Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg"

Transkript

1 Samfundsfag 8 GYLDENDAL Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

2 Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL

3 INDHOLD Individ og fællesskab At blive den, man er 6 Opgave: Værdier i hverdagens fællesskaber 16 Spørgsmål til kapitlet 17 Identitet, roller og køn 18 Opgave: Kønsroller og identitet 26 Spørgsmål til kapitlet 27 Kultur og fællesskaber 28 Opgave: Portræt af en kultur 38 Spørgsmål til kapitlet 39 Livsstil og livsformer 40 Opgave: Livsstil: valg og værdier 50 Spørgsmål til kapitlet 51 Metode: Interview 52 Spørgsmål i samfundsfag: Globaliserings hjulet 54 Demokrati i Danmark Demokratiske beslutninger 58 Opgave: Fra ide til færdig lov 70 Spørgsmål til kapitlet 71 At deltage i demokratiet 72 Opgave: Hvordan vil jeg deltage i demokratiet 84 Spørgsmål til kapitlet 85 Retsstat og retssikkerhed 86 Opgave: Rettigheder og pligter 98 Spørgsmål til kapitlet 99 Medierne i demokratiet 100 Opgave: Klæd en politker på 110 Spørgsmål til kapitlet 111 metode: Informationssøgning på nettet 112 Globaliseringshjulet 114 Globaliseringshjulet 56 2 Indhold

4 ' Forbrug og arbejde Unges og familiers forbrug 116 Opgave: Dig og det økonomiske kredsløb 126 Spørgsmål til kapitlet 127 Økonomien og det frie marked 128 Opgave: Begreber på stribe 138 Spørgsmål til kapitlet 139 Forbrug med holdning 140 Opgave: Registrer bæredygtighed i hverdagen 150 Spørgsmål til kapitlet 151 Arbejde og uddannelse 152 Opgave: Begreb om begreberne 162 Spørgsmål til kapitlet 163 metode: Feltundersøgelse 164 Globaliseringshjulet 166 Politik og værdier Politiske ideologier 168 Opgave: Opfind din egen ideologi 180 Spørgsmål til kapitlet 181 Højrefløj og venstrefløj 182 Opgave: Magtspil 190 Spørgsmål til kapitlet 191 Hvem skal have hvad? 192 Opgave: Hvem skal betale hvad? 200 Spørgsmål til kapitlet 201 Holdninger og værdier i politik 202 Opgave: Hvilke værdier er vigtige? 212 Spørgsmål til kapitlet 213 metode: Spørgeskemaundersøgelse 214 Globaliseringshjulet 216 REGISTER 217 Bogens illustrationer og artikler 220 Indhold 3

5

6 Individ og fællesskab At blive den, man er 6 Identitet, roller og køn 18 Kultur og fællesskaber 28 Livsstil og livsformer 40

7 Faglige begreber» arv og miljø» socialisering» primær socialisering» sekundær socialisering» dobbeltsocialisering» kernefamilie» forhandler-børn» familietyper At blive den, man er Socialisering i familien Når et menneske bliver født, er det hjælpeløst. Det kan ikke spise selv, det kan ikke tale, og det kan ikke gå. Et voksent menneske derimod kan klare sig i samfundet, det har et sprog og kan kommunikere sine ønsker, behov og holdninger til andre. Noget af udviklingen fra barn til voksen er biologisk betinget. Vi vokser, og vores krop udvikler sig til at kunne mere og mere. Andre ting lærer vi af omgivelserne, fx at tale et sprog, anvende en mobiltelefon, køre på cykel osv. Men hvad er egentlig medfødt, og hvad er et resultat af omgivelserne, når vi udvikler os fra barn til voksen? Der har været mange forskellige syn på barnet gennem tiden. Nogle så barnet som en tom tavle (en tabula rasa ), der skulle skrives på. De mente ikke, at barnet havde nogen medfødte egenskaber, men at det fik sine særlige egenskaber gennem omgivelserne. Andre mente derimod, at barnet havde en masse medfødte egenskaber, som man skulle lade det udfolde. Filosoffen Platon, der levede for mere end 6 Individ og fællesskab

8 2000 år siden, mente, at de vigtigste ideer var medfødte, og at en lærers opgave var at være fødselshjælper på de ideer, vi alle har i os. I romantikken ( ) opfattede man barnet som mere uskyldigt og ægte end de voksne. I dag er der stadig forskellige opfattelser af, hvad der er medfødt, og hvad børn skal lære af omgivelserne. Men vi ved, at børn har brug for at blive stimulerede. De skal tales med og leges med for at udvikle sig til at blive normale, velfungerende mennesker. Men hvad, der er normalt, er meget forskelligt fra familie til familie og fra samfund til samfund. I nogle familier er det vigtigt at gøre, som far siger. I andre familier er det vigtigere, at børnene har deres egne meninger og holdninger. I nogle samfund opdrages børn til at respektere familien og Gud i andre samfund er den enkeltes frihed vigtigst. Den familie, vi vokser op i, påvirker os altså til at blive den person, vi er. Men vi har også nogle medfødte egenskaber, som har indflydelse på, hvilken person vi vokser op til at blive. Påvirkninger fra barn til voksen SPÆD Forældre Arv og miljø Der er stadig uenighed om, hvor meget et menneske bliver påvirket af arv, og hvor meget det påvirkes af miljø. Med arv menes alle de biologiske egenskaber, man har fået fra sine forældre gennem generne. Nogle egenskaber er direkte arvelige, fx brune øje og krøller. I andre tilfælde spiller generne sammen med andre faktorer, fx kan man have en bestemt genetisk variation, som øger risikoen for at udvikle en særlig sygdom. Men selv om to mennesker har det samme gen, udvikler den ene måske sygdommen, mens den anden ikke gør, og det skyldes miljøets påvirkning. Miljø er alle de påvirkninger, vi får udefra lige fra de venner, vi omgås, den mad, vi spiser, til den opdragelse, vi har fået, og det sted, vi er vokset op. Når det kommer til forskellen mellem kønnene, er der stor uenighed om, hvor meget arv og miljø spiller ind. Biologisk er piger og drenge forskellige, men når de opfører sig forskelligt, er det så noget, de er født med, eller skyldes det, at piger bliver opdraget til at være piger og drenge til at være drenge ud fra de forventninger, vi har om kønnene i samfundet? Kammerater Medier VOKSEN Individ og fællesskab 7

9 Socialisering Socialisering er den proces, hvor barnet gennem kontakt med andre mennesker gradvist bliver et selvbevidst og vidende menneske, der kan klare sig i et samfund. Opdragelse og dobbeltsocialisering Socialisering er alle de påvirkninger, der er årsag til, at man udvikler sig på en bestemt måde i et bestemt samfund. En person, der er socialiseret i et samfund, kan bruge den viden, der er i samfundet, fx sproget og forskellige teknologier. Personen kan også forholde sig til de værdier, der har betydning i samfundet. Opdragelsen dvs. forældrenes påvirkning er en vigtig del af barnets socialisering. Men i det moderne vestlige samfund socialiseres man også mange andre steder: Gennem de venner, man omgås, ens fritidsinteresser, de film, man ser, og gennem computerspil, bøger, tv-programmer osv. Indtil det blev mere almindeligt, at børn kom i institutioner, fra de var helt små, skelnede man skarpt mellem primær og sekundær socialisering. Primær socialisering: Den socialisering, som foregår i familien, fra barnet er 0-6 år. Sekundær socialisering: Når barnet kommer i skole, bliver det en del af en gruppe jævnaldrende børn. Her bliver barnet især påvirket af kammeraterne. I dag kommer børn i vuggestue og børnehave tidligere end før i tiden, hvor moren traditionelt blev hjemme og passede barnet i længere tid. Når børn allerede kommer i vuggestue, fra de er seks-ni måneder gamle, foregår den primære og sekundære socialisering samtidig. Man kan derfor tale om dobbeltsocialisering. Daginstitution Familien Dobbeltsocialisering 8 Individ og fællesskab

10 Familien gennem tiden Forestillingen om, hvad en rigtig familie er, har ændret sig gennem tiden. For et par hundrede år siden bestod familien ofte af flere generationer, som boede sammen og arbejdede sammen. I dag er det ikke unormalt, at ens forældre er blevet skilt og har fundet nye kærester, så man har to hjem og to familier. Landbrugssamfundet For 200 år siden boede de fleste mennesker i Danmark på landet. Ofte boede flere generationer sammen, både børn, forældre og bedsteforældre. Og man levede tæt på andre dele af familien som onkler, tanter, fætre og kusiner. Alle var afhængige af, at man udfyldte de roller og opgaver, man havde i familien. Kvinderne sørgede for husholdningen, mændene passede dyrene og arbejdede i marken, børnene gik i skole og hjalp til derhjemme. Skolen måtte sørge for, at børnene havde mulighed for at hjælpe til derhjemme. Børnene fik fx fri fra skole, når der skulle høstes kartofler dengang hed efterårsferien derfor kartoffelferien. Det var almindeligt, at man gik ud af skolen i års-alderen, så man kunne komme ud at tjene. Industrisamfundet Under industrialiseringen (ca ) blev der opfundet mange nye landbrugsmaskiner, og behovet for menneskelig arbejdskraft på gårdene blev derfor mindre. Til gengæld var der stort behov for arbejdere på de mange nye fabrikker, der skød op i byområderne. Derfor flyttede mange mennesker fra landet ind til byerne for at arbejde på fabrikkerne. Indvandringen til byerne betød en ændring i familieformerne. Nu blev det almindeligt, at det kun var forældre og børn, der boede sammen, og kernefamilien med far, mor og børn blev betragtet som idealet. Dansk familie i marken i første halvdel af 1900-tallet. De høster ved håndkraft, og alle generationer tager del i arbejdet. Velfærdssamfundet Da 2. verdenskrig sluttede i 1945, begyndte levestandarden at stige. Det blev muligt for mange almindeligt lønnede familier at flytte i hus og måske endda få en bil. Villa, Volvo og vovse blev idealet for mange mennesker. Individ og fællesskab 9

11 1950 erne var kernefamiliens storhedstid. Kvinderne gik oftest hjemme, mens manden gik på arbejde. Kvinderne var derfor afhængige af mandens indtægt og kunne ikke bare flytte fra manden, hvis hun var utilfreds. Samtidig mente de fleste, at det var moralsk forkert at blive skilt, og derfor var der langt færre skilsmisser i 1950 erne end i dag. Valgplakat for Socialdemokratiet fra Antal skilsmisser i Danmark I 1901 blev 376 par skilt. I 2009 var der skilsmisser. kvinder i arbejde I 1950 var 47 % af kvinderne i alderen år på arbejdsmarkedet. I 2005 var tallet 74 %. Danmarks Statistik Kvinder i arbejde I slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne skete der store forandringer i familien. En vigtig årsag var p-pillen, som kom til Danmark i Nu kunne man dyrke sex uden at risikere, at kvinden blev gravid. Samtidig opstod der mange nye arbejdspladser i industrien, og det betød, at flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og blev langt mere uafhængige af mændene, end de havde været tidligere. For familien betød det, at man var nødt til at få børnene passet uden for hjemmet. Børnehaver og senere også vuggestuer blev den almindelige løsning på at få børnene passet. Familien i dag I dag vokser mange børn stadig op i en kernefamilie med mor, far og børn. Men også mange andre familieformer er blevet almindelige. Mange børn oplever, at deres forældre bliver skilt, og at de bor halvdelen af tiden hos deres mor og den anden halvdel af tiden hos deres far. Hvis forældrene gifter sig med nye partnere, kommer børnene til at leve i sammenbragte familier. Nogle børn vokser op med kun én forælder, mens andre vokser op i store familier, hvor man er mange søskende og måske også har andre familiemedlemmer tæt på. Det ses bl.a. i familier, hvor forældrene kommer fra andre lande med et andet syn på, hvad en almindelig familie er. 10 Individ og fællesskab

12 Børn og biologi Biologisk set er det naturligt, at en mand og en kvinde får børn sammen og danner en familie. Men som beskrevet, har familier været organiseret på mange forskellige måder gennem historien. Det er altså i højere grad samfundet end biologien, der bestemmer, hvad en almindelig familie er. P-pillen gjorde det muligt at dyrke sex uden at få børn. I de senere år har teknologien gjort det muligt at få børn uden at dyrke sex fx gennem kunstig befrugtning. Det har blandt andet gjort det lettere for enlige kvinder og lesbiske par at stifte familie. Adoption og brugen af rugemødre er andre måder at få børn på uden selv at være de biologiske forældre. Værdier i familien Selv om familier kan se meget forskellige ud, vokser de fleste børn op i en familie. Opdragelsen i familien er en del af socialiseringen, som har stor betydning for, hvordan barnet udvikler sig. Men opdragelse kan være meget forskellig alt efter forældrenes sociale forhold (økonomi og arbejde), deres holdninger og værdier. I en stor undersøgelse skulle en gruppe mødre vælge tre egenskaber, som de fandt vigtige at opmuntre deres børn til hjemmefra. De kunne vælge mellem syv egenskaber: selvstændighed, tolerance, fantasi, velopdragen optræden, sparsommelighed, ansvarsfølelse, lydighed. 83 % af mødrene var enige om, at selvstændighed var en meget vigtig egenskab. Men undersøgelsen viste også, at mødrenes uddannelse havde betydning for, hvad de fandt vigtigt i børneopdragelsen. Knap halvdelen af de forældre, der havde en lang videregående uddannelse, mente, at fantasi var en vigtig værdi. Blandt de mødre, som ikke havde nogen erhvervsuddannelse, valgte kun 10 % fantasi som en af de tre vigtigste værdier. kilde Storfamilien Der er masser af fordele ved at være en stor familie. Der er altid nogen hjemme, og ungerne er gode til at lege på kryds og tværs og hjælpe hinanden, selv om aldersspredningen er temmelig stor. Så det er ikke ret belastende for mig og min mand at have så mange børn. Desuden er vi heldige at have så mange bedsteforældre, som gerne vil passe ungerne. Børnene betragter hinanden som søskende, selv om de ind imellem spørger, om de egentlig er rigtige søskende eller halvsøskende eller hvordan. Udtalelse fra en artikel i Berlingske Tidende i 2010, hvor en mor fortæller om livet i en sammenbragt familie med fem børn i alt. kilde Homoseksuelle forældrepar Erik og jeg havde længe gerne villet have børn. Da vi ikke kunne adoptere, søgte vi efter en kvinde eller et par, der ville have barnet med os. Iben skrev til os, og så mødtes vi med hende og Pernille. Vi talte længe om det og mødtes også med andre homoseksuelle fædre, der havde fået børn på den måde. Vi fire har nogle fælles værdier, og vi svinger godt sammen, og i dag er jeg rigtig glad for, at vores familie er, som den er. Udtalelse fra en artikel i Berlingske Tidende i 2010, hvor en homoseksuel far fortæller, hvordan han og hans mand har fået børn med et lesbisk par. Individ og fællesskab 11

13 12 Individ og fællesskab Familietyper De fleste børn og voksne dyrker mange forskellige aktiviteter i deres fritid. Nogle går til fodbold eller dans, mens andre ser meget fjernsyn eller spiller computer. Der er stor forskel på, hvordan familier organiserer deres hverdag ud fra de mange forskellige aktiviteter, som familiens medlemmer går til. I nogle familier arbejder man sammen og laver mange aftaler, så alle ved, hvad hinanden laver. I andre familier er man mere overladt til sig selv. Man kan dele familier op i fire typer ud fra, hvor meget vægt de lægger på det enkelte familiemedlem altså individet og hvor meget vægt der bliver lagt på fællesskabet. Team-familien lægger både vægt på individet og fællesskabet. Man laver aftaler og hjælper hinanden, så alle kan få plads til at lave deres egne aktiviteter. Men man lægger også stor vægt på at lave ting sammen. Svingdørsfamilien fokuserer på individet, men ikke på fællesskabet. Alle i familien har travlt med deres egne aktiviteter. Familien er groft sagt et sted, hvor man næsten kun mødes som i en svingdør og siger hej og farvel til hinanden. Socialt akvarium betegner den familie, hvor man hverken lægger vægt på individet eller fællesskabet. Det kan godt være, at man bruger meget tid i hinandens selskab, men man er ikke rigtig fælles om det, man laver. Den patriarkalske familie lægger vægt på det traditionelle familiefællesskab. Her er idealet en stærk familie, og det er ofte faren patriarken der er familiens overhoved.

14 Skal børn ses og høres? I vor tid anses den patriarkalske familie for en gammeldags eller traditionel familie, hvor børnenes rolle er meget anderledes end i mange familier i dag. For 50 år siden mente man, at børn skal ses, men ikke høres. Børnene skulle altså opføre sig ordentligt og respektere de voksne, som dengang var familiens centrum. I dag er det meget almindeligt, at forældre lytter til børnenes synspunkter, og at børnene er med til at træffe beslutninger i familien. Mange forældre mener, at det er mere demokratisk, at børn og voksne i en familie er ligeværdige. Nogle psykologer taler om, at børn er blevet forhandler-børn, som er vant til at blive taget med i alle beslutninger. De er også vant til at forhandle med deres forældre: Hvis jeg tager af bordet, må jeg så blive oppe, til filmen er slut? Problemet med forhandler-børn er, at de kan have svært ved at indgå i fællesskaber, hvor man skal tage hensyn til andre, fx i skolen. Et andet problem i moderne familier er, at nogle forældre overbeskytter deres børn. En dansk psykolog omtaler nutidens børn som curling-børn, hvor forældrene ligesom i curlingsporten fejer alle forhindringer væk fra børnenes vej. Ulempen er, at børn ikke lærer at løse problemer selv og ikke lærer, at livet også kan byde på modstand og problemer. Forældrene kan også risikere at ende som serviceforældre. Her er familien en slags servicestation, hvor barnet blot skal have tanket energi til de vigtige aktiviteter, der foregår uden for familien. I længden bliver en del forældre trætte af at servicere deres børn, og i mange familier har man da også hørt forældre gøre deres børn opmærksomme på, at det altså ikke er et hotel, de bor på. Procent 11-åriges medbestemmelse ved beslutninger i familien Sengetid før skoledag Tid til lektier Tøj i skole Fritidsaktiviteter Tid til fjernsyn, video og dvd kilde Tid til mobiltelefon Barnet Forældre Sammen Samvær med kammerater SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2008 Komme hjem tidspunkt Socialisering i institutioner Børn i Danmark tilbringer som sagt en stor del af deres barndom i institutioner først i daginstitutioner som vuggestue og børnehave og senere i skolen. Institutionerne spiller en vigtig rolle i socialiseringen, for her lærer børn noget andet, end de gør i familien. I institutionen har børnene et andet forhold til de voksne. De voksne er professionelle, og det er deres job at passe børnene og behandle alle børn lige godt. Individ og fællesskab 13

15 14 Individ og fællesskab For forældre derimod er deres egne børn noget helt særligt, som de giver al den kærlighed og opmærksomhed, de har overskud til. Man kunne mene, at det var skidt for børnene at være i institutioner, og at de hellere skulle være hjemme hos deres forældre. Men undersøgelser viser, at det faktisk kan være godt for børn at være i institution. Her lærer de nemlig at kunne omgås mange andre børn og at kunne være sammen med andre på mange forskellige måder. På den måde bliver barnet godt forberedt til at leve i det moderne samfund, hvor man netop skal kunne skifte mellem mange forskellige situationer meget hurtigt. Fx skal en almindelig 8.-klasses elev ofte kunne skifte mellem skole, familie, fritidsarbejde, fritidsinteresser og vennekreds på en enkelt dag.

16 Socialisering i gruppen På nogle områder har kammerater og institutioner mere indflydelse på ens socialisering, end familien har. Et eksempel er det sprog, man taler. Børn af immigranter, flygtninge eller indvandrere påvirkes ofte mere af deres kammeraters sprog end af forældrenes. Det samme gælder, hvis man flytter fra Jylland til Sjælland, når man er meget lille. Så vil man ikke tale med jysk accent, selv om ens forældre gør det. Vi indgår alle i mange forskellige grupper, som er med til at påvirke og socialisere os. Det kan fx være den gruppe mennesker, man dyrker en sport sammen med. Og der er forskel på, hvilke værdier man bliver påvirket af, alt efter om man går til ishockey, golf, fodbold, ballet eller ridning. Og selv hvis man ikke går til noget i sin fritid, bliver man stadig påvirket på forskellige måder alt efter, hvem man er sammen med, og hvad man laver. Medier socialiserer også Alle de indtryk, vi møder gennem vores opvækst, er med til at socialisere os. Også medier spiller en vigtig rolle. Mange børn i dag bruger meget tid på fjernsyn, computer og andre medier. Nogle mener, at det er skadeligt for børn at bruge for meget tid foran fjernsynet eller computeren, og på et tidspunkt talte man bekymret om tv'et som en elektronisk barnepige. Andre mener, at det er harmløs underholdning og en god kilde til viden. Der er ingen tvivl om, at medierne påvirker vores værdier gennem opvæksten, når vi kan spejle vores liv i tv-programmer lige fra børne-tv til komedieserier og reality-programmer. Men det er svært at sige, hvilken virkning det har. Nogle forskere mener, at unge i dag, som er vokset op med tv, internet og mobiltelefon, er gode til at bruge medierne aktivt, fx ved at diskutere de forskellige personers liv i deres yndlingsserie. Andre mener, at det ville være bedre, hvis man var mere sammen IRL in real life. Det samme gælder computerspil. På den ene side lærer man at bruge ny teknologi, og man kan kommunikere med mange og samle viden fra hele verden. På den anden side kan man risikere at blive en bleg asocial nørd, der ikke laver andet end at pløkke fjender i World of Warcraft, eller hvad ens favoritspil nu hedder. Individ og fællesskab 15

17 opgave med fokus på» refleksion» argumentation» analyse» fortolkning Værdier i hverdagens fællesskaber Individuelt > Tegn et cirkeldiagram over, hvordan et døgn i din hverdag ser ud. Brug kopiark 1. Indtegn, hvor meget tid du bruger på søvn, skole, venner, arbejde, familie og fritidsaktiviteter. > Skriv ud for cirklen, hvilke værdier og normer, du mener, gælder i de forskellige fællesskaber, du indgår i. En værdi i skolen kunne fx være at være aktiv, tage hensyn osv. I familien kunne det være spisning i fællesskab eller deltage i de daglige pligter. På arbejdet kan det være at møde til tiden. Arbejde 2,5 timer Overvej følgende spørgsmål, og noter dine svar: > Hvilke fællesskaber, mener du, påvirker dig mest i forhold til værdier og normer? > Har du oplevet at være i fællesskaber, hvor du blev overrasket over de normer og værdier, der gjaldt? Og har du oplevet, at du er gået på kompromis med dine egne normer og værdier? Fælles > Hvornår er det i orden at gå på kompromis med sine værdier? Hvornår er det vigtigt at holde fast? > Hvad sker der, hvis man ikke indretter sig efter fællesskabets normer? Søvn 8 timer Venner 2,5 timer Familie 2 timer Skole 7 timer Fritidsaktiviteter 2 timer 16 Individ og fællesskab

18 Spørgsmål til kapitlet > Hvordan har socialiseringen forandret sig gennem tiden? > Hvilke årsager er der til forandringerne? > Giv eksempler på, hvilke værdier, du mener, barnet får i hhv. familien og daginstitutioner. > Hvilke værdier udtrykker valgplakaten fra 1960, s. 10? > Hvordan ville reaktionen være, hvis valgplakaten blev brugt i en valgkamp i dagens Danmark? > Forklar udviklingen i antal skilsmisser, s. 10. > Se på de syv egenskaber, som mødre kunne vælge imellem i undersøgelsen beskrevet på s. 11. Hvilke tre egenskaber, mener du, det er vigtigst at opmuntre børn til hjemmefra? > Beskriv familietyperne fra kilderne Storfamilien og Homoseksuelle forældrepar, s. 11. > Hvilke positive og negative konsekvenser kan det have for børn at vokse op i en familietype, som ikke er kernefamilien? > Hvorfor har det betydning, hvilken type familie man vokser op i? > Hvilken familietype, beskrevet på s. 12, passer på din familie? > Hvad, mener du, er vigtigst at lægge vægt på i familien individet eller fællesskabet? > Hvilken funktion har familien? > Hvilke beslutninger viser diagrammet 11-åriges medbestemmelse ved beslutninger i familien på s. 13, at flest og færrest 11-årige har medbestemmelse i? > Hvilken type beslutninger mener du, at børn skal have medbestemmelse i? Hvilke beslutninger i familien skal børn ikke have medbestemmelse i? > Hvilke typer medier bruger du i din hverdag? > Hvordan mener du, at medierne påvirker dig? Du kan tage udgangspunkt i selve mediet eller i et særligt spil, tv-program, hjemmeside m.m. Individ og fællesskab 17

19 Faglige begreber» identitet» traditionelt samfund» moderne samfund» senmoderne samfund» frontstage/backstage» kønsroller» ligestilling» feminisme Identitet, roller og køn Vis mig, hvem du er Hvis man kigger rundt i en skoleklasse, vil man sikkert kunne se, at der sidder mange forskellige typer. Især unge mennesker bruger deres udseende, hårmode og tøjstil til at vise, hvem de er, og udtrykker deres identitet gennem deres stil. Det er noget relativt nyt, at det enkelte menneske skal skabe sin egen identitet. Tidligere var ens identitet bestemt af, hvor man var født, og hvem ens forældre var. Forskellige befolkningsgrupper var skabt til forskellige placeringer i samfundet, og det skulle man ikke lave om på, for det var naturen eller Guds orden. Hvis ens far var greve, blev man automatisk selv adelig, og hvis man var født ind i en fattig familie, var det næsten umuligt at få en bedre position i samfundet. Identitet gennem tiden Frem til 1700-tallet forandrede samfundet sig ikke så hurtigt, og det betød, at det enkelte menneskes liv var baseret på traditioner og religion. Når man skulle finde ud af, hvordan man skulle leve sit familieliv, 18 Individ og fællesskab

20 og hvordan forholdet mellem mand, kone og børn skulle være, måtte man spørge nogen, der kendte traditionen, fx de ældre generationer eller præsten. Fra 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet blev tankerne om, at mennesket var skabt til en fast placering i samfundet, erstattet af et nyt syn på mennesket som et frit væsen. Man bevægede sig fra et traditionelt samfund over i et moderne samfund. I det moderne samfund er man ikke skabt til en bestemt plads, alt efter hvilken familie man bliver født ind i. Det er den enkelte person, som er i centrum, og det forventes, at man selv tager stilling til, hvordan man vil leve sit liv, og hvilke værdier man vil leve efter. Der er masser af religiøse mennesker i verden, som bruger troen som en rettesnor for, hvordan de lever deres liv. Men det er netop den enkelte og ikke samfundet, som bestemmer, om religionen skal være anvisning på, hvordan livet skal leves. Frihed og lykke Overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund begyndte under oplysningstiden i Europa i 1700-tallet. Oplysningstiden var præget af fornuft og videnskab. Man begyndte at tage afstand fra de strenge religiøse regler, der tidligere havde sat rammerne for livet, og man gik væk fra opfattelsen af, at man var født til en særlig plads i samfundet. I stedet formulerede man idealet om det enkelte individs frihed. Samfundet blev dog ikke ændret fra den ene dag til den anden. Den franske filosof Rousseau skrev i 1762: Mennesket er født frit, men overalt er det i lænker. Men de nye tanker begyndte at vinde frem også i lovgivningen. I Den amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776 står der, at alle mennesker er født frie og lige, og at alle har retten til liv, frihed og at søge efter lykke. Det nye ideal, som begyndte i oplysningstiden, betød altså, at det nu var op til den enkelte i frihed at søge sin egen lykke. kilde Jeg er rapper, og jeg skifter fandme aldrig stil Frisure: Om morgenen tager jeg lidt vand i hånden og så bare gennem håret med den. Der er også en lille smule gele i. Min frisure er ikke rigtig full armycut, for jeg vil ikke ligne en kriminel type, og den frisure har de altid. Armycut er sådan en frisure, der siger gå væk, ellers får du kuglen. T-shirt: Den er Pelle Pelle. Det er et meget kendt hiphopmærke. Det er lidt blandet med min tøjstil, fordi jeg er ikke sådan helt hiphoptype, men heller ikke den stramme type. Jeg er sådan lidt midtimellem. Det er det, man kalder araberstil. Ghetto to ghetto. Perkerstilen, hvis jeg skal sige det lige ud. Hvis jeg var hiphopper, ville T-shirten gå helt til håndleddene. Men det ser dumt ud til mig. Shorts: Det er også Pelle Pelle. Jeg købte dem for et par måneder siden i en hiphopbutik, der hedder Drop Dead. Jeg går i løst tøj, fordi jeg føler mig godt tilpas i det. Man kan gå ordentligt. Sko: Det er Nike Airmax. De er bare hiphopagtige og fede. tekst fjernet pga. manglende tilladelse 17-årige Ahmad fortæller om sin stil i en artikelserie i Politiken i 2010, der satte fokus på unge mellem 15 og 25 år. Mit liv, mine valg Industrialiseringen startede, groft sagt, med opfindelsen af dampmaskinen i England i 1700-tallet. I Danmark tog industrialiseringen fart fra ca Individ og fællesskab 19

21 I 1913 installerede bilfabrikken Ford verdens første samlebånd. Det gjorde produktionen endnu mere effektiv. Under industrialiseringen fik den enkelte person mulighed for at bevæge sig i samfundet. Førhen flyttede man sjældent særlig langt væk fra det sted, man var født, og en stor del af Danmarks befolkning boede på landet. Men nu gjorde industrialiseringen det nødvendigt at flytte efter arbejdspladser på de nye fabrikker, der skød op, og som ofte lå i byerne. Vandringen fra land til by medvirkede til, at mange af de faste traditioner, man havde levet sit liv efter, mistede deres betydning. Efter 2. verdenskrig ( ) begyndte serviceerhverv at fylde mere end selve industrien og produktionen af varer. Serviceerhverv er virksomheder, der ikke producerer fysiske ting som fx biler og køleskabe, men i stedet sælger en service, fx frisører, advokater og konsulentvirksomheder. I 1970 erne begyndte man at tale om det senmoderne samfund. Ideen om, at det enkelte individ har frihed til at søge sin egen lykke, føres videre sammen med en tro på videnskab og fornuft som kilder til viden frem for at leve efter traditionerne. Samtidig fører teknologien og videnskaben nye problemer med sig som forurening og truende miljøkatastrofer. På den ene side stoler man på videnskaben og spørger eksperter til råds om alt fra børneopdragelse til sund kost, men samtidig er man blevet skeptisk over for videnskaben og forholder sig kritisk til, hvad eksperterne siger. Hvordan man vælger at leve sit liv, bliver altså endnu mere op til den enkelte i det senmoderne samfund. Roller og identitet Ifølge den amerikanske sociolog Erving Goffman ( ) spiller individet forskellige roller alt efter, om man er et sted, hvor der er andre mennesker, eller om man er alene. Goffman sammenligner individet med en skuespiller, som enten er på scenen (frontstage) eller bag scenen (backstage). På scenen spiller skuespilleren en rolle, og på samme måde påtager vi mennesker os bestemte roller, når vi er sammen med andre mennesker. Hvis man er ansat i en butik, ved man, at man skal hilse pænt på kunderne, når de kommer ind ad døren. Også når man er i skole, eller sammen med sine venner, er man på scenen og spiller bestemte roller. 20 Individ og fællesskab

22 Men når man sidder alene hjemme på sit værelse, er man backstage. Man behøver ikke at spille en rolle, fx være den sjove kammerat, den høflige ekspedient eller den sociale klassekammerat. Backstage kan man lade op og slappe af uden at være på. Vi opfører os altså forskelligt, når vi er sammen med familien, i skole, i sportsklubben osv. Men er det muligt at være sig selv samtidig med, at man spiller en rolle? Nogle socialpsykologer mener, at alle har en kerne-identitet. Dvs. at selv om vi spiller forskellige roller på de forskellige scener, vi bevæger os på, så er der en kerne af os, som forbliver den samme i alle disse situationer. Andre mener, at identitet hele tiden udvikler sig og forandrer sig i forhold til andre. Så når man taler høfligt til kunden i butikken om dagen, men om aftenen fortæller sine venner om kunden og måske gør grin med ham, så er begge måder at handle på en del af ens måde at være på. Man vælger bare at handle forskelligt i forskellige situationer og i forhold til de forskellige mennesker, man er sammen med. Identitet Identisk betyder, at noget er det samme. Ens personlige identitet betyder, at man er den samme i alle situationer. Ens identitet svarer på spørgsmålet: Hvem er jeg? Identitet kan både være ens egen oplevelse af, hvem man er, og den kan være påvirket af andres opfattelse af, hvem man er. Derfor er ens identitet ofte også påvirket af, hvilken gruppe man tilhører. Mange oplever, at deres identitet er tæt forbundet til fx deres arbejde, sprog, religion, politiske overbevisning og fritidsinteresser. Individ og fællesskab 21

23 Køn og Kønsroller Er der forskel på drenge og piger, mænd og kvinder? Umiddelbart kan det lyde som et mærkeligt spørgsmål, for selvfølgelig er der forskel. Men hvis vi begynder at diskutere vores meninger om hvad, der er maskulint, og hvad der er feminint, vil det sikkert hurtigt vise sig, at der ud over de fysiske forskelle på kønnene er stor uenighed om, hvor forskellige mænd og kvinder egentlig er. Er piger bedre til at sidde stille end drenge? Og er drenge bedre til at spille fodbold end piger? Når der er bestemte forventninger til kønnene, kaldes det for kønsroller. Vi er tilbøjelige til at opfatte mange af disse kønsroller som naturlige, men som regel er de i højere grad bestemt af samfundet end af vores biologi. Vil drenge helst lege med legetøjsgeværer og piger med dukker, eller er det vores måde at opdrage piger og drenge forskelligt på, som gør, at de vælger forskelligt legetøj? Kvinder fik først stemmeret til Folketinget i Danmark i Før da var det ikke kvindens rolle at deltage i politik. I mange samfund rundt om i verden i dag er det stadig sådan, at det især er mænd, som deltager i politik. Men i dag, hvor det er tydeligt, at kvindelige politikere er lige så dygtige som mandlige, kan vi se, at der ikke er noget naturligt ved, at kvinder skulle deltage mindre i politik end mænd. I takt med at samfundet forandrer sig, ændrer synet på kønnene og dermed kønsrollerne sig også. For knap 2000 år siden sagde Paulus ifølge Bibelen, at manden er kvindens hoved. Ifølge citatet bør manden bestemme, fordi han er klogere end kvinden, og det var en helt almindelig opfattelse i den tids patriarkalske (mandsdominerede) samfund. I nyere tid har vi også set eksempler på, hvordan kvinder ikke har de samme politiske rettigheder som mænd. I Afghanistan under Taleban ( ) havde kvinder ikke stemmeret, og piger måtte ikke gå i skole. Kønsrollerne er tydelige at se i legetøjskataloger. Men er de medfødte eller en del af socialiseringen? 22 Individ og fællesskab

24 Køn og socialisering Nogle mener, at de egenskaber, der bliver anset for maskuline og feminine, grundlægges i barndommen gennem opdragelse og andre påvirkninger fra samfundet, fx medierne. I 1970 erne gik mange ind for en kønsneutral opdragelse, som ikke gjorde forskel på drenge og piger. I dag er det meget anderledes. Det ser man tydeligt, hvis man går ind i en børnehave og ser forskellene på pigers og drenges tøj. Og hvis man slår op i et legetøjskatalog, kan man se, hvordan der er drenge på siderne med racerbiler og action-figurer, mens der er piger på siderne med dukker og My Little Pony. På den anden side gør piger i dag mange ting, som tidligere kun var for drenge. Og drengene kan udfolde sig inden for områder, som tidligere blev anset for kvindeområder. Pigerne kan spille fodbold, løbe maraton og være forsangere i rockbands, og drengene kan blive mesterkokke, pædagoger og modedesignere. Så måske vil der i fremtiden være mindre forskel på de roller, kvinder og mænd kan udfylde? Procent 11-årige børns fritidsaktiviteter fordelt efter køn Fodbold Håndbold Gymnastik Spejder Musik Svømning Drenge Badminton kilde Ridning Dans Piger Klubber SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2008 Sang Kampsport Ligestilling Når man taler om traditionelle kønsroller, er det maskuline ofte forbundet med at være stærk, handlekraftig og aggressiv, mens kvinder fremstilles som bløde, kærlige og følelsesladede. Manden er forsørgeren, som skal ud at arbejde, mens kvinden bliver hjemme og passer børnene. De traditionelle kønsroller svarer sjovt nok til idealbilledet af kernefamilien fra 1950 erne (se valgplakaten s. 10). Ligestilling betyder, at mænd og kvinder skal være stillet lige dvs. at de skal have de samme muligheder og rettigheder, og at de forventninger, der er til kvinder og mænd, skal være de samme. Nogle mener, at der sagtens kan være ligestilling, selvom man vælger at leve efter de traditionelle kønsroller, andre mener, at de er undertrykkende især for kvinder. Feminister er en betegnelse for dem, der kæmper for kvinders rettigheder. De mener, at kvinder har haft dårligere vilkår end mænd gennem historien, og at der mangler meget, før vi har ligestilling i samfundet. Individ og fællesskab 23

