NOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA. v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg

Transkript

1 31 sider 29 sider 25 sider 29 sider 29 sider 35 sider 21 sider 19 sider 37 sider

2 NOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Opbygning af feltguiden... 5 Artsoversigt 7210 (Avneknippemoser) & 7230 (Rigkær)... 7 Artsoversigt 7220 (Kilder og væld)... 8 Kommentarer til artsoversigterne... 9 Liste over karakteristiske arter... 9 Artsbeskrivelser Ordliste Litteratur Artsindeks Alm. Brunelle 29 Alm. Fredløs 30 Alm. Hundegræs 18 Alm. Hvene 14 Alm. Hønsetarm 32 Alm. Kamgræs 13 Alm. Knopurt 30 Alm. Kvik 10 Alm. Milturt 33 Alm. Rajgræs 13 Alm. Rapgræs 11 Alm. Skjolddrager 33 Alm. Star 23 Alm. Sumpstrå 27 Angelik 29 Bjerg-Rørhvene 16 Blære-Star 22 Blød Hejre 17 Blågrøn Star 23 Blågrå Siv 21 Blåtop 16 Butblomstret Siv 21 Butblomstret Sødgræs 19 Djævelsbid 30 Draphavre 10 Dunet Havre 11 Dusk-Fredløs 30 Eng-Havre 17 Eng-Nellikerod 31 Eng-Rapgræs 11 Eng-Rottehale 18 Eng-Rævehale 10 Eng-Rørhvene 16 Eng-Svingel 14 Enskællet Sumpstrå 27 Enårig Rapgræs 12 Feber-Nellikerod 31 Fjernakset Star 26 Fladstrået Rapgræs 12 Fladstrået Siv 21 Fladtrykt Kogleaks 28 Fløjlsgræs 17 Forlænget Star 26 Glanskapslet Siv 21 Grøn Star 25 Gul Star 25 Harril 20 Hirse-Star 23 Hjertegræs 13 Hjortetrøst 32 Humle-Sneglebælg 33 Hunde-Hvene 15 Hvas Avneknippe 27 Hvid-Kløver 31 Høj Sødgræs 19 Håret Star 27 Jordbær-Kløver 31 Kattehale 33 Knippe-Star 28 Knop-Siv 21 Knæbøjet Rævehale 16 Krognæb-Star 25 Kryb-Hvene 15 Kæmpe-Svingel 19 Kær-Høgeskæg 30 Kær-Ranunkel 33 Kær-Star 24 Kær-Svovlrod 32 Kær-Trehage 32 Langakset Star 26 Lav Ranunkel 33 Liden Siv 22 Lyse-Siv 21 Lådden Dueurt 32 Mangeblomstret Frytle 20 Manna-Sødgræs 19 Mark-Frytle 20 Miliegræs 18 Mose-Bunke 17 Mælkebøtte 30 Nikkende Star 24 Næb-Star 22 Rød Svingel 12 Rød-Kløver 31 Rørgræs 19 Seline 31 Sildig Skov-Hejre 18 Skede-Star 25 Skov-Kogleaks 25 Skov-Star 25 Skov-Stilkaks 19 Skvalderkål 29 Smalbladet Kæruld 22 Stiv Star 23 Stivtoppet Rørhvene 16 Stortoppet Hvene 15 Strand-Kogleaks 28 Strand-Svingel 14 Strand-Trehage 32 Sylt-Star 28 Tandbælg 20 Top-Star 26 Toradet Star 27 Trindstænglet Star 29 Tråd-Star 28 Tudse-Siv 22 Tvebo Baldrian 29 Tykakset Star 24 Vellugtende Gulaks 17

4 Opbygning af feltguiden Artsudvælgelse til oversigten For hver habitatnaturtype (eller grupper af habitatnaturtyper) er der lavet en oversigt med de hyppigst registrerede græsser, halvgræsser, siv og frytler, som er fundet ved NOVANA-overvågningen. For flere naturtyper er alle registrerede græsagtige planter medtaget i oversigten. Derudover er i oversigten medtaget en stor andel af de bredbladede urter (overvejende 2-kimbladede), der ofte er fundet i naturtypen. Til at vurdere, hvilke arter der er registreret hyppigst, er der analyseret på alle fund i NOVANAovervågningen i på samtlige 48 intensive og ekstensive stationer i Storstrøms, Roskilde og Københavns Amter. Det skal understreges, at arterne er henført til overvågningsstationens primære naturtype uanset hvilken naturtype et givent prøvefelt er bestemt til af inventøren. Eksempelvis er der i perioden analyseret 800 strandengs-felter, der af inventøren overvejende er bestemt til 1330, men derudover også til 6210, 6410 og 7230 samt til ikke-habitatnaturype. Dette kan virke uhensigtsmæssigt, idet oversigten og feltguiden medtager en lang række arter, der ikke er typiske for naturtypen. Men samtidig giver det feltguiden en stor styrke i, at inventøren heri kan finde hovedparten af de arter, der reelt forekommer på stationen. Tørvemosser, andre bladmosser og levermosser bringes i oversigten for de naturtyper, hvor de i følge Tekniske Anvisning skal bestemmes, og/eller hvor de udgør et væsentligt element i naturtypen. Der bringes ikke beskrivelse af mosserne i denne feltguide. Artsoversigtens primære formål er at vise, hvilke arter der er beskrevet og sammenlignet, men den er også tænkt som en tjekliste til hvilke arter, man skal være opmærksom på. Listen for en del habitatnaturtyper ikke komplet for bredbladede urter og vedplanter. Beskrivelse og sammenligning I oversigten er nogle arter markeret med A, B, C osv. Arterne med samme markering kan forveksles med hinanden, og disse er i beskrivelsen under afsnittet sammenlignet med vægten lagt på forskellene mellem arterne. Arter markeret med * er ligeledes beskrevet i artsgennemgangen efter oversigten, men der er ikke foretaget nogen sammenligning med andre arter. Arterne er beskrevet i samme rækkefølge som angivet i skemaet for hver naturtype, således at forstå, at der for hver gruppe (græsser, halvgræsser etc.) først beskrives arter, der sammenlignes, dvs. først arter markeret med A, derefter arter markeret med B osv. Derefter gennemgås for hver gruppe de resterende arter (dvs. kun mærket med *) i alfabetisk rækkefølge. Denne måde at præsentere arterne afspejler hele idéen med feltguiden: at arter, der ligner hinanden, nemt skal kunne sammenlignes. I praksis indebærer dette, at sammenlignede arter er beskrevet i samme opslag eller følgende side. Beskrivelse af arterne lægger især vægt på vegetative karakterer. Blomster- og frugtkarakterer er kun beskrevet i begrænset omfang og generelt placeret under Bemærkning /sammenligning. For at kunne se flere af disse kræves en stærk lup (18x 20x) med stort synsfelt. Lupper af mærket Diamond (18x, eller Iwamato (20x, com) anbefales. 5

5 Der er i nogle artsbeskrivelser medtaget karakterer, økologiske forhold eller andre formodninger, som vi ikke er sikre på er gældende. Disse er markeret med (skal tjekkes). Kommentarer til disse bemærkninger modtages meget gerne. Artsbeskrivelsen tager udgangspunkt i egne iagttagelser primært i forbindelse med feltarbejdet i Som yderligere litteratur anbefales: - Danske Græsser (A. Mentz 1902) - Grasses (C.E. Hubbard 1985) - Græsser i blomsterløs tilstand (Samsøe-Lund 1882) - Meddelelser fra ATLAS FLORA DANICA nr Nøgle til bestemmelse af danske græsser i blomsterløs tilstand (J. Grøntved og T. Sørensen 1941) - Sedges of the British Isles (Jermy, A.C et al. 1982) - Danmarks halvgræsser (J.C. Schou 2006) - The Wild Flower Key (F. Rose 1981) Specielt Græsser i blomsterløs tilstand af Samsøe Lund er trods sine mange år på bagen og lidt forældede nomenklatur og taxonomi meget brugbar med detaljerede beskrivelser af vegetative karakterer og tilhørende tavler. Nomenklatur på karplanter følger Atlas Flora Danicas taxonliste (Hartvig et al. 1992) og nomenklatur på mosser følger Mogensen og Goldberg

6 Artsoversigt 7210 (Avneknippemoser) & 7230 (Rigkær) Græsser Halvgræsser Øvrige urter Øvrige urter, fortsat *Blåtop *Avneknippe, Hvas Forglemmigej, Eng- Sværtevæld *Bunke, Mose- Kæruld, Smalbladet O Fredløs, Alm. BB Tidsel, Ager- Draphavre A Kogleaks, Blågrøn Fredløs, Dusk- BB Tidsel, Kær- *Fløjlsgræs Kogleaks, Børste- Fredløs, Pengebladet Trehage, Kær- GG *Gulaks, Vellugtende *Kogleaks, Fladtrykt Gøgeurt, Kødfarvet Trehage, Strand- GG Havre, Dunet B Kogleaks, Skov- T Gøgeurt, Maj- Trævlekrone *Havre, Eng- *Kogleaks, Strand- *Hjortetrøst Vandnavle *Hejre, Blød Skæne, Rust- Høgeskæg, Kær- CC Vejbred, Glat Hjertegræs E Star, Akselblomstret *Hønsetarm, Alm. Vikke, Muse- *Hundegræs, Alm. Star, Alm. Q R Hør, Vild- Hvene, Alm. H Star, Blære- P Iris, Gul Bladmosser Hvene, Hunde- I Star, Blågrøn Q Kabbeleje, Eng- Amblystegium saxatile Hvene, Kryb- H I J Star, Dværg- V Karse coll., Eng- Aulacomnium androgynum Hvene, Stortoppet H Star, Fjernakset X *Kattehale Aulacomnium palustre Kamgræs, Alm. E Star, Forlænget Y Klaseskærm, Vand- Brachythecium rivulare Kvik, Alm. A Star, Grøn V Kløver, Hvid- DD Brachythecium rutabulum Rajgræs, Alm. E F Star, Gul U V Kløver, Jordbær- DD Bryum pseudotriquetrum Rapgræs, Alm. C Star, Hare- Kløver, Rød- DD Calliergon cordifolium Rapgræs, Eng- B C D Star, Håret Z Knopurt, Alm. AA Calliergon giganteum Rapgræs, Enårig C Star, Hirse- Q Mangeløv, Kær- Calliergonella cuspidata Rapgræs, Fladstrået C Star, Kær- R S *Mjødurt, Alm. Campyliadelphus elodes *Rottehale, Eng- *Star, Knippe- Mynte, Vand- Campylium polygamum Rævehale, Eng- A Star, Krognæb- V Mælkebøtte CC Campylium protensum Rævehale, Knæbøjet J Star, Langakset Y Mærke, Bredbladet Campylium stellatum *Rørgræs Star, Loppe- Natskygge, Bittersød Climacium dendroides Rørhvene, Bjerg- K Star, Næb- O P Nellikerod, Eng- EE Cratoneuron filicinum Rørhvene, Eng- K Star, Nikkende R Nellikerod, Feber- EE Ctenidium molluscum Rørhvene, Stivtoppet K Star, Skede- V X Nælde, Stor Drepanocladus aduncus Svingel, Eng- F G Star, Skov- U Padderok, Dynd- Drepanocladus polycarpus Svingel, Rød D Star, Stiv R Padderok, Kær- Drepanocladus sendtneri Svingel, Strand- G *Star, Sylt- Perikon, Vinget Eurhynchium striatum *Sødgræs, Butblomstret Star, Top- Y Pileurt, Vand- Fissidens adianthoides *Sødgræs, Høj Star, Toradet Z Potentil, Gåse- Fissidens taxifolius *Sødgræs, Manna- *Star, Tråd- Potentil, Krybende Hypnum cupressiforme Tagrør *Star, Trindstænglet Ranunkel, Bidende Leptodictyum riparium *Tandbælg Star, Tvebo *Ranunkel, Kær- Limprichtia cossonii Star, Tykakset S T Ranunkel, Langbladet Mnium hornum Siv og Frytler Sumpstrå, Alm. Æ *Ranunkel, Lav Oxyrrhynchium praelongum Frytle, Mangeblomstret L Sumpstrå, Enskællet Æ Seline FF Oxyrrhynchium swartzii Frytle, Mark- L Sideskærm Philonotis calcarea Harril M Øvrige urter *Skjolddrager, Alm. Philonotis fontana *Siv, Blågrå Angelik Ø Skræppe, Nøgle- Plagiomnium affine *Siv, Butblomstret Baldrian, Tvebo Å Skræppe, Vand- Plagiomnium elatum Siv, Fladstrået M Brunelle, Alm. Å Skvalderkål Ø Plagiomnium ellipticum *Siv, Glanskapslet Djævelsbid AA *Sneglebælg, Humle- Plagiomnium undulatum Siv, Knop- N Dueurt, Dunet Snerre, Burre- Rhizomnium punctatum * Siv, Liden Dueurt, Kær- Snerre, Kær- Rhytidiadelphus squarrosus Siv, Lyse- N *Dueurt, Lådden Snerre, Sump- Scleropodium purum * Siv, Tudse- Fladbælg, Gul Svovlrod, Kær- FF Thuidium philibertii 7

7 Artsoversigt 7220 (Kilder og væld) Græsser Øvrige urter, fortsat Øvrige urter, fortsat *Bunke, Mose- Dueurt, Rosen- Vandkarse *Hejre, Sildig Skov- Fjerbregne Storkenæb, Stinkende *Hundegræs, Alm. Forglemmigej, Eng- Svovlrod, Kær- FF Hvene, Kryb- H Fredløs, Alm. BB Sværtevæld *Miliegræs Fredløs, Dusk- BB Tidsel, Kær- Rapgræs, Alm. C Gedeblad, Dunet Tidsel, Kål- Rapgræs, Eng- C D Gyldenris, Sildig Ærenpris, Tykbladet Rapgræs, Lund- C Hindbær Rapgræs, Stortoppet C *Hjortetrøst Bladmosser *Rørgræs Hullæbe, Skov- Amblystegium juratzkanum Rørhvene, Eng- K Høgeskæg, Kær- CC Amblystegium serpens *Stilkaks, Skov- Høgeurt coll., Alm. Atrichum undulatum *Svingel, Kæmpe- Iris, Gul Aulacomnium androgynum Svingel, Rød D Kabbeleje, Eng- Brachythecium rivulare Svingel, Skov- *Kattehale Brachythecium rutabulum *Sødgræs, Butblomstret Kirsebær, Fugle- Brachythecium salebrosum *Sødgræs, Høj Korbær Bryum pseudotriquetrum Tagrør Korsknap Calliergon cordifolium Mangeløv, Alm. Calliergonella cuspidata Starer Mangeløv, Bredbladet Cirriphyllum piliferum Kogleaks, Skov- T Mangeløv, Smalbladet Climacium dendroides Star, Akselblomstret *Milturt, Alm. Cratoneuron filicinum Star, Alm. R *Mjødurt, Alm. Ctenidium molluscum Star, Finger- Mynte, Vand- Dicranum scoparium Star, Forlænget Y Mælkebøtte CC Eurhynchium striatum Star, Grøn V Natskygge, Bittersød Fissidens taxifolius Star, Håret Z Nellikerod, Eng- EE Fontinalis sp. *Star, Knippe- Nellikerod, Feber- EE Homalothecium sericeum Star, Kær- S R Nælde, Stor Hypnum cupressiforme Star, Nikkende R Padderok, Ager- Mnium hornum Star, Næb- O Padderok, Dynd- Oxyrrhynchium praelongum Star, Skov- U Padderok, Elfenbens- Oxyrrhynchium swartzii Star, Stiv R Padderok, Kær- Palustriella commutata Star, Top- Y *Ranunkel, Lav Plagiomnium affine Star, Tykakset S T Ribs Plagiomnium cuspidatum *Skjolddrager, Alm. Plagiomnium elatum Øvrige urter Skovsalat Plagiomnium ellipticum Andemad, Liden Skovsyre Plagiomnium undulatum Angelik Ø Skræppe, Skov Plagiothecium denticulatum Baldrian, Tvebo Å Skvalderkål Ø Polytrichastrum formosum Balsamin, Småblomstret Snerle, Gærde- Rhizomnium punctatum Bjørneklo, Kæmpe- Snerre, Burre- Rhytidiadelphus squarrosus Dueurt, Dunet Snerre, Kær- Rhytidiadelphus triquetrus Dueurt, Kirtel- Solbær Thamnobryum alopecurum *Dueurt, Lådden Steffensurt, Dunet 8

8 Kommentarer til artsoversigterne Der er lavet to artsoversigter for at værdien som tjekliste ikke skal gå tabt ved at pulje mange, forholdsvis forskellige, habitatnaturtyper. (Der er i de to forskellige oversigter brugt de sammen versaler til at markere sammenligninger af arter. Arter der indgår i sammenligninger på én oversigt, indgår ikke nødvendigvis i en sammenligning på den anden oversigt, men er her markeret med sammenligningsversalet) Artsoversigten for kilder og væld er dannet ud fra overvågningen af 3 intensive, 100 % trædækkede stationer med i alt 153 prøvefelter. Der er registreret i alt 260 arter og samtlige græsser, starer og bladmosser er medtaget. Af bredbladede urter er udeladt arter fundet sjældnere end i 6 prøvefelter. Artsoversigten for rigkær og avneknippemoser er dannet ud fra overvågningen af 10 stationer (heraf 7 intensive) med i alt 860 prøvefelter. 2 intensive stationer er avneknippemoser. Der er i alt fundet ca. 450 arter. I oversigten er medtaget græsser, halvgræsser, siv og frytler fundet mere end 5 gange samt bredbladede urter fundet mere end 35 gange (dvs. i ca. 4 % af samtlige prøvefelter). Der er yderligere registreret 180 bredbladede urter, der ikke er medtaget for at give plads til de ca. 40 almindeligste bladmosser. Mosserne er medtaget for at give inventøren et hint om hvilke arter, man skal være opmærksom på. Liste over karakteristiske arter Nedenstående tabel indeholder de karakteristiske arter (fra TA ens appendiks 3) og andre arter typiske for rigkær (7230), kilder og væld (7220) og avneknippemoser (7210) Rigkær 7230 Øvrige typiske arter 7220 Kilder og væld 7220 Øvrige typiske arter Star, Alm. Star, Blågrøn Star, Dværg- Star, Grøn Star, Hare- Star, Hirse- Star, Høst- Star, Håret Star, Krognæb- Star, Loppe- Star, Næb- Star, Skede- Star, Stjerne- Star, Top- Star, Tvebo Mosser Cinclidium stygium Tomenthypnum nitens Gøgeurt, Kødfarvet Kogleaks, Fladtrykt Leverurt Siv, Butblomstret Vibefedt Bryum pseudotriquetrum Calliergonella cuspidata Campylium stellatum Cratoneuron commutatum Ctenidium molluscum Drepanocladus intermedius Drepanocladus revolvens Fissidens adianthoides Tilgroning Hjortetrøst Rørhvene, Eng- Svovlrod, Kær- Tagrør Vibefedt Star, Langakset Star, Krognæb- Padderok, Elfenbens Mosser Bryum pseudotriquetrum Catoscopium nigritum Cratoneuron filicinum Cratoneuron commutatum Cratoneuron decipiens Eucladium verticilliatum Gymnostomum recurvistrum Hamatocaulis vernicosus Philonotis calcarea Scorpidium cossonii Scorpidium revolvens Stenbræk, Gul Vandkarse Sideskærm Milturt, Arter af Perikon, Vinget Indikator på hårdt vand Rigkærsarter, fx Top-Star Kategori II Kæruld, Bredbladet Skæne, Rust Skæne, Sort Star, Gul 7210 Avneknippemoser Hvas Avneknippe 7210 Øvrige typiske arter Tagrør 9

9 Artsbeskrivelser Art Beskrivelse A Draphavre blade med meget lave og flade ribber et meget svagt eller manglende bladrelief (se foto) bladoverside glat eller med spredte lange hår i enkelte rækker på ribberne bladrand fint tandet bladskeder glatte eller kort dunhåret uden skedelukke (se foto) skedehinden meget kortere end bladgrundens bredde (se fotos), tæthåret på rygsiden og håret på toppen stængelbasis ofte opsvulmet (se foto) sejlgarnsagtige rødder A Alm. Kvik bladoverside har en tendens til at lave vanris-skud fra bladhjørner om efteråret kan ligne Eng-Rævehale, der oftest er glat og ikke har opsvulmet stængelbasis blade med meget lave og flade ribber et meget svagt eller manglende bladrelief behåringen på de enkelte bladribber består max. af én række lange bløde hår (se foto), eller bladene er glatte skedelukke er veludviklet til stængelomfattende tænder (se foto) eller disse er reducerede/mangler skedehinde er meget kort (næsten fraværende) nedre bladskeder ofte tæthårede (se foto), øvre bladskeder mere fjernt hårede eller glatte kraftige underjordiske udløbere (rhizomer), der er hvide med lysebrune lavblade helt glatte bestande er almindelige, og tænder kan mangle helt strandengs- og klitformer er ofte påfaldende blågrønne, bladene kan være sammenrullede adskiller sig Draphavre og Eng-Rævehale ved kombinationen af tandformet skedelukke, bladenes hår i én række, langhårede bladskeder, tandformet skedelukke og ved ikke at være opsvulmet ved stængelbasis A Eng-Rævehale bladoverside mørkegrøn/blågrøn med tydelige og 3-kantede (nogle af dem) ribber, glat (se foto) bladunderside mere eller mindre glinsende (se foto) bladranden ret ru af fremadrettede tænder; bladpladen på oversiden ligeledes også ofte noget ru overside kraftig skedehinde (se foto) (afstumpet/lige afskåret), der på rygsiden underside er fint (utydeligt) dunhåret. På vegetative skud er skedehin- den af længde med bladgrunden. skuddene ikke opsvulmet ved basis kraftigt græs med Blåtop-habitus (dvs. skarp vinkel mellem stængel og blad) kendes fra Draphavre, der oftest har opsvulmet stængelbasis og hvis blade ofte er spredt langhårede 10

10 B Dunet Havre B C D Eng-Rapgræs coll. bladunderside C Alm. Rapgræs hår i bladranden ved basis bladunderside bladoversiden uden ribber, men med tydelige jernbanespor (=ledcellestriber) (se foto) bladundersiden med tydelig køl bladet ofte sammenrullet/rendeformet, ligesidet og afsluttes med bådformet spids bladoverside frisk grøn grådugget blade og skeder med spredte, lange blød hår (se foto) på bladene er behåringen fortrinsvis på undersiden og på randen. Hårene står i rækker skedehinden er kort på de nedre blade, længere på øvre tueformet vækst, evt. med korte udløbere NB: kan nemt forveksles med hårede former af Eng-Rapgræs der har kortere hår på bladene og lange underjordiske udløbere bladoverside med svagt relief undtaget to tydelige ledcellestriber (se foto) bladet ved gennemfaldende lys med mindst én tydelig lys stribe ved siden af ledcellestriberne bladprofil hvælvet/rendeformet, hvorved kølen ikke fremtræder tydeligt (på bagsiden af bladet) (se foto) bladet med tydelig bådformet spids (se foto) skedehinden meget kort og hvidlig på vegetative skud (kort og lige afskåret på blomstrende) bladet ofte med spredte hår ved bladgrunden (NB: brug lup!) (se foto) lange hvide underjordiske udløbere god spotkarakter: kraftigt græs, markant bådformet spids. Blomstrende stængel har et kort og bredt løvblad under blomsterstanden, der er en lille top med korte sidegrene, som er bestandig til sent på efteråret bladoverside kan være temmelig håret af korte hår NB: kan have rødlig basis, ører og sammenklappede blade. Og kan da overfladisk forveksles med Rød Svingel, der dog har tydeligt bladrelief og mangler ledcellestriber meget variabel art med hensyn til farve, bladlængde, -bredde og voksested. Det varierer fra fugtige enge (ikke våde kær) til tør grønsværsklit bladoverside har svagt relief undtaget to tydelige ledcellestriber, bladet jævnt tilspidsende bladunderside er fedtglinsende (NB: Almindelig Rajgræs er også stærkt fedtglinsende) og flad, hvorved kølen fremtræder tydeligt (se foto) markant lige afskåret bladgrund skedehinden er kort (se foto) (lang og tilspidset på blomstrende skud). Vurderes altid at være kortere end på Stortoppet Rapgræs der findes talrige små tænder (NB: brug lup!) i bladranden i den nedre del af bladet bladene er bløde (slaskede), lysegrønne, talrige og ofte tæppedannede skuddene kan blive rodslående og fungere som udløbere 11

11 C Alm. Rapgræs, fortsat C Enårig Rapgræs voksesteder er kær/væld/søbredder, skyggede voksesteder og overdrev på ren kalk ringe vegetativ variation god spotkarakter: udbredt topformet blomsterstand, der står vissen til august/september NB: der skal kigges på vegetative skud og ikke blomstrende skud adskilles fra Eng-Rapgræs, der er et kraftigere græs med blågrønne blade, hvælvet profil, underside tydelig bådformet bladspids og hvide underjordiske udløbere blade bløde og ofte tværbølgede (se foto) skedehinden er tynd og af varierende længde, men oftest længere end bladgrunden blomsterstanden er lille og tæt, kan blomstre hele året. enårig art med tuer af friskgrønne blade. Tuerne ofte tæppedannede, sjældent med udløbere arten kan ligne unge planter af Stortoppet Rapgræs meget, men adskiller sig ved en tyndere skedehinde og sine oftest tværbølgede blade C Fladstrået Rapgræs rendeformet bladplade, ca. 3 mm bred, blågrøn har Hvene-habitus, dvs. forholdsvis korte blade, der peger opad (se foto) top sammentrængt, kortgrenet god spotkarakter: (i hvert fald i sensommer/om efteråret): strået forbliver mørkgrønt, mens bladskeder visner ligner en grønbrun landmålerstok adskiller sig fra Almindelig Rapgræs, der har friskgrønne, slappe og flade grundblade med glinsende underside D Rød Svingel bladoverside med tydelige ribber/kraftige furer (dog kan de mangle hos unge planter) (se foto) blade ofte sammenlagte (og virker børsteformet), 0,5-1,5 mm brede uden skedelukke, men skeden danner ofte ører (se foto) nedre bladskeder ofte rødlige og ofte tæt behårede (se foto) bladskeder på unge skud er ofte lukkede. Dette er svært at se, da bladskederne ret tidligt visner /sprækker ekstravaginal skudbygning løse tuer (når de ekstravaginale skud ikke opfører sig som udløbere) vokser på meget fugtigt meget tør bund (strandeng/fersk kær grønsværsklit) ufatteligt variabel plante: kan være lille med stive sammenlagte blade eller kan være stor med flade blade (hvorved man tydeligt ser ribberne, der ellers normalt ikke ses) kan variere i farve fra friskgrøn blågrøn grågrøn 12

12 Ordliste Overvejende for græsser og halvgræsser Blad (løvblad): Græsser: Består af bladplade, bladgrund, skedehinde, skede og knæ. Bladplade: Det er den del af bladet, der i gængs opfattelse svarer til hele bladet. Dvs. det er den del af bladet, der er fri af stænglen. Køl: På undersiden af bladet kan midtribben/midtnerven være fremtrædende. Den fremtrædende midtribbe kaldes en køl. Bladgrund: Græsser: Det er overgangen mellem selve bladpladen og skeden, dvs. den del af bladet, der er fæstet til stænglen. Veludviklet bladgrund betyder, at den f.eks. kan være tandformet (og så kaldes den for skedelukke) og evt. stængelomfattende (som hos Kvik), kan være øreformet (som hos Rød Svingel) eller være en bred lys bræmme (som hos Rørgræs). Bladgrunden mangler sædvanligvis ribber. Ledcellestriber: Græsser: Hos nogle græsarter ses på hver side af midtribben to kraftige striber, der består af lange rækker af blæreformede celler. Disse celler har stor betydning for bladpladens indrulning og udrulning (bevægelse). Nervation: Svarer til ribbemønster. Tænder: Synlige (med lup!) tænder i randen af bladet eller på kølen. Med fremadrettede tænder menes tænder, der peger mod bladspidsen. Skede: Den stængelomfattende del af bladet. Skedelukke: Tandformet bladgrund (se i øvrigt under bladgrund) Skedehinde: Græsser: En hindeagtig dannelse ved bladgrunden, der kan betegnes som en hindeagtig forlængelse af skeden. Skedehinden kan være opløst i hårkrans (kun hos tre hjemmehørende slægter: Tandbælg, Blåtop og Tagrør samt hos en håndfuld indførte slægter). Skedehinden kan også mangle helt (hos den indførte slægt Hanespore). Knæ: Græsser: Den nederste fortykkede del af skeden. Skridning: Det tidspunkt, hvor akset/dusken/toppen bryder igennem det omsluttende løvblad Skedehindetilhæftning: Halvgræsser: Skedehindens tilhæftning til bladpladen kaldes skedehindetilhæftningen. Dens form og længde ses bedst ved at hive bladet forsigtigt nedad og fri af stænglen, hvorved skedehindetilhæftningen blottes. Skedehinden for starer er i modsætningen til hos græsser hæftet til bladpladen. Bugside af skeden: Halvgræsser: Hindeagtig forside af skeden, dvs. placeret modsat bladpladen. Bugsiden kan have forskelligt udformet rand f.eks. lige afskåret, Uformet (konkav) eller med V-udskæring. Bugsiden kan også være f.eks. netformet optrevlet eller rynket eller +/- hindeagtig. 34

13 Stomata: Lavblade: Spalteåbninger. De ses som meget små (NB: brug 20x lup!) lyse bobler i tætte striber i bladets længderetning. Vær opmærksom på, at også bladoverfladernes celler (evt. med papiller) kan se boblede ud og med stor forstørrelse ligne stomata. For med sikkerhed at kunne erkende spalteåbningerne i lup, anbefales det, at man først kigger på dem i en stereolup, så man ved, hvad man skal kigge efter. Græsser: På underjordiske udløbere ses små blade (=lavblade), der ikke ligner almindelige blade (løvblade). Lavblade er normalt ikke grønne (medmindre de er over jorden), og de har ikke skede og skedehinde, som løvbladene har. De er skælformede blade med stængelomfattende basis og med kraftige styrkevævsstrenge, som på visne og nedbrudte blade ses som børsteformede hår ved leddene. Halvgræsser: Hos mange arter er der ved grunden af stænglen nogle mere eller mindre skedelignende blade (kaldet lavblade), der vokser inden for de mere eller mindre henvisnende rester af sidste års blade. Intravaginale skud: Ekstravaginale skud: Græsser: De nye skud vokser inden i bladskeden på et gammelt skud og kommer frem ved bladskedens afslutning. Det betyder, at tuen er meget tæt i bunden. Græsser: De nye skud bryder ud igennem bladskeden tæt ved roden af planten, hvilket betyder at tuen er løs. De enkelte tynde skud er frie af hinanden til deres grund. 35