Siden 1870 erne og frem til i dag har arbejdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Siden 1870 erne og frem til i dag har arbejdere"

Transkript

1 16 ARBEJDER- NES FÆLLES- BAGERIER kooperativ succes og modgang Af Kasper Sandberg Sørensen Fællesbagerierne var kooperative virksomheder oprettet og ejet af arbejderne med det formål at sikre billigt brød til forbrugerne, frem for at opnå profit som private virksomheder. Fællesbageriernes historie er et eksempel på både succes og modgang for denne kooperative virksomhedsmodel. 1 ARBEJDERHISTORIE NR Siden 1870 erne og frem til i dag har arbejdere og arbejderbevægelsen oprettet og drevet egne virksomheder efter kooperative principper. Disse virksomheder har nogle særlige målsætninger om at opfylde arbejdernes behov for billige varer eller gode løn- og arbejdsforhold og de er ejet af dem, der har en interesse i disse behovs opfyldelse. Dermed adskiller de sig grundlæggende fra traditionelle, private virksomheder, hvis formål er at opnå den størst mulige profit. 2 På dette kooperative grundlag blev der oprettet håndværksvirksomheder, brugsforeninger, mejerier, bryggerier, boligselskaber, banker, forsikringsselskaber, med videre. Til sammen udgjorde de arbejderkooperationen. En del af disse virksomheder måtte imidlertid efter en kortere eller længere periode lukke. Blandt de første og, i en periode, mest succesfulde af arbejderkooperationens virksomheder var fællesbagerierne. Fra grundlæggelsen af det første fællesbageri i Århus i 1884 spredte de sig i løbet af et par årtier til de fleste af landets større byer. Indtil omkring midten af det 20. århundrede var de i stand til at kombinere forretningsmæssig fremgang med opfyldelsen af deres kooperative målsætning om at sikre en lav brødpris. Ikke desto mindre fik de i stigende grad økonomiske problemer i tiden efter 2. verdenskrig og ved midten af 1980 erne var de fleste fællesbagerier lukket. Fællesbageriernes historie udviser altså både succes og vanskeligheder for arbejdernes kooperative virksomhedsmodel. Til trods for at arbejderkooperationen i dansk erhvervsliv udgør et interessant alternativ til private virksomheder og til trods for at den indenfor arbejderbevægelsen bliver benævnt som den tredje streng ved siden af parti og fagbevægelse, så har den hidtil kun i meget begrænset omfang været genstand for historisk forskning. 3 Der blev dog taget et stort skridt på dette område, da Henning Grelle sidste år udgav den

2 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG første større, forskningsbaserede fremstilling af arbejderkooperationens historie. 4 Denne artikel vil bidrage til arbejderkooperationens historie ved at fokusere på en enkelt virksomhedsgren, arbejdernes fællesbagerier, og analysere deres forretningsmæssige udvikling og deres konkurrencemæssige situation i forhold til private virksomheder indenfor branchen. Fællesbagerierne havde en stærk identitet som lokalt forankrede arbejderforetagender. I analysen af fællesbagerierne vil artiklen derfor tage udgangspunkt i en teoretisk tilgang, der betoner, at en virksomheds identitet dels former forbrugernes opfattelse af virksomheden, dels påvirker, hvordan aktørerne indenfor virksomheden selv opfatter denne. Per H. Hansen har påpeget, at en virksomheds identitet ikke ensidigt kan kontrolleres og ændres af virksomhedens ledelse efter behov, men konstrueres af fortællinger der bliver til i et samspil mellem forskellige aktører både indenfor og udenfor virksomheden. Hansen anvender derfor begrebet stiafhængighed til at betegne det forhold, at den identitet, der konstrueres omkring en virksomhed, påvirker fremtidige muligheder for at træffe strategiske valg og dermed reagere på forandringer. 5 Fællesbageriernes fremkomst Da fællesbagerierne begyndte at dukke op i 1880 erne havde den danske arbejderbevægelse ikke mange tidligere erfaringer med kooperation at trække på. Arbejdernes tidligste kooperative forsøg opstod med ernes produktionsforeninger. Ingen af disse overlevede dog den økonomiske krise i anden halvdel af årtiet. 6 Med fællesbagerierne fik arbejderbevægelsen sine første levedygtige kooperative virksomheder. Det første af arbejdernes fællesbagerier blev som nævnt grundlagt i Århus i I de følgende årtier spredte fællesbagerierne sig til de fleste af landets større byer. Det samlede antal voksede derfor hastigt frem til omkring 1920, hvorefter det lå nogenlunde stabilt omkring de 40 bagerier i en lang periode. 7 Fællesbagerierne må primært karakteriseres som forbrugerkooperativer. Det var ønsket om at sikre billigt brød til forbrugerne, der var den direkte motivation for oprettelsen af fællesbagerier. Blandt arbejderne var det en udbredt opfattelse, at de private bagermestre gennem interne prisaftaler holdt brødprisen på et urimeligt højt niveau og derved udnyttede udsving i kornprisen til at skaffe sig høje avancer. 8 Arbejderfamilierne, der i slutningen af 1800-tallet oftest levede en meget fattig tilværelse, var yderst følsomme overfor prissvingninger, ikke mindst på rugbrød der udgjorde mindst 5-10 % af en arbejderfamilies forbrug. 9 Det er derfor ikke vanskeligt at forstå, hvorfor arbejderne blev oprørte over, hvad de opfattede som urimelige brødpriser. Arbejdernes modsvar til bagermestrenes høje priser blev oprettelsen af egne kooperative bagerier. Startkapitalen blev typisk fremskaffet ved, at flere hundrede lokale forbrugere tegnede små 5- eller 10-kroners aktier. Initiativet til etableringen af et bageri kom ofte fra arbejderbevægelsens lokale organisationer, og i enkelte tilfælde optrådte disse også som aktionærer. 10 Organisationerne fik med tiden voksende betydning som ejere, fordi det tilstræbtes at indfri de personlige aktionærer, men fællesbagerierne vedblev at have meget blandede ejerforhold med både enkeltpersoner og organisationer som aktionærer. 11 Fællesbageriernes kooperative præg kommer til udtryk i deres vedtægter. Disse indeholdt varierende former for stemmeretsbe-grænsninger, der hos nogle bagerier betød, at hver aktionær havde én stemme, uanset aktieandelens størrelse, mens der andre steder var mulighed for, at organisationer med større aktieandel kunne have flere stemmer, men med et loft på stemmeantallet der be-grænsede indflydelsen. Vedtægterne afgjorde også, at afkastet af aktiekapitalen var begrænset, oftest til 4 %, for at

3 18 ARBEJDERHISTORIE NR sikre, at et overskud forblev i virksomheden og kunne anvendes til at opfylde målsætningen om billigt brød. En del af bagerierne havde desuden vedtægtsbestemmelser, der forhindrede eller begrænsede omsætningen af aktierne for at sikre, at kontrollen over virksomheden forblev hos kooperativt indstillede ejere. 12 Holdningen indenfor arbejderbevægelsens ledelse var imidlertid dybt skeptisk overfor den kooperative idé i 1880 erne og 90 erne. Erfaringerne fra 70 ernes kooperative forsøg havde været negative. Samtidig ønskede Socialdemokratiet af valgtaktiske grunde ikke at skubbe middelklassen af mindre erhvervsdrivende fra sig ved at konkurrere med disse gennem kooperative virksomheder. Desuden frygtede man, at interessen for de umiddelbare gevinster, der kunne opnås gennem kooperationen, skulle aflede arbejdernes interesse fra det langsigtede mål om statsovertagelse af produktionsmidlerne. Først i 1908 blev den kooperative bevægelse officielt anerkendt som arbejderbevægelsens tredje streng. 13 Det kan derfor virke overraskende, at fællesbagerierne i slutningen af 1800-tallet nærmest spredte sig som en bølge over landets større byer. Trods arbejderbevægelsens generelle skep- sis overfor kooperationen blev Arbejdernes Fællesbageri i København ikke desto mindre oprettet i 1886 af de absolutte topfolk indenfor bevægelsen. 14 Der kan være flere årsager til dette. For det første var fællesbageriet i Århus, der var grundlagt to år tidligere, hurtigt blevet en god forretning, hvilket kan have medvirket til at skabe større tiltro til, at kooperative virksomheder på bageriområdet kunne opnå større succes end 1870 ernes produktionsforeninger. 15 For det andet kan det samtidig have været et mål for arbejderbevægelsens ledelse at markere, at skulle der oprettes kooperative bagerier, så skulle det være uden forbindelse til brugsforeningsbevægelsen, som blev betragtet med særlig mistro. De to første fællesbagerier i Århus og Hor-

4 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG De færdige rugbrød transporteres automatisk fra ovnen i Arbejdernes Fællesbageri på Nørrebro. Rugbrødsfremstillingen blev automatiseret i 1960 erne. Foto, Arbejdermuseet & ABA

5 20 ARBEJDERHISTORIE NR sens var nemlig begge etableret under navnet Forbrugsforening. Fællesbageriet i København blev derimod oprettet uden forbindelse til brugsforeninger, hvilket derefter også blev det almindelige for senere oprettede fællesbagerier. 16 For det tredje var brødprisen som vist af så afgørende betydning for arbejdernes levestandard, at arbejderbevægelsens top vanskeligt kunne frasige sig en mulighed for at skabe konkrete forbedringer på dette område. Uanset ledelsens motiver så fik kooperative bagerier med grundlæggelsen af fællesbageriet i København en form for officiel anerkendelse fra arbejderbevægelsens ledelse trods den generelle kooperationsskepsis. Fra startvanskeligheder til fremgang Langt de fleste af arbejdernes fællesbagerier var grundlagt med en meget beskeden startkapital. Da mange bagerier havde vanskeligt ved at skabe et stabilt overskud i de første år, gav det betydelige likviditetsproblemer. 17 For mange nyoprettede fællesbagerier blev de økonomiske problemer så store, at de måtte lukke igen efter kort tid. Fællesbageriernes startvanskeligheder blev ikke mindre af, at de blev mødt med modstand fra flere sider. Ofte indledte de lokale, private bagermestre en hård priskrig mod nyetablerede fællesbagerier, hvilket var en betydelig trussel for deres skrøbelige økonomi. Det forekom også, at bagermestrene forsøgte at få råvareleverandører eller brødudsalg til at boykotte fællesbagerierne. Desuden oplevede fællesbagerierne at blive mødt med skepsis, når de søgte om at optage lån hos de lokale banker og sparekasser. 18 De fleste fællesbagerier overvandt imidlertid deres startvanskeligheder. Mange fik hurtigt efter deres oprettelse en støt salgsfremgang og dermed øget omsætning, hvilket formentlig var årsagen til, at de fik styr på indtjeningen og efterhånden blev velkonsoliderede virksomheder. 19 Fællesbageriernes voksende udbredelse og øgede salg betød, at det lykkedes at erobre betydelige markedsandele fra de private bagerier. Omkring midten af det 20. århundrede kan fællesbageriernes markedsandel for rugbrød således med et forsigtigt skøn opgøres til 12,5-15 % på landsplan. 20 Da fællesbagerierne hovedsageligt havde deres salg i og omkring de større byer, må deres markedsandel have været væsentligt større her. På dette punkt havde de kooperative fællesbagerier altså haft succes i konkurrencen med de private bagerier. Markedsandele var imidlertid ikke et mål i sig selv, men et middel til at opfylde den kooperative målsætning om lavere priser for forbrugerne. Fællesbagerierne som brødprisens vogtere Som nævnt opstod fællesbagerierne i protest imod, hvad der blev opfattet som urimeligt høje brødpriser, der blev holdt oppe gennem de private bagermestres interne prisaftaler. I jubilæumsskrifter for de private bagermesterforeninger findes der da også en lang række udsagn, der bekræfter påstandene om konkurrencebegrænsende pris-aftaler. 21 I Dansk Industriberetning omtales bestræbelserne på at begrænse konkurrencen nærmest med en vis stolthed. For eksempel kan det læses, at en prisstigning aftalt mellem Sjællands og Lolland-Falsters Stifters Bagermesterforening og Københavns Bagerlav i 1906 blev forbavsende godt udført. 22 I slutningen af 1870 erne satte et stort kornprisfald ind. 23 Vagn Dybdahl har konstateret, at brødets pris imidlertid ikke faldt i takt med kornets. 24 Jørgen Pedersen har anført, at det dog ikke kan afgøres, om denne prisudvikling betød en øget fortjeneste for bagermestrene, da gevinsten ved de faldende råvarepriser i samme periode kan være blevet opvejet af stigende udgifter til øget arbejdsløn og opfyldelse af skærpede hygiejnekrav. 25 Pedersen har ret i, at vi ikke ud fra kildernes talmateriale endeligt kan

6 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG afgøre, om bagermestrene fik en øget avance. Økonomisk teori peger imidlertid på, at når producenter opnår monopolmagt på et marked, for eksempel gennem prisaftaler, vil dette udnyttes til at øge profitten ved at hæve prisen over det niveau, som den ville ligge på under fuldkommen konkurrence. 26 Det synes derfor at være en sandsynlig fortolkning, i lyset af den monopolmagt som de private bagerier mange steder havde i kraft af deres prisaftaler, at en del af det misforhold, som Dybdahl har påvist, mellem udviklingen i korn- og brødpriserne, skyldtes, at bagermestrene benyttede lejligheden til at øge fortjenesten. Med fællesbageriernes indtræden på brødmarkedet blev de private bagermestres monopolmagt betydeligt svækket. Fællesbagerierne var mange steder i stand til på to forskellige måder at sikre forbrugerne billigere brød. Dels direkte ved selv at sælge brødet billigere til forbrugerne end deres private konkurrenter, dels indirekte ved at virke prisregulerende således at de ved deres tilstedeværelse pressede de private bagerier til at sænke deres priser. Et godt eksempel på, hvordan fællesbagerierne påvirkede brødprisen, findes hos provinsens største fællesbageri i Odense. I 1913 klagede et bestyrelsesmedlem fra de private rugbrødsbageres forening i Fyens Stiftstidende over fællesbageriets rabatmærker, der betød en 4 øres besparelse pr. brød for forbrugerne. Da fællesbageriet ikke ville opgive rabatmærkerne, måtte byens øvrige bagere mod deres vilje indføre lignende mærker, hvorved prisen endte på et niveau, der vistnok [var] den laveste brødpris i hele landet. 27 Også på Sjælland og Lolland-Falster var fællesbagerierne en udfordring for de private bagermestres prisaftaler. I et forsøg på at sikre en ensartet pris indgik Sjællands og Lolland-Falsters stifters Bagermesterforening i 1911 således en overenskomst med de største handelsmøller og melhandlere om ikke at levere mel til bagerier, der solgte under den brødpris, der var fastsat af bagermesterforeningen. De sjællandske fællesbagerier nægtede imidlertid at følge bagermestrenes pris og truede i stedet med at oprette eget mølleri. 28 Også det største af fællesbagerierne, Arbejdernes Fællesbageri i København, førte priser, der var lavere end de private bageriers, indtil disse i tiden efter 1. verdenskrig efterhånden tilpassede deres priser til fællesbageriets. 29 Fællesbagerierne var altså mange steder, herunder i flere af de største byer, i stand til at opfylde deres målsætning om at sikre forbrugerne billigere brød. Imidlertid skal det bemærkes, at der var store forskelle mellem fællesbageriernes betydning fra sted til sted. 30 Nogle steder var fællesbagerierne meget effektive og konkurrencedygtige. Andre steder fik fællesbagerierne kun en kort levetid eller overlevede i kraft af støtte fra de øvrige fællesbagerier og deres organisation De sammensluttede Fællesbagerier (forkortet Sammenslutningen). 31 En særlig opbakning fra forbrugerne Frem til omkring 2. verdenskrig klarede fællesbagerierne sig altså generelt godt i konkurrencen med de private bagerier og var i vid udstrækning i stand til at opfylde deres kooperative målsætning om at sikre billigere brødpriser. Samtidig havde de endda bedre løn- og arbejdsforhold for deres ansatte end de private bagerier. 32 Denne succes skyldtes sandsynligvis, at fællesbagerierne havde en betydelig konkurrencemæssig fordel i kraft af en særlig opbakning fra store kredse af forbrugere. Som vist ovenfor klarede fællesbagerierne sig godt salgsmæssigt og erobrede derved betydelige markedsandele i byerne. Lavere priser kan imidlertid ikke alene forklare denne tilslutning fra forbrugerne. Fællesbagerierne mødte også opbakning fra forbrugerne under priskrige, hvor de private bagerier førte lavere priser end fællesbagerierne, og fra midten af 1930 erne og i

7 22 ARBEJDERHISTORIE NR erne, hvor priserne var nogenlunde ens og konkurrencen indenfor branchen særdeles hård. 33 Der må altså være andre faktorer end blot prisen, der har tilskyndet forbrugerne til at handle hos fællesbagerierne og dermed skabe grundlaget for deres succes. Her vil der argumenteres for, at når fællesbagerierne mødte en udstrakt velvilje fra store kredse af forbrugere, også i perioder hvor de ikke havde lavere priser end deres konkurrenter, så skyldtes det deres særlige identitet som virksomheder, der både kulturelt og ejerskabsmæssigt var forankrede i de lokale arbejderkulturelle fællesskaber. Fra slutningen af det 19. århundrede kom arbejderbevægelsen i stigende grad til at danne rammen omkring en specifik kulturel livsform, en særlig socialdemokratisk arbejderkultur. 34 Det synes oplagt, at denne kulturændring blandt arbejderne også har påvirket deres forbrugsmønstre. I sin undersøgelse af det kooperative bryggeri Stjernen peger Kåre Månsson på, at øl fra bryggeriet kan opfattes som et livsstilselement indenfor den socialdemokratiske arbejderkultur, hvilket gav bryggeriet en salgsfordel blandt arbejderforbrugerne. 35 På samme måde har de forbrugere, som var en del af denne arbejderkultur formentlig også betragtet brød fra fællesbageriet ikke blot som brød, men som brød fra deres eget bageri og derfor foretrukket dette. Fællesbagerierne havde en identitet som virksomheder, der var solidt forankrede i lokalsamfundets arbejderkulturelle netværk. Ofte havde fællesbagerierne tætte bånd til arbejderbevægelsens lokale organisationer. Desuden spillede mange bagerier en synlig rolle i lokalsamfundene ved for eksempel at uddele gratis brød til arbejdsløse eller strejkende. 36 Bageriernes identitet som en del af den lokale arbejderkultur betød sandsynligvis, at de mødte sympati fra de forbrugere, der ligeledes indgik i dette kulturelle netværk. Den identitet, der knyttede sig til fællesbagerierne, udgjorde dermed en konkurrencemæssig fordel. Den særlige opbakning, som fællesbagerierne havde, er tydeligt udtrykt i et skrift, som fællesbageriet og brugsforeningen i Slagelse udgav i fællesskab i 1927: Man var på forhånd klar over, at kapitalen kun var ringe; men man trøstede sig med, at den moralske støtte vilde opveje kapitalmanglen, og man blev ikke skuffet. Under den fa-

8 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG Ansatte og køretøjer på fællesbageriet Røde Vejrmølle opstillet ud til Roskildevejen i 1920 erne. Foto, Arbejdermuseet & ABA

9 24 ARBEJDERHISTORIE NR ne, bageriet havde hejst: Det bedste brød til den billigst mulige pris, måtte man sejre. Alle samfundslag erkendte den idealisme, der lå bag starten, og arbejdernes sunde sans for realiteter fornægtede sig ikke. De slog kreds om deres eget foretagende, og de satte en ære i, at det af dem skabte værk trivedes og udvikledes. 37 Foruden at mange forbrugere af kulturelle årsager var sympatisk indstillet overfor fællesbagerierne, så gav bageriernes identitet som virksomheder, der var ejet af de lokale forbrugere, også kunderne en meget konkret årsag til at foretrække fællesbagerierne, nemlig en større tillid til at brødets pris, kvalitet og vægt var i orden. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var forbrugernes tillid til bagermestrene ofte meget begrænset. Brødkvaliteten og hygiejnen var ofte yderst mangelfuld, og som tidligere nævnt, var det en udbredt opfattelse, at de private bagermestre tog for høje priser. 38 Det havde derfor givetvis stor betydning for mange af fællesbageriernes kunder, at de som aktionærer havde mulighed for, på bageriernes generalforsamlinger, at få indblik i at brødet vitterligt blev bagt så billigt som muligt, og at der blev givet instrukser om at kvaliteten og hygiejnen skulle være i orden. 39 Det forhold at fællesbagerierne var ejet af forbrugerne har sandsynligvis ikke kun skabt større tillid hos de enkelte aktionærer, men også i bredere kredse. De ofte hundredvis af forbrugere, der var medejere, kunne over for arbejdskammerater, naboer og familiemedlemmer garantere for, at pris og kvalitet var, som det skulle være. Fællesbageriernes ejerforhold sikrede dem altså en god kontakt med lokalbefolkningen og dermed en større tillid hos forbrugerne. En væsentlig del af årsagen til fællesbageriernes succes i tiden frem til 2. verdenskrig skyldtes altså formentlig, at fællesbageriernes identitet som virksomheder, der både kulturelt og gennem ejerskab var integrerede med lokalsamfundets arbejderkultur, sikrede dem en betydelig opbakning fra forbrugerne. Fællesbageriernes økonomiske problemer Den opbakning, som fællesbagerierne havde haft fra de forbrugere, der var en del af den særlige socialdemokratiske arbejderkultur, gjorde sig givetvis efterhånden mindre gældende i takt med, at denne kultur gradvist mistede styrke i efterkrigstiden. 40 I kraft af et tæt samarbejde med brugsforeningerne klarede fællesbagerierne sig imidlertid stadig godt rent salgsmæssigt i en tid, hvor danskernes rugbrødsforbrug ellers var kraftigt faldende (se figur 1). Det betød, at fællesbagerierne fortsat øgede deres markedsandel, så den i 1971 var nået op på 27,4 %, hvilket var ualmindeligt højt for virksomheder indenfor arbejderkooperationen. 41 Til trods for at fællesbagerierne altså klarede sig godt salgsmæssigt, så var det i tiden efter 2. verdenskrig imidlertid ikke længere tilstrækkeligt til at opretholde en tilfredsstillende indtjening, og fællesbagerierne fik i stigende grad økonomiske vanskeligheder. Allerede i 1950 erne havde 12 hovedsageligt mindre bagerier, altså næsten en tredjedel af fællesbagerierne, måttet tage store lån hos Sammenslutningen. Desuden fik seks bagerier kapitalindskud fra den nystiftede Arbejderbevægelsens kooperative Finansieringsfond. I 1963 viste en opgørelse lavet af Sammenslutningen, at 21 ud af 33 bagerier havde underskud, hvis de skulle forrente deres egenkapital og foretage en rimelig afskrivning på maskiner og inventar. 42 De voksende økonomiske problemer betød at fællesbagerierne i løbet af nogle årtier et efter et måtte lukke eller lade sig overtage af andre. Antallet af fællesbagerier faldt hastigt i 1960 erne og 70 erne (se figur 2). Det store fællesbageri i Glostrup måtte træde i likvidation i 1977 og i 1979 fusionerede de tilbageværende jyske og fynske ba-

10 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG Figur 1 Kilde: Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 1 og 5, statistikmateriale. Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, produktionsstatistik. Figur 2 Kilde: Sørensen, Kasper. Arbejdernes fællesbagerier. Utrykt speciale, SDU, Side 54.

11 26 ARBEJDERHISTORIE NR gerier, med undtagelse af Viborg Fællesbageri, i selskabet Rutana Vest A/S for at klare sig. Allerede i 1980 havde dette selskab dog så stort behov for kapitaltilførsel, at det, sammen med Roskilde Fællesbageri, måtte fusionere med en FDB-ejet kagefabrik i det nye selskab De Danske Brødfabrikker. I 1983 købte FDB fællesbagerierne ud af De Danske Brødfabrikker, hvorefter næsten ingen af disse havde forbindelse med bagerivirksomhed. Det største af alle fællesbagerierne, Arbejdernes Fællesbageri i Kø-benhavn, gik konkurs i Svigtende evne til at påvirke brødprisen Fællesbageriernes økonomiske vanskeligheder betød, at de efterhånden blev ude af stand til at opfylde deres kooperative formål om at påvirke brødpriserne. Dette blev derimod i stigende grad varetaget af myndighederne. Med vedtagelsen af en prisaftalelov i 1937 begyndte en mere systematisk kontrol med erhvervslivets priser gennem Priskontrolrådet og fra 1955 Monopoltilsynet. 44 Brødpriserne var ofte i søgelyset på grund af de prisaftaler, der fandtes inden for bageribranchen, og maksimalpriser blev skiftevis indført og ophævet. 45 Inden for disse rammer kunne fællesbagerierne dog stadig forsøge at påvirke brødpriserne, idet myndighedernes prisfastsættelse foregik efter forhandlinger, hvor både myndighederne, de private bagerier og fællesbagerierne fremlagde deres argumenter og beregninger for, hvordan de mente prisniveauet burde være. I 1940 erne og begyndelsen af 50 erne var fællesbagerierne i disse forhandlinger ofte fortalere for en lavere pris end den, de private bagerier ønskede. 46 Presset af deres svigtende indtjening fik fællesbagerierne dog stadigt vanskeligere ved at påvirke priserne. Monopoltilsynet kunne i midten af 1950 erne konstatere, at også de bagerier, som ikke var med i prisaftalerne alligevel syntes at følge de fastsatte priser og ikke solgte under disse. 47 Fællesbagerierne var altså ikke længere i stand til at udfordre de private bageriers priser og igennem de næste årtier greb Monopoltilsynet med jævnlige mellemrum ind på brødmarkedet med fastsættelse af maksimalpriser som følge af mangelfuld konkurrence. 48 I Sammenslutningens jubilæumsskrift fra 1966 indrømmes det da også åbent, at det i dag er meget sværere at påvise fællesbageriernes betydning som prisregulator til gavn for forbrugerne, end det var for år tilbage. 49 Manglende erkendelse af behovet for forandring I 1950 erne betød nye produktionsmetoder, at udviklingen indenfor bageribranchen gik mod en effektivisering af produktionen gennem koncentration på færre og større enheder. 50 Den væsentligste årsag til fællesbageriernes vanskeligheder i tiden efter 2. verdenskrig var, at de havde meget vanskeligt ved at omstille sig til disse forandrede vilkår. Som vist var fællesbageriernes identitet som virksomheder, der var forankrede i lokalsamfundets arbejderkultur sandsynligvis en styrke i perioden inden 2. verdenskrig. Denne identitet blev løbende konstrueret og vedligeholdt gennem de fortællinger, der skabtes om fællesbagerierne. I fællesbageriernes jubilæumsskrifter og i tidsskriftet Kooperationen udtrykkes således gennemgående en stolt fortælling om det lille, fattige arbejderbageri, som med opbakning fra de lokale forbrugere voksede til en stor, moderne virksomhed. 51 I det følgende vil der imidlertid blive argumenteret for, at bageriledernes evne til at erkende behovet for at omstille sig til de forandringer, der foregik inden for bageribranchen i tiden efter 2. verdenskrig, blev hæmmet af fællesbageriernes identitet som stærkt lokalt forankrede arbejderforetagender. De valg, bagerilederne traf, var dermed præget af omtalte stiafhængighed. Kildeudsagn fra møder indenfor bageri-

12 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG kooperationen giver et tydeligt indtryk af, at man i 1950 erne og starten af 1960 erne ikke blot hos de mindre fællesbagerier, men også blandt lederne af de store bagerier og helt op i toppen af Sammenslutningen var meget tøvende overfor en koncentration af produktionen. For eksempel var forretningsføreren for det store fællesbageri i Odense i starten af 1950 erne tilbageholdende overfor at overtage det kriseramte fællesbageri i Nyborg, fordi han ikke mente, at Odense-bageriet ville møde samme good will hos de lokale forbrugere som det lille, lokale bageri. 52 Lignende betragtninger om betydningen af den lokale forankring udtrykte Sammenslutningens formand Niels Hjortnæs i sin beretning til repræsentantskabsmødet i 1961 og tilføjede, som begrundelse for Sammenslutningens økonomiske støtte til en række mindre bagerier, at han var uvillig til at lade falde, hvad ikke kan stå, fordi han ikke var overbevist om, i hvilke bagerier rentabiliteten og konkurrencemulighederne var bedst. 53 Denne manglende opfattelse af behovet for strukturrationalisering synes således i høj grad at være formet af den identitet, der knyttede sig til fællesbagerierne, hvor støtten fra de lokale forbrugere var en del af fortællingen om bageriernes succes. Mislykkede samarbejdsforsøg At fællesbagerierne ikke havde formået at følge med udviklingen, blev dog konstateret både i en intern rapport fra 1959 og endnu mere markant af Sammenslutningens nye formand Poul Petersen på et repræsentantskabsmøde i 1963, hvor han gav følgende karakteristik af fællesbagerierne: Helhedsindtrykket af et besøg på vore virksomheder vil være deprimerende, idet vi ikke får indtrykket af, at det er rationelt drevne virksomheder. Mange har gamle bygninger og gamle bagerier med mere eller mindre gammeldags teknik. Tiden er i høj grad løbet fra os. 54 I begyndelsen af 1960 erne bredte erkendelsen sig da efterhånden også af, at et samarbejde om produktion og distribution mellem fællesbagerierne i stigende grad var nødvendigt, og både på Sjælland og i Jylland blev der nedsat udvalg med henblik på dette. Men når et sådan samarbejde skulle føres ud i livet, manglede viljen oftest. Efter nogle år løb samarbejdsforsøgene ud i sandet. I stedet blev tendensen i 1960 erne, at der blev foretaget store, men spredte, lokale investeringer i nye fabrikker og produktionsanlæg. Disse lokale investeringer blev imidlertid sjældent foretaget som følge af samarbejdsaftaler, og resultatet skulle vise sig at blive en betydelig overkapacitet for mange af fællesbagerierne. 55 Poul Petersen synes at have været mere afklaret om behovet for strukturrationalisering end sin forgænger. For ham var fællesbageriernes identitet som lokalt forankrede arbejderforetagender ikke noget, der blev opfattet som en styrke, men derimod som en forhindring for de nødvendige forandringer. På bageriernes kongres i 1964 udnævnte han således lokalpatriotismen som den afgørende årsag til, at samarbejdsforsøgene var mislykkedes. 56 Men en virksomheds identitet er imidlertid ikke et forhold, der kan ændres fra topledelsesniveau efter forgodtbefindende. Petersen og andre, der forsøgte at presse på for at få etableret et tættere økonomisk samarbejde mellem fællesbagerierne, fik da også i de kommende år betydelige vanskeligheder med at gøre disse forandringer legitime blandt de lokale bageriledelser. Et vellykket initiativ Et positivt resultat af 1960 ernes samarbejdsforsøg blev dog etableringen af en stor, moderne småkagefabrik i Helsingør. Denne blev drevet af det nydannede datterselskab Dansk Biscuit Compagni, der havde Helsingør Fællesbageri som hovedaktionær, men desuden fik indskudt aktiekapital fra fællesbagerierne i København, Roskilde

13 28 ARBEJDERHISTORIE NR To bagere håndterer dejen til rugbrød. Arbejdernes Fællesbageri på Nørrebro i 1950 erne. Foto, Arbejdermuseet & ABA. Fotograf, Friedrich Bornkessel. og Glostrup. Salget af småkager, der hovedsageligt gik til eksport, steg hurtigt. 57 I 1990 kunne Dansk Biscuit Compagni opkøbe sin største danske konkurrent og var derefter landets klart største producent af småkager. 58 Dette succesfulde initiativ er interessant, fordi det peger på, at fællesbageriernes problemer ikke generelt skyldtes manglende kapital, men derimod manglende økonomisk samarbejde. Når dette kunne lade sig gøre på småkageområdet, mens det trods talrige rapporter og hensigtserklæringer ikke kunne gennemføres på rugbrødsområdet, så er det meget muligt, at det skyldtes, at Dansk Biscuit Compagni ikke var bundet af den stiafhængighed, som begrænsede fællesbageriernes strukturrationalisering indenfor rugbrødsproduktionen. Som et datterselskab dannet indenfor et helt andet område af bageribranchen end det, der var fællesbageriernes hovedbeskæftigelse, var Dansk Biscuit Compagni ikke knyttet til den samme identitet og de samme fortællinger som de gamle fællesbagerier, og selskabets oprettelse antastede ikke de eksisterende fællesbageriers lokale produktion eller suverænitet. Fejlinvesteringer og overkapacitet Dansk Biscuit Compagni var dog et sjældent eksempel på et tæt økonomisk samarbejde mellem fællesbagerierne i 1960 erne.

14 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG Som nævnt blev der i stedet foretaget en række lokale investeringer. Det skulle imidlertid vise sig, at det var meget vanskeligt at gøre disse investeringer rentable. Som nævnt var danskernes rugbrødsforbrug faldende. Trods denne tilbagegang i brødforbruget gennemførte mange brødfabrikker, både private og fællesbagerier, i denne periode betydelige investeringer. Resultatet blev, at branchen i slutningen af 1960 erne og igennem 1970 erne generelt var præget af overkapacitet. 59 Flere af fællesbagerierne fik da også store problemer med at finde afsætning for den øgede produktionskapacitet, som var opnået i forbindelse med investeringerne. Allerede i slutningen af 1960 erne fik fællesbageriet i Århus, der havde opført ny rugbrødsfabrik i 1963, så store vanskeligheder, at det var tæt på lukning. Mislykkede samarbejdsaftaler med en række jyske bagerier betød, at fabrikken langt fra kunne udnytte sin kapacitet. Kun ved en redningsaktion i 1968, hvor flere fællesbagerier indskød aktiekapital i Århus-bageriet, og der blev indgået nye salgsaftaler med nabobagerierne, lykkedes det foreløbig at redde bageriet. 60 Også på Sjælland var der foretaget store investeringer i nye produktionsanlæg. Fællesbageriet i København investerede i i nye fuldautomatiske rugbrødsanlæg. Skulle kapaciteten udnyttes fuldt ud, forudsatte det imidlertid, at bageriet kunne udvide sit salg til at dække en større del af Sjælland. De store fællesbagerier i Glostrup og Roskilde havde imidlertid også investeret i kapacitetsudvidelser i løbet af 1960 erne. Snarere end samarbejde forekom der deciderede nabostridigheder om inddelingen af markedet mellem disse bagerier, der tilsammen havde en betydelig overkapacitet. Resultatet blev som nævnt, at fællesbageriet i Glostrup måtte lukke i 1977, bageriet i København i 1980 og samme år indgik Roskilde Fællesbageri i fusionsplanerne med De Danske Brødfabrikker. 61 Overkapaciteten indenfor bageribranchen ramte naturligvis også de private bagerier. De mest effektive og kapitalstærke af disse reagerede ved at forsøge at udvide deres salgsområder for at få afsætning for deres produktion. Dette medførte en kraftig strukturrationalisering, hvor mange mindre bagerier måtte lukke eller blev sammenlagt med andre. Fra 1950 til 1987 reduceredes antallet af brødfabrikker således fra 140 til 17. For mange af de tilbageværende private bagerier betød denne udvidelse af salget, at de, i modsætning til fællesbagerierne, kunne opretholde en god indtjening. 62 Fællesbageriernes mulighed for at reagere på overkapacitet ved at udvide deres salgsområder var derimod meget begrænset. Fællesbagerierne havde opdelt markedet i geografiske områder gennem indbyrdes aftaler, for at undgå at man konkurrerede med hinanden. 63 Skulle et fællesbageri udvide sit salgsområde, måtte det derfor enten foregå gennem samarbejde med andre fællesbagerier eller ved, at disse lukkede. Fællesbageriernes store, lokale investeringer blev imidlertid sjældent foretaget som følge af samarbejdsaftaler. Tværtimod var de ofte et udtryk for, at man mange steder var mest indstillet på at udvikle netop éns eget lokale bageri. Mange af fællesbageriernes investeringer endte derfor som vist med at blive fejlinvesteringer, der i høj grad belastede deres økonomi. I 1970 erne blev der løbende gjort nye forsøg på at nå til enighed om et tættere økonomisk samarbejde. På et møde, hvor dette var til debat, gav en repræsentant fra fællesbageriet i Silkeborg imidlertid meget godt udtryk for, hvad der var holdningen særligt blandt mange af de mindre bagerier, når han udtalte, at man tænker nu engang på sin egen virksomhed først. Vi vil beholde vort bageri. Lignende opfattelser blev tilkendegivet af repræsentanter fra en række andre bagerier. 64 Tiltag, der antastede de enkelte bageriers suverænitet, kolliderede altså fortsat med fællesbageriernes identitet som stærkt lokalt forankrede virksomheder. Fællesbageriernes økonomiske situation

15 30 ARBEJDERHISTORIE NR og en omlægning af leveringsforholdene til FDB tvang dem imidlertid til sidst til at forsøge at finde sammen. Da var det dog for sent. Fusionen 1. januar 1979 mellem bagerierne vest for Storebælt i selskabet Rutana- Vest levede kun et år, før det nye selskab måtte indgå i De Danske Brødfabrikker. På Sjælland stod uoverensstemmelser mellem bagerierne i vejen for et regionalt samarbejde, og i stedet arbejdede Sammenslutningen videre med planer for en landsdækkende fusion, der kunne indledes, når Vest-fusionen var etableret. I foråret 1980 måtte det imidlertid erkendes, at de økonomiske vanskeligheder for fællesbagerierne var så store, at planerne om en landsfusion måtte opgives. 65 Med lukningen af det store fællesbageri i København og Rutana-Vests og Roskilde Fællesbageris fusion med De Danske Brødfabrikker i 1980, som efterfølgende i 1983 blev helt overtaget af FDB, var der meget lidt tilbage af den tidligere bagerikooperation indenfor arbejderkooperationen. Fra 1. januar 1984 blev organisationen De sammensluttede Fællesbagerier da også i vid udstrækning opløst og alene videreført som en mindre forening, der blot talte fem medlemsvirksomheder med fire produktionssteder. 66 I dag er Roskilde Fællesbageri, der siden 1983 udelukkende har været ejendomsselskab uden nogen brødproduktion, det eneste tilbageværende bageri -medlem af arbejderkooperationens organisation Kooperationen. 67 Afslutning Fællesbageriernes historie er et eksempel på både succes og modgang for arbejdernes kooperative virksomhedsmodel. Som vist havde fællesbagerierne en stærk identitet som lokalt forankrede arbejderforetagender. Som Per H. Hansen har fremhævet kan en virksomheds identitet både være en styrke og en begrænsning for virksomheden. 68 Dette synes at have været tilfældet for fællesbagerierne. Fællesbagerierne var i mange år en kooperativ succeshistorie, hvis evne til at påvirke brødpriserne gjorde en konkret forskel for mange arbejderfamiliers ofte trængte husholdningsøkonomi. Fællesbagerierne for- måede imidlertid ikke at omstille sig til forandringerne indenfor bageribranchen i tiden efter 2. verdenskrig og fra omkring midten af 1950 erne var de ikke længere i stand til at udfordre de private bageriers priser. Som resultat af den manglende erkendelse af behovet for strukturrationalisering blev de følgende årtier en langsom død for bagerikooperationen. I vurderingen af arbejderkooperationen er det ofte virksomhedslukningerne, der tiltager sig mest opmærksomhed. At virksomheder ikke lever evigt, er der dog intet mærkeligt ved. Virksomhedslukninger som følge af forandrede markedsvilkår, dårlig ledelse eller sort uheld har altid foregået også indenfor det private erhvervsliv. Når vi betragter fællesbageriernes historie, må det være mindst lige så interessant at hæfte sig ved, at disse virksomheder, drevet efter en alternativ, kooperativ målsætning om at sikre lave priser for forbrugerne, i år faktisk var en forretningsmæssig succeshistorie. Noter 1. Artiklen er skrevet på baggrund af mit speciale Arbejdernes fællesbagerier fra 2012 ved Syddansk Universitet. Jeg vil gerne takke Per Boje for god vejledning og mange kvalificerende kommentarer i forbindelse med arbejdet. 2. Møgelhøj, Bjarne. Det kooperative særpræg. Sydjysk Universitetsforlag, 1980, s. 9 og Pindyck, Robert S. og Daniel L. Rubinfeld. Microeconomics. 7. udgave. Pearson Education, 2009, s Se forskningsoversigt i Sørensen, Kasper. Arbejdernes fællesbagerier. Utrykt speciale, SDU, 2012, s Grelle, Henning. Det kooperative alternative. Arbejderkooperationen i Danmark Arbejdermuseet og arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv, 2012.

16 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG Hansen, Per H. Organizational Culture and Organizational Change: The Transformation of Savings Banks in Denmark, Enterprise and Culture Bind 8, nr. 4, s og Bruun, Henry, Den faglige arbejderbevægelse i Danmark indtil aar Første del til ca København: Gyldendal, 1977 [1938], s og Det er behæftet med en vis usikkerhed at vurdere antallet af fællesbagerier i den tidligste periode, jf. Sørensen, Kasper. Arbejdernes fællesbagerier. Utrykt speciale, SDU, Side Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Silkeborg, 1933, s Horsens, 1935, s. 19. Assens, 1948, s. 12. København, 1936, s Århus, 1919, s. 6. Slagelse, 1938, s. 10. Kalundborg, 1931, s. 5. Odense, 1917, s. 3. Holbæk, 1941, s. 4. Skive, 1959, s. 5. Odder, 1941, s. 4. Holstebro, 1957, s. 1. Fredericia, 1930, s. 7. Nakskov, 1923, s. 3. Roskilde, 1941, s Ringsted, 1925, s. 23. Helsingør, 1982, s. 10. Glostrup, 1944, s. 5. Vordingborg, 1940, s. 7. Svendborg, 1917, s. 5. Nykøbing Mors, 1931, s. 4. Viborg, 1947, s Maigaard, Jens. Socialdemokratiet og kooperationen frem til 1. verdenskrig. Utrykt speciale, KU, 1964, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Glostrup, 1969, s Roskilde, 1941, s. 7. Århus, 1919, s. 7. Holbæk, 1926, s. 3. København, 1936, s. 14. Odense, 1917, s. 6. Nykøbing Mors, 1931, s. 5. Svendborg, 1917, s. 6. Horsens, 1935, s. 7. Slagelse, 1938, s. 8. Kalundborg, 1931, s. 5. Odder, 1941, s. 5. Fredericia, 1930, s. 7. Helsingør, 1982, s. 14. Holstebro, 1957, s Vordingborg, 1940, s. 7. Kooperationen, nr , 2. årgang, 1925, s Christensen, Oskar. De sammensluttede Fællesbagerier , s. 22. Als, Jeppe. Danske virksomheder med kooperativt præg. Sydjysk Universitetsforlag, 1981, s Kooperationen, nr , 2. årgang, 1925, s Maigaard, 1964, s Bryld, Claus. Den demokratiske socialismes gennembrudsår. København: SFAH, 1992, s Dybdahl, Vagn. Partier og erhverv. Bind 1. Århus: Universitetsforlaget i Aarhus, 1969, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i København, 1936, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Århus, 1919, s Grelle, 2012, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Helsingør, 1982, s. 7. Glostrup, 1969, s. 161 og 173. Roskilde, 1941, s Odense, 1917, s Assens, 1948, s. 8. Kalundborg, 1931, s Odder, 1941, s Fredericia, 1930, s. 12. Vordingborg, 1940, s. 28. Viborg, 1947, s. 9 og Holbæk, 1926, s Dansk Industriberetning 1911, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i København, 1936, s Helsingør, 1982, s. 18. Århus, 1919, s. 9 og Svendborg, 1917, s. 8. Assens, 1948, s Slagelse, 1938, s. 30. Kalundborg, 1931, s Fredericia, 1930, s. 12. Vordingborg, 1940, s Viborg, 1947, s Holbæk, 1941, s Holstebro, 1957, s. 2. Nakskov, 1923, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Helsingør, 1982, s. 22 og 34. Glostrup, 1969, s Århus, 1919, s. 10 og Holbæk, 1926, s. 8 og København, 1936, s. 22, og 68. Odense, 1917, s. 20 og Roskilde, 1941, s. 20. Nykøbing Mors, 1931, s. 6-8 og Svendborg, 1942, s. 30. Slagelse, 1938, s Kalundborg, 1931, s. 10 og 20. Skive, 1959, s. 6. Holstebro, 1957, s. 2. Nakskov, 1923, s. 16 og 33. Vordingborg, 1940, s. 15 og 28. Viborg, 1947, s Statistiske Meddelelser, 1949, 4. række, 132. bind, s. 59 og 155. Rutana Vests arkiv (Erhvervsarkivet (EA)), sager vedr. Sammenslutningen, produktionsstatistik. Sammenslutningens arkiv Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA), kasse 1, statistikmateriale. 21. Wøllekær, Johnny. Det daglige brød. Odense Rugbrødsbagerkorporation Odense, 1997, s. 7 og 24. Naabye, Flemming. Aarhus Bagerlaug Århus, 1984, s Jacobsen, Aksel. Esbjerg Bagermesterforening Esbjerg, 1970, s. 4. Hansen, H.C. Horsens Bagermesterforening Horsens, 1929, s Dansk Industriberetning 1906, s Hansen, Svend Aage. Økonomisk vækst i Danmark. Bind 1. København: Akademisk Forlag, 1984, s Dybdahl, 1969, s Pedersen, Jørgen. Arbejdslønnen i Danmark under skiftende konjunkturer i perioden ca København: Gyldendalske Boghandel, 1930, s Pindyck og Rubinfeld, 2009, s Wøllekær, 1997, s Dansk Industriberetning 1911, s Dansk Industriberetning 1907, s. 49. Jubilæumsskrift for fællesbageriet i København, 1936, s. 19 og Keld Dalsgaard Larsen har for eksempel vist, at fællesbageriet i Silkeborg i hvert fald ikke fra starten var i stand til at skabe lavere priser, jf. Larsen, Keld Dalsgaard. Arbejderkooperationens

17 32 ARBEJDERHISTORIE NR historie set fra Silkeborg. AOF s forlag, 1983, side Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Skive, 1959, s. 7. Odder, 1941, s. 7. Helsingør, 1982, s Vordingborg, 1940, s Maigaard, 1964, s Christensen, 1966, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i København, 1936, s Svendborg, 1917, s. 8. Assens, 1948, s. 9. Kalundborg, 1941, s Fredericia, 1930, s. 12. Kooperationen, nr. 2, 9. årgang, 1932, s og nr. 7, 14. årgang, 1937, s Hastrup, Bjarne. Håndværkets økonomiske historie København: Håndværksrådets Forlag, 1979, s Andersen, Svend Aage. Salt og brød gør kinden rød. Arbejderliv i Århus Århus: Universitetsforlaget i Århus, 1985, s Andersen, Svend Aage. Arbejderkulturens historie: kampen om sjælene. Årbog for arbejderbevægelsens historie. 1993, s Månsson, Kåre. Bryggeriet Stjernen Arbejderbevægelsens bryggeri Fabrik og bolig Nr. 1, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Helsingør, 1982, s. 8. Glostrup, 1944, s. 45 og 1969, s Århus, 1919, s København, 1936, s. 42 og 53. Svendborg, 1917, s. 11 og 17 og 1942, s. 10 og 21. Assens, 1948, s. 7. Slagelse, 1938, s. 62. Nakskov, 1948, s. 23. Horsens, 1935, s Nykøbing Mors, 1931, s. 8 og 12. Holbæk, 1941, s. 33. Roskilde, 1941, s Daglig økonomi og praktiske vink. Slagelse, 1927, s Wøllekær, 1997, s. 20. Myrdal, E. Aktieselskabet Bagermestrenes Rugbrødsfabrik Aalborg Ålborg, 1946, s. 9. Holm, Peter. A/S Bagernes Rugbrødsfabrik Aarhus gennem 25 aar Århus, 1922, s Larsen, 1983, s. 52. Kooperationen, nr. 2-3, 3. årgang, 1925, s Andersen, 1993, s Andersen, Finn. Den 3. streng. Den århusianske arbejderkooperation Århus byhistoriske fond, 2003, s Larsen, 1983, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Helsingør, 1982, s Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, bestyrelsesmøde og gen.fors. 1970, 1973 og Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 3, protokol for , s og 62-66, kasse 4, protokol for , s. 50 og og, kasse 1, protokol for , s Denne udvikling er nærmere beskrevet og dokumenteret nedenfor. 44. Boje, Per og Morten Kallestrup. Marked, erhvervsliv og stat. Dansk konkurrencelovgivning og det store erhvervsliv. Århus: Magtudredningen, Aar- hus Universitetsforlag, 2004, s og Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 3, protokol for , s , kasse 4, protokol for , s , kasse 4, protokol for , s. 125 og kasse 1, protokol for , s. 151 og 173. Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, gen.fors. 1968, 1974 og Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 2, protokol for , diverse mødereferater og kasse 3, protokol for , s Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 3, protokol for , s og kasse 4, protokol for , s Se note Christensen, 1966, s Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 1, protokol for , s Diverse jubilæumsskrifter. Kooperationen, nr. 2, 9. årgang, 1932, s , nr. 7, 14. årgang, 1937, s og nr. 10, 58. årgang, 1981, s Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 3, protokol for , s Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 1, protokol for , s. 96 og Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 1, protokol for , s. 12 og Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 1, protokol for , s , 176 og , kasse 4, protokol for , s. 121 og 134. Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Helsingør, 1982, s Fællesbageriet i Viborg, 1973, s. 36. Christensen, 1966, s Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 1, protokol for , s. 178 og Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Helsingør, 1982, s Kagekrig afblæst. Politiken. 7. nov. 1990, sektion: Penge, s Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, gen.fors og formands- og forretningsførermøde Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, bestyrelsesmøder , og gen.fors DkF s arkiv (ABA), kasse 94, notat om bageriets tekniske stand af , bestyrelsesmøde i fællesbageriet og bestyrelsesmøde i Finansieringsfonden Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, bestyrelsesmøder , ,

18 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG og gen.fors Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Glostrup, 1969, s Roskilde, 1991, s. 48 og Grelle, Henning. Fra halmkasse til velfærd. Historien om bagerfagets arbejdsvilkår og organisation i 100 år. København: Fremad, 1992, s. 14. Rutana- Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, gen.fors. 1974, 1976 og formandsog forretningsførermøde Christensen, 1966, side Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, formands- og forretningsførermøder og Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, formands- og forretningsførermøde , , , bestyrelsesmøde , , , og landsudvalgsmøde , Rutana-Vests arkiv (EA), mødereferater for generalforsamlinger, bestyrelse samt forretningsudvalg, bestyrelsesmøde Kooperationen, nr. 5, 61. årgang, 1984, s Medlemsoversigt på Kooperationens hjemmeside. Besøgt den Hansen, 2007, s Abstract Kasper Sørensen: Cooperative Bakeries in Denmark success and failure of the workers cooperative business model , Arbejderhistorie 1/2013, pp. 1-xx. The co-operative bakeries were among the earliest and, for a period, most successful of the businesses in the Danish workers cooperative movement. These were founded and owned by the consumers, often on the initiative of the local labour organisations, with the purpose of securing the supply of cheap and good bread, rather than the traditional business objective of maximising profit. For a while, mainly in the period before the Second World War, these bakeries successfully achieved both business progress and the fulfilling of their objective of influencing bread prices. This success was most likely only made possible by the wide-spread support of the consumers. The identity of the co-operative bakeries as businesses integrated in the working-class cultural network of the local community made the consumers, which were part of that cultural network, prefer the bread of their own bakeries rather than that of the private bakeries. However, since the 1950 s the workers co-operative bakeries faced increas-ing economic difficulties due to a failure to carry through the necessary structural ratio-nalization. By the mid-1980 s almost all of them had been forced to close down or turn over their businesses to other companies. Thus the history of the workers co-operative bake-ries shows both the success and failure of the workers co-operative business model. Kasper Sørensen Cand.mag. i historie og samfundsfag Gymnasielærer på Odense Katedralskole

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 1: navn og hjemsted. Organisationens navn er: Nordjysk Fødevareoverskud, i daglig tale NOFO. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2: værdigrundlag.

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Tornved Skakklub att/jens Lundberg Slagelsevej 33 4450 Jyderup Tlf: 59277938 E-mail: jelu@post9.tele.dk

Tornved Skakklub att/jens Lundberg Slagelsevej 33 4450 Jyderup Tlf: 59277938 E-mail: jelu@post9.tele.dk att/ Jyderup, den 4.11.1998 & Kalundborg Folkeblad Jyderup Sektion Holdturneringen 1998-99 Vi er netop startet på sæsonens første holdkamp, som blev spillet ude mod Holbæk Skakklub i A-rækken. Trods stor

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

FUSIONSPLAN. Aktieselskabet Lollands Bank. Vordingborg Bank A/S FOR K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA

FUSIONSPLAN. Aktieselskabet Lollands Bank. Vordingborg Bank A/S FOR K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 DK-2100 KØBENHAVN Ø TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 13 11 FUSIONSPLAN FOR Aktieselskabet Lollands Bank OG

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Fusionsredegørelse 27. marts 2014

Fusionsredegørelse 27. marts 2014 Fusionsredegørelse 27. marts 2014 for fusion mellem Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 7 og Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 4 Bestyrelsen i Investeringsforeningen

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Ejendomsselskabet Volden 2 ApS. Orienteringsmøde & Forberedelse af Stiftende generalforsamling

Ejendomsselskabet Volden 2 ApS. Orienteringsmøde & Forberedelse af Stiftende generalforsamling Ejendomsselskabet Volden 2 ApS Orienteringsmøde & Forberedelse af Stiftende generalforsamling historik Historisk bygning for Skelhøje by, som bør bevares. En flot placering. Vi ønsker ikke en moderne bolig

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Vedtægter for Fanø Brugsforening

Vedtægter for Fanø Brugsforening Vedtægter for Fanø Brugsforening Indholdsfortegnelse Foreningen Navn. 1 Hjemsted. 2 Formål.. 3 Medlemmerne Medlemskab 4 Finansiering og ansvar. 5 Foreningsmyndighederne Generalforsamling.. 6 Bestyrelse

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET

CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET Vintereksamen 2006/2007 Skriftlig prøve i: 25351 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Aktieselskabet Det gode brød A/S

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Formandsberetning. 2012.

Formandsberetning. 2012. Formandsberetning. 2012. Det er nu 9. gang jeg aflægger beretning for bestyrelsesarbejdet i De Blå Baretter LIMFJORDEN. Beretningen udsendes ikke i år på mail inden generalforsamlingen, p.g.a. virus angreb

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet 2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Vedtægter. For. Gjøl Brugsforening

Vedtægter. For. Gjøl Brugsforening Vedtægter For Gjøl Brugsforening Indhold 1. Navn og organisationsform... 3 2. Hjemsted... 3 3. Formål... 3 4. Medlemskab... 3 5. Finansiering og ansvar... 4 6. Generalforsamlingen... 5 7. Bestyrelsen...

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund Jacob Kjær en af Danmarks mest erfarne CFO er HAR ORDET Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund CFO en og økonomifunktionen står over for stigende krav. Nøglen til succes som CFO handler om

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Præmie overrækkelse kl. 09.15

Præmie overrækkelse kl. 09.15 Dagsorden - Generalforsamling Sektion 21 Præmie overrækkelse kl. 09.15 Søndag den 05. januar 2014 -Ringsted klubhus kl. 10.15 Punkt. 1 Punkt. 2 Punkt. 3 Punkt. 4 Valg af dirigent Togo Bjergfelt 0151 Hvalsø

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande.

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande. MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande. Først velkommen til Jer som repræsentanter for MES: Tak for interessen og støtten fra Jer. I aften er vi 73 personer

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB 3 1. NAVNE OG HJEMSTED Den selvejende institutions navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Billund Brugsforening. Vedtægter

Billund Brugsforening. Vedtægter Billund Brugsforening Vedtægter Vedtægter for Billund Brugsforening. 1. Navn og organisationsform. 1. Foreningens navn er Billund Brugsforening. 2. Foreningen er en andelsforening med begrænset ansvar.

Læs mere

DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S

DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S Generalforsamling lørdag den 18. juni, 2011, kl. 10.00 Fuglsø Centret, Dragsmurvej, Knebel Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab 4. Budget 5. Indkomne

Læs mere

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Ny filialstruktur Sammenlægning af filialer og åbning i tre byer På vej mod hele Fyns bank

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP Hørsholm Kommune Kommunalbestyrelsen v/borgmester Uffe Thorndahl Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 77 00 00 Fax 33 77 00 01 lett@lett.dk www.lett.dk

Læs mere

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK.

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. År 1978, onsdag den 16. august kl. 10.00 afsagdes i BS 122/1978. E v/ S mod I/S Yderby Lyng Vandværk, (1310 kr.) sålydende

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

FUNDATS. for RAMBØLL FONDEN. Rambøll, Hannemann & Højlund Fonden (Rambøll Fonden)

FUNDATS. for RAMBØLL FONDEN. Rambøll, Hannemann & Højlund Fonden (Rambøll Fonden) for RAMBØLL FONDEN 1 Fondens navn, hjemsted og oprindelse 1.1 Fondens navn er: "Rambøll Fonden". Fondens hjemsted er: Københavns Kommune. Fonden driver tillige virksomhed under navnet: Rambøll, Hannemann

Læs mere