Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner"

Transkript

1 12. juli 2011 Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig For præcis fire år siden toppede priserne på det danske boligmarked. Dengang hærgede usikkerheden i stor stil om, hvor boligpriserne var på vej hen, og lidt de samme diskussioner kører nu i sommeren Der er dog betydelige forskelle i nuancerne på historierne. I 200 var det primært frygten for, at vi var på toppen af en boligprisboble, mens boligpriserne i dag vurderes tæt på balance i henhold til beregninger fra både Nationalbanken, Finansministeriet og vores egen boligprismodel. I stedet er det mere den generelle usikkerhed omkring økonomien, lånevilkår på boligmarkedet og frygten for stigende boligskatter, der aktuelt er med til at give et usikkert miljø for boligpriserne. Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 1 00 Kgs. Lyngby Risikostyring og funding Redaktion Rune Larsen Elisabeth Toftmann Klintmann Udgiver Realkredit Danmark Ansvarshavende Parallelvej 1 Cheføkonom 00 Kgs. Lyngby Elisabeth Toftmann Risikostyring & funding Klintmann Ansvarshavende Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig Potentielle boligkøbere påvirkes uden tvivl af denne usikkerhed. Ingen kender imidlertid den fremtidige prisudvikling, og generelt set er det få boligkøbere forundt at købe sin bolig på prisbunden. Som altid bør det derfor være ens egne behov, ens mavefornemmelse og ens private økonomi, der skal være afgørende for købsbeslutningen. Boligens primære afkast bør være nytteværdien ved brug. I denne analyse har vi set nærmere på, hvilket indkomstkrav en typisk dansk familie mødes med for at få adgang til boligmarkedet på tværs af landet, og vi sammenligner også med situationen tilbage i sommeren 200. Konklusionerne er som følger: Der er store forskelle i indkomstkravene til de danske familier, der gerne vil ind på boligmarkedet på tværs af landet. Aktuelt set kræves der en årlig familieindkomst på små 1,1 mio. kroner i landets dyreste kommune for at købe et gennemsnitligt parcelhus mod godt kroner i landets billigste kommune. Københavnsområdet og nord for København sætter sig tungt på pladserne i toppen af listen, og først som nummer 1 dukker Århus op. Vi hører tit om, at rekordlave renter, skattelettelser og faldende boligpriser har gjort det lettere at få adgang til boligmarkedet. Det kommer især til udtryk i de i forvejen dyreste områder, hvor kravet til familieindkomsten er faldet med op til kroner i forhold til sommeren 200, og hvor antallet af kommuner med krav om millionindkomst er faldet fra otte til nu kun to. Lidt overraskende ser vi imidlertid, at i mere end halvdelen af landets kommuner kræves en højere familieindkomst i dag i forhold til for fire år siden. Det skal ses i lyset af, at boligprisfaldende har været noget mere beskedne, og at stigende forbrugerpriser både har ført til stigende faste udgifter og til et stigende krav til familiernes rådighedsbeløb. De dyrere kommuner er altså blevet billigere og de billigere kommuner er blevet dyrere. Inddrager vi imidlertid også udviklingen i lønnen, så viser det sig, at adgangen til boligmarkedet er blevet nemmere i 96 ud af 98 kommuner. side 1

