Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning!

Transkript

1 Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt over for muskel-skeletbesvær? Er sygefraværet mindsket i perioden, hvor der har været fokus på forebyggelse af sygefravær som følge af muskel-skeletbesvær? En mere aktiv tilgang til forebyggelse og rehabilitering? Træning? Hvad kan der gøres på arbejdspladsen? Er sundhedsfremme bedre? 1

2 Ergonomiske interventioner T.Lund viser at ergonomiske indsatser er effektive virkemidler, når der skal sikres en hurtig tilbagevenden til arbejdet. (Lund et al 2007) Deltagerstyret ergonomi indsats synes effektiv ved tilbagevenden til arbejdet. (Loisel et al 2004) Arbejdsplads modifikation og tværfaglig indsats kan sikre hurtig tilbagevenden til arbejde efter sygefravær (France et al 2006) Det seneste review af ergonomiske forebyggende interventioner rettet mod overarmsgener Moderat evidens for positiv effekt af armstøtte. Begrænset evidens for positiv effekt af ergonomisk rådgivning samt arbejdsplads indretning, ny stol og pauser. Stærk evidens for manglende effekt af arbejdspladsindretning. Moderat evidens for manglende effekt af stresshåndtering og biofeedback. Begrænset evidens for manglende effekt af kognitiv adfærdsterapi. Kennedy et al: J Occup rehab 3/

3 Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær. Årsager og handlemuligheder Forfattere Ole Steen Mortensen, Bispebjerg Hospital Johan Hviid Andersen, Regionshospitalet Herning John Ektor-Andersen, Primærvården Malmø Sverige Hege R. Eriksen, Bergens Universitet Norge Nils Fallentin, NFA Poul Frost, Århus Universitetshospital Jens Peder Haahr, Regionshospitalet Herning Merete Labriola, NFA Mette Kreutzfeldt Zebis, NFA 3

4 Generelle anbefalinger At der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser At patienter med muskel- og skelet besvær holder sig fysisk i gang, og arbejdet i mange tilfælde kan anses som en del af behandlingen At arbejdspladsen tilpasses med henblik på at mennesker med muskel- og skelet besvær kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke kan lade sig gøre med 100 % effektivitet 4

5 Hvidbog om risikofaktorer knyttet til tungt fysisk arbejde Der findes en dosis-respons mellem belastninger og udvikling af MSB. Det er ikke muligt at fastsætte en egentlig tærskelværdi. Der er ofte tale om gener, snarere end egentlige sygdomme. Er primær forebyggelse mulig? Et stort europæisk arbejde, hvor litteraturen vedrørende muligheder for at forebygge lænderygsygdom er gennemgået konkluderer følgende: Det er ikke muligt at primær forebygge forekomsten af lænderygsygdom, hvorfor indsatsen bør rette sig imod forebyggelse af konsekvenserne af allerede opstået sygdom (Backpain Europe 2006). 5

6 Har forebyggelsesindsatsen hjulpet? MSB er stadig et betydeligt problem 35% af sygefraværet i Norge skyldes MSB Forekomsten er uforandret gennem mange år. Fordelingen af MSB diagnoser ændrer sig i disse år Rygsygdomme mindre fremtrædende med hensyn til fravær. Budskabet om at være aktiv med sin ryg er slået igennem. Artrose, nakke-skuldergener og fibromyalgi er stigende som fraværsårsag Brage S et al: Tidsskrift Norske Lægeforeningen

7 7

8 8

9 Hvorfor har forebyggelsen ikke haft den forventede effekt? Handleplaner og programmer bliver ikke gennemført eller de når ikke de relevante målgrupper? Der er ingen effekt på forekomst og fordeling af risikofaktorer? De individuelle årsager inddrages ikke i tilstrækkelig grad? Risiko/belastning Sygdom/skade Konsekvens 9

10 Program Implementering Forebyggende indsats Effektivitet Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Hvorfor arbejdspladsen? Mange mennesker er samlet regelmæssigt, så et stort antal menneskers daglige aktiviteter kan påvirkes. Såvel fysiske som sociale miljøer er i høj grad bevist planlagt, hvilket medfører gode muligheder for at ændre på dem. Muligheden for omkostningsreduktion i forbindelse med nedsat sygefravær og forøget produktivitet. Rehabilitering Sygdomskonsekvens 10

11 Implementering Program Implementering Program Effektivitet Forebyggende indsats Effektivitet Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Modtagelighed Sygdom/skade Sygdom/skade Rehabilitering Rehabilitering Sygdomskonsekvens Sygdomskonsekvens 11

12 Implementering Program Implementering Program Effektivitet Forebyggende indsats Effektivitet Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Modtagelighed Sygdom/skade Sygdom/skade Rehabilitering Rehabilitering Sygdomskonsekvens Sygdomskonsekvens 12

13 The weighting scale of work ability The weighting scale of work ability Resources Demands Social Physical Mental Work ability maintenance Resources Social Physical Mental Demands Social Physical Work ability deterioration Social Physical Mental Mental Musculoskeletal symptoms Well-being, Musculoskeletal health Poor self-evaluated health Sickness absence Early retirement Remain at work 13

14 The weighting scale of work ability The weighting scale of work ability Demands Social Physical Mental Work ability promotion Resources Social Physical Mental Demands Social Physical Mental Work ability promotion Resources Social Physical Mental Part. Ergonomics Work-organization Part. Ergonomics Work-organization Diet Physical exercise Musculoskeletal symptoms Cognitive behavioralcounseling Poor self-evaluated health Sickness absence Early retirement Less sick leave Musculoskeletal health Remaining at work 14

15 Effekt af målrettet aktiv indsats RAMIN undersøgelsen (rehabilitering af muskelsmerter i nakken) viste at aktiv træning af de muskelgrupper hvori der var gener, nedsatte graden og forekomsten af generne. SPA undersøgelsen (sundhedsfremme på arbejdspladsen) viste at muskelspecifik styrketræning medførte en signifikant nedgang i nakkebesvær for kvinder og en fremgang i skuldermuskelstyrken. Varieret træning havde samme gode effekter men gav også øget kondition. 15

16 16

17 Subjective neck/shoulder pain Fig min 12 min Control Pain intensity (0-10) Week 17

18 Hvordan implementeres bedst? Et nyligt review viser, at der ikke er entydige svar på dette. Der skal være ledelses opbakning til interventionen Tilstrækkelige ressourcer Tydelig kommunikation om interventionens indhold og vigtighed. Der er større effekt ved målgruppe deltagelse i hele planlægningen Van Eerd et al: Ergonomics

19 Afledte effekter af fysisk aktivitet I en undersøgelse af fysisk arbejdsbelastning og udvikling af hjerte-karsygdom fandtes at der var en over-hyppighed af hjerte-karsygdom blandt ansatte med store fysiske belastninger. Denne over-hyppighed forsvandt, hvis der blev dyrket fysisk aktivitet i fritiden. Holtermann A, Mortensen OS et al: SJWEH

20 Igangværende projekt Ph.d projekt, der søger at bedre den fysiske kapacitet hos rengørings ansatte på sygehuse. Interventionen er træning. Målet er at reducere den relative belastning gennem kapacitets forøgelse. 20

21 Sundhedsfremme eller ergonomisk forebyggelse? Meget taler for, at ergonomiske indsatser ikke kan stå alene. Målrettede interventioner, der har til formål at øge modstandskraften viser gode resultater. Fysisk træning er et universelt middel med mange gunstige bivirkninger og bør indgå i samspil med ergonomiske interventioner. Ergonomi skal indtænkes i alle led i forebyggelses og sundhedsfremmeprocessen. 21

22 Tak for opmærksomheden!! 22