Debatten om gymnasieskolernes biblioteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatten om gymnasieskolernes biblioteker 1918-22"

Transkript

1 Debatten om gymnasieskolernes biblioteker Fra forskningsbibliotek til pædagogisk studiesamling Af Erik Nørr [ 1903 aflivede almenskoleloven - som beskrevet af Vagn Skovgaard-Petersen i hans disputats - den gamle klassiske latinskole. De klassiske sprog blev reduceret kraftigt til fordel for fag, der blev anset for at stå nærmere det moderne samfunds behov. De almendannende fag skulle være dansk, historie, moderne sprog og naturvidenskab, og kun i beskednere grad de gamle klassiske dannelsesfag. Samtidig ønskede lovgiverne nye pædagogiske principper fremmet i undervisningen : klasseundervisning og elevernes selvvirksomhed var fremtidens kodeord. Gymnasielærernes uddannelse sku lle ikke kun være rent faglig, men også pædagogisk. Den højere almenskoles lærere og elever stillede andre krav til bøger og hjælpemidler end den klassiske latinskole - krav, som de gamle latinskolers store bibliotekssamlinger ikke uden videre kunne opfylde. Samtidig med etableringen af det nye gymnasium skete der i de første årtier af det 20. århundrede på det nærmeste en revolution inden for biblioteksvæsenet. Både forskerne og den brede befolkning fik nye muligheder for at låne bøger via det nye bibliotekssystem, der var under opbygning. Diskussionen om gymnasiernes fremtidige biblioteksbehov og de gamle samlingers fremtid, der førtes i årene omkring 1920, har således stor interesse set både fra en skolehistorisk og cn bibliotekshistorisk synsvinkel. Latinskolerne som forskningsmiljøer De gamle offentlige latinskoler havde omkring 1920 særdeles omfattende bogsamlinger. Mængdemæssigt kan det anskueliggøres af følgende omtrentlige tal : SorØ Akademi bind, Aalborg Katedralskole (forenet med stiftsbiblioteket) , Metropolitanskolen og Aarhus Katedralskole hver , Ribe Katedralskole , Horsens Statsskole og Odense Katedralskole hver , Frederiksborg Statsskole , Viborg Katedralskole , NykØbing og Roskilde katedralskoler hver , Randers Statsskole samt Rønne Statsskole bind. Hertil kommer den særligt stillede Herlufsholm Skole, der havde en bibliotekssamling på ca bind. l Nogle af samlingernes oprindelse forloner sig langt tilbage i tiden, men de første krav i lovgivningen om, at latinskolerne skulle oprette bogsamlinger, findes i forordning af 11. maj 1775, hvor hele seks paragraffer (42-47) er helliget dette emne. Disse bestemmelser er senere overført til det 19. århundredes skolelovgivning (se Plakat 22. maj og Forordn. 7. november ). 195

2 Skolerne fik beskedne beløb til indkøb af bøger, men alle skoler fik betydelige forøgelser ved, at tidligere elever og lærere eller andre mæcener forærede bøger eller pengernidler til indkøb til deres gamle skoler. Nogle steder stillede giverne krav om, at deres bogsamling for al fremtid skulle bevares som en enhed. Som eksempel kan nævnes overlærer Karl Schmidts store samling af Napoleonlittcratur, der endnu i dag kan studeres på Odense Katedralskoles bibliotek i samme skikkelse, som da den blev foræret til skolen i Bogsamlingernes indhold blev på den måde meget ujævnt, da de testamenterede samlinger ofte var meget ensidige, helt afhængig af givernes interesse. Ofte var giverne teologer eller filologer, hvilket forstærkede den overvægt af bøger om teologi, historie og klassiske sprog, som latinskolebibliotekerne i forvejen havde på grund af skolernes indkøbspolitik. Lauritz Nielsen har i sin bog»danske Stifts- og Skolebibliotekerc( (1925) givet en historisk redegørelse for hver enkelt latinskoles bogsamlings oprindelse og indhold. Det fremgår heraf, at skolerne for- 196 Den berømte franske Encyklopædi fra Oplysningstiden hørte med til den højeste dann else i de gamle latinskoler. Her står en fynsk gymnasielærer med et af bindene i Odense Katedralskoles bibliotek. Foto: 1990.

3 uden litteratur fra det 19. århundrede havde en lang række klenodier, som må betragtes som bogh istoriske skatte. En del skoler havde ejet inkunabler (udenlandske bøger trykt før danske bøger trykt før 1550), men en del af disse var blevet udleveret til Det kgl. Bibliotek efter Der var dog stadig mange bøger tilbage på skolerne fra det 16., 17. og 18. århundrede. Som eksempel på kostbarhederne kan nævnes, at der ikke var den skole, der ikke ejede et eksemplar af Den danske Vittuvius og Flora Danica. Bøgerne var fra starten beregnet til brug for lærerne ved undervisning og til eventuel forskning. I Instruktionen for Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler pålægges det direktionen at sørge for, at»ingen Skole fattes de nødvendigste Hielpemidler for Lærerne til hensigtsmæssig Forberedelse til deres Lectioner og ti l ustandset Fremgang i egne Stude ringer«...l I det 19. århundredes latinskole havde en del af lærerne tid til at drive videnskabelige studier. Ifølge lønnings loven af 1855 var de offentlige latinskolers adjunkter og overlærere pligtige til at undervise 24 timer om ugen (nogle af dem tog dog også overtimer). Arbejder nes arbejdstid lå på samme tid på timer 6 dage om ugen. I dag underviser gymnasielæ rerne kun få timer mindre end i 1855, medens det almindelige arbejdsmarkeds arbejdstid er formindsket betragteligt. Ved cirkulære 14. september 1839 blev det forlangt, at alle latin skoler sku lle udgive et trykt skoleprogram hvert år, og at disse normalt skulle indeholde en videnskabelig afhandling. Bestemmelsen førte til, at en lang række rektorer og latinskolelæ rere i resten af århundredet skreven mængde videnskabelige afhandlinger, hvoraf de fik trykt en væsentlig del i deres skoles programmer. Latinskolernes biblioteker var en nødven dig forudsætning for udarbejdelsen af disse artikler. Adgangen til bibliotekerne lettedes i den samme periode ved, at de fleste skoler udgav trykte oversigter over samlingernes indhold. De videnskabelige artikler falder inden for næsten alle skolens fagområder, selvom artikler om klassiske sprog og kultur, nordisk litteratur og sprog samt historie er hyppigst i antal. s Den mest kendte forsker, der offentliggjorde afhandlinger i skoleprogrammerne, var den senere historieprofessor Caspar Paludan Miiller, der var overlærer ved Odense Kate dralskole indtil 1853, hvor han som skolens bibliotekar gjorde et stort arbejde for bibliote ket. Fra var han rektor ved Nykøbing Katedralskole. De to katedralskolers biblioteker og i Odense også stiftsbiblioteket og Karen Srahes Samling var en helt nødvendig forudsætning for, at Paludan-Mtiller kunne sidde i provinsen og skrive, selvom han dog samtidig var afhængig af supplerende hjemlån (ra Det kongelige Bibliotek, og af, at han kunne få tid til at opholde sig ved Gehejmearkivet i København. 6 Et større værk om Syvårs krigen blev aldrig skrevet, da han ikke kunne hjemlåne Kancelliets protokoller. Selvom Paludan Miiller betegnede det som })saa godt som en Røst i 0rkenen«, da han havde publiceret sin artikel om Harald Blåtand i Odenses program 1832, fortsatte han med at benytte skole programmerne. Hans kendte artikel om Saxo Grammaticus og hans grav offentliggjorde han i Nykøbings program i 1861, selvom Historisk Tidsskrift stod på spring for at få artiklen. Latinskolernes samlinger af videnskabelig og anden litteratur og den mulig hed, skoleprogrammerne gav lærerne for at få offentliggjort deres skriverier (sommetider blev de sikkert ~~tvunget «af rektor til at ~) fylde «programmet med stof), bidrog til at gøre det 19. århundredes offentlige latinskoler til små forskningsinstitutioner. 197

4 Latinskolebibliotekerne åbnes Hovedparten af latinskolernes biblioteker var lukket for andre end skolens lærere og elever, der dog for det meste anvendte disciplenes såkaldte»morskabsbiblioteker«, der fandtes ved de fleste skoler. Kun enkelte steder kunne samlingerne benyttes af andre, men benyttelsen var yderst beskeden. I slutningen af det 19. århundrede fik de fleste skoler ministeriets tilladelse til at låne bøger ud til andre interesserede i byen og omegnen, og skolens biblioteker holdt åben for udlån en time om ugen, hvor eventuelle lånere kunne komme. Horsens lærde Skole var foregangsskole på dette områdc. Skolens rektor fik tilladelsen i 1888, og i 1894/95 var udlånet til indenbys lånere 688 bind og til udenbys lånere 238 bind. I 1902 nåedes maksimum for udlån uden for skolen på 1500 bind. Det forholdsvis høje tal (i hvert fald i forhold til andre skolers langt beskednere tal) skyldtes, at skolens bibliotekar var den særdeles aktive Andr. Sch. Steenbcrg, der gjorde meget for at få Horsens borgere til at benytte skolebiblioteket ; han blev senere forkæmper for folkebibliotekssagens gennemførelse. Skolebiblioteket blev i hans tid ikke blot en bogsamling, men også noget, der nærmede sig et lokalhistorisk arkiv for Horsens og Omegn. 7 De nye udlånsregler blev fastlagt i et særligt reglement for hver enkelt skole, og senere i 1909 udsendte ministe riet en særlig instruks fo r bibliotekarerne ved statens højere almenskoler. Der var behov for mere ordnede forhold, nu da bibliotekerne skulle varetage egentlig publikumsbetjening. 8 Efter at sagen i 1915 havde været drøftet på et rektormøde, fik nogle af de dårligst lønnede bibliotekarer deres honorar forhøjet, de havde hidtil været temmelig uensartede. Derimod ville ministeriet ikke på dette tidspunkt tage stilling til det spørgsmål, som rektorerne også havde rejst, at der var generelt et misforhold mellem bibliotekarernes arbejde og honoraret, bl.a. på grund af det offentlige udlån fra bibliotekerne. 9 Ministeriet ønskede sikkert ikke på dette tidspunkt at betale skole bibliotekarerne større lønninger, så længe bibliotekernes fremtid var uafklaret. Åbningen af samlingerne for en større offentlighed var ganske vist i pagt med tidens behov for en større spredning af folkeoplysning, men da der samtidig var ved at opstå et stort landsdækkende system af folkebiblioteker, og da der netop i de fleste latinskolebyer indrettedes store centralbiblioteker, blev det efterhånden uholdbart, at der på skolerne var store bibliotekssamlinger uden for folkebibliotekssystemet, som ikke blev særligt meget benyttet. Bevillinger til de første centralbiblioteker i Holbæk og Vejle blev optaget på finanslovsforslaget for 1913/14, og snart fulgte flere byer efter. I 1919 nedsatte Undervisningsministeriet et biblioteksudvalg, som fremsatte et forslag, der næsten uændret blev til Lov om statsunderstøttede biblioteker i Herved sikredes statsstøtte til folkebibliotekerne, og centralbibliotekerne fik en fast plads i det landsdækkende biblioteksvæsen. IO Under debatten om biblioteksloven blev de gamle latinskolebiblioteker nævnt, men ikke egentlig inddraget. Gymnasiets