Back to base. - Et projekt om formidling af databaser til gymnasieelever under projektet Fra model til effekt.

Transkript

1 Back to base - Et projekt om formidling af databaser til gymnasieelever under projektet Fra model til effekt.

2 Et er, søkort at forstå andet er skib at føre. 2

3 Indholdsfortegnelse Back to base...4 Fra model til effekt...5 Projektet Back to base...8 Det metodiske grundlag...12 Resultaterne...15 Konklusion...21 Idékatalog...25 Efterskrift...32 Bilag

4 Back to base Et er, søkort at forstå andet er skib at føre. Sådan lyder et velkendt citat fra komedien Den politiske Kandestøber af Ludvig Holberg. Projektet her har undervejs nogle gange budt på høj sø og bølgegang, og vi er endt et andet sted, end det søkortet udstak i projektets begyndelse. Vi gav projektet titlen Back to base med en skjult henvisning til vores databaser. Udgangspunktet for projektet var, at vi ønskede at formidle vores databaser til gymnasieelever i forbindelse med deres opgaveskrivning. Det gør vi stadig. Men undervejs er vi blevet bevidste om gymnasieelevernes manglende viden og kendskab til biblioteket. Titlen har derfor fået endnu en uventet betydning. Back to base henviser også til, at vi skal back to basics og formidle biblioteket, og det vi kan tilbyde gymnasieeleverne. Denne rapport beskriver det forløb, vi har været igennem for at nå til det resultat og afsluttes med et idékatalog med forslag og idéer til, hvilken kurs, vi skal tage i forhold til gymnasieeleverne i fremtiden. 4

5 Fra model til effekt Projektet Back to base er en del af projektet Fra model til effekt, der er støttet af Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker. Projektbeskrivelse I projektbeskrivelsen for Fra model til effekt står der: Udgangspunktet for projektet er 4-rumsmodellen, som vi kender den fra rapporten om bibliotekerne i Vidensamfundet. Biblioteksmodellen kan karakteriseres som en vision eller et koncept for det nye bibliotek, der vækker genklang og giver god mening i biblioteksverdenen. Biblioteksfagligt er det nemt at koble sig på den tænkning, at folkebibliotekernes mangesidede virke kan systematiseres i en række grundkategorier. Men modellen er præcis en model, og i virkelighedens verden kan der være langt fra model til tænkning i praksis. Projektet har som overordnet formål at udvikle dynamiske metoder og værktøjer, der aktiverer og operationaliserer 4-rumsmodellens rationaler i daglig praksis. I første omgang med deltagelse af 9 biblioteker i Hovedstadsregionen: Allerød, Albertslund, Ballerup, Fredensborg, Gentofte, Helsingør, Lyngby, Rudersdal og Rødovre. Andre biblioteker og resursepersoner inden og uden for Regionen kobles på i projektforløbet, der afsluttes i foråret Projektet gennemføres i et samarbejde mellem bibliotekerne, IVA og Center for Ledelse og Udvikling / Metropol, samt med tilskud fra Kulturstyrelsen 1 Formålet med Fra model til effekt Formålet med projektet er: Hvordan sektoren med et strategisk afsæt kvalificerer og prioriterer bibliotekets bidrag til velfærdssamfundet? Hvordan sektoren (sand)synliggør effekten af de mange forskellige biblioteksaktiviteter og deres bidrag til borgerne og velfærdssamfundet? Hvordan sektoren fortæller borgere, samarbejdspartnere, forvaltning og politikere om det ny bibliotek og dets bidrag til velfærdssamfundet 2? 1 Projektbeskrivelse beskrevet på første kursusgang den 31.august Formålsparagrafferne er hentet fra kursusgang på Gentofte Bibliotek fredag den 14.juni

6 Med andre ord Der bliver rundt omkring på landets folkebiblioteker sat mange projekter og tiltag i gang. Men ofte er der ikke medtænkt at måle og dokumentere på effekten, og lige så ofte er 4-rums modellen heller ikke medtænkt. Projektets resultater skal derfor munde i at udvikle nogle dynamiske værktøjer og metoder, der operationaliserer og aktiverer 4-rumsmodellens rationaler i praksis. Der bliver til dette formål udviklet en drejebog til brug for landets øvrige folkebiblioteker. Den ønskede effekt er, at folkebibliotekerne bliver bedre til, at dokumentere effekterne af deres arbejde med henblik på bedre at kunne kvalificere og prioritere sine velfærdsydelser samt styrke den strategiske udvikling af fremtidens folkebibliotek. På længere sigt skulle det gerne have den effekt, at de danske folkebiblioteker bidrager synligt til velfærdssamfundet med erkendelse/erfaring, innovation, engagement og empowerment for borgerne 3. Ni forskellige projekter i Fra model til effekt De ni forskellige deltagende biblioteker i projektet har hver især bidraget med deres eget projekt i projektet så at sige. Det har været meget forskellige bidrag lige fra indretning af børnebibliotek til udvikling af IT-vagt, medborgerskab til vores eget projekt med formidling af databaser. Alle bibliotekerne har deltaget i i alt seks kursusgange samt et to dages seminar. Disse har været præget af en blanding af teori og praksis. Ofte har kursusgangene været struktureret således, at der først har været en oplægsholder, som har fortalt om et emne med relevans for dagens program efterfulgt af arbejde med eget projekt enten i grupper eller alene med kollega/chef. Undervejs har der også ofte været øvelser i relation til oplægsholderens input. Learing by doing Fra model til effekt projektet har i høj grad været præget af learing by doing. Der er så og sige blevet bygget mere og mere teori på for hver kursusgang. Som hvert bibliotek så har kunnet arbejde videre med indtil næste kursusgang. Konsulentbistand Undervejs har hvert bibliotek modtaget konsulentbistand i forhold til egne projekter. I vores tilfælde af John Nørskov Hansen fra udviklingsafdelingen på Gentofte Bibliotekerne. Der er 3 Beskrivelsen er projektets resultater og effekter er hentet fra projektets programteori se bilag 6

7 blevet afholdt i alt tre møder, hvor vi har fået bistand i forhold til udvikling af projektet i relation til teorierne samt input generelt. Drejebog Som nævnt ovenfor skal der udvikles en drejebog. Projektet Fra model til effekt afsluttes derfor for de deltagende biblioteker med et fællesmøde den 18. september, hvor hvert bibliotek skal komme med input til drejebogen i forhold til resultaterne af deres egne projekter. 7

8 Projektet Back to base Projektet Back to base blev igangsat i august 2012 og blev afsluttet med denne rapport i juli Baggrunden for projektet Da vi tilmeldte os projektet Fra model til effekt skulle vi udarbejde en idé, der kunne danne grundlag for projektet. Der var et krav om, at der undervejs i projektet blev iværksat nogle indsatsområder, der efterfølgende kunne måles en effekt på. Efter at have været rundt omkring flere idéer endte vi på idéen om, at vi ville formidle udvalgte databaser til gymnasieelever i forbindelse med deres opgaveskrivning. Det gjorde vi af flere grunde. Dels har der på Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne længe været talt om, at vi skulle gøre noget for at formidle vores databaser bedre, da de ofte lever en skjult og hemmelig tilværelse på vores hjemmeside. Så det var udgangspunktet for idéen. Der var også bred enighed om, at vi gerne ville koble projektet på noget allerede igangværende. I december 2012 stod vi over for, for første gang at skulle afholde et betalt kursus for elever for en 1.g HTX klasse fra Teknisk Gymnasium på DTU. Formålet med kurset var bl.a. netop at formidle databaser til eleverne. Vi så derfor en mulighed for at måle en effekt i forhold til dette kursus. Ydermere synes vi, at målgruppen gymnasieelever var tilpas bred og alligevel snæver nok i forhold til projektet. Vi havde desuden en antagelse om, at eleverne ikke har et stort kendskab til vores databaser. Sidst men ikke mindst mente vi også, at målgruppen var relevant i forhold til at formidle databaserne. Da eleverne ville kunne bruge databaserne aktivt og relevant i forhold til deres opgaveskrivning. Udover indsatsen omkring kurset for HTX-elever besluttede vi os for også at have eleverne fra Det Almene Gymnasium (Virum Gymnasium) med i projektet gennem oprettelsen af en vidensø til dem i forbindelse med en opgave. Projektets antagelse På baggrund af ovenstående endte vi ud med følgende antagelser for projektet: Bibliotekets databaser lever en skjult tilværelse på hjemmesiden. Gymnasieeleverne kender og bruger ikke bibliotekets databaser 4. De udvalgte databaser kan hjælpe gymnasieeleverne i forhold til deres opgaveskrivning. 4 Denne viden har vi fra bibliotekarerne, der betjener gymnasieeleverne. 8

9 Bruger gymnasieeleverne bibliotekets udvalgte databaser, vil de klare sig bedre og få mere hjælp til deres opgaver. Hvis vi formidler vores databaser bedre til gymnasieeleverne, hjælper det dem i deres opgaver. Gymnasieeleverne har svært ved at konkretisere og indsnævre emnet i forhold til, hvad de skal skrive om i opgaverne, derfor vil databaserne være en hjælp for dem 5. Problemformulering Antagelserne mundede ud i følgende problemformulering: Hvordan kan Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne formidle og udbrede kendskabet til udvalgte databaser til gymnasieelever, så de i første omgang opdager de muligheder, som databaserne tilbyder dem og videre frem styrker deres kompetencer og muligheder for at hente information og viden til løsning af deres opgaveskrivning med hjælp fra databasernes muligheder? I læringsrummet Projektet befinder sig i læringsrummet i 4-rums modellen. Meget groft skitseret har læringsrummet til opgave at formidle bibliotekets grundtanke om læring. Som der står rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet:: I dette rum kan børn, unge og voksne opdage og udforske verden og dermed styrke deres kompetencer og muligheder gennem fri og uhindret adgang til information og viden.. I forhold til projektet betød det, at vi skulle få synliggjort og udbredt kendskabet til udvalgte databaser i forhold til gymnasieeleverne, som på længere sigt kan være med til (i forhold til ovenstående) at styrke deres kompetencer og muligheder for at hente information og viden (til deres opgaver) Et nøgleord for læringsrummet er at opdage i projektet ville vi gerne have gymnasieeleverne til at opdage de muligheder og tilbud, som databaserne kan tilbyde dem. Et andet nøgleord for læringsrummet er enpowerment, der drejer sig om udviklingen af stærke og selvstændige medborgerne der selv kan løse hverdagens problemer 6 I vores tilfælde kan 5 Denne viden har vi fra bibliotekarerne, der betjener gymnasieeleverne. 6 Hentet fra rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet 9

10 det måske oversættes til: at gymnasieeleverne kan løse deres opgaver med hjælp fra vores databasers muligheder for dem. Indsatsområder Der blev iværksat flere indsatsområder indenfor projektet: Oprettelse af projektgruppe. Interview med gymnasielærere fra HTX på DTU og Virum Gymnasium i forhold til at indhente viden omkring elevernes opgaver og brug af databaser. Kursus for HTX-elever. Fokusgruppe interview med elever fra HTX i forhold til effektmåling af kurset. Oprettelse af vidensø til elever fra Virum Gymnasium. Fokusgruppe interview med elever fra Virum Gymnasium i forhold til effektmåling af vidensøen. Inddragelse af bibliotekarer i forhold til ovenstående indsatsområder. De to største indsatsområder i projektet har været kurset for HTX-eleverne samt vidensøen til Virum Gymnasium. Kursus for HTX-elever Den 5.december 2012 afholdt Stadsbiblioteket som nævnt for første gang et betalt kursus for en 1.g HTX klasse fra DTU. Kurset bestod af generel information omkring biblioteket så som registrering som låner osv. samt fokus på udvalgte databaser, der var udvalgt i samarbejdet med klassens lærer. Der blev således gennemgået følgende databaser: Bibliotek.dk Science in Context Faktalink.dk Efter gennemgangen blev eleverne introduceret for en quiz, hvor de fik 40 minutter til at finde forskellige svar på spørgsmål i relation til de udvalgte databaser. Kurset blev afsluttet med en evaluering af forløbet med eleverne. Vidensø til 1.g klasse fra Virum Gymnasium I samarbejde med gymnasielærer Jette Krarup fra Virum Gymnasium blev der oprettet en vidensø for hendes 1.g klasse i forbindelse med en danskopgave. Opgaven gik ud på at skrive om en roman. Et af kravene var, at der skulle indgå sekundær litteratur. Eleverne blev således introduceret for følgende databaser i den forbindelse: 10

11 Forfatterweb.dk Bibliotek.dk Litteratursiden.dk Vidensøen gik ud på, at der blev tilrettelagt et specielt forløb for eleverne. På fem udvalgte dage og tidspunkter havde de mulighed for at komme på biblioteket og få speciel hjælp til deres opgave. Der var således reserveret computere til eleverne, ligesom der var opstillet borde og stole, hvor de kunne sidde og arbejde på opgaven. Bibliotekarerne, der havde vagter på de udvalgte dage og tidspunkter, var på forhånd informeret om forløbet og opgaven og kunne derfor målrette deres service til gymnasieeleverne. Projektets organisatoriske opbygning Projektet Fra model til effekt har haft som krav, at der har skullet være deltagelse fra såvel ledelse som medarbejdere i projektperioden. Der blev således oprettet en projektgruppe bestående af: Pernille Falbe-Hansen (Udviklingschef) Line Barklund (Kultur- og informationsmedarbejder) Thomas Horup (Bibliotekar) Anne Gotlieb (Bibliotekar) Projektgruppens roller Alle projektgruppens medlemmer har deltaget på lige fod, men har haft forskellige roller i projektet. Line Barklund har fungeret som projektleder og har stået for kontakten til gymnasierne og for de kvalitative interview med lærerne. Pernille Falbe-Hansen har siddet som ledelsens repræsentant og har løbende orienteret ledelsens om projektets udvikling. Thomas Horup har i samarbejde med Line Barklund stået for de kvalitative interviews med eleverne. Anne Gotlieb har bidraget med sine kompetencer omkring databaserne og, i samarbejde med Thomas Horup, inddragelse af bibliotekarerne i projektet. Line Barklund har deltaget i samtlige otte fællesmøder med de andre deltagere i Fra model til effekt projektet, mens Pernille Falbe-Hansen og Thomas Horup har deltaget på skift. Der er blevet afholdt fire fællesmøder i projektgruppen, hvor bl.a. problemstillinger, indsatser og projektets udvikling er blevet diskuteret, og beslutninger er blevet taget. Derudover er der blevet afholdt flere forskellige møder undervejs mellem Line Barklund og andre af projektgruppens medlemmer i forhold til udførelsen af de forskellige indsatser i projektet. 11

12 Det metodiske grundlag Som det tidligere er nævnt, er der til hver kursusgang blevet bygget på i forhold til teori. Her følger en kort introduktion til de forskellige teorier samt vores brug af dem. Kort om programteori Som noget af det første blev vi præsenteret for programteori. Der har til formål at tænke effekten af et projekt eller indsatsområde ind helt fra starten. Således at der målrettet bliver arbejdet hen i mod den ønskede effekt. For at kunne opstille en programteori er det en forudsætning, at man har en klar og konkret projektidé og et hertil hørende formål. Har man ikke det, er der en overhængende risiko for, at indsatsen bliver ufokuseret og resultaterne ligeså. Samtidig betyder det, at det bliver umuligt at opstille en logisk kausalkæde i sin programteori, hvilket igen vil betyde, at det bliver umuligt at dokumentere sandsynlige effekter af indsatsen 7. Programteorien i projektet har bestået af: Aktiviteter/indsatser Trin på vejen Umiddelbare resultater Endelige resultater Efterhånden som projektet er skredet frem har programteorien ændret sig i takt med projektets udvikling og er på mange måder endt et andet sted end først antaget. Metoden er nemlig ikke statisk men dynamisk i forhold til et projekts udvikling. Den første og sidste programteori er vedlagt som bilag og viser udviklingen i projektet fra start til slut. Kort om narrativ dokumentation I projektperioden er der til mange af kursusgangene blevet arbejdet meget med narrativ dokumentation inden for områderne narrativ metode og erkendelsesform, narrativ organisationsudvikling samt narrativ kommunikation og formidling. Vi vil ikke her gå i dybden med de forskellige områder men kort beskrive, hvad narrativ dokumentation går ud på. 7 Beskrivelsen af programteorien er hentet fra kursusgang den 2.nov

13 Narrativ praksis har fokus på fortællingen, og hvordan man bruger den personlige fortælling som dokumentation. Tit har dokumentation fokus på tal, statistikker og faktaprægede oplysninger. I narrativ dokumentation fungerer den personlig fortælling som dokumentationen. Når man taler med andre mennesker, sker der en forandring hos lytteren, idet man indgår i relationer. Den man taler med kommer tættere på en, og man kommer selv tættere på sig selv. De historier vi fortæller generelt sætter rammer for: Hvordan vi historiserer de næste begivenheder. Vores samspil med andre mennesker Vores idéer om, hvem vi er og hvad vi gerne vil 8. Narrativ dokumentation og Fra model til effekt Ser man på narrativ dokumentation i forhold til Fra model til effekt projektet kan man på et abstrakt plan sige, at de personlige fortællinger kan bruges som dokumentation i forhold til at opfylde formålene med projektet. De forskellige personlige (succes)historier rundt omkring på landets biblioteker kan bruges til at synliggøre effekten af de mange forskellige biblioteksaktiviteter og deres bidrag til borgerne og velfærdssamfundet. Gennem fortællinger kan biblioteket fortælle borgere, samarbejdspartnere, forvaltning og politikere om det ny bibliotek og dets bidrag til velfærdssamfundet. Fordi det sker gennem fortællinger og ikke kun gennem tal på papir opstår der en relation, der gør, at man kommer i samspil med andre og derved tættere på hinanden. Bibliotekets idéer om, hvem vi er, og hvad vi gerne vil træder derved tydeligere igennem. Narrativ dokumentation og Back to base Undervejs i projektet er der kommet flere historier frem. Vi vil her fremhæve to, der har haft betydning for projekt. Inden for narrativ dokumentation kan man tale om tre dele af fortællingsarbejdet 9 : Spotte fortællingen Dokumentere fortællingen Analysere fortællingen 8 Fra oplæg af Dorte Nissen på kursusgang den 11.april Fra oplæg af Eva Pallesen på kursusgang den 11.april

14 Det har vi gjort med de to fortællinger. De er vedhæftet som bilag og sat ind i henholdsvis et fortælleskema, der dokumenterer historien og et opsamlingsskema, der analyserer fortællingen. Besøg hos HTX-eleverne historien Normalt har narrativ dokumentation fokus på succeshistorierne men narrativ dokumentation kan også omhandle negative historier, der kan have en positiv effekt, som tilfældet her. Vores besøg hos HTX-eleverne fik os til at sadle om i forhold til projektet og vores programteori, da vi kom tilbage til biblioteket og fortalte historien til projektgruppen og kollegaer. Hvor vores umiddelbare resultater i programteorien før gik på, at vi ville have eleverne til at bruge vores databaser gik de nu først og fremmest ud på at lære dem biblioteket at kende og give dem kendskab til, hvad vi kan tilbyde dem. Vidensøen på Stadsbiblioteket historien Historien om vidensøen er modsat HTX historien meget positiv. Den viser, at vi ved hjælp af en forholdsvis lille indsats har gjort et indtryk på eleverne. Det kan have betydning på flere forskellige planer. Vi har fået skabt nogle mere nære relationer til eleverne. De har mødt os ansigt til ansigt. Hvis de fortæller den gode historien videre, er den også med til at vise, hvem vi er som bibliotek, og hvad vi gerne vil i forhold til eleverne og deres opgaveskrivning. Over for kollegaer og ledelse er historien også med til at dokumentere, at der er brug for at gøre en indsats over for gymnasieeleverne, når en så lille indsats kan have så stor en effekt. Kvalitative interview Sammenstillet med de ovenstående teorier har vi gjort brug af kvalitative interview. I projektet er de dels brugt for at indsamle empirisk data i forhold til at opsamle og analysere viden. Projektet har kørt over en forholdsvis kort periode, det har derfor ikke været muligt for os at måle effekten af indsatserne på andre måder end gennem kvalitative fokusgruppe interview med eleverne. Der er foretaget i alt fire kvalitative interview 10 : Interview med lærer Kia Kristensen fra HTX på DTU 11. Interview med lærer Jette Krarup fra Virum Gymnasium 12. Fokusgruppeinterview med elever fra HTX 13. Fokusgruppeinterview med elever fra Virum Gymnasium Spørgeguides fra interviewene er vedlagt som bilag 11 Interview foretaget 21. jan Interview foretaget 18.dec Interview foretaget 31. jan Interview foretaget 22.maj

15 Resultaterne Vi vil her redegøre for de resultater, vi er kommet frem til gennem indsatsområderne. Der vil ikke være tale om en fyldestgørende redegørelse for alle resultater. Derimod har vi lagt vægten på de områder, der er relevante i forhold til idékataloget og den videre udvikling. Interview med gymnasielærere I interviewene med henholdsvis Jette Krarup og Kia Kristensen fik vi kendskab til, hvilke opgaver deres elever har i løbet af et år. Det kan give os et overblik i forhold til at forberede bibliotekarerne på, hvilke typer opgaver, de kan blive stillet over for på vagterne og hvornår. Kia om kurset I forhold til kurset for HTX-eleverne syntes Kia, at kurset havde været rigtig godt. Eleverne havde fået hands on i forhold til at arbejde med databaserne, fordi de selv skulle løse nogle opgaver. Det var også rigtig godt med konkurrenceelementet i form af quizzen, da det havde gjort eleverne meget engagerede. Hun roste også, at vægten havde ligget på de samfunds- og naturvidenskabelige databaser, da det er dem eleverne har mest brug for i forhold til undervisningen. Der var flere sammenfald i interviewene i forhold til, hvad begge lærere så som problemstillinger: Formaliseret samarbejde Der mangler et formaliseret samarbejde mellem gymnasierne og biblioteket. Begge lærere ønsker, at der er et bedre samarbejde i forhold til dels elevernes opgaver men også generelt og på et mere overordnet plan. At der kom en form for struktur, og vi blev bedre til at informere om, hvad vi kan tilbyde eleverne både til eleverne men også til lærerne og gerne i et formaliseret samarbejde. Eleverne kender os ikke Begge lærere kom med en rystende bekendtgørelse. Eleverne kender os generelt ikke. Flere ved ikke, hvor biblioteket fysisk ligger, og de ved ikke, hvad vi kan tilbyde dem. Vi er ikke inde i elevernes bevidsthed som en hjælp i forhold til deres uddannelse. 15

16 Lærerne kender os heller ikke På Virum Gymnasium er der sket en stor udskiftning i lærerstaben, og det fortsætter de kommende år. Problemet er, at mange af de nye lærere, ligesom eleverne, ikke kender biblioteket og ikke ved, hvad vi kan tilbyde eleverne, det gælder også for HTX-lærerne. Det er et stort problem, da lærerne så heller ikke kan formidle biblioteket videre til eleverne. Brug for informationssøgning og værktøjer Ifølge Kia går eleverne, i de tre år i gymnasiet, fra at være gymnasieelever til at blive studerende. Vi må gerne være med til at ruste eleverne til den opgave. Begge lærere giver udtryk for, at eleverne i den grad har brug for informationssøgning og værktøjer til dette. Mange elever henviser naturligt til f.eks. netdoktor.dk og wikipedia.dk. De har brug for at få kendskab og værktøjer til kvalitetstjekkede oplysninger, som de kan få f.eks. gennem vores databaser, hvor de også kan hente den nyeste viden inden for et givent felt. Pr og biblioteket Lærerne efterlyser, at biblioteket gør mere ud af PR i forhold til eleverne. Både i form af generel information om, hvad vi kan tilbyde men også mere konkret f.eks. i forhold til formidling af vores databaser. Samarbejde på andre områder Især Kia var meget interesseret i, at vi samarbejder på andre områder f.eks. nævnte hun Forskningens Døgn og forskellige konkurrencer, som eleverne deltager i, og hvor vi som bibliotek kan være en stor hjælp i forberedelserne. Undervejs i interviewene er begge lærere kommet med gode idéer og konkrete forslag i forhold til et fremtidigt samarbejde under de forskellige punkter. Disse er ikke nævnt her men er medtaget i idékataloget. Resultater fra kurset til HTX-eleverne Kurset med eleverne gik godt. Der var en god stemning, og eleverne var meget optaget og engagerede i forhold til quizzen. Til evalueringen i kurset gav de også selv udtryk for dette. Eleverne gav også forslag til ændringer, der kunne forberede kurset f.eks. i forhold til udformningen af spørgsmålene i quizzen men også generelt i forhold til indholdet. 16

17 Fokusgruppeinterviewet Til fokusgruppeinterviewet gav eleverne også udtryk for, at det havde været spændende med quizzen og konkurrenceelementet i det. Vinderen sad blandt fokusgruppeeleverne og var meget stolt over at have vundet konkurrencen. Som en sidebemærkning kunne han ikke huske, hvad han havde vundet, men det var konkurrenceelementet, og det at have været hurtigst, der talte. Databaserne I forhold til den efterfølgende brug af databaserne var resultatet noget nedslående. Ingen af de interviewede elever (eller deres klassekammerater ifølge dem) havde brugt databaserne. Som en af eleverne sagde: Hvorfor bruge tid på nogle svære baser, når man kan Google det hurtigere 15. Ifølge eleverne så skulle de tvinges til at bruge databaserne af lærerne i forbindelse med deres opgaver, før de ville gøre brug af dem. Gammeldags kommunikation Til kurset havde eleverne fået udelt en brochure med titlen Gode steder på nettet. Men eleverne kunne ikke huske den og mente også, at det var en lidt gammeldags måde at kommunikere på. Kommunikationen skulle ske direkte og gerne gennem f.eks. Facebook eller deres interne intranet. Så de fik det serveret. Kender os ikke For alle de interviewede elever var kurset også samtidigt det første besøg på Stadsbiblioteket. Det hænger måske også sammen med, at eleverne ikke bor i kommunen. Mange af dem kommer fra kommuner som F.eks.; Rødovre, Hvidovre, Glostrup og Albertslund. Eleverne kunne heller ikke rigtig se sig selv bruge Stadsbiblioteket som f.eks. studiested, da det ligger for langt væk i forhold til DTU. Men interviewet gav også indblik i, hvor lidt eleverne kender til biblioteket. Som en af eleverne sagde: Det er jo også sådan lidt besværligt, hvis man hver måned skal ned og genlåne sine bøger. 15 Udtagelse fra en elev til fokusgruppeinterviewet 31. jan

18 Citatet viser, at eleverne ikke en gang er bekendt med simple service som f.eks. fornyelser over nettet. Alle de interviewede elever gav også udtryk for, at de aldrig bruger biblioteket (generelt) heller ikke i privat sammenhæng. Interviewet med eleverne bekræftede i høj grad også lærernes udsagn om, at eleverne ikke kender til biblioteket, og det vi kan tilbyde dem. Resultater fra Vidensøen Forløbet med Vidensøen blev en succes. 21 ud af 24 elever troppede op for at få hjælp til deres danskopgave. Fordelingen over dagene var dog meget ujævnt fordelt. Den første dag kom der to elever. Den anden dag kom der ingen. Hvorefter de kom pø om pø for at troppe 14 elever op den sidste dag. Flere af eleverne blev også på biblioteket og arbejdede på deres opgave. I forbindelse med vidensøen blev der oprettet en logbog, hvor bibliotekarerne skrev ned, hvordan de havde hjulpet eleverne og hvilke databaser, de havde gennemgået med dem. I logbogen fremgår det også, at eleverne er på forskellige niveauer. Meget få var meget forberedte og havde selv søgt i nogle databaser på forhånd, mens størstedelen havde brug for hjælp til at finde en ønsket roman og sekundær litteratur i den forbindelse. Generelt var eleverne meget imødekommende og taknemmelige over den udvidede service til dem. F.eks. står der i logbogen den 15. maj: Hjalp en pige med sekundær litteratur om Kunsten at græde i kor. Fandt artikler via bibliotek.dk meget sød og meget taknemmelig for hjælpen 16. Fokusgruppeinterviewet I fokusgruppeinterviewet gav eleverne udtryk for, at de havde været meget glade for forløbet med vidensøen. De følte, at de havde fået kvalificeret hjælp til deres opgave, og det var fedt, at der var blevet afsat et forløb kun for dem. Som en af eleverne udtalte: Man følte sig jo sådan lidt VIP 17. Eleverne følte sig velkomne på biblioteket og følte, at der blev taget godt imod dem. Flere af dem nævnte også, at det var en positiv overraskelse, at der stod kaffe og te parat til dem. 16 Fra logbog 15.maj Udtalelse fra en elev til fokusgruppeinterviewet den 22.maj

19 Kender/kender ikke biblioteket I modsætning til HTX-eleverne kender flere af eleverne fra Virum Gymnasium til Lyngby- Taarbæk bibliotekerne. Det hænger måske også sammen med, at de alle bor i kommunen eller nabokommunerne. Flere af eleverne (især pigerne) bruger også deres lokalbibliotek i privat øjemed og enkelte i forbindelse med opgaver. Men det er langt fra tilfældet for alle eleverne. Som en af dem sagde: Jeg har så ikke rigtig været der, siden den der rundvisning i folkeskolen 18 Databaserne En håndsoprækning i klassen viste, at to elever kendte til databaserne før introduktionen til vidensøen. Men i modsætning til HTX-eleverne har flere af Virum eleverne gjort brug af databaserne i deres opgaver, og flere kunne også se sig selv bruge dem igen. F.eks. udtalte en elev: Det er jo ret fedt med det der forfatterweb, der står en masse, som jeg kunne bruge i min opgave. Den vil jeg helt sikkert tjekke ud næste gang, jeg skal skrive om en forfatter 19. Sammenstiller man de to indsatsområder for eleverne på henholdsvis DTU og Virum Gymnasium fremgår det tydeligt, at eleverne fra Virum Gymnasium har fået mere ud af forløbet med vidensøen, end eleverne fra HTX har med kurset. Virum-eleverne har også aktivt gjort brug af den viden, de har fået gennem oprettelsen af vidensøen i deres opgaver. Evaluering med bibliotekarerne I forbindelse med oprettelsen af vidensøen blev der efterfølgende afholdt et møde med bibliotekarerne med henblik på en evaluering af forløbet samt idéudvikling i forhold til idékataloget 20. Generelt var der stor tilfredshed med forløbet. Bibliotekarerne gav udtryk for, at det havde været rart at være forberedt i forhold til elevernes opgave. Det gav en ro og bl.a. mulighed for informationssøgning i baserne på forhånd og ikke mindst sparring med kollegaer. Holdningen var også, at det var godt med fokus på en speciel gruppe og muligheden for at drage erfaringer fra forløbet i forhold til udvikling på området. 18 Udtalelse fra en elev til fokusgruppeinterviewet den 22.maj Udtalelse fra en elev til fokusgruppeinterviewet den 22.maj Mødet fandt sted den 23.juni Udover de implicerede bibliotekarer fra vidensøen, deltog der også andre bibliotekarer i forhold til idéudviklingen. De fremkomne idéer på mødet er beskrevet i kapitlet Idékatalog. 19

20 Men der blev også givet udtryk for, at det kunne være problematisk med en særlig service over for så lille en målgruppe, da det ikke er noget, biblioteket vil være i stand til at opretholde. Der var bred enighed om, at tiltaget havde været vellykket for både bibliotekarerne og eleverne, som en af bibliotekarerne udtrykte: Det var rart at kunne yde start- og førstehjælp til eleverne Udtagelses fra en bibliotekar til evalueringsmøde den 23.juni. 20

21 Konklusion I starten af rapporten står der, at projektet Fra model til effekt i høj grad har været præget af learning by doing. Det er også tilfældet her. Som projektperioden er skredet frem, har vi draget flere og flere erfaringer og konklusioner og står i dag et andet sted, end da vi startede i september sidste år. Back to base Vi skal back to base (basic) og i første omgang lære gymnasieeleverne (og de nye lærere) hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde som bibliotek først herefter kommer formidlingen af databaserne og alle de andre services, vi kan tilbyde. Problemformulering skal derfor ikke hedde: Hvordan kan Lyngby-Taarbæk bibliotekerne formidle og udbrede kendskabet til udvalgte databaser til gymnasieelever.. Men derimod: Hvordan kan Lyngby-Taarbæk bibliotekerne formidle biblioteket og udbrede kendskabet til, hvad biblioteket står for og kan tilbyde gymnasieelever.. I begge indsatsområder har der været tale om 1.g elever, og det kan selvfølgelig have haft en betydning. De er meget unge og kommer lige fra folkeskolen og skal først til at lære, hvad det vil sige at gå på gymnasiet. Som det kom frem i interviewet med gymnasielærer Kia Kristensen, så skal eleverne gennem gymnasietiden udvikle sig fra at være elever til at blive studerende. Biblioteket skal være med til at ruste gymnasieeleverne til denne opgave ved at tage dem ind i læringsrummet og i første omgang få dem til at opdage, de muligheder og tilbud, som biblioteket har til dem. Så de kan styrke deres kompetencer og muligheder gennem fri og uhindret adgang til information og viden 22 Biblioteket skal lære gymnasieeleverne hvordan ved at give dem værktøjer til og læring i informationssøgning. For at det kan ske optimalt skal det gå gennem lærerne, og det kræver et formaliseret samarbejde. 22 Fra rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet 21

22 Formaliseret samarbejde Begge gymnasielærer gav uafhængigt af hinanden udtryk for, at de ønsker et mere formaliseret og struktureret samarbejde med biblioteket. I forhold til indsatsområdet omkring vidensøen er det et bevis på, at et formaliseret samarbejde virker. Eleverne kom, når vi kaldte, fordi de var informeret gennem læreren og kunne se en relevans. De kunne bruge biblioteket i forhold til deres specifikke opgave. Samtidig følte bibliotekarerne sig klædt på til opgaven. De var forberedt på forhånd og havde mulighed for at sparre med kollegaer og sætte sig ind i relevante søgninger. Det gav dem en ro og et overblik og en mulighed for at yde en mere målrettet service til gymnasieeleverne. Omvendt viser indsatsområdet omkring kurset til HTX-eleverne, at hvis eleverne ikke kan se en relevans og har mulighed for, i direkte forlængelse af et kursus, at bruge det lærte, så har det ingen effekt. For at et kursus skal blive vellykket, vil det derfor kræve et formaliseret samarbejde og planlægning mellem biblioteket og lærere. Der er ingen tvivl om, at et formaliseret samarbejde med gymnasierne vil kræve ekstra personaleressourcer. Men de vil også være nødvendige for at få udbredt kendskabet til biblioteket, og det vi kan tilbyde til gymnasieeleverne. PR og kommunikation De unge er i dag vant til at få direkte information serveret for dem. Det sker på mail, facebook, sms, twitter osv. Det er biblioteket nødt til at have med i overvejelserne i forhold til at udbrede kendskabet til biblioteket. Eleverne skal kunne se, at en given information er relevant for dem, og at de får den lige, når de har brug for den. Igen kræver det et formaliseret samarbejde med gymnasierne, så biblioteket er i stand til at informere om, hvad vi kan tilbyde i relation til en given opgave. Det er ikke længere nok at stikke eleverne en brochure. Biblioteket skal ud over rampen og få kontakt til eleverne, der hvor de er. Den gode fortælling Man kan vælge at se på projektet som en narrativ fortælling. Vi startede med at ville formidle vores databaser til gymnasieeleverne. Det lykkedes på sin vis og gav også samtidigt en masse erfaringer og brugbar viden i forhold til, hvordan vi griber den fremtidige opgave an med at formidle biblioteket til gymnasieeleverne. Arbejdet er først lige begyndt Selvom projektet afsluttes med denne rapport, kan man sige, at arbejdet først lige er begyndt. For det er nu, at arbejdshandskerne for alvor skal tages på. I vores programteori under endelige resultater står der bl.a.: 22

23 Gymnasieeleverne bliver bevidste omkring, hvad biblioteket står for og kan tilbyde dem.. 23 Det er klart, at det vil være en langstrakt proces at nå dertil. Vi kan ikke bare lukke biblioteket ned og kun satse på gymnasieeleverne, indtil det endelige resultat er opnået. Vi er derfor nødt at udvælge nogle indsatsområder, der skal arbejdes på for at nå tættere hen imod det ønskede resultat. Gennem projektperioden er der kommet mange gode idéer og forslag til, hvordan det kan gøres. De er alle samlet i det efterfølgende idékatalog. 23 Citat hentet fra programteori, der vedlagt som bilag. 23

24 Idékatalog 24

25 Idékatalog Gennem projektperioden med Back to base er der kommet mange gode forslag og idéer frem i forhold til, hvordan biblioteket kan udvikle samarbejdet med gymnasierne. Forslagene og idéerne er kommet frem i projektgruppen, interviewene med lærerne og eleverne, evalueringsmødet med bibliotekarerne men også generelt blandt medarbejderne undervejs. Vi har samlet alt materialet her i et idékatalog 24. Meningen er, at idékataloget skal bruges til hente brugbar viden i forhold til kommende indsatsområder over for gymnasieeleverne så vi kan formidle biblioteket og udbrede kendskabet til, hvad biblioteket står for og kan tilbyde gymnasieelever 25. Idékataloget er opdelt i seks kategorier, hvor der under hvert punkt er forslag og idéer, store som små, i forhold til kategorien. Det skal nævnes, at der i idékataloget ikke er taget hensyn til økonomi og ressourcer. Det er et idékatalog, hvorfra der kan hentes forslag og idéer afhængigt af, hvad der er muligt at gennemføre. Formaliseret samarbejde For at leve op til den endelige målsætning kræver det først og fremmest et formaliseret og struktureret samarbejde mellem biblioteket gymnasierne og lærerne. Bibliotekarer ud på gymnasierne Der har tidligere været ansat en bibliotekar i 18,5 timer på Virum Gymnasium. Det ville være et ønskescenarie hvis dette samarbejde kunne genetableres, udvikles og udvides. Måske ikke på alle gymnasier, men der hvor det ville være mest relevant. Eksempelvis starter der et helt nyt gymnasium op i Lyngby efter sommerferien i På den måde ville gymnasieeleverne kunne få hjælp her og nu, hvor de er og i relation til deres opgaver og på den måde blive bekendt med biblioteket. Kontaktbibliotekar(er) til gymnasierne Der bliver afsat ressourcer til, at en eller gerne flere bibliotekarer står for kontakten og samarbejdet til gymnasierne. Således at de f.eks. kan indhente informationer i forhold til, hvilke 24 Idékataloget bliver også udgivet i en anden version, hvor hele projektet, resultaterne og konklusionen er medtaget i en meget forkortet version, som er nem hurtig at danne sig et overblik over i en travl hverdag. 25 Den nye problemformulering i konklusionen. 25

26 opgaver eleverne har og hvornår. Det giver bibliotekarerne overblik, ro og mulighed for at forberede sig, og det giver også mulighed for at forberede vagtplaner osv. i forhold til spidsbelastningsperioder. Men samarbejdet skal også dække andre områder end kun opgaver. Således at der kan etableres samarbejde i forhold til eksempelvis projekter mellem gymnasierne og biblioteket, og så biblioteket hele tiden har en finger på pulsen med, hvad der foregår på de forskellige gymnasier og omvendt. På den måde kan biblioteket byde ind og være med og på i forhold til gymnasieeleverne. Oprettelse af årshjul Der oprettes et årshjul i forhold til gymnasieelevernes opgaver. Således at der på forhånd kan dannes et overblik over opgaverne og deres omfang og ikke mindst, hvornår på året de er. Det giver mulighed for forberedelse til bibliotekarerne, tilrettelæggelse af spidsbelastningsperioder samt planlægning af mindre indsatsområder som f.eks. relevante bogudstillinger osv. Ydermere giver det en mere målrettet service til gymnasieeleverne i forhold til deres opgaver. Årshjulet kan også udvides til at omfatte, hvad der ellers sker på gymnasierne i forhold til projektet osv., så biblioteket har mulighed for at byde ind og deltage med relevante indsatsområder. Ud på skolerne til eleverne For at udbrede kendskabet til biblioteket tager biblioteket ud på gymnasierne til f.eks. morgensamlinger og lignende og fortæller eleverne om, hvad vi står for, og hvad vi kan tilbyde dem. Fordelen ved dette er, at vi kommer til dem og har mulighed for at informere flere elever på én gang. Kurser og informationsmøder til eleverne Eleverne inviteres ned på biblioteket til et obligatorisk informationsmøde, hvor de lærer biblioteket at kende og bliver informeret om, det vi kan tilbyde dem. I stil med biblioteksquizzen for 8. klasser men på gymnasieniveau og gerne for 1.g erne, så de bliver bekendt med biblioteket fra starten af deres uddannelse. En anden version er at oprette kurser, der er specielt tilrettelagt i forhold til specifikke opgaver. Her skal tages stilling til, om disser kurser skal være gratis, eller om der skal tages betaling som i tilfældet med HTX-klassen fra DTU eller en kombination afhængig af indholdet. 26

27 Ud på skolerne til lærerne Som det er fremgået af interviewene med lærerne, er det ikke kun eleverne men også de yngre lærere, der mangler kendskab til biblioteket. Derfor er det også vigtigt at nå ud til dem, da de i høj grad direkte kan formidle biblioteket videre til eleverne. Derfor skal biblioteket også nå ud til dem f.eks. ved at deltage på et lærermøde for alle lærere, hvor vi kan informere om biblioteket, og det vi kan tilbyde eleverne (og lærerne) Informationsmøder til lærerne En anden version er at tage kontakt til de enkelte faglærere og enten inviterer dem til et informationsmøde på biblioteket, så de også fysisk bliver bekendt med biblioteket eller komme ud til et møde hos dem på de forskellige gymnasier. Ved at henvende sig til faglærerne kan informationerne omkring, hvad vi kan tilbyde også blive mere specifikke og målrettet i forhold til deres fag. Afsøg området Flere af landets biblioteker har allerede et mere formaliseret og struktureret samarbejde med gymnasierne. Det vil derfor være en god idé at tage kontakt til dem og afsøge området i forhold til gode og mindre gode erfaringer - som videndeling, vi kan drage nytte af i forhold til etableringen af samarbejde med gymnasierne. Afsluttende bemærkninger Fælles for alle forslagene og idéerne er, at de kræver, at der oprettes et formaliseret og struktureret samarbejde mellem biblioteket, gymnasierne og lærerne. I første omgang med gymnasierne, så samarbejdet kan etableres på ledelsesniveau og ikke kun med få og engagerede lærere men med hele lærerstaben eller kontaktpersoner, der repræsenterer HELE lærerstaben. PR og kommunikation Det er ikke nok kun at formidle biblioteket gennem informationsmøder, kurser osv. som nævnt ovenfor. Hvis eleverne skal opnå et kendskab til biblioteket, og det vi kan tilbyde dem, må vi også benytte andre kanaler og platforme. 27

28 Der hvor eleverne er Det er ikke længere nok at stikke eleverne en brochure. Biblioteket skal ud over rampen og få kontakt til eleverne, der hvor de er. De unge er i dag vant til at få direkte information serveret for dem. Det sker på mail, facebook, sms, twitter osv. Det er biblioteket nødt til at have med i overvejelserne i forhold til at udbrede kendskabet til biblioteket. Som tidligere nævnt skal eleverne kunne se, at en given information er relevant for dem, og at de får den lige, når de har brug for den. Intranet: Både Virum Gymnasium og HTX på DTU har intranet til deres elever. Herigennem modtager de ALT information fra gymnasiet både generel information men også i forhold til lektier til de enkelte klasser osv. Det er vigtigt, at biblioteket henvender sig her til eleverne (det er muligt) og kommer med direkte informationer f.eks. i forhold til relevante opgaver. Eleverne har rullende skemaer og også her, at det muligt elektronisk at skrive i disse skemaer i forhold til relevante informationer. Infoskærme: Rundt omkring på Virum Gymnasium hænger der forskellige infoskærme, der giver eleverne generelle informationer. Her ville det være oplagt også at gøre generel reklame for biblioteket, og det vi kan tilbyde eleverne. Facebook. Eleverne på både Virum Gymnasium og HTX på DTU var forundret over, at biblioteket ikke havde en facebookgruppe for gymnasieelever, hvor vi løbende kunne lægge relevante informationer ud og gøre opmærksom på os selv. På den måde ville de blive meget mere opmærksomme på os, fordi informationen kommer der, hvor de er. Undervejs er der også blevet efterlyst, hvorfor hjemmesiden ikke har et direkte site kun til gymnasieeleverne, hvor de kan få direkte informationer i forhold til f.eks. opgaveskrivning, databaser osv. I forbindelse med udviklingen af en ny udgave af lyngbybib.dk er der taget højde for dette. Men det ville det være en god idé at tage eleverne med på råd i forhold til at afprøve sitet således, at vi er sikre på, at eleverne vil føle, at det relevant og brugbart i forhold til dem. Ligesom det vil være vigtigt at gøre opmærksom på sitet gennem andre kanaler, så eleverne bliver bevidste om det. I det fysiske rum: Når gymnasieeleverne er på biblioteket er det også vigtigt, at der også der er PR for, hvad vi kan tilbyde dem f.eks. på plakater og infoskærme, således at vi også henvender os til dem i det fysiske rum - og igen når det er relevant f.eks. i forbindelse med større opgaver. Det kan også ske ude på gymnasierne i deres fysiske rum. PR for databaserne: Hele udgangspunktet for projektet var at formidle databaserne. Det vil vi fortsat gerne. En måde at gøre dette på er dels ved ekspeditionerne at gøre opmærksom på relevante databaser mundtlig men også at give eleverne et visitkort. På Randers Bibliotek har de haft stor succes med at uddele små visitkort, hvor der kortfattet er beskrevet 1-2 baser i stedet for en pjece med mange flere databaser, der måske ikke alle vil være relevante for den enkelte. Der 28

29 er så flere forskellige visitkort med forskellige databaser. Idéen kunne evt. udvides til, at eleverne ved en ekspedition fik tilsend enkelte relevante databaser f.eks. pr. sms. Lad eleverne udforme PR: Gennemsnitsalderen på biblioteket er på den forkerte side af 40 år. Derfor ville det være en god idé at udvikle PR-materiale samt idéer i samarbejde med eleverne. På HTX på DTU har de en speciel innovationsklasse, der arbejder meget med PR og kommunikation. Så det vil være oplagt at tage kontakt til dem i forhold til et samarbejde omkring udformningen af PR. Hæv din karakter med biblioteket : Der er allerede kommet forslag om, hvad et PR-slogan for biblioteket evt. kunne være nemlig: Hæv din karakter med biblioteket Det er med til at signalere, at biblioteket kan være med til at forbedre en opgave og måske bringe den op på et højere niveau og dermed en højere karakter. Afsluttende bemærkninger Det er vigtigt, at der bliver tænkt PR ind i forhold til formidlingen af biblioteket til gymnasieeleverne og at der bliver tænkt ud af boksen i forhold til udformningen af PRmateriale. Lige som det er vigtigt, at biblioteket prioriterer i forhold til de digitale medier, da det er her, at vi især vil have mulighed for at nå eleverne. Biblioteket som studiested Fra alle sider efterlyses der studiesteder på Stadsbiblioteket, hvor eleverne har mulighed for at sidde og studere og skrive opgaver både alene og i grupper. Plads er en fysisk mangelvare på Stadsbiblioteket. Men det er vigtigt, at der tænkes alternativt og anderledes i forhold til, hvor der evt. kan placeres studiesteder. Som en start kunne de oprettes midlertidigt i forbindelse med større opgaver. Vidensøer og studiezoner I løbet af året ligger der nogle enkelte større opgaver som f.eks. AT-opgaven i januar for 3.g erne. I den forbindelse kunne der midlertidigt oprettes en vidensø/studiezone i stil med den, der blev oprettet til Virum Gymnasiums elever i projektet. Her ville eleverne have mulighed for at sidde alene eller i grupper ved dertil opstillede borde og reserverede computere med mulighed for hjælp inden for rækkevidde i form af bibliotekarerne. Afsluttende bemærkninger Det er vigtigt, at eleverne også lærer det fysiske bibliotek at kende, da det er her, at de kommer i direkte kontakt med biblioteket og med den hjælp, vi kan tilbyde. De skal kunne se relevansen i, 29

30 at de kommer på biblioteket i forbindelse med deres opgaver at der er plads til dem, og at de er velkomne og har hjælpen lige inden for rækkevidde i form af bibliotekarerne og alle bibliotekets tilbud. Det er også med til at brande biblioteket over for eleverne. V.I.P. Klub Vi har en biblioteksklub, hvor alle gratis har mulighed for at melde sig ind. Hver måned får medlemmerne tilsendt en nyhedsmail med arrangementerne den pågældende måned. Ligesom de opnår rabatter i Stadscaféen, til arrangementerne samt til samarbejdspartnere i Lyngby som f.eks. boghandlen Arnold Busck. Der kunne oprettes en lignende klub for gymnasieelever/studerende med tilsvarende tilbud skræddersyet til dem. Det ville også give mulighed for at brande biblioteket og de tilbud, vi har til dem og derved få dem til at opnå et større kendskab til os. Arrangementer Det er gang på gang gennem rapporten blevet nævn, at eleverne skal få kendskab til biblioteket. Derfor må de også gerne få kendskab til, hvad vi kan tilbyde udover det studierelaterede f.eks. gennem arrangementer. På Københavns Biblioteker har de haft stor succes med at afholde workshops til unge med eksamensskræk, hvor en professionel coach har vejledt eleverne i at gå til eksamen. Selvom eksemplet er studierelateret er det et bevis på et arrangement, der er henvendt direkte til en specifik gruppe unge med stor succes. Der må gerne tænkes i sådanne baner, Men det kræver, at der udformes nogle arrangementer, der er henvendt til de unge og måske endda også udarbejdet i samarbejde med de unge. Små tiltag med stor effekt Til fokusgruppeinterviewene med gymnasieeleverne fremhævede de, hvor fantastisk det var, at de havde fået V.I.P.-behandling. Det at vi havde stillet kaffe og te frem til dem havde en stor virkning. De følte sig velkomne og følte, at der var tænkt på dem. En af eleverne foreslog (i fuld alvor), at vi ind i mellem skrev ud til dem på deres intranet, at der var gratis kage på biblioteket efter skole. Det ville helt sikkert få mange til at lægge vejen forbi. Så man kunne gå derned og hygge sig med klassekammeraterne og måske tage en relevant bog med i farten. Det kan godt være, at man kan trække på smilebåndet over bemærkningen. Men lige som med kaffe og te episoden er den med til at vise, at et meget lille tiltag kan have en stor effekt på eleverne. 30

31 De studerende og elever som bruger biblioteket glemmer ofte deres opladere til deres computer hjemme. Det vil derfor være en god idé, at biblioteket har forskellige opladere liggende, som kan lånes ud. Igen et lille og enkelt tiltag, som kan have en stor effekt. Allersidste afsluttende bemærkninger Projektet Back to base er et bevis på, at der i høj grad er et behov for at gøre en indsats over for gymnasieeleverne. Det skal ikke forstå således, at der på nuværende tidspunkt ikke bliver gjort noget for dem. Bibliotekarerne yder allerede en professionel betjening af eleverne. Nogle af de resultater, der er fremkommet i projektperioden er også velkendte. Men projektet har i høj grad fået dem frem sort på hvidt. Sammenstillet med de nye resultater, der er fremkommet er projektet, som skrevet, et bevis på, at der er behov for at gøre en ekstra indsats overfor gymnasieeleverne. Idékataloget kan i den forbindelse fungerer som en vejviser for, hvilke tiltag der nemt kan sættes i værk her og nu men også på den lange bane i forhold til at planlægge mere strategisk og langsigtet i forhold til kommende indsatsområder. Projektet har også givet en masse uventede resultater gennem interviewene med henholdsvis lærerne og eleverne. Det vil derfor være en god idé at inddrage begge parter undervejs ikke kun i forhold til et overordnet samarbejde men også i forhold til de udvalgte indsatsområder områder undervejs. Således at vi hele tiden er på rette spor og opmærksomme i forhold til eventuelle drejninger i forbindelse med fremtidige indsatsområder. 31