25 Hvert år i august går den farverige Pride Parade gennem de københavnske gader. Her fejrer homo-, bi- og transseksuelle deres seksualitet. Normalt at være anderledes Måske er opdelingen i kvinder og mænd simpelt hen for enkel? Hvad nu hvis vi helt selv kunne bestemme, hvordan vi ville leve, og hvad der var normalt? Queer-teorien opstod som et oprør mod de almindelige måder at tænke køn og roller på. Den går grundlæggende ud på, at bare fordi størstedelen af befolkningen lever på én måde, behøver det ikke nødvendigvis at være den bedste måde at leve på. Homoseksuelle, transseksuelle og andre seksuelle minoriteter lever ofte med kønsroller, som flertallet betragter som anderledes. Tilhængerne af queerteorien mener, at flertallet bør lære af minoriteten og lade være med at mene, at én bestemt måde at leve på er bedre end andre. 24 Individ og fællesskab

26 Køn i uddannelsessystemet I uddannelsessystemet er der forskel på, hvor godt piger og drenge klarer sig. I dag går langt flere piger end drenge i gymnasiet, og der er også flere piger end drenge, der læser videre på universitetet og andre videregående uddannelser. Det er en enorm forandring i forhold til for bare hundrede år siden, hvor uddannelse var forbeholdt mænd, mens kvinderne traditionelt tog sig af hjemmet og familien. I 2010 blev 4019 kvinder optaget på Københavns Universitet og 2521 mænd. I gymnasierne var der kvinder og mænd i Man kan undre sig over, hvorfor flere piger end drenge tager gymnasiale og videregående uddannelser i dag. Er det, fordi drenge klarer sig dårligere i skolen end piger? Kun til dels. I 2009 lå karaktergennemsnittet i faget dansk ved folkeskolens afgangsprøver på 6,1 for pigerne og 5,2 for drengene. Men i matematik lå drengene på 7,4, mens pigerne lå på 7,0. Pigernes samlede karakterer er altså bedre end drengenes, og de klarer sig generelt bedre end drengene, men i matematik er drengene gennemsnitligt bedre end pigerne. Det kan blive et problem i fremtiden, hvis flere mænd end kvinder ender med ikke at have kvalifikationer til at kunne få et arbejde. Undervisningsministeriet har lavet en model over, hvilken uddannelse det er sandsynligt, at elever, som gik ud af folkeskolen i 2008, vil have om 25 år. Her kan man se, at 28 % af drengene ikke forventes at have en kompetencegivende uddannelse, imens det kun gælder for 19 % af pigerne. Tallene viser altså, at piger generelt klarer sig bedre i uddannelsessystemet, men de forklarer ikke hvorfor. Mange mener, at det skyldes, at skolen passer bedre til piger. De er ofte bedre til at sidde stille og læse og lytte, hvorimod drenge har mere brug for at bevæge sig og bruge kroppen. Nogle mener, at grunden kan være, at der er mange flere kvindelige end mandlige lærere, og at drengene derfor har svært ved at identificere sig med læreren. Procent kilde Piger og drenges forventede uddannelsesniveau 25 år efter afslutning af 9. klasse Drenge Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Uden kompetencer UNI*C Statistik & Analyse Piger Individ og fællesskab 25

27 opgave med fokus på» beskrivelse» refleksion» analyse Kønsroller og identitet Individuelt > Udfyld nedenstående vennebog. Brug kopiark 2. Fælles > Gå rundt i klassen og læs jeres besvarelse op for hinanden. Gå herefter videre til den næste ledige klassekammerat. Det er vigtigt, at I hører både piger og drenges besvarelser. > Diskuter i klassen, om der var forskelle på pigernes og drengenes besvarelser. > Hvad betyder samfundets kønsroller for udviklingen af vores identitet? > Hvad sker der, hvis man bryder med kønsrollerne? Navn: Yndlingsmusik: Yndlingsfarve: Den bedste film jeg har set: Favoritsport: Mit største idol: Livret: Sådan vil jeg helst klæde mig: I fritiden kan jeg bedst lide: Det vil jeg gerne være: Mit bedste fag i skolen: 26 Individ og fællesskab

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 Selv om kernefamilien er den mest udbredte familieform, er der mange af børnene i 5. klasse, der bor på andre

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,

Læs mere

Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder

Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder Problemformulering: Hvordan opdrages børn i forskellige kulturer til at blive medlem af forskellige fællesskaber (subkulturer)? Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder Bønder/agerbrug

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE elever 8. årgang - udskolingslinjerne Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 8. årgang. 79 elever ud af årgangens

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Liberias børn. Opgaver

Liberias børn. Opgaver Opgaver Opgave 1: Håndtryk Det kan være sjovt at øve sig på noget, som er en skik i andre lande. Eleverne kan øve sig på at lave det håndtryk, som Frederick og Michael bruger, når de siger goddag. Opgave

Læs mere

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdomskultur Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Fremtidens TV og elektroniske medieforbrug

Fremtidens TV og elektroniske medieforbrug Fremtidens TV og elektroniske medieforbrug Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER BILAG

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere