Debatten om gymnasieskolernes biblioteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatten om gymnasieskolernes biblioteker 1918-22"

Transkript

1 Debatten om gymnasieskolernes biblioteker Fra forskningsbibliotek til pædagogisk studiesamling Af Erik Nørr [ 1903 aflivede almenskoleloven - som beskrevet af Vagn Skovgaard-Petersen i hans disputats - den gamle klassiske latinskole. De klassiske sprog blev reduceret kraftigt til fordel for fag, der blev anset for at stå nærmere det moderne samfunds behov. De almendannende fag skulle være dansk, historie, moderne sprog og naturvidenskab, og kun i beskednere grad de gamle klassiske dannelsesfag. Samtidig ønskede lovgiverne nye pædagogiske principper fremmet i undervisningen : klasseundervisning og elevernes selvvirksomhed var fremtidens kodeord. Gymnasielærernes uddannelse sku lle ikke kun være rent faglig, men også pædagogisk. Den højere almenskoles lærere og elever stillede andre krav til bøger og hjælpemidler end den klassiske latinskole - krav, som de gamle latinskolers store bibliotekssamlinger ikke uden videre kunne opfylde. Samtidig med etableringen af det nye gymnasium skete der i de første årtier af det 20. århundrede på det nærmeste en revolution inden for biblioteksvæsenet. Både forskerne og den brede befolkning fik nye muligheder for at låne bøger via det nye bibliotekssystem, der var under opbygning. Diskussionen om gymnasiernes fremtidige biblioteksbehov og de gamle samlingers fremtid, der førtes i årene omkring 1920, har således stor interesse set både fra en skolehistorisk og cn bibliotekshistorisk synsvinkel. Latinskolerne som forskningsmiljøer De gamle offentlige latinskoler havde omkring 1920 særdeles omfattende bogsamlinger. Mængdemæssigt kan det anskueliggøres af følgende omtrentlige tal : SorØ Akademi bind, Aalborg Katedralskole (forenet med stiftsbiblioteket) , Metropolitanskolen og Aarhus Katedralskole hver , Ribe Katedralskole , Horsens Statsskole og Odense Katedralskole hver , Frederiksborg Statsskole , Viborg Katedralskole , NykØbing og Roskilde katedralskoler hver , Randers Statsskole samt Rønne Statsskole bind. Hertil kommer den særligt stillede Herlufsholm Skole, der havde en bibliotekssamling på ca bind. l Nogle af samlingernes oprindelse forloner sig langt tilbage i tiden, men de første krav i lovgivningen om, at latinskolerne skulle oprette bogsamlinger, findes i forordning af 11. maj 1775, hvor hele seks paragraffer (42-47) er helliget dette emne. Disse bestemmelser er senere overført til det 19. århundredes skolelovgivning (se Plakat 22. maj og Forordn. 7. november ). 195

2 Skolerne fik beskedne beløb til indkøb af bøger, men alle skoler fik betydelige forøgelser ved, at tidligere elever og lærere eller andre mæcener forærede bøger eller pengernidler til indkøb til deres gamle skoler. Nogle steder stillede giverne krav om, at deres bogsamling for al fremtid skulle bevares som en enhed. Som eksempel kan nævnes overlærer Karl Schmidts store samling af Napoleonlittcratur, der endnu i dag kan studeres på Odense Katedralskoles bibliotek i samme skikkelse, som da den blev foræret til skolen i Bogsamlingernes indhold blev på den måde meget ujævnt, da de testamenterede samlinger ofte var meget ensidige, helt afhængig af givernes interesse. Ofte var giverne teologer eller filologer, hvilket forstærkede den overvægt af bøger om teologi, historie og klassiske sprog, som latinskolebibliotekerne i forvejen havde på grund af skolernes indkøbspolitik. Lauritz Nielsen har i sin bog»danske Stifts- og Skolebibliotekerc( (1925) givet en historisk redegørelse for hver enkelt latinskoles bogsamlings oprindelse og indhold. Det fremgår heraf, at skolerne for- 196 Den berømte franske Encyklopædi fra Oplysningstiden hørte med til den højeste dann else i de gamle latinskoler. Her står en fynsk gymnasielærer med et af bindene i Odense Katedralskoles bibliotek. Foto: 1990.

3 uden litteratur fra det 19. århundrede havde en lang række klenodier, som må betragtes som bogh istoriske skatte. En del skoler havde ejet inkunabler (udenlandske bøger trykt før danske bøger trykt før 1550), men en del af disse var blevet udleveret til Det kgl. Bibliotek efter Der var dog stadig mange bøger tilbage på skolerne fra det 16., 17. og 18. århundrede. Som eksempel på kostbarhederne kan nævnes, at der ikke var den skole, der ikke ejede et eksemplar af Den danske Vittuvius og Flora Danica. Bøgerne var fra starten beregnet til brug for lærerne ved undervisning og til eventuel forskning. I Instruktionen for Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler pålægges det direktionen at sørge for, at»ingen Skole fattes de nødvendigste Hielpemidler for Lærerne til hensigtsmæssig Forberedelse til deres Lectioner og ti l ustandset Fremgang i egne Stude ringer«...l I det 19. århundredes latinskole havde en del af lærerne tid til at drive videnskabelige studier. Ifølge lønnings loven af 1855 var de offentlige latinskolers adjunkter og overlærere pligtige til at undervise 24 timer om ugen (nogle af dem tog dog også overtimer). Arbejder nes arbejdstid lå på samme tid på timer 6 dage om ugen. I dag underviser gymnasielæ rerne kun få timer mindre end i 1855, medens det almindelige arbejdsmarkeds arbejdstid er formindsket betragteligt. Ved cirkulære 14. september 1839 blev det forlangt, at alle latin skoler sku lle udgive et trykt skoleprogram hvert år, og at disse normalt skulle indeholde en videnskabelig afhandling. Bestemmelsen førte til, at en lang række rektorer og latinskolelæ rere i resten af århundredet skreven mængde videnskabelige afhandlinger, hvoraf de fik trykt en væsentlig del i deres skoles programmer. Latinskolernes biblioteker var en nødven dig forudsætning for udarbejdelsen af disse artikler. Adgangen til bibliotekerne lettedes i den samme periode ved, at de fleste skoler udgav trykte oversigter over samlingernes indhold. De videnskabelige artikler falder inden for næsten alle skolens fagområder, selvom artikler om klassiske sprog og kultur, nordisk litteratur og sprog samt historie er hyppigst i antal. s Den mest kendte forsker, der offentliggjorde afhandlinger i skoleprogrammerne, var den senere historieprofessor Caspar Paludan Miiller, der var overlærer ved Odense Kate dralskole indtil 1853, hvor han som skolens bibliotekar gjorde et stort arbejde for bibliote ket. Fra var han rektor ved Nykøbing Katedralskole. De to katedralskolers biblioteker og i Odense også stiftsbiblioteket og Karen Srahes Samling var en helt nødvendig forudsætning for, at Paludan-Mtiller kunne sidde i provinsen og skrive, selvom han dog samtidig var afhængig af supplerende hjemlån (ra Det kongelige Bibliotek, og af, at han kunne få tid til at opholde sig ved Gehejmearkivet i København. 6 Et større værk om Syvårs krigen blev aldrig skrevet, da han ikke kunne hjemlåne Kancelliets protokoller. Selvom Paludan Miiller betegnede det som })saa godt som en Røst i 0rkenen«, da han havde publiceret sin artikel om Harald Blåtand i Odenses program 1832, fortsatte han med at benytte skole programmerne. Hans kendte artikel om Saxo Grammaticus og hans grav offentliggjorde han i Nykøbings program i 1861, selvom Historisk Tidsskrift stod på spring for at få artiklen. Latinskolernes samlinger af videnskabelig og anden litteratur og den mulig hed, skoleprogrammerne gav lærerne for at få offentliggjort deres skriverier (sommetider blev de sikkert ~~tvunget «af rektor til at ~) fylde «programmet med stof), bidrog til at gøre det 19. århundredes offentlige latinskoler til små forskningsinstitutioner. 197

4 Latinskolebibliotekerne åbnes Hovedparten af latinskolernes biblioteker var lukket for andre end skolens lærere og elever, der dog for det meste anvendte disciplenes såkaldte»morskabsbiblioteker«, der fandtes ved de fleste skoler. Kun enkelte steder kunne samlingerne benyttes af andre, men benyttelsen var yderst beskeden. I slutningen af det 19. århundrede fik de fleste skoler ministeriets tilladelse til at låne bøger ud til andre interesserede i byen og omegnen, og skolens biblioteker holdt åben for udlån en time om ugen, hvor eventuelle lånere kunne komme. Horsens lærde Skole var foregangsskole på dette områdc. Skolens rektor fik tilladelsen i 1888, og i 1894/95 var udlånet til indenbys lånere 688 bind og til udenbys lånere 238 bind. I 1902 nåedes maksimum for udlån uden for skolen på 1500 bind. Det forholdsvis høje tal (i hvert fald i forhold til andre skolers langt beskednere tal) skyldtes, at skolens bibliotekar var den særdeles aktive Andr. Sch. Steenbcrg, der gjorde meget for at få Horsens borgere til at benytte skolebiblioteket ; han blev senere forkæmper for folkebibliotekssagens gennemførelse. Skolebiblioteket blev i hans tid ikke blot en bogsamling, men også noget, der nærmede sig et lokalhistorisk arkiv for Horsens og Omegn. 7 De nye udlånsregler blev fastlagt i et særligt reglement for hver enkelt skole, og senere i 1909 udsendte ministe riet en særlig instruks fo r bibliotekarerne ved statens højere almenskoler. Der var behov for mere ordnede forhold, nu da bibliotekerne skulle varetage egentlig publikumsbetjening. 8 Efter at sagen i 1915 havde været drøftet på et rektormøde, fik nogle af de dårligst lønnede bibliotekarer deres honorar forhøjet, de havde hidtil været temmelig uensartede. Derimod ville ministeriet ikke på dette tidspunkt tage stilling til det spørgsmål, som rektorerne også havde rejst, at der var generelt et misforhold mellem bibliotekarernes arbejde og honoraret, bl.a. på grund af det offentlige udlån fra bibliotekerne. 9 Ministeriet ønskede sikkert ikke på dette tidspunkt at betale skole bibliotekarerne større lønninger, så længe bibliotekernes fremtid var uafklaret. Åbningen af samlingerne for en større offentlighed var ganske vist i pagt med tidens behov for en større spredning af folkeoplysning, men da der samtidig var ved at opstå et stort landsdækkende system af folkebiblioteker, og da der netop i de fleste latinskolebyer indrettedes store centralbiblioteker, blev det efterhånden uholdbart, at der på skolerne var store bibliotekssamlinger uden for folkebibliotekssystemet, som ikke blev særligt meget benyttet. Bevillinger til de første centralbiblioteker i Holbæk og Vejle blev optaget på finanslovsforslaget for 1913/14, og snart fulgte flere byer efter. I 1919 nedsatte Undervisningsministeriet et biblioteksudvalg, som fremsatte et forslag, der næsten uændret blev til Lov om statsunderstøttede biblioteker i Herved sikredes statsstøtte til folkebibliotekerne, og centralbibliotekerne fik en fast plads i det landsdækkende biblioteksvæsen. IO Under debatten om biblioteksloven blev de gamle latinskolebiblioteker nævnt, men ikke egentlig inddraget. Gymnasiets folk havde imidlertid selvet par år tidligere taget spørgsmålet om skolebibliotekernes fremtid op. Gymnasielærernes møde 1918 Adjunkt Claus Clausen i Viborg slog i bladet Gymnasieskolens martsnummer 1918 til lyd for et totalt ændret gymnasiebibliotek. ll Artiklen førte til, at han fik lejlighed til at gentage og 198

5 uddybe sine synspunkter på Gymnasieskolernes Lærerforenings oktobermøde samme år. Den ovenfor omtalte Andr. Sch. Steenberg, der tidligere var gymnasielærer i Horsens, men som nu var leder af Statens Bogsamlingskomite, indledte debatten på oktobermødet om»skolebiblioteket og Undervisningen i Gymnasiet«. Når der blev klaget over, at vor tids studenter kunne så lidt, så hang dette sammen med elevernes manglende evner til selvstændigt arbejde. For at bedre på dette forhold, var det nødvendigt med et helt nyt syn på brugen af bøger. F.eks. var det i læseundervisningen ikke tilstrækkeligt at kunne læse højt, det var vigtigere at læse med forståelse. I lektielæsningen måtte den såkaldte frie læsning have større plads. Her var biblioteket uundværligt. Eleverne skulle lære at bruge bøgerne, lære at benytte registre og slå op i håndbøger. Først herved ville skolen blive til en virkelig arbejdsskole. To betingelser måtte imidlertid opfyldes for at nå målet: et bibliotek, der ikke var gemt bort i nogle afsides lokaler og en bibliotekar, der fik en ordentlig betaling for sit Claus Clausen ( ) startede debatten om gymnasieskolernes biblioteksforhold i 1918 bme som skribent i bladet Gymnasieskolen og som indleder pd lærerforeningens drsmøde. Han var ansat ved Viborg Katedralskole , hvorefter han blev rektor ved Horsens Statsskole. Foto: Cllr. E. Jørgensen, Viborg (Det kgl. Biblioteks Billedsamling). 199

6 arbejde. Skolebibliotekaren skulle have stort kendskab til fagene og eleverne, hvilket b~dst kunne opnås ved, at bibliotekarjobbel medførte nedsat timetal svarende til en halv adjunkt stilling. Desuden vi lle det bedste resultat opnås, når skolernes biblioteker samarbejdede med de store offentlige biblioteker, der var ved at blive oprettet i købstæderne. l:! Claus Clausen, som derefter fik ordet, var meget kritisk over for de eksisterende bogsamlingers muligheder for at fungere som et effektivt skolebibliotek. De var af typen»det lærde Bibliotek<c, og indholdet var præget af ),åndsmagterne«klassicismen og kirken. Dc fleste bøger havde kun museumsinteresse, og var til undervisningsbrug forældede og værdiløse. De gamle bøger kunne kun anvendes som anskuelseseksempler i den litteraturhistoriske og den historiske undervisning. Det vakte f.e ks. altid interesse, nar historielæreren kunne fremvise Chr. Pedersens Saxoudgave med fint udførte arabesker. Men indholdsmæssigt var det meste forældet. Det var imidlertid vigtigt, at lærerne havde adgang til et moderne bibliotek på skolen, hvor de kunne udvikle deres undervisningstekniske duelighed, og hvor de i og uden for deres fag til stadighed kunne»drage nyt Land ind under Ploven«, og derved bevare deres.. Aand frisk, modtagelig og ydedygtig«. Adjunkt Clausen kom derefter som flere andre i debatten efter foredraget ind på elevernes benyttelse af biblioteket, og om hvorfor de sproglige elever benyttede flere bøger end de matematiske. Selvom mange elever var optaget af tidens sportsraseri, ungdomsbevægelserne, musik og amatørfotografering, var udlånet fra Viborg Katedralskoles bibliotek rimelig stort især til de sproglige liniers elever. Der fandtes færre populære bøger for matematikerne, og bøger erstattedes i nogen grad af laboratorieøvelser. De fleste udlån til eleverne skyldtes undervisningen. Lærerne henviste f.eks. til et værk i dansktimen, som eleverne derefter efterspurgte i biblioteket. Den ændrede danskundervisning førte også til, at eleverne fik brug for hjælpemidler, når de skulle udarbejde små foredrag, eller når de skulle skrive st il - det betragtedes nemlig ikke længere som snyderi at benytte kilder til stilskrivningen. l det hele taget burde bøgerne efter Clausens mening drages langt mere ind i selve undervisningen end hidti l. For de humanistiske fag burde bøgerne være, hvad kemikalier og fysiske apparater var for de reale fag. Clausen henviste her til nyere svenske erfaringer både på gymnasie og seminarieområdet med indretning af læsestuer og centralt beliggende bibliotekssamlinger, der bidrog til at udvikle elevernes selvstændige iagttagelse. Clausen afsluttede sit indlæg med at fremsætte en plan for den fremtidige ordning af gymnasieskolernes biblioteker (j fr. nedenfor). l de n efterfølgende debat kritiseredes de bestående biblioleker. Adjunkt Flagstad fortalte således om de tarvelige bibliotekslokaler på Metropolitanskolen og om, at der siden 1909 kun var blevet indkøbt bøger [ar 50 kr. pr. [ag til Engelsk og Tysk. Rektor Lund i Horsens ville med tak aflevere til centralbibliotekerne, hvad der fyldte op af»gammel Teologi, og gamle Klassikere, Ting, der overhovedet ikke i Skolen bruges af noget Menneske!«Adjunkt K. Simonsen i Sorø forsvarede de matematisk-naturvidenskabelige elever. Flere af deres fag lagde mere op ti l at søge kundskaber ved iagttagelse end i bøger. Desuden hørte deres mindre læsning måske også sammen med, at bibliotekarerne. der altid tilhørte de humanisti ske fag, ikke SØrgede godt nok for at indkøbe relevante bøger til de matematiske elever. Konklusionen på debatten blev, at adjunkt Clausen foreslog nedsættelse af et udvalg til at drøfte bibliotekernes fremtid, hvilket alle tilsluttede sig

7 Det af bestyrelsen for Gymnasieskolernes Lærerforening nedsatte biblioteks udvalg, som udelukkende bestod af gy mnasiefolk. afgav betænkning året efter i oktober Udvalget fremsaue en plan, som næsten var identisk med den, Cl. Clausen havde fremsat året før. Planen havde følgende 6 hovedpunkter: Hvert år skulle der indrettes særlige klassebiblioteker for de 4 mellemskoleklasser; 2. Det egentlige skolebibliotek skulle være et»rent Undervisningsbibliotek«, og anskaffelserne alene være bestemt af, hvad undervisningen krævede for både lærere og elever; 3. Udlånet skulle holdes åbent ~ time hver dag efter skoletid. Åbne hylder for større elever; 4. Der skulle indrettes en læsestue, et»laboratorium«, velforsynet med håndbøger og med central beliggenhed; 5. De private gymnasier skulle have tilskud til bibliotekers indretning og drift ; 6. En klækkelig forhøjelse af bibliotekarl ønningerne. Udvalgets betænkning blev godkendt af generalforsamlingen i Gymnasieskolernes Lærerforening, og bestyrelsen blev bemyndiget til at søge planen fremmet i ministeriet. 15 Ministeriet havde imidlertid længe været optaget af en anden vigtig bibliotekssag. 16 De overtagne skolers biblioteker I 1919 overtog staten og hovedstadskommunerne en række private gymnasieskoler. Biblioteksforholdene på de overtagne skoler var meget anderledes end på de gamle statsskoler. Hvor de sidstnævntes problem var for mange og for gamle bøger, havde de førstnævnte skoler næsten ingen bogsamling overhovedet, eller denne var yderst mangelfuld. Ministeriet anså det for nødvendigt, at skolerne fik en bogsamling opbygget, og nedsatte efter at have forhørt sig hos skolernes ledere om den ringe biblioteksstandard el udvalg, der skulle tage stilling til, hvor mange og hvilke bøger der burde anskaffes straks. Formanden for udvalget blev rektor for østre Borgerdyd, Julius Nielsen, der havde godt kendskab til statsskolernes biblioteker fra sin tid som rektor i Ribe, og han havde også siddet i det ovennævnte biblioteksudvalg. Udvalget )til Overvejelse af Indretningen af Lærer- og Elevbogsamlinger ved de af det offentlige i Storkøbenhavn overtagne Skoler«foreslog, at der til et håndbibliotek ved hver gymnasieskole bevilgedes en sum på kr, samt ekstraordinært 600 kr. i hvert af de følgende 5 år. Desuden til en elevbogssamling 500 kr kr. i de følgende fem år. Beløbet skulle ifølge forslaget fordeles på generelle værker og på de enkelte skolefag. Ministeriet nedsatte imidlertid beløbet til det halve: kr. til håndbiblioteket og 250 til elevbiblioteket. Statsskolern e fik dog et lignende beløb det føl gende skoleår. Udvalget udarbejdede også en liste over bøger, som minimum burde anskaffes, Listens afsnit om»historic«skal gengives her, da den viser, at bogindkøbene var i overensstemmelse med kravene om, at de var direkte anvendelige i undervisningen:

8 Danmarks Riges Historie (antikvarisk) Folkenes Historie (antikvarisk) Fabricius: Danmarks Historie Ottosen: Vor Historie (antikvarisk) Odhner: Sveriges historia J. P. Jacobsen : Historisk Billedatlas (maaske i fl ere Eksemplarer) Nordahl Rolfsen: Verdenshistorien i Skildringer og Livsbilleder. Udover bevillingerne til indkøb fik skolerne også på anden måde støtte til opbygning af biblioteket, da de nye skolebibliotekarer fik mulighed for at deltage i et kursus i elementær biblioteksteknik (kata l ogise~ing, reolers indretning, indbinding, bibliotekets benyttelse m.m.). Kurset afholdtes af Th. Døssing, som i 1920 blev den første biblioteksdirektør, og som snart skulle få stor indflydelse på de gamle skolebibliotekers fremtid. ls Biblioteksdirektøren blander sig i sagen I første omgang blev gymnasielærernes forslag til modernisering af gymnasiebibliolekerne ikke fremmet i ministeriet. Undervisningsinspektøren, H. Bertelsen, støttede ganske vist hovedtrækkene i udvalgsbetænkningen, og han gaven god beskrivelse af de gamle biblioteker og deres mangelfulde opbevaringsforhold. Dog mente han ikke, at alt i samlingerne var uden værdi for nutidens lærere og elever. Statsskolernes biblioteker havde tidligere væ ret gode lærerbiblioteker, men annuum havde været utilstrækkeligt til at holde trit med udviklingen. 19 Ministeriet ønskede imidlertid at vente med større reformer, indtil lovgivningen om folkebibliotekerne var på plads, og nøjedes i første omgang med en beskeden forhøjelse af bibliotekarernes honorarer. 20 I januar 1921 henvendte statsskolernes rektorer sig i ministeriet for at få sagen ge noptaget. 21 Det va r nemlig vigtigt, at eleverne fik adgang tillæseværelser med håndbøger og bøger om emner, der behandledes i undervisningen. I fremtidens gymnasieundervisning drejede det sig ikke kun om indøvelse af de nødvendige elementære kundskaber, men i lige så høj grad om, at eleverne tilegnede sig en studiemetode, så de kunne udnytte de erhvervede kundskaber på rette måde. Rektore rne var godt klar over, at omkostningskrævende foranstaltninger som indretning af læses tuer, bedre bibliotekslokaler og klækkelige forhøjelser af bibliotekarhonorarer vanskeligt lod sig gennemføre under»de nuværende økonomiske Forhold«, men håbede alligevel, at ministeriet fandt en udvej og i hvert fald.i første omgang vi lle forhøje bibliotekarernes løn til kr. om året. En uvildig instans - Universitetsbiblioteket - havde vurderet bibliotekare ns arbejde til 8 timer (de gamle skoler) og 7 timer (de nye skoler), og man kunne ikke forvente, al biblioteket skulle udvikle sig i den ønskede retning, hvis bibliotekaren skulle arbejde næsten gratis. Ministeriet var ikke uvillig til atter at se på aflønningen, men ønskede først at erfare Statens Bibliotekstilsyns holdning til cn samlet ordning af biblioteksforholdene ved statens gymnasieskoler. Biblioteksdirektør Th. Døssing indsendte derefter en plan til ministeriet, der indebar en omkalfatring af de gamle bibliotekssamlinger. 22 Disse havde efter hans mening en meget ringe direkte tilknytning til undervisningen. De var ikke pædagogiske 202

9 fagbiblioteker eller håndbiblioteker til støtte for undervisningen, men store»almenbiblioteker«på linie med Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket. De havde i ældre tid haft stor betydning især for lærerne, da der ikke fandtes andre offentlige biblioteker i provinsbyerne, men efter oprettelsen af Statsbiblioteket og en række lokale folkebiblioteker og centralbiblioteker var det ikke længere rimeligt, at store almene bogsamlinger fandtes på skolerne. Det ville være mere naturligt at overføre en væsentlig del af disse bøger til de offentlige biblioteker, hvor der var bedre mu.1ighed for at få bøgerne ordentligt katalogiseret, og hvor de kunne bruges af en større kreds. Lignende tanker havde været fremme under udvalgsforhandlingerne om folkebiblioteksloven. Fire hovedgrupper af bøger hørte cfter Døssings mening naturligt hjemme i et skolebibliotek: 1. nyere pædagogisk litteratur (f.eks. undervisningsmetodik. opdragelseslære og bør- Thomas Døssing ( ), der i en længere drrække som biblioteksdirektør var folkebiblioleksvæsenets ubestridte førstemand, fik slor indflydelse på 1922-cirku/æret om gymnasieskolernes biblioteker. Under og efter 2. Verdenskrig blev Døssing landskendt for en helt anden virksomhed, nemlig som Danmarks repræsentant i Moskva. Foto: Holger Damgaard (Det kgl. Bib/ioteks Billedsamling). 203

10 nepsykologi); 2. de vigtigste danske opslagsbøger og leksika samt håndbøger vedrørende de enkelte skolefag; 3. almentilgængelig oplysende faglitteratur til brug for lærernes forberedelse til undervisningen og for elevernes supplerende læs ning; 4. den skønlitteratur, skolen kræver, eleverne skal kende (især den klassiske danske). En del af denne litteratur manglede og måtte anskaffes. Derimod havde skolerne mange bøger, der faldt uden for Døssings fire grupper. Dem ville han i sto[[ omfang fjerne fra skolerne efter følgende retningslinier: 1. Universitctsbiblioteket og Det kgl. Bibliotek skulle have lov til at tage, hvad de ikke havde i forvejen. Sagen om udleveringen af inkunabler va r præcedens herfor; 2. derefter skulle Statens Bibliotekstilsyn )}under Samvirken med«skolens rektor og bibliotekar udtage bøger, der havde tilknytning til lokale fo rhold eller var doneret skolen m.v., samt eksempler, der viste boghåndværkets udvikling gennem tiderne. Disse bøger kunne skolen beholde; 3. resten af skolebiblioteket skulle overføres til det lokale offentlige bibliotek eller amtets centralbibliotek. Herved ville centralbibliotekerne komme i besiddelse af en stor samling værdifulde bøger og tidsskrifter navnlig af historisk, topografisk og sprogligt indhold. Centralbibliotekerne ville blive sparet for at indkøbe kostbar ældre dansk litteratur. Men ved overførelsen ville man også få en stor»død«og lidet anvendelig bogrnasse især inden for græsk og latinsk litteratur, filologi, teologi, jura og statsvidenskab. Døssing mente, at centralbiblioteket blot kunne opmagasinere disse bøger, uden pligt til at katalogisere dem. Senere uddybede Døssing i to skrivelser til ministeriet og et brev til departementschef K. Glahn sine synspunkter om opsplitningen af de gamle skolebiblioteker. 23 Udskillelsen af den litteratur, der skulle overføres til centralbiblioteket, skulle efter Døssings opfattelse ledes»)fra oven«, dvs. fra Statens Bibliotekstilsyn, og ikke overlades til lokal afgørelse. Skolernes bibliotekarer havde ofte»bibliofile Interesser( og ville derfor beholde for meget af den ))døde Iitteratur«. Det stedlige offentlige bibliotek ville ikke tage nok hensyn til skolens tarv. Men der måtte føres individuelle forhandlinger om hver enkelt skole, og der skulle også tages hensyn til folkebibliotekets standard. I en by som Ribe ville der næppe blive økono misk mulighed for at indrette et ordentligt bibliotek, og man kunne da overveje i stedet at indrette det offentlige bibliotek i katedralskolens bibliotek. Kun i særlige tilfælde skulle bøger fra en skole i et aml kunne overføres til et bibliotek i et andet amt. Derimod ville Døssing gerne betænke Landsbiblioteket i Reykjavik med litteratur fra skolerne. Endelig pegede Døssing på vigtigheden af, at Statens Bibliotekstilsyn i fremtiden fik en slags kontrol med gymnasieskolernes biblioteker og deres boganskaffelse, således at man kunne hindre uhensigtsmæssige indkøb. I ministeriet støttede man hovedtanken i Døssings plan, at der skulle ske en udlevering, men sagen skulle ikke afgøres alene af biblioteksfolk, eller af et udvalg af biblioteksfolk under samvirken med rektor. Skolen skulle drages meget mere ind i sagen. Biblioteksdirek tørens egentlige inte resse knyttede sig til folkebibliotekssagen, og»man kan ikke fra hans Side vente Antipati overfor Tanken om at afgive«statens bogsamlinger til et kommunalt eller privat bibliotek. Men ikke alle delte hans syn på sagen. 24 Cirkulæret af 13. marts 1922 Undervisningsministeriet indkaldte i december 1921 et udvalg bestående af både gymna 204

11 sicfolk (rektorerne i Nykøbing og Haderslev samt gymnasiebibliotekaren i Frederiksborg), undervisningsinspektøren og to biblioteksfolk (Oøssing og Carl S. Petersen) til møde i ministeriet, hvor det endelige forslag skulle drøftes. 2s En afslutning af sagen var yderligere blevet nødvendiggjort af forh oldene på de nye statsskoler i Sønderjylland. Rektor på SØnderborg Statsskole havde allerede i november 1920 henvendt sig til rninisteriet rned anmodning orn at komme af med en række ældre bøger enten ved at bytte med bl.a. Det kgl. Bibliotek eller ved at overføre bøgerne til et nyt folkebibliotek. Skønt ministeriet ikke ønskede at oprette nye store statsskolebiblioteker, fandt det det ikke opportunt at drøfte enkeltsager, så længe forhandlingerne om bibliotekernes fremtid var uafklaret. 26 Mødet i ministeriet tog udgangspunkt i Døssings ovennævnte plan, og hans dominerende indfl ydelse kom også til at præge udkastet til cirkulære, som ministeriet havde klar i januar Ministeriet ønskede, at»statsskolernes Bogsamlinger i saa vidt Omfang, som det er muligt, og som det er foreneligt med Skolernes rimelige Krav paa at bevare en passende Bogsamling til Brug for Lærere og Elever, bør gøres tilgængelige for den almene Befolkning«, hvilket mest hensigtsmæssigt kunne ske ved overførelse til stedets offentlige bibliotek. Ejendomsforholdet til bøgerne skulle dog ikke ændres. De skulle deponeres i fo lkebiblioteket, og bøgerne skulle påføres statsskolens stempel. Af psykologiske grunde skulle udlevering normalt ik ke finde sted ti l biblioteker uden for den pågældende by (dog bortset fra KB, V B og Statsbiblioteket). Retningsliniern e for, hvilke bøger der kunne blive tale om at udskille, og hvilke der skulle blive på skolerne, var stort set som i Døssings forslag. På samme måde skulle forældede bøger opmagasineres på passende steder (dvs. stuves sammen i afsides lokaler), og der skulle ikke ske katalogisering eller konservering af disse bøger. Når udskillelsen var sket, skulle skolebiblioteket ikke længere være offentligt til gæ ngeligt, men kun væ re bibliotek for skolens lærere og elever. På et punkt fulgte ministeriet ikke Døssing. Det va r med hensyn til, hvorledes forhandlingerne om udleveringen skulle foregå. Skolerne fik noget større indflydelse. Inden de endelige forhandlinger skulle foregå mellem en repræsentant for Bibliotekstil synet og rektor, skulle rektor på grundlag af drøftelser med skolens bibliotekar og fagl ærerne udarbejde en fortegnelse over, hvilke bøger man mente at kunne tilbyde folkebiblioteket. Endelig blev Døssings forslag o m, at Bibliotekstilsynet fremtidig skulle have indseende med skolens indkøb af bøger, ændret til, at der fremtidig skulle være et ~) intimt Samarbejde{( mellem skolens bibliotek og det offentlige bibliotek om boganskaffelser, således at unødvendige dubletkøb kunne hindres. Mødedeltagerne fra december fik derefter mulighed fo r at udtale sig om cirkulæreforslagct. Medens Bibliotekstilsynets folk ønskede mulighed for, at bøgerne kunne overgå til folkebibliotekerne til ejendom og ikke kun som deponering, og at bøger også i særlige tilfælde kunne overgives til biblioteker i andre byer,28 gik Haderslevrektoren, Karl Mortensens kommentarer i en helt andet retning. Han ønskede udtrykkeligt nævnt i cirkulæret, at der først og fremmest skulle tages hensyn til skolens tarv, og at det skulle være rektor og de øvrige lærere, der bestemte. hvad der inden for cirkulærets rammer skulle udleveres. Det var nemlig»kun Skolens Mænd«. der kunne betegnes som sagkyndige med hensyn til, hvad skolerne havde brug for ved undervisning og studier. Rektor ønskede dernæst sikkerhed for, at skolerne derefter kunne beholde»sit Restbibliotek i Fred«. l det hele taget bad han 205

12 ministeriet om at fare med lempe, da han anså hele sagen for»en alvorlig Forringelse af Skolens aandelige Stilling og Kulturværdi«. 29 I ministeriets endelige cirkulære af 13. marts var der hovedsagelig kun foretaget redaktionelle ændringer. 30 Eneste reelle tilføjelser var, at skolerne på rektor Mortensens opfordring fik lov til at beholde»typiske Værker i Skønlitteraturens eller Videnskabens Historie«, og at de særlige udgifter ved udskillelsen af bøger fra skolerne skulle betales af Statens Bibliotekstilsyn. Mortensens øvrige ønsker blev ligeså lidt som biblioteksfolkenes forslag imødekommet. Konklusion Hvad opnåedes der med cirkulæret i 1922? Fik man som ønsket løst alle problemer for gymnasieskolernes biblioteker? Svaret må nærmest blive et nej. Som cirkulæret lagde op til, blev der i de næste år - ja årtier - ført en række forhandlinger om overførsel af bøger fra en række skoler til folkebibliotekerne m.v., men dette løste ikke problemerne med den såkaldte døde litteratur. En række skoler ønskede som rektor Mortensen at beholde mest muligt, og en del af de gamle statsskoler ejer endnu i 1991 meget store bogsamli nger af samme karakter, som dem man forhandlede om i Jeg håber i anden sammenhæng at kunne behandle sagerne om udlevering af bøger fra de enkelte skoler. Sagen om gymnasiebibliotekerne var startet af gymnasielærerne, fordi de ønskede et bedre brugsbibliotek for den moderne gymnasieskole. De ønskede indrettet læsestuer med håndbøger og moderne bibliotekslokaler, hvor de let kunne finde frem til litteratur, der var direkte anvendelig i undervisningen. Og for at dette kunne ske, måtte skolebibliotekarerne have en ordentlig løn. Alt dette havde man bedt om, da sagen blev indsendt til ministeriet, men intet af det var med i cirkulæret. Sagen fik en drejning, da biblioteksdirektør Døssing gik ind i debatten. Derefter kom spørgsm ålet alene til at handle om udlevering af bøger til folkebibliotekerne. Dette va r også en konsekvens af den aktive ) biblioteksbevægelse«, der var på denne tid. Og man kan sige, at cirkulæret løste et stort potentielt problem ; det fritog gymnasiebiblioteket for at være et offentligt bibliotek, hvilket på længere sigt ville have været meget uhensigtsmæssigt. Begge hovedindledere på Gymnasieskolernes Lærerforenings oktobermøde i 1918 ønskede, at bøgerne og skolebiblioteket skulle drages meget mere aktivt ind i undervisningen. Dette ønske blev ikke opfyldt på den måde, at det kom ind i skolelovgivningen som krav, men i praksis gjorde en række lærere forsøg med at bibringe eleverne elementært kendskab til bøgers brug. Der synes blandt de eksperimenterende lærere at væ re nogenlunde enighed om, at de vigtigste opslagsbøger var ordbøger, Salmonsen og biografiske leksika, statistisk årbog og Hof- og Statskalenderen. Desuden blev telefonbogen, køreplanen og vejviseren brugt som øvelsesmateriale. J! For de lærere og elever, der deltog i denne undervisning, var bøger og bibliotek ikke en»død«skat, men helt nødvendige arbejdsredskaber. Men som lektor Kaj Bredsdorff (Frederiksborg Statsskole) beklagede i»gymnasieskolenc(, savnede skolen både øvelseslokaler og et tilstrækkeligt antal håndbøger. Det er nok en af grundene til, at denne undervisning, der i høj grad fremmede elevernes selvvirksomhed, kun blev til spredte forsøg. På dette område var cirkulæret af 1922 ikke fyldestgørende. 206

13 Noter 1. Tallene stammer fra Statens Bibliotekstilsyns skr. ti! Undervismin RA. Undervisningsministeriet. 2. dep. Journalsag Ellen Pedersen: Odense Katedralskoles Bibliotek (Odenses bibliotekshistorie. Red. Torben Nielsen (1990) s ). 3. Erik Nørr: Bibliotekernes kamp om inkunabierne (Profiler i nordisk Senmiddelalder og Renaissunce. Festskrift til Poul Ellemark (19B3) s ). 4. Instruktion d (Schous Forordninger s. 357). 5. En oversigt over de videnskabelige afhandlinger findes i Erik Nørr: Latinskolens programmer (1980) og Gymnasieskolens programmer 1903 J (1985). 6. Bjørn Kornerup: Caspar Po/udan-Muller. Et udvalg af hans optegnelser og breve (1958). Bd. 1 $. 5lff. og Bd. II passim. 7. Andr. Seh. Steenberg: Horsens lærde Skoles Bibliotek (Horsens skoleprogram 1895 s. 5-24) ; Lauritz Nielsen: Danske Stifts- og Skolebiblioteker (1925). 8. Instruks og Kultusmin. Skr (Meddelelser ang. de højere AlmenskoJcr s ). 9. Kultusmin. Cirk (K. Glahn: Retsregler vedr. del højere Skolevæsen IV (1917) s ). 10. H. Hvenegaard Lassen: De danske folkebibliotekers historie (1962); Rigsdagstidende 1919no Tillæg A sp Cl. Clausen: Skolebiblioteket (Gymnasieskolen 1918 s ). 12. Gymnasieskolernes Lærerforening. Bereming om Mødet i Oktober 1918 (1919) s Clausens indlæg (sms!. s ), debatten (s ). Jfr. Gymnasieskolen 1918 s. 1I Betænkningen er trykt i Gymnasieskolen nr. 5 december 1919 s IS. Gymnasieskolen nr. 4 november 1919 s Gymnasieskolernes Lærerforening til Undervisn.min (Undervisn.min. 2. dep. Journalsag ); jfr. l. Dep. 2. kt. 305/ Udvalgets arbejde og ministeriets bevilling af og 1J.l1.l919 se journalsag 1347/ Gymnasieskolen 1919 s Under 2. verdenskrig blev Døssing Frihedsrådets repræsentant i Moskva og gesandt i Moskva. 19. H. Bertelsen til Min (Journalsag ). 20. Se Min.s interne papir og samt Min. Cirk (J ). 21. Rektorernes skr. 3.l.l921 til Min. indsendtes af rektor V. Bjerre, Vestre Borgerdyd (J ). 22 Min til Døssing (Kopibog 1731/1921); Døssing til Min (J ). 23. Døssing til Min og og til K. Glahn (J ). 24. Se Min.s interne papir i J l. 25. Min.s indkaldelse til mødet den (Kopibog /1921). Carl S. Petersen var ansat ved Statens Bibliotekstilsyns midlertidige kontor for de sønderjyske Landsdele i Aabenraa; senere blev hall overbibliotekar ved KB. 26. Se journalsag I journalsag findes ministeriets notater fra mødet den 19/ og det fo reløbige cirkulære fra januar Th. Døssing og Carl S. Petersen til Min. (J. 116/1920). 29. Karl Mortensen til Min. (J. 116/1920). 30. Cirk (K. Glahn : Retsregler vedr. det højere Skolevæsen (1923) Vs ). 31. Kaj Bredsdorff: Undervisning i Bøgers Brug og Avislæsning (Gymnasieskolen 1926 s ) ; A. Krogh : Om»Bøgers Brug«(Gymnasieskolen 1932 s ); jfr. H. Hvenegaard Lassen: Gymnasiets Bibliotek (Gyml/asieskolen 1920 s ). 207

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Flytning af Saxo-Biblioteket

Flytning af Saxo-Biblioteket Arbejdsfaser Dubletkassation Kvalitetsbetinget kas- sation Nødkassation Fordeling Målsætning Kassere dubletter. Også dubletter, hvor det ene eksemplar er elektronisk (kun tidsskrifter). Ambition: ca. 23%

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 8. maj 2006 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold 1. Ønskerunden

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Protokollat af 28. juni 2011. faglig voldgift

Protokollat af 28. juni 2011. faglig voldgift Protokollat af 28. juni 2011 i faglig voldgift PROSA, Forbundet af IT-Professionelle for PROSA/CSC-DK og PROSA/CSC-GIS (advokat Louis Beck Nielsen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark A/S (advokat

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

Skolebiblioteket Snedsted skole 2012/13. Skolebibliotekarer: Poul Erik Weber (PW) Heidi Thing (HT)

Skolebiblioteket Snedsted skole 2012/13. Skolebibliotekarer: Poul Erik Weber (PW) Heidi Thing (HT) Skolebiblioteket hæ fte Snedsted skole 2012/13 ns o i at for e rm er r o f læ In Skolebibliotekarer: Poul Erik Weber (PW) Heidi Thing (HT) 1 Hvor er mellemgruppens og overbygningens depoter? (Indskolingen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit - 1 Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sommerhuse kan i mange tilfælde sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Det er efter skattemyndighedernes

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i UCL Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper,

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Katri (bestyrelsen). Fra kl 15: Hans (Logos) og Margit,

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) 3F Privat Service, Hotel og Restauration (Advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Nordisk Film Biografer A/S (Advokat Mette Klingsten) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg 21-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Jyllands-Posten bragte den 5. januar 2012 en artikel

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k.

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Poul Petersen indledte mødet med at takke Kreds 2-3 og Holbæk Akvarie Klub for en god og flot arrangeret aquadag,

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 19. feb. 2015 klokken 0900 Broager Lokalarkiv i Ullerup.

Bestyrelsesmøde den 19. feb. 2015 klokken 0900 Broager Lokalarkiv i Ullerup. Bestyrelsesmøde den 19. feb. 2015 klokken 0900 Broager Lokalarkiv i Ullerup. Deltagere: Arne Jessen (AJ), Else Egholm (EE), Chr. Frederiksen (CF), Carsten Jacobsen (CJ), Frede V Jensen (FJ), Henrik Delf

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Jkf Faaborg-Midtfyn kommune.

Jkf Faaborg-Midtfyn kommune. Referat JKF møde d. 29. august 2012. Sted: Flemmings Fiskehytte Horne Strandvej. Tilstede: Ejgil Jensen (EJ), Peter Reitz (PR), Jerrik Andersen (JA), Jesper Langfeldt (JL), Flemming Sørensen (FS) og Jens

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs.

Delegeretmøde. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs. Inden selve delegeretmødet blev Kaj Mortensen mindet. 1. Valg af dirige n t, dirige n tse k re tæ r o g m ø de se

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

K e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør.

K e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør. Den 29. maj 2013 blev der i sag nr. 20/2012 Skat mod A Registreret Revisionsanpartsselskab, cvr-nr. xxxx - xxxx, registreret revisor B og tidligere registreret revisor C afsagt sålydende K e n d e l s

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold En husejer klagede over at en statsforvaltning ikke havde svaret på en ansøgning om fritagelse for at betale omkostninger ved en skelforretning. Ansøgningen

Læs mere

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Jubilæumsarrangement på Tapeten Lørdag den 28. februar 2015 Genoptryk af nogle udvalgte artikler om COMAL m.v. fra de første numre af Datalæreforeningens

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i VIA UC Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Protokol. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 26.05.2014 kl. 17.

Protokol. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 26.05.2014 kl. 17. Protokol for møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus 26.05.2014 kl. 17.00 Medlemmer: Michael Storm Jytte Nielsen Johannes Balsby Krøyer Astrid Kær Rishøj Michael Aspegren Søndergaard Thomas

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v.

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. - 1 Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R)

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

Kære medlemmer. Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer

Kære medlemmer. Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer Lett Advokatfirma Adv. Henrik Puggaard J.nr. 237028-3 RMN NYHEDSBREV 10. SEPTEMBER 2012 Kære medlemmer Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer Jyske Bank A/S fremsætter

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp

Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp Klinteby, den 20. august 2009 Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp Mødet blev afholdt hos Jesper Lund Andersen. Til stede ved mødet var: Steen B. Rasmussen,

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013.

1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013. Pkt. nr. 1. Overskrift: Protokol 1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013. Referatet blev godkendt. Ingen Referat af bestyrelsesmødet 21/3 2013. Pkt. nr. 2. Overskrift:

Læs mere

Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts 2013. Dagsorden

Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts 2013. Dagsorden Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts 2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research A/S (RTX Telecom A/S)

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune

Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune 10-01- 2008 Statsamtet Sønderjylland besluttede den 9. maj 2006 at rejse sag om Nyborg Kommunes udlån af materiel til personalet ansat

Læs mere

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring

Læs mere

Aktindsigt i udbudssager

Aktindsigt i udbudssager IKA foreningen af offentlige indkøbere den 16. juni 2011 Retsgrundlaget med kendelser og eksempler fra praksis v/morten Kroon Advokat (H), Partner Udbudsdirektivets artikel 6 Side 2 1. Viger for: (1) bestemmelser

Læs mere

Vedtægter for Låneforeningen for lærere. Vedtægter for Låneforeningen for lærere

Vedtægter for Låneforeningen for lærere. Vedtægter for Låneforeningen for lærere Nuværende tekst Vedtægter for Låneforeningen for lærere 1 Navn Foreningens navn er Låneforeningen for lærere under Københavns Kommune (LfL). Hjemstedet er Københavns Kommune 2 Formål Foreningen har til

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 J. nr. 36900 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 30-05-2011 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Københavns Kommune ikke handlede i strid med biblioteksloven ved at nægte en borger adgang til at låne netlydbøger med den begrundelse, at borgeren ikke

Læs mere

Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum

Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum Historisk Arkiv Vendsyssel Historiske Museum Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum På Historisk Arkiv sørger vi for at gemme alt hvad der kan tænkes, at fortælle eftertiden om fortiden og nutiden.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole.

Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vestbirk Musik- og Sportsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet

Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet - 1 Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En del lønmodtagere har enten hjemmearbejdsplads eller har udover en arbejdsplads hos arbejdsgiveren etableret en

Læs mere