Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller
|
|
- Bertram Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 100 Sygeplejersken 2/2010 Komplementær og alternativ behandling Alternativ behandling og kræft et af evidens for effekt af massage, aromaterapi og zoneterapi Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller Boks 1. Klassifikation af KAB Alternative medicinske systemer (som Ayurveda, TCM, homøopati, osv.) mind-body-interventioner (terapier baseret på, at krop og psyke virker sammen) biologisk baseret praksis (urteprodukter og andre naturlige produkter som vitaminer, mineraler og lignende) manipulativ og kropsbaseret praksis (terapier, som involverer bevægelse og/eller manipulation af kroppen) energiterapier (terapier, som forstår kroppen som energifelter). The National Centre for Complementary and Alternative Medicine (NCCAM), NIH, USA, 2007 (16). Boks 2. Synonymer for emneord anvendt i fritekstsøgning Kræft: Neoplasm* (neoplasia) or cancer* or tumor.* KAB: Alternative Therap*, Alternative Medic*, Alternative* Complementary Therap*, Complementary Medic*, Complementary*, CAM, Chinese. : User-evaluation, outcome-assessment, experience, self-reported, effect, efficacy, benefit, embodiment. Boks 3. Kriterier for inklusion og eksklusion Inklusionskriterier: Oversigtsartikler omhandlende interventioner, der evaluerer effekt af KAB til cancer og/eller cancerrelaterede symptomer og psykosociale forhold Kvantitative og kvalitative metoder/studie-designs Publiceret i perioden i peer ede tidsskrifter Sprog: engelsk, tysk og/eller et skandinavisk sprog. Eksklusionskriterier: Dyreeksperimentelle/laboratorieforsøg In vitro-forsøg Pilot Kasuistikker Forebyggelse af cancer med KAB Cases med spontan regression/exceptionel overlevelse og KAB (retrospektive) Studier/artikler, der afdækker forbrug af KAB og baggrunde herfor Artikler, der præsenterer synspunkter/guidelines/rådgivning vedr. KAB og cancer af fysioterapeutisk eller kiropraktisk karakter.
2 videnskab & sygepleje 101 Tabel 2. af massage og evidens (se også boks 4) Symptomer Graduering Høj til moderat evidens A B B B Boks 4. Kvalitetskriterier og evidens ifølge The Scottish Intercollegiate Guidelines Network, SIGN. The Scottish Intercollegiate Guidelines Network (SIGN) er et tværdisciplinært netværk af forskere og behandlere, som udarbejder evidensbaserede kliniske retningslinjer for det nationale sundhedsvæsen i Skotland. SIGN guidelines bygger på systematiske s af litteratur og er skabt som et redskab til at fremme overførelse af ny viden til handling med henblik på at reducere variation i praksis og forbedre udkommet, som er vigtigt for ne. Kvalitetsscore bedømt ud fra tjekliste: ++ Alle eller de fleste kriterier er opfyldt, og der er lav risiko for bias. + Flere kriterier er opfyldt, og de kriterier, som er opfyldt i mindre grad, vurderes kun i sjældent omfang at kunne ændre ets konklusion Få eller ingen kriterier er opfyldt, der er stor risiko for bias, og ets konklusioner vil meget vel kunne ændres Klassificering af studiedesign: 1 Review 1 Randomiserede kontrollerede forsøg; RCT 2 Kontrollerede kliniske forsøg (kontrol uden randomisering); CCT Observations 3 Ikke-analytiske 4 Ekspertvurderinger Niveau af anbefaling og evidens: A er med høj direkte applicérbar evidens. Resultater fra metaanalyser, systematiske s og RCT ratet som 1++ eller flere ratet som 1+, der konsistent demonstrerer samme resultat B er med høj sandsynlighed for sikker viden. En sum af konsistente resultater fra interventions uden randomisering og observations (2++) samt ekstrapoleret evidens fra 1++ og 1+ C er med moderat evidens: 2+ og ekstrapoleret evidens fra 2++ D er med lav evidens grundet stor risiko for bias: 1-, 2-, 3 og 4 og ekstrapoleret evidens fra 2+ Kilde:
3 102 Sygeplejersken 2/2010 Komplementær og alternativ behandling Boks 5. Kort beskrivelse af de mest anvendte spørgeskemaer Spørgeskema: HADS Beskrivelse: The Hospital Anxiety and Scale er udviklet i 1983 af Zigmond og Snaith til at identificere og bestemme psykologiske forstyrrelser hos medicinske. Det består af syv items, som angår angst, og syv items, som angår depression, hvor patienten scorer sig på en 4-punkts skala. STAI The State-Trait Anxiety Inventory Form er et instrument udviklet af Spielberger i 1983 til at måle angst hos voksne. Det differentierer mellem den følelsesmæssige her og nu-situation og den generelle konstitution i et selvrapporteret skema med hver 20 items, som også benytter sig af en 4-punkts skala. POMS The Profile of Mood States er udviklet i 1971 af McNair. Det består af seks underkategorier; anspændthed, depression, vrede, energi, træthed og forvirring (65 items i alt). Hver underkategori besvares med spørgsmål ud fra en 5-trins skala. VAS Visuel Analog Skala er en lineal med to endepunkter. Ved smertebestemmelse udgøres det ene endepunkt af ingen smerte og det andet af den værst tænkelige smerte (tilsvarende ved eks. kvalme og angst). Patienten kan så sætte sin markering på skalaen. The Brief Pain Inventory Er et kort multidimensionelt spørgeskema, som bl.a. indeholder differentiering af intensitet i smerten over døgnet, samt hvordan smerterne påvirker aspekter af livet som arbejde, søvn humør (syv items i alt). Rhodes Index of Nausea Er et redskab til selvrapportering af kvalme og opkastning (udviklet af Verna Rhodes i 1983). Det indeholder otte items, som spørger til kvalme og opkastning gennem de sidste 12 timer, patienten kan differentiere på en 5-punkts skala.
4 videnskab & sygepleje 103 Tabel 1. s enkelt Lafferty et al Zoneterapi At vurdere nytten og kvaliteten af eksisterende viden om massage som supplement i den terminale pleje. At overveje det næste logiske skridt for denne type af klinisk forskning. 9 RCTs 2 cross-over 568 Smerte Følelsesmæssig stres/ fysiske symptomer fra stres Humør påvirkninger Søvnforstyrrelser Spænding/ afslapning Livskvalitet De foreløbige data viser væsentlig effekt af massage til terminale både som lindring af psykiske symptomer som angst og stres og af fysiske symptomer som smerter. Reviewet peger på flere begrænsninger, idet få forholder sig til terminale forløb, ligesom der også er flere etiske problematikker ved forskning på dette felt. Fremtidige undersøgelser må tage fat på disse problemer. Hvis effekten af KAB er evalueret i kliniske forsøg, vil integrationen af KAB i plejen af terminale kunne hjælpe dem til at dø mere fredfyldt (Side 111). Wilkinson et al. 2008a 1++ og aromaterapi At bestemme evidensen for at massage og aromaterapi kan forbedre fysisk og psykisk velbefindende hos med kræft 10 RCTs 428 Kvantitative validerede skaler anvendes for at bedømme effekt: STAI POMS Quality of Life VAS Smerte Livskvalitet Evidensen for effekt af massage er blandet, idet eksisterende forskning vurderes at have flere metodologiske begrænsninger. Resultaterne viser, at massage kan reducere angst hos kræft på kort sigt, og at massage også har en dæmpende virkning på smerte og kvalme. Det er ikke muligt at konkludere, hvorvidt aromaterapi forstærker virkningen af massage. Der er behov for større veldesignede med en længere follow-up for at kunne drage mere sikre konklusioner vedrørende effekten af massage. Wilkinson et al. 2008b 1++ Zoneterapi At bestemme evidensen for at zoneterapi forbedre fysisk og psykisk velbefindende hos med kræft 5 RCTs 220 Kvantitative validerede skaler anvendes for at bedømme effekt: VAS HADS POMS Pearson-Byars fatigue scale McGill Pain Questionnaire Varierende fysiske symptomer (smerte, vejrtrækning, træthed, obstipation mv.) Variende psykiske symptomer (angsts, søvnbesvær, vrede mv.) Det er ikke muligt at drage konklusioner om zoneterapis effekt på kræftrelaterede symptomer. Studierne bygger på et begrænset antal, flere metodologiske begrænsninger samt meget heterogene design i forhold til udvalg af effektmål i de inkluderede enkelt. Der er behov for flere af høj kvalitet for at kunne drage evidensbaserede konklusioner. Hughes et al /2++, aromaterapi, zoneterapi, og akupressur Ved gennemgang af eksisterende litteratur, at informere sundhedsprofessionelle om en potentiel gavnlig effekt af massage til børn med kræft. 25 kliniske (RCT, CCT og crossover) med i alt observations- og case med i alt 1690 Der anvendes overvejende kvantitative mål for effekt (skalaer er ikke angivet), få observations indeholder også kvalitative beskrivelser (ikke illustreret i teksten) Smerte Livskvalitet Obstipation BT og puls Immun respons er en sikker, non-invasiv terapeutisk modalitet som kan integreres som et supplement til den etablerede behandling for at imødegå bivirkninger og psykologiske følger af kræftbehandlingen hos børn. Der peges på sygeplejersker som facilitatorer af integrationen af massage i den konventionelle behandling af børn med kræft, idet de bl.a. har baggrunden for at identificere, hvilke symptomer hos børnene massage kan afhjælpe. Tabellen fortsætter på næste side
5 104 Sygeplejersken 2/2010 Komplementær og alternativ behandling Tabellen er fortsat fra forrige side enkelt Myers et al /2++ (primært svensk massage) Zoneterapi Akupressur At undersøge effekten af massage modaliteter på selvrapporterede subjektive symptomer hos kræft. At pege på hvad den fremtidige forskning bør indeholde. 11 massage 5 med aromaterapi 5 om zoneterapi 2 akupressur I alt 2280 RCT, CCT, cros-over design og observations Flere spørgeskemaer, som kan indsamle selvrapporterede symptomer anvendes (eks.vas, the Brief Pain Inventory, HADS, POMS, EORTC QLQ-C30, Rhodes Inventory of Nausea) Resultaterne fra de inkluderede er blandede og varierer på baggrund af heterogene interventioner og outcomes samt mangel på af høj kvalitet. Det mest konsistente fund er dog en reduktion i angst og smerter. Idet ne peger på flere potentielle gevinster ved massage til kræft, og da massage allerede tilbydes på store kræftcentre i USA, er der behov for af høj kvalitet både mht. design, homogene interventioner og patientgrupper, studiestørrelser og begrebsmæssig gennemsigtighed. Liu & Fawcett At undersøge evidens for sikkerhed og effekt af massage til at lindre smerter hos kræft. 4 RCT 1 cohorte studie (antal ikke angivet) (rapporterer også fund om angst, kvalme, træthed og depression) Bivirkninger synes at være en sikker intervention (også sammenlignet med smertestillende medicins bivirkninger). Reviewet indikerer effekt af massage overfor smerter hos kræft, men som en evidensbaseret intervention er dokumentationen endnu begrænset. kan udføres af sygeplejersker men på baggrund af træning/ uddannelse. Russel & Sumler At undersøge vigtigheden af berøring på baggrund af litteratur gennemgang, samt et konkret massage terapi program. At beskrive fremtidige udfordringer og implikationer for en effektiv integration af massage i centre for behandling af kræft 2 systematiske s 6 RCT (ny søgning, ikke inkluderet i de 2 s) 1 case-studie (beskrivelse af program fra et cancer-center, hvor massage er integreret) Der anvendes både kvantitative og kvalitative metoder som mål for effekt. Psykisk stress Kvalitative beskrivelser fra behandlere og. er allerede en accepteret praksis (i USA) og integreres nu i flere og flere centre for kræftbehandling. Der bør udvikles en mere systematisk opsamling af de kvalitative erfaringer, som ligger ud over reduktion i angst, smerter og lignende, sådan at kræfts behov for berøring i en helings proces kan afdækkes yderligere. Endvidere bør fremtidig forskning baseres på større designs mht. antal inkluderede, ligesom massageterapeutens erfaring og uddannelse bør protokolleres. Corbin /2+ Gennem et akademisk emnebaseret (ikke tænkt som metaanalyse) at diskutere baggrund for og brug af massage til kræft. At evaluere effekt og sikkerhed. 1 observations studie 2 RCT 1649 patients Sikkerhed Obstipation Immun-stimulering er en sikker terapi at integrere med konventionel behandling for at lindre symptomer hos kræft som smerter, stress og angst. Der er kun rapporteret få alvorlige bivirkninger fra massage. Åbenhed omkring KAB fra sundhedsprofessionelle kan forbedre s compliance med konventionel behandling og forbedre patient-behandler relationen. Tabellen fortsætter på næste side
6 videnskab & sygepleje 105 Tabellen er fortsat fra forrige side enkelt Calenda Der er ikke formuleret et klar mål med et (narrativ gennemgang) 6 RCT 1 observationsstudie Sikkerhed Stres Selvom det stadig står til diskussion hvilke kvalifikationer en massageterapeut bør være i besiddelse af, er argumenterne for at indføre en berøringsterapi som massage klare. Søvn Puls Respirationsfrekvens Biokemiske som cortisol, serotonin, dopamin Immunrespons Buckley Aromaterapi At undersøge effekt af massage og aromaterapi i den palliative pleje. At undersøge massage som en sygepleje intervention 2 quasi eksperimentel le 4 case HADS STAI Holmes & Dickerson QOL Kvalitative interview Fysiske og følelsesmæssige symptomer;, afspænding smerter depression På trods af at massage ikke nødvendigvis er en egnet intervention for alle, er det forfatternes overbevisning at massage og aromaterapi er meget værdifuld for at fremme en professionel sygepleje til kræft.
7 106 Sygeplejersken 2/2010 Komplementær og alternativ behandling Tabellen er fortsat fra forrige side enkelt Myers et al /2++ (primært svensk massage) Zoneterapi Akupressur At undersøge effekten af massage modaliteter på selvrapporterede subjektive symptomer hos kræft. At pege på hvad den fremtidige forskning bør indeholde. 11 massage 5 med aromaterapi 5 om zoneterapi 2 akupressur I alt 2280 RCT, CCT, cros-over design og observations Flere spørgeskemaer, som kan indsamle selvrapporterede symptomer anvendes (eks.vas, the Brief Pain Inventory, HADS, POMS, EORTC QLQ-C30, Rhodes Inventory of Nausea) Resultaterne fra de inkluderede er blandede og varierer på baggrund af heterogene interventioner og outcomes samt mangel på af høj kvalitet. Det mest konsistente fund er dog en reduktion i angst og smerter. Idet ne peger på flere potentielle gevinster ved massage til kræft, og da massage allerede tilbydes på store kræftcentre i USA, er der behov for af høj kvalitet både mht. design, homogene interventioner og patientgrupper, studiestørrelser og begrebsmæssig gennemsigtighed. Liu & Fawcett At undersøge evidens for sikkerhed og effekt af massage til at lindre smerter hos kræft. 4 RCT 1 cohorte studie (antal ikke angivet) (rapporterer også fund om angst, kvalme, træthed og depression) Bivirkninger synes at være en sikker intervention (også sammenlignet med smertestillende medicins bivirkninger). Reviewet indikerer effekt af massage overfor smerter hos kræft, men som en evidensbaseret intervention er dokumentationen endnu begrænset. kan udføres af sygeplejersker men på baggrund af træning/ uddannelse. Russel & Sumler At undersøge vigtigheden af berøring på baggrund af litteratur gennemgang, samt et konkret massage terapi program. At beskrive fremtidige udfordringer og implikationer for en effektiv integration af massage i centre for behandling af kræft 2 systematiske s 6 RCT (ny søgning, ikke inkluderet i de 2 s) 1 case-studie (beskrivelse af program fra et cancer-center, hvor massage er integreret) Der anvendes både kvantitative og kvalitative metoder som mål for effekt. Psykisk stress Kvalitative beskrivelser fra behandlere og. er allerede en accepteret praksis (i USA) og integreres nu i flere og flere centre for kræftbehandling. Der bør udvikles en mere systematisk opsamling af de kvalitative erfaringer, som ligger ud over reduktion i angst, smerter og lignende, sådan at kræfts behov for berøring i en helings proces kan afdækkes yderligere. Endvidere bør fremtidig forskning baseres på større designs mht. antal inkluderede, ligesom massageterapeutens erfaring og uddannelse bør protokolleres. Corbin /2+ Gennem et akademisk emnebaseret (ikke tænkt som metaanalyse) at diskutere baggrund for og brug af massage til kræft. At evaluere effekt og sikkerhed. 1 observations studie 2 RCT 1649 patients Sikkerhed Obstipation Immun-stimulering er en sikker terapi at integrere med konventionel behandling for at lindre symptomer hos kræft som smerter, stress og angst. Der er kun rapporteret få alvorlige bivirkninger fra massage. Åbenhed omkring KAB fra sundhedsprofessionelle kan forbedre s compliance med konventionel behandling og forbedre patient-behandler relationen. Tabellen fortsætter på næste side
8 videnskab & sygepleje 107 Tabellen er fortsat fra forrige side enkelt Calenda Der er ikke formuleret et klar mål med et (narrativ gennemgang) 6 RCT 1 observationsstudie Sikkerhed Stres Selvom det stadig står til diskussion hvilke kvalifikationer en massageterapeut bør være i besiddelse af, er argumenterne for at indføre en berøringsterapi som massage klare. Søvn Puls Respirationsfrekvens Biokemiske som cortisol, serotonin, dopamin Immunrespons Buckley Aromaterapi At undersøge effekt af massage og aromaterapi i den palliative pleje. At undersøge massage som en sygepleje intervention 2 quasi eksperimentel le 4 case HADS STAI Holmes & Dickerson QOL Kvalitative interview Fysiske og følelsesmæssige symptomer;, afspænding smerter depression På trods af at massage ikke nødvendigvis er en egnet intervention for alle, er det forfatternes overbevisning at massage og aromaterapi er meget værdifuld for at fremme en professionel sygepleje til kræft.
Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereVIDENSKAB & SYGEPLEJE
ALTERNATIVBEHANDLINGOGKRÆFT-ETREVIEWAFEVIDENSFOREFEKTAFMASAGE,AROMATERAPIOGZONETERAPI AF ANITA LUNDE, CAND.CUR., OG HELLE JOHANNESSEN, MAG.SCIENT., PH.D. D. 29. JANUAR 2010 BLAD NR. 2 VIDENSKAB & SYGEPLEJE
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereuoverensstemmelser blev konsensus opnået gennem fornyet fælles gennemgang og fortolkning af evidens vedrørende de pågældende effekter.
Baggrund Komplementære og alternative behandlingsformer (KAB) defineres ofte som behandlinger, der baserer sig på metoder, som hovedsagelig anvendes uden for det etablerede sundhedsvæsen (1). Feltet er
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereDet fokuserede kliniske spørgsmål
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereForskningsprojekt om healing og senfølger til kræftbehandling
INDLEDNING Ansøger har gennem en årrække beskæftiget sig med alternative tiltag til senfølger til kræftbehandling. Først i forbindelse med projektet Gode Hænder (13) under Kræftens Bekæmpelse i Lyngby
Læs mereAlternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte
Alternativ Behandling Kræft Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte Agenda Alternativ behandling Definitionen af alternativ behandling
Læs mereSøvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på
Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereVærdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed
Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Anita Jensen, postdoc. Videncenter for kultur og sundhed, Aalborg universitet KL's kultur- og fritidskonference 2019 Systematisk gennemgang af den internationale
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereF S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs merewidex zen terapi Introduktion
widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereCancer & Massage. Information om massage til cancerramte. Af Rikke Pedersen
Cancer & Massage Information om massage til cancerramte Af Rikke Pedersen Indholdsfortegnelse Forord...1 Massage til cancerramte...2 Helbredserklæring...3 Lægeerklæring...7 Trykniveau...9 Vurdering af
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereFremtidens forskningsområder og kompetencer indenfor intensiv sygepleje
Fremtidens forskningsområder og kompetencer indenfor intensiv, professor i klinisk med fokus på akut og kritisk sygdom Københavns Universitet 1 Udvikling af fokusområder i intensivforskning Delphi studier
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereBilag 10: Evidenstabel
Bilag 10: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studi ets kvalit et Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Candy et al. 2011 Systematisk cochrane ++ Patienter i palliativ indsats
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs merePsykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte
Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereMassage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital. Foreningen CaMas Cancer & Massage
Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital Foreningen CaMas Cancer & Massage Indholdsfortegnelse Forside Indholdsfortegnelse Beskrivelse af massage til cancerramte
Læs mereKritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereTeknologi og evidensvurdering
Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator
Læs mereAlternativ kvalmebehandling
Alternativ kvalmebehandling Hvad ved vi anno 2009? K/O og alternativ behandling Evidens eksempler fra to oversigts artikler Alternativ behandling og sygepleje Evidens Review (oversigts artikel): Putting
Læs mereVejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos
Læs mere6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)
Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereIntroduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012
Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereDiagnostisk radiologi.
Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereNaturbaseret terapi til soldater med PTSD
Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereInkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er)) PICO 8 Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er) )
Flowchart. Søgning efter retningslinjer NKR 53, Demens Referencer adfærdsforstyrrelser identificeret (n = 2278 ) titler og abstracts (n = 2232) (n = 2069) (n = 163) (n = 162) Ikke en guideline: (n=111)
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs merePost-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed
Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed FSNS konference 26. maj 2016 Birgitte Blicher Pedersen, Neurologisk afdeling
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereUdfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereAnvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereIntroduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital
Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:
Læs mereEvidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereDet Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mere