Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg"

Transkript

1 Samfundsfag 8 GYLDENDAL Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

2 Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL

3 INDHOLD Individ og fællesskab At blive den, man er 6 Opgave: Værdier i hverdagens fællesskaber 16 Spørgsmål til kapitlet 17 Identitet, roller og køn 18 Opgave: Kønsroller og identitet 26 Spørgsmål til kapitlet 27 Kultur og fællesskaber 28 Opgave: Portræt af en kultur 38 Spørgsmål til kapitlet 39 Livsstil og livsformer 40 Opgave: Livsstil: valg og værdier 50 Spørgsmål til kapitlet 51 Metode: Interview 52 Spørgsmål i samfundsfag: Globaliserings hjulet 54 Demokrati i Danmark Demokratiske beslutninger 58 Opgave: Fra ide til færdig lov 70 Spørgsmål til kapitlet 71 At deltage i demokratiet 72 Opgave: Hvordan vil jeg deltage i demokratiet 84 Spørgsmål til kapitlet 85 Retsstat og retssikkerhed 86 Opgave: Rettigheder og pligter 98 Spørgsmål til kapitlet 99 Medierne i demokratiet 100 Opgave: Klæd en politker på 110 Spørgsmål til kapitlet 111 metode: Informationssøgning på nettet 112 Globaliseringshjulet 114 Globaliseringshjulet 56 2 Indhold

4 ' Forbrug og arbejde Unges og familiers forbrug 116 Opgave: Dig og det økonomiske kredsløb 126 Spørgsmål til kapitlet 127 Økonomien og det frie marked 128 Opgave: Begreber på stribe 138 Spørgsmål til kapitlet 139 Forbrug med holdning 140 Opgave: Registrer bæredygtighed i hverdagen 150 Spørgsmål til kapitlet 151 Arbejde og uddannelse 152 Opgave: Begreb om begreberne 162 Spørgsmål til kapitlet 163 metode: Feltundersøgelse 164 Globaliseringshjulet 166 Politik og værdier Politiske ideologier 168 Opgave: Opfind din egen ideologi 180 Spørgsmål til kapitlet 181 Højrefløj og venstrefløj 182 Opgave: Magtspil 190 Spørgsmål til kapitlet 191 Hvem skal have hvad? 192 Opgave: Hvem skal betale hvad? 200 Spørgsmål til kapitlet 201 Holdninger og værdier i politik 202 Opgave: Hvilke værdier er vigtige? 212 Spørgsmål til kapitlet 213 metode: Spørgeskemaundersøgelse 214 Globaliseringshjulet 216 REGISTER 217 Bogens illustrationer og artikler 220 Indhold 3

5

6 Individ og fællesskab At blive den, man er 6 Identitet, roller og køn 18 Kultur og fællesskaber 28 Livsstil og livsformer 40

7 Faglige begreber» arv og miljø» socialisering» primær socialisering» sekundær socialisering» dobbeltsocialisering» kernefamilie» forhandler-børn» familietyper At blive den, man er Socialisering i familien Når et menneske bliver født, er det hjælpeløst. Det kan ikke spise selv, det kan ikke tale, og det kan ikke gå. Et voksent menneske derimod kan klare sig i samfundet, det har et sprog og kan kommunikere sine ønsker, behov og holdninger til andre. Noget af udviklingen fra barn til voksen er biologisk betinget. Vi vokser, og vores krop udvikler sig til at kunne mere og mere. Andre ting lærer vi af omgivelserne, fx at tale et sprog, anvende en mobiltelefon, køre på cykel osv. Men hvad er egentlig medfødt, og hvad er et resultat af omgivelserne, når vi udvikler os fra barn til voksen? Der har været mange forskellige syn på barnet gennem tiden. Nogle så barnet som en tom tavle (en tabula rasa ), der skulle skrives på. De mente ikke, at barnet havde nogen medfødte egenskaber, men at det fik sine særlige egenskaber gennem omgivelserne. Andre mente derimod, at barnet havde en masse medfødte egenskaber, som man skulle lade det udfolde. Filosoffen Platon, der levede for mere end 6 Individ og fællesskab

8 2000 år siden, mente, at de vigtigste ideer var medfødte, og at en lærers opgave var at være fødselshjælper på de ideer, vi alle har i os. I romantikken ( ) opfattede man barnet som mere uskyldigt og ægte end de voksne. I dag er der stadig forskellige opfattelser af, hvad der er medfødt, og hvad børn skal lære af omgivelserne. Men vi ved, at børn har brug for at blive stimulerede. De skal tales med og leges med for at udvikle sig til at blive normale, velfungerende mennesker. Men hvad, der er normalt, er meget forskelligt fra familie til familie og fra samfund til samfund. I nogle familier er det vigtigt at gøre, som far siger. I andre familier er det vigtigere, at børnene har deres egne meninger og holdninger. I nogle samfund opdrages børn til at respektere familien og Gud i andre samfund er den enkeltes frihed vigtigst. Den familie, vi vokser op i, påvirker os altså til at blive den person, vi er. Men vi har også nogle medfødte egenskaber, som har indflydelse på, hvilken person vi vokser op til at blive. Påvirkninger fra barn til voksen SPÆD Forældre Arv og miljø Der er stadig uenighed om, hvor meget et menneske bliver påvirket af arv, og hvor meget det påvirkes af miljø. Med arv menes alle de biologiske egenskaber, man har fået fra sine forældre gennem generne. Nogle egenskaber er direkte arvelige, fx brune øje og krøller. I andre tilfælde spiller generne sammen med andre faktorer, fx kan man have en bestemt genetisk variation, som øger risikoen for at udvikle en særlig sygdom. Men selv om to mennesker har det samme gen, udvikler den ene måske sygdommen, mens den anden ikke gør, og det skyldes miljøets påvirkning. Miljø er alle de påvirkninger, vi får udefra lige fra de venner, vi omgås, den mad, vi spiser, til den opdragelse, vi har fået, og det sted, vi er vokset op. Når det kommer til forskellen mellem kønnene, er der stor uenighed om, hvor meget arv og miljø spiller ind. Biologisk er piger og drenge forskellige, men når de opfører sig forskelligt, er det så noget, de er født med, eller skyldes det, at piger bliver opdraget til at være piger og drenge til at være drenge ud fra de forventninger, vi har om kønnene i samfundet? Kammerater Medier VOKSEN Individ og fællesskab 7

9 Socialisering Socialisering er den proces, hvor barnet gennem kontakt med andre mennesker gradvist bliver et selvbevidst og vidende menneske, der kan klare sig i et samfund. Opdragelse og dobbeltsocialisering Socialisering er alle de påvirkninger, der er årsag til, at man udvikler sig på en bestemt måde i et bestemt samfund. En person, der er socialiseret i et samfund, kan bruge den viden, der er i samfundet, fx sproget og forskellige teknologier. Personen kan også forholde sig til de værdier, der har betydning i samfundet. Opdragelsen dvs. forældrenes påvirkning er en vigtig del af barnets socialisering. Men i det moderne vestlige samfund socialiseres man også mange andre steder: Gennem de venner, man omgås, ens fritidsinteresser, de film, man ser, og gennem computerspil, bøger, tv-programmer osv. Indtil det blev mere almindeligt, at børn kom i institutioner, fra de var helt små, skelnede man skarpt mellem primær og sekundær socialisering. Primær socialisering: Den socialisering, som foregår i familien, fra barnet er 0-6 år. Sekundær socialisering: Når barnet kommer i skole, bliver det en del af en gruppe jævnaldrende børn. Her bliver barnet især påvirket af kammeraterne. I dag kommer børn i vuggestue og børnehave tidligere end før i tiden, hvor moren traditionelt blev hjemme og passede barnet i længere tid. Når børn allerede kommer i vuggestue, fra de er seks-ni måneder gamle, foregår den primære og sekundære socialisering samtidig. Man kan derfor tale om dobbeltsocialisering. Daginstitution Familien Dobbeltsocialisering 8 Individ og fællesskab

10 Familien gennem tiden Forestillingen om, hvad en rigtig familie er, har ændret sig gennem tiden. For et par hundrede år siden bestod familien ofte af flere generationer, som boede sammen og arbejdede sammen. I dag er det ikke unormalt, at ens forældre er blevet skilt og har fundet nye kærester, så man har to hjem og to familier. Landbrugssamfundet For 200 år siden boede de fleste mennesker i Danmark på landet. Ofte boede flere generationer sammen, både børn, forældre og bedsteforældre. Og man levede tæt på andre dele af familien som onkler, tanter, fætre og kusiner. Alle var afhængige af, at man udfyldte de roller og opgaver, man havde i familien. Kvinderne sørgede for husholdningen, mændene passede dyrene og arbejdede i marken, børnene gik i skole og hjalp til derhjemme. Skolen måtte sørge for, at børnene havde mulighed for at hjælpe til derhjemme. Børnene fik fx fri fra skole, når der skulle høstes kartofler dengang hed efterårsferien derfor kartoffelferien. Det var almindeligt, at man gik ud af skolen i års-alderen, så man kunne komme ud at tjene. Industrisamfundet Under industrialiseringen (ca ) blev der opfundet mange nye landbrugsmaskiner, og behovet for menneskelig arbejdskraft på gårdene blev derfor mindre. Til gengæld var der stort behov for arbejdere på de mange nye fabrikker, der skød op i byområderne. Derfor flyttede mange mennesker fra landet ind til byerne for at arbejde på fabrikkerne. Indvandringen til byerne betød en ændring i familieformerne. Nu blev det almindeligt, at det kun var forældre og børn, der boede sammen, og kernefamilien med far, mor og børn blev betragtet som idealet. Dansk familie i marken i første halvdel af 1900-tallet. De høster ved håndkraft, og alle generationer tager del i arbejdet. Velfærdssamfundet Da 2. verdenskrig sluttede i 1945, begyndte levestandarden at stige. Det blev muligt for mange almindeligt lønnede familier at flytte i hus og måske endda få en bil. Villa, Volvo og vovse blev idealet for mange mennesker. Individ og fællesskab 9

11 1950 erne var kernefamiliens storhedstid. Kvinderne gik oftest hjemme, mens manden gik på arbejde. Kvinderne var derfor afhængige af mandens indtægt og kunne ikke bare flytte fra manden, hvis hun var utilfreds. Samtidig mente de fleste, at det var moralsk forkert at blive skilt, og derfor var der langt færre skilsmisser i 1950 erne end i dag. Valgplakat for Socialdemokratiet fra Antal skilsmisser i Danmark I 1901 blev 376 par skilt. I 2009 var der skilsmisser. kvinder i arbejde I 1950 var 47 % af kvinderne i alderen år på arbejdsmarkedet. I 2005 var tallet 74 %. Danmarks Statistik Kvinder i arbejde I slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne skete der store forandringer i familien. En vigtig årsag var p-pillen, som kom til Danmark i Nu kunne man dyrke sex uden at risikere, at kvinden blev gravid. Samtidig opstod der mange nye arbejdspladser i industrien, og det betød, at flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og blev langt mere uafhængige af mændene, end de havde været tidligere. For familien betød det, at man var nødt til at få børnene passet uden for hjemmet. Børnehaver og senere også vuggestuer blev den almindelige løsning på at få børnene passet. Familien i dag I dag vokser mange børn stadig op i en kernefamilie med mor, far og børn. Men også mange andre familieformer er blevet almindelige. Mange børn oplever, at deres forældre bliver skilt, og at de bor halvdelen af tiden hos deres mor og den anden halvdel af tiden hos deres far. Hvis forældrene gifter sig med nye partnere, kommer børnene til at leve i sammenbragte familier. Nogle børn vokser op med kun én forælder, mens andre vokser op i store familier, hvor man er mange søskende og måske også har andre familiemedlemmer tæt på. Det ses bl.a. i familier, hvor forældrene kommer fra andre lande med et andet syn på, hvad en almindelig familie er. 10 Individ og fællesskab

12 Børn og biologi Biologisk set er det naturligt, at en mand og en kvinde får børn sammen og danner en familie. Men som beskrevet, har familier været organiseret på mange forskellige måder gennem historien. Det er altså i højere grad samfundet end biologien, der bestemmer, hvad en almindelig familie er. P-pillen gjorde det muligt at dyrke sex uden at få børn. I de senere år har teknologien gjort det muligt at få børn uden at dyrke sex fx gennem kunstig befrugtning. Det har blandt andet gjort det lettere for enlige kvinder og lesbiske par at stifte familie. Adoption og brugen af rugemødre er andre måder at få børn på uden selv at være de biologiske forældre. Værdier i familien Selv om familier kan se meget forskellige ud, vokser de fleste børn op i en familie. Opdragelsen i familien er en del af socialiseringen, som har stor betydning for, hvordan barnet udvikler sig. Men opdragelse kan være meget forskellig alt efter forældrenes sociale forhold (økonomi og arbejde), deres holdninger og værdier. I en stor undersøgelse skulle en gruppe mødre vælge tre egenskaber, som de fandt vigtige at opmuntre deres børn til hjemmefra. De kunne vælge mellem syv egenskaber: selvstændighed, tolerance, fantasi, velopdragen optræden, sparsommelighed, ansvarsfølelse, lydighed. 83 % af mødrene var enige om, at selvstændighed var en meget vigtig egenskab. Men undersøgelsen viste også, at mødrenes uddannelse havde betydning for, hvad de fandt vigtigt i børneopdragelsen. Knap halvdelen af de forældre, der havde en lang videregående uddannelse, mente, at fantasi var en vigtig værdi. Blandt de mødre, som ikke havde nogen erhvervsuddannelse, valgte kun 10 % fantasi som en af de tre vigtigste værdier. kilde Storfamilien Der er masser af fordele ved at være en stor familie. Der er altid nogen hjemme, og ungerne er gode til at lege på kryds og tværs og hjælpe hinanden, selv om aldersspredningen er temmelig stor. Så det er ikke ret belastende for mig og min mand at have så mange børn. Desuden er vi heldige at have så mange bedsteforældre, som gerne vil passe ungerne. Børnene betragter hinanden som søskende, selv om de ind imellem spørger, om de egentlig er rigtige søskende eller halvsøskende eller hvordan. Udtalelse fra en artikel i Berlingske Tidende i 2010, hvor en mor fortæller om livet i en sammenbragt familie med fem børn i alt. kilde Homoseksuelle forældrepar Erik og jeg havde længe gerne villet have børn. Da vi ikke kunne adoptere, søgte vi efter en kvinde eller et par, der ville have barnet med os. Iben skrev til os, og så mødtes vi med hende og Pernille. Vi talte længe om det og mødtes også med andre homoseksuelle fædre, der havde fået børn på den måde. Vi fire har nogle fælles værdier, og vi svinger godt sammen, og i dag er jeg rigtig glad for, at vores familie er, som den er. Udtalelse fra en artikel i Berlingske Tidende i 2010, hvor en homoseksuel far fortæller, hvordan han og hans mand har fået børn med et lesbisk par. Individ og fællesskab 11

13 12 Individ og fællesskab Familietyper De fleste børn og voksne dyrker mange forskellige aktiviteter i deres fritid. Nogle går til fodbold eller dans, mens andre ser meget fjernsyn eller spiller computer. Der er stor forskel på, hvordan familier organiserer deres hverdag ud fra de mange forskellige aktiviteter, som familiens medlemmer går til. I nogle familier arbejder man sammen og laver mange aftaler, så alle ved, hvad hinanden laver. I andre familier er man mere overladt til sig selv. Man kan dele familier op i fire typer ud fra, hvor meget vægt de lægger på det enkelte familiemedlem altså individet og hvor meget vægt der bliver lagt på fællesskabet. Team-familien lægger både vægt på individet og fællesskabet. Man laver aftaler og hjælper hinanden, så alle kan få plads til at lave deres egne aktiviteter. Men man lægger også stor vægt på at lave ting sammen. Svingdørsfamilien fokuserer på individet, men ikke på fællesskabet. Alle i familien har travlt med deres egne aktiviteter. Familien er groft sagt et sted, hvor man næsten kun mødes som i en svingdør og siger hej og farvel til hinanden. Socialt akvarium betegner den familie, hvor man hverken lægger vægt på individet eller fællesskabet. Det kan godt være, at man bruger meget tid i hinandens selskab, men man er ikke rigtig fælles om det, man laver. Den patriarkalske familie lægger vægt på det traditionelle familiefællesskab. Her er idealet en stærk familie, og det er ofte faren patriarken der er familiens overhoved.

14 Skal børn ses og høres? I vor tid anses den patriarkalske familie for en gammeldags eller traditionel familie, hvor børnenes rolle er meget anderledes end i mange familier i dag. For 50 år siden mente man, at børn skal ses, men ikke høres. Børnene skulle altså opføre sig ordentligt og respektere de voksne, som dengang var familiens centrum. I dag er det meget almindeligt, at forældre lytter til børnenes synspunkter, og at børnene er med til at træffe beslutninger i familien. Mange forældre mener, at det er mere demokratisk, at børn og voksne i en familie er ligeværdige. Nogle psykologer taler om, at børn er blevet forhandler-børn, som er vant til at blive taget med i alle beslutninger. De er også vant til at forhandle med deres forældre: Hvis jeg tager af bordet, må jeg så blive oppe, til filmen er slut? Problemet med forhandler-børn er, at de kan have svært ved at indgå i fællesskaber, hvor man skal tage hensyn til andre, fx i skolen. Et andet problem i moderne familier er, at nogle forældre overbeskytter deres børn. En dansk psykolog omtaler nutidens børn som curling-børn, hvor forældrene ligesom i curlingsporten fejer alle forhindringer væk fra børnenes vej. Ulempen er, at børn ikke lærer at løse problemer selv og ikke lærer, at livet også kan byde på modstand og problemer. Forældrene kan også risikere at ende som serviceforældre. Her er familien en slags servicestation, hvor barnet blot skal have tanket energi til de vigtige aktiviteter, der foregår uden for familien. I længden bliver en del forældre trætte af at servicere deres børn, og i mange familier har man da også hørt forældre gøre deres børn opmærksomme på, at det altså ikke er et hotel, de bor på. Procent 11-åriges medbestemmelse ved beslutninger i familien Sengetid før skoledag Tid til lektier Tøj i skole Fritidsaktiviteter Tid til fjernsyn, video og dvd kilde Tid til mobiltelefon Barnet Forældre Sammen Samvær med kammerater SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2008 Komme hjem tidspunkt Socialisering i institutioner Børn i Danmark tilbringer som sagt en stor del af deres barndom i institutioner først i daginstitutioner som vuggestue og børnehave og senere i skolen. Institutionerne spiller en vigtig rolle i socialiseringen, for her lærer børn noget andet, end de gør i familien. I institutionen har børnene et andet forhold til de voksne. De voksne er professionelle, og det er deres job at passe børnene og behandle alle børn lige godt. Individ og fællesskab 13

15 14 Individ og fællesskab For forældre derimod er deres egne børn noget helt særligt, som de giver al den kærlighed og opmærksomhed, de har overskud til. Man kunne mene, at det var skidt for børnene at være i institutioner, og at de hellere skulle være hjemme hos deres forældre. Men undersøgelser viser, at det faktisk kan være godt for børn at være i institution. Her lærer de nemlig at kunne omgås mange andre børn og at kunne være sammen med andre på mange forskellige måder. På den måde bliver barnet godt forberedt til at leve i det moderne samfund, hvor man netop skal kunne skifte mellem mange forskellige situationer meget hurtigt. Fx skal en almindelig 8.-klasses elev ofte kunne skifte mellem skole, familie, fritidsarbejde, fritidsinteresser og vennekreds på en enkelt dag.

16 Socialisering i gruppen På nogle områder har kammerater og institutioner mere indflydelse på ens socialisering, end familien har. Et eksempel er det sprog, man taler. Børn af immigranter, flygtninge eller indvandrere påvirkes ofte mere af deres kammeraters sprog end af forældrenes. Det samme gælder, hvis man flytter fra Jylland til Sjælland, når man er meget lille. Så vil man ikke tale med jysk accent, selv om ens forældre gør det. Vi indgår alle i mange forskellige grupper, som er med til at påvirke og socialisere os. Det kan fx være den gruppe mennesker, man dyrker en sport sammen med. Og der er forskel på, hvilke værdier man bliver påvirket af, alt efter om man går til ishockey, golf, fodbold, ballet eller ridning. Og selv hvis man ikke går til noget i sin fritid, bliver man stadig påvirket på forskellige måder alt efter, hvem man er sammen med, og hvad man laver. Medier socialiserer også Alle de indtryk, vi møder gennem vores opvækst, er med til at socialisere os. Også medier spiller en vigtig rolle. Mange børn i dag bruger meget tid på fjernsyn, computer og andre medier. Nogle mener, at det er skadeligt for børn at bruge for meget tid foran fjernsynet eller computeren, og på et tidspunkt talte man bekymret om tv'et som en elektronisk barnepige. Andre mener, at det er harmløs underholdning og en god kilde til viden. Der er ingen tvivl om, at medierne påvirker vores værdier gennem opvæksten, når vi kan spejle vores liv i tv-programmer lige fra børne-tv til komedieserier og reality-programmer. Men det er svært at sige, hvilken virkning det har. Nogle forskere mener, at unge i dag, som er vokset op med tv, internet og mobiltelefon, er gode til at bruge medierne aktivt, fx ved at diskutere de forskellige personers liv i deres yndlingsserie. Andre mener, at det ville være bedre, hvis man var mere sammen IRL in real life. Det samme gælder computerspil. På den ene side lærer man at bruge ny teknologi, og man kan kommunikere med mange og samle viden fra hele verden. På den anden side kan man risikere at blive en bleg asocial nørd, der ikke laver andet end at pløkke fjender i World of Warcraft, eller hvad ens favoritspil nu hedder. Individ og fællesskab 15

17 opgave med fokus på» refleksion» argumentation» analyse» fortolkning Værdier i hverdagens fællesskaber Individuelt > Tegn et cirkeldiagram over, hvordan et døgn i din hverdag ser ud. Brug kopiark 1. Indtegn, hvor meget tid du bruger på søvn, skole, venner, arbejde, familie og fritidsaktiviteter. > Skriv ud for cirklen, hvilke værdier og normer, du mener, gælder i de forskellige fællesskaber, du indgår i. En værdi i skolen kunne fx være at være aktiv, tage hensyn osv. I familien kunne det være spisning i fællesskab eller deltage i de daglige pligter. På arbejdet kan det være at møde til tiden. Arbejde 2,5 timer Overvej følgende spørgsmål, og noter dine svar: > Hvilke fællesskaber, mener du, påvirker dig mest i forhold til værdier og normer? > Har du oplevet at være i fællesskaber, hvor du blev overrasket over de normer og værdier, der gjaldt? Og har du oplevet, at du er gået på kompromis med dine egne normer og værdier? Fælles > Hvornår er det i orden at gå på kompromis med sine værdier? Hvornår er det vigtigt at holde fast? > Hvad sker der, hvis man ikke indretter sig efter fællesskabets normer? Søvn 8 timer Venner 2,5 timer Familie 2 timer Skole 7 timer Fritidsaktiviteter 2 timer 16 Individ og fællesskab

18 Spørgsmål til kapitlet > Hvordan har socialiseringen forandret sig gennem tiden? > Hvilke årsager er der til forandringerne? > Giv eksempler på, hvilke værdier, du mener, barnet får i hhv. familien og daginstitutioner. > Hvilke værdier udtrykker valgplakaten fra 1960, s. 10? > Hvordan ville reaktionen være, hvis valgplakaten blev brugt i en valgkamp i dagens Danmark? > Forklar udviklingen i antal skilsmisser, s. 10. > Se på de syv egenskaber, som mødre kunne vælge imellem i undersøgelsen beskrevet på s. 11. Hvilke tre egenskaber, mener du, det er vigtigst at opmuntre børn til hjemmefra? > Beskriv familietyperne fra kilderne Storfamilien og Homoseksuelle forældrepar, s. 11. > Hvilke positive og negative konsekvenser kan det have for børn at vokse op i en familietype, som ikke er kernefamilien? > Hvorfor har det betydning, hvilken type familie man vokser op i? > Hvilken familietype, beskrevet på s. 12, passer på din familie? > Hvad, mener du, er vigtigst at lægge vægt på i familien individet eller fællesskabet? > Hvilken funktion har familien? > Hvilke beslutninger viser diagrammet 11-åriges medbestemmelse ved beslutninger i familien på s. 13, at flest og færrest 11-årige har medbestemmelse i? > Hvilken type beslutninger mener du, at børn skal have medbestemmelse i? Hvilke beslutninger i familien skal børn ikke have medbestemmelse i? > Hvilke typer medier bruger du i din hverdag? > Hvordan mener du, at medierne påvirker dig? Du kan tage udgangspunkt i selve mediet eller i et særligt spil, tv-program, hjemmeside m.m. Individ og fællesskab 17

19 Faglige begreber» identitet» traditionelt samfund» moderne samfund» senmoderne samfund» frontstage/backstage» kønsroller» ligestilling» feminisme Identitet, roller og køn Vis mig, hvem du er Hvis man kigger rundt i en skoleklasse, vil man sikkert kunne se, at der sidder mange forskellige typer. Især unge mennesker bruger deres udseende, hårmode og tøjstil til at vise, hvem de er, og udtrykker deres identitet gennem deres stil. Det er noget relativt nyt, at det enkelte menneske skal skabe sin egen identitet. Tidligere var ens identitet bestemt af, hvor man var født, og hvem ens forældre var. Forskellige befolkningsgrupper var skabt til forskellige placeringer i samfundet, og det skulle man ikke lave om på, for det var naturen eller Guds orden. Hvis ens far var greve, blev man automatisk selv adelig, og hvis man var født ind i en fattig familie, var det næsten umuligt at få en bedre position i samfundet. Identitet gennem tiden Frem til 1700-tallet forandrede samfundet sig ikke så hurtigt, og det betød, at det enkelte menneskes liv var baseret på traditioner og religion. Når man skulle finde ud af, hvordan man skulle leve sit familieliv, 18 Individ og fællesskab

20 og hvordan forholdet mellem mand, kone og børn skulle være, måtte man spørge nogen, der kendte traditionen, fx de ældre generationer eller præsten. Fra 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet blev tankerne om, at mennesket var skabt til en fast placering i samfundet, erstattet af et nyt syn på mennesket som et frit væsen. Man bevægede sig fra et traditionelt samfund over i et moderne samfund. I det moderne samfund er man ikke skabt til en bestemt plads, alt efter hvilken familie man bliver født ind i. Det er den enkelte person, som er i centrum, og det forventes, at man selv tager stilling til, hvordan man vil leve sit liv, og hvilke værdier man vil leve efter. Der er masser af religiøse mennesker i verden, som bruger troen som en rettesnor for, hvordan de lever deres liv. Men det er netop den enkelte og ikke samfundet, som bestemmer, om religionen skal være anvisning på, hvordan livet skal leves. Frihed og lykke Overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund begyndte under oplysningstiden i Europa i 1700-tallet. Oplysningstiden var præget af fornuft og videnskab. Man begyndte at tage afstand fra de strenge religiøse regler, der tidligere havde sat rammerne for livet, og man gik væk fra opfattelsen af, at man var født til en særlig plads i samfundet. I stedet formulerede man idealet om det enkelte individs frihed. Samfundet blev dog ikke ændret fra den ene dag til den anden. Den franske filosof Rousseau skrev i 1762: Mennesket er født frit, men overalt er det i lænker. Men de nye tanker begyndte at vinde frem også i lovgivningen. I Den amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776 står der, at alle mennesker er født frie og lige, og at alle har retten til liv, frihed og at søge efter lykke. Det nye ideal, som begyndte i oplysningstiden, betød altså, at det nu var op til den enkelte i frihed at søge sin egen lykke. kilde Jeg er rapper, og jeg skifter fandme aldrig stil Frisure: Om morgenen tager jeg lidt vand i hånden og så bare gennem håret med den. Der er også en lille smule gele i. Min frisure er ikke rigtig full armycut, for jeg vil ikke ligne en kriminel type, og den frisure har de altid. Armycut er sådan en frisure, der siger gå væk, ellers får du kuglen. T-shirt: Den er Pelle Pelle. Det er et meget kendt hiphopmærke. Det er lidt blandet med min tøjstil, fordi jeg er ikke sådan helt hiphoptype, men heller ikke den stramme type. Jeg er sådan lidt midtimellem. Det er det, man kalder araberstil. Ghetto to ghetto. Perkerstilen, hvis jeg skal sige det lige ud. Hvis jeg var hiphopper, ville T-shirten gå helt til håndleddene. Men det ser dumt ud til mig. Shorts: Det er også Pelle Pelle. Jeg købte dem for et par måneder siden i en hiphopbutik, der hedder Drop Dead. Jeg går i løst tøj, fordi jeg føler mig godt tilpas i det. Man kan gå ordentligt. Sko: Det er Nike Airmax. De er bare hiphopagtige og fede. tekst fjernet pga. manglende tilladelse 17-årige Ahmad fortæller om sin stil i en artikelserie i Politiken i 2010, der satte fokus på unge mellem 15 og 25 år. Mit liv, mine valg Industrialiseringen startede, groft sagt, med opfindelsen af dampmaskinen i England i 1700-tallet. I Danmark tog industrialiseringen fart fra ca Individ og fællesskab 19

21 I 1913 installerede bilfabrikken Ford verdens første samlebånd. Det gjorde produktionen endnu mere effektiv. Under industrialiseringen fik den enkelte person mulighed for at bevæge sig i samfundet. Førhen flyttede man sjældent særlig langt væk fra det sted, man var født, og en stor del af Danmarks befolkning boede på landet. Men nu gjorde industrialiseringen det nødvendigt at flytte efter arbejdspladser på de nye fabrikker, der skød op, og som ofte lå i byerne. Vandringen fra land til by medvirkede til, at mange af de faste traditioner, man havde levet sit liv efter, mistede deres betydning. Efter 2. verdenskrig ( ) begyndte serviceerhverv at fylde mere end selve industrien og produktionen af varer. Serviceerhverv er virksomheder, der ikke producerer fysiske ting som fx biler og køleskabe, men i stedet sælger en service, fx frisører, advokater og konsulentvirksomheder. I 1970 erne begyndte man at tale om det senmoderne samfund. Ideen om, at det enkelte individ har frihed til at søge sin egen lykke, føres videre sammen med en tro på videnskab og fornuft som kilder til viden frem for at leve efter traditionerne. Samtidig fører teknologien og videnskaben nye problemer med sig som forurening og truende miljøkatastrofer. På den ene side stoler man på videnskaben og spørger eksperter til råds om alt fra børneopdragelse til sund kost, men samtidig er man blevet skeptisk over for videnskaben og forholder sig kritisk til, hvad eksperterne siger. Hvordan man vælger at leve sit liv, bliver altså endnu mere op til den enkelte i det senmoderne samfund. Roller og identitet Ifølge den amerikanske sociolog Erving Goffman ( ) spiller individet forskellige roller alt efter, om man er et sted, hvor der er andre mennesker, eller om man er alene. Goffman sammenligner individet med en skuespiller, som enten er på scenen (frontstage) eller bag scenen (backstage). På scenen spiller skuespilleren en rolle, og på samme måde påtager vi mennesker os bestemte roller, når vi er sammen med andre mennesker. Hvis man er ansat i en butik, ved man, at man skal hilse pænt på kunderne, når de kommer ind ad døren. Også når man er i skole, eller sammen med sine venner, er man på scenen og spiller bestemte roller. 20 Individ og fællesskab

22 Men når man sidder alene hjemme på sit værelse, er man backstage. Man behøver ikke at spille en rolle, fx være den sjove kammerat, den høflige ekspedient eller den sociale klassekammerat. Backstage kan man lade op og slappe af uden at være på. Vi opfører os altså forskelligt, når vi er sammen med familien, i skole, i sportsklubben osv. Men er det muligt at være sig selv samtidig med, at man spiller en rolle? Nogle socialpsykologer mener, at alle har en kerne-identitet. Dvs. at selv om vi spiller forskellige roller på de forskellige scener, vi bevæger os på, så er der en kerne af os, som forbliver den samme i alle disse situationer. Andre mener, at identitet hele tiden udvikler sig og forandrer sig i forhold til andre. Så når man taler høfligt til kunden i butikken om dagen, men om aftenen fortæller sine venner om kunden og måske gør grin med ham, så er begge måder at handle på en del af ens måde at være på. Man vælger bare at handle forskelligt i forskellige situationer og i forhold til de forskellige mennesker, man er sammen med. Identitet Identisk betyder, at noget er det samme. Ens personlige identitet betyder, at man er den samme i alle situationer. Ens identitet svarer på spørgsmålet: Hvem er jeg? Identitet kan både være ens egen oplevelse af, hvem man er, og den kan være påvirket af andres opfattelse af, hvem man er. Derfor er ens identitet ofte også påvirket af, hvilken gruppe man tilhører. Mange oplever, at deres identitet er tæt forbundet til fx deres arbejde, sprog, religion, politiske overbevisning og fritidsinteresser. Individ og fællesskab 21

23 Køn og Kønsroller Er der forskel på drenge og piger, mænd og kvinder? Umiddelbart kan det lyde som et mærkeligt spørgsmål, for selvfølgelig er der forskel. Men hvis vi begynder at diskutere vores meninger om hvad, der er maskulint, og hvad der er feminint, vil det sikkert hurtigt vise sig, at der ud over de fysiske forskelle på kønnene er stor uenighed om, hvor forskellige mænd og kvinder egentlig er. Er piger bedre til at sidde stille end drenge? Og er drenge bedre til at spille fodbold end piger? Når der er bestemte forventninger til kønnene, kaldes det for kønsroller. Vi er tilbøjelige til at opfatte mange af disse kønsroller som naturlige, men som regel er de i højere grad bestemt af samfundet end af vores biologi. Vil drenge helst lege med legetøjsgeværer og piger med dukker, eller er det vores måde at opdrage piger og drenge forskelligt på, som gør, at de vælger forskelligt legetøj? Kvinder fik først stemmeret til Folketinget i Danmark i Før da var det ikke kvindens rolle at deltage i politik. I mange samfund rundt om i verden i dag er det stadig sådan, at det især er mænd, som deltager i politik. Men i dag, hvor det er tydeligt, at kvindelige politikere er lige så dygtige som mandlige, kan vi se, at der ikke er noget naturligt ved, at kvinder skulle deltage mindre i politik end mænd. I takt med at samfundet forandrer sig, ændrer synet på kønnene og dermed kønsrollerne sig også. For knap 2000 år siden sagde Paulus ifølge Bibelen, at manden er kvindens hoved. Ifølge citatet bør manden bestemme, fordi han er klogere end kvinden, og det var en helt almindelig opfattelse i den tids patriarkalske (mandsdominerede) samfund. I nyere tid har vi også set eksempler på, hvordan kvinder ikke har de samme politiske rettigheder som mænd. I Afghanistan under Taleban ( ) havde kvinder ikke stemmeret, og piger måtte ikke gå i skole. Kønsrollerne er tydelige at se i legetøjskataloger. Men er de medfødte eller en del af socialiseringen? 22 Individ og fællesskab

24 Køn og socialisering Nogle mener, at de egenskaber, der bliver anset for maskuline og feminine, grundlægges i barndommen gennem opdragelse og andre påvirkninger fra samfundet, fx medierne. I 1970 erne gik mange ind for en kønsneutral opdragelse, som ikke gjorde forskel på drenge og piger. I dag er det meget anderledes. Det ser man tydeligt, hvis man går ind i en børnehave og ser forskellene på pigers og drenges tøj. Og hvis man slår op i et legetøjskatalog, kan man se, hvordan der er drenge på siderne med racerbiler og action-figurer, mens der er piger på siderne med dukker og My Little Pony. På den anden side gør piger i dag mange ting, som tidligere kun var for drenge. Og drengene kan udfolde sig inden for områder, som tidligere blev anset for kvindeområder. Pigerne kan spille fodbold, løbe maraton og være forsangere i rockbands, og drengene kan blive mesterkokke, pædagoger og modedesignere. Så måske vil der i fremtiden være mindre forskel på de roller, kvinder og mænd kan udfylde? Procent 11-årige børns fritidsaktiviteter fordelt efter køn Fodbold Håndbold Gymnastik Spejder Musik Svømning Drenge Badminton kilde Ridning Dans Piger Klubber SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2008 Sang Kampsport Ligestilling Når man taler om traditionelle kønsroller, er det maskuline ofte forbundet med at være stærk, handlekraftig og aggressiv, mens kvinder fremstilles som bløde, kærlige og følelsesladede. Manden er forsørgeren, som skal ud at arbejde, mens kvinden bliver hjemme og passer børnene. De traditionelle kønsroller svarer sjovt nok til idealbilledet af kernefamilien fra 1950 erne (se valgplakaten s. 10). Ligestilling betyder, at mænd og kvinder skal være stillet lige dvs. at de skal have de samme muligheder og rettigheder, og at de forventninger, der er til kvinder og mænd, skal være de samme. Nogle mener, at der sagtens kan være ligestilling, selvom man vælger at leve efter de traditionelle kønsroller, andre mener, at de er undertrykkende især for kvinder. Feminister er en betegnelse for dem, der kæmper for kvinders rettigheder. De mener, at kvinder har haft dårligere vilkår end mænd gennem historien, og at der mangler meget, før vi har ligestilling i samfundet. Individ og fællesskab 23

25 Hvert år i august går den farverige Pride Parade gennem de københavnske gader. Her fejrer homo-, bi- og transseksuelle deres seksualitet. Normalt at være anderledes Måske er opdelingen i kvinder og mænd simpelt hen for enkel? Hvad nu hvis vi helt selv kunne bestemme, hvordan vi ville leve, og hvad der var normalt? Queer-teorien opstod som et oprør mod de almindelige måder at tænke køn og roller på. Den går grundlæggende ud på, at bare fordi størstedelen af befolkningen lever på én måde, behøver det ikke nødvendigvis at være den bedste måde at leve på. Homoseksuelle, transseksuelle og andre seksuelle minoriteter lever ofte med kønsroller, som flertallet betragter som anderledes. Tilhængerne af queerteorien mener, at flertallet bør lære af minoriteten og lade være med at mene, at én bestemt måde at leve på er bedre end andre. 24 Individ og fællesskab

26 Køn i uddannelsessystemet I uddannelsessystemet er der forskel på, hvor godt piger og drenge klarer sig. I dag går langt flere piger end drenge i gymnasiet, og der er også flere piger end drenge, der læser videre på universitetet og andre videregående uddannelser. Det er en enorm forandring i forhold til for bare hundrede år siden, hvor uddannelse var forbeholdt mænd, mens kvinderne traditionelt tog sig af hjemmet og familien. I 2010 blev 4019 kvinder optaget på Københavns Universitet og 2521 mænd. I gymnasierne var der kvinder og mænd i Man kan undre sig over, hvorfor flere piger end drenge tager gymnasiale og videregående uddannelser i dag. Er det, fordi drenge klarer sig dårligere i skolen end piger? Kun til dels. I 2009 lå karaktergennemsnittet i faget dansk ved folkeskolens afgangsprøver på 6,1 for pigerne og 5,2 for drengene. Men i matematik lå drengene på 7,4, mens pigerne lå på 7,0. Pigernes samlede karakterer er altså bedre end drengenes, og de klarer sig generelt bedre end drengene, men i matematik er drengene gennemsnitligt bedre end pigerne. Det kan blive et problem i fremtiden, hvis flere mænd end kvinder ender med ikke at have kvalifikationer til at kunne få et arbejde. Undervisningsministeriet har lavet en model over, hvilken uddannelse det er sandsynligt, at elever, som gik ud af folkeskolen i 2008, vil have om 25 år. Her kan man se, at 28 % af drengene ikke forventes at have en kompetencegivende uddannelse, imens det kun gælder for 19 % af pigerne. Tallene viser altså, at piger generelt klarer sig bedre i uddannelsessystemet, men de forklarer ikke hvorfor. Mange mener, at det skyldes, at skolen passer bedre til piger. De er ofte bedre til at sidde stille og læse og lytte, hvorimod drenge har mere brug for at bevæge sig og bruge kroppen. Nogle mener, at grunden kan være, at der er mange flere kvindelige end mandlige lærere, og at drengene derfor har svært ved at identificere sig med læreren. Procent kilde Piger og drenges forventede uddannelsesniveau 25 år efter afslutning af 9. klasse Drenge Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Uden kompetencer UNI*C Statistik & Analyse Piger Individ og fællesskab 25

27 opgave med fokus på» beskrivelse» refleksion» analyse Kønsroller og identitet Individuelt > Udfyld nedenstående vennebog. Brug kopiark 2. Fælles > Gå rundt i klassen og læs jeres besvarelse op for hinanden. Gå herefter videre til den næste ledige klassekammerat. Det er vigtigt, at I hører både piger og drenges besvarelser. > Diskuter i klassen, om der var forskelle på pigernes og drengenes besvarelser. > Hvad betyder samfundets kønsroller for udviklingen af vores identitet? > Hvad sker der, hvis man bryder med kønsrollerne? Navn: Yndlingsmusik: Yndlingsfarve: Den bedste film jeg har set: Favoritsport: Mit største idol: Livret: Sådan vil jeg helst klæde mig: I fritiden kan jeg bedst lide: Det vil jeg gerne være: Mit bedste fag i skolen: 26 Individ og fællesskab

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Box productions Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 7.-10. klasse Formål: I skal kunne forklare, hvad begreberne norm, fordom, kultur og identitet

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur

Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur Ungdomskultur I uge 42-45 skal du arbejde med din synopsis om ungdomskultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om den uregerlige ungdom og deres forbrug af kultur. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025 Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk #fremforsk Befolkningsudviklingen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8 SIDE 1/8 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- LÆS OG ANALYSÉR SYMBOLER Symboler kan defineres

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING Om 50 års forskning i den vigtigste socialiseringsarena Interview med seniorforsker Mai Heide Ottosen Af Mads Andersen Høg Kernefamilien har levet en omskiftelig tilværelse

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995. CAPI-Skema til barnet selv

Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995. CAPI-Skema til barnet selv Socialforskningsinstituttet 22-10-07 Forløbsundersøgelsen for børn født i1995 Us 1910-B: Børneinterview i 2006 Dines Andersen Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995 CAPI-Skema til barnet

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE elever 8. årgang - udskolingslinjerne Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 8. årgang. 79 elever ud af årgangens

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Min bog om Baunegård 1

Min bog om Baunegård 1 Min bog om Baunegård 1 Velkommen til Baunegård Denne lille bog er til dig, da du skal flytte ind på Baunegård. I bogen kan du læse eller få læst højt, hvad Baunegård er. Midt i Værløse ved en dejlig stor

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere