Strategi for forskning, udvikling og demonstration på energiområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for forskning, udvikling og demonstration på energiområdet"

Transkript

1 Strategi for forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU) April 2006

2 Medlemmer af det Rådgivende Energiforsknings Udvalg (REFU) Navn Direktør, civ.ing. Ulla Röttger, Sekretariatschef Peder Andersen, Civ.ing. Søren Dyck-Madsen, Adm. direktør Jørgen Kjems, Udviklingschef Henrik Kjærgaard, Senior Principal Scientist Lene Lange, Planlægningschef Helge Ørsted Pedersen Udviklingschef Jørgen Stannow Kundechef Sonny Sørensen, Branchedirektør, ph.d. Tom Togsverd, Direktør Mette Wier, Firma I/S Amagerforbrænding Det Økonomiske Råds Sekretariat Det Økologiske Råd Forskningscenter Risø NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Novozymes A/S (tidligere Elkraft System) (tidligere Danfoss A/S) Energi Horsens ITEK, Dansk Industri Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) Sekretariatsbetjening Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk ISBN www

3 Forord Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU) præsenterer hermed et bud på en strategi for den samlede forsknings-, udviklings- og demonstrationsindsats på energiområdet. Hovedbudskabet i strategien er for det første, at indsatsen for demonstration af teknologier, energisystemer og -koncepter målrettes og opprioriteres. For det andet satses der på forskningsudbud rettet mod konsortier af virksomheder og forskningsinstitutioner og på større projekter med medfinansiering og relativt brede rammer for indholdet. For det tredje fokuseres der i højere grad på vækst og erhvervspotentialer. Strategien opstiller generelle kriterier for en prioritering på tværs af forskellige teknologiområder og udvælger således ikke på forhånd hvilke teknologier, der særligt skal satses på. Prioritering af projekter inden for samme teknologiområde bør ske på grundlag af de delstrategier, som allerede er udarbejdet i fællesskab af Energistyrelsen, Energinet.dk, Dansk Energi-Net og andre relevante aktører på de respektive områder, og som kan findes på blandt andet Energistyrelsens hjemmeside. REFU kan fuldt ud tilslutte sig Globaliseringsrådets synspunkt om, at der skal afsættes flere midler til strategisk forskning, og at grundlaget for at prioritere midlerne skal forbedres løbende gennem kortlægning af forskningsbehovene. Udvalget er også helt enig i, at sådanne midler skal målrettes strategisk forskning inden for områder, som kan være drivkraft i den fortsatte velstandsudvikling eller løse væsentlige samfundsproblemer. Efter udvalgets opfattelse er energi et område med så stor betydning for andre sektorers og samfundets muligheder for udvikling, at det har karakter af tværgående rammevilkår, og hermed spiller en helt afgørende rolle for væksten og erhvervsudviklingen. REFU er opmærksom på, at strategiens anbefalinger af en opprioritering af demonstration kan være vanskelig at gennemføre med eksisterende midler. Det må derfor generelt sikres, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for fortsat at sikre den nødvendige forsknings- og udviklingsindsats på energiområdet, herunder samfundsvidenskabelig forskning. Strategien er udarbejdet inden for rammerne af REFUs kommissorium, som blandt andet siger, at REFU rådgiver Energistyrelsen om udformning af strategier, rammer og prioriteringer vedrørende energiforskning, teknologisk udvikling og demonstration, samt at REFU med udgangspunkt i relevansvurderinger udarbejder generelle anbefalinger vedrørende anvendelsen af offentlige midler til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Udvalget håber, at strategien vil være et nyttigt redskab ved den fremtidige forvaltning af de strategiske tilskudsordninger på energiområdet. Ulla Röttger Formand 30. marts

4 INDHOLD Forord... 2 Strategi for forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Introduktion Udfordringer og vilkår for FUD på energiområdet Tre udfordringer Nye vilkår for FUD Overordnede mål og rammer for FUD på energiområdet Strategiske mål og indsatser for den offentlige FUD på energiområdet Samspillet med de øvrige dele af udviklingskæden Bilag A. Aktivitetsområder og virkemidler i udviklingskæden for energiteknologier Bilag B. Midler til innovation i Videnskabsministeriet Bilag C. Feed-back mekanismer i F&U programmer

5 Strategi for forskning, udvikling og demonstration på energiområdet 0. Introduktion 0.1 Indledning Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU) rådgiver Energistyrelsen om strategier, rammer og prioriteringer vedrørende energiforskning, teknologisk udvikling og demonstration. Som led heri har REFU vedtaget denne strategi for forskning, udvikling og demonstration (FUD) på energiområdet. Den stigende globale efterspørgsel efter energi skaber et enormt erhvervsmæssigt potentiale for nye energiteknologier. Samtidig er sektoren kendetegnet ved at være meget investeringstung. Det Internationale Energi Agentur (IEA) vurderer, at det i perioden frem mod 2030 på globalt plan vil være nødvendigt at foretage investeringer i energisektoren på milliarder USD, svarende til næsten milliarder kr. årligt. Et resultat af mange års aktiv energipolitik og udviklingsarbejde er, at der i dag er væsentlige danske styrkepositioner og kompetencer på energiområdet. Energisektoren yder således et væsentligt bidrag til Danmarks økonomiske vækst og beskæftigelse. Eksporten af dansk energiteknologi målt i løbende priser har udviklet sig fra ca. 17 mia. kr. i 1996 til godt 32 mia. kr. i Hertil kommer den omfattende eksport af olie og gas. De stadig mere anstrengte energimarkeder og behovet for at reducere miljø- og klimabelastningen fremmer især en efterspørgsel efter øget effektivitet i udnyttelsen af energiressourcerne og omstilling til vedvarende energi. Danmark har styrkepositioner inden for vedvarende energi og erfaring i indpasning heraf i eksisterende energisystemer, vi har styrkepositioner inden for effektiv og ren kraftværksteknologi, og vi har styrkepositioner med hensyn til effektiv og fleksibel anvendelse af energi og energibesparelser. 0.2 Sammenfatning De danske styrkepositioner skal udnyttes og videreudvikles, hvis ikke vi skal overhales af den internationale udvikling. Strategiens formål er at opnå maksimal effekt af FUD-indsatsen i forhold hertil. Strategien tager afsæt i de politiske aftaler 1 om energipolitikken samt i Energistrategi Strategien omfatter derfor også ønskerne om en større og mere målrettet indsats inden for området demonstration. 1 Bl.a. aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats, de tre aftaler af 29. marts 2004 om udviklingen af den danske energisektor, herunder specielt aftale om vindenergi og decentral kraftvarme m.v. samt aftale af 9. maj 2003 om udviklingen af det danske energimarked og en styrkelse af udviklingen af nye energiteknologier 2 Energistrategi 2025, Perspektiver frem mod 2025 og Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur. Transport- og Energiministeriet, juni Energistrategi 2025 var ved færdiggørelsen af denne FUD strategi under politisk forhandling. 4

6 Strategien skal samtidig ses i lyset af, at der i de senere år er blevet flere aktører 3, som yder offentlig medfinansiering til FUD på energiområdet. I strategien beskrives den overordnede ramme, og der angives fokuserede kriterier for prioritering, der kan guide alle aktører og ordninger. De forskellige elementer i strategien skal ses som en helhed, der samlet støtter op om både de overordnede energipolitiske udfordringer og de erhvervsmæssige styrkepositioner. Tre elementer i strategien skal særligt fremhæves. For det første, at indsatsen for demonstration af færdigudviklede teknologier og energikoncepter målrettes og opprioriteres. For det andet, at der satses på forskningsudbud rettet mod konsortier af virksomheder og forskningsinstitutioner og på større projekter med medfinansiering og relativt brede rammer for indholdet. For det tredje, at der i højere grad fokuseres på vækst og erhvervspotentialer. Disse elementer er centrale for at udnytte det potentiale for udvikling og vækst, der ligger i danske styrkepositioner. De indebærer samtidig større satsninger, og det er derfor væsentligt, at der gives øgede muligheder for at anvende disse instrumenter. Det afgørende samspil med den markedsmæssige kapital kan kun etableres, såfremt den offentlige satsning på forskning, udvikling og demonstration er tilstrækkeligt overbevisende. Desuden udgør den offentligt støttede FUD kun en del af den teknologiske udviklingskæde fra idé til faktura. Der er således også væsentlige bidrag fra privat finansieret FUD og fra innovationsaktiviteter, der ikke er baseret på F&U, f. eks. produktudvikling og brugerdrevet innovation. Satsningen på FUD kan imidlertid ikke gøre det alene. Det er også afgørende, at andre virkemidler (f.eks. afgifter) og rammebetingelser understøtter den ønskede udvikling og dermed trækker i samme retning, så det langsigtede perspektiv fastholdes og bidrager til, at det bliver attraktivt for investorer at gå ind i udviklingen allerede på et tidligt tidspunkt. 1. Udfordringer og vilkår for FUD på energiområdet 1.1 Tre udfordringer FUD-strategiens afsæt er de tre udfordringer for energipolitikken, der er beskrevet i Energistrategi 2025: 1. Forsyningssikkerhed 2. Globale klimaforandringer 3. Vækst og erhvervsudvikling Disse tre udfordringer er særdeles relevante. I det følgende fremhæves nogle elementer, som RE- FU har set som vigtige i forbindelse med strategiens udarbejdelse. 3 Der henvises til bilag B 5

7 Forsyningssikkerhed. Verdens stærkt stigende energiforbrug medfører et stigende pres på de fossile ressourcer, og stadig større dele af såvel olie- som gasforsyningen vil fremover komme fra politisk ustabile regioner. Dansk økonomi skal i fremtiden fastholde en høj grad af robusthed over for høje og ustabile energipriser, bl.a. under hensyntagen til, at vi på lidt længere sigt vil blive nettoimportør af både olie og gas. Forsyningssikkerhed handler også om energisystemernes funktion. Ønsket om indpasning af en større andel VE skal realiseres, der skal opnås et bedre samspil mellem energiforbrug og energiproduktion, og der skal arbejdes med en mindskelse af transportsektorens afhængighed af olie. I elsystemet skal blackouts undgås. Centralt er i denne forbindelse, at reguleringsopgaven og kravene til elkvalitet specifikt er knyttet til det danske system. Udfordringen er tæt forbundet med den eksisterende høje grad af VE og kraftvarme i systemet, kombineret med ønsket om fremover at indpasse yderligere store mængder VE. Der er derfor også specifikke udfordringer forbundet med udviklingen af de danske energisystemer. Globale klimaforandringer. Ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen og den fremtidige opfyldelse af Klimakonventionens mål om begrænsning af de menneskeskabte ændringer i klimaet til et ikkefarligt niveau forudsætter kraftige globale reduktioner af udledningen af drivhusgasser, herunder ikke mindst udledningen af CO2 fra energiforbrug og -forsyning. Også de lokale og regionale påvirkninger af miljøet og dermed mulige sundhedsmæssige konsekvenser er vigtige i forbindelse med FUD-strategien. Specielt udgør kravene til luftkvalitet (reduktion af NOx, aldehyder m.v.) sammen med andre nye betingelser, som de f.eks. er beskrevet i bekendtgørelsen om emissioner fra store fyringsanlæg 4 og i Luftvejledningen 5 en udfordring for det danske energisystem. Indfrielsen af disse miljømål stiller også krav til FUD-indsatsen. Vækst og erhvervsudvikling. Energistrategi 2025 beskriver denne udfordring som omfattende både velfungerende markeder og teknologiudvikling. Liberaliseringen af markederne skal følges op og udvikles, og dansk forskning og viden om energiteknologier skal omsættes til eksport og arbejdspladser. Udviklingen af nye effektive energiteknologier, herunder energibesparende teknologier, ses som krumtappen i den langsigtede klimaindsats, og samtidig vil teknologisk udvikling inden for energisektoren kunne udgøre et konkret bidrag til at opfylde regeringens overordnede målsætning om at gøre Danmark til et førende vækst- og vidensamfund. Allerede i 2004 udgjorde energieksporten (ekskl. råstoffer) godt 32 mia. kr. årligt. En særlig udfordring ligger i den internationalisering af erhvervsudviklingen, der under ét karakteriseres som globaliseringen. Den seneste evaluering 6 af Energiforskningsprogrammet (EFP) vurderer, at programmet opfylder sine mål og har bidraget til at fastholde de danske forskningsmæssige og erhvervsmæssige styrkepositioner på energiområdet. Samtidig er udviklingen dog gået i retning af en mindre erhvervsmæssig udnyttelse af forskningsindsatsen. Det konstateres også, at virksomhedernes og især ener- 4 Bekendtgørelse nr. 808 af 25/09/2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. 5 Vejledning Nr fra Miljøstyrelsen om Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. 6 Energistyrelsen: Evaluering af Energiforskningsprogrammet Delrapport 1: Sammenfatning af delanalyser Kvistgaard Consult og Ledelse & Erhvervsudvikling for Energistyrelsen. December 2004, side 15. 6

8 giselskabernes medfinansiering er reduceret i løbet projektperioden og nu er lavere end i tidligere programperioder. Disse konklusioner udgør en særlig udfordring for den fremtidige tilrettelæggelse af FUD-indsatsen. Mindre erhvervsdeltagelse i projekterne giver færre muligheder for at gennemføre den demonstration, som er et nøgleområde for en kommercialisering af forskningsresultaterne. Vellykkede demonstrationsprojekter kan være nødvendige for, at der kan opnås markedsmæssig finansiering af videre teknologiudvikling (seed-kapital, venture-kapital). Samtidig er demonstration ofte et særdeles omkostningskrævende område. 1.2 Nye vilkår for FUD Hertil kommer, at de nye markedsmæssige forhold på energiområdet - omfattende såvel liberalisering som internationalisering - har skabt nye vilkår for en FUD-indsats rettet mod disse udfordringer. Disse nye vilkår udgør i sig selv en udfordring. Udviklingen af energimarkederne indebærer, at fokusområderne for forskning og udvikling på energiområdet ikke mere direkte er afledt af nationale energiplaner. Udgangspunktet bliver snarere bredere energipolitiske mål og de faktiske økonomiske rammebetingelser, således som de f. eks. er beskrevet i Energistrategi Der er derfor brug for en mere specifik strategi- og målfastsættelse for FUD-programmerne. Erhvervspolitiske mål som innovation og vækst spiller en selvstændig og stigende rolle. På de områder, hvor der tages afsæt i specifikke energipolitiske mål, indebærer de liberaliserede markeder, at implementeringen af FUD-resultaterne som hovedregel også vil skulle gå over kommercialisering af produkter og tjenester. Dermed drejes perspektivet for energiområdets FUD yderligere i retning af det erhvervsmæssige. 2. Overordnede mål og rammer for FUD på energiområdet Relevante overordnede energipolitiske målsætninger i de politiske aftaler og i regeringens Energistrategi er: Den høje forsyningssikkerhed skal fastholdes også på langt sigt og bidrage til generel økonomisk robusthed over for ustabile og eventuelt høje oliepriser. Forbrug og produktion af energi samt udvikling og indpasning af nye energiteknologier skal leve op til nationale miljøhensyn og understøtte efterlevelsen af Danmarks nuværende og fremtidige internationale miljø- og klimaforpligtelser. Der gennemføres en øget indsats for at opnå konkrete dokumenterbare energibesparelser, svarende til i gennemsnit 7,5 PJ pr. år over perioden El og naturgas skal kunne købes på velfungerende, konkurrenceprægede markeder med reelle valgmuligheder for forbrugerne og lige konkurrencebetingelser for virksomhederne i EU. Danske teknologiske styrkepositioner på energiområdet skal omsættes til vækst og arbejdspladser og understøtte udviklingen af en effektiv og miljøvenlig dansk energisektor. 7 Citaterne er dels fra side 33 i Energistrategi 2025, dels fra side 1 i den politiske aftale fra 2005 om den fremtidige energispareindsats. 7

9 De strategiske offentlige FUD-midler inden for energiområdet omfatter fire ordninger. Der er tre programmer under Transport- og Energiministeriet: Energiforskningsprogrammet (EFP), de to PSO-programmer for henholdsvis miljøvenlige elproduktionsteknologier (ForskEL) og effektiv elanvendelse (ELFORSK). Der er yderligere et program under Videnskabsministeriet 8 : Det Strategiske Forskningsråds programområde Energi Miljø (EnMi), som for en væsentlig del omfatter samme område som Transport- og Energiministeriets programmer. Samlet råder disse fire programmer i de kommende fire år over omkring 300 årligt. Der er derfor både koordinationsbehov og oplagte samarbejdsmuligheder. Samarbejdsmulighederne udnyttes allerede i dag på det praktiske plan, hvor der foregår en række koordinationsaktiviteter. I strategien indgår et oplæg til, hvorledes aktiv koordination og arbejdsdeling kan udvikles. Offentlig støtte til innovationsaktiviteter i almindelighed, herunder også Højteknologifonden, findes i Videnskabsministeriet. Støtten til disse aktiviteter tilrettelægges normalt på tværs af sektorer. Med hensyn til de økonomiske rammer henvises til bilag B. 3. Strategiske mål og indsatser for den offentlige FUD på energiområdet En FUD-strategi skal understøtte gennemførelsen af den danske energipolitik, herunder ønsket om - som et led heri - at opnå den størst mulige innovation og væksteffekt i energisektoren. Den offentlige FUD på energiområdet skal derfor understøtte: De energipolitiske mål i de politiske aftaler og Energistrategi Den erhvervsmæssige udvikling af energiteknologier. En effektivisering af udviklingsforløbet fra idé til faktura. Udvikling af internationalt konkurrencedygtige danske videnmiljøer. Realiseringen af de strategiske mål skal ske gennem seks strategiske indsatser (boksen). A. Et overordnet, langsigtet og robust grundlag for fastlæggelse af indsatsområder og relevansbedømmelse af ansøgninger B. Forbedring af samspillet mellem FUD-programmerne og energisektorens virksomheder og finansieringsmarked C. En målrettet indsats for demonstration af færdigudviklede teknologier D. Fastholdelse af den danske position i de internationale FUD-programmer samt styrkelse af samspillet med og udnyttelsen af international viden E. Udvikling af et grundlag for en løbende erfaringstilbageføring F. Aktiv koordination og klarere arbejdsdeling mellem FUD-programmerne Disse seks mål beskrives nærmere i det følgende sammen med konkrete forslag til retningslinjer for deres virkeliggørelse. 8 Formelt er REFU s rådgivning begrænset til Energiforskningsprogrammet, EFP og de to PSO-finansierede programmer, administreret af hhv. Energinet.dk og ELFOR. 8

10 A. Et overordnet, langsigtet og robust grundlag for fastlæggelse af indsatsområder og relevansbedømmelse af ansøgninger Effekterne af FUD på energiområdet har erfaringsmæssigt været langsigtede. De første væsentlige erhvervsmæssige resultater af indsatsen på vindkraftområdet kom således mere end 10 år efter, at forsknings- og udviklingsindsatsen blev påbegyndt. Det er nødvendigt med en målrettet indsats for en hurtigere kommerciel anvendelse af FUD. Det er samtidig også vigtigt, at der er et tilstrækkeligt langt perspektiv for indsatsen, specielt i relation til opbygning af kvalificerede videnmiljøer. Energiforskningens indsatsområder har traditionelt været knyttet til enkeltteknologier eller til afgrænsede teknologiområder med få enkeltteknologier. Det er vurderet som mere hensigtsmæssigt i forhold til realiseringen af de overordnede mål at anvende nogle bredere, langsigtede indsatsområder. Energiområdets udvikling betinges af udviklingen af energiteknologier, udviklingen på energimarkederne samt udviklingen af energisystemerne 9. De nye internationaliserede og liberaliserede vilkår gør imidlertid i stigende udstrækning en sondring mellem marked og system vanskelig. Derfor er valgt at opdele FUD-indsatsen i to hovedområder: Udvikling af energiteknologier og Udvikling af energisystemer og markeder. For hvert af disse to områder foreslås en opdeling i 4 hhv. 3 konkrete indsatsområder. Produktionsteknologier, allerede anvendte Udvikling af energiteknologier Nye pro- Regulering, duk- lagring og tionstek- anden systemteknologi nologier Udvikling af energisystemer og markeder Samspillet transportsektor og energisystemer Energianvendelse Energisystemer, markeder, samspillet produktion/forbrug Energi og samfund m.v. Udvikling af energiteknologier. Opdelingen i teknologier, der allerede anvendes i energisystemet, og nye produktionsteknologier er begrundet i, at det kan være vanskeligt at vurdere projekter inden for disse områder op imod hinanden. De allerede anvendte teknologier (kul, biomasse, vind, naturgas, kraftvarme) vil være dokumenterede i forhold til driftsøkonomi, re- 9 Med energisystemerne menes her de tekniske systemer, hvor forskellige forsyningsteknologier sammenkobles, og hvor forbrug og forsyning spiller sammen, således at der er varme, når der skrues op for radiatoren og el, når der tændes for stikkontakten. Når flertalsformen anvendes er årsagen, at der selv om der også her er sammenkoblinger kan tales om adskilte systemer for el, varme (gas) og transport. 9

11 guleringsevne, miljøkonsekvenser, levetid/totaløkonomi, mens de nye teknologier (solceller, brændselsceller, biobrændsler m.fl.) vil skulle vurderes på deres potentiale og forventninger til deres performance. Under udvikling af nye teknologier indgår teknologier, som kan få væsentlig betydning på transportområdet. Det gælder især brændselsceller og flydende biobrændstoffer. Indsatsområdet Regulering, lagring og anden systemteknologi omfatter teknologiudvikling i relation til energisystemerne, herunder brint som energibærer. Udvikling af energisystemer og markeder. I indsatsområdet Energisystemer, markeder og samspillet produktion/forbrug indgår emner som udvikling af energimarkederne, samspillet mellem produktion og forbrug (ikke mindst vigtig er de prissignaler, der udsendes i systemerne), ikke-tekniske virkemidler til indpasning af store mængder VE i energisystemet m.v. Indsatsområdet Samspillet transportsektor og energisystemer omfatter forskningstemaer vedrørende transportsektorens energiforbrug set i sammenhæng med introduktion af nye energiteknologier. Indsatsområdet Energi og samfund omfatter blandt andet forskningsprojekter, der skal vurdere, om markedet fungerer hensigtsmæssigt og projekter, der vurderer forhold på transportområdet. Det skal understreges, at opdelingen i indsatsområder skal ses som et praktisk hjælpemiddel i relevansvurderingen af projekterne. Muligheden for at skabe projekter (og konsortier) på tværs af indsatsområder skal være til stede i fuldt omfang. Af hensyn til begrænsningerne i det enkelte programs formelle grundlag kan det være nødvendigt inden for teknologiudvikling yderligere at skelne mellem teknologier, der producerer el, og andre teknologier. Der er i de senere år gennemført et grundigt strategiarbejde med udvikling af strategier for otte teknologiområder. Disse strategier er udarbejdet som fælles strategier for PSO-programmerne og EFP. Strategierne er et vigtigt hjælpemiddel ved bedømmelsen af fagligt kvalificerede projekters strategiske relevans, specielt for så vidt angår nye teknologier. Det anbefales, at strategierne for nye teknologier suppleres med roadmaps, idet der herigennem kan tages højde for, at teknologierne befinder sig på forskellige stadier i den teknologiske læringskurve. I bedømmelsen af ansøgningers relevans kan indgå kriterier som 1. Projektets vækst- og erhvervsmæssige potentiale i en international sammenhæng vurderet på grundlag af bl.a. miljømæssig performance (f. eks. pris på CO2-fortrængning), økonomisk performance (f. eks. pris pr. kwh eller pris pr. fortrængt liter diesel drivmiddel) kombineret med forventede eller sandsynlige forbedringsmuligheder. I vurderingen kan også indgå teknologiens videntyngde (f. eks. set i forhold til løntunge teknologiområder) 2. I hvilket omfang projektet kan bidrage til at nå milepælene i strategiens roadmap eller hvis et roadmap ikke findes bidrag til at nå fremskridt på en learning curve (nye teknologier) 3. Projektets potentiale for realisering af energipolitiske mål (f. eks. opfyldelse af målene for CO2- reduktion, forsyningssikkerhed, energieffektivitet, energisystemeffektivitet) 4. Ansøgernes organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer samt deres forudsætninger for/evne til at indgå i et samspil med relevante investorer eller projektpartnere på nationalt og internationalt plan 5. De deltagende virksomheders kompetencer (innovationsniveau, komparative fordele) 6. Forskningsdeltagernes kompetencer (internationale spidskompetencer og komparative fordele) samt tilknytning til eller opbygning af et tilstrækkeligt stærkt undervisnings- og videnmiljø på det 10

12 pågældende teknologiområde, således at der kan leveres det nødvendige antal eksperter til erhvervslivet B. Forbedret samspil mellem FUD-programmerne, energisektorens virksomheder og finansieringsmarkederne Både i Danmark 10 og internationalt er der meget fokus på kløften mellem FUD-programmer på den ene side og markedsbaseret innovation på den anden side. Problemet har mange navne: funding gap, missing link og valley of death. Det er nødvendigt gennem en strategisk indsats at fjerne denne kløft eller i det mindste reducere den. En del af problemet er, at energiforskningsprogrammernes orientering mod markedsaktørerne ikke er god nok. Uanset om det bagvedliggende rationale er energipolitisk eller erhvervspolitisk, så skal teknologierne i dag ud på markedet. Omvendt kan FUD-programmerne - isoleret set ikke fjerne hele kløften, bl.a. fordi områder som rammebetingelser og markedstræk på det prækommercielle og det støttede kommercielle område ligger uden for programmernes område. Inden for FUD-programmerne foreslås: 1. Forskningsudbud rettet mod konsortier af virksomheder (herunder forsyningsvirksomheder) og forskningsinstitutioner 2. Koncentration om større projekter med en klar medfinansiering og med større frihedsgrader for projektbeskrivelsen (mere vægt på deltagere end på metodebeskrivelse) 3. Fastlæggelse af skarpe milepæle (udfaldskrav) for resultaterne af projekterne (som konsekvens af mindre krav til metodebeskrivelsen) kombineret med en dynamisk projektopfølgning 4. Udformning af udbud og kravstillelse, som tilskynder til planlægning af og samarbejde med de efterfølgende investorer 5. En specifik indsats omkring standardisering, prøvning, godkendelsesordninger og certificering C. En målrettet indsats for demonstration af færdigudviklede teknologier Et af midlerne til at mindske kløften mellem F&U og markedsbaseret innovation er demonstration. Med demonstration menes i denne sammenhæng udvikling, konstruktion og afprøvning af en prototype for en given teknologi eller såfremt der er tale om et mindre anlæg - en førstegangsserie i skala 1:1. Demonstration af denne karakter vil give mulighed for at vurdere, om teknologien virker i praksis, at estimere levetid/holdbarhed, konstatere produktionspriser (f.eks. kr./kwh) samt at identificere muligheder for at nedbringe prisen m.v. Dette er centralt i forhold til kommercielle investorer. 10 Emnet indgik bl.a. i REFU-konferencen Energiforskning vejen til vækst den 15. september

13 . Finansiering af demonstrationsprojekter gennem FUD-midler er formelt begrænset af EU s statsstøtteregler, hvorefter de ikke må kunne omdannes eller udnyttes til industriel anvendelse og kommerciel udnyttelse" 11 Udvælgelsen af demonstrationsprojekter kan baseres på generelle kriterier som: 1. Det forventede kommercielle potentiale, herunder muligheder på det fremtidige (internationale) marked 2. Det forventede energipolitiske potentiale (bl.a. opfyldelse af målene for CO2-reduktion, forsyningssikkerhed, energieffektivitet, energisystemeffektivitet). Det er i denne forbindelse vigtigt, at der indgår tværgående systembetragtninger 3. Behovet for demonstration som grundlag for udvikling af modeller til simulering af egenskaber 4. Mulighederne for gennem demonstrationen at kunne identificere interessante områder for underleverandører D. Styrkelse af den danske position i de internationale FUD-programmer samt styrkelse af samspillet med og udnyttelsen af international viden Danmark deltager i flere internationale samarbejder om FUD på energiområdet. Vigtigst er samarbejdet i EU og deltagelsen i EU s rammeprogrammer for forskning. Andre vigtige er det nordiske energiforskningssamarbejde og samarbejdet i Det Internationale Energi Agentur, IEA. Endelig er der også mulighed for at udvikle bilateralt samarbejde. Historisk har Danmark haft en stærk position i EU s forskningsprogrammer på energiområdet. Tilskuddene til danske forskningsinstitutioner og virksomheder har løbende været større end de danske bidrag. EU udbyder nu projekter med mange deltagere fra flere lande, hvilket kræver gode europæiske netværk og stærke aktører samt at der opnås international accept af projektidéerne. Deltagelse i projekterne kræver god likviditet og relativ høj medfinansiering (herunder i demonstrationsanlæg). Det udgør en barriere for små virksomheder. Samtidig er ansøgningsarbejdet omfattende, tidskrævende, dyrt og indforstået. Positionen i forhold til EU s programmer kan styrkes gennem deltagelse i alliancer, f.eks. ERA-netværk, teknologiplatforme mv. Her er den danske deltagelse dog forholdsvis svag. Der er i Videnskabsministeriets regi begrænsede midler til finansiering af forprojekter (for små og mellemstore virksomheder) forud for en europæisk ansøgning. Samlet set indebærer disse vilkår, at ressourcestærke danske aktører klarer sig, mens mindre eller uerfarne aktører giver op. Også i de andre internationale samarbejder er det vigtigt med en målrettet og kvalificeret dansk deltagelse. En del af denne deltagelse har traditionelt været støttet via FUDprogrammerne, specielt EFP. 11 Her citeret fra meddelelse fra kommissionen 96/C 45/06 12

14 For at fastholde en stærk dansk position og udnytte og udbygge de danske styrkepositioner anbefales 1. at de danske forskningsprogrammer indrettes således, at de spiller sammen med internationale i form af støtte til netværksdannelse, koordination og tilpasning af mål og FUD-prioriteringer, fælles udbud og finansiering sammen med andre lande, målrettet og åben prioritering af de aktiviteter, som danske aktører skal deltage i 2. at de danske aktører indgår alliancer med de stærkeste partnere i udlandet 3. en øget aktiv dansk deltagelse i og udnyttelse af - ERA-netværk, teknologiplatforme, implementing agreements, IEA-samarbejdet samt satsning på kompetencegivende projekter 4. en øget bistand (både finansiel og anden) til mindre og uerfarne danske aktører, f. eks. i form af formidling af muligheder, likviditets- og risikohåndtering, medfinansiering og top-up samt støtte til projektudarbejdelse 5. en mere målrettet indsats for at påvirke de internationale programmer, herunder ikke mindst EU s rammeprogrammer 6. at indsatsen også omfatter deltagelse i internationalt standardiseringsarbejde E. Udvikling af et grundlag for en løbende erfaringstilbageføring For af få den størst mulige effekt af tilskudsmidlerne er der behov for en løbende erfaringstilbageføring fra såvel projekter (resultater) som programmer (effekter). Resultatvurderingen i form af projektevaluering kan foretages på grundlag af projekternes mål og milepæle og skal konstatere, om de forventede resultater er opnået. Der kan også læres af resultater, der ikke nås. Erfaringerne herfra kan bl.a. anvendes til udvikling af bedømmelseskriterier og formulering af udbud. Effektvurdering skal konstatere, om der er opnået de tilsigtede (eller andre) effekter, f. eks. i form af kommercialisering, og må som følge heraf foretages nogle år efter projektafslutningen. Erfaringerne herfra kan bl.a. udnyttes til udvikling af strategi og indsatsområder. Der henvises i øvrigt til modellen i bilag C. For at udnytte erfaringerne bedst muligt anbefales gennemført en løbende erfaringsopsamling i form af 1. Projektopfølgning i de enkelte projekters eget regi 2. Projektevaluering, hvor hvert enkelt projekt vurderes ud fra sine mål og milepæle 3. Effektvurdering, hvor effekterne af projekter inden for et givet teknologiområde vurderes under ét F. Aktiv koordination og klarere arbejdsdeling mellem FUD-programmerne Der er behov for et mindre overlap og en bedre koordination mellem de fire energi FUDprogrammer. Og der er behov for en aktiv koordination mellem dels de fire energi FUDprogrammer indbyrdes og mellem disse programmer og de generelle innovationsprogrammer, herunder Højteknologifonden. REFU udøver en rolle i en aktiv koordination mellem programmerne. 13

15 Den foreslåede arbejdsdeling forslås ikke baseret på en formel afgrænsning mellem programmerne ud over, hvad der i forvejen er givet. Der er tværtimod fordele ved et vist overlap. Midlet til arbejdsdeling er derimod fastlæggelse af en klarere profil for hvert enkelt program samt afstemning af disse profiler med hinanden. Fastlæggelsen af profiler skal dels omfatte det enkelte programs placering i forhold til indsatsområderne, dels en placering inden for områderne strategisk forskning, udvikling og demonstration. Det Strategiske Forskningsråds programområde Energi og Miljø (EnMi) har meget betydeligt overlap med forskningsdelen af PSO (ForskEL og ELFORSK) og EFP, og dette programområde bør derfor indgå i arbejdsdelingen. PSO-programmerne er formelt begrænset til produktion og forbrug af el, Det Strategiske Forskningsråds programmer og til en vis grad EFP skal overvejende rumme forskning. En skitse til en arbejdsdeling er vist i figur 1. EnMi dækker stort set alle delområder, og er ikke medtaget i oversigten i fig. 1. Figur 1: FUD-programmernes placering i forhold til indsatsområderne Udvikling Udvikling af af energiteknologier energisystemer og markeder Produktionsteknologier, allerede anvendte Nye produktionsteknologier El ForskEL ForskEL ForskEL Regulering, lagring og anden systemteknologi Energianvendelse ELFORSK EFP Energisystemer, markeder, samspillet produktion/forbrug Samspillet mellem transportsektor og energisystemer Energi og samfund m.v. ForskEL EFP EFP EFP Ej el EFP EFP EFP EFP EFP EFP EFP Den ønskede fokusering indebærer først og fremmest, at EFP skal fokuseres på energisystemet, udvikling af teknologier, der ikke producerer el samt energieffektivitet på el-området. 14

16 Desuden ønskes en arbejdsdeling i forhold til aktivitetsområderne Forskning, Udvikling og Demonstration, hvorefter forskning med stor forskningsdybde især skal ligge i DSF s programmer, aktuelt EnMi. En skitse til denne arbejdsdeling er vist i figur Samspillet med de øvrige dele af udviklingskæden FUD-strategien retter sig imod strategisk forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Der er imidlertid også en række vigtige relationer mellem den FUD, der er omfattet af strategien, og områder som grundforskning og prækommercielle og kommercielle innovationsaktiviteter. Tilrettelæggelsen af programmernes indsats inden for FUD skal således i høj grad tage højde for vilkårene i den øvrige del af udviklingskæden ( fra idé til faktura ). Den indsats, der ligger efter FUD, kan have betydning for strategiens indsatsområder, men ligger samtidig uden for strategiens fokusområde. Der er allerede i dag et samspil, men der er samtidig behov for, at dette samspil forbedres. Derfor indgår samspillet med disse områder i strategien. Herudover er der som led i strategiarbejdet gjort iagttagelser vedrørende rammebetingelserne for teknologiudvikling på energiområdet, som det også er væsentligt at tage hensyn til. For eksempel understøtter de særlige rammebetingelser for energisektoren ikke altid skabelsen af markedstræk, der kan fremme innovationen. Det kan bl.a. gælde specifikke skatte- og afgiftsregler på energiområdet På REFU-konferencen Energiforskning vejen til vækst den 15. september 2005 blev således peget på eksemplet omkring konvertering fra naturgas til biomasse på de decentrale kraftvarmeværker. 15

17 Bilag A Bilag A. Aktivitetsområder 13 og virkemidler i udviklingskæden for energiteknologier Aktivitetsområder i udviklingskæden Aktører 14 Politikformulering og virkemidler 15 Grundforskning/fri forskning Strategisk forskning (som kan også omfatte laboratorieforsøg m.v.) Udvikling (som kan omfatte pilotforsøg, ofte i mindre skala, industriel deltagelse) Demonstration (afprøvning i fuld skala, industrielle projektledelse) Prækommerciel innovation (afprøvning i små serier, samspil mellem med købere, projektledelse enten industriel eller stor køber, eksempel sol 300, sol 1000) Støttet kommerciel markedsudvikling (køberne er aktører, tilskud kan være direkte eller i form af særlige afregningspriser ved leverance til elnettet. Kommerciel (hverken direkte eller indirekte støttet) Det Frie Forskningsråd Grundforskningsfonden Universiteterne EFP (Energistyrelsen) ForskEL (Energinet.dk) ELFORSK (ELFOR) Det Strategiske Forskningsråds programkomité Miljø og Energi Højteknologifonden Højteknologifonden Videnskabsministeriet Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) 16 Godkendt Teknologisk Service Videnskabsministeriet Danmarks Forskningspolitiske Råd Forskningspolitik Bevillinger til fri forskning og grundforskning Transport og Energiministeriet Energistyrelsen REFU Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse Bevillinger til strategisk forskning Energipolitik/Erhvervspolitik Strategier Videnskabsministeriet, indsatsområdet samarbejde om innovation. Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) Energistyrelsen, Miljøstyrelsen Bevillinger til innovation 17 Energipolitik og miljøpolitik, f. eks. i forbindelse med påbud/forbud Særlige afregningspriser for VE Anlægstilskud Standardisering, prøvning, godkendelse og certificering Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) Generel erhvervspolitik (rammebetingelser) 13 Når der ikke anvendes begrebet faser, skyldes det, at der ikke er tale om et serielt forløb. Innovationsforskningens resultater peger tværtimod på, at de mest effektive innovationsforløb ikke er serielle. 14 I beskrivelsen af aktører er alene medtaget offentlige aktører inden for projektfinansiering. Som hovedregel indgår derimod ikke de offentlige og private aktører, der arbejder med virksomhedsudvikling og virksomhedsfinansiering (innovationsmiljøer, Vækstfonden, venturekapital-virksomheder m.fl.). 15 Denne kolonne omfatter såvel politikformulerende aktører som eksempler på virkemidler. 16 F.eks. kan henvises til Videnskabsministeriets indsatsområde Samarbejde om innovation, som omfatter innovationskonsortier, teknologisk service, innovationsmiljøer, Nordisk Innovations Center, m.v. 17 På finanslovforslag 2006 drejer det sig bl.a. om de midler, der er angivet i tabellen i bilag B. 16

18 Bilag B Bilag B. Midler til innovation i Videnskabsministeriet Innovationssøjlen Samarbejde om innovation, herunder Godkendt Teknologisk Service og innovationskonsortier Samarbejde om netværk Samarbejde om kompetence Regional indsats, højteknologi Medfinansiering af innovationsmiljøer I alt Kilde: FFL 2006 Højteknologifonden Udgiftsbevilling n.a. n. a. n. a. Indtægtsbevilling n. a n. a n. a Kilde: FFL Højteknologifondens kapital skal skabes gennem en gradvis opbygning i Så fonden i 2012 tilstræbes at have en grundkapital på 16 mia. kr. Tabellen omfatter posterne på finanslovsforslaget. Der er i finanslovsaftalen fastlagt, at indskuddet i 2006 skal være på 2 mia. kr. Fonden kan til uddeling i 2005 anvende ca

19 Bilag C Bilag C. Feed-back mekanismer i F&U programmer I figuren er skematisk beskrevet nogle af mulighederne for at stille spørgsmål til udviklingsprojekter. Der indgår tre principielt forskellige spørgsmål, som hver for sig giver feedback til ledelsen af udviklingsaktiviteterne. 1. Hvordan er projektet forløbet? Målestokken for denne vurdering er projektbeskrivelsens plan for projektet. Feedbacken er løbende og går til programledelsen som led i projektmonitoreringen, der bl.a. skal holde projekterne på rette kurs. 2. Hvilke resultater er opnået? Målestokken er projektbeskrivelsens resultatmål (der kan være justeret i forbindelse med bedømmelse og godkendelse af projektansøgning). I projektets rapportering beskriver de projektansvarlige resultaterne og de kan desuden holdes op mod resultatmålene. Der kan foretages en ekstern projektevaluering, som kan bruges som feedback til fastlæggelse og anvendelse af bedømmelseskriterier og til selve bedømmelsesprocessen 3. Hvilke effekter er opnået? Målestokken for denne vurdering er en fastlagt strategi for et indsatsområde og de strategiske mål, der indgår heri. Disse strategiske mål kan være målelige og være forsynet med milepæle. Ved at gennemføre effektvurderinger kan der gives feedback til den strategiske planlægning, ligesom den samfundsmæssige nytte af indsatsen kan vurderes. Uddrag af et analysebidrag fra Tage Dræbye til ELTRA s Miljøvenlig elproduktion

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle 1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet Til Transport- og energiministeren PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet 6. juni 2007 KBE/KBE Resumé I jubilæumsåret 2008 vil Energinet.dk fokusere PSO F&U-programmet ForskEL yderligere. Der vil ske

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Det gode projekt. - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP. Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6.

Det gode projekt. - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP. Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6. 1 Det gode projekt - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6. februar 2018 Emner EUDP - formål og strategi Den gode ansøgning Udbud 2018

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Slide 1 Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Støtte til VE i fjernvarmen EUDP programmet Processen Kriterier og beslutning Mette Cramer Buch Slide 2 Et godt tilbud! Energiforligets

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010 Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

Det grønne guld. Danmarks Vækstråds anbefalinger. erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes.

Det grønne guld. Danmarks Vækstråds anbefalinger. erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes. Det grønne guld Danmarks Vækstråds anbefalinger til, hvordan det erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes Factbook December 2007 Factbook 1 Indledning o

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Energi teknologi. Overblik over støtteordninger. Søg støtte til forskning, udvikling og demonstration

Energi teknologi. Overblik over støtteordninger. Søg støtte til forskning, udvikling og demonstration Energi teknologi Overblik over støtteordninger Søg støtte til forskning, udvikling og demonstration indholdsfortegnelse 03 Introduktion 04 Dansk Energi ELFORSK 05 EUDP Energiteknologisk Udviklings- og

Læs mere

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011 Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

House of Energy Netværksmøde om tilskudsmuligheder til energiprojekter

House of Energy Netværksmøde om tilskudsmuligheder til energiprojekter 1 House of Energy Netværksmøde om tilskudsmuligheder til energiprojekter Mads Lyngby Petersen 12. marts 2019 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007 En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

EUDP STRATEGI

EUDP STRATEGI EUDP STRATEGI 2017-19 I N D H O L D 3-4 Om EUDP 5-9 Strategi 2017-19 - afsæt og rationale 10-12 Vurderingskriterier - effektmål 13-14 Projektopfølgning - profilering 15-16 Internationalt fokus 17 Kontakt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram 1 Nyt fra EUDP og udbud 2017 Slide 2 Dagens emner EUDP-sekretariatet flytter til Esbjerg ForskEL-programmets ophør - nu EUDP EUDP s udbud 2017 Den gode ansøgning og nye effektmål/vurderingskriterier Indsendelse

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013 Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Maj 2013 BERETNING OM TILSKUD TIL FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION PÅ ENERGIOMRÅDET Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvad styrer udviklingen i energisystemet Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indhold Brydningstider - skift fra fossil til VE Skift fra energiplanlægning til

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

ForskEL indsatsområder 2011

ForskEL indsatsområder 2011 Til Klima- og Energiministeriet Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen ForskEL indsatsområder 2011 Resume 28. april 2010 KBE Energinet.dk udbyder PSO F&U-programmet ForskEL-udbud i 2011 med henblik

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Velkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU

Velkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU Velkommen NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl.15-18 på DTU 1 Nationalt Center for Energilagring 15:00 Velkomst 15:05 Nationalt Center for Energilagring Her er vi nu

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer. Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011 Disposition for Vækstforums Handlingsplan 2012-13 Bilag 3b Juni 2011 Medlemmerne af Syddansk Vækstforum Forord Omstillingsdagsorden (produktivitet) Handlingsplanen som udmøntning af erhvervsudviklingsstrategien

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Notat om model for arbejde om internationale oplevelsesfyrtårne. 1. Beskrivelse af opgaven

Notat om model for arbejde om internationale oplevelsesfyrtårne. 1. Beskrivelse af opgaven Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om model for arbejde om internationale oplevelsesfyrtårne Dato 10-08-2007 1. Beskrivelse af opgaven Vækstforum for Region

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet

Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Ministeren 27-09-2013 Statsrevisorerne

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Notat 7. marts 2018 J-nr.: /

Notat 7. marts 2018 J-nr.: / Notat 7. marts 2018 J-nr.: 199421 / 2477151 Energieffektivitet nedprioriteres i forsknings- og udviklingsmidlerne I Danmark støttes forskning, udvikling, og demonstration af ny energiteknologi af offentlige

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Velkommen til House of Energy

Velkommen til House of Energy C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber

Læs mere