Bygningsgeokodning: Status på proces. Oktober 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygningsgeokodning: Status på proces. Oktober 2012"

Transkript

1 FOTdanmark Weidekampsgade København S Tlf.: Direkte: ref.: afr Bygningsgeokodning: Status på proces. Oktober 2012 Resume Nærværende notat beskæftiger sig med en opsamlig på og evaluering af en undersøgelse foretaget af sekretariatet i FOTdanmark i sensommeren 2012, med henblik på at kortlægge hvor mange og hvilke kommuner, der har geokodet deres bygningstema. Opfølgningens resultater fremgår af notatet, der konkluderer, at bygningsgeokodning i stadig højere grad anvendes af de danske kommuner, som et middel til at effektivisere arbejdet i de kommunale forvaltninger. Desuden viser undersøgelsen, at arbejdsgangen for geokodningsprocessen varierer kommunerne imellem, og at erfaringer med den løbende vedligeholdelse af de geokodede bygningstemaer så småt begynder at kunne høstes. Derfor konkluderer sekretariatet i FOTdanmark, at der er fremgang i kommunernes arbejde med bygningsgeokodning.

2 Indholdsfortegnelse Resume Baggrund Metode og begrænsninger Resultater Status på kommunernes arbejde med bygningsgeokodning Størstedelen af landets kommuner køber grundgeokodningen af en konsulentvirksomhed Erfaringer med den løbende vedligeholdelse Bygningsgeokodning er ressourcekrævende proces Udfordringer og læringspotentiale Konklusion...9 Referenceliste Bilag 1: Mail udsendt til de kommunale medlemmer af FOTdanmark, mandag d

3 1. Baggrund I 2004 foretog Rigsrevisionen en undersøgelse af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og konkluderede, at datakvaliteten ikke var tilfredsstillende, til trods for at BBR anvendes til en lang række centrale opgaver i henholdsvis stat og kommuner (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2006). For at skabe det fornødne overblik over fejlene i BBR og samtidig genoprette datakvaliteten, uarbejdede Erhvervs- og Byggestyrelsen 1 efterfølgende en handlingsplan, med det formål at iværksætte en række initiativer der skulle [ ] øge alle parters forståelse for, at det er væsentligt, at kvaliteten i BBR s data forbedres (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2006). Handlingsplanen er rettet særligt mod tre interessenter, henholdsvis Økonomiog Erhvervsministeriet, Kommunerne samt landets ejendomsejere og fremstiller 14 initiativer til brug for en forbedring af datakvaliteten (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2005). Et af de initiativer der fremgår af handlingsplanen, er bygningsgeokodning, der varetages internt i de enkelte kommuner, og understøtter en reduktion af fejl i BBR (Ibid.) Bygningsgeokodning refererer til den proces, hvorved man stedfæster en given kommunes bygningsinformationer på et kort, der derved skaber en entydig reference mellem den enkelte bygning i BBR og den tilhørende grafiske repræsentation i det digitale kort (COWI, 2012; NIRAS BlomInfo, 2012). I de seneste år har en lang række af landets kommuner gennemført denne proces for deres bygningstema, enten individuelt eller i grupper (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011). I februar 2011 skønnedes det ifølge EBST, at godt 1/3 af landets kommuner havde gennemført en hel eller delvis geokodning på deres bygninger. I denne forbindelse har FOTdanmark Sekretariatet foretaget en opfølgning på kommunernes bygningsgeokodning, for at kortlægge hvor mange og hvilke kommuner der har geokodet deres bygningstema i dag, samt processen for kommunernes arbejde med dette. Nærværende notat har til formål at evaluere og samle op på udfaldet af denne undersøgelse. De følgende afsnit vil derfor kort præsentere den anvendte metode samt undersøgelsens begrænsninger, hvorefter de væsentligste resultater opridses. 2. Metode og begrænsninger Til brug for en kortlægning af hvor mange og hvilke kommuner der har geokodet deres bygningstema, udarbejdede FOTdanmark sekretariatet i løbet af september 2012 en række spørgsmål til brug for en kvantitativ 1 I 2011 blev dette arbejde overtaget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL). 3

4 spørgeskemaundersøgelse. For at ulejlige kommunerne mindst muligt bestod undersøgelsen af et samlet sæt af 10 spørgsmål, hvoraf 3 var udformet som underspørgsmål (se evt. Bilag 1). Spørgsmålene var udformet med det formål, at følge op på om de enkelte kommuner har igangsat bygningsgeokodning, og i så fald, om kommunen har efterbehandlet grundgeokodningen internt i kommunen (og hvordan), om kommunen har påbegyndt vedligeholdelsesprocessen (og hvad der skal til), samt om hvad kommunerne mener om læringspotentialet. Kommunerne havde to ugers frist til at besvare spørgsmålene (dvs. til og med mandag d. 8. oktober 2012). Dog er alle besvarelser sendt til sekretariatet senest fredag d. 12. oktober taget med i den samlede population. Besvarelser tilsendt herefter er altså ikke taget med i evalueringen af undersøgelsen. På baggrund af disse betingelser har 44 kommuner deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen skal dermed ikke forståes som værende repræsentativ for landet som helhed, men som en indikator for hvor langt de enkelte kommuner er med geokodningsprocessen. Undersøgelsen er derfor relevant for en forståelse af processen, de tanker kommunerne gør sig om denne, hvad der skal til for at vedligeholde datasættet efterfølgende, og hvad læringspotentialerne er. 3. Resultater 3.1 Status på kommunernes arbejde med bygningsgeokodning. Af undersøgelsen fremgår det, at 27 kommuner ud af den samlede population på 44 indtil videre har geokodet dele af kommunens bygningstema. Givet at disse tal kan danne et billede af, hvor langt kommunerne er på landsplan, må vi således antage, at ca. 61,4 % af landets kommuner er i gang med geokodningen af deres bygningstema. Dette tal er beregnet ud fra den betragtning, at 27 kommuner har påbegyndt geokodning af deres bygninger ud af de samlede 44 kommuner, hvis arbejde med bygningsgeokodning sekretariatet har kendskab til. Dette estimat er væsentligt større end de af Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderede 33,33 % (1/3 af landets kommuner) i februar Derudover svarer to kommuner, at grundgeokodningen forventes at finde sted inden for den nærmeste fremtid. Dertil har sekretariatet i FOTdanmark fra andre veje 2 kendskab til mindst 14 andre, i undersøgelsen ikke deltagende kommuner, 2 Fra Devoteam-rapporten Notat om forudsætninger for og gevinster ved digital indberetning fra MDB til BBR og FOT samt Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS). 4

5 der har geokodet dele af kommunernes bygningstema. Derfor er de 61,4 % et realistisk etsimat for antal af kommuner, der er i gang med geokodning af deres bygninger. Laver man et lignende estimat, beregnet på hvor mange bygninger der samlet i kommunerne er geokodet indtil videre, kan vi fra undersøgelsens resultater konkludere, at ca 51 % af de deltagende kommuners bygninger er geokodet. For at kortlægge hvor langt de kommuner, der geokoder, er, har FOTdanmark Sekretariatet beregnet på procentsatserne for antal geokodede bygninger i de enkelte kommuner 3. Heraf fremgår det, at : Ca 15 % har geokodet samme antal eller flere bygninger, end de har registreret i deres BBR-bygningstema, hvilket indikerer, at de er færdige med bygningsgeokodningen, og at geokodningen har hjulpet til at rette en række fejlregistreringer i BBR Ca 59 % har geokodet mellem 76 % og 99 % af kommunens bygningstema 7 % har geokodet mellem 51 % og 75 % af kommunens bygningstema 19 % har geokodet under 25 % af kommunens bygningstema For at anskueliggøre disse estimater fremgår de også af nedenstående tabel. Antal geokodede BBR-bygninger (procentintervaller): < 25 % % % % > 100 % Antal kommuner: Antal kommuner, beregnet i procent: Figur 1 viser fordelingen af de deltagende kommuner samt hvor mange bygninger kommunerne har geokodet på nuværende tidspunkt. Sammenlagt kan det konkluderes, at mange af kommunerne er langt i geokodningsa processen. 3.2 Størstedelen af landets kommuner køber grundgeokodningen af en konsulentvirksomhed. 3 Grundet mangelfuld information vedr. kommunernes antal bygninger registreret i FOT, er dette beregnet ud fra kommunernes geokodning af BBR-bygninger. 5

6 Til brug for en kortlægning af hvordan kommunerne arbejder med bygningsgeokodning, blev kommunerne også spurgt om, hvorledes de har grebet geokodningsopgaven an. Af handlingsplanen udarbejdet af EBST i 2005 fremgår initiativet vedrørende bygningsgeokodning som en anbefaling til kommunerne. Derfor konkluderer EBST, at der ikke kan peges på en bestemt organisatorisk model, idet dén arbejdsgang der er mest hensigtsmæssig for den enkelte kommune i høj grad afhænger af kommunens størrelse, forvaltningens organisation, valg af ITsystemer, og ressourcer i øvrigt (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2006). I 2009 udgav Hovedstadsregionens Kortsamarbejde (HRKS) derfor et notat, ment som et hjælpeværktøj til at påbegynde opgaven med geokodning af bygningstemaet i en given kommune. Heri foreslår HRKS, at der overordnet er to muligheder når geokodningen påbegyndes; at enten kommunen selv eller en konsulentvirksomhed foretager geokodningen (Hovedstadsregionens Kortsamarbejde, 2009). Denne distinktion er god i forhold til en kategorisering, der kan hjælpe til at anskueliggøre hvilken organisatoriske model, der er den mest anvendte i kommunerne. Dog fremgår det af undersøgelsen, at der også er enkelte kommuner der vælger mellemvejen, altså et samarbejde hvor både kommunen selv og en konsulentvirksomhed varetager en del af grundgeokodningen. Fordelingen mellem de tre mulige organisatoriske modeller kan dermed illustreres således: Grundgeokodning varetages af konsulentvirksomhed. Grundgeokodning varetages af kommunen selv. Grundgeokodningen varetages af kommunen i samarbejde med anden virksomhed. Efterbehandling sker i kommunen. Hele processen sker i kommunen. Processen sker i samarbejde mellem privat og kommunalt ansatte. 20 kommuner (74,1 %) 4 kommuner (14,8 %) 3 kommuner (11,1 %) Figur 2 viser de tre mulige organisatoriske modeller og den i undersøgelsen fremgående fordeling mellem kommunerne. Det ses at 74,1 % af de kommuner, der geokoder, har valgt den organisatoriske model hvorved grundgeokodningen varetages af en konsulentvirksomhed. Heraf har 51,8 % af kommunerne selv varetaget efterbehandlingen ved hjælp af 6

7 en manuel gennemgang af bygninger og punkter, der ikke kunne placeres med sikkerhed i et GISprogram. 3.3 Erfaringer med den løbende vedligeholdelse Af undersøgelsen fremgår det, at 6 ud af de 27 kommuner, altså 22,22 % af de, der har svaret, at de geokoder, er gået i gang med den løbende vedligeholdelse af det geokodede bygningstema. Sammenlignet med de 81,4 % af kommunerne der har påbegyndt arbejdet med grundgeokodning førend januar 2012, udgør de 22,22 % en forholdsvis lille andel af kommuner, der har påbegyndt arbejdet med det efterfølgende vedligehold. Kommunerne svarer, generelt at de finder, at det er en udfordring at udvikle en rutine for vedligeholdelse af de geokodede bygningstemaer. Der kan dog også være andre faktorer, der spiller ind, i forhold til om vedligeholdelsen af de geokodede bygningstema er igangsat eller ej.. Eftersom anvendelsen af geokodningen i kommunerne stadig er relativ ny, må vi antage, at denne proces fra at grundgeokodningen udføres, til at efterbehandlingen er foretaget, og vedligeholdelsen er igangsat medfører en delvis omlægning af nogle af arbejdsgange i kommunerne. Dette kan derfor angiveligt være en forholdsvis langsommelig proces ved det, at der internt i kommunerne skal skabes retningslinjer og procedurer for vedligeholdet. Af de organisatoriske modeller for bygningsgeokodning som præsenteret i det ovenstående afsnit, foreligger ingen specifikke retningslinjer for det efterfølgende vedligehold. Af samme grund efterspørger en del af kommunerne en standardideret proces for vedligeholdelsen af det geokodede bygningstema.. Ikke desto mindre er der, som nævnt i ovenstående, 6 kommuner for hvem det er lykkedes at igangsætte vedligeholdelsesprocessen. Derfor må vi antage, at denne proces også er undervejs, og at det over tid vil lykkes for stadig flere kommuner at vedligeholde deres geokodede bygningstema. Altså burde erfaringer med den løbende vedligeholdelse af de geokodede bygningstema efterhånden så småt at kunne høstes. 3.4 Bygningsgeokodning er ressourcekrævende proces. Eftersom geokodning omhandler den proces, hvorved man stedfæster en given kommunes bygningsinformationer på det tekniske kort, og dermed linker to registreringer til hinanden, er bygningsgeokodning en ressourcekrævende, og i somme tilfælde, en lang proces. 7

8 Kommunerne giver også udtryk for, at de finder processen for bygningsgeokodning omfattende og ikke mindst ressourcekrævende. Enkelte af kommunerne svarer, at der ligger et væsentligt stykke arbejde i at sørge for restbygningerne, og at de konsulenter der bistår med grundgeokodningen desuden laver fejl, idet de ikke har adgang til alle oplysninger som f.eks. bygningstegningerne. Derfor er det svært for kommunerne at drage konklusioner, om hvor vidt det er en fordel med grundgeokodning, eller om kommunernes egne tilgange i virkeligheden er bedst.. En del af de i undersøgelsen deltagende kommuner svarer,, at de finder, at der skal afsættes meget tid til kvalitetssikringen og efterbehandlingen af grundgeokodningen, som dog lettes, hvis kommunen har mulighed for at stille fagligt uddannet personnel, der kender til GIS, BBR og byggesagsbehandling, m.m., til rådighed for opgaven. Dette må imidlertid betragtes som en engangsinvestering, idet geokodningen i sin helhed kun skal foretages en enkelt gang. Odense Kommune skriver f.eks. at det er et [ ] stort arbejde, men absolut indsatsen værd, [idet at BBRbygningsgeokodning i dag bruges] bredt i den daglige sagsbehandling, bl.a. ved bygge- og miljøsager samt ved udarbejdelse af beslutningsgrundlag til brug for større anlægsprojekter. Effektiviseringspotentialerne i processen forekommer altså, når den fulde geokodning er foretaget, og kommunen således efterfølgende kan høste af sit arbejde med bygningsgeokodningen. 4 Udfordringer og læringspotentiale Af undersøgelsen fremgår det, at en af de nærliggende udfordringer ved processen er at få igangsat vedligeholdelsen af de geokodede bygningstema. En del af kommunerne ønsker derfor, som nævnt i ovenstående, en standardiseret rutine for vedligeholdelsesprocessen. Ikke desto mindre er det svært for kommunerne at drage nytte af hinandens viden, hvis de alle geokoder på forskellige vis, idet fremgangsmåden for dette arbejde i så høj grad afhænger af den enkelte kommunes ressourcer, valg af IT-systemer, størrelse og øvrige organisation, m.m.. Desuden svarer en del af kommunerne, at der ligger en udfordring i dét, at standarderne for registreringen af bygninger i henholdsvis FOT og BBR er forskellige. En enkelt af kommunerne uddyber dette ved at svare, at de har; [ ] erfaret et væsentligt problem med bygningerne i FOT. Når bygningerne modtages fra fotogrammetrisk ajourføring er alle bygninger, som har været omfattet af en ændring, eks. en tilbygning, blevet nyregistreret, hvilket medfører at adskillelseslinier ikke følger bygningskroppen, hvilket igen medfører at den 8

9 nye bygning ikke kan opdeles uden manuel tilpasning af adskillelseslinien [ ] Der er også observeret mange fejl i BBR, hvor bygningsarealet ikke stemmer overens med bygningens areal i FOT. Der er en naturlig afvigelse pga. den forskellige standard for registrering (sokkelmål vs. tagudhæng), men de mange uoverensstemmelser besværliggør geokodningen. Forskelligheden i standarderne for registrering af bygninger i henholdsvis FOT og BBR forlænger dermed sandsynligvis processen for kommunernes arbejde med bygningsgeokodning, hvilket bør medtages i det videre arbejde.. 5 Konklusion Nærværende notat har beskæftiget sig med en opsamling på og evaluering af undersøgelsen foretaget af sekretariatet i FOTdanmark, med henblik på at kortlægge hvor mange og hvilke kommuner, der har geokodet deres bygningstema, samt processen for kommunernes arbejde med dette. På baggrund af denne undersøgelse som har været foretaget i løbet af sensommeren 2012, kan vi konkludere, at: 61,4 % af landets kommuner er i gang med bygningsgeokodning. Heraf har: Ca 15 % geokodet samme antal eller flere bygninger, end de har registreret i deres BBR-bygningstema, hvilket indikerer, at de er færdige med bygningsgeokodningen, og at geokodningen har hjulpet til at rette en række fejlregistreringer i BBR Ca 59 % geokodet mellem 76 % og 99 % af kommunens bygningstema 7 % geokodet mellem 51 % og 75 % af kommunens bygningstema 19 % geokodet under 25 % af kommunens bygningstema Desuden kan vi af undersøgelsen udlede, at: 74,1 % af landets kommuner køber grundgeokodningen af en konsulentvirksomhed. 22,22 % af de deltagende kommuner, der har svaret, at de geokoder, har påbegyndt den løbende vedligeholdelse af de geokodede bygningstema. Der efterspørges dog nogle retningslinjer for procedurer og arbejdsgange til brug for vedligeholdelsesprocessen. 9

10 Bygningsgeokodning er en forholdsvis ressourcekrævende proces, der menes at medføre et potentielt stort effektiviseringspotentiale når arbejdet med grundgeokodning, efterbehandling og kvalitetssikring er udført. Sammenlagt kan vi konkludere at bygningsgeokodning, i større og større grad anvendes af de danske kommuner som et middel til at effektivisere arbejdet med at vedligeholde deres bygningstema. 10

11 Referenceliste Bygnings- og Boligregistret (2012): Datakvalitet. Sidst besøgt d på: COWI (2012): Bygningsgeokodning. Sidst besøgt d på: gogkonsulentydelserindenforgisogit/bygningsgeokodning/pages/default.aspx. Devoteam (2012): Notat om forudsætninger og gevinster ved digital indberetning fra MDB til BBR og FOT. Identifikation af forudsætninger og skøn over gevinster i forbindelse med sammenhæng mellem Byg og Miljø (MDB) og indberetning til BBR og FOT. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005): Handlingsplan: Forbedring af datakvaliteten i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Ervhervs- og Byggestyrelsen (2006): Kvalitetssikring i BBR-arbejdet. En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2011): Samfundsgevinster ved geokodning af bygninger i Bygnings- og Boligregistret, BBR. Hovedstadsregionens Kortsamarbejde (2009): Geokodning af bygninger. Strategi for geokodning af bygninger. NIRAS Blominfo (2012): BBR Bygningsgeokodning. Sidst besøgt d på:

12 Bilag 1: Mail udsendt til de kommunale medlemmer af FOTdanmark, mandag d Kære medlemskommune, I FOTdanmark Sekretariatet er vi gået i gang med en opfølgning på bygningsgeokodningsprojektet, for at kortlægge hvor mange og hvilke kommuner der har geokodet deres bygningstema, samt hvor langt de enkelte kommuner er med dette. I denne forbindelse håber vi, at I vil være behjælpelige med at bruge et øjeblik på at besvare nedenstående spørgsmål. 1. Hvor mange bygninger har kommunen registreret i BBR? (angiv venligst antal bygninger) a. Hvor mange bygninger er der i kommunen registreret i FOT? (angiv venligst antal bygninger). 2. Hvor mange af disse bygninger er indtil videre geokodet? (angiv venligst antal bygninger). 3. Hvem har stået for grundgeokodningen? a. Hvornår blev grundgeokodningen udført? 4. Er geokodningen efterfølgende viderebehandlet internt i kommunen? a. Hvis ja, hvordan? 5. Er kommunens geokodede bygninger blevet indlagt i FOT2007? 6. Er I gået i gang med den løbende vedligeholdelse af det geokodede bygningstema? 7. Såfremt I er helt eller delvist færdige med geokodning af jeres bygningstema, kunne vi godt tænke os at vide hvad I har lært af det. Skriv gerne et par sætninger herunder. Og i så fald, må jeg da evt. ringe til jer med uddybende spørgsmål? Såfremt det er en anden i kommunen vi skal have fat på, håber vi, at I vil være behjælpelige med at videresende denne mail til rette vedkommende. Det ville være en stor hjælp hvis I sender jeres svar til mig på denne mail senest om to uger, dvs. mandag d. 8. oktober På forhånd mange tak for hjælpen. Venlig hilsen, Anja Schäffer Student FOTdanmark Sekretariatet. 12

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl.

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl. Dato: Lovsekretariatet Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2136 BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Odense kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Odense

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Københavns Kommune 2014

BBR-tilsynsrapport for Københavns Kommune 2014 Lovsekretariatet Dato: Februar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2137 BBR-tilsynsrapport for Københavns Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Københavns kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2014

BBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2014 Dato: Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2134 BBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Aarhus kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Aarhus kommune... 2

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Aalborg Kommune 2014

BBR-tilsynsrapport for Aalborg Kommune 2014 Dato: Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2133 BBR-tilsynsrapport for Aalborg Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Aalborg kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Aalborg kommune...

Læs mere

Bygningsgeokodning -En vigtig g brik i det fælles administrative grundlag

Bygningsgeokodning -En vigtig g brik i det fælles administrative grundlag Bygningsgeokodning -En vigtig g brik i det fælles administrative grundlag g Jesper Rye Rasmussen / Bent Hermannsen BlomInfo A/S HRKS Fælles Projektstart 25. november 2008 Hvad er bygningsgeokodning? 1

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Esbjerg Kommune 2014

BBR-tilsynsrapport for Esbjerg Kommune 2014 Lovsekretariatet Dato: Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2135 BBR-tilsynsrapport for Esbjerg Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Esbjerg kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret Oktober 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygnings- og Boligregistret (beretning nr.

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Ishøj Kommune

BBR-tilsynsrapport for Ishøj Kommune BBR-tilsynsrapport for Ishøj Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010, j.nr. 10/01354 BBR-tilsynsrapport for Ishøj kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Ishøj kommune... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger

Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger Side 1 af 8 Indledning Dette skriv er tænkt, som et hjælpeværktøj til at gå i gang med opgaven geokodning af kommunens bygninger. Hjælpeværktøjet

Læs mere

Foranalyse om anvendelse og ajourføring af bygninger i FOT

Foranalyse om anvendelse og ajourføring af bygninger i FOT Foranalyse om anvendelse og ajourføring af bygninger i FOT FOTdanmark 10. december 2012 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Devoteam. Kopiering og distribution kun tilladt efter aftale med Devoteam A/S. Indholdsfortegnelse

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Hjørring Kommune

BBR-tilsynsrapport for Hjørring Kommune BBR-tilsynsrapport for Hjørring Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 15. december 2008, j.nr. 08/00538 BBR-tilsynsrapport for Hjørring kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Hjørring kommune...

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune

BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen December 2009, j.nr. 09/00155 BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg

Læs mere

Kommunalt arbejdsprogram

Kommunalt arbejdsprogram KL Teknik og Miljø Kommunalt arbejdsprogram 2015-2016 geodanmark.dk Den forretningsmodel, der blev vedtaget i april 2014, betyder nye rammer for samarbejdet i GeoDanmark, herunder en ændret opgave- og

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune

BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 1. februar 2008, j.nr. 07/07401 BBR-tilsynsrapport for Lyngby- Taarbæk kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Århus Kommune

BBR-tilsynsrapport for Århus Kommune BBR-tilsynsrapport for Århus Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 12. august 2008, j.nr. 08/00535 BBR-tilsynsrapport for Århus kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Århus kommune... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Odsherred Kommune

BBR-tilsynsrapport for Odsherred Kommune BBR-tilsynsrapport for Odsherred Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen August 2009, j.nr. 09/00312 BBR-tilsynsrapport for Odsherred kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Odsherred kommune...

Læs mere

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen Geokodning af BBR-data Integration i den kommunale sagsbehandling Gevinster Sten Frandsen Teknisk Assistent Kortteknikker GIS-medarbejder 1989 Odense Tekniske Skole 1990 GeoMasters / Kampsax 1997 Nyborg

Læs mere

Overblik over fejl og mangler i BBR

Overblik over fejl og mangler i BBR Overblik over fejl og mangler i BBR Maj 2007 1 Indledning I Rigsrevisionens beretning nr.10 / 2003 kritiseres økonomi- og erhvervsministeren for ikke at have tilvejebragt et tilstrækkeligt overblik over

Læs mere

Fosako møde 19. marts 2009 - Nyt fra Grundkort Fyn

Fosako møde 19. marts 2009 - Nyt fra Grundkort Fyn 18/3-2009 GKF-09-007 Fosako møde 19. marts 2009 - Nyt fra Grundkort Fyn De fynske kommuner forventer i samarbejde med KMS at etablere FOT i 2010. Udbuddet forventes udarbejdet og udsendt ultimo 2009. Fyn

Læs mere

Geokodning af bygninger i FOT2007

Geokodning af bygninger i FOT2007 Kontakt: amc@kl.dk Ref: sabje@kms.dk Oktober 2010 Geokodning af bygninger i FOT2007 Baggrund Notatet indeholder retningslinjer, som FOT2007 anbefaler, at FOTdanmarks medlemmer forholder sig til i forbindelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Tønder Kommune

BBR-tilsynsrapport for Tønder Kommune BBR-tilsynsrapport for Tønder Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen J.nr. 10/01355 BBR-tilsynsrapport for Tønder kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Tønder kommune... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Samsø Kommune

BBR-tilsynsrapport for Samsø Kommune BBR-tilsynsrapport for Samsø Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 5. september 2008, j.nr. 08/00534 BBR-tilsynsrapport for Samsø kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Samsø kommune... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER 19. okt. 2012 Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata Sag: /pll-mbbl Baggrund Som en del af den fællesoffentlige

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Holbæk Kommune

BBR-tilsynsrapport for Holbæk Kommune BBR-tilsynsrapport for Holbæk Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 25. juni 2008, j.nr. 07/07405 BBR-tilsynsrapport for Holbæk kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Holbæk kommune... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Afrapportering af FOT-bygningsforsøg. Forsøg med generalisering af TK bygninger til TOP10DK bygninger en intern evaluering i Kort & Matrikelstyrelsen

Afrapportering af FOT-bygningsforsøg. Forsøg med generalisering af TK bygninger til TOP10DK bygninger en intern evaluering i Kort & Matrikelstyrelsen Afrapportering af FOT-bygningsforsøg Forsøg med generalisering af TK bygninger til TOP10DK bygninger en intern evaluering i Kort & Matrikelstyrelsen Produktudviklingskontoret, Kort & Matrikelstyrelsen,

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Varde Kommune

BBR-tilsynsrapport for Varde Kommune BBR-tilsynsrapport for Varde Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen December 2009, j.nr. 09/00153 BBR-tilsynsrapport for Varde kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Varde kommune... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Bilag B. Interessentanalyse og gevinster EBST. - undersøgelse af gevinster ved bygningsgeokodning. Notat

Bilag B. Interessentanalyse og gevinster EBST. - undersøgelse af gevinster ved bygningsgeokodning. Notat Bilag B til notat om samfundsgevinster ved geokodning af bygninger i Bygnings- og Boligregisteret, BBR EBST Interessentanalyse og gevinster - undersøgelse af gevinster ved bygningsgeokodning Notat Januar

Læs mere

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA FOKUS - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA 1 Overblik Spørgeskemaet består af 15 hovedspørgsmål. Til hvert hovedspørgsmål er der et antal underspørgsmål.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

ANALYSENOTAT Hæv de digitale ambitioner i kommunerne

ANALYSENOTAT Hæv de digitale ambitioner i kommunerne ANALYSENOTAT Hæv de digitale ambitioner i kommunerne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG CHEFKONSULENT POUL NOER Kommunalpolitikere overser de mange mulige digitale gevinster De fleste kommunalpolitikere

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade April 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2016

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Lejre Kommune

BBR-tilsynsrapport for Lejre Kommune BBR-tilsynsrapport for Lejre Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 14. april 2009, j.nr. 08/01544 BBR-tilsynsrapport for Lejre kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Lejre kommune... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Ad 3. Opsamling fra referat fra 29. møde (beslutningspunkt) Ingen kommentarer

Ad 3. Opsamling fra referat fra 29. møde (beslutningspunkt) Ingen kommentarer Referat Specifikationssekretariatet GST/DAB Rentemestervej 8 2450 København NV Tlf.: 72 54 50 89 www.fotdanmark.dk e-mail: kft@gst.dk 30. møde i FOT Specifikationsforum den 21. november 2013, kl. 10:00-15:00

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 22. september 2011 Notat om aflyste operationer Sundhedsudvalget blev på møde den 30. august præsenteret for en statistik over

Læs mere

BESTYRELSESEVALUERING

BESTYRELSESEVALUERING sam Vejledning om BESTYRELSESEVALUERING KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE JUNI 2015 1 INDHOLD 1. Formål... 3 2. Ejerskab af evalueringsprocessen... 3 3. Evalueringsproceduren... 4 4. Brug af spørgeskema...

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Fortrolighedspolitik Medicinrådet

Fortrolighedspolitik Medicinrådet Fortrolighedspolitik Medicinrådet Formål Transparens er vigtigt for Medicinrådet. Ifølge princippapir om prioritering for sygehusmidler fra Sundhedsog Ældreministeriet af marts 2016 fremgår det, at der

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Økonomiske indikatorer

Økonomiske indikatorer Bundliniefokus (Business Case) Supplere nde Økonomiske indikatorer Resume Der blev i foråret 2013 nedsat en arbejdsgruppe der foreslog 14 indikatorer. Disse er tidligere godkendt af styregruppen. Ud af

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

R A P P O R T. Hvordan arbejder du med dokumentation i din hverdag? Afrapportering blandt socialrådgivere i Kontanthjælp i Beskæftigelse

R A P P O R T. Hvordan arbejder du med dokumentation i din hverdag? Afrapportering blandt socialrådgivere i Kontanthjælp i Beskæftigelse R A P P O R T Hvordan arbejder du med dokumentation i din hverdag? Afrapportering blandt socialrådgivere i Kontanthjælp i Beskæftigelse // Marts 2017 Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens formål og genstandsfelt...

Læs mere

Bygninger i FOT & BBR

Bygninger i FOT & BBR Bygninger i FOT & BBR indlæg ved FOTdanmarks repræsentantskabsmøde 18. april 2013 / Lars Misser Arkitektur for geokodning af bygninger En arbejdspakke under Grunddataprogrammet Vores mål er at skabe en

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

En undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra.

En undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra. Notat Vedrørende: Notat om fleksible åbningstider i daginstitutioner Sagsnavn: Åbningstider i daginstitutioner Sagsnummer: 28.06.04-A00-1-15 Skrevet af: Anders Bech Pedersen Forvaltning: Sekretariatet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statsamternes produktivitet og

Læs mere

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at:

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at: Det er besluttet, at Varde Kommune medio 2017 skal have nedbragt det samlede fravær med 1%. Det samlede mål nås ved, at alle arbejdspladser nedbringer deres fravær mest muligt. Som leder er det din opgave

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012. NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Bornholms Regionskommune

BBR-tilsynsrapport for Bornholms Regionskommune BBR-tilsynsrapport for Erhvervs- og Byggestyrelsen November 2009, j.nr. 09/00151 Indholdsfortegnelse... 1... 1 Indholdsfortegnelse... 1 1 Resumé... 2 2 Indledning og formål med tilsyn... 3 3 Datakvalitet...

Læs mere

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir / F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger

Læs mere

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne. Annoncering af opgave vedr. konsulentb i- stand til standardiseret opsætning og b e- handling af digitale underretninger (adviser) i kommunerne. KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

28-04-2011 Side 2. Dagsorden punkt 4: > Spørgsmål fra Greve Kommune ved Lasse Kjemstrup GeoSjælland

28-04-2011 Side 2. Dagsorden punkt 4: > Spørgsmål fra Greve Kommune ved Lasse Kjemstrup GeoSjælland 28-04-2011 Side 2 Dagsorden punkt 4: > Spørgsmål fra Greve Kommune ved Lasse Kjemstrup GeoSjælland 28-04-2011 Side 3 Dagsorden punkt 3: > Oplæg om status på sidste års arbejdsprogram samt præsentation

Læs mere

Effektvurdering af MIA og minimaks

Effektvurdering af MIA og minimaks Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Principper for organiseringen af arbejdet i FOTdanmark

Principper for organiseringen af arbejdet i FOTdanmark FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 33 70 www.fot.dk Principper for organiseringen af arbejdet i FOTdanmark Direkte: 33 70 37 44 e-mail: amc@kl.dk ref: AMC Resumé Nærværende notat

Læs mere

Høringsregler i kommunens syv forvaltninger

Høringsregler i kommunens syv forvaltninger Borgerrådgiveren Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Beskæftigelses-

Læs mere

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi N O TAT NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi NemRefusion er en løsning, som ikke bare giver besparelser for kommunens ydelseskontor, der sagsbehandler indberetningerne.

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Sammenhæng i opgaveløsningen

Sammenhæng i opgaveløsningen Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er: Sundhed og Omsorg Sagsnr. 277427 Brevid. 2326230 Ref. JLHA NOTAT: Tilsynsrapport for hjemmeplejen i Roskilde Kommune 2015 3. august 2016 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Metode... 2 2.1 Uddybende mål i tilsynskategorierne...

Læs mere

Samfundsgevinster ved geokodning af bygninger i Bygnings- og Boligregisteret, BBR

Samfundsgevinster ved geokodning af bygninger i Bygnings- og Boligregisteret, BBR NOTAT 2. februar 2011 J.Nr. 10/20696 /mli-ebst Samfundsgevinster ved geokodning af bygninger i Bygnings- og Boligregisteret, BBR Resultater af business case undersøgelse 2009-2010 ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Om Nordvands ret til anvendelse af Kommunens FOT-data indenfor Kommunens geografiske område.

Om Nordvands ret til anvendelse af Kommunens FOT-data indenfor Kommunens geografiske område. Mellem Nordvand ØrneGårdsvej 17 2820 Gentofte CVR-nr. xxxxxxxx ( Ledningsejeren ) og Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg CVR-nr. 62761113 ( Kommunen ) AFTALE Om Nordvands

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 16.6.2013

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 16.6.2013 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Dato:_16.6.2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 16.6.2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase 1:

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet Januar 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere