Lærerguide Fortælling
|
|
- Mogens Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærerguide Fortælling I skolen skal der læses mange gode fortællinger højt for eleverne. De skal lære at fortællingen rummer gode oplevelse, gys, grin og ting at tænke over. Hvorfor arbejde med fortælling? Der er meget i fortællinger, som eleverne skal lære at blive opmærksomme på. Fortællingens overskrift, billederne/illustrationerne som ofte understøtter eller tilføjer elementer til handlingen, sproglige virkemidler som får teksten til at fungere og ikke mindst måden teksten er skrevet på. En måde at illustrere fortællingens struktur på, kunne være at inddrage en tørresnor med fem forskellige illustrationer (person, lyn, forstørrelsesglas, pære og sløjfe). Elevernes viden om fortællinger kan uddybes ved at inddrage berettermodellen senere i skoleforløbet. I denne guide har vi taget udgangspunkt i tørresnoren, fordi den gør det nemt at sætte fokus på delelementer i fortællingen. På den måde bliver strukturen mere håndgribelig for eleverne, fordi de får meget støtte igennem de 5 illustrationer til at bygge en fortælling op.
2 At læse bøger Det er vigtigt at undervise eleverne i forskellige strategier. At gætte på handlingen i bøger. Eleverne skal lære at være aktive lyttere og give forslag til, hvad bøger handler om, hvad der sker videre frem i en bog osv. Når læreren læser højt for eleverne, er det vigtigt at læreren demonstrerer, hvordan man gætter kvalificeret og begrunder sine gæt. At gætte på handlingen i historier handler om at bruge sin viden om bøger og deres opbygning, vide hvilke elementer en god historie indeholder osv. Den viden har læreren - og den skal italesættes for eleverne. At være en god billedlæser. Eleverne skal lære at være grundige med at finde oplysninger i billeder. Det gælder både forsider af bøger og tegninger og illustrationer inde i bøger. Det kan også være film eller computerprogrammer. Læreren skal være model for eleverne, og vise hvordan de skal lede efter informationer eller beskrive detaljer i illustrationer. Læreren skal også sætte fokus på, at eleverne lærer at beskrive og sætte sprog på størrelse, form og farve, når de læser billeder. At kunne genfortælle. Eleverne skal øve sig i at kunne huske indholdet i de historier, de hører og bruger tørresnoren til at holde styr på fortællingen (se næste side). De skal blive gode til at genfortælle i kronologisk rækkefølge og bruge tidsforbindere til at strukturere med. Læreren skal lære eleverne at bruge ordene; først, bagefter, da, efter og til sidst i stedet for og så. Og være rollemodel for eleverne i, hvordan de skal genfortælle, så det ikke bliver for overfladisk - men heller ikke for detaljeret.
3 Tørresnoren Tørresnoren bruges til at vise eleverne strukturen i en fortælling. De fem forskellige illustrationer er sat op med klemmer i en bestemt rækkefølge. De kan bruges til at vise strukturen i fortællingen, når de sidder på tørresnoren. Men de kan også tages ned enkeltvis og understøtte arbejdet med dele af fortællingen; både i forhold til en fælles højtlæsningsbog eller som støtte for elevernes produktion. De fem tegninger er valgt som støtte til at indfange fortællestrukturen. Præsentation Problem Forsøg Løsning Afslutning (en person) (et lyn) (et forstørrelsesglas) (en pære) (en sløjfe) På de følgende sider vil de enkelte illustrationer forklares og der vil gives idéer til, hvordan de kan understøtte arbejdet med fortællingen. I skolestarten vil arbejdet med fortællinger ofte være mundtlige og bygge på tegninger og skriblerier. Men eleverne vil hurtigt kunne begynde at arbejde med dele af fortællingen skriftligt og de forskellige printark kan være en støtte i dette arbejde. Illustrationerne og tørresnoren kan printes fra hjemmesiden i forskellige formater og opstillinger.
4 Præsentation Den første illustration på tørresnoren er en person. Personen er valgt for at synliggøre for eleverne, at fortællinger er bygget op omkring en eller flere personer - de kaldes deltagere (fordi det så også kan være ting eller dyr). Ofte starter fortællingen med at præsentere en deltager. Der er mange måder at arbejde med deltagere i fortællinger på. I skolestarten er det en fordel at bruge billedet som udgangspunkt for sproglige beskrivelser. En del elever tror, at det at skabe deltagere i fortællinger er svært og nærmest magisk. De oplever, at de ikke ved hvem deltageren er! Det er vigtigt at hjælpe eleverne med at forstå, at det at skabe deltagere ikke er noget man skal vide, men noget man vælger. Fx om deltageren skal være et menneske, en ting eller et dyr. Hvilke særlige kendetegn deltageren skal have osv. Det gælder hele tiden om at vælge for at skabe deltagere i fortællinger. Det er langt nemmere for eleverne at tegne en deltager og bagefter beskrive deltageren sprogligt. Hvis eleven bestemmer sig for, at deltageren i historien skal være en traktor, er det en god idé, at eleven tegner traktoren, som han eller hun forestiller sig den. Elevens billede danner derefter udgangspunkt for at beskrive det, der blev særligt ved den tegnede traktor. Det er langt sværere at skulle opfinde deltagen inden tegningen tegnes. Det er lærerens opgave, sammen med eleven at få sprogliggjort tegningen, så eleven oplever, at sproget beskriver den deltager, der er tegnet. en deltager en traktor en gammel rød traktor med slidte dæk. Bagefter skal eleven tegne, hvor deltageren befinder sig. Det kaldes omstændigheder. (Læs mere under omstændigheder på hjemmesiden) En anden mulighed er, at deltageren klippes ud og eleven går på jagt i blade og bøger efter omgivelser. Igen skal læreren hjælpe med at sprogliggøre omgivelserne for eleven, når omgivelserne er tegnet eller fundet. Her kunne det fx være midt i New Yorks gader bestemmer 2 beskriver 3 ting (deltager) 1 tilføjelse 4 En gammel rød traktor med slidte dæk midt i New Yorks gader En god måde at få hjælp til at skabe gode sætninger findes i nominalgruppeskemaet, der udfyldes i nummerrækkefølge. Her hjælpes eleverne til at få klædt deltageren på og sprogliggjort omgivelserne. (Læs mere under deltagere og nominalgrupper på hjemmesiden).
5 Problem Den anden tegning på tørresnoren er et lyn. Lynet er valgt for at synliggøre for eleverne, at alle gode fortællinger har en problemstilling. Deltageren skal have et problem/udfordring. At skabe problemer/udfordringer i fortællinger kan godt være svært for eleverne. Det er derfor en god idé at samle på gode problemstillinger fra de fortællinger, klassen møder i oplæsningsbøgerne og lave en planche i klassen, der kan udbygges i løbet af året. Lad eleverne byde ind med problemstillinger, de har mødt i film, computerspil og bøger. Hvis eleverne lærer at få blik for, hvordan problem/udfordringer er med til at skabe dynamik i fortællingen, er de allerede godt i gang med at blive aktive lyttere. De får også et redskab til at kunne genfortælle, fordi de bliver bevidste om, at der ret tidligt i fortællingen præsenteres et problem for deltageren. Eleverne lærer, at fortællingen har noget at byde ind med, nogle problemstillinger, som de som læsere/lyttere kan og skal forholde sig til. Denne opgave i at få sat ord på hvad det er der er problematikken i fortællingen, er vigtig at arbejde med helt fra skolestart. Ordene men og pludselig vil ofte indikere at der sker et skift eller et brud i fortællingen. Læreren skal lære eleverne at holde øje med de to ord, når de lytter til en fortælling. Læreren skal huske eleverne på dette fokus, når der læses højt eller fortælles Senere når eleverne selv skal skabe en problemstilling i deres egen fortælling, mundtligt eller skriftligt, vil kendskabets til disse to ords betydning i at skabe et brud/ en uro hjælpe dem til at få skabt en problemstilling. En gammel rød traktor med slidte dæk midt i New Yorks gader holdt helt stille, mens den fortvivlet kiggede sig omkring. Pludselig gik det op for den, at den var kommet langt væk fra de vante grønne marker, da gule taxier blæste forbi og dyttede af den. Sammen med eleverne kan man sætte ord på problemstillingen: Hvem har et problem? Hvad er problemet? Den gamle røde traktor med de slidte dæk Den er faret vild. Det kan være en god idé at skrive problemstillingen op, fordi eleverne skal fokusere på hvordan problemstillingen forsøges løst. Til det skal de have hjælp af forstørrelsesglasset.
6 Forsøg Den tredje tegning på tørresnoren er et forstørrelsesglas. Forstørrelsesglasset er valgt for at synliggøre for eleverne, at det kræver detektivarbejde og flere forsøg at finde løsningen på problemet i fortællingen. Ofte vil eleverne gerne løse problemet med det samme. Det skaber korte og kedelige fortællinger. Derfor skal eleverne lære at bygge en fortælling op, så den indeholder spænding og dynamik og får sjove og uventede vinkler. En måde at opnå det på er ved, at problemet søges løst på måder, der ikke helt kommer til at fungere, men som udløser nogle sjove, uhyggelige, pinlige eller finurlige situationer for deltagerne. Læreren skal hjælpe eleverne med at bruge forstørrelsesglasset, når der læses højt. Eleverne får mange erfaringer ved, at der tales om de fælles bøger, der læses i klassen. Hvis læreren bliver god til at snakke med eleverne om, hvilke forskellige forsøg deltagerne i fortællingen gør for at løse problemet, vil eleverne efterhånden selv få blik for det. Den viden er også en støtte for eleverne, når de skal genfortælle. De bliver opmærksomme på, at de også skal fortælle om de forsøg der gøres og ikke kun ridse problemet og løsningen op. Fx: Prinsessen ville så gerne giftes, så hun fandt en prins. Ofte er det denne forsøgsdel, der fylder mest i fortællingerne. Den indeholder tit en udvikling for deltageren, fordi deltageren bliver klogere igennem sine mislykkedes forsøg. Eleverne skal lære, at der er forskellige måder, at løse et problem på. Det bliver synligt for eleverne, hvis de lærer det gennem procesbegrebet. Processer er udsagnsord, der er opdelt i fire grupper efter deres funktion; materielle processer: De materielle processer er alt det en deltager gør: hopper, cyk ler, finder osv. Det er ofte den procestype, der er nemmest for eleverne at bruge. Det er alt det der i bevægelse. relationelle processer: verbale processer: De relationelle processer er modsat alt det der står stille. Deltageren er en masse ting og det bruges ordene er og var ofte til at benævne. Fx: Han var en lille bange dreng, eller bi len er gammel og rusten. De verbale processer bruges til at vise på hvilken måde delta gen siger noget. Det kan være råbe, hviske, mumle, brøle osv. Det er altså ikke det deltageren siger, men måden det siges på. mentale processer: Det samme gælder for de mentale processer. Det er alle de proces ser der foregår inden i deltageren, som er usynlige. Fx: håbe, drømme, fantasere, beslutte, syntes osv. Det er ikke det deltageren syntes, men det ord der bruges til at beskrive processen.
7 På hjemmesiden kan processerne printes som store tegninger, der kan hænges op i klassen En måde at arbejde med forstørrelsesglasset og processer på, kunne være at tre elever får en deltager og et problem. Den lille sorte pølsehund var så sulten, men den havde ikke mere mad i sin hundeskål. Eleverne skal nu hver især finde på en måde den lille sorte pølsehund kunne løse problemet på. Men de skal samtidig kunne forklare, hvorfor det ikke lykkedes for den. Læreren får ø til at give eleverne modsætningsforbinderen men. Den ene elev skal buge en materiel proces (hvad gør hunden for at løse problemet), den anden skal bruge en mental proces (hvordan håber hunden, den kan løse probelemet) og den sidste skal bruge en verbal proces (hvordan taler hunden for at løse problemet) Når de tre elever i gruppen hver har fundet på et mislykket forsøg, skal de fortælle for resten af klassen. De får hjælp af e, til at huske tidsforbinderne først, bagefter og da, så deres fortælling kommer til at hænge sammen. Det kunne fx være: Først listede den lille sorte pølsehund ud i køkkenet, for at se om køleskabsdøren stod åben. Men den kunne se, at alt var ryddet op fra køkkenbordene og køleskabet var lukket. Bagefter, da den igen lå i sin kurv, besluttede den lille sorte pølsehund, at den ville tage sig en lur og så håbe på, at dens ejer var kommet hjem når den vågnede og havde lagt mad i dens madskål. Men da den vågnede op, var madskålen stadig tom. Da den stadig ikke havde noget mad, begyndte den at gø og pibe hjerteskærende. Men der var ingen der hørte den. Idéen med at arbejde med processer er, at sproget bliver meget mere varieret og eleverne bliver opmærksomme på, at de gennem sproglig viden får hjælp til at give forskellige løsningsforslag. Automatisk bliver deltageren mere nuanceret, fordi eleverne både får deltageren til at tage stilling, ytre sig og handle. Den sidste proces er en stillestående proces. Den bruges ofte i beskrivelser, men er ikke så velegnet når det sproglige formål er at deltageren skal foretage sig noget. Den materielle proces er brugt i alle tre sætninger sammen med en af de andre procestyper.
8 Løsning Den fjerde tegning på tørresnoren er en pære. Pæren er valgt, fordi den i mange sammenhænge bruges til at vise, at nu kommer løsningen - nogen får en idé. Udfordringen i at arbejde med løsningen på problemet er, at den helst skal overraske lærseren/tilhøreren. Hvis det fra starten er indlysende hvordan problemet løses, er der ikke meget spænding i fortællingen. Eleverne kan sammen samle på sjove og uventede løsninger i fortællinger. Der kan laves en stor planche i klassen, hvor nogle af løsningerne skrives op. Eleverne skal kunne forklare og argumentere for, hvorfor en løsning skal op på planchen. På den måde lærer de at bruge sproget forklarende og argumenterende. Der vil i denne aktivitet også være god mulighed for at udvide elevernes ordforråd. Ofte vil de vælge ordene; sjov eller god. Læreren udvider deres ordforråd med fx: fantasifuld, uventet, underlig, sørgelig osv. Disse evaluerende ord kan eventuel skrives på en anden planche, fordi de kan bruges i mange sammenhænge, når eleverne skal forholde sig til ting de oplever eller hører om. Eleverne kan gætte på løsninger i bøger, inden de hører en bog til ende. De skal efterhånden kunne forklare, hvorfor de gætter på en løsning - så de bliver bevidste om, hvilken viden der lægger bag deres gæt. Nu flere bøger eleverne hører og gætter løsninger i, nu mere viden får de om opbygning af bøger og derved værktøjer til selv at skrive. I mange nyere bøger er der ofte uventede løsninger på problemet, så eleverne udfordres! På sidste side blev skitseret en måde at arbejde med forstørrelsesglasset ved at lade tre elever give nogle løsningsforslag til den lille sorte pølsehund. Den lille sorte pølsehund var så sulten, men den havde ikke mere mad i sin hundeskål. Elev 1: først.. Men Elev 2 bagefter.men Elev 3 da....men En fjerde elev kan få samme deltager og problemstilling. Denne elev skal løse den lille sorte pølsehunds problem. Eleven får derfor tidsforbinderen til sidst og tilføjelsesforbinderen og Elev 4: til sidst besluttede den sig for at gå over til slagteren og det lykkedes for den lille sorte pølsehund at få sneget en dejlig varm frikadelle fra slagteren, uden at han så det!
9 Afslutning Den femte og sidste tegning på tørresnoren er en sløjfe. Sløjfen er valgt for at vise, at historien bindes sammen og afsluttes. Afslutninger er ofte kort fordi fortællingen i princippet er færdig. Mange elever vil gerne skrive SLUT. I stedet skal de lære at skrive en kort kommentar. Eleverne skal øve sig i at lave gode kommentarer, der afrunder fortællingen. Ved at stille eleverne hjælpespørgsmål kan de ofte få formuleret en fin afsluttende kommentar. Det kunne fx. være Hvad gjorde deltagen så? Hvor rejste deltageren hen? Hvordan havde deltageren det nu?. I eksemplet fra sidste side Det lykkedes for den lille sorte pølsehund at få sneget en dejlig varm frikadelle fra slagteren, uden at nogen så det! kunne en kommentar fx være: Den gik hjem og lagde frikadellen i sin madskål. Det var tid til en middagslur inden frikadellen skulle i maven. Med et smil om snuden, lukkede den øjnene - sikke et hundeliv! I arbejdet med at lave afslutninger kan planchen med evaluerende ord bruges. Den kan eventuelt udbygges med små ordsprog og ordspil, som eleverne kan bruge i deres egen skrivning. Eleverne skal opfordres til fra skolestart at bruge sproget på eksperimenterne måder. Men de skal ikke overlades til sig selv. Læreren skal hjælpe og støtte meget fra skolestart, så eleverne lykkes med deres tekster. Det giver meget mere selvtillid og lyst til at skrive, hvis eleverne med meget lærerhjælp får lavet en god tekst med sjove ordspil, end en kedelig halvdårlig tekst uden lærerhjælp!
10 Tørresnor med farver De sproglige områder, der er trukket frem under hver af illustrationerne på tørresnoren på de foregående sider, er vist på denne tørresnor. Det betyder ikke, at man ikke sagtens kan arbejde med nogle andre sproglige fokuspunkter under hver af illustrationerne. De fire begreber: Deltager, proces, omstændigheder og forbinder er grundigere beskrevet på hjemmesiden. I forskellige praksiseksempler gives der flere idéer til, hvordan den sproglige støtte gennem de fire begreber kan indtænkes i forskellige forløb, så det sproglige understøtter en aktivitet og ikke bliver et mål i sig selv. Når eleverne har arbejdet med de enkelte illustrationer på tørresnoren og gjort sig mange erfaringer med fortællingen, kan tørresnoren være en støtte for dem i at huske hvilke sproglige ressourcer, de kan bruge for at skabe en god fortælling. På de næste to sider er illustrationerne sat ind i fortællebroen og det berettende skema. Hvis man i forvejen bruger fortællebroen, men gerne vil arbejde ud fra de fem illustrationer kan skabelonen på næste side bruges, for den bruger broen som udgangspunkt i stedet for tørresnoren. Hvis eleverne arbejder meget beretninger og læreren gerne vil vise den tætte sammenhæng der er mellem fortællingen og beretningen, er de fem illustrationer sat ind i beretterskemaet på side 12. På sidste side findes berettermodellen, som arbejdet med tørresnoren skal klæde eleverne på til, at kunne anvende.
11
12
13
Lærerguide Fortælling
Lærerguide Fortælling I skolen skal der læses mange gode fortællinger højt for eleverne. De skal lære at fortællingen rummer gode oplevelse, gys, grin og ting at tænke over. Hvorfor arbejde med fortælling?
Læs mereLærerguide Beretning
Lærerguide Beretning Det er en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem, at få en forståelse for, at tekster er bygget op af forskellige tekstdele med forskelligt
Læs mereLærerguide instruktion
Lærerguide instruktion Det er en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af forskellige tekstdele med forskelligt
Læs mereLærerguide Beretning
Lærerguide Beretning I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne, at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem, at få en forståelse for, at tekster er bygget op af forskellige
Læs mereTitel: Blæsten har så travlt i dag. Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Søren Eppler har i denne musikvideo sat musik til Halfdan Rasmussens tekst: BLÆSTEN HAR SÅ TRAVLT I DAG I musikvideoen følger vi en dreng gennem
Læs mereSkønlitterære tekster
Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets
Læs mereSMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog
SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde
Læs mereOpgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.
Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 7 nummerere opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere og et A-4 opslag (Kopier det 140 % op
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereSkriv de ord, du kan se på billederne:
I skal se to film o o Den lille fugl og bladet Den lille fugl og egernet Skriv de ord, du kan se på billederne: Filmene til dette emne handler om naturen. Forklar eleverne, hvad begrebet natur betyder.
Læs mereEventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland
Eventyr et forløb i 1.klasse ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om eventyr Forløbet om eventyr er et
Læs mereDu skal se to film. o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper. Du skal lære
Du skal se to film o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper Du skal lære o o o o o At tale på dansk om karakterer i film. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. At læse og forstå korte tekster
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereNivemaskinen. af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen. Pædagogisk vejledning. Høst & Søn 2017
Nivemaskinen af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen Høst & Søn 2017 Nivemaskinen er en særdeles voldsom og alvorlig fortælling om frygt og tyranni. En bog, der ikke bare bør læses op uden mulighed for bearbejdning
Læs mereVejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
Læs mereLærerguide instruktion
Lærerguide instruktion I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af forskellige
Læs mereDu skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten
Du skal se en film om emnet familie o Drengen i kufferten Du skal lære o At tale på dansk om emnet familie. o At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. o At læse og forstå tekster om emnet familie
Læs mereLærerguide. beskrivende Informerende
Lærerguide Beskrivende informerende I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereat barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner
30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For
Læs mereOpgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys
Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys 1 Jagten på guldkruset af Jørn Jensen Før du læser 1. Kig på bogens forside og bagside. 2. Hvornår tror du historien foregår: (I fortiden,
Læs mereHvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?
I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning
Læs mereAt en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereSafari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin
Du skal se tre film o o o Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal lære o o o o o At tale på dansk om ting og dyr i naturen. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereDu skal se en film om en familie: Det lille lam. Hvem er med i din familie? Tegn din familie:
Du skal se en film om en familie: o Det lille lam Hvem er med i din familie? Tegn din familie: Filmen til dette emne handler om familie. Forklar eleverne, hvad begrebet familie betyder. Tal om, hvem eleverne
Læs mereOpgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.
Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det
Læs mereLITTERATURFORLØB klasse
LITTERATURFORLØB 2.-4. klasse til Hundeliv af Bent Haller og Cato Thau-Jensen BENT HALLER OG CATO THAU-JENSEN BENT HALLER & CATO THAU-JENSEN Hundeliv Hundeliv 9 788723 527257 forløb af Marianne Eskebæk
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereForløbet slutter med en fælles CL-aktivitet, hvor der er fokus på bøgernes fælles tema.
Titel: Tema: Fag: Dansk Målgruppe: Mellemtrinnet QR-kode Fører til posten i mitcfu Bange for alt af Søren Jessen, forlag, udgivelsesår Døren af Janus Kodahl Alice Andersen af Faglig relevans/kompetenceområder
Læs mereLukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer
Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer
Læs merePeter Pix. Sure sokker. Et forløb i 1.klasse med film, robotter og ipad. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland
Peter Pix Sure sokker Et forløb i 1.klasse med film, robotter og ipad Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb med film Forløbet med Peter Pix er
Læs mereGiv din erindring en ny titel.
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereUndervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at
Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereDu skal se en film med en god historie: Elefantens cykel
Du skal se en film med en god historie: o Elefantens cykel Elefanten ønsker sig en cykel. Tegn en sej cykel: Fortæl eleverne, at filmen, I skal se, handler om en elefant, der ønsker sig en cykel. Hvad
Læs mereOpgaver: Melodi Grand Prix
Opgaver: Grand Prix Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Fotografi Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Billedtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereUEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse.
0. klasse Job UEA i 0. klasse UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse. I UU København opfordrer vi alle skoler og klasser til at arbejde
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereBliv god til tillægsord
Navn og klasse: LÆR OM Tillægsord MED DANSKTIP Bliv god til tillægsord lækker god lang mørk grøn sjov billig ung morsom hurtig 2019 dansktip.dk Husk at indberette dette ark til Copydan, hvis du er Copydan-skole.
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereFOKUS PÅ FØLELSER LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
F3 FOKUS PÅ FØLELSER LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 20 basale følelser. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog. - 4 ens sæt ordkort
Læs merePeddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser
Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som
Læs merePROGRESS IN INTERNATIONAL READING LITERACY STUDY
Identification Label PROGRESS IN INTERNATIONAL READING LITERACY STUDY Hæfte PIRLS 13 EN INTERNATIONAL LÆSEUNDERSØGELSE DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse PIRLS Aarhus Universitet Campus
Læs mere(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013
(...) Et manuskript af Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel 7. Gennemskrivning, august 2013 SC 1. INT. KØKKEN - DAG Alt foregår i et overklasse hus, så køkkenet er pænt og stilfuld. August
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereMægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereInfokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering
Læs mereInnovation Step by Step
Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur
Læs mereEKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE
EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereLæsetræning 1A - læs og forstå
Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til
Læs mereHvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?
Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereCase Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser
Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.
Læs mereSamtaleark SPOR A og A1
Samtaleark SPOR A og A1 Del 1: Opgaver Begynd f.eks. med at sige til eleven: Du har tidligere fortalt, at du ikke kan læse og skrive så meget endnu, men du har måske set en del skrift og kan en del alligevel.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereUndervisningsforløb 6M. - Ringsted by
Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereHvad står der? Opgaver: Penge. 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X
Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Fotografi Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Figurtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort Udgivelsesår Punktopstilling
Læs mereUge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY
Uge 1 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge 1 l Dyr Hipp og Hopp møder tit hinanden. De er meget forskellige, men de kan begge to godt lide at spise
Læs mereDu skal se en film om en gris, der har en stor drøm. Den lille gris flyver
Du skal se en film om en gris, der har en stor drøm o Den lille gris flyver Har du en drøm? Min drøm Fortæl eleverne, at den næste film handler om en gris, der har en drøm om at flyve. Tal om, hvad det
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mere20. DECEMBER. Far søger arbejde
20. DECEMBER Far søger arbejde Far er hjemme fra Roskilde, og det er rart. Bare han nu kan li sit nye arbejde, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg bryder mig om at flytte til Roskilde. Det er langt væk fra
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mere[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]
2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for
Læs mereUge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge1_dyr.indd 1 06/07/
Uge 1 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge1_dyr.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 1 l Dyr Hipp og Hopp møder tit hinanden. De er meget forskellige, men de
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND
194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mereUge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY
Uge 1: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY HippHopp Denne vejledning er et supplement til aktivitetshæftet Særligt i denne uge...........................................................
Læs mereLæsetræning 2A. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup
Læsetræning 2A - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til
Læs mereLad os tale om. mine følelser
Lad os tale om mine følelser Kære familier Lad os tale om mine følelser Udgivet af Børnerettighedsinstitutionen MIO Tekst Camilla Nymand Petersen, psykolog Redaktion Amalia Lynge Pedersen, psykolog Ellen
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereOpgaver: Halloween. 4. Find også eksemler på to ting, som hører med til nutidens halloweenfest, men som ikke hørte med til kelternes nytårsfest.
Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Fotografi Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Figurtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort Udgivelsesår Punktopstilling
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereIntro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse
Intro Finde tekst Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Tekstforståelse Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur Eleven kan få øje på sproglige træk sproglige, lydlige
Læs mereHvad står der? Opgaver: VM fodbold. 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X
fodbold Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Foto Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Billedtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort Udgivelsesår
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereOpgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:
Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr
Læs mereVejledning til undervisere
Vejledning til undervisere Introduktion Formålet med BrickBacker er at tilbyde et digitalt undervisningsmateriale, der kan anvendes i faget Håndværk og Design. Ud fra en designbaseret læringstilgang definerer
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereAt Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.
Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert
Læs mereFolkeuniversitetet. LynTeser. samtaler om fremtiden
Folkeuniversitetet LynTeser samtaler om fremtiden LynTeser har to dele. Del 1 sætter tanker i gang, når I fortæller og lytter til hinanden. I Del 2 bruger I tankerne til at lave LynTeser om, hvordan man
Læs mere