2 Tæt på dobbelt op i boligmarkedets indkomstkrav mellem billigste og dyreste kommune Er man enten i gang med boligjagten eller overvejer snart at påbegynde den, så er det altid en rigtig god ide, at få en fornemmelse af, hvor stort et beløb man kan købe bolig for. Det vil for det første gøre det nemmere at få snævret det aktuelt store udbud af boliger ind, og for det andet vil det også hjælpe til, at man ikke forelsker sig i en bolig, der er uden for ens rækkevidde i forhold til budgettet. I nedenstående tabel kan man få en overordnet fornemmelse af, hvad der kræves i indkomst, hvis man er en typisk familie med to børn, bil og en mindre opsparing i bagagen, og ellers kigger på et gennemsnitligt hus i en af de kommuner, hvor landets fem største byer er placeret. En nærmere beskrivelse bag beregningerne er vist i boks 1 bagerst i analysen. Der kan sagtens være afvigelser for den enkelte i forhold til nedenstående indkomstkrav, hvis man eksempelvis ikke har børn eller bil, stor opsparing eller kun har fokus på de mest efterspurgte områder i kommunen, og det kan derfor altid anbefales, at få lavet en præcis beregning af ens købsmuligheder via sin bankrådgiver. I henhold til vores kreditvurderinger ved køb af bolig, skal en familie med to børn have et rådighedsbeløb på 15.0 kroner. Det er, hvad der skal være tilbage på bundlinjen efter alle de faste udgifter er betalt, og det skal dække alt fra mad, tøj, ferie, fornøjelser og uforudsete udgifter. Det betyder, at der aktuelt set kræves en årlig familieindkomst på kroner for at købe et gennemsnitligt parcelhus i Københavns Kommune. Det svarer til en indtægt på.500 kroner pr. voksen. Rykker vi til Århus reduceres indkomstkravet til familien med cirka kroner, og tager vi til Odense eller Aalborg skæres der yderligere kroner af familiens indkomstkrav. Tabel 1:Oversigt over de fem største byer i Danmark København Odense Esbjerg Aarhus Aalborg Pris for hus på 1 kvadratmeter Familieindkomst Alle beløb i kr. pr. måned Indkomst før skat (efter pension) Indkomstskat Børnecheck Indkomst efter skat Bolig Ydelse på boliglån (netto) Ejendomsværdiskat og grundskyld El, vand, varme, forsikring, vedligeholdelse mv Bil Ydelse på billån (netto) Grøn ejerafgift, forsikring, service og benzin Øvrige faste udgifter Fagforening, A-kasse og efterlønsbidrag Børnepasning Familieforsikring, licens, telefon, kontingenter mv Rådighedsbeløb efter faste udgifter Kilde: Skat, Danmarks Statistik og Realkredit Danmark Der er altså betydelige forskelle på, hvad der kræves i indkomst for at få fodfæste på boligmarkedet på tværs af landets største byer. Det skal primært ses i lyset af forskellen i huspriserne det gennemsnitlige parcelhus på 1 kvadratmeter koster i København godt 3, mio. kroner, mens det side 2

3 er godt kroner billigere i Århus og næsten 1, mio. kroner billigere i Aalborg. De højere huspriser og deraf højere indkomstkrav til københavnske familier skal blandt andet ses i lyset af, at der er større efterspørgsel efter boligerne i dette område som følge af generelt bedre jobmuligheder og højere indkomstniveauer. Ser vi mere generelt ud over landets 98 kommuner, så er spredningen i indkomstkravet endnu mere voldsomt. Det laveste indkomstkrav finder vi i Morsø, hvor der blot skal hentes kroner hjem for familien, mens Frederiksberg og Gentofte Kommune topper i den anden ende af skalaen, hvor der skal hentes mere end 1 mio. kroner hjem i indkomst. Det er en forskel i indkomstkravet på cirka kroner mellem top og bund. Tabel 2: Adgang til boligmarkedet de dyreste og billigste kommuner Indkomstkrav til familie (før skat) De fem dyreste kommuner De fem billigste kommuner Frederiksberg Lemvig Gentofte Struer Hørsholm Samsø Lyngby-Taarbæk.2 Lolland 6.9 Rudersdal 956. Morsø 8.1 De dyreste kommuner finder vi ikke overraskende i københavnsområdet og nord for København. Vi skal helt ned som nummer 1. på listen over indkomstkravene for at finde første jyske kommune. Det er selvfølgelig Århus, hvor indkomstkravet som tidligere nævnt er på godt kroner. Næste jyske kommune i form af Silkeborg sniger sig ind som nummer 32 på listen, mens Fyn først repræsenteres via Odense som nummer 36. Hele listen kan ses bagerst i analysen. Mindre forskelle i indkomstkravet på tværs af kommuner i forhold til toppen af prisboblen På trods af de store forskelle i indkomstkravet til de danske familier på tværs af landet, så var forskellen noget mere ekstrem tilbage på toppen af boligbølgen. I sommeren 200 var forskellen i indkomstkravet mellem top og bund på næsten kroner altså godt kroner mere end i dag. Dengang var det også Morsø, der lå helt i bund og med Frederiksberg og Gentofte i front. Nedenstående figur viser kravet til familieindkomsten tilbage i 200 og nu fordelt over de 98 kommuner. Som vi kan se af figuren, så var indkomstkravet i de dyreste kommuner væsentligt højere dengang i forhold til nu. I hele otte kommuner lå kravet til familieindkomsten over 1 mio. kroner, mens det her i 2011 blot er to kommuner. Til gengæld ser vi også, at de billigste kommuner i 200 faktisk er blevet dyrere i dag altså at der kræves en højere familieindkomst. Vi har altså fået en mere sammenpresset struktur i indkomstkravene. side 3

4 Figur 1:Færre kroner kræves i de dyreste kommuner flere penge kræves i de billigste Krav til familieindkomst til køb af gns. parcelhus Sommer Sommer Kommuner, rangordnet efter indkomstkrav Den største reduktion i indkomstkravet finder vi i Furesø Kommune, hvor en familie slipper med kroner mindre i indkomst for at få adgang til køb af det gennemsnitlige parcelhus. Herefter følger kommuner som Helsingør, Dragør og Rudersdal, hvor indkomstkravet er blevet lempet med cirka kroner. Som figur 2 viser, så er det imidlertid noget overraskende at kunne konstatere, at det blot er cirka lidt under halvdelen af landets kommuner, hvor det reelt set er blevet billigere at komme ind på boligmarkedet i forhold til pristoppen i sommeren 200. Og i kommuner som Morsø, Billund, Thisted og Vesthimmerland skal en familie nu tjene i omegnen af.000 kroner mere i dag end dengang. Ser vi generelt på kommunerne med landets fem største byer, så er det reelt set kun i København og Aarhus, hvor det er blevet billigere at komme ind på boligmarkedet. Her er de krævede årlige familieindkomster faldet med henholdsvis cirka kroner og kroner. I Odense er kravet til familieindkomsten vokset med kroner, i Esbjerg med kroner og med.000 kroner i Aalborg. Bagerst i tabel 3 er vist en samlet oversigt over kravet til familieindkomsten i både sommeren 200 og 2011 for alle landets kommuner. Figur 2:Færre kroner kræves i de dyreste kommuner flere penge kræves i de billigste Kroner Ændring i krav til familieindkomst ( ) Ændring i indkomstkrav, Kommuner, rangordnet Krav til familieindkomst y = -0,1x + 22 R² = 0,2 At det generelt er blevet billigere at komme ind på boligmarkedet som følge af faldende boligpriser, skattelettelser og rentefald er altså en sandhed med modifikationer. Stigende faste udgifter til eksempelvis benzin, børnepasning, el, vand, varme, forsikringer etc. og større krav til rådighedsbeløbet har i visse kommuner været nok til at spise gevinsterne af førnævnte elementer. Det kan primært henføres til, at boligprisfaldende i disse kommuner har været knapt så store de største boligprisfald har været lokaliseret i københavnsområdet og nord for København, og som figur 2 til side

5 højre også viser, så er der en meget tydelig sammenhæng med, at store fald i indkomstkravet i forhold til 200 er sammenfaldende med højt indkomstkrav tilbage i 200. Kun et beskedent positivt bidrag fra rentefald primært skat og prisfald på huse batter Der er sket rigtig meget økonomisk set, som har haft stor betydning for boligmarkedet og indkomstkravene gennem de seneste fire år. Mest oplagt er selvfølgelig forskydningerne i huspriserne. Nederste figur 3 til venstre viser, hvad kravet til familieindkomsten ville have været på, hvis huspriserne havde holdt niveauet fra sommeren 200, og alt ellers er som i dag. Som det kan ses, vil det især have haft betydning for de i forvejen dyreste kommuner, hvor indkomstkravet ville have været højere end i dag og i nogle kommuner mellem til kroner. Her ses det også, at der er kommuner, hvor kvadratmeterprisen i dag er tæt på, hvad den var tilbage i sommeren 200, og at det dermed ikke i nævneværdigt omfang har påvirket kravet til familieindkomsten. Et andet aspekt der især gennem de seneste år har været meget i fokus er de historisk lave renter. Det er dog primært de helt korte renter på FlexLån, der har været helt i bund, og i øjeblikket er det fastforrentede 30-årige lån kun godt 1%-point billigere på renten end i sommeren 200. Det er netop det fastforrentede lån, der ligger til grund for kreditgivningen, og dermed spiller renten i øjeblikket kun en mindre rolle i forhold til, at det er blevet nemmere at komme ind på boligmarkedet. Det er ikke det samme som at sige, at de lave korte renter ikke har en stor betydning for boligmarkedet. Således er de lave korte renter med til generelt at øge interessen for køb af bolig, men som sagt beregnes adgangskravet ud fra et fastforrentet lån. Figur 3:Lavere huspriser, lavere rente, lavere skat og højere krav til rådighedsbeløb Krav til familieindkomst til køb af gns. parcelhus Krav til familieindkomst til køb af gns. parcelhus Sommer med huspriser på topniveau Indkomstbeskatning som i Sommer Rente som i Sommer Rådighedskrav som i Kommuner, rangordnet efter indkomstkrav Kommuner, rangordnet efter indkomstkrav Et af de vigtigste elementer i forhold til at have holdt de krævede familieindkomster nede, er de seneste års skattelettelser. Det har faktisk haft større betydning end faldende huspriser generelt. Forestiller vi os en situation, hvor vi havde fastfrosset indkomst- og kommuneskatter på niveauet fra sommeren 200, så ville kravet til familieindkomsten i dag alt andet lige have været på mellem kroner til kroner højere end i dag. Skattelettelserne har især betydning for kommunerne i de dyre områder, da besparelsen i kroner og øre af skattelettelserne er voksende med indkomsten. Faldende huspriser, lavere rente og skattelettelser har altså generelt gjort adgangen til boligmarkedet lettere for danskerne. Der er dog også elementer, der har trukket i den anden retning. Overordnet set har de faste udgifter været stigende, og dertil kommer også, at de udgifter, som rådighedsbeløbet skal anvendes til er steget i pris. Det betyder samlet set, at kravene til danskernes rådighedsbeløb er blevet løftet fra kroner for en familie med to børn tilbage i sommeren 200 til side 5

6 nu tidligere nævnte 15.0 kroner. Det presser generelt indkomstkravet op med i omegnen af kroner på årsbasis. At indkomstkravet generelt løftes som følge af dyrere leveomkostninger er en naturlig konsekvens i forhold til kreditvurderingen, og i denne sammenhæng skal det også holdes for øje, at danskernes lønindkomster i samme periode er steget kraftigere end forbrugerprisudviklingen. I vores beregninger ses udelukkende på, hvor meget der kræves i indkomst for at købe et gennemsnitligt parcelhus, og dermed inddrages lønudviklingen ikke i beregningerne. Med andre ord vil eksempelvis et uændret krav til familieindkomsten i 2011 i forhold til 200 samlet set svare til en real lempelse for de danske familier. Ser vi mere konkret på lønudviklingen, så har vi siden sommeren 200 oplevet en lønfremgang i den private sektor på små 12%, og korrigerer vi kravet til familieindkomsten i 2011 tilbage til 200 med lønudviklingen, så viser det sig, at det faktisk er blevet nemmere at komme ind på boligmarkedet i næsten samtlige kommuner. Kun i to kommuner ud af 98 kommuner er adgangen til boligmarkedet blevet mere vanskelig for de danske familier, og det er blot på yderste decimal. Figur :Lønfremgang har samlet set gjort det betydeligt lettere at komme ind på boligmarkedet Kroner Ændring i indkomstkrav, Kommuner, rangordnet Korrigeret for lønfremgang Faktaboks - sådan har vi gjort 1: Familie med to børn i henholdsvis vuggestue/dagpleje og børnehave. 2: Familien har billån til kroner. Der køres kilometer pr. år. Arbejdspladserne antages simplificeret at være placeret i samme afstand fra hjemmet uafhængig af valg af bopælssted 3: Familien har 5% af købssummen til udbetaling. Boliglån på 15% af købssum : Familien har et fastforrentet 5 % obligationslån med afdrag og et rådighedsbeløb, når alle faste udgifter er betalt på 15.0 kroner. Det er i overensstemmelse med vores retningslinjer ved kreditvurdering til boligkøb 5: Familien køber et gennemsnitligt parcelhus på 1 kvadratmeter i kommunen. Kvadratmeterpriserne er tal fra Boligmarkedsstatistikken 6: Begge forældre har samme indkomst : Familieindkomsten er baglæns beregnet, så rådighedsbeløb på 15.0 kroner rammes. side 6

7 Tabel 3:Oversigt over krævede familieindkomster i 2011 og 200 på tværs af landet Indkomstkrav til familie (før skat) Frederiksberg Holbæk Gentofte Kerteminde Hørsholm Esbjerg Lyngby-Taarbæk Holstebro Rudersdal Sorø København Randers Dragør Stevns Gladsaxe Syddjurs Furesø Faxe Allerød Fanø Rødovre Assens Ballerup Viborg Fredensborg Slagelse Aarhus Odsherred Hvidovre Frederikshavn Tårnby Kalundborg Hillerød Herning Solrød Ikast-Brande Herlev Hjørring Albertslund Rebild Brøndby Billund Roskilde Guldborgsund Helsingør Faaborg-Midtfyn Vallensbæk Hedensted Egedal Vordingborg Glostrup Thisted Ishøj Varde Greve Ærø Høje-Taastrup Norddjurs Frederikssund Brønderslev Køge Aabenraa Silkeborg Nordfyns Skanderborg Haderslev Gribskov Vesthimmerland Lejre Mariagerfjord Odense Bornholm Ringsted Sønderborg Halsnæs Langeland Aalborg Jammerbugt Svendborg Vejen Vejle Tønder Kolding Læsø Fredericia Skive Horsens Ringkøbing-Skjern Odder Lemvig Nyborg Struer Favrskov Samsø Middelfart Lolland Næstved Morsø side

8 Realkredit Danmark har udarbejdet publikationen alene til orientering. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge obligationer eller i øvrigt optage realkreditlån. Publikationens informationer, beregninger, vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens egen vurdering af, hvorledes der skal disponeres. Efter Realkredit Danmarks opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Realkredit Danmark påtager sig dog ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed eller for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. side 8

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Priserne er trykket i bund i pendlerkommunerne

Priserne er trykket i bund i pendlerkommunerne NR. 2 FEBRUAR 2012 Priserne er trykket i bund i pendlerkommunerne Boligpriserne er faldet mest i "pendlerkommuner", der ligger mellem 40-80 km fra København. Det giver kommende boligejere et nyt valg:

Læs mere

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Flest tvangsauktioner i landdistrikterne

Flest tvangsauktioner i landdistrikterne NR. 1 FEBRUAR 2013 Flest tvangsauktioner i landdistrikterne Ny analyse fra Realkreditforeningen af de 2.796 tvangsauktioner i Danmark i 2012 viser, at Lolland Falster og Syd- og Vestsjælland var hårdest

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere