulla spinalis 47. Ved læsion af bagstrengsbanerne nedsættes patientens evne til at registrere A. smerte B. kulde C. varme D. tryk E. dybdesensibilitet 48. Corpus geniculatum mediale og laterale udgør A. metathalamus B. hypothalamus C. epithalamus D. forhøjningerne på tagpladen E. en del af thalamus kernegrupper bagtil 49. Om cerebellum gælder at A. archicerebellum især har betydning for ligevægten B. den danner loft i fjerde ventrikel C. den er dækket af tela choroidea overalt hvor den vender mod fjerde ventrikel D. overfladen er helt glat E. den største centrale kerne er nucleus ruber 50. Fælles for nucleus caudatus og nucleus lentiformis er at begge A. sender impulser gennem fornix B. hører til mesencephalon C. er kommaformede D. hører til de basale hjerneganglier E. tilhører det limbiske system

6 51. Lateralventriklerne A. indeholder tela choroidea i baghornene B. indeholder tela choroidea i forhornene C. har direkte forbindelse med aqueductus mesencephali D. har hippocampus i underhornets væg E. producerer liquor cerebrospinalis i den centrale del 52. Trådene i n. opticus har trofisk centrum i A. stav- og tapceller B. bipolare nerveceller i retina C. multipolare nerveceller i retina D. pseudounipolare celler i retina E. multipolare nerveceller i corpus geniculatum laterale 53. Ved et kraniebrud overrives n. abducens. Symptomerne er A. smerter i øjet B. dobbeltsyn C. blindhed D. udvidelse af pupillen E. akkommodationsbesvær 54. Et sensitivt ganglie er knyttet til nervus A. facialis B. oculomotorius C. abducens D. hypoglossus E. trigeminus 55. Slimhinden i næsehulen innerveres af A. rami nasales fra n. maxillaris B. grene fra n. ophthalmicus C. ramus nasalis fra n. oculomotorius D. rami nasales fra n. mandibularis E. nn. palatini fra n. maxillaris 56. Parasympatisk ganglie knyttet til n. mandibularis eller dens grene, er ggl. A. ciliare B. pterygopalatinum C. oticum D. submandibulare E. trigeminale 57. N. vagus innerverer slimhinden i A. rectum B. bronchier C. æggeleder D. jejunum E. urinblære 58. Fælles for musklerne i mellemøret er at de begge A. udelukkende ligger i cavitas tympani B. hæfter sig til ambolten C. er beklædt med slimhinde D. udspringer i det Eustachiske rør E. innerveres af n. facialis 59. De membranøse buegange A. har samme diameter som de benede B. indeholder hver en macula C. indeholder sanseceller med lange hår D. har betydning for opfattelsen af lyde E. er fyldt med endolymfe 60. Strålelegemet A. indeholder m. sphincter pupillae B. består udelukkende af den blinde del af retina C. producerer kammervæsken D. omfatter processus ciliares E. er en del af årehinden

7 61. Retina s synsdel A. når frem til kanten af pupillen B. består yderst af et pigmentlag C. indeholder multipolare nerveceller der er første neuron i kæden D. indeholder stav- og tapceller der er tredje neuron i kæden E. indeholder særlige gliaceller 62. His bundt A. er hjertets pacemaker B. består af nervetråde C. består udelukkende af ganglieceller med udløbere D. består af primitive muskeltråde E. udgår fra sinusknuden 63. Tænderne får blod fra A. a. facialis B. a. lingualis C. a. maxillaris D. a. carotis interna E. a. pharyngea ascendens 64. Fælles for a. maxillaris og a. lingualis er at begge A. begynder i parotissubstansen B. krydser gennem pterygoidermuren C. afgår fra a. carotis externa D. forsyner ganen E. sender blod til tænder i over- og/eller underkæbe 65. Plexus pterygoideus ligger i A. regio parotidea B. trigonum submandibulare C. fossa infratemporalis D. regio buccalis E. fossa pterygopalatina 66. V. portae modtager blod fra A. bugvæg B. lever C. nyrer D. binyrer E. duodenum 67. Angulærknuden modtager lymfe direkte fra A. præmolarer i overkæbe og underkæbe B. visdomstænder C. tonsiller D. al gingiva i underkæben E. fortænder i overkæben 68. Følgende udsagn kan accepteres A. fertilisation finder altid sted i livmoderhulheden B. trofoblastlaget bliver til amnion C. sekundær mesoderm beklæder indsiden af trofoblastlaget D. decidua er endometrium efter det befrugtede ægs indlejring E. kimskiven dannes på det sted hvor amnionhule og blommesæk mødes 69. Muskler udviklet fra branchialapparatet forsynes af A. n. oculomotorius B. n. facialis C. n. trochlearis D. n. hypoglossus E. n. vagus 70. Om fosterets kredsløb gælder at A. blodet fra v. cava inferior løber gennem foramen ovale B. blodet fra navlearterierne løber direkte til leveren C. ductus arteriosus fører blod fra aorta til lungerne D. levervenen indeholder iltfattigt blod E. blodet fra v. cava superior løber gennem ostium tricuspidale

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus

Læs mere

1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.

1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 2. Hvilke(t) kendetegn passer på et mucøst endestykke?

Læs mere

Alfabetisk nøgle til kranium

Alfabetisk nøgle til kranium Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver

Læs mere

3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk

3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk 1. Billederne viser A. perichondrium B. en del af marvhulen C. tværskårne Haver ske lameller D. udelukkende substantia compacta E. både substantia compacta og spongiosa 2. Ved chondral ossifikation A.

Læs mere

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,

Læs mere

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole HOVEDETS MUSKLER ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole disposition Generelt om muskler Tyggemuskler Ansigtsmuskler en muskel UDSPRING tilhæftning distalt på extremiteter eller

Læs mere

1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden

1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden 1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden 2) Eksokrine kirtler inddeles på grundlag af A. cellernes størrelse B. cellernes

Læs mere

KNOGLEORIENTERING: KRANIUM

KNOGLEORIENTERING: KRANIUM 1 ANATOMI: Holdundervising Anatomisk afsnit Tandsygdomslære Odontologisk Institut, Health Henrik Løvschall, 2013 KNOGLEORIENTERING: KRANIUM INTRODUKTION ENKELTKNOGLER HULHEDER I KRANIET HULLER I KRANIET

Læs mere

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Grundmodul Øvelse 1, tyggemuskler side 11 Øvelse 2, andre muskler af klinisk

Læs mere

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU INDHOLDSFORTGNELSE Ekstra kursus om muskler Øvelse 6, tyggemuskler side 8 Øvelse 7, andre muskler

Læs mere

1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa

1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa 1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa 2) Primære tænder A. afslutter deres mineralisering efter fødslen B. bryder frem fra 3-6 år C. udvikles alle fra

Læs mere

a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus

a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus mandibulae 1,5,29,36,40,42,64 anteverteret 24 antrum 15

Læs mere

ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1.

ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1. Afdeling for Tandsygdomslære Anatomisk Afsnit Eksamensnr. ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III December 18, 2019, kl. 13.00- i Aud.1. Testen omfatter 60 flervalgsopgaver af typen ét eller

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Lektion 7 Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals 1. næsens forskellige bihuler sinus paranasale - Sinus maxillaris kæbehulen Beliggenhed: corpus maxillae

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Lektion 3 Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. 1. (n. facialis (VII), extrakranielt) efter at have trådt ud af foramen stylomastoideum kommer n. facialis

Læs mere

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr. Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel

Læs mere

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser

Læs mere

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet MUNDHULEN Manuskript nr. 478, 479, 314 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet mundhulen Gennem mundspalten, der er vist med prikker,

Læs mere

Lektion 6. Tungen, tænder og næse

Lektion 6. Tungen, tænder og næse Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 6 Side 1 af 8 1. (tungemusklerne og deres innervation) Lektion 6 Tungen, tænder og næse n. hypoglossus (XII) innerverer alle tungemusklerne samt m. geniohyoideus (medbringer

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til

Læs mere

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus

Læs mere

ANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI

ANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI a. alveolaris inferior 17,18,22,26,57,112 a. angularis 108,109 a. auricularis posterior 67 a. auricularis profunda 112 a. buccalis 18,21,26,112,113 a. canalis pterygoidei 30 a. carotis communis 60,65,66,67,69,93,96

Læs mere

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,

Læs mere

Nervesystemet. introduktion

Nervesystemet. introduktion Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem

Læs mere

Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi

Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Makro Eksamensopgaver Side 1 af 46 Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Hjernen 1.a) Sinus durae matris er endothelbeklædte og uden klapper. Sinus saggitalis superior modtager brovenerne,

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer

Læs mere

Rasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6

Rasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6 Muskelliste for RTQH Muskelliste til Hovedet, halsen & de indre organers anatomi lavet ud fra 10. udgave. Pensum for 3. semester anatomi. Øret muskler, 2 stk., s. 73 M. tensor tympani N. mandubularis M.

Læs mere

LED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

LED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole LED ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole LED UÆGTE ÆGTE ÆGTE LED ledhule ledflader UÆGTE LED ingen ledhule lille bevægelighed UÆGTE LED SYNDESMOSER knogler holdes sammen af

Læs mere

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter: : Anatomi Noter: Cerebellum Diencephalon Hjernenevekerner Hjernenerver Hjernestammen Hovedts arterier Motoriske baner Nuclei basales manan.dk Cerebellum Cerebellum Generelt Cerebellum er udviklet i den

Læs mere

LED. suturer (sutura serrata) spalte med ledvæske membrana synovialis flade bindevævsceller hyalinbrusk (oftest) fibrocartilago

LED. suturer (sutura serrata) spalte med ledvæske membrana synovialis flade bindevævsceller hyalinbrusk (oftest) fibrocartilago 1 LED UÆGTE ÆGTE Syndesmoser Fibrøse Elastiske Synchondroser Ledhule Ledbrusk Ledkapsel Ledbånd evt. ledskiver..muskler suturer (sutura serrata) disci intervertebrales symphsis pubica (symfysen) spalte

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne. Undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne Færdighedstræning Modul B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7 Nerve Muskler Skelet Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre 1. Hvad består hver branchiebue af? Hver branchiebue består af en kerne

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.

Læs mere

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjerneblødning / apopleksi Basale hjerneganglier og capsula interna De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

Analgesiformer og injektionsteknik

Analgesiformer og injektionsteknik Analgesiformer og injektionsteknik Definition af injektion Ordet injektion kommer fra det latinske injicere, der betyder at kaste ind. En injektion er anbringelse af et flydende lægemiddel inde i kroppen

Læs mere

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11 Repetitionslektion 1. knoglerne der indgår i hjernekassen (neurokraniet) danske og latinske navne, parrede/uparrede uparrede: pandebenet os frontale

Læs mere

Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet

Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet Forfatter; speciallæge i almen medicin og akupunktur Palle Rosted Faglig konsulent; speciallæge i almen medicin Annette Jørgensen Faglig konsulent; speciallæge

Læs mere

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang

Læs mere

KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside

KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside Hjerneblærernes udvikling PRIMÆRE HJERNEBLÆRER SEKUNDÆRE HJERNEBLÆRER BLIVER TIL HJERNEDEL INDEHOLDER VENTRIKEL prosencephalon telencephalon telencephalon

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior

Læs mere

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus

Læs mere

BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside

BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside Branchialapparatet et område Branchialapparatet eller gællebueapparatet - forstås lettest, når man gør sig klart, at det har ligget indenfor et

Læs mere

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren

Læs mere

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer

Læs mere

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8 Lektion 10 Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. 1. Hvordan løber ductus thoracicus på halsen? Den løber op på venstre side af halsen (fra mediastinum

Læs mere

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh Obligatorisk tillægskodning Der er krav om obligatorisk tillægskodning (sideangivelse og/el. anvendelse af kontrast) for en del af de radiologiske procedurer. Disse krav er vist i tabellen. Radiologiske

Læs mere

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater Den embryonale periode Definitionsmæssigt ligger denne periode fra tredje til ottende uge og fortsættes af den føtale periode I denne periode kaldes det udviklende barn embryon Den organogenetiske periode,

Læs mere

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra ABDOMEN Abdomen ge bughule ANATOMI Abdomens indhold Bugorganer Bughinde Kar Nerver Abdomens udstrækning Fra ribbenskurvatur Til hoftebenskam lyskebånd symfyse Cavitas abdominalis Bughulen inddeles i Cavitas

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6 Lektion 8 Larynx og trachea 1. larynx ligger i medianplanet foran 4., 5., og 6. halshvivel. Hvilke strukturer har larynx relation til henholdsvis fortil,

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med

Læs mere

Halsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch

Halsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch Halsens bløddele og Thorax 1 Michel Bach Hellfritzsch MR, T2-vægtet sekvens Pharynx - Svælget Pharynx Pars nasalis pharyngis: Fra basis cranii til den bløde gane. Pars oralis pharyngis: Fra den bløde

Læs mere

Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen

Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital DUDS årsmøde 2016 Visualisere strukturerne på halsen halskarrene Thyreoidea Parathyreoidea Spytkirtler Lymfeknuder Forstørrede lymfeknuder

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).

Læs mere

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt

Læs mere

Medicinsk fagsprog I. Lectio 5. Opgave 5a

Medicinsk fagsprog I. Lectio 5. Opgave 5a 1 Lectio 5 Opgave 5a Angiv for de nævnte fagudtryk: 1. Ordklasse, deklination og køn for det første ord 2. Ordklasse, deklination og køn for det andet ord 3. Opslagsform for adjektivet, dvs. adjektivet

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001. HJERTET - Lektion 1 Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Baseret på manuskript 282 / dias 083 http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html http://www.nucleusinc.com/anim

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16. LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)

Læs mere

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,

Læs mere

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige

Læs mere

Hjernen og nervesystemet

Hjernen og nervesystemet Indholdsfortegnelse Hjernen og nervesystemet Nervesystem (systema nervosum)...2 CNS (systema nervosum centrale)...2 Storhjernen (telencephalon)...2 Hvid substans...2 Grå substans...2 Hjernebarken (cortex

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.

Læs mere

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III ANATOMI Anatomi Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III Anatomi eksamen & Om eksamen SKR EX Om eksamen MU EX Om eksamen - se på hjemmesiden SKR EX klik Om alm. skriftlig eksamen ALM SKR EX (MC)

Læs mere

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt

Læs mere

M-koder. DPAS Informatikudvalg Nye og opdaterede SNOMED-koder per 1.1.2016

M-koder. DPAS Informatikudvalg Nye og opdaterede SNOMED-koder per 1.1.2016 1 - M-koder M09423 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 blodkarinvasion påvist M09424 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 blodkarinvasion ikke påvist M09428 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 lymfekarinvasion påvist

Læs mere

Introduktion - Basal anatomi

Introduktion - Basal anatomi Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå

Læs mere

1. Mundhulen og tænderne

1. Mundhulen og tænderne 1. Mundhulen og tænderne Mundhulen afgrænses af læberne, kinderne, ganen og gulvet i munden. Tungen med dens smagsløg og tænderne til at tygge føden med findes i mundhulen. Struktur: Den øverste del af

Læs mere

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli

Læs mere

Sanseorganer. Cindy Ballhorn

Sanseorganer. Cindy Ballhorn Sanseorganer 1 Sanseorganer Dagens program: synssansen høresansen ligevægtssansen smagesansen lugtesansen hudsansen 2 Sanseorganer Øje 3 Sanseorganer Øje er kroppens lyssensor overfor den ydre verden det

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen

Læs mere

NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet

NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER Anatomisk Institut, Århus Universitet Holdtime 1, Introduktion Holdtime 4, Introduktion til led- og muskellære Holdtime 5, Introduktion til hjerte

Læs mere

Sanseorganer. Asma Bashir, læge

Sanseorganer.   Asma Bashir, læge Sanseorganer www.asmabashir.com Asma Bashir, læge S ANSEORGANER R EDIGERET : J ULI 2017 AF A SMA B ASHIR, LÆGE WWW. ASMABASHIR. COM SANSEORGANER Sanseorganerne er speciliserede dele af nervesystemet. Sanserne

Læs mere

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis (Taeniae coli) Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli

Læs mere

Muskeloversigt. M. supraspinatus

Muskeloversigt. M. supraspinatus Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H

Læs mere

Næsens og bihulernes sygdomme

Næsens og bihulernes sygdomme Næsens og bihulernes sygdomme Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Sinus maxillaris dræneres via et ostium placeret superomedialt. 30% har yderligere et ostium inferiort

Læs mere

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html 2 Organbeskrivelse funktion form vægt farve konsistens overfladen relation flader

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden HKA optagelse (Hip/knee/ankle eller hofte/knæ

Læs mere

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden Bækkenet Ossifikationens start angivet

Læs mere

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI TANDHISTOLOGI EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier INDRE Emaljedentingrænse Odontoblastudløbere fra dentin

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Sættet består af 1 sammensætningsopgave, 8 essayopgaver, 3 figuropgaver, 4 opgaver i billedanatomi samt et svarark

Læs mere