Siden 1870 erne og frem til i dag har arbejdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Siden 1870 erne og frem til i dag har arbejdere"

Transkript

1 16 ARBEJDER- NES FÆLLES- BAGERIER kooperativ succes og modgang Af Kasper Sandberg Sørensen Fællesbagerierne var kooperative virksomheder oprettet og ejet af arbejderne med det formål at sikre billigt brød til forbrugerne, frem for at opnå profit som private virksomheder. Fællesbageriernes historie er et eksempel på både succes og modgang for denne kooperative virksomhedsmodel. 1 ARBEJDERHISTORIE NR Siden 1870 erne og frem til i dag har arbejdere og arbejderbevægelsen oprettet og drevet egne virksomheder efter kooperative principper. Disse virksomheder har nogle særlige målsætninger om at opfylde arbejdernes behov for billige varer eller gode løn- og arbejdsforhold og de er ejet af dem, der har en interesse i disse behovs opfyldelse. Dermed adskiller de sig grundlæggende fra traditionelle, private virksomheder, hvis formål er at opnå den størst mulige profit. 2 På dette kooperative grundlag blev der oprettet håndværksvirksomheder, brugsforeninger, mejerier, bryggerier, boligselskaber, banker, forsikringsselskaber, med videre. Til sammen udgjorde de arbejderkooperationen. En del af disse virksomheder måtte imidlertid efter en kortere eller længere periode lukke. Blandt de første og, i en periode, mest succesfulde af arbejderkooperationens virksomheder var fællesbagerierne. Fra grundlæggelsen af det første fællesbageri i Århus i 1884 spredte de sig i løbet af et par årtier til de fleste af landets større byer. Indtil omkring midten af det 20. århundrede var de i stand til at kombinere forretningsmæssig fremgang med opfyldelsen af deres kooperative målsætning om at sikre en lav brødpris. Ikke desto mindre fik de i stigende grad økonomiske problemer i tiden efter 2. verdenskrig og ved midten af 1980 erne var de fleste fællesbagerier lukket. Fællesbageriernes historie udviser altså både succes og vanskeligheder for arbejdernes kooperative virksomhedsmodel. Til trods for at arbejderkooperationen i dansk erhvervsliv udgør et interessant alternativ til private virksomheder og til trods for at den indenfor arbejderbevægelsen bliver benævnt som den tredje streng ved siden af parti og fagbevægelse, så har den hidtil kun i meget begrænset omfang været genstand for historisk forskning. 3 Der blev dog taget et stort skridt på dette område, da Henning Grelle sidste år udgav den

2 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG første større, forskningsbaserede fremstilling af arbejderkooperationens historie. 4 Denne artikel vil bidrage til arbejderkooperationens historie ved at fokusere på en enkelt virksomhedsgren, arbejdernes fællesbagerier, og analysere deres forretningsmæssige udvikling og deres konkurrencemæssige situation i forhold til private virksomheder indenfor branchen. Fællesbagerierne havde en stærk identitet som lokalt forankrede arbejderforetagender. I analysen af fællesbagerierne vil artiklen derfor tage udgangspunkt i en teoretisk tilgang, der betoner, at en virksomheds identitet dels former forbrugernes opfattelse af virksomheden, dels påvirker, hvordan aktørerne indenfor virksomheden selv opfatter denne. Per H. Hansen har påpeget, at en virksomheds identitet ikke ensidigt kan kontrolleres og ændres af virksomhedens ledelse efter behov, men konstrueres af fortællinger der bliver til i et samspil mellem forskellige aktører både indenfor og udenfor virksomheden. Hansen anvender derfor begrebet stiafhængighed til at betegne det forhold, at den identitet, der konstrueres omkring en virksomhed, påvirker fremtidige muligheder for at træffe strategiske valg og dermed reagere på forandringer. 5 Fællesbageriernes fremkomst Da fællesbagerierne begyndte at dukke op i 1880 erne havde den danske arbejderbevægelse ikke mange tidligere erfaringer med kooperation at trække på. Arbejdernes tidligste kooperative forsøg opstod med ernes produktionsforeninger. Ingen af disse overlevede dog den økonomiske krise i anden halvdel af årtiet. 6 Med fællesbagerierne fik arbejderbevægelsen sine første levedygtige kooperative virksomheder. Det første af arbejdernes fællesbagerier blev som nævnt grundlagt i Århus i I de følgende årtier spredte fællesbagerierne sig til de fleste af landets større byer. Det samlede antal voksede derfor hastigt frem til omkring 1920, hvorefter det lå nogenlunde stabilt omkring de 40 bagerier i en lang periode. 7 Fællesbagerierne må primært karakteriseres som forbrugerkooperativer. Det var ønsket om at sikre billigt brød til forbrugerne, der var den direkte motivation for oprettelsen af fællesbagerier. Blandt arbejderne var det en udbredt opfattelse, at de private bagermestre gennem interne prisaftaler holdt brødprisen på et urimeligt højt niveau og derved udnyttede udsving i kornprisen til at skaffe sig høje avancer. 8 Arbejderfamilierne, der i slutningen af 1800-tallet oftest levede en meget fattig tilværelse, var yderst følsomme overfor prissvingninger, ikke mindst på rugbrød der udgjorde mindst 5-10 % af en arbejderfamilies forbrug. 9 Det er derfor ikke vanskeligt at forstå, hvorfor arbejderne blev oprørte over, hvad de opfattede som urimelige brødpriser. Arbejdernes modsvar til bagermestrenes høje priser blev oprettelsen af egne kooperative bagerier. Startkapitalen blev typisk fremskaffet ved, at flere hundrede lokale forbrugere tegnede små 5- eller 10-kroners aktier. Initiativet til etableringen af et bageri kom ofte fra arbejderbevægelsens lokale organisationer, og i enkelte tilfælde optrådte disse også som aktionærer. 10 Organisationerne fik med tiden voksende betydning som ejere, fordi det tilstræbtes at indfri de personlige aktionærer, men fællesbagerierne vedblev at have meget blandede ejerforhold med både enkeltpersoner og organisationer som aktionærer. 11 Fællesbageriernes kooperative præg kommer til udtryk i deres vedtægter. Disse indeholdt varierende former for stemmeretsbe-grænsninger, der hos nogle bagerier betød, at hver aktionær havde én stemme, uanset aktieandelens størrelse, mens der andre steder var mulighed for, at organisationer med større aktieandel kunne have flere stemmer, men med et loft på stemmeantallet der be-grænsede indflydelsen. Vedtægterne afgjorde også, at afkastet af aktiekapitalen var begrænset, oftest til 4 %, for at

3 18 ARBEJDERHISTORIE NR sikre, at et overskud forblev i virksomheden og kunne anvendes til at opfylde målsætningen om billigt brød. En del af bagerierne havde desuden vedtægtsbestemmelser, der forhindrede eller begrænsede omsætningen af aktierne for at sikre, at kontrollen over virksomheden forblev hos kooperativt indstillede ejere. 12 Holdningen indenfor arbejderbevægelsens ledelse var imidlertid dybt skeptisk overfor den kooperative idé i 1880 erne og 90 erne. Erfaringerne fra 70 ernes kooperative forsøg havde været negative. Samtidig ønskede Socialdemokratiet af valgtaktiske grunde ikke at skubbe middelklassen af mindre erhvervsdrivende fra sig ved at konkurrere med disse gennem kooperative virksomheder. Desuden frygtede man, at interessen for de umiddelbare gevinster, der kunne opnås gennem kooperationen, skulle aflede arbejdernes interesse fra det langsigtede mål om statsovertagelse af produktionsmidlerne. Først i 1908 blev den kooperative bevægelse officielt anerkendt som arbejderbevægelsens tredje streng. 13 Det kan derfor virke overraskende, at fællesbagerierne i slutningen af 1800-tallet nærmest spredte sig som en bølge over landets større byer. Trods arbejderbevægelsens generelle skep- sis overfor kooperationen blev Arbejdernes Fællesbageri i København ikke desto mindre oprettet i 1886 af de absolutte topfolk indenfor bevægelsen. 14 Der kan være flere årsager til dette. For det første var fællesbageriet i Århus, der var grundlagt to år tidligere, hurtigt blevet en god forretning, hvilket kan have medvirket til at skabe større tiltro til, at kooperative virksomheder på bageriområdet kunne opnå større succes end 1870 ernes produktionsforeninger. 15 For det andet kan det samtidig have været et mål for arbejderbevægelsens ledelse at markere, at skulle der oprettes kooperative bagerier, så skulle det være uden forbindelse til brugsforeningsbevægelsen, som blev betragtet med særlig mistro. De to første fællesbagerier i Århus og Hor-

4 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG De færdige rugbrød transporteres automatisk fra ovnen i Arbejdernes Fællesbageri på Nørrebro. Rugbrødsfremstillingen blev automatiseret i 1960 erne. Foto, Arbejdermuseet & ABA

5 20 ARBEJDERHISTORIE NR sens var nemlig begge etableret under navnet Forbrugsforening. Fællesbageriet i København blev derimod oprettet uden forbindelse til brugsforeninger, hvilket derefter også blev det almindelige for senere oprettede fællesbagerier. 16 For det tredje var brødprisen som vist af så afgørende betydning for arbejdernes levestandard, at arbejderbevægelsens top vanskeligt kunne frasige sig en mulighed for at skabe konkrete forbedringer på dette område. Uanset ledelsens motiver så fik kooperative bagerier med grundlæggelsen af fællesbageriet i København en form for officiel anerkendelse fra arbejderbevægelsens ledelse trods den generelle kooperationsskepsis. Fra startvanskeligheder til fremgang Langt de fleste af arbejdernes fællesbagerier var grundlagt med en meget beskeden startkapital. Da mange bagerier havde vanskeligt ved at skabe et stabilt overskud i de første år, gav det betydelige likviditetsproblemer. 17 For mange nyoprettede fællesbagerier blev de økonomiske problemer så store, at de måtte lukke igen efter kort tid. Fællesbageriernes startvanskeligheder blev ikke mindre af, at de blev mødt med modstand fra flere sider. Ofte indledte de lokale, private bagermestre en hård priskrig mod nyetablerede fællesbagerier, hvilket var en betydelig trussel for deres skrøbelige økonomi. Det forekom også, at bagermestrene forsøgte at få råvareleverandører eller brødudsalg til at boykotte fællesbagerierne. Desuden oplevede fællesbagerierne at blive mødt med skepsis, når de søgte om at optage lån hos de lokale banker og sparekasser. 18 De fleste fællesbagerier overvandt imidlertid deres startvanskeligheder. Mange fik hurtigt efter deres oprettelse en støt salgsfremgang og dermed øget omsætning, hvilket formentlig var årsagen til, at de fik styr på indtjeningen og efterhånden blev velkonsoliderede virksomheder. 19 Fællesbageriernes voksende udbredelse og øgede salg betød, at det lykkedes at erobre betydelige markedsandele fra de private bagerier. Omkring midten af det 20. århundrede kan fællesbageriernes markedsandel for rugbrød således med et forsigtigt skøn opgøres til 12,5-15 % på landsplan. 20 Da fællesbagerierne hovedsageligt havde deres salg i og omkring de større byer, må deres markedsandel have været væsentligt større her. På dette punkt havde de kooperative fællesbagerier altså haft succes i konkurrencen med de private bagerier. Markedsandele var imidlertid ikke et mål i sig selv, men et middel til at opfylde den kooperative målsætning om lavere priser for forbrugerne. Fællesbagerierne som brødprisens vogtere Som nævnt opstod fællesbagerierne i protest imod, hvad der blev opfattet som urimeligt høje brødpriser, der blev holdt oppe gennem de private bagermestres interne prisaftaler. I jubilæumsskrifter for de private bagermesterforeninger findes der da også en lang række udsagn, der bekræfter påstandene om konkurrencebegrænsende pris-aftaler. 21 I Dansk Industriberetning omtales bestræbelserne på at begrænse konkurrencen nærmest med en vis stolthed. For eksempel kan det læses, at en prisstigning aftalt mellem Sjællands og Lolland-Falsters Stifters Bagermesterforening og Københavns Bagerlav i 1906 blev forbavsende godt udført. 22 I slutningen af 1870 erne satte et stort kornprisfald ind. 23 Vagn Dybdahl har konstateret, at brødets pris imidlertid ikke faldt i takt med kornets. 24 Jørgen Pedersen har anført, at det dog ikke kan afgøres, om denne prisudvikling betød en øget fortjeneste for bagermestrene, da gevinsten ved de faldende råvarepriser i samme periode kan være blevet opvejet af stigende udgifter til øget arbejdsløn og opfyldelse af skærpede hygiejnekrav. 25 Pedersen har ret i, at vi ikke ud fra kildernes talmateriale endeligt kan

6 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG afgøre, om bagermestrene fik en øget avance. Økonomisk teori peger imidlertid på, at når producenter opnår monopolmagt på et marked, for eksempel gennem prisaftaler, vil dette udnyttes til at øge profitten ved at hæve prisen over det niveau, som den ville ligge på under fuldkommen konkurrence. 26 Det synes derfor at være en sandsynlig fortolkning, i lyset af den monopolmagt som de private bagerier mange steder havde i kraft af deres prisaftaler, at en del af det misforhold, som Dybdahl har påvist, mellem udviklingen i korn- og brødpriserne, skyldtes, at bagermestrene benyttede lejligheden til at øge fortjenesten. Med fællesbageriernes indtræden på brødmarkedet blev de private bagermestres monopolmagt betydeligt svækket. Fællesbagerierne var mange steder i stand til på to forskellige måder at sikre forbrugerne billigere brød. Dels direkte ved selv at sælge brødet billigere til forbrugerne end deres private konkurrenter, dels indirekte ved at virke prisregulerende således at de ved deres tilstedeværelse pressede de private bagerier til at sænke deres priser. Et godt eksempel på, hvordan fællesbagerierne påvirkede brødprisen, findes hos provinsens største fællesbageri i Odense. I 1913 klagede et bestyrelsesmedlem fra de private rugbrødsbageres forening i Fyens Stiftstidende over fællesbageriets rabatmærker, der betød en 4 øres besparelse pr. brød for forbrugerne. Da fællesbageriet ikke ville opgive rabatmærkerne, måtte byens øvrige bagere mod deres vilje indføre lignende mærker, hvorved prisen endte på et niveau, der vistnok [var] den laveste brødpris i hele landet. 27 Også på Sjælland og Lolland-Falster var fællesbagerierne en udfordring for de private bagermestres prisaftaler. I et forsøg på at sikre en ensartet pris indgik Sjællands og Lolland-Falsters stifters Bagermesterforening i 1911 således en overenskomst med de største handelsmøller og melhandlere om ikke at levere mel til bagerier, der solgte under den brødpris, der var fastsat af bagermesterforeningen. De sjællandske fællesbagerier nægtede imidlertid at følge bagermestrenes pris og truede i stedet med at oprette eget mølleri. 28 Også det største af fællesbagerierne, Arbejdernes Fællesbageri i København, førte priser, der var lavere end de private bageriers, indtil disse i tiden efter 1. verdenskrig efterhånden tilpassede deres priser til fællesbageriets. 29 Fællesbagerierne var altså mange steder, herunder i flere af de største byer, i stand til at opfylde deres målsætning om at sikre forbrugerne billigere brød. Imidlertid skal det bemærkes, at der var store forskelle mellem fællesbageriernes betydning fra sted til sted. 30 Nogle steder var fællesbagerierne meget effektive og konkurrencedygtige. Andre steder fik fællesbagerierne kun en kort levetid eller overlevede i kraft af støtte fra de øvrige fællesbagerier og deres organisation De sammensluttede Fællesbagerier (forkortet Sammenslutningen). 31 En særlig opbakning fra forbrugerne Frem til omkring 2. verdenskrig klarede fællesbagerierne sig altså generelt godt i konkurrencen med de private bagerier og var i vid udstrækning i stand til at opfylde deres kooperative målsætning om at sikre billigere brødpriser. Samtidig havde de endda bedre løn- og arbejdsforhold for deres ansatte end de private bagerier. 32 Denne succes skyldtes sandsynligvis, at fællesbagerierne havde en betydelig konkurrencemæssig fordel i kraft af en særlig opbakning fra store kredse af forbrugere. Som vist ovenfor klarede fællesbagerierne sig godt salgsmæssigt og erobrede derved betydelige markedsandele i byerne. Lavere priser kan imidlertid ikke alene forklare denne tilslutning fra forbrugerne. Fællesbagerierne mødte også opbakning fra forbrugerne under priskrige, hvor de private bagerier førte lavere priser end fællesbagerierne, og fra midten af 1930 erne og i

7 22 ARBEJDERHISTORIE NR erne, hvor priserne var nogenlunde ens og konkurrencen indenfor branchen særdeles hård. 33 Der må altså være andre faktorer end blot prisen, der har tilskyndet forbrugerne til at handle hos fællesbagerierne og dermed skabe grundlaget for deres succes. Her vil der argumenteres for, at når fællesbagerierne mødte en udstrakt velvilje fra store kredse af forbrugere, også i perioder hvor de ikke havde lavere priser end deres konkurrenter, så skyldtes det deres særlige identitet som virksomheder, der både kulturelt og ejerskabsmæssigt var forankrede i de lokale arbejderkulturelle fællesskaber. Fra slutningen af det 19. århundrede kom arbejderbevægelsen i stigende grad til at danne rammen omkring en specifik kulturel livsform, en særlig socialdemokratisk arbejderkultur. 34 Det synes oplagt, at denne kulturændring blandt arbejderne også har påvirket deres forbrugsmønstre. I sin undersøgelse af det kooperative bryggeri Stjernen peger Kåre Månsson på, at øl fra bryggeriet kan opfattes som et livsstilselement indenfor den socialdemokratiske arbejderkultur, hvilket gav bryggeriet en salgsfordel blandt arbejderforbrugerne. 35 På samme måde har de forbrugere, som var en del af denne arbejderkultur formentlig også betragtet brød fra fællesbageriet ikke blot som brød, men som brød fra deres eget bageri og derfor foretrukket dette. Fællesbagerierne havde en identitet som virksomheder, der var solidt forankrede i lokalsamfundets arbejderkulturelle netværk. Ofte havde fællesbagerierne tætte bånd til arbejderbevægelsens lokale organisationer. Desuden spillede mange bagerier en synlig rolle i lokalsamfundene ved for eksempel at uddele gratis brød til arbejdsløse eller strejkende. 36 Bageriernes identitet som en del af den lokale arbejderkultur betød sandsynligvis, at de mødte sympati fra de forbrugere, der ligeledes indgik i dette kulturelle netværk. Den identitet, der knyttede sig til fællesbagerierne, udgjorde dermed en konkurrencemæssig fordel. Den særlige opbakning, som fællesbagerierne havde, er tydeligt udtrykt i et skrift, som fællesbageriet og brugsforeningen i Slagelse udgav i fællesskab i 1927: Man var på forhånd klar over, at kapitalen kun var ringe; men man trøstede sig med, at den moralske støtte vilde opveje kapitalmanglen, og man blev ikke skuffet. Under den fa-

8 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG Ansatte og køretøjer på fællesbageriet Røde Vejrmølle opstillet ud til Roskildevejen i 1920 erne. Foto, Arbejdermuseet & ABA

9 24 ARBEJDERHISTORIE NR ne, bageriet havde hejst: Det bedste brød til den billigst mulige pris, måtte man sejre. Alle samfundslag erkendte den idealisme, der lå bag starten, og arbejdernes sunde sans for realiteter fornægtede sig ikke. De slog kreds om deres eget foretagende, og de satte en ære i, at det af dem skabte værk trivedes og udvikledes. 37 Foruden at mange forbrugere af kulturelle årsager var sympatisk indstillet overfor fællesbagerierne, så gav bageriernes identitet som virksomheder, der var ejet af de lokale forbrugere, også kunderne en meget konkret årsag til at foretrække fællesbagerierne, nemlig en større tillid til at brødets pris, kvalitet og vægt var i orden. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var forbrugernes tillid til bagermestrene ofte meget begrænset. Brødkvaliteten og hygiejnen var ofte yderst mangelfuld, og som tidligere nævnt, var det en udbredt opfattelse, at de private bagermestre tog for høje priser. 38 Det havde derfor givetvis stor betydning for mange af fællesbageriernes kunder, at de som aktionærer havde mulighed for, på bageriernes generalforsamlinger, at få indblik i at brødet vitterligt blev bagt så billigt som muligt, og at der blev givet instrukser om at kvaliteten og hygiejnen skulle være i orden. 39 Det forhold at fællesbagerierne var ejet af forbrugerne har sandsynligvis ikke kun skabt større tillid hos de enkelte aktionærer, men også i bredere kredse. De ofte hundredvis af forbrugere, der var medejere, kunne over for arbejdskammerater, naboer og familiemedlemmer garantere for, at pris og kvalitet var, som det skulle være. Fællesbageriernes ejerforhold sikrede dem altså en god kontakt med lokalbefolkningen og dermed en større tillid hos forbrugerne. En væsentlig del af årsagen til fællesbageriernes succes i tiden frem til 2. verdenskrig skyldtes altså formentlig, at fællesbageriernes identitet som virksomheder, der både kulturelt og gennem ejerskab var integrerede med lokalsamfundets arbejderkultur, sikrede dem en betydelig opbakning fra forbrugerne. Fællesbageriernes økonomiske problemer Den opbakning, som fællesbagerierne havde haft fra de forbrugere, der var en del af den særlige socialdemokratiske arbejderkultur, gjorde sig givetvis efterhånden mindre gældende i takt med, at denne kultur gradvist mistede styrke i efterkrigstiden. 40 I kraft af et tæt samarbejde med brugsforeningerne klarede fællesbagerierne sig imidlertid stadig godt rent salgsmæssigt i en tid, hvor danskernes rugbrødsforbrug ellers var kraftigt faldende (se figur 1). Det betød, at fællesbagerierne fortsat øgede deres markedsandel, så den i 1971 var nået op på 27,4 %, hvilket var ualmindeligt højt for virksomheder indenfor arbejderkooperationen. 41 Til trods for at fællesbagerierne altså klarede sig godt salgsmæssigt, så var det i tiden efter 2. verdenskrig imidlertid ikke længere tilstrækkeligt til at opretholde en tilfredsstillende indtjening, og fællesbagerierne fik i stigende grad økonomiske vanskeligheder. Allerede i 1950 erne havde 12 hovedsageligt mindre bagerier, altså næsten en tredjedel af fællesbagerierne, måttet tage store lån hos Sammenslutningen. Desuden fik seks bagerier kapitalindskud fra den nystiftede Arbejderbevægelsens kooperative Finansieringsfond. I 1963 viste en opgørelse lavet af Sammenslutningen, at 21 ud af 33 bagerier havde underskud, hvis de skulle forrente deres egenkapital og foretage en rimelig afskrivning på maskiner og inventar. 42 De voksende økonomiske problemer betød at fællesbagerierne i løbet af nogle årtier et efter et måtte lukke eller lade sig overtage af andre. Antallet af fællesbagerier faldt hastigt i 1960 erne og 70 erne (se figur 2). Det store fællesbageri i Glostrup måtte træde i likvidation i 1977 og i 1979 fusionerede de tilbageværende jyske og fynske ba-

10 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG Figur 1 Kilde: Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 1 og 5, statistikmateriale. Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, produktionsstatistik. Figur 2 Kilde: Sørensen, Kasper. Arbejdernes fællesbagerier. Utrykt speciale, SDU, Side 54.

11 26 ARBEJDERHISTORIE NR gerier, med undtagelse af Viborg Fællesbageri, i selskabet Rutana Vest A/S for at klare sig. Allerede i 1980 havde dette selskab dog så stort behov for kapitaltilførsel, at det, sammen med Roskilde Fællesbageri, måtte fusionere med en FDB-ejet kagefabrik i det nye selskab De Danske Brødfabrikker. I 1983 købte FDB fællesbagerierne ud af De Danske Brødfabrikker, hvorefter næsten ingen af disse havde forbindelse med bagerivirksomhed. Det største af alle fællesbagerierne, Arbejdernes Fællesbageri i Kø-benhavn, gik konkurs i Svigtende evne til at påvirke brødprisen Fællesbageriernes økonomiske vanskeligheder betød, at de efterhånden blev ude af stand til at opfylde deres kooperative formål om at påvirke brødpriserne. Dette blev derimod i stigende grad varetaget af myndighederne. Med vedtagelsen af en prisaftalelov i 1937 begyndte en mere systematisk kontrol med erhvervslivets priser gennem Priskontrolrådet og fra 1955 Monopoltilsynet. 44 Brødpriserne var ofte i søgelyset på grund af de prisaftaler, der fandtes inden for bageribranchen, og maksimalpriser blev skiftevis indført og ophævet. 45 Inden for disse rammer kunne fællesbagerierne dog stadig forsøge at påvirke brødpriserne, idet myndighedernes prisfastsættelse foregik efter forhandlinger, hvor både myndighederne, de private bagerier og fællesbagerierne fremlagde deres argumenter og beregninger for, hvordan de mente prisniveauet burde være. I 1940 erne og begyndelsen af 50 erne var fællesbagerierne i disse forhandlinger ofte fortalere for en lavere pris end den, de private bagerier ønskede. 46 Presset af deres svigtende indtjening fik fællesbagerierne dog stadigt vanskeligere ved at påvirke priserne. Monopoltilsynet kunne i midten af 1950 erne konstatere, at også de bagerier, som ikke var med i prisaftalerne alligevel syntes at følge de fastsatte priser og ikke solgte under disse. 47 Fællesbagerierne var altså ikke længere i stand til at udfordre de private bageriers priser og igennem de næste årtier greb Monopoltilsynet med jævnlige mellemrum ind på brødmarkedet med fastsættelse af maksimalpriser som følge af mangelfuld konkurrence. 48 I Sammenslutningens jubilæumsskrift fra 1966 indrømmes det da også åbent, at det i dag er meget sværere at påvise fællesbageriernes betydning som prisregulator til gavn for forbrugerne, end det var for år tilbage. 49 Manglende erkendelse af behovet for forandring I 1950 erne betød nye produktionsmetoder, at udviklingen indenfor bageribranchen gik mod en effektivisering af produktionen gennem koncentration på færre og større enheder. 50 Den væsentligste årsag til fællesbageriernes vanskeligheder i tiden efter 2. verdenskrig var, at de havde meget vanskeligt ved at omstille sig til disse forandrede vilkår. Som vist var fællesbageriernes identitet som virksomheder, der var forankrede i lokalsamfundets arbejderkultur sandsynligvis en styrke i perioden inden 2. verdenskrig. Denne identitet blev løbende konstrueret og vedligeholdt gennem de fortællinger, der skabtes om fællesbagerierne. I fællesbageriernes jubilæumsskrifter og i tidsskriftet Kooperationen udtrykkes således gennemgående en stolt fortælling om det lille, fattige arbejderbageri, som med opbakning fra de lokale forbrugere voksede til en stor, moderne virksomhed. 51 I det følgende vil der imidlertid blive argumenteret for, at bageriledernes evne til at erkende behovet for at omstille sig til de forandringer, der foregik inden for bageribranchen i tiden efter 2. verdenskrig, blev hæmmet af fællesbageriernes identitet som stærkt lokalt forankrede arbejderforetagender. De valg, bagerilederne traf, var dermed præget af omtalte stiafhængighed. Kildeudsagn fra møder indenfor bageri-

12 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG kooperationen giver et tydeligt indtryk af, at man i 1950 erne og starten af 1960 erne ikke blot hos de mindre fællesbagerier, men også blandt lederne af de store bagerier og helt op i toppen af Sammenslutningen var meget tøvende overfor en koncentration af produktionen. For eksempel var forretningsføreren for det store fællesbageri i Odense i starten af 1950 erne tilbageholdende overfor at overtage det kriseramte fællesbageri i Nyborg, fordi han ikke mente, at Odense-bageriet ville møde samme good will hos de lokale forbrugere som det lille, lokale bageri. 52 Lignende betragtninger om betydningen af den lokale forankring udtrykte Sammenslutningens formand Niels Hjortnæs i sin beretning til repræsentantskabsmødet i 1961 og tilføjede, som begrundelse for Sammenslutningens økonomiske støtte til en række mindre bagerier, at han var uvillig til at lade falde, hvad ikke kan stå, fordi han ikke var overbevist om, i hvilke bagerier rentabiliteten og konkurrencemulighederne var bedst. 53 Denne manglende opfattelse af behovet for strukturrationalisering synes således i høj grad at være formet af den identitet, der knyttede sig til fællesbagerierne, hvor støtten fra de lokale forbrugere var en del af fortællingen om bageriernes succes. Mislykkede samarbejdsforsøg At fællesbagerierne ikke havde formået at følge med udviklingen, blev dog konstateret både i en intern rapport fra 1959 og endnu mere markant af Sammenslutningens nye formand Poul Petersen på et repræsentantskabsmøde i 1963, hvor han gav følgende karakteristik af fællesbagerierne: Helhedsindtrykket af et besøg på vore virksomheder vil være deprimerende, idet vi ikke får indtrykket af, at det er rationelt drevne virksomheder. Mange har gamle bygninger og gamle bagerier med mere eller mindre gammeldags teknik. Tiden er i høj grad løbet fra os. 54 I begyndelsen af 1960 erne bredte erkendelsen sig da efterhånden også af, at et samarbejde om produktion og distribution mellem fællesbagerierne i stigende grad var nødvendigt, og både på Sjælland og i Jylland blev der nedsat udvalg med henblik på dette. Men når et sådan samarbejde skulle føres ud i livet, manglede viljen oftest. Efter nogle år løb samarbejdsforsøgene ud i sandet. I stedet blev tendensen i 1960 erne, at der blev foretaget store, men spredte, lokale investeringer i nye fabrikker og produktionsanlæg. Disse lokale investeringer blev imidlertid sjældent foretaget som følge af samarbejdsaftaler, og resultatet skulle vise sig at blive en betydelig overkapacitet for mange af fællesbagerierne. 55 Poul Petersen synes at have været mere afklaret om behovet for strukturrationalisering end sin forgænger. For ham var fællesbageriernes identitet som lokalt forankrede arbejderforetagender ikke noget, der blev opfattet som en styrke, men derimod som en forhindring for de nødvendige forandringer. På bageriernes kongres i 1964 udnævnte han således lokalpatriotismen som den afgørende årsag til, at samarbejdsforsøgene var mislykkedes. 56 Men en virksomheds identitet er imidlertid ikke et forhold, der kan ændres fra topledelsesniveau efter forgodtbefindende. Petersen og andre, der forsøgte at presse på for at få etableret et tættere økonomisk samarbejde mellem fællesbagerierne, fik da også i de kommende år betydelige vanskeligheder med at gøre disse forandringer legitime blandt de lokale bageriledelser. Et vellykket initiativ Et positivt resultat af 1960 ernes samarbejdsforsøg blev dog etableringen af en stor, moderne småkagefabrik i Helsingør. Denne blev drevet af det nydannede datterselskab Dansk Biscuit Compagni, der havde Helsingør Fællesbageri som hovedaktionær, men desuden fik indskudt aktiekapital fra fællesbagerierne i København, Roskilde

13 28 ARBEJDERHISTORIE NR To bagere håndterer dejen til rugbrød. Arbejdernes Fællesbageri på Nørrebro i 1950 erne. Foto, Arbejdermuseet & ABA. Fotograf, Friedrich Bornkessel. og Glostrup. Salget af småkager, der hovedsageligt gik til eksport, steg hurtigt. 57 I 1990 kunne Dansk Biscuit Compagni opkøbe sin største danske konkurrent og var derefter landets klart største producent af småkager. 58 Dette succesfulde initiativ er interessant, fordi det peger på, at fællesbageriernes problemer ikke generelt skyldtes manglende kapital, men derimod manglende økonomisk samarbejde. Når dette kunne lade sig gøre på småkageområdet, mens det trods talrige rapporter og hensigtserklæringer ikke kunne gennemføres på rugbrødsområdet, så er det meget muligt, at det skyldtes, at Dansk Biscuit Compagni ikke var bundet af den stiafhængighed, som begrænsede fællesbageriernes strukturrationalisering indenfor rugbrødsproduktionen. Som et datterselskab dannet indenfor et helt andet område af bageribranchen end det, der var fællesbageriernes hovedbeskæftigelse, var Dansk Biscuit Compagni ikke knyttet til den samme identitet og de samme fortællinger som de gamle fællesbagerier, og selskabets oprettelse antastede ikke de eksisterende fællesbageriers lokale produktion eller suverænitet. Fejlinvesteringer og overkapacitet Dansk Biscuit Compagni var dog et sjældent eksempel på et tæt økonomisk samarbejde mellem fællesbagerierne i 1960 erne.

14 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG Som nævnt blev der i stedet foretaget en række lokale investeringer. Det skulle imidlertid vise sig, at det var meget vanskeligt at gøre disse investeringer rentable. Som nævnt var danskernes rugbrødsforbrug faldende. Trods denne tilbagegang i brødforbruget gennemførte mange brødfabrikker, både private og fællesbagerier, i denne periode betydelige investeringer. Resultatet blev, at branchen i slutningen af 1960 erne og igennem 1970 erne generelt var præget af overkapacitet. 59 Flere af fællesbagerierne fik da også store problemer med at finde afsætning for den øgede produktionskapacitet, som var opnået i forbindelse med investeringerne. Allerede i slutningen af 1960 erne fik fællesbageriet i Århus, der havde opført ny rugbrødsfabrik i 1963, så store vanskeligheder, at det var tæt på lukning. Mislykkede samarbejdsaftaler med en række jyske bagerier betød, at fabrikken langt fra kunne udnytte sin kapacitet. Kun ved en redningsaktion i 1968, hvor flere fællesbagerier indskød aktiekapital i Århus-bageriet, og der blev indgået nye salgsaftaler med nabobagerierne, lykkedes det foreløbig at redde bageriet. 60 Også på Sjælland var der foretaget store investeringer i nye produktionsanlæg. Fællesbageriet i København investerede i i nye fuldautomatiske rugbrødsanlæg. Skulle kapaciteten udnyttes fuldt ud, forudsatte det imidlertid, at bageriet kunne udvide sit salg til at dække en større del af Sjælland. De store fællesbagerier i Glostrup og Roskilde havde imidlertid også investeret i kapacitetsudvidelser i løbet af 1960 erne. Snarere end samarbejde forekom der deciderede nabostridigheder om inddelingen af markedet mellem disse bagerier, der tilsammen havde en betydelig overkapacitet. Resultatet blev som nævnt, at fællesbageriet i Glostrup måtte lukke i 1977, bageriet i København i 1980 og samme år indgik Roskilde Fællesbageri i fusionsplanerne med De Danske Brødfabrikker. 61 Overkapaciteten indenfor bageribranchen ramte naturligvis også de private bagerier. De mest effektive og kapitalstærke af disse reagerede ved at forsøge at udvide deres salgsområder for at få afsætning for deres produktion. Dette medførte en kraftig strukturrationalisering, hvor mange mindre bagerier måtte lukke eller blev sammenlagt med andre. Fra 1950 til 1987 reduceredes antallet af brødfabrikker således fra 140 til 17. For mange af de tilbageværende private bagerier betød denne udvidelse af salget, at de, i modsætning til fællesbagerierne, kunne opretholde en god indtjening. 62 Fællesbageriernes mulighed for at reagere på overkapacitet ved at udvide deres salgsområder var derimod meget begrænset. Fællesbagerierne havde opdelt markedet i geografiske områder gennem indbyrdes aftaler, for at undgå at man konkurrerede med hinanden. 63 Skulle et fællesbageri udvide sit salgsområde, måtte det derfor enten foregå gennem samarbejde med andre fællesbagerier eller ved, at disse lukkede. Fællesbageriernes store, lokale investeringer blev imidlertid sjældent foretaget som følge af samarbejdsaftaler. Tværtimod var de ofte et udtryk for, at man mange steder var mest indstillet på at udvikle netop éns eget lokale bageri. Mange af fællesbageriernes investeringer endte derfor som vist med at blive fejlinvesteringer, der i høj grad belastede deres økonomi. I 1970 erne blev der løbende gjort nye forsøg på at nå til enighed om et tættere økonomisk samarbejde. På et møde, hvor dette var til debat, gav en repræsentant fra fællesbageriet i Silkeborg imidlertid meget godt udtryk for, hvad der var holdningen særligt blandt mange af de mindre bagerier, når han udtalte, at man tænker nu engang på sin egen virksomhed først. Vi vil beholde vort bageri. Lignende opfattelser blev tilkendegivet af repræsentanter fra en række andre bagerier. 64 Tiltag, der antastede de enkelte bageriers suverænitet, kolliderede altså fortsat med fællesbageriernes identitet som stærkt lokalt forankrede virksomheder. Fællesbageriernes økonomiske situation

15 30 ARBEJDERHISTORIE NR og en omlægning af leveringsforholdene til FDB tvang dem imidlertid til sidst til at forsøge at finde sammen. Da var det dog for sent. Fusionen 1. januar 1979 mellem bagerierne vest for Storebælt i selskabet Rutana- Vest levede kun et år, før det nye selskab måtte indgå i De Danske Brødfabrikker. På Sjælland stod uoverensstemmelser mellem bagerierne i vejen for et regionalt samarbejde, og i stedet arbejdede Sammenslutningen videre med planer for en landsdækkende fusion, der kunne indledes, når Vest-fusionen var etableret. I foråret 1980 måtte det imidlertid erkendes, at de økonomiske vanskeligheder for fællesbagerierne var så store, at planerne om en landsfusion måtte opgives. 65 Med lukningen af det store fællesbageri i København og Rutana-Vests og Roskilde Fællesbageris fusion med De Danske Brødfabrikker i 1980, som efterfølgende i 1983 blev helt overtaget af FDB, var der meget lidt tilbage af den tidligere bagerikooperation indenfor arbejderkooperationen. Fra 1. januar 1984 blev organisationen De sammensluttede Fællesbagerier da også i vid udstrækning opløst og alene videreført som en mindre forening, der blot talte fem medlemsvirksomheder med fire produktionssteder. 66 I dag er Roskilde Fællesbageri, der siden 1983 udelukkende har været ejendomsselskab uden nogen brødproduktion, det eneste tilbageværende bageri -medlem af arbejderkooperationens organisation Kooperationen. 67 Afslutning Fællesbageriernes historie er et eksempel på både succes og modgang for arbejdernes kooperative virksomhedsmodel. Som vist havde fællesbagerierne en stærk identitet som lokalt forankrede arbejderforetagender. Som Per H. Hansen har fremhævet kan en virksomheds identitet både være en styrke og en begrænsning for virksomheden. 68 Dette synes at have været tilfældet for fællesbagerierne. Fællesbagerierne var i mange år en kooperativ succeshistorie, hvis evne til at påvirke brødpriserne gjorde en konkret forskel for mange arbejderfamiliers ofte trængte husholdningsøkonomi. Fællesbagerierne for- måede imidlertid ikke at omstille sig til forandringerne indenfor bageribranchen i tiden efter 2. verdenskrig og fra omkring midten af 1950 erne var de ikke længere i stand til at udfordre de private bageriers priser. Som resultat af den manglende erkendelse af behovet for strukturrationalisering blev de følgende årtier en langsom død for bagerikooperationen. I vurderingen af arbejderkooperationen er det ofte virksomhedslukningerne, der tiltager sig mest opmærksomhed. At virksomheder ikke lever evigt, er der dog intet mærkeligt ved. Virksomhedslukninger som følge af forandrede markedsvilkår, dårlig ledelse eller sort uheld har altid foregået også indenfor det private erhvervsliv. Når vi betragter fællesbageriernes historie, må det være mindst lige så interessant at hæfte sig ved, at disse virksomheder, drevet efter en alternativ, kooperativ målsætning om at sikre lave priser for forbrugerne, i år faktisk var en forretningsmæssig succeshistorie. Noter 1. Artiklen er skrevet på baggrund af mit speciale Arbejdernes fællesbagerier fra 2012 ved Syddansk Universitet. Jeg vil gerne takke Per Boje for god vejledning og mange kvalificerende kommentarer i forbindelse med arbejdet. 2. Møgelhøj, Bjarne. Det kooperative særpræg. Sydjysk Universitetsforlag, 1980, s. 9 og Pindyck, Robert S. og Daniel L. Rubinfeld. Microeconomics. 7. udgave. Pearson Education, 2009, s Se forskningsoversigt i Sørensen, Kasper. Arbejdernes fællesbagerier. Utrykt speciale, SDU, 2012, s Grelle, Henning. Det kooperative alternative. Arbejderkooperationen i Danmark Arbejdermuseet og arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv, 2012.

16 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG Hansen, Per H. Organizational Culture and Organizational Change: The Transformation of Savings Banks in Denmark, Enterprise and Culture Bind 8, nr. 4, s og Bruun, Henry, Den faglige arbejderbevægelse i Danmark indtil aar Første del til ca København: Gyldendal, 1977 [1938], s og Det er behæftet med en vis usikkerhed at vurdere antallet af fællesbagerier i den tidligste periode, jf. Sørensen, Kasper. Arbejdernes fællesbagerier. Utrykt speciale, SDU, Side Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Silkeborg, 1933, s Horsens, 1935, s. 19. Assens, 1948, s. 12. København, 1936, s Århus, 1919, s. 6. Slagelse, 1938, s. 10. Kalundborg, 1931, s. 5. Odense, 1917, s. 3. Holbæk, 1941, s. 4. Skive, 1959, s. 5. Odder, 1941, s. 4. Holstebro, 1957, s. 1. Fredericia, 1930, s. 7. Nakskov, 1923, s. 3. Roskilde, 1941, s Ringsted, 1925, s. 23. Helsingør, 1982, s. 10. Glostrup, 1944, s. 5. Vordingborg, 1940, s. 7. Svendborg, 1917, s. 5. Nykøbing Mors, 1931, s. 4. Viborg, 1947, s Maigaard, Jens. Socialdemokratiet og kooperationen frem til 1. verdenskrig. Utrykt speciale, KU, 1964, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Glostrup, 1969, s Roskilde, 1941, s. 7. Århus, 1919, s. 7. Holbæk, 1926, s. 3. København, 1936, s. 14. Odense, 1917, s. 6. Nykøbing Mors, 1931, s. 5. Svendborg, 1917, s. 6. Horsens, 1935, s. 7. Slagelse, 1938, s. 8. Kalundborg, 1931, s. 5. Odder, 1941, s. 5. Fredericia, 1930, s. 7. Helsingør, 1982, s. 14. Holstebro, 1957, s Vordingborg, 1940, s. 7. Kooperationen, nr , 2. årgang, 1925, s Christensen, Oskar. De sammensluttede Fællesbagerier , s. 22. Als, Jeppe. Danske virksomheder med kooperativt præg. Sydjysk Universitetsforlag, 1981, s Kooperationen, nr , 2. årgang, 1925, s Maigaard, 1964, s Bryld, Claus. Den demokratiske socialismes gennembrudsår. København: SFAH, 1992, s Dybdahl, Vagn. Partier og erhverv. Bind 1. Århus: Universitetsforlaget i Aarhus, 1969, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i København, 1936, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Århus, 1919, s Grelle, 2012, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Helsingør, 1982, s. 7. Glostrup, 1969, s. 161 og 173. Roskilde, 1941, s Odense, 1917, s Assens, 1948, s. 8. Kalundborg, 1931, s Odder, 1941, s Fredericia, 1930, s. 12. Vordingborg, 1940, s. 28. Viborg, 1947, s. 9 og Holbæk, 1926, s Dansk Industriberetning 1911, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i København, 1936, s Helsingør, 1982, s. 18. Århus, 1919, s. 9 og Svendborg, 1917, s. 8. Assens, 1948, s Slagelse, 1938, s. 30. Kalundborg, 1931, s Fredericia, 1930, s. 12. Vordingborg, 1940, s Viborg, 1947, s Holbæk, 1941, s Holstebro, 1957, s. 2. Nakskov, 1923, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Helsingør, 1982, s. 22 og 34. Glostrup, 1969, s Århus, 1919, s. 10 og Holbæk, 1926, s. 8 og København, 1936, s. 22, og 68. Odense, 1917, s. 20 og Roskilde, 1941, s. 20. Nykøbing Mors, 1931, s. 6-8 og Svendborg, 1942, s. 30. Slagelse, 1938, s Kalundborg, 1931, s. 10 og 20. Skive, 1959, s. 6. Holstebro, 1957, s. 2. Nakskov, 1923, s. 16 og 33. Vordingborg, 1940, s. 15 og 28. Viborg, 1947, s Statistiske Meddelelser, 1949, 4. række, 132. bind, s. 59 og 155. Rutana Vests arkiv (Erhvervsarkivet (EA)), sager vedr. Sammenslutningen, produktionsstatistik. Sammenslutningens arkiv Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA), kasse 1, statistikmateriale. 21. Wøllekær, Johnny. Det daglige brød. Odense Rugbrødsbagerkorporation Odense, 1997, s. 7 og 24. Naabye, Flemming. Aarhus Bagerlaug Århus, 1984, s Jacobsen, Aksel. Esbjerg Bagermesterforening Esbjerg, 1970, s. 4. Hansen, H.C. Horsens Bagermesterforening Horsens, 1929, s Dansk Industriberetning 1906, s Hansen, Svend Aage. Økonomisk vækst i Danmark. Bind 1. København: Akademisk Forlag, 1984, s Dybdahl, 1969, s Pedersen, Jørgen. Arbejdslønnen i Danmark under skiftende konjunkturer i perioden ca København: Gyldendalske Boghandel, 1930, s Pindyck og Rubinfeld, 2009, s Wøllekær, 1997, s Dansk Industriberetning 1911, s Dansk Industriberetning 1907, s. 49. Jubilæumsskrift for fællesbageriet i København, 1936, s. 19 og Keld Dalsgaard Larsen har for eksempel vist, at fællesbageriet i Silkeborg i hvert fald ikke fra starten var i stand til at skabe lavere priser, jf. Larsen, Keld Dalsgaard. Arbejderkooperationens

17 32 ARBEJDERHISTORIE NR historie set fra Silkeborg. AOF s forlag, 1983, side Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Skive, 1959, s. 7. Odder, 1941, s. 7. Helsingør, 1982, s Vordingborg, 1940, s Maigaard, 1964, s Christensen, 1966, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i København, 1936, s Svendborg, 1917, s. 8. Assens, 1948, s. 9. Kalundborg, 1941, s Fredericia, 1930, s. 12. Kooperationen, nr. 2, 9. årgang, 1932, s og nr. 7, 14. årgang, 1937, s Hastrup, Bjarne. Håndværkets økonomiske historie København: Håndværksrådets Forlag, 1979, s Andersen, Svend Aage. Salt og brød gør kinden rød. Arbejderliv i Århus Århus: Universitetsforlaget i Århus, 1985, s Andersen, Svend Aage. Arbejderkulturens historie: kampen om sjælene. Årbog for arbejderbevægelsens historie. 1993, s Månsson, Kåre. Bryggeriet Stjernen Arbejderbevægelsens bryggeri Fabrik og bolig Nr. 1, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Helsingør, 1982, s. 8. Glostrup, 1944, s. 45 og 1969, s Århus, 1919, s København, 1936, s. 42 og 53. Svendborg, 1917, s. 11 og 17 og 1942, s. 10 og 21. Assens, 1948, s. 7. Slagelse, 1938, s. 62. Nakskov, 1948, s. 23. Horsens, 1935, s Nykøbing Mors, 1931, s. 8 og 12. Holbæk, 1941, s. 33. Roskilde, 1941, s Daglig økonomi og praktiske vink. Slagelse, 1927, s Wøllekær, 1997, s. 20. Myrdal, E. Aktieselskabet Bagermestrenes Rugbrødsfabrik Aalborg Ålborg, 1946, s. 9. Holm, Peter. A/S Bagernes Rugbrødsfabrik Aarhus gennem 25 aar Århus, 1922, s Larsen, 1983, s. 52. Kooperationen, nr. 2-3, 3. årgang, 1925, s Andersen, 1993, s Andersen, Finn. Den 3. streng. Den århusianske arbejderkooperation Århus byhistoriske fond, 2003, s Larsen, 1983, s Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Helsingør, 1982, s Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, bestyrelsesmøde og gen.fors. 1970, 1973 og Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 3, protokol for , s og 62-66, kasse 4, protokol for , s. 50 og og, kasse 1, protokol for , s Denne udvikling er nærmere beskrevet og dokumenteret nedenfor. 44. Boje, Per og Morten Kallestrup. Marked, erhvervsliv og stat. Dansk konkurrencelovgivning og det store erhvervsliv. Århus: Magtudredningen, Aar- hus Universitetsforlag, 2004, s og Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 3, protokol for , s , kasse 4, protokol for , s , kasse 4, protokol for , s. 125 og kasse 1, protokol for , s. 151 og 173. Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, gen.fors. 1968, 1974 og Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 2, protokol for , diverse mødereferater og kasse 3, protokol for , s Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 3, protokol for , s og kasse 4, protokol for , s Se note Christensen, 1966, s Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 1, protokol for , s Diverse jubilæumsskrifter. Kooperationen, nr. 2, 9. årgang, 1932, s , nr. 7, 14. årgang, 1937, s og nr. 10, 58. årgang, 1981, s Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 3, protokol for , s Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 1, protokol for , s. 96 og Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 1, protokol for , s. 12 og Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 1, protokol for , s , 176 og , kasse 4, protokol for , s. 121 og 134. Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Helsingør, 1982, s Fællesbageriet i Viborg, 1973, s. 36. Christensen, 1966, s Sammenslutningens arkiv (ABA), kasse 1, protokol for , s. 178 og Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Helsingør, 1982, s Kagekrig afblæst. Politiken. 7. nov. 1990, sektion: Penge, s Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, gen.fors og formands- og forretningsførermøde Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, bestyrelsesmøder , og gen.fors DkF s arkiv (ABA), kasse 94, notat om bageriets tekniske stand af , bestyrelsesmøde i fællesbageriet og bestyrelsesmøde i Finansieringsfonden Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, bestyrelsesmøder , ,

18 ARBEJDERNES FÆLLESBAGERIER KOOPERATIV SUCCES OG MODGANG og gen.fors Jubilæumsskrift for fællesbageriet i Glostrup, 1969, s Roskilde, 1991, s. 48 og Grelle, Henning. Fra halmkasse til velfærd. Historien om bagerfagets arbejdsvilkår og organisation i 100 år. København: Fremad, 1992, s. 14. Rutana- Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, gen.fors. 1974, 1976 og formandsog forretningsførermøde Christensen, 1966, side Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, formands- og forretningsførermøder og Rutana-Vests arkiv (EA), sager vedr. Sammenslutningen, mødereferater, formands- og forretningsførermøde , , , bestyrelsesmøde , , , og landsudvalgsmøde , Rutana-Vests arkiv (EA), mødereferater for generalforsamlinger, bestyrelse samt forretningsudvalg, bestyrelsesmøde Kooperationen, nr. 5, 61. årgang, 1984, s Medlemsoversigt på Kooperationens hjemmeside. Besøgt den Hansen, 2007, s Abstract Kasper Sørensen: Cooperative Bakeries in Denmark success and failure of the workers cooperative business model , Arbejderhistorie 1/2013, pp. 1-xx. The co-operative bakeries were among the earliest and, for a period, most successful of the businesses in the Danish workers cooperative movement. These were founded and owned by the consumers, often on the initiative of the local labour organisations, with the purpose of securing the supply of cheap and good bread, rather than the traditional business objective of maximising profit. For a while, mainly in the period before the Second World War, these bakeries successfully achieved both business progress and the fulfilling of their objective of influencing bread prices. This success was most likely only made possible by the wide-spread support of the consumers. The identity of the co-operative bakeries as businesses integrated in the working-class cultural network of the local community made the consumers, which were part of that cultural network, prefer the bread of their own bakeries rather than that of the private bakeries. However, since the 1950 s the workers co-operative bakeries faced increas-ing economic difficulties due to a failure to carry through the necessary structural ratio-nalization. By the mid-1980 s almost all of them had been forced to close down or turn over their businesses to other companies. Thus the history of the workers co-operative bake-ries shows both the success and failure of the workers co-operative business model. Kasper Sørensen Cand.mag. i historie og samfundsfag Gymnasielærer på Odense Katedralskole soerensen.kasper@gmail.com la@cgs.aau.dk

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Industrialiseringen kommer til Roskilde

Industrialiseringen kommer til Roskilde Industrialiseringen kommer til Roskilde Smedehåndværket har altid været en grundlæggende forudsætning for befolkningens levevilkår, fordi smedens arbejde både når materialet var sten, bronze eller jern

Læs mere

Omsætning. 900 Omsætning

Omsætning. 900 Omsætning Analyse SP Group A/S En anden aktie vi har taget en større position i er en aktie der de seneste 3 4 år har foretaget en rigtig turn around, og nu ser ud til at være på rette spor mod fremtidige gevinster.

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Kvartalsorientering 1. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s

Kvartalsorientering 1. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s Den 7. maj 2008 Selskabsmeddelelse nr. 07-08 Kvartalsorientering 1. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s Resumé Forventninger til resultat før skat for 2008 fastholdes på 0-20 mio. kr. Omkostningsreducerende

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket. Finansudvalget 2009-10 Aktstk. 107 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 13. april 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Sparekassen Sjælland Fyn ( SSF )

Sparekassen Sjælland Fyn ( SSF ) Sparekassen Sjælland Fyn ( SSF ) SSF blev stiftet i 1825 af lokale godsejere på Frydendal (hedder i dag Torbenfeld Gods) og blev børsnoteret i 2015. SSF har 47 filialer i alt og nye filialer på vej i Helsingør,

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år 23. juli 2012 Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år Politisk set er der givet håndslag på, at ejendomsværdiskatten fastholdes i forhold til gældende lovgivning

Læs mere

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: 211808 / 2449384 Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne I mange kommuner foregår der en relativt øget tilflytning til

Læs mere

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 1 2 JO HØJERE UDDANNELSESNIVEAU, DESTO STØRRE VELSTAND. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 400 De byer der vinder,

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt 22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet

Læs mere

NYHEDSBREV. Rationel vs irrationel

NYHEDSBREV. Rationel vs irrationel NYHEDSBREV I juni måneds nyhedsbrev fortalte vi lidt om adfærdsøkonomi. Det er et spændende område, det handler om hvordan vi faktisk agerer. Ikke hvordan vi tror vi gør det (læs: overvurderer egne evner),

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

God slutning, men eksporten skuffede i 2018

God slutning, men eksporten skuffede i 2018 NØGLETAL UGE 2 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt God slutning, men eksporten skuffede i 218 Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for udviklingen i vareeksporten i november,

Læs mere

Svinebranchens værdikæde

Svinebranchens værdikæde Fakta Svinebranchens værdikæde - Strukturelle forhold Steen E. Navrbjerg Februar 2018 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

NYHEDSBREV. 80 % fejlrate? Carry on!?

NYHEDSBREV. 80 % fejlrate? Carry on!? NYHEDSBREV I maj måneds nyhedsbrev viste vi en oversigt fra Financial Times, at 8 ud af 10 forvaltere ikke slår deres benchmark over en 10-årig periode. Forestil dig enhver anden branche, hvor de prøver

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

Omlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance

Omlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance Omlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance 1 Omlægning kort fortalt Vi tilbyder i foråret 2017 en række af vores kunder at omlægge deres pensionsopsparing i Danica Traditionel til Danica Balance.

Læs mere

Forbrugerejet fjernvarme er bedst til prisreduktion

Forbrugerejet fjernvarme er bedst til prisreduktion 1 Forbrugerejet fjernvarme er bedst til prisreduktion Forbruger- og kommunalejede fjernvarmeforsyninger har leveret markante prisfald på fjernvarme siden 2014. Imens har privatejede leverandører leveret

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Vedtægter Landsforeningen HK Seniorer Danmark

Vedtægter Landsforeningen HK Seniorer Danmark Vedtægter Landsforeningen HK Seniorer Danmark Vedtægter fra repræsentantskabsmødet 15. maj 2018 1. Landsforeningens navn og adresse Landsforeningens navn er: HK Seniorer Danmark. Stk. 2. Landsforeningens

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Lov om finansiel virksomhed Fortolkning af reglerne om omdannelse

Lov om finansiel virksomhed Fortolkning af reglerne om omdannelse Finanstilsynet 5. juli 2010 Lov om finansiel virksomhed 207-210 Fortolkning af reglerne om omdannelse Indledning Ifølge 207-210 i lov om finansiel virksomhed (herefter benævnt FiL) kan en sparekasse omdannes

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

DFM NETVÆRKS MEDLEMSUNDERSØGELSE 2017

DFM NETVÆRKS MEDLEMSUNDERSØGELSE 2017 DFM NETVÆRKS MEDLEMSUNDERSØGELSE 217 Af Svend Bie og Poul Henrik Due Facilities Management er under forandring. Medlemsundersøgelsen, der er gennemført op til Årskonferencen, peger på en række udviklingstræk,

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i BIL Nordic Invest

Velkommen til generalforsamling i BIL Nordic Invest Bilag 1 Velkommen til generalforsamling i BIL Nordic Invest Dagsorden 1. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder ledelsens beretning for det forløbne regnskabsår og eventuelt forslag til anvendelse

Læs mere

september 2016 Økonomien i det danske erhvervsliv

september 2016 Økonomien i det danske erhvervsliv september 2016 Økonomien i det danske erhvervsliv Analysedata Analysen af økonomien i det danske erhvervsliv er baseret på økonomiske informationer fra regnskabspligtige virksomheder, som har indleveret

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

4: Ved overdragelse af kapitalandele eller overdragelse af stemmeretten på kapitalandelene skal selskabets samtykke indhentes.

4: Ved overdragelse af kapitalandele eller overdragelse af stemmeretten på kapitalandelene skal selskabets samtykke indhentes. CAND. MERC.AUD./CAND. MERC. STUDERENDE Vintereksamen 2016-2017 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4620620039/460162E011 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Selskabet Fadladen A/S skal ifølge

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Historie og organisation

Historie og organisation Historie og organisation Den tidlige historie 2 Oms 3,9b 00 erne 3 Finanskrisen i 2008 4 Organisation 5 Sanistål i udlandet 6 Tidslinje 7 1 Den tidlige historie Saniståls historie kan føres tilbage til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Svigtende forbrugere og dårlig ledelse? Virksomhedsidentitet i arbejderbevægelsens kooperative virksomheder

Svigtende forbrugere og dårlig ledelse? Virksomhedsidentitet i arbejderbevægelsens kooperative virksomheder 2016,2 Svigtende forbrugere og dårlig ledelse? Virksomhedsidentitet i arbejderbevægelsens kooperative virksomheder AF KASPER SANDBERG SØRENSEN I denne artikel undersøges det, hvilken betydning den særlige

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Notat August 2019 J-nr.: /

Notat August 2019 J-nr.: / Notat August 2019 J-nr.: 87098 / 2657627 Danskernes appetit på fritidshuse stiger Danskernes lyst til at kaste sig over sommerhuslivet har tydeligvis været stigende i den senere årrække. Den generelt øgede

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Revisorbranchens Ekspertpanel. Hvad siger årsregnskaberne fra 2009 om virksomhedernes økonomi?

Revisorbranchens Ekspertpanel. Hvad siger årsregnskaberne fra 2009 om virksomhedernes økonomi? Revisorbranchens Ekspertpanel Hvad siger årsregnskaberne fra 29 om virksomhedernes økonomi? April 21 Hvad siger årsregnskaberne fra 29 om virksomhedernes økonomi? FSR har nu gennemført sin første survey-undersøgelse.

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! 2 DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Før Idrætshistorisk Årbog nr. 1

Før Idrætshistorisk Årbog nr. 1 Forskning og evidens Forum for idræt gennem snart fire årtier. Hvad kan vi lære af historien om den samfundsorienterede idrætsforskning. Jørn Hansen Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Før Idrætshistorisk

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

STOR INVESTE- RINGSLYST I DE SYDDANSKE VIRKSOMHEDER

STOR INVESTE- RINGSLYST I DE SYDDANSKE VIRKSOMHEDER STOR INVESTE- RINGSLYST I DE SYDDANSKE VIRKSOMHEDER KONJUNKTURER FOR 4. KVARTAL Det ser lyst ud for de små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark, når de bliver spurgt om ne til årets sidste kvartal.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Case nr. 10: Økonomistyring/finansiering: Cyklop A/S: - Økonomistyring - Investeringskalkule - Strategisk analyse

Case nr. 10: Økonomistyring/finansiering: Cyklop A/S: - Økonomistyring - Investeringskalkule - Strategisk analyse Case nr. 10: Økonomistyring/finansiering: Cyklop A/S: - Økonomistyring - Investeringskalkule - Strategisk analyse ROKI A/S: Økonomistyring - finansiering Cykelfabrikken Cyclop A/S er en ca. 30 år gammel

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Notat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne

Notat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne Notat 19. juli 2018 J-nr.: 211808 / 2520837 Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne Siden 2015 er flere personer flyttet fra København end til København. Denne nettofraflytning fra

Læs mere

Over 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år

Over 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år Over 2 folkeskoler er lukket de seneste 11 år AE har på baggrund af tal fra folkeskolen.dk undersøgt antallet af nedlagte folkeskoler siden 27. Over 2 skoler er nedlagt i perioden. Geografisk er ne især

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund Jacob Kjær en af Danmarks mest erfarne CFO er HAR ORDET Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund CFO en og økonomifunktionen står over for stigende krav. Nøglen til succes som CFO handler om

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set

Læs mere

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere