Teknologi - Teknologihistorie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologi - Teknologihistorie"

Transkript

1 Roskilde Tekniske Gymnaisum Teknologi - Teknologihistorie Teknologisk udvikling i industrisamfundet Forudsætninger og konsekvenser Klasse 2.4 Louise Andersen Vejledere Kåre Sørensen, Jørn Chr. Bendtsen

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Teknologihistorie... 5 Karakteristik af perioden Forudsætningerne for industrialisering... 5 Den sociale lagdeling... 5 Politisk styre... 5 Masseproduktion... 6 Udviklingen af masseproduktion... 6 Konsekvenserne for masseproduktion... 6 Fordisme og Taylorisme... 6 Telegrafen og telefonnetværket... 7 Den elektriske telegraf... 7 Telefonen... 8 Teknologi... 9 Problemobservation... 9 Første problemformulering... 9 Arbejdsspørgsmål... 9 Tidsplan... 9 Problemtræ Analyse kasse modellen Målgruppe Problemformulering Kriterier Produktionskrav Hårde krav Bløde krav Specifikation Løsningsfase Skitsefase Side 2

3 Skitsefase 2 og produktionsudformning Endelig produktion Afprøvning Litteraturliste Side 3

4 Indledning I forbindelse med Teknologi og Teknologihistorie, arbejder vi med temaet Danmarks Industrialisering. Over dette tema har vi skulle vælge et underemne og problem, og beskæftige os med dette i undervisningen. Dertil har vi skulle udvikle et produkt, og hele projektet har der skulle skrive denne rapport. Vi valgte at beskæftige os med telefoni, og telefonnetværket i al almindelighed, hvilket er et hjælpemiddel, som på grund af industrialiseringen er blevet udbredt til mange mennesker og samfundsgrupper. Denne rapport vil være delt op således at jeg først vil gennemgå de teknologihistoriske aspekter, hvor jeg her ind under vil komme ind på karakteristik af perioden, samt forudsætninger for den teknologiske udvikling og konsekvenser for denne, samt analyse af årsager til udviklingen, og vurdering af fordele og ulemper. Derefter vil koncentrere mig om de teknologiske aspekter der inkluderer analyse af problem og teknologi, redegørelse for den teknologiske udvikling af produktet, samt bearbejdelse af problemløsninger og produktfremstilling. Side 4

5 Teknologihistorie Karakteristik af perioden Forudsætningerne for industrialisering Perioden 1850 til 1950 kaldes industrialiseringen. Industrialiseringen kendetegner den periode hvor udbredelsen og udviklingen af maskiner og masseproduktion begyndte. Forløberen for industrialiseringen var den industrielle revolution hvor man for første gang fik udviklet maskiner der kunne lette arbejdet og produktionen i en mængde praktiske erhverv, heriblandt bomuldsproduktion og dampmaskinen var store for denne periode. Udviklingen af maskiner til produktion gjorde at man valgte at uddanne ingeniører, der kunne forbedre udviklingen yderligere. Hidtil havde den teknologiske udvikling været af empirisk karakter, da man ikke havde ressourcer til at eksperimentere. Tidligere havde det været sådan at man kun kunne overleve ved at fremstille produkterne på en sikker måde, men eftersom samfundet udviklede sig i en retning der gjorde at folk fik stadigt flere penge mellem hænderne, kunne man tillade sig at eksperimentere lidt. En blanding af samfundsmæssig udvikling og dygtige og fantasifulde teknologer, samt ingeniører, gjorde at man kunne udvikle maskiner. Udviklingen startede med at produktionen skete rationelt, således at man fordelte arbejdsprocesserne. Som eksempel kan vi tage knappenålsproduktionen, hvor Adam Smith i sin bog The Wealth of Nations beskriver hvordan denne blev delt op i 18 forskellige delprocesser, hvor hver arbejder stod for en (i nogle tilfælde flere) arbejdsproces, og dermed kunne specialisere sin arbejdsindsats inde for denne, så det kunne gå hurtigere, og mere effektivt. Den deciderede masseproduktion kom dog først til da Henry Ford og hans medarbejdere udviklede den i årene Den sociale lagdeling Eftersom industrialiseringen kom til og folk begyndte at arbejde i større virksomheder frem for eget landbrug og familietiltag, blev befolkningen opdelt yderligere. Førhen havde der også været social lagdeling, dog på en anden måde end den var kendt her. Førhen har man haft både slaver, herremænd, adelige osv., men nu blev befolkningen opdelt efter arbejde. Der var arbejderklassen, mellemklassen, og overklassen. Arbejderklassen var arbejdere i en eller flere virksomheder og var de laveste i samfundet. Disse blev også kaldt lønmodtagere. Mellemklassen var således de lidt bedre stillet og havde typisk et arbejde hvor de fik lov at tænke mere frem for at lave fysisk arbejde. Således var overklassen dem på direktørposter eller over det. Der var meget stor forskel på de tre klasser, i lønningerne. Det var også i denne periode man kunne komme på fattiggården hvis man ikke havde råd til at bo nogen steder, eller heller ikke havde et arbejde. 2 Politisk styre Danmark fik indført demokrati i 1848, men dette var stadig skrøbeligt indtil starten af 1900-tallet. Man gik fra enevældet, monarkiet, til demokrati efter en mindre revolution. Den første stabilitet kom faktisk først i 1870, da Danmark fik en ny regering, og tre venstreorienterede partier der alle var dannede af bønder valgte at slutte sig sammen til et parti; det forenede venstre. I 1875 begyndte arbejderne at blive mere 1 Litteraturliste - A 2 Litteraturliste - A Side 5

6 begejstrede for socialisme, idet de var træt af højreorienterede partier, og med Frankrig som forbillede, begyndte folk at gå ind i kampen for socialisme. Fagforeninger blev dannet i byerne, og selvom dette i starten ikke var velset, fik det senere stor succes. 3 Masseproduktion Udviklingen af masseproduktion Ford blev grundlagt i 1903, og i de første år blev der kun produceret få biler af få modeller årligt. Disse tilhørte den mellemste priskategori og målgruppen var forholdsvis snæver, møntet på et kræsent pengestærkt publikum. Henry Ford havde dog den vision at producere en billig bil til et langt bredere publikum, som arbejderklassen også ville kunne erhverve sig i modsætning til den daværende tilværelse. Denne idé kunne han imidlertid ikke overbevise sine partnere om var god, så derfor opkøbte han gradvist så mange aktier at han havde ubetinget kontrol over selskabet. Henry Ford kunne nu realisere sin idé, der resulterede i udviklingen af Ford T. Det tog noget tid før masseproduktion kom ordentligt op at køre, idet Henry Ford faktisk ikke havde nogle konkrete ideer omkring dette, han ville bare producere mange billige biler. Der var derfor ikke kun ham der kom på ideen, men ideen kom nærmere til ham. 4 Konsekvenserne for masseproduktion Ford udnyttede i lang tid masseproduktionen til sin fordel, da han kunne producere mange biler, og sælge dem billigere end han hidtil havde kunnet. Længe kunne han køre dette, indtil der pludselig skete noget drastisk. Masseproduktionen havde resulteret i at mange af arbejderne blev stressede og udmattede over det hårde fysiske arbejde. Arbejdet havde ingen variation, og skulle gå så hurtigt som muligt for at øge produktionen. Ford havde bl.a. sat tempoet på samlebåndene til en sådan hastighed at det ikke gik for hurtigt for arbejderen at nå at samle tingene, men det var heller ikke så langsomt så han ville spilde noget tid. Det var tilpasset således at arbejderen ikke spildte et eneste sekund af sin tid på arbejde. Ford prøvede så imidlertid at holde på arbejderne ved at sætte mindstelønnen en smule op, og fastsatte den til $2,35 for en hel arbejdsdag. Dette hjalp dog ikke. Det blev rent faktisk så slemt at hvis Ford ønskede at hæve sit arbejderantal med 100 mand, var han nødt til at ansatte 900, grundet det høje frafald. På trods af at arbejdet på Fords fabrikker faktisk var så simpelt at maskinerne kunne betjenes af folk der kom direkte fra gaden, var det hårde fysiske arbejde, blandet med den lave løn, ikke nok til at holde på medarbejderne. Dette resulterede i at Ford måtte tænke drastisk, og indførte derfor sidst i 1914, 5 dollars dagen. Fra den ene dag til den anden blev mindstelønnen for en arbejder på Fords fabrikker hævet til $5 for en arbejdsdag, hvilket var en lønforhøjelse på over 100 %. 5 Fordisme og Taylorisme Fordismens principper var i teorien meget lig Taylorismen, men det ville Henry Ford ikke indrømme. Taylorismens grundprincipper lå i at man ved nøje studier af arbejderens bevægelser og arbejde, kunne forbedre produktionen ved at få ham til at tilrettelægge hans arbejde en lille smule således at der ville være større udbytte af hans arbejde. Ford implementerede dette til hans fabrikker, men kørte det ud i sit yderste, og ville ikke indrømme at det faktisk var Taylorismens principper han benyttede sig af. Han benyttede hver en lejlighed til at pointere at Taylorismen kunne få en arbejder der normalt løftede 12 ton 3 Litteraturliste - B 4 Litteraturliste - A 5 Litteraturliste - A Side 6

7 råjern på en dag, faktisk kunne komme helt op og løfte op til 47,5 ton råjern, dog skulle den arbejder så hæves lidt i løn, men hvad Taylor ikke havde set var at denne mulighed ikke var den eneste til at forbedre arbejdskraften. 6 Telegrafen og telefonnetværket Den elektriske telegraf Den elektriske telegraf var første løsning på vej mod telefonen. Det var det første der blev opfundet til at sende beskeder over lange afstande. Ideen med denne telegraf havde været der siden 1700 tallet, men den kunne ikke realiseres da man ikke havde de rette teknologier. Det var først da det elektriske batteri blev opfundet at ideen kunne begynde at realiseres. Da HC Ørsted så opdagede elektromagnetismen, var det fuldt ud muligt at opfinde den elektriske telegraf. Den elektriske telegraf blev så opfundet af Samuel Morse der så samtidigt opfandt morsesystemet. Telegrafen var bygget sådan at bestemte magnetiske udslag til enten højre eller venstre var forskellige tegn. Der var dog først en del komplikationer med denne telegraf, da den krævede en trænet operatør der kunne morsekoderne, men effektiviteten af denne gjorde det op for komplikationerne. 1 Morsealfabetet rede i 1852 fandtes der over km telegrafledning, ejet af det firma Morse oprettede i 1851 sammen med nogle andre mænd der havde penge nok. I 1856 tog dette firma navneforandring til Western Union Telegraph Company. Det blev så stort at det ikke var til salg selvom der blev budt 10 millioner dollars. Telegrafen blev alt i alt en stor succes. Den blev benyttet i mange erhverv, og mange var afhængige af den deriblandt bankfolk, der var afhængige af at kunne sende beskeder til andre filialer. Morsetelegrafen havde sin storhedstid fra sidste halvdel af 1800-tallet til starten af 1900-tallet. 7 6 Litteraturliste - A 7 Litteraturliste - A Side 7

8 Telefonen Det første udkast I teorien var det muligt at opfinde telefonen på samme tidspunkt som telegrafen; kort efter opdagelsen af elektromagnetismen, men behovet var der ikke som sådan, faktisk troede størstedelen af folket ikke at det var muligt at overføre egentlig tale. Det først bud på noget der kunne overføre toner var opfundet af den tyske lærer Philip Reis, der opfandt et apparat der kunne overføre en tone fra eksempelvis en stemmegaffel. Han døde så før han nåede at færdigudvikle teknologien, og denne gik så imidlertid i glemmebogen, indtil Alexander Graham Bell begyndte at beskæftige sig med dette. 8 Alexander Graham Bell og telefonen Bells første bekendtskab med telegrafen var i 1872 da han læste et referat af årsmødet fra Western Union Telegraph Company, og fandt ud af de havde puslet med at lave en telegrafledning således at man kunne sende flere signaler gennem samme ledning samtidigt. Bell havde puslet med småideer forinden da der kunne føre til at denne ide kunne realiseres, dog måtte han indse at der var langt fra vision til produkt da han ikke havde råd til at udvikle dette. Dette fik han så hjælp til af en af hans unge kvindelige elever som han af rent tilfælde havde forelsket sig i. Han kom derpå til penge så han kunne arbejde på komplekstelegrafen, men han kunne også ansætte en dygtig assistent, nemlig Thomas Watson. 9 Det var så i 1875 at Bell fik sit første egentlige bekendtskab med noget der kunne mine om en telefon, endda ved et tilfælde. Watson og Bell arbejdede på deres komplekstelegraf, da en af Watsons ståltunger gik i stykker. Han knipsede så til den, og i det samme kunne Bell se at han modtog et signal, med en frekvens svarende til den Watson sendte. Bell havde tidligere puslet med denne ide om at sende frekvenser, men havde skudt den tilbage i baghovedet da han på daværende tidspunkt ikke havde set det som realistisk. 10 I kollision med Bells opfindelse opdagede Elisha Gray imidlertid også mulighederne ved en komplekstelegraf, og legede også med ideen om at lave et apparat der kunne transmittere tale, dog anså hans partnere og flere Western Union folk det ikke som nødvendigt med en sådan, da behovet iflg. Dem ikke var der endnu. Dette betød så at da Gray opfandt en multikomplekstelegraf der kunne transmittere forskellige frekvenser kunne Bell frit arbejde videre på sin egen, der i sidste endnu skulle kunne transmittere tale. Selvom Gray godt viste at Bell i sidste ende ville opfinde telefonapparatet bekymrede, eller interesserede det ham ikke synderligt, da han og hans rådgivere var overbeviste om at det ikke var relevant endnu. Bells telefonapparat var færdigopfundet i 1876, og han fik sin patent udstedt 7. marts samme år. 8 Litteraturliste - A 9 Litteraturliste - A 10 Litteraturliste - A Side 8

9 Teknologi Problemobservation Første problemformulering Før industrialiseringen, var det svært at få fat i folk, udenfor fysisk rækkevidde. Hvis man havde en akut situation, med en besked der skulle langt, var den hurtigste måde at få disse frem, breve. Dette var en meget langsom løsning og der kunne gå flere dage, og uger, endda måneder alt efter afstand, før brevet kom frem. Arbejdsspørgsmål - Hvad skulle der til, før teknikken til at opfinde en telefon, kunne bruges? - Hvem havde mulighed for at bruge en telefon? - Hvad gjorde telefonen for samfundet? - Hvordan blev telefonen brugt i starten kontra i dag? - Hvem opfandt telefonen, på hvilken måde og hvorfor - Hvad blev der gjort før at telefonen og netværket blev taget i brug? Tidsplan Over Aktivitet Indledning Under aktivitet Indholdsfortegnelse Indledning Problemobservation Problemstilling Problemtræ Tidsplan Analyse Projektbeskrivelse Informationssøgning Karakteristik af perioden Knudepunkter for teknologien 3-kasse modellen Delkonklusioner Problemformulering Endelig problemformulering og afgrænsning Ansvars person Uge 3 Kriterier Løsningsforslag Design Miljøovervejelser Vurdering og valg Kravmatrix Værksted Implementering Test og afprøvning Afprøvning Konklusiom Aflevering Kopiering Aflevering Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Side 9

10 Problemtræ Redegørelse for problemtræ Den dårlige infrastruktur gjorde at det var svært at komme i kontakt med folk langt væk. Havde man slægtninge langt væk, var der ikke mange muligheder for at komme i kontakt med dem. Breve var den mest oplagte mulighed for dette, og der kunne ofte gå flere dage før et brev nåede frem. Dette gjorde at information ofte kunne være forsinket, og dermed kunne akutte situationer ikke løses så hurtigt som det ville være optimalt. Et eksempel på dette kan være at læger boede ofte omkring byerne, og boede man selv på landet, kunne der godt gå lang tid før man fik fat i en læge til en akut situation, da man først måtte køre ind til byerne, og derefter fragte lægen tilbage igen, eller fragte patienten hele vejen ind til byen. Der var midlertidig ingen passende teknologi der kunne afhjælpe dette problem. Idet infrastrukturen var så dårlig, isolerede mindre bysamfund sig, da folk ikke havde tid eller råd til at rejse langt. Det var meget normalt at mændene arbejdede på deres egne gårde, og kvinderne passede børn, lavede mad, syede tøj, og alt det man typisk stadig kalder kvindearbejde. Det blev til familietraditioner at man gik i sin faders fodspor og overtog gården når han blev for gammel, og mange fravalgte uddannelse. I de større byer var fabriksarbejde meget almindeligt, og både i landbrugssamfundene og bysamfundene var det også centralt at fravælge uddannelse idet disse var dyre. De mindre samfund var selvforsynende, og man kom hinanden meget ved, dette resulterede så i at hvis der kom konflikter, var det nogle gange svært at håndtere disse i de små samfund. Side 10

11 Analyse 3-kasse modellen Årsager Selve telefonen og telegrafen blev mere eller mindre opfundet tilfældigt. Man havde dog før telegrafens opfindelse leget med ideen om at transmittere beskeder over afstande siden 1700-tallet, da behovet for dette var der rent kulturelt, dog viste det sig så senere at der var store økonomiske fordele i dette også. 11 Teknologi Teknologien i sig selv er baseret på elektromagnetisme og frekvenser. Uden dette kunne hverken telegrafen eller telefonen fungere. Konsekvenser Positive: Det blev muligt at komme i kontakt med folk over lange afstande. Virksomheder kunne sende beskeder mellem filialer hurtigt, og privatpersoner kunne komme i kontakt med bekendte. Negative: Rent miljømæssigt har telefonerne i dag en stor del af ansvaret for verdens CO2 udslip. 12 I dag er det svært at bibeholde privatliv, da folk hele tiden vil i kontakt med en. Og så skal man høre på vildt irriterende mennesker hele tiden Side 6 Den elektriske telegraf det kan ses på diagrammet at privat elforbrug er med til en del af co2 udslip. 13 Citat Louni ekspert i brugen af mobiltelefoner. Side 11

12 Målgruppe Forbrugeren af telegrafen og telefonen er alle mennesker. grader af styrke og koordinationsevne. Dog er det ikke nødvendigt at små børn skal kunne anvende det, da de ikke engang kan kommunikere endnu. Side 12

13 Problemformulering Det er et problem at man ikke kan komme i kontakt med folk virtuelt med det samme. Kriterier Produktionskrav Der er ingen krav fra myndighederne, dog er man underlagt almindelige bestemmelser om produktionsansvar. Hårde krav Materialer: Holdbare ledninger, komponenter og højtaler der kan overlevere toner således at alle med en normal hørelse kan høre dem. Opmåling: Ikke relevant. Dog skal en evt. knap være stor nok til at de fleste vil kunne trykke på den. Bløde krav Design er ikke så vigtigt for telegrafen, udover at den skal være let anvendelig for alle. Specifikation Telegrafen skal være let anvendelig. Man skal kunne trykke på knappen selvom man har store fingre, og som oftest høre tonen på trods af at man er halvdøv. Løsningsfase Skitsefase 1 Vi vil lave en telegraf, med morsefunktion. Man trykker på en knap og i den anden ende vil den sige en tone og en lampe vil blinke så længe knappen er trykket inde. Der sker være signal gennem en ledning så man kan sidde i hver sin ende af rummet. Skitsefase 2 og produktionsudformning. Vi har nu besluttet os at ideen med telegraf med morsesignal er god. Vi vil dog ikke lave den med signal, da det vil være for krævende, og tage meget ledning. Det er heller ikke nødvendigt med en lampe. Vi har besluttet os for at lave den således: Side 13

14 Side 14

15 Endelig produktion Telegrafen blev produceret ud fra tegningerne. Den er sluttet til at batteri, så man ikke behøver bruge en ledning til strømforsyning. Det er muligt at skrue op og ned for tonen, således at folk med dårlig hørelse kan skrue op og få et bedre udbytte. VI havde dog ikke tid til at lodde det hele fast, da vi løb tør for tid til sidst. Vores billeder er forsvundet. Afprøvning Ved første afprøvning skete der en kortslutning som vi måtte finde fejlen ved og reparere. Anden afprøvning: Telegrafen fungerer godt til at morse med. Man kan skrue op og ned for lyden som det var forventet. Det hele fungerer godt. Side 15

16 Litteraturliste A. Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen: Skruen uden ende Den vestlige teknologis historie B. C. - CO2 udslip Side 16

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Teknologi & Teknologihistorie

Teknologi & Teknologihistorie Teknologi & Teknologihistorie Teknologisk udvikling i industrisamfundet - Forudsætninger og konsekvenser Lars Thomsen HTX Roskilde 03/02-2009 Vejledere: Jørn & Kåre Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Definition af design som fag og begreb

Definition af design som fag og begreb Definition af design som fag og begreb Design er overalt omkring os. Alt er blevet designet på et eller andet tidspunkt. F.eks. vores kroppe. Ingen ved helt hvordan det er sket, og hvem det er der har

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Lyt til lyset! Skramloteket på Banen

Læs mere

10-punktsmodellen Teknologi B Projekt - How to do

10-punktsmodellen Teknologi B Projekt - How to do Indholdsfortegnelse:... 2 Indledningen:... 2 1. Problemobservation:... 2 Problemtræ... 2 Disposition for analysen... 3 Tidsplan... 3 Projektbeskrivelse... 4 2. Analyse:... 4 3-kasse modellen:... Analyse

Læs mere

Lærervejledning til Da Viborg blev moderne

Lærervejledning til Da Viborg blev moderne Lærervejledning til Da Viborg blev moderne Forløbet giver eleverne en forståelse af 1800-tallets industrialisering. Hvilke ændringer i samfundet handler industrialiseringen om, og hvilke konsekvenser fik

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation.

I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Præsenteret af: I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Der er fx sendt mange livsvigtige beskeder af sted via

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin April 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Teknologihistorie

Læs mere

Industrisamfundet i Danmark Toge

Industrisamfundet i Danmark Toge Industrisamfundet i Danmark Toge Vejleder: Kåre Sørensen og Jørn Bendtsen Navn: Devran Kucukyildiz Klasse 2.4 Skole:Roskilde Teknisk Gymnasium Fag: Teknologi og teknologihistorie Dato: 13-02-2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Teknologihistorie

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse HTX 210 Teknologihistorie C Termin Efterår 2011 forår 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Teknologihistorie C Niels-Arne Hansen HTX210

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2017 Hansenberg,

Læs mere

Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket

Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket Skramloteket Det natur - tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3, 2.sal 2300 København S www.skramloteket.dk Januar 2011. Informations - og nyhedsbrev fra Skramloteket Skramloteket

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901)

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901) Brødrene Wilbur og Orville Wright udførte sammen historiens første kontrollerede motorflyvning 17. december 1903 ved Kill Devil Hills nær Kitty Hawk i North Carolina. Flyvningens hastighed var 30 km/t.

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Tilrettelæggelse og afvikling af undervisningen Teknologihistorie Historien bag FIA-metoden sætter fokus på udviklingen inden for det, man kalder technoscience. Udviklingen inden

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Projekt - Valgfrit Tema

Projekt - Valgfrit Tema Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

En opfinder bliver til.

En opfinder bliver til. En opfinder bliver til. Hvad er en opfinder, hvem er opfindere, hvordan bliver man opfinder, hvordan ser en opfinder ud? Det er nogle af de spørgsmål mange går og tænker på igennem livet. Der er ikke et

Læs mere

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012 OMKnet trådløs Dette dokument er udarbejdet ud fra egen viden, informationssøgning og testning på kollegiet. En længere og større testning og undersøgelse vil være nødvendig før en præcis pris og endelig

Læs mere

HHBR. Design. Kvalitets vurdering. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg

HHBR. Design. Kvalitets vurdering. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg Opgaven Der skal designes en hjemmeside til en pensioneret revisor, som ønsker at starte en fritids beskæftigelse op, som privat revisor. Han Ønsker en hjemmeside der skal kort fortælle om hans forretning.

Læs mere

Pyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider.

Pyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider. Pyramiderne Pyramider er de enorme bygninger, som Egypterne byggede. Man har i alt fundet 138 pyramider i Egypten. De fleste var bygget som grave til faraoerne eller deres ægtefæller. Nogle var ikke så

Læs mere

Lønsystem konference. Odense 5/11-2014

Lønsystem konference. Odense 5/11-2014 Lønsystem konference Odense 5/11-2014 Program Præsentation af Sintex Gl. lønsystem, udfordringer og tillæg Ny strategi => Nye krav Arbejdsprocessen Personlige kompetencer Faglige kompetencer. Differentiering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2012-2013. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2012-2013. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2012-2013 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Ved karaktergivning vægtes hver opgave med 50 % OPGAVE 1 Hans

Læs mere

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni, 2013-14. Uddannelse. Susanne Rosendal Lauersen(SRL)+ Bo (BBB) Hold 2.a

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni, 2013-14. Uddannelse. Susanne Rosendal Lauersen(SRL)+ Bo (BBB) Hold 2.a Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni, 2013-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Teknisk Gymnasium Skive Htx Teknologihistorie c Susanne Rosendal Lauersen(SRL)+ Bo (BBB) Hold 2.a Oversigt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2012 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Vindmøllegruppen Energi og miljø Devran K, Mathias T & Daniel D. T 1.4 Rapport - Vindmøller RTG 7. december 2007

Vindmøllegruppen Energi og miljø Devran K, Mathias T & Daniel D. T 1.4 Rapport - Vindmøller RTG 7. december 2007 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLASSE 1.4 Vindmøller Erling Flyvholm Mathias Turac, Devran Kücükyildiz og Daniel Thyrring 29. november 2007 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse:... 3 Indledning:... 3 Problemobservation:...

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Forsyning. Vandforsyning

Forsyning. Vandforsyning Vandforsyning I denne rapport vil jeg komme ind på forskellige problemer angående forsyning i Danmark. Jeg har indkredset mit emne til vandforsyning i husstande. Lars Thomsen klasse 2.4 19-12-2008 Lars

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier

Læs mere

Teknologirapport Start af egen virksomhed Gruppe 8

Teknologirapport Start af egen virksomhed Gruppe 8 2010 Teknologirapport Start af egen virksomhed Gruppe 8 Af: Rami Kaddoura, Safa Sarac, Martin Schmidt og Andreas Eriksen. Fag: Teknologi Vejleder: Arne Wamsler Skole: HT, Roskilde Tekniske Gymnasium MARS

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder.

Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder. Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder. Når man først har opdaget, hvor forskelligt en håndflash kan bruges, ved at dreje den i

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5 Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

NEO GSM nødkaldeapparat. Betjeningsvejledning

NEO GSM nødkaldeapparat. Betjeningsvejledning NEO GSM nødkaldeapparat Betjeningsvejledning Kidde Danmark A/S Kidde Danmark A/S Industriholmen 17-19 Viborgvej 798 2650 Hvidovre 8471 Sabro 3686 9600 8694 8711 info@kidde-danmark.dk info@kidde-danmark.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 til juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling Sukkertoppen Uddannelse Fag

Læs mere

Projektbeskrivelse. IT B og Programmering C. Klasse 3.4. Louis Drejer, Markus Duus og Mikkel Jensen. Fra

Projektbeskrivelse. IT B og Programmering C. Klasse 3.4. Louis Drejer, Markus Duus og Mikkel Jensen. Fra Projektbeskrivelse IT B og Programmering C Klasse 3.4 Louis Drejer, Markus Duus og Mikkel Jensen Fra 0 05 04 05 Analyse I dagens danmark spiller computeren kæmpe rolle. Man kan se på en statistik fra Gallup,

Læs mere

Rapport til gruppefaddere for. drengeprostituerede i Bangladesh. redbarnet.dk

Rapport til gruppefaddere for. drengeprostituerede i Bangladesh. redbarnet.dk Rapport til gruppefaddere for drengeprostituerede i Bangladesh redbarnet.dk Nyt fra projektet for drengeprostituerede i Bangladesh Vi ville ønske, vi kunne fortælle dig, at behovet for din støtte ikke

Læs mere

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi

Center for Borgernær Velfærdsteknologi Center for Borgernær Velfærdsteknologi Ud fra en holistisk tilgang til borgerens behov faciliterer vi udvikling af brugsparat velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler ikke om teknologi, men om mennesker

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Uddannelse. Henrik Kallesø-Hansen

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Uddannelse. Henrik Kallesø-Hansen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2016 sommer Vid Gymnasier HTX Teknologihistorie C Henrik

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Toge rapport AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde Sammenarbejde mellem Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Indledning: s.3 Problem

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Ide med Diff. Mål. Tidsplan. 1.uge: 2.uge:

Ide med Diff. Mål. Tidsplan. 1.uge: 2.uge: Side 1 af 5 Ide med Diff. Min ide med differenertierings modulet er at lave et program som kan vise 3d objekter, og få lavede en konverter som kan konventer 3ds filer over til noget som flash kan bruge.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma 14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 til juni 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling Sukkertoppen Uddannelse Fag

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv Hovedartikel: Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Problematikken ved distancearbejde løses ikke, så længe de såkaldte eksperter bliver ved med at lave generaliserende

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius.

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius. Design C - Introduktion Af Morten Fabricius. Indhold: Del 1 1. Introduktion. 2. Designanalyse. 3. Designer - Erik Magnussen. 4. Plakat. Del 2 1. Nyt og eget design - Skitsering - Uddybning 20-10-2012 Introduktion:

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT C

COMPUTER ANATOMI. Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT C COMPUTER ANATOMI Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT C Indhold Indledning... 2 Kravspecifikation... 2 Computerens historie... 2 Computerens ydre dele...

Læs mere

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Det har igen - været et travlt år på skolen, denne gang ikke mindst pga. Byggeriet af børnehaven og faglokalerne. Men måske er det på sin plads

Læs mere

Afsluttende opgave. Larsen. Philip Birk Brisson Rasmun, og Patrick Schøller. Kommunikation/IT Roskilde HTX [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret]

Afsluttende opgave. Larsen. Philip Birk Brisson Rasmun, og Patrick Schøller. Kommunikation/IT Roskilde HTX [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Afsluttende opgave Philip Birk Brisson Rasmun, og Patrick Schøller Larsen 2009 Kommunikation/IT Roskilde HTX [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Dokumentation for vores afsluttende opgave, år 2009.

Læs mere

Tiltrækning og fastholdelse af high performere i en foranderlig verden

Tiltrækning og fastholdelse af high performere i en foranderlig verden Tiltrækning og fastholdelse af high performere i en foranderlig verden - en undersøgelse af high performeres præferencer og forventninger til job og karriere Baggrund Rapporten bygger på en undersøgelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010/2011 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Gymnasium HTX Teknologihistorie C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2012 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere