Fattigdommens kasser vokser

Transkript

1 februar 2014 nr 54 Medlemsblad for Enhedslisten Tema: Fattigdommens kasser vokser Flere danskere oplever fattigdom i disse år, og med regeringens reformer vil tendensen blot blive værre, frygter en række fagfolk. Rød+Grøn sætter fokus på den øgede fattigdom og årsagerne bag. Side 12-17

2 indhold Dette nummer Måneden i tal, ord og billeder s3 Nye tider i psykiatrien? s4 Kort nyt fra Folketinget s5 Landbruget i historisk vadested s6 Havmiljøet sejler s7 Kongres i European Left s8 Frihandel truer demokratiet s10 WTO-aftale plyndrer u-lande s11 Nyt fra Hovedbestyrelsen s19 Debat og annoncer s20-29 Kalender s30-31 Over stregen s Tema: Fattigdommen vokser s12-17 Flere rammes af fattigdom i disse år, og med regeringens reformer af bl.a. kontanthjælp vil tendensen blot blive værre. Rød+Grøn sætter fokus på den øgede fattigdom og årsagerne bag. Vagtskifte i Bruxelles s8 I februar overlader Søren Søndergaard sit mandat i EU-parlamentet til Rina Ronja Kari, der er Folkebevægelsens spidskandidat til EU-valget. Livlig programdebat s18 Der er fuld damp på programdiskussionen op til årsmødet. Rød+Grøn har mødt tre hovedbestyrelsesmedlemmer til en snak om principprogrammet. Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Lole Møller, Mikael Hertoft, Linda Hansen, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Iðunn Haraldsdóttir, Rune Lund Art Director: Maria Prudholm Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 14. februar kl Debatindlæg: må højst fylde tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: istock Oplag: Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Nej til kapitalens Europa EU er inde i en rivende udvikling i den gale retning. Gigantiske bankpakker har fået den offentlige gæld i eurozonen til at eksplodere, og svaret fra EU har været en barsk nedskæringspolitik. Det er ikke de rigeste og bankerne, der har fået regningen for krisen, men almindelige lønmodtagere. Tempoet er ikke taget af. Bare inden for de seneste måneder har Ministerrådet diskuteret forslag om kontrakter for økonomisk politik, der skal få medlemslandene til at gå hårdere til værks over for fagbevægelsen for at presse lønnen ned. Ministerrådet har også vedtaget en bankunion, som hverken vil forhindre nye kriser eller nye dyre bankredningspakker. Samtidig forhandler EU en frihandelsaftale med USA, der kan ende med at give store amerikanske virksomheder magt til at underminere forbrugerbeskyttelse, fødevarestandarder, miljøregulering og faglige rettigheder. Dét Europa, der tegner sig, er et rædselsscenario, Enhedslisten har advaret mod længe. Det er et projekt uden folkelig opbakning, båret frem af den politiske elite i EU-institutionerne og erhvervslivets lobbyorganisationer. 2 Rød+Grøn Februar 2014 Den nuværende kurs, som støttes entydigt af den danske regering, mødes allerede af massiv modstand andre steder i store dele af Europa. Men skal den modstand vendes til solidariske landvindinger, må vi arbejde for progressive svar, der kan imødegå den reaktionære og nationalistiske bølge, krisen også har fremprovokeret. Enhedslisten vil fortsat søge at præge den danske holdning i Ministerrådet. Vi vil styrke arbejdet i fagbevægelsen for et svar på EU s angreb, hvor høj arbejdsløshed og massive forringelser for de arbejdsløse er nøgleelementer er en strategi for øget løntrykkeri. Vi vil sammen med venstrefløjspartier og sociale bevægelser i Europa gennemføre fælles kampagner for et socialt Europa. Enhedslisten stiller ikke op ved EU-parlamentsvalget men anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU, hvis politik klart imødegår den strategi, EU-eliten lægger for dagen. Enhedslisten har allerede et veludviklet samarbejde med Folkebevægelsen om EU-politikken og ser frem til, at det kan forbedres og udbygges i en ny valgperiode.»dét Europa, der tegner sig, er et rædselsscenario, Enhedslisten har advaret mod længe. Et projekt uden folkelig opbakning, båret frem af den politiske elite i EU-institutionerne og erhvervslivets lobbyorganisationer.«lole Møller Medlem af Forretningsudvalget

3 Billedet Inden juleferien var der fakkeloptog mod kontanthjælpsreformen i 14 byer landet over. Her ses optoget i København. Foto: Filip Stadler Måneden der gik Tallet kr. Så mange penge uddeler regeringen og højrefløjen i skatte- og afgiftssænkninger til erhvervslivet i 2014, som følge af vækstplanen og den blå finanslov. 3 mia. kr. findes ved nedskæringer i den offentlige sektor. Den gode nyhed Retshjælp og juridisk rådgivning. En ny aftale mellem Enhedslisten og regeringen sikrer 7,5 mio. kr. til gratis retshjælp og 2,5 mio. kroner til rådgivning af asylansøgere hvert eneste år fremover. Det sikrer, at retshjælpsinstitutionerne ikke mister en tredjedel af deres midler, og at juridisk rådgivning til asylansøgere ikke må lukke. Den dårlige nyhed Flere begår selvmord. Nye tal viser, at antallet af selvmord steg med 12 procent i 2012, hvor 680 mennesker tog deres eget liv. Enhedslisten har reageret ved at fremsætte forslag om en handlingsplan, der skal forebygge selvmord. Citatet»Hun har været med i bevægelsen i mange år og har et enormt kendskab til EU. Hun er ikke en, der kommer fra dansk politik og er blevet udstationeret, fordi vedkommende har trukket en nitte i lotteriet på Christiansborg.«Søren Søndergaard om Rina Ronja Kari, der fra februar overtager hans plads i EU-parlamentet. Rød+Grøn Februar

4 Aktuel politik? Nye tider på vej i psykiatrien? Regeringens psykiatriudvalg har fremlagt sin rapport om, hvordan man forbedrer psykiatrien. Rød+Grøn har bedt med fire medlemmer, der kender det psykiatriske system og dets brugere godt, om at vurdere rapporten. Psykiatri Lole Møller, Rød+Grøn Bodil Øster. 4 Rød+Grøn Februar 2014 Baggrunden for psykiatriudvalgets rapport er dyster. Overmedicinering, overdødelighed og en brug af tvang, som ligger på samme niveau som for ti år siden, opremser Bodil Øster, der er faglig leder på botilbuddet Slotsvænget. Rapporten er meget bredt formuleret, så udmøntningen af de hele 88 anbefalinger og forslag kan tage mange forskellige retninger, forklarer farmaceut Bertel Rydinger med et suk. Men der sendes et godt signal, bemærker Pernille Jensen, der er udviklingskonsulent i bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion. Der bliver ryddet op i terminologien. Væk er betegnelsen psykisk syg og beskrivelser af mennesker med afsæt i diagnoser som skizofrene, fortæller hun. Pernille Jensen. Udvalget har i sin sammensætning været domineret af embedsværket. Derfor er meget kommet til at handle om myndighedernes behov for styring, koordinering og standardisering, påpeger Pernille. Åben dialog Der er stadig alt for lidt opmærksomhed på stressfaktorer i hverdagslivet og de høje krav på arbejdsmarkedet, understreger Bodil og uddyber: Psykiske og sociale problemer bunder ofte i de omgivelser, som det enkelte menneske er en del af og kan aldrig forstås alene som private og individuelle problemer. Hele 19 gange slår rapporten fast, at der skal satses på åben dialog og netværksbaseret behandling. Og der er også meget at vinde med åben dialog, hvor indsatsen bygger på åbenhed og tæt samarbejde med den enkelte, familien og netværket, forklarer psykolog Olga Runciman. Meget tyder på, at metoden kan medvirke til færre sengedage, færre psykotiske symptomer og nedsættelse i brugen af antipsykotisk medicin, siger hun og suppleres af Bertel Rydinger: Det er så vigtigt, at borgeren inddrages aktivt i tilrettelæggelsen af behandlingsforløbet og at den enkeltes selvbestemmelsesret respekteres. Der skal lyttes mere til menneskers egne erfaringer og ønsker til hjælp og støtte, mener han. Det vil kræve stor forandringsvilje, hvis der skal sættes ny retning

5 »Det er så vigtigt, at borgeren inddrages aktivt i tilrettelæggelsen af behandlingsforløbet og at den enkeltes selvbestemmelsesret respekteres. Der skal lyttes mere til menneskers egne erfaringer og ønsker til hjælp og støtte«. Bertel Rydinger. Illustration: istock og R+G Fotos: R+G Fokusområder i rapporten Forebyggelse og tidlig indsats Styrket sammenhæng i indsatsen Høj kvalitet i den faglige indsats Inddragelse af borgere, pårørende og civilsamfund Nedbringelse af tvang Bedre styring og ressourceanvendelse for psykiatrien, og den skal kunne levere en moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser, fastslår Pernille. Og så skal man ikke være så hurtig til at slynge diagnoser i hovedet på folk, bemærker Bodil. Mennesker kan have symptomer på angst, de kan være kede af det, livet kan gøre rigtig ondt, men det betyder ikke, at de skal ind i psykiatrien. Der er tværtimod Bertel Rüdinger. brug for et psykosocialt kriseberedskab og steder, hvor man bliver mødt af et menneske, der lytter, siger hun. Mindre tvang Spørgsmålet om anvendelse af tvang har fået et selvstændigt afsnit i rapporten. Og det er en kæmpesejr, pointerer Pernille. Frem til 2020 er bevilget kr. 50 millioner årligt til at halvere brugen af tvang. De skal nok få ben at gå på, smiler Olga. Personalet skal uddannes, så de bedre kan håndtere konflikter og komplekse forløb, ligesom etablering af fikseringsfrie og tvangsfrie afdelinger er en god begyndelse, uddyber hun. Målet er en halvering af tvangsanvendelsen. Det vil kræve flere ansatte og flere ressourcer. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Forslagene i rapporten skal, som der skrives, ses i lyset af den økonomiske situation. Der skal således lægges vægt på bedre styring, bedre ressourceanvendelse og omkostningseffektivitet. Olga Runciman. Enhedslistens psykiatripolitiske program: artikel/psykiatri-politiskprogram-visionerpsykosocial-sundhed Psykiatripolitisk udvalg: kontakt/psykiatri-politisk% 20udvalg Kort nyt DONG på afveje I februar vil regeringen sælge 19 procent af aktierne i DONG Energy til Goldman Sachs. Enhedslisten er det eneste parti, der er imod salget til den amerikanske investeringsbank. Goldman Sachs helt uhæmmede grådighed medvirkede til at udløse finanskrisen. De går kun ind i noget for at tjene flest muligt penge og sætter alle andre hensyn i anden række, siger finansordfører Frank Aaen. Enhedslisten har stillet 32 skriftlige spørgsmål til finansministeren om salget. Vi ønsker bl.a. svar på, hvorfor man vil give Goldman Sachs vetoret på en lang række områder, om man har solgt DONG for billigt, om man kunne have foretaget kapitaludvidelsen på en anden måde og hvilken sikkerhed man har for, at Goldman Sachs vil betale skat af sit overskud i DONG, forklarer Frank Aaen. Kritik af Thorning Statsminister Helle Thorning-Schmidt får kritik af Enhedslisten for ikke at have levet op til sin tilsynspligt med den afgåede justitsminister, Morten Bødskov, da han gav en løgnagtig begrundelse for at aflyse et besøg på Christiania. Statsministeren satte sig ikke i tilstrækkelig grad ind i sagen, da hun fik at vide, at der er noget at beklage. Og så er det kritisabelt, at hun ikke efterfølgende reagerede, da hun så, at den beklagelse, hun selv havde foreslået, var røget ud, siger retsordfører Pernille Skipper. Togfond på plads Enhedslisten, regeringen og Dansk Folkeparti har lavet en aftale om den såkaldte togfond, der vil tilføre 28,5 mia. til den kollektive transport. Aftalen er et markant løft af den kollektive trafik. Det er vi rigtigt glade for. Vi har sikret, at togfonden ikke bare kommer de største byer til gavn, men også løfter den regionale togtrafik, siger trafikordfører Henning Hyllested og tilføjer: Det er også positivt, at regeringen har lyttet til vores ønske om et løft af godstransporten. Det er godt for både miljøet og binder Danmark bedre sammen. Rød+Grøn Februar

6 Klima og miljø Landbruget i historisk vadested Profitorienterede kapitalfonde truer med at overtage landbrugssektoren, der i 130 år har været forankret i andelsbevægelse. Enhedslisten vil vende udviklingen med en jordbrugerfond. Landbrug Karl Vogt-Nielsen, energi- og klimapolitisk rådgiver Landbruget har i løbet af få årtier udviklet sig fra en alsidig produktion til en omsiggribende monokultur. Størstedelen af arealet anvendes til foder, og den animalske produktion koncentreres om svin. Der tegner sig et billede af en stadig mere ensidig satsning på mere af det samme, som igen underkastes voldsomme krav om effektivisering. Den tidligere forsyningskæde, forankret i andelstanken fra smågriseproducent via slagtesvineproducent til et dansk slagteri, er brudt. Fokus er nu industrilignende masseproduktion, der er drevet af en stadig større effektivisering, hvor fokus er at producere lavværdiprodukter gennem konkurrence på lønvilkår med udlandet. Beskæftigelsen halveret På 20 år er antallet af beskæftigede halveret i det primære jordbrug. Hver fjerde nyfødte pattegris dør inden fire uger, og under 10 procent af de nyfødte grise skaber arbejdspladser i den fødevareforarbejdende industri efter slagteriet. Vi udnytter vore hjemlige råvarer på linje med ulande, der eksporter bomuld uden værdiforøgelse. Landbrugssektoren bryster sig af en fødevareeksport på 148 mia. kr. et voldsomt oppustet tal, da det dækker alt fra fisk og maskiner til enzymer og tobak. Tallet knyttes ofte til svineproduktionen, men fersk og frosset svinekød, der udgør langt den største del af svineeksporten, udgør kun 20 mia. kr. Samtidig importeres fødevarer for 40 mia. kr., hvilket er langt mere end de fleste andre EU-lande. Og landmændenes gæld er vokset til 360 mia. kr. Fra andel til aktier Er det den almindelige landmand, der har ønsket denne udvikling? Næppe, men landbruget har selv skabt de monstre, som gen- Hver fjerde nyfødte pattegris dør inden fire uger, og under 10 procent af de nyfødte grise skaber arbejdspladser i den fødevareforarbejdende industri efter slagteriet. Vi udnytter vore hjemlige råvarer på linje med ulande, der eksporter bomuld uden værdiforøgelse. Fotos: James Michael Hill og Peter Pearson/Flickr 6 Rød+Grøn Februar 2014

7 Naturen i havet er presset fra mange sider, bl.a. fiskeri, landbrug, industri og energiudvinding. Foto: Funchy/Flickr nem øget centralisering har samlet magten over sektorens udvikling på få hænder. Tidligere var sektoren forankret i andelstanken med fokus på danske interesser. Det er nu samlet i Danish Crown, MD Foods og DLG, der agerer som multinationale selskaber, hvis fokus ikke er danske interesser, men bundlinjen på et internationalt marked. Formelt er selskaberne ejet af danske landmænd efter andelsprincippet, men de er nu aktieselskaber med magtfulde direktioner, der satser på profitmaksimering. Senest udtrykt med lukningen af Fåborg Slagteri. Selskaberne har klare interesser i, at kapitalstærke interesser overtager landbrugssektoren og viger heller ikke tilbage for at lokke deres egne ansatte til at overdrage en del af deres løn til investeringerne et tilbud, som de ansatte fornuftigt nok klart har afvist, da det på ingen måde afhjælper udviklingen. Jordbrugerfonden Som alternativ ønsker Enhedslisten en national jordbrugerfond, som ved gældsanering overtager ejerskabet af jorden, men hvor landmanden bevarer en evig forpagtningsret til at dyrke sin jord. Fonden skal samtidig arbejde for omstilling, hvor sigtet er økologisk drift og samfundshensyn som naturbeskyttelse, dyrevelfærd og grundvandssikring. Vi skal have mere gang i øget selvforsyning og en alsidig lokalproduktion, hvortil der genetableres mindre, lokale fødevarevirksomheder. Vi skal stoppe eksport af levende og halve svin og i stedet opbygge en forædling af svinekødet inden eksport, som målrettes højkvalitetsmarkeder. Det kræver omlægning af udviklingsprogrammer og eksportbistand. Denne strategi kan med langt færre svin give samme eller bedre samfundsværdi. Havmiljøet sejler i Danmark Danmarks havareal er over dobbelt så stort som vores landareal, og de danske farvande er fyldt med utallige dyrearter og sjælden natur. Men naturen i havet presses af fiskeri, landbrug og industri, og beskyttelsen af havet er meget ringe. Miljø Rune Lund, Rød+Grøn Der er brug for en samlet planlægning, som tilgodeser både en bæredygtig udnyttelse og beskyttelsen af havmiljøet i Danmark. Naturen i havet er nemlig presset fra mange sider, blandt andet af fiskeri, brugen af bundslæbende redskaber som trawl, store udledninger af næringssalte fra landbruget, forurening fra industrien, udvinding af gas og olie og klimaforandringer. Og så længe der ikke er en samlet plan for, hvor naturen skal være særligt beskyttet, hvor vindmøllerne skal være, hvor skibene skal sejle og hvor der kan bores efter olie, så bliver det en vurdering fra sag til sag hvor havmiljøet og den biologiske mangfoldighed har vist sig at være den store taber. Havets kampagner Eksemplerne på, at naturen kommer bagerst i køen, er utallige. Nogle steder i Nordsøen bliver der trawlet fire-fem gange om året, og det tager 7-15 år at genoprette dyresamfundene på havbunden igen. Bestanden af torsk i Kattegat er én procent af, hvad den var for år siden. I hele EU er det kun 14 procent af fiskebestandene, der fiskes bæredygtigt. Resten er på jævnt dansk ved at blive fisket op. Verdensnaturfonden kører i øjeblikket kampagnen Beskyt dansk havnatur. Tjek og læs mere om stenbider, søpindsvin, dødningehånd og de mange andre planter og dyr i vores hav. Miljøorganisationen Oceana er også meget aktive i forhold til kampen for havene, herunder i Østersøen. Læs mere på Havnatur i verdensklasse Mange tror det måske ikke, men selvom de danske farvande har det hårdt, har Danmark stadig unik natur i havet. For eksempel har Danmark en lang række stenrev, hvor der lever tusindvis af dyr fordelt på hundrede af arter: stenbider, rejer, muslinger, krabber, søstjerne, søanemoner, søpindsvin, dødningehånd og mange flere. Disse dyr lever blandt massevis af store flotte tangplanter på havets bund. Danmark har også såkaldte boblerev, som stort set kun findes i de danske farvande. Disse rev består af søjler, der rejser sig fra havbunden. Søjlerne er sandsynligvis opstået ved, at mikroorganismer har ædt den metangas, der bobler op fra havbunden, hvorved der laves kalkholdige krystaller i en kemisk proces. I boblerevene, der kan sammenlignes med de farverige koralrev, vi kender fra andre og mere varme dele af verden, er der også et væld af planter og dyr. Masser af ting, vi kan gøre Den gode nyhed er, at hvis vi bare lader havnaturen være, så vil den i høj grad være i stand til at genoprette sig selv. Et bæredygtigt hav er derfor udelukkende et spørgsmål om politisk vilje er året, hvor der skal tages en række politiske diskussioner i forhold til den kommende Naturplan Danmark, EU s havstrategidirektiv og nye naturplaner for de såkaldte danske Natura 2000-områder, der er områder beskyttet af lovgivning, men som kun dækker en brøkdel af det danske havareal. Der er mange ting, der kan gøre havmiljøet bedre. For eksempel kan vi oprette beskyttede områder for kystnært fiskeri. Vi kan lave havnaturparker, som Verdensnaturfonden har foreslået, vi kan styrke overvågningen af fiskeriet, vi kan arbejde for større maskestørrelser, så de små fisk ikke bliver fanget, og vi kan skånsomme fiskemetoder frem for dem, der ødelægger havbunden. Rød+Grøn Februar

8 Internationalt Nyt blod til Bruxelles Selvom det først er i maj, der er valg til EU-parlamentet, begynder Folkebevægelsens spidskandidat Rina Ronja Kari allerede arbejdet i Bruxelles i februar. Her overtager hun pladsen i parlamentet fra Søren Søndergaard, der forlader parlamentet. EU Annemette Knokgaard, Enhedslisten Brønshøj-Vanløse Jeg vil starte med at stille mistillid til EU-Kommissionen. Nu er det tredje gang i træk, at fejlraten i EU s regnskab er steget, og så er det jo vores opgave i parlamentet at stille dem til ansvar. Rina Ronja Kari har en klar strategi, når hun i februar overtager Søren Søndergaards udvalgsposter og ordførerskaber i Bruxelles. Og som medlem af Udvalget for Budgetkontrol, lægger hun altså ud med at ytre mistillid til selve EU-kommissionen, der i sidste ende har ansvaret for EU s regnskab. Hvis det var den danske regering, der havde fremlagt det her overfor Folketinget, havde hele salen skreget af grin og væltet regeringen med det samme, mener Rina. Ti gange idiot Når Folkebevægelsens spidskandidat begynder sit arbejde i parlamentet allerede nu, er det fordi, Søren Søndergaard har valgt at tnedlægge sit mandat og vende hjem til Danmark. Og han vender ikke tilbage til EU-parlamentet. Det er vigtigt, at man ikke bliver siddende det samme sted for længe også for de bevægelser, man repræsenterer, forklarer Søren. Og så er der den lallende EU-positive ånd, der konstant møder én i Bruxelles. Den trænger Søren til en pause fra. Som han siger, er medlemmerne af EU-parlamentet de mest EU-positive af alle politikere, og man bliver set som en idiot, hvis man er kritisk overfor EU-projektet. Når man ti gange har åbnet munden, og hver gang er blevet mødt med Aaaaaargh!, så begynder man at overveje, om man skal gemme den 11. gang til i morgen. Derfor er det vigtigt, at der kommer friske folk ned og tager kampen hver eneste gang, påpeger Søren. En tikkende bombe Rina, der kommer fra et arbejde i fagbevægelsen og har været aktiv i Folkebevægelsen gennem mange år, er 28 år, gift og har en datter. Hun forventer dog ikke, at omstillingen til et arbejdsliv i Bruxelles vil blive en stor omvæltning for familien, da hun kan flyve hjem på halvanden time. Og så er der nogle politiske sager, der er så vigtige, at man må omprioritere i sit liv, mener hun. En af de vigtige sager er den frihandelsaftale, som EU og USA forhandler i øjeblikket (læs mere om forhandlingerne på side 10). Hvis frihandelsaftalen bliver vedtaget, får det katastrofale konsekvenser, blandt andet i forhold til social dumping i hele EU og USA, spår Rina. Søren mener, at Europas udbredte arbejdsløshed og fattigdom bliver et afgørende tema i den kommende tid. Der er over 25 millioner ar-»hvis frihandelsaftalen bliver vedtaget, får det katastrofale konsekvenser, blandt andet i forhold til social dumping i hele EU og USA«. Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen Foto: Folkebevægelsen mod EU 8 Rød+Grøn Februar 2014

9 Kom til overdragelsesreception Når Søren Søndergaard overlader sin plads i EU-parlamentet til Rina Ronja Kari, inviterer de til overdragelsesreception fredag den 7. februar kl i Huset i Magstræde (København). bejdsløse i EU og næsten 125 millioner, som lever på eller under fattigdomsgrænsen. Det er en fjerdedel af EU s befolkning, påpeger Søren og uddyber: Det er sådan i dag, at Røde Kors uddeler mere nødhjælp i Europa, end de uddeler i Afrika. Fattigdommen i Europa er en tikkende bombe, der kommer nærmere og nærmere en eksplosion. Valgkamp forude Når Søren vender hjem efter syv år i Bruxelles, skal de første måneder bruges på at føre valgkamp for Folkebevægelsen. Jeg skal blandt andet rundt i en lang række Enhedsliste-afdelinger og fortælle om EU og diskutere den kommende valgkamp, forklarer han. Hvad Søren derefter skal lave er uvist. Et godt bud er, at han inden længe vender tilbage til Enhedslistens folketingsgruppe, da han stiller op til valget af spidskandidater. Den slags tør han ikke selv spå om. Lige nu er jeg selvforskyldt arbejdsløs, så jeg får lov at prøve det vidunderlige danske arbejdsløshedssystem, griner Søren. For Rina venter en hæsblæsende valgkamp, hvor hun skal debattere med hærdede folk som Morten Messerschmidt, Ellen Trane Nørby, Jeppe Kofoed og Margrethe Auken. Der er ingen tvivl om, at jeg er den mest ukendt af de otte spidskandidater. Men jeg tror ikke, det nødvendigvis er en ulempe, at jeg ikke er en klassisk politiker. Det betyder bare, at jeg skal gøre lidt ekstra for, at folk lærer mig at kende inden valgdagen, konstaterer Rina. Du kan følge Rina Ronja Kari på Se info om Søren Søndergaards EUtour på side 29. Alexis Tsipras fra græske Syriza er udpeget som European Lefts formandskandidat til EU-Kommissionens formandspost. Til kongres med søsterpartierne I december samledes Europas venstrefløjpartier i European Left til kongres i Madrid. Enhedslisten havde sendt en stor delegation af sted. Europa Mikael Hertoft, Rød+Grøn Som optakt til EU-parlamentsvalget vedtog kongressens 211 delegerede et politisk dokument, der er stærkt kritisk overfor EU men er tvetydigt omkring alternativet. Parolen Genopbyg Europa er således meget uklar. Skal det ske indenfor EU gennem en reformproces eller gennem et brud med EU? I den platform, man går til valg på, hedder det: Et socialt og økologisk bæredygtigt, demokratisk og solidaritetsbaseret Europa kan ikke»european Left er et mødested for europæiske venstrefløjspartier og udviklingen af deres politik i en europæisk og international sammenhæng. Per Bregengaard»Vi fik et godt indblik i de centrale politiske konflikter og prioriteringer, som venstrefløjspartier i andre dele af Europa står overfor«. Anne Rehder Sagt af Enhedslistens deltagere på kongressen bygges på de eksisterende EU-traktater. Vi er nødt til at genopbygge Europa for at vinde magten for folkene, arbejderne og borgerne. Enhedslisten ønsker, at Danmark skal melde sig ud af EU og i sidste ende at få EU opløst. Andre partier forestiller sig en omdannelse af EU i demokratisk og social retning, gradvist eller som et radikalt brud med de nuværende strukturer. Græske Syriza er klart tilhængere af, at løsningen på den græske økonomiske krise skal ske indenfor Eurozonen og i forhandling med EU s strukturer. Kongressen vedtog at opstille Syrizas leder, Alexis Tsipras, som kandidat til formand for EU-Kommissionen. Enhedslisten var imod opstillingen af Tsipras, da vi mener, at EU-Kommissionen er en udemokratisk, autoritær struktur. Kommissionen baserer sig på Lissabon-traktaten, som er uden demokratisk legitimitet, da den ikke har været til folkeafstemninger. Traktaterne binder EU-kommissionen til at føre en neoliberal politik, som støtter de store selskaber og de rige og bekæmper de fattige og arbejderne. Desuden kan EU-parlamentet slet ikke udpege formanden for EU-Kommissionen. Kommissionen inklusive dens formand bliver foreslået af rådet dvs. statslederne i EU. Parlamentet kan kun godkende eller nægte at godkende forslaget. Enhedslisten er på den yderste og kritiske venstrefløj i European Left«. Camilla Holst»Kongressen var en fremragende mulighed for at få dugfriske analyser fra socialister i lande som Egypten, Iran, Colombia, Brasilien og Kurdistan«. Peter Andreas Nielsen Rød+Grøn Februar

10 Internationalt En pistol rettet mod demokratiet I juli startede USA og EU forhandlingerne om det, der tegner til at blive verdens største frihandelsaftale. Med få undtagelser har medierne udelukkende bragt positive historier om aftalen. Vi har set nærmere på, hvad forhandlingerne bag de lukkede døre egentlig går ud på. Fakta om forhandlingerne Forhandlingerne foregår på skift i Bruxelles og i Washington. De næste forhandlingsrunder vil være i marts (Bruxelles), maj (Washington), juli (Bruxelles) og oktober (Washington). Researchorganisationen Corporate Europe Observatory har udgivet en række rapporter om konsekvenserne af aftalen læs mere på Frihandel Mads Christian Barbesgaard og Henrik Bang Andersen I forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA den såkaldte Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) er der langt mere på spil end prisen på iphones og Nike sko, som fortalerne hævder. Det handler ganske enkelt om styrkeforholdet mellem demokrati og kapital, og får erhvervslivet og dets lakajer i EU-Kommissionen sin vilje, vil udfaldet af forhandlingerne selvsagt ikke gavne demokratiet, men tværtimod medføre en omfattende skævvridning til fordel for kapitalinteresser. 10 Rød+Grøn Februar 2014 Et eksempel på denne skævvridning er aftalens såkaldte investorstat tvistbilæggelsesmekanisme. Mekanismen medfører, at investorer får mulighed for at sagsøge nationalstater, såfremt investorer mener, at en national lovgivning underminerer deres indtjeningsmuligheder. Enhedslisten har haft handelsministeren i samråd om aftalen, stillet en byge af skriftlige spørgsmål og har tæt kontakt til kritiske civilsamfundsorganisationer. Vil du tage del i arbejdet eller have yderligere information, så skriv til mads.barbesgaard@ft.dk. Kontroversielle sager En af mange kontroversielle sager muliggjort af en sådan mekanisme er det svenske energiselskab Vattenfalls sag mod Tyskland i forlængelse af landets beslutning om at reducere sin afhængighed af atomkraft. Det vil betyde dalende profit for de to atomkraftanlæg Vattenfall driver, og selskabet kræver derfor erstatning fra den tyske statskasse. Sådanne søgsmål er i gang verden over, hvor investorer føler sig uretfærdigt behandlet af reguleringstiltag, foretaget i befolkningens interesse. Som en af deltagerne til et nyligt TTIP-strategimøde i Bruxelles udtalte det, udgør denne mekanisme de multinationales skarpladte pistol rettet mod demokratiet. Transatlantisk klassekamp Erhvervslobbyen har sat massivt ind for at påvirke forhandlingsprocessen, og som altid har EU-Kommissionen stået med åbne arme for at høre, hvad erhvervslivet kunne tænke sig. Af Kommissionens 127 forberedende møder var 119 af dem

11 Global frihandelsaftale plyndrer u-lande Collage: R+G således med erhvervsorganisationer, mens faglige organisationer og andre NGO er måtte nøjes med de sidste otte. På den måde har EU-Kommissionen på systematisk vis prioriteret erhvervsinteresser op til forhandlingerne. Siden er forskellige modstandsbevægelser så småt begyndt at røre på sig, og en pan-europæisk alliance, der arbejder tæt sammen med ligesindede på den anden side af Atlanten, er ved at tegne sig. Et lovende startskud for samarbejdet var strategimødet i Bruxelles, hvor vi deltog på vegne af Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU. Her var over 60 repræsentanter fra miljø-, solidaritets- og forbrugerorganisationer samt fagforeninger og venstrefløjspartier på tværs af medlemslandene til stede for at koordinere modstandskampagner. Og her var budskabet klart: nej til et transatlantisk slaraffenland for de multinationale! I december blev den første globale frihandelsaftale i næsten 20 år vedtaget på en konference på Bali. Aftalen kan, trods oppustede tal og store ord, blive en rigtig dyr omgang for de fattige lande. Frihandel Mads Christian Barbesgaard og Henrik Bang Andersen Frihandelsaftalen er blevet hyldet bredt som en historisk aftale for vækst, globalt samarbejde og u-landenes fødevaresikkerhed. Ifølge de mest jubeloptimistiske tal kan aftalen betyde et boost til det globale bruttonationalprodukt for et beløb mellem 400 milliarder og en billion dollars. Men bag de svulstige tal gemmer sig en dyr aftale for u-landene, en skidt aftale for fødevaresikkerheden og genbrug af gamle løfter fra de rige lande til de mindst udviklede lande. Fakta om WTO Fri bevægelighed for transnationale Med aftalen forpligter WTO-lande sig til at effektivisere og harmonisere deres toldprocedure, samt at reducere bureaukrati ved grænserne. Denne handelsfacilitering skal sikre de rige lande let adgang til naturressourcer og mulighed for at flytte produktionen rundt mellem lande, hvor arbejdet og produktionsomkostningerne er billigst. Naturressourcer, mineraler og halvfabrikata eksporteres fra et kontinent (f.eks. Afrika) forarbejdes på et andet kontinent (helst et sted med dårlige betingelser for faglig organisering, og hvor myndighederne ser stort på menneskerettigheder, f.eks. Østasien) og sælges som forarbejdede varer til verdensmarkedet herunder til de lande, hvor naturressourcerne oprindeligt blev importeret fra. For u-landene er aftalen blot en ny byrde. De rige lande har ikke givet konkrete løfter om teknisk assi- I Verdenhandelsorganisationen (WTO) forhandler medlemslandene reglerne for den internationale frihandel. Hovedformålet med WTO er at fjerne alle former for barrierer for handel. Alle nationale og regionale love kan betragtes som barrierer for den frie handel også love, der skal sikre kapital kontrol, beskytte arbejdstagere, sikre staten toldindtægter eller sikre kontrol med import/eksport af mineraler og naturressourcer. Der er i dag 159 medlemmer af WTO. Det er EU-kommissionen, som forhandler WTO-aftaler på vegne af Danmark og de andre EU-lande. stance, toldsamarbejde eller kapacitetsopbygning. U-landene må selv betale for implementeringen af nye regler, institutioner og infrastruktur samt uddannelse af personale. Det er omkostninger, som kan beløbe sig til 100 millioner dollars. I værste fald kan det betyde, at u-landene må afsætte en betydelig del af u- landsbistanden fra de rige lande til at implementere toldreglerne. Lex-Indien Et af de store slagsmål under forhandlingerne var Indiens støtteopkøb af indiske bønders landbrugsproduktion, der skal sikre bønderne en rimelig indkomst og tilstrækkelig mad. Under forhandlingerne blev Indien hårdt kritiseret af EU og USA for at forvride verdensmarkedspriserne. Der blev vedtaget en fredsklausul, så Indien kan forsætte støtteopkøbene over en fireårig periode. Andre u-lande må dog ikke indføre tilsvarende programmer. Mange u-lande vil derfor forsætte med at være underlagt svingene priser på verdensmarkedet og være dumpingmarked for EU, USA, Indien og andre landbrugsgiganter. EU s og USA s massive subsidier til egne landmænd var selvfølgelig ikke til forhandling. Som trøst har u-landene fået et løfte om en eliminering af de rige lands eksportstøtte. Men det løfte fik u-landene allerede på WTO-topmødet i Hong Kong 2005, hvor EU lovede at udfase sin eksportstøtte senest i Inden udgangen af 2013 vedtog EU en ny reform af sin landbrugsstøtte, som fortsat tillader støtteopkøb og eksportstøtte i tilfælde af faldende priser på europæiske landbrugsvarer. Rød+Grøn Februar

12 Tema Tema: Fattigdommens kasser vokser Foto: istock Collage: R+G 12 Rød+Grøn Februar 2014

13 Flere danskere oplever fattigdom i disse år, og med regeringens reformer af bl.a. kontanthjælp vil tendensen blot blive værre. I denne måneds tema sætter Rød+Grøn fokus på den øgede fattigdom og årsagerne bag. Vi har bedt en række fagfolk, fattige og folkevalgte om at beskrive fattigdommen og give nogle bud på, hvordan vi bekæmper den. Reformhelvedet De mange sociale reformer og stramningerne i uddannelsessystemet kan ikke ses uafhængigt af hinanden. Rød+Grøn giver et overblik over de mange reformer, der alle er udtryk for regeringens ensidige fokus på øget vækst og konkurrenceevne. Camilla Tved, social- tægt at kunne købe egen bolig. De og sundhedspolitisk rådgiver voksende grupper på lave indtægter vil derfor opleve vanskeligheder Reformerne bør ses i sammenhæng med at fastholde eller erhverve bolig, ligesom de unge vil have svært med boligmarkedet, hvor lejeprisen ofte starter ved kr. og hvor ved at flytte hjemmefra eller komme videre fra en billig det kræver en stabil, middelhøj ind- studiebolig. Sygedagpengereformen Med sygedagpengereformen annoncerede ne. Men samtidig forkortes den pehedsbegrænsningen regeringen, at varigriode, hvor man kan modtage sygene. nu var afskaffet, dagpenge, så man falder ned på en fordi de, der ikke er berettidagpenge, get til kontanthjælp, fremover kan langt lavere ydelse efter fem måneder i stedet for, som i dag, efter et år. modtage en kontanthjælpsydelse, Reformen forventes at ramme ca. når de mister sygedagpenge mennesker. Dagpengereformen VKO s dagpengereform betød en ge ud af dagpengesystemet, heraf afkortning af dagpengeperioden står helt uden indtægt. Afde fra fire til to år. Den nuværenkortningen underminerer den uni- regerings prognose var, at mellem verselle forsikringsordning, som og årligt ville miste dagpengeretten ved indfasningen, men i 2013 røg knap ledi- dagpengene tidligere udgjorde, og samtidig øges presset på kontanthjælpssystemet. Førtidspensions- og flexjobreformen I 2012 gennemførte regeringen en VKO-vedtaget reform af førtidspensions- og fleksjobsystemet. Reformen gør det svært at tildele førtidspension til mennesker under 40 år, de skal i stedet flyttes til ressourceforløb Reformen betød økonomisk nedgang for mange fleksjobbere, og tvinger borgere med arbejdsevne på ned til 1,5 time ugentligt, ud på et jobmarked, der allerede inden reformen havde ca arbejdsløse. på kontanthjælpsydelse fleksjobbere. Regeringen har da Vurderingen var et behov for ressourceforløb, men aktuelt er der kun skabt forløb. heller ikke kunne skabe de fleksjobforløb, der udgjorde grundlaget for reformen. Kontanthjælpsreformen Uddannelsesreformer Med SU-reformen har regeringen sesparathedsvurderinger, og de sparet 2 mia.kr. og gjort uddannelsernes tilskud afhængigt af de studerendes gennemførelse. Med folkeskolereformen kom der mere niveaudeling og tidligere uddannel- igangværende forhandlinger om erhvervsuddannelserne ser ud til at skære i vejledningen og indføre karakter-adgangskrav på erhvervsuddannelser og gymnasier. I praksis betyder kombinationen af reformen af førtidspension- og fleksjobsystemet, den forkortede sygedagpengeperiode, den kun to-årige dagpengeperiode, et svært tilgængeligt uddannelsessystem og høj arbejdsløshed, at en voksende gruppe mennesker ender i kontanthjælpssystemet. Reformen af kontanthjælpen er derfor af afgørende betydning. Den betyder særligt voldsomme forringelser for unge under 30, samt samlevende, hvor den ene part har lønindtægt eller formue. Hertil kommer de såkaldte nyttejob, hvor kontanthjælpsmodtagere tvinges til at arbejde for slavelønninger. Rød+Grøn Februar

14 Tema Næsten en fjerdedel af personerne i gruppen af langvarigt fattige er børn. Fattigdom er et socialt problem, og børn rammes, når forældrene kommer i en vanskelig situation, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Social Udsatte. Foto: istock Collage: R+G Reformer får eksperter til at frygte 2014 I de seneste år er fattigdommen steget i Danmark, og med regeringens reformer af bl.a. kontanthjælp bliver den kun større, frygter Frelsens Hær og Rådet for Socialt Udsatte. Rikke Bolander, kommunikationsmedarbejder 14 Rød+Grøn Februar 2014 Vi frygter Sådan lyder det fra en af de organisationer, der har som erklæret mål at hjælpe fattige danskere, nemlig Frelsens Hær. De bange anelser kommer fra informationschef Lars Lydholm, og det gør de bl.a. på baggrund af regeringens kontanthjælpsreform, der udvider ungeydelsen til at omfatte unge helt op til 30 år. Ungeydelsen har grundlæggende set bare skabt flere unge hjemløse, og nu udvider de den, siger han. Han betragter den stigende fattigdom som et led af en meget alvorlig tendens. Velfærdssamfundet er i opløsning. Der er sket et skred. Vi oplever i stigende grad, at det er kommunerne, der kontakter Frelsens Hær og siger: Vi har en familie, der har 400 kr. tilbage til resten af måneden, der er seks-otte ugers ventetid på svar om akuthjælp, kan I give dem mad?. For mig at se, har velfærdssamfundet givet op, lyder dommen fra Lars Lydholm. Fattigdom rammer hele familien Samme oplevelse har Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Social Udsatte. I tal kan det desværre udtrykkes meget kontant: Antallet af fattige er næsten tredoblet på godt 10 år. Med regeringens egen fattigdomsgrænse er fattige. Det er rigtig mange, konstaterer han. Jann Sjursen understreger, at fattigdom ikke bare rammer en enkelt person, men en hel familie. Næsten en fjerdedel af personerne i gruppen af langvarigt fattige er børn. Fattigdom er et socialt problem, og børn rammes, når forældrene kommer i en vanskelig situation ikke bare økonomisk, men i høj grad psykisk og socialt, understreger han. Det er også Frelsens Hærs oplevelse, fortæller Lars Lydholm, som ikke mener, de får den hjælp, de fortjener. De fattige børnefamilier er usynlige, for de sidder bare derhjemme. De har ikke råd til andet, siger han. Gode intentioner Både Rådet for Socialt Udsatte og Frelsens Hær vil gerne lade regeringens kontanthjælpsreform komme tvivlen til gode. Alle de elementer, der handler om at forbedre rehabiliteringen, koordinere sagsbehandlingen, skabe et mere menneskeligt sanktionssystem og job på særlige vilkår også for socialt udsatte er positive skridt eller i hvert fald gode intentioner. Der skal dog gøres en stor indsats for, at det bliver omsat i praksis, mener Jann Sjursen. Han efterlyser desuden konkrete mål fra regeringens side for at mindske fattigdommen gennem reformerne. Også Lars Lydholm udtrykker en form for diplomatisk skepsis. Intentionerne med kontanthjælpsreformen er okay for dem, der vitterligt er arbejdsmarkedsparate, men der er en stor, stor gruppe, der ikke kom i arbejde i nullerne. Nu er de endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, for der står en stor gruppe af folk, der kunne gå ud og få et arbejde i morgen, hvis der var noget arbejde at få. Vi er fuldt enige i alle intentionerne, vi er bare bekymrede for, om man er villig til at ofre de midler, der er nødvendige.»ungeydelsen har grundlæggende set bare skabt flere unge hjemløse, og nu udvider de den«. Lars Lydholm, informationschef for Frelsens Hær.

15 Sagt om fattigdommen i Danmark»Meget tyder på, at de mange reformer af indkomstoverførslerne vil påvirke uligheden i negativ retning og ikke afbøde den stigende fattigdom. Ikke mindst med kontanthjælpsreformen er der risiko for, at antallet af fattige vil stige. Det gælder både på grund af de lavere ydelser for de unge, men også fordi flere vil komme på kontanthjælp«. Finn Kenneth Hansen, CASA Nyttejob eller udnyttejob? Med den nye kontanthjælpsreform risikerer arbejdsløse at ende i såkaldte nyttejob dette for langt under mindstelønnen. Rød+Grøn har mødt Signe Færch, socialrådgiver og medlem af Borgerrepræsentationen, til en snak om nyttejob. Rune Lund, Rød+Grøn Er det ikke i orden, at folk skal lave noget for deres kontanthjælp? Det skal man allerede i dag! Lige nu bliver man kørt rundt i et aktiveringssystem, som ikke giver mening. Der stilles for mange krav, og kravene er tåbelige. Der er en hvis portion mennesker, der kommer til at være arbejdsløse i de kommende år, og vi ved, at der om få år bliver mangel på faglært ar- Fakta om nyttejobs bejdskraft. Så tiden kan bruges bedre på uddannelse. Det giver mere mening for den enkelte, og det giver mere mening for samfundet. Er det ikke i orden at motivere folk til at finde et arbejde, ved at gøre det mindre attraktivt at være på kontanthjælp og dermed give folk et kærligt spark bagi? Problemet er ikke motivation. Der er ikke arbejdsløshed, fordi folk er dovne, men fordi der er mangel på Målgruppe: Alle modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp, både under og over 30 år, og for de under 30-årige både de, der er visiteret til at være uddannelsesparate/jobparate og de, der er visiteret til at være aktivitetsparate. Herudover alle modtagere af arbejdsmarkedsydelse. Hvor lang tid: Op til 13 uger, men der kan være et ubegrænset antal forløb af 13 uger. Betaling: Uddannelseshjælp, kontanthjælp eller arbejdsmarkedsydelse. Ugentlig arbejdstid: Op til 37 timer om ugen. For modtagere af arbejdsmarkedsydelse er arbejdstiden 20 timer om ugen. Timeløn: Afhænger af, hvilken sats uddannelseshjælp, kontanthjælp eller arbejdsmarkedsydelse, du er på. F.eks. vil udeboende unge, der modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate, og som arbejder 37 timer om ugen, få en timeløn på 36,54 kr., da deres uddannelseshjælp er kr. om måneden, kr. om ugen. arbejdspladser. Når folk bliver fattigere, opstår der ikke kampgejst men opgivenhed, social deroute og manglende selvværd. Det farligste er, hvis arbejdsløsheden begynder at sætte sig på selvværdet, for så bliver arbejdsløshed til andre sociale problemer. Jeg ser mange af de kontanthjælpsmodtagere, der har mange andre problemer end det at være arbejdsløs, men som alligevel bliver erklæret jobparate og dermed er i målgruppen for nyttejob. De drømmer alle sammen om at få et job. De har ikke brug for spark. De har brug for hjælp og vejledning. I regeringens udspil til kontanthjælpsreformen står, at det at have et arbejde og være en del af fællesskabet har stor værdi for den enkelte. Er det ikke rigtigt? Men det er ikke et arbejdsfællesskab. Det er det stik modsatte. Man siger til folk: Dine 37 timer i nyttejob er ikke en ordentlig løn værd.»problemet er ikke motivation. Der er ikke arbejdsløshed, fordi folk er dovne, men fordi der er mangel på arbejdspladser«. Signe Færch, Socialrådgiver og medlem af Borgerrepræsentationen Mette Frederiksen siger, det er fuldstændig nyttige job. Men to sekunder efter siger hun, at det ikke skal lønnes ordentligt. Hun bliver nødt til at vælge: Enten må hun mene, det er i orden at straffe folk, fordi det skal være surt at være på kontanthjælp, og at det derfor er ok, at folk laver meningsløst arbejde. Eller også er der tale om et reelt stykke arbejde, og så skal folk have en overenskomstmæssig løn. Nyttejob er i virkeligheden udnyttejob. Hvis der virkelig er tale om nyttigt arbejde, så burde folk få en overenskomstmæssig løn. Når man løfter en opgave uden løn, er det udnyttelse. Signe Færch er medlem af Borgerrepræsentationen i København, hvor hun tidligere har siddet i Beskæftigelsesudvalget og nu sidder i Socialudvalget. Signe Færch arbejder som socialrådgiver i Greve Kommune og har til dagligt med social udsatte familier at gøre, hvoraf mange er på kontanthjælp. Rød+Grøn Februar

16 ??? Txt Tema Sagt om fattigdommen i Danmark»Kirkens Korshær oplever en markant stigning i behovet for vores hjælp. Denne jul søgte 50 procent flere om julehjælp i forhold til Stigningen ser ud til at skyldes, at flere familier er groet fast i arbejdsløshed og fattigdom. Antallet af hjemløse er steget med 16 procent siden 2009, blandt de årige med 79 procent. Mange er præget af begyndende misbrug og tiltagende håbløshed. Og så ser vi mange hjemløse, jobsøgende migranter, der må sove på gaden i de større byer«. Jesper Rønn-Simonsen, udviklingschef i Kirkens Korshær Alt er op til kæresten Et af kontanthjælpsreformens nye tiltag er en udvidelse af den gensidige forsørgerpligt, som gør Christina Holm og mange andre kontanthjælpsmodtagere afhængige af deres partners indtægt. Rikke Bolander, kommunikationsmedarbejder Christina har ikke fortalt sin kæreste, at hun er holdt op med at købe sin antidepressive medicin. Hun prøver at skåne ham, for ved siden af sit job som mekaniker skal han også hente deres to-årige dreng, vaske tøj, vaske op og alle andre ting, der hører voksenlivet til. Snart er han også alene om at forsørge hele familien. Ligesom titusindvis af andre er Christina Holm og hendes kæreste Henrik nemlig ramt af den gensidige forsørgerpligt, som er en del af regeringens kontanthjælpsreform. Foto: istock Trafikuheld og fødselsdepression En lang række uheld har tvunget Collage: R+G 30-årige Christina Holm på kontant- fødselsdepression, som Christina dig er ved at blive udredet, kan hun 20 kr. per del. Selv ejer hun nu kun hjælp. I mere end 10 år arbejdede hun Holm stadig lider af. Derudover er ikke få revalidering. Derfor er hun to par leggings, som begge er ble- som ufaglært hjemmehjælper, indtil hun netop nu v ed at få udredet, om på kontanthjælp, og derfor frygter vet syet flere gange. Vintertøj er et trafikuheld i 2010 gjorde rengø- det er nervebetændelse eller noget hun for fremtiden. det kun sønnen, der har. Hun har ring og forflytninger umulige. Der- andet, der får hendes arme og ben til Jeg er rigtig, rigtig bange. Der tabt tre tænder og har kronisk dår- for tog hun den korte handelsud- pludselig at svigte hende. er ikke noget sikkerhedsnet i Dan- lig ånde pga. paradentosen, famili- dannelse HGV og gik højgravid fra Jeg har været uheldig. Jeg har mark længere. Man må bare ikke en har ikke noget fjernsyn, og der er sidste eksamen med et 12-tal. Tra- bare været ramt af det hele, lyder være syg. Hvis du er syg, er du ikke altså heller ikke penge til medicin. fikuheldet skulle imidlertid kun vise sig at være starten på en lang nedtur, som ikke er slut endnu. Udover en søn førte graviditeten til para- hendes opsummering. Sælger sit tøj En HGV berettiger ikke til dagpen- længere noget værd, siger hun. Siden regeringen indførte kontanthjælpsreformen, har Christina Holm været nede i Blå Kors og sæl- Han har så mange roller Det, der piner Christina Holm mest, er, at hendes kæreste skal bøde for dentose, to diskosprolapser og en ge, og mens Christina Holm sta- ge det bedste af sit tøj til 10, 15 og hendes manglende evne til at ar- 16 Rød+Grøn Februar 2014

17 Sagt om fattigdommen i Danmark»Fattigdom er dyrt for samfundet på sigt og potentielt ødelæggende for mennesker qua de sociale problemer, der følger med. Og det er faktisk muligt at gøre noget ved fattigdommen i Danmark. Først og fremmest ved at afskaffe den nye kontanthjælpsaftales lave uddannelsesydelse, der ligger under fattigdomsgrænsen, og ved at rulle den gensidige forsørgerpligt for sammenlevende tilbage«. Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening Sådan bekæmper vi fattigdommen»det slider selvfølgelig på forholdet. Han skal udfylde så mange roller, og jeg vil så gerne passe på ham«. Christina Holm bejde. Som mekaniker tjener han kroner om måneden før skat, og når den gensidige forsørgerpligt fra 2015 træder helt i kraft, skal det altså dække alt. Det slider selvfølgelig på forholdet. Han skal udfylde så mange roller, og jeg vil så gerne passe på ham. At gå fra hinanden er dog heller ikke et realistisk scenarie, selvom det økonomisk ville være en fordel. Men vi er jo også bange. Vi har en søn sammen. I praksis kan jeg heller ikke flytte. Jeg kan ikke klare mig alene, siger hun. Til marts starter Christina Holm på SOSU-uddannelsen vel vidende, at hun er for syg til faktisk at arbejde i hjemmeplejen igen. Det plager hende, at hun skal tage en andens plads, men elevlønnen kan redde familien fra den totale fattigdom. Hvad kan politikere, fagligt aktive og ganske almindelige borgere gøre for at bekæmpe fattigdommen? Det har vi spurgt tre fremtrædende medlemmer om. Line Barfod Advokat hos Foldschack & Forchammer og medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Først og fremmest skal vi holde op med at være smålige og erkende, at hvis man bliver syg, arbejdsløs, kommer ud i en livskrise eller af andre grunde har brug for hjælp, så skal man have råd til husleje og mad hver dag. Og helst også til en vinterfrakke, når det bliver koldt. Indtil da kan vi sikre gældsrådgivning og retshjælp, så de mennesker, der er økonomisk klemt, i det mindste kan lære deres rettigheder og ikke får det ekstra svært, fordi de forsøger at betale af på f.eks. studiegæld. Vi skal afskaffe fattigdomsydelserne. Fjerne forsørgerpligten, så enhver borger behandles som et selvstændigt individ. Sikre dagpenge til arbejdsløse, så længe de ikke kan få et job. Sikre, at man kan optjene dagpengeret ved tre måneders arbejde. Støtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder. Stille krav om overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår ved alle offentlige udbud. Vi skal være politisk aktive, skrive læserbreve, få beretninger frem om de mennesker, der bliver ramt. Få din fagforening og din lokalafdeling til at være aktiv imod fattigdom. Stil spørgsmål til dit byråd om, hvad de gør for at bekæmpe fattigdom i jeres kommune. Mikkel Warming Chef for Urbanplanens helhedsplan og medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Der er brug for at sætte ind med tilbud om arbejde, uddannelse, sundhed og støtte til sociale og kulturelle aktiviteter for fattige. For fattigdom har konsekvenser. Fattigdom er ikke altid et resultat af sociale problemer. Fattigdom skaber sociale problemer. Først og fremmest er den materielle tryghed central. Derfor kommer vi ikke uden om højere ydelser til særligt de unge. Vi skal vi sikre, at også fattige har et sted at bo, for uden boligen er det meget svært at komme videre i livet. Derfor skal der bygges meget billige boliger, og der skal gives mere støtte til husleje. Der skal ses på indsatser, der kan kompensere for fattigdommens konsekvenser. Tilbud om og hjælp til sund livsførelse, efteruddannelse og jobsøgning. Aktiviteter, der kan bryde isolationen gratis skolemad til fattige børn. Derudover findes en række frivillige sociale organisationer, som arbejder med alt fra herberg til (udenlandske) hjemløse, væresteder for udsatte, støtte til børnefamilier, der har problemer, og besøgsvenner til isolerede. Her kan man gøre en forskel for andre mennesker, samtidig med at disse organisationer også er aktive for at sætte fattigdommen på dagsordenen. Finn Sørensen Socialordfører for Enhedslisten Al erfaring siger, at vækst i ordinær beskæftigelse, både privat og offentligt, i sig selv skaber mere plads på arbejdsmarkedet og dermed bekæmper fattigdom. Og Enhedslisten har mange gode forslag til at investere i job, der gavner klima og velfærd. Derudover er det nødvendigt at stille krav til arbejdsgiverne og lave ordninger, som kan give job til mennesker med nedsat arbejdsevne. Her er fleksjobreformen en direkte katastrofe, fordi mennesker med handicap bliver endnu mere anden rangs. Venstrefløjens fagligt aktive må løfte det ansvar, som fagbevægelsens ledelse løber fra: forsvaret for de svage grupper på kanten af arbejdsmarkedet. Vi skal fremføre kritik af de elendige reformer, stille krav om et ordentligt sikkerhedsnet og sikre, at mennesker, der ryger ud af arbejdsmarkedet, kan bevare tilknytningen til fagbevægelsen (særlig billigt kontingent) og gøre brug af socialrådgivere og anden hjælp. Og så skal vi styrke samarbejdet mellem fagbevægelsen og de mange frivillige organisationer, der gør et kæmpe arbejde for at mildne luften for de klippede får. Rød+Grøn Februar

18 Principprogram Livlig programdebat op til årsmødet Om processen 1. november: Skrivegruppens første forslag til principprogram udsendes til alle medlemmer. 2. januar: Deadline for ændringsforslag til skrivegruppens forslag til principprogram februar: Hovedbestyrelsen kan indarbejde ændringsforslag og udsender i slutningen af februar et nyt udkast til medlemmerne februar: Møder i afdelingerne med valg til delegeretkonferencen. 21. februar: Frist for tilmelding af delegerede til delegeretkonferencen. Enhedslisten skal have nyt principprogram på årsmødet i maj, og debatten er i fuld gang. Rød+Grøn har stillet hovedbestyrelsesmedlemmerne Bruno Jerup, Katrine Toft-Mikkelsen og Tobias Clausen seks skarpe spørgsmål om programdebatten. Jeppe Rohde, Rød+Grøn Hvad skal vi med et program? Tobias: Programmet skal præsentere vores mere langsigtede visioner og fungere som en slags indre kompas. Det er vigtigt, at Enhedslisten har et visionært principprogram, der rækker ud i fremtiden og giver nogle bud på, hvor vi gerne vil hen. Bruno: Jeg tror, den vigtigste del er selve processen. Imellem vi laver programmerne, ligger de på en hylde, og der er måske ikke så mange, der hiver dem frem. Men i og med, at vi laver et nyt program, tvinger man organisationen og medlemmerne til at sige: Hvad er det egentligt, der er vores principper? Hvad er det, der holder os i gang og kan gøre det fremover? Vi får opdateret, hvad det er for nogle linjer, vi sigter efter. Hvad synes I om skrivegruppens programudkast? Katrine: Jeg bliver fyldt af gejst, når jeg læser skrivegruppens udkast. Der er en masse ting, der er galt i vores samfund, men der er også et håb om, at det kan være anderledes. At det nytter noget at kæmpe for, at det skal være anderledes. Så er der nogle mangler, men mon ikke der også bliver stillet nogle gode ændringsforslag. Udkastet kan godt blive stærkere på kvindekamp, miljø og internationalisme. Bruno: Udkastet forsøger at samle op på vores erfaringer og at holde fast i en række grundprincipper. Det arbejde, der er i gang med skrivegruppen, er sådan set et forsøg på at skrive sig frem til noget, der gerne skulle kunne ende med at blive en fællesnævner. Skrivegruppens forslag er allerede fra starten et kompromispapir, som der så kan arbejdes videre med. Det er et godt udgangspunkt for debatten. Skal programmet forholde sig til begrebet revolution? Katrine: Ja. Der er ingen grund til at tale om at afskaffe politi og militær for at indføre folkemilitser, men programmet skal selvfølgeligt stadig pege på en vej mod socialisme. Hvis der skal gøres noget ved alle de kriser, der er, både økonomisk, miljømæssigt og så videre, så kræver det et opgør med kapitalismen. Hvis ikke vi har det med, så synes jeg, det bliver utroværdigt. Tobias: Ja, helt bestemt, men jeg er glad for, at skrivegruppens forslag beskriver vejen til socialisme som mere en proces. Jeg ser ikke en revolution som én begivenhed, som forandrer alting. En revolution er en lang og kompliceret proces, der 9. marts: Delegeretkonference. 31. marts: Frist for ændringsforslag til Hovedbestyrelsens reviderede forslag, samt frist for ændringsforslag til øvrige forslag, som delegeretkonferencen sender videre til årsmødet maj: Årsmødet behandler principprogrammet. 18 Rød+Grøn Februar 2014

19 HOVEDBESTYRELSEN Nye strategier for Enhedslistens internationale arbejde og en stor bunke forberedelse af årsmødet fyldte dagsordenen, da Hovedbestyrelsen mødtes for første gang i 2014 den 11. januar. grundlæggende handler om at ændre mennesket. Det kræver tid at opbygge et flertal for at lave samfundet om, og de helt grundlæggende ændringer skal vi lave sammen. Repræsenterer velfærdsstaten kimen til socialisme? Katrine: Vi skal passe på med at tegne et rosenrødt billede af, at den offentlige sektor skulle være enormt demokratisk. Store dele af staten fungerer på markedsvilkår. Vi bliver nødt til at holde fast i, at vi vil noget andet og noget mere end den socialdemokratiske velfærdsstat. Men selvfølgelig skal vi forsvare de sejre, man har fået igennem mange år. Bruno: Velfærdsstaten kan godt indeholde kimen til noget nyt, samtidigt med, at man faktisk er nødt til at bryde noget af den ned. Sundhedsvæsnet er et eksempel, hvor man har som udgangspunkt, at alle mennesker skal have den samme behandling, uanset hvor fattige og hvor rige de er. Det er ret exceptionelt, set ud fra en kapitalistisk tankegang. Det skal vi forsvare, for der Fra venstre: Hovedbestyrelsesmedlemmerne Tobias Clausen, Bruno Jerup og Katrine Toft-Mikkelsen mødes til en snak om principprogrammet. er ikke nogen naturlov, der siger, at sådan skal det være. Vores nye program skal være færdigt om få måneder. Er der tid nok til debatten? Bruno: Processen er lidt presset. Det var vi godt klar over i forvejen, for vi kunne ikke sætte det rigtigt i gang før efter kommunevalget. Så det har vi indrettet planen efter, og det skal nok komme til at køre. Mit klare indtryk er, at alle afdelinger holder møder om det her. Det er fandeme sjældent, at vi har nogle aktiviteter, ud over valgkampe, hvor man kan sige, at alle bare er med. Men det er de her. Tobias: Man kan altid bruge mere tid på at diskutere principprogram, men vi skal heller ikke bruge al vores tid på at sidde og diskutere analyser og papirer. Vi skal bruge det meste af krudtet ude i bevægelserne, i Folketinget, kommuner og regioner. Programdiskussionen er nødvendig, men vi skal være i offensiven og ikke sidde og skrive alenlange analyser. Derfor er jeg er glad for, at programudkastet kun er ti sider langt. Tror I, vi kan undgå et kaotisk årsmøde med et hav af ændringsforslag? Katrine: På årsmødet skal der også være tid til andre emner, men det meste af lørdagen kommer til at handle om principprogrammet. Jeg håber, at de forslag, der når frem til årsmødet, handler om reelle forskelle på den politiske linje. Vi skal ikke ud i fransk afstemning om ti forslag til linje 87, hvor man nærmest ikke kan se, hvad forskellen er. De politiske uenigheder skal være tydelige for alle. Tobias: Målet er jo at lave et program, som medlemmerne kan spejle sig i. Derfor handler processen også mere om at finde fællesnævnere end at slå hinanden oven i hovedet og lede efter uenighederne. Mit indtryk er, at der er en god og konstruktiv debat ude i afdelingerne, så jeg er sikker på, at vi nok skal komme fint i mål. Internationalt udsyn og Enhedslistens egen navle Enhedslisten er ikke kun finanslove og kommunalvalg. En vigtig del af vores arbejde breder sig ud over Danmarks grænser og foregår i samarbejde med socialister fra hele verden. Uden internationalt udsyn ingen retfærdig fordeling af klodens ressourcer og velstand. I midten af januar tog Hovedbestyrelsen Enhedslistens internationale arbejde under behandling. Det internationale arbejde skal ikke bare være en satellit i Enhedslisten, men være en integreret del af partiet. Det lykkedes for os, da vi sidste forår satte fokus på krisens konsekvenser og samlede ind til den spanske boligbevægelse PAH, igennem en lang række af lokale aktiviteter. Det blev anledning til at møde spanske kammerater og til at yde international solidaritet i praksis. En ny international strategi skal nu understøtte, at Enhedslisten bliver internationale fra top til tå, samtidigt med at vi kan komme til at spille en større rolle i de samarbejder, som vi indgår i rundt om i verden. Vi fik samtidigt en orientering om det udlændingepolitiske arbejde, som både skaffer små fremskridt og betyder konfrontationer med regeringen. Årsmødet står i programmets tegn Verdens navle i Enhedslisten er og bliver dog vores årsmøde, som træffer de afgørende beslutninger om politik og principper. I år er det diskussionen om et nyt principprogram, som står øverst på dagsordenen. Debatten er i gang i de fleste afdelinger. Det er allerede nu muligt at finde ændringsforslag og alternative forslag til et nyt program på Enhedslistens Netforum. I starten af marts mødes repræsentanter fra hele Enhedsliste-landet til en delegeretkonference, som skal træffe de første beslutninger om et nyt principprogram, inden årsmødet får det sidste ord. Stine Brix Gruppeformand og medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Stil op til Enhedslistens hovedbestyrelse Kunne du tænke dig at blive medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse? Så har du chancen nu. Hovedbestyrelsesmedlemmerne vælges på Enhedslistens årsmøde den maj. Ønsker du at stille op til Hovedbestyrelsen, skal du sende et billede og en opstillingstekst på maks tegn inkl. mellemrum til: aarsmøde2014@enhedslisten.dk Fristen er 17. februar kl. 12. Rød+Grøn Februar

20 Debat Ændringsforslag 2 Debat På grund af et meget stort antal indkomne debatindlæg (ni sider i alt), som redaktionen er forpligtet til at bringe, er en række artikler udsat eller droppet. Ligeledes på grund af pladsproblemerne har redaktionen været nødsaget til at afvige fra vores normale praksis, hvor vi giver omtalte debattører mulighed for at svare i samme nummer. Indlæg til debatten må højst fylde enhe der (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar keres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enheds liste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind læg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget. Redaktionen Principprogrammet Ændringsforslag 1 Helge Bo Jensen, Albertslund Sammen med Jeanne Toxværd og Mikael Hertoft har jeg stillet en række ændringsforslag til principprogrammet. Vi har sendt dem ind 6. januar og bedt om at få dem med i årsmødehæfte 1. Men det har HB afvist. Derfor præsenterer vi dem nu med venners hjælp i uddrag i en serie læserbreve: Det første definerer kapitalistklassen og arbejderklassen og deres kamp. Der står bl.a: Flertallet af befolkningen lever af at sælge deres arbejdskraft, og kæmper om en plads på arbejdsmarkedet. Enhedslisten kalder dem det arbejdende flertal, arbejderbefolkningen, arbejderklassen eller lønmodtagerne. Der er tale om en sammensat gruppe med mange indbyrdes modsætninger. Der er konflikter mellem mænd og kvinder udlændinge og danskere offentligt og privat ansatte ufaglærte, faglærte og akademikere arbejdende og arbejdsløse pensionister og børnefamilier boligejere og lejere. Til fælles har flertallet, at andre tjener penge på dem, og at de bliver ofre i den liberalisering og globalisering, der foregår i denne tid. Nogle er fattige og andre er forholdsvis velstående. Mange ejer deres bolig, dog som ofte med stor gæld. Dele af arbejderbefolkningen er velorganiseret med fagforeninger, og der er græsrødder, som kæmper for en række sager. Men organiseringen er ofte dårlig og passiviteten udbredt. Det er Enhedslistens opfattelse, at flertallet af befolkningen trods alle modsætninger har fælles interesse i at lave samfundet om. Derfor er det vores politik at rejse krav og politiske mål, som samler denne gruppe til fælles kamp og at gå imod splittelse. Det er derfor Enhedslisten holder så stærk fast i princippet om at gå ind for den mindste forbedring og imod den mindste forringelse i vores parlamentariske arbejde. For vi forstår, at ingen forbedring er så lille, at den ikke er værd at slås for. Men hvis en forbedring for en gruppe fx børnefamilierne bliver købt ved en forringelse fra en anden gruppe fx pensionisterne, så splitter den og ødelægger solidariteten i befolkningen. Mikael Hertoft, Østerbro se kræver samfundsmæssig planlægning. Den må nødvendigvis Helge, Jeanne og jeg har stillet et ændringsforslag om miljøet der slår fast at den kapitalistiske miljøkrise og trussel mod miljøet er definerende for det socialistiske svar og socialismens opgaver. Vi foreslår bl.a.: Den økologiske krise har været være demokratisk på alle planer i produktionen, lokalt, regionalt, nationalt og internationalt for dels er demokrati den eneste måde hvor alles kreative evner kan blive udfoldet, dels er demokrati en forudsætning for at flertallet vil slutte op om beslutningerne. under udvikling længe og har allerede Princippet om bæredygtighed skabt stor skade. Menneske- heden står på internationalt plan overfor et valg om at ændre samfundet og følge en bæredygtig udvikling eller at fortsætte med rovdriften. Socialismen er svaret på den økologiske krise, fordi socialisme er i fællesskab at producere ud fra det mål at dække alles behov og på en sådan måde at naturen ikke ødelægges, men at økosystemets balance må bl.a. slå i gennem i et princip om at opbygge regional selvforsyning, så områder bliver selvforsynende i forhold til de vigtigste menneskelige behov mad, tøj, boliger og transport. Overfor kapitalismens verdensmarked sætter vi regional selvforsyning. Dette princip vil sikre et minimum af spild og samtidig give styrke samfundet maksimum overfor de kriser, der måtte komme. genskabes. Det kræver at Et bæredygtigt, menneskeligt økonomien ikke styres af markedsprincipper. Derfor er det også nødvendigt at samfundet har fælleseje til de vigtigste produktionsmidler jord og vand, råvarer, fabrikker, infrastrukturer og den finansielle sektor. Løsningen af den økologiske kri- samfund kan kun skabes på internationalt plan. Men vi kan påbegynde omlægningen på lokalt, regionalt og nationalt plan gennem fornuftige initiativer som også kan inspirere andre, og en del af kampen er at genvinde retten til at træffe beslutninger selv, fra EU. Den demokratiske proces, der blev væk Arbejdsudvalget i Enhedslisten Gentofte for hvordan afdelingerne arbejder. Rigtig mange afdelinger har haft travlt gennem efteråret med at føre I Enhedslisten Gentofte er vi mere end bekymrede for den demokratiske proces omkring vedtagelsen af et nyt Principprogram. HB har ikke diskuteret det politiske indhold i skrivegruppens forslag, inden det blev sendt ud til medlemmerne. Det til trods for adskillige mangler og flere gentagelser. På mange planer virker det udsendte PP som et essay og ikke som et socialistisk program. Vi er også bekymrede over den valgkamp og for de afdelinger der fik valgt medlemmer til kommunalbestyrelsen skal arbejdet struktureres anderledes end tidligere. At HB vælger at sende et programudkast, af så ringe karakter, ud den første november (19 dage før valget), afholde stramt strukturerede debatmøder i januar og reducere Årsmødets mulighed for ordentlig og grundig debat om vores nye PP ved en tyndt befolket skare af medlemmer = med en ommer! måde delegeret konferencen afholdes på, samt de få delegerede der bliver valgt fra afdelingerne og at delegeretkonferencen får en beslutningsproces der tilsidesætter Årsmødet som Enhedslistens højeste myndighed. HB har truffet en forhastet beslutning og har ikke taget højde Vi i Gentofte afdeling opfordrer HB til, at skyde programdiskussionen til hjørne et år, få en skrivegruppe til at komme med et ordentligt gennemarbejdet udspil, og så at vi bruger Årsmødet til at debattere den aktuelle politiske situation. Der er nok at tage fat på! 20 Rød+Grøn Februar 2014