XXXXXXXXX. udsyn: Bolivia bolivia

Transkript

1 bolivia TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN XXXXXXXXX Økologisk quinoa har givet fattige bolivianske højlandsbønder penge mellem hænderne og en fremtid for deres børn. Desværre bruger en del af dem pengene på at købe traktorer, som de pløjer den sårbare jord med, og det kan føre til ørkendannelse. Men måske er et dansk ørnenæb en del af løsningen på problemet. VINTER 2010 / ØKOLOGISK 25

2 FAKTA OM BOLIVIA BOLIVIA Sydamerika Sydamerikas fattigste land er over 25 gange større end Danmark, men uden så meget som én centimeter kyst. Her bor 9,4 mio. sjæle, de fleste på den såkaldte Altiplano en højslette ca meter over havet. Mod øst og nord ligger lavlandet med jungle. Mere end 50 procent af befolkningen er indianere, og selv om hovedsproget er spansk, så har Bolivia mere end 30 officielle sprog. Morgensolen kaster sin svejseflamme ned mod de rå bjerge. En rovfugl cirkler på den krystalblå bjerghimmel og et hæst skrig runger ud over den øde højslette. Tæt på prikker vulkanen Tunupa hul i himlen mere end 5400 meter over havet, og til højre for bjerget forsvinder saltsøen Salar de Uyuni ud i intetheden i en stor hvid flade. Vi er midt i oktober, midt i et kerneområde for quinoa-dyrkning. Det tidlige forår kæmper for at vokse frem af den brunstøvede jord. Det synes som en ubarmhjertelig kamp kun meget få planter kan gro heroppe, hvor tørketider op til ti måneder er almindeligt. Quinoaen er en af dem, og den bliver tilmed op til 1,8 meter høj. Romulo Soliz er lige begyndt med dagens arbejde sammen med sin familie. Den inkarnerede landmand hakker sin primitive skovl i jorden, så støvet står op til siderne. Da han når ned til fugtig jord, smider han et lille drys røde quinoa-frø i hullet. Imens lufter en morgenkold bjergvind i nakken, og solen bider i hans vejrbidte ansigt. Romulo Soliz er fra én af de mange quinoa-producerende familier i Bolivia. Heroppe, i ca meters højde, har familierne siden inka-tiden dyrket markerne på samme, primitive måde. Landbrug som forretning I 2002 gennemlevede Romulo Soliz familielandbrug dog en revolution. Quinoa-planten, som vokser på familiens cirka 15 ha hældende jord på Tunupa-vulkanen, blev certificeret økologisk. I dag når Romulo Soliz og 446 andre familiers quinoa-produktion via eksportvirksomheden Andean Valley frem til bl.a. Danmark. Her sælges den af virksomheden Aurion som en del af et B2B-projekt, støttet af Udenrigsministeriet. Romulo Soliz stikker sin skovl i jorden og tager en pause i det hårde arbejde. Efter certificeringen begyndte vi at tænke vores landbrug mere som en forretning, tidligere lavede vi kun mad til os selv. Vi fik ikke meget ud af at sælge det, og folk fra vores lille samfund blev tvunget til at tage væk og arbejde i byen. Romulo Soliz blev oplært i de økologiske metoder af en Danida-finansieret konsulent fra Andean Valley, og han får jævnligt besøg af folk fra certificeringsorganet Bolicert. De tjekker fx, at han ikke bruger sprøjtemidler, og at han sørger for at lægge en mark brak året efter en høst. Nyt at gøde systematisk Romulo kunne overføre mange af de traditionelle metoder til økologien, fx at fange mus i primitive fælder. Eller at hænge små tøjstykker op på pæle i vinden for at skræmme vilde lamaer, de såkaldte vecunas, væk. Og så har Romulo i øvrigt aldrig brugt kunstgødning eller sprøjtemidler. Det var dog nyt for Romulo, at han systematisk kan bruge gødningen fra de tamme lamaer, der er så almindelige i højlandet. Derfor smider de ofte en lille håndfuld gødning ned til frøene, når gødningen har fået lov at stå nogle måneder for at blive omsat frisk lamalort duer ikke. 26 ØKOLOGISK / VINTER 2010

3 Quinoa-frø klar til at komme i jorden. Frøene findes også i en sort og en hvid udgave. Økologi handler bl.a. om at bruge de naturlige ressourcer, man har lige ved hånden. Her dækker bønderne de spæde planter over med græstotter for at værne mod den skarpe sol og skadedyr. Fuldt udvokset bliver nogle quinoasorter op til 1,8 m høje. Han har også lært at sætte kratige lamper op om natten. De fanger en sommerfugleart, som har larver, der æder af quinoa-planten. Økologi altid en fordel Susanne Møller Andersen har i en årrække været programkoordinator for Caritas, den katolske kirkes humanitære hjælpe-organisation. Hun har blandt andet arbejdet med et program i den sydvestlige del af Bolivia, hvor økologisk dyrkning af quinoa var en del af slagplanen for at skabe vækst for de fattige højlandsbønder. Susanne Møller Andersen mener, at der altid er store fordele i at bruge de økologiske metoder. De arbejder nemlig sammen med naturen og udnytter det naturlige kredsløb præcis som Romulo gør det på familiens marker. - Oppe i højlandet er det økologiske kredsløb meget enkelt. Det omfatter stort set kun quinoa og lamaer. Derfor er det også et meget sårbart økosystem, og det vil være en katastrofe, hvis bønderne solgte deres lamaer og dyrkede quinua med brug af kunstgødning og sprøjtemidler. Glad for højere priser Romulo Soliz har ligesom mange andre af Bolivias højlandsbønder nydt godt af de stigende priser på quinoa. Stigningerne hænger sammen med, at folk i Vesten er ved at få øjnene op for frøets store ernæringsværdi samt miljøfordelene ved den økologiske dyrkning. I Bolivia er prisen på 40 kilo øko-quinoa over mindre end tre år steget fra omregnet ca. 200 til omtrent 600 kroner. Og ifølge Aurion og Andean Valley går hele 90 procent af eksport-prisen direkte til producenterne. Det har medvirket til at dreje bøndernes livsvilkår i en positiv retning. En af dem er Valena Quispe. Hun driver sammen med sin familie tre hektar jord i en af nabolandsbyerne, tæt på Romulo Soliz. Quinoaen fra deres marker havner faktisk i Danmark. - For de ekstra penge, vi har fået ind ved at sælge quinoaen, har vi købt en lille bil. Den bruger vi i marken, fx når vi høster quinoaen i april. Tidligere brugte vi et æsel, og med bilen har vi fået nemmere ved at gøre vores arbejde, fortæller Valena Quispe. Familien har også fået råd til et tv, og de kan købe mere mad end tidligere, fx sukker og ris. Det er Valena Quispe glad for. - Mit håb for landsbyen er, at alle får bedre huse og mobiltelefoner. Vi vil også gerne have Sydamerikas guldkorn Quinoa er et frø, der minder om hirse. Du kan fx spise det i salat eller som et alternativ til ris. Navnet udtales kinoa og betyder Moder Korn på det lokale aymara-indianersprog. Dyrkes i flere Andes-lande i ca meters højde. Quinoaen fra området omkring saltsøen Salar de Uyuni kaldes royal quinoa, fordi den har en skyhøj kvalitet på grund af optimale dyrkningsforhold. Quinoa indeholder ikke gluten og er rig på proteiner. VINTER 2010 / ØKOLOGISK 27

4 flere maskiner, så vi ikke skal gøre alt det hårde arbejde i marken med håndkraft. Farligt kun at satse på quinoa Til trods for den lyse prisudvikling for bønderne ser Susanne Møller Andersen en række udfordringer for økologien i den bjergrige horisont. Hun mener, at det er meget risikabelt at indrette sin produktion udelukkende efter økoquinoa, fordi markedet kan ændre sig. - Afsætningen bør indeholde en strategi om dels at opbygge et lokalt marked, dels at satse på flere afgrøder. I både Bolivia og Peru ser vi, at landbefolkningen ikke længere har råd til at spise den næringsrige quinua selv, men sælger den og køber hvide ris eller pasta i stedet, siger Susanne Møller Andersen. Hun påpeger også, at prisen for den traditionelle quinua er meget tæt på den økologiske. - Det gør, at avlerne kan finde på at springe fra certificeringen og i stedet sælge direkte til markedet i provinsbyen Challapata, fordi de ikke ser nogen fordel i økologien. - Oppe i højlandet er det økologiske kredsløb meget enkelt. Det omfatter stort set kun quinoa og lamaer. Derfor er det også et meget sårbart økosystem. Det vil være en katastrofe, hvis bønderne solgte deres lamaer og dyrkede quinoa med brug af kunstgødning og sprøjtemidler. - SUSANNE MØLLER ANDERSEN, CARITAS Bønderne køber traktorer Der tårner sig også andre helt konkrete problemer op i den helt nære horisont for de bolivianske øko-bønder. Sand. Masser af sand. De høje priser har haft en negativ effekt på mange marker på højsletten især hos bønder med langstrakte, flade jorder. I århundreder har bønderne dyrket den sårbare jord med håndkraft. Stigende priser på quinoa-afgrøder har dog givet en del af dem så meget overskud, at de har købt traktorer til at gøre det hårdeste arbejde. Det letter ganske vist arbejdet, men ødelægger også jorden. Romulo Soliz hænder taler et tydeligt sprog. Det er hårdt håndarbejde at være småbonde i Bolivias højland. Økologisk katastrofe Sven-Erik Jacobsen er lektor ved Institut for Jordbrug og Økologi ved Københavns Universitet. Han har boet fem år i Andes-regionen, hvor han har arbejdet med økologisk jordbrug. Han understreger, at maskinel pløjning og såning på jomfruelig jord er særlig kritisk, da det frugtbare lag ofte kun er få centimeter dybt. Vi står over for en potentiel økologisk katastrofe i området. Jeg har mødt flere bønder, der har grædt over, hvor dårligt det går. Den øgede brug af plov og såmaskine ødelægger jordens fugtighed og fertilitet. Det er med til at skabe erosion, og det ellers unikke højland er allerede ved at blive til ørken, siger Sven-Erik Jacobsen. Og ganske rigtigt. Blot ca. 30 kilometer fra Romulo Soliz marker oplever magasinets reporter, at en stor sandsky hvirvler hen over en dal, hvor markerne er pløjet op. Klitter har samlet sig i kanten af de pløjede marker, og markerne er overstrøget med et fin, hvidt lag af sand. Umuligt med håndkraft Tito Silvestre er en af største quinoa-bønder i området med cirka 100 ha jord omkring sin gård. Også han leverer quinoa til Andean Valley. Det meste af Titos jord er pløjet op, og der er brugt såmaskine. Han har selv fire traktorer og har også importeret og solgt traktorer fra Danmark til en del andre quinoa-bønder i området, som han er ansat af Andean Valley til at rådgive. Det er umuligt for mig at arbejde med håndkraft på så store arealer. Derfor bruger vi traktorerne. Steder med meget vind er ganske rigtigt udsatte for erosion, og det økologiske certificeringsorgan Bolicert synes, at det er et stort 28 ØKOLOGISK / VINTER 2010

5 Romulo Soliz er glad: Quinoaen giver penge nok til, at hans søn kan arbejde hjemme. Ellers havde sønnen været tvunget til at arbejde langt væk. problem, erkender Tito Silvestre. Derfor får han snart besøg af et ingeniørfirma, der skal hjælpe ham og de andre bønder med at udvikle mere skånsomme redskaber til deres traktorer til at så og behandle jorden med. Tito Silvestre skal være en foregangsmand for de andre bønder, oplyser Andean Valley. Aurion arbejder på alternativer Jørn Ussing fra danske Aurion er kritisk over for den nye praksis med traktorredskaber, der smadrer jorden. Økologisk fanger ham på en mobiltelefon, mens han opholder sig blandt quinoa-fagfolk i Bolivia sidst i november. Vi er meget opmærksom på det her problem, og vi ønsker en bæredygtig udvikling. Derfor arbejder vi lige nu på at udvikle skånsomme alternativer, fx enkle såredskaber, der er nemme at bruge. Vi kræver også fremover, at vores quinoa fra bjergene skal være dyrket uden ødelæggende redskaber, siger Jørn Ussing. Med sig har han Inge Lis og Aage Dissing. De har mange års erfaring med økologisk jordbrug i udviklingslande og skal hjælpe bønderne med at blive bedre til at behandle den sårbare jord. - Der kommer ingen store rapporter ud af det her. Vi fokuserer på handling og at hjælpe bønderne i den rigtige retning, siger Jørn Ussing. Ørnenæb kan måske hjælpe Med sig har de et stort ørnenæb en forstærket udgave af det haveredskab, vi her i Danmark klipper grene over med. Ørnenæb af den kvalitet kender bønderne ikke i Bolivia. - Jeg gav en af bønderne det i hånden, og så stod han og smilede i 10 minutter. De kan nemlig bruge det til at klippe den voksne plante over med. Indtil videre har de bl.a. rykket den over, men så havner der nemt mange sten i quinoafrøene, og det er hårdt arbejde. Nu kan de nem- Der er hverken tradition eller marked for at dyrke quinoa i Danmark. I hvert fald indtil videre. Vi importerer udelukkende quinoa fra Sydamerika, men den stigende popularitet kan skabe en lukrativ niche for danske økologer. Det vurderer økologi-rådgiver Steffen B. Blume fra landbrugsrådgivningen Gefion i avisen Økologi & Erhverv. Derfor har Gefion sammen med Kbh.s Universitet forsøgsdyrket quinoa hos tre danske økologer. Resultaterne varierede fra dårlige til forbløffende høje udbytter, hvilket er 3 ton pr. ha. Et godt udbytte kræver bl.a., at landmanden skal have kontrol med ukrudtet, da quinoaen har meget svært ved at tage konkurrencen op i de første måneder af vækstsæsonen. Steffen B. Blume vurderer på baggrund af undersøgelsen, at der er en potentiel økonomisk gevinst at hente for de økologiske landmænd, der har styr på dyrkningsteknikken og formår at holde et stabilt udbytte. Dansk quinoa har helt mørke frø med mindre kerner og en anderledes smag end den sydamerikanske. VINTER 2010 / ØKOLOGISK 29

6 Quinoa-mark klar til høst. Blot 35 cm nede under den tørre overflade venter fugtig jord. Selv om der kan være tørke i mere end 10 måneder før såningen, så skyder quinoaen ofte op blot få dage efter, at frøene er lagt i jorden. Tito Silvestre er en af de quinoa-storbønder, som bruger redskaber, der kan ødelægge jorden. Men han er i gang med at udvikle mere skånsomme redskaber til sine traktorer. mere klippe den over, fortæller Jørn Ussing. Han oplyser også, at bønderne efter planen skal have en serie af de specielle ørnenæb, så de lettere kan gøre deres arbejde uden store maskiner. Fantastisk vækstkraft Jørn Ussing besøger bønderne i det samme område som Økologisk. Fokus for besøget er egentligt brugen af lamagødning. - Jeg er virkelig positivt overrasket. De steder, hvor bønderne har lært at lave en god kompost af gødningen, og har brugt det nogle år, har de fået meget bedre planter ud af det. Den slags viden er den lille danske delegation i fuld gang med at fordele blandt bønderne i quinoa-dyrkningens højborg ved saltsøen. - Det er ikke uoverskueligt at hjælpe bønderne videre. Det drejer sig om timing og viden. Selv om det virker barskt her i højlandet, så er der faktisk meget ler i jorden. Så blot 35 cm nede venter fugtigheden. Et sted så jeg små spirer blot fire dage efter, at bønderne havde sået. Det er helt fantastisk efter ti måneder uden regn, siger en begejstret Jørgen Ussing. Taknemmelig bonde Vi er tilbage i oktober, hvor vi startede. Morgen er blevet til middag, og middag til eftermiddag. Romulo Soliz og hans familie er ved at være færdige med dagens arbejde på skrænterne af vulkanen Tunupa. Markerne har altid været dyrket uden traktor, og familien nyder altså godt af de stigende priser på en bæredygtig, men arbejdskrævende måde. Markedet vokser, og vi vokser med det. Tidligere hjalp vi hinanden med høsten her i området, men nu kan jeg betale folk for det, siger Romulo Soliz så stolt som en stilfærdig indianer i Sydamerikas fattigste land kan gøre det. Familien har også fået en bil og har bygget en lille lade til quinoaen, der gør det nemmere for dem at levere råvaren til Andean Valley. Jeg har tilmed min søn og min svingerdatter til at gå her og arbejde tidligere ville de være nødt til at arbejde inde i byen. Vi er glade og taknemmelige. Men nu er det nok for os. Vi skal ikke være større. Tak til Danida Reportagerejsen kom i stand via midler fra Danidas Oplysningsbevilling. Danidas avis Udvikling har bragt en variant af reportagen samt en baggrundsartikel om økologi i ulande. Link til de to artikler fra Udviklings novemberudgave (2009), en stor reportage fra Uganda i Økologisk nr. 5 samt masser af anden viden om økologi i ulande venter dig i linksamlingen på 30 ØKOLOGISK / VINTER 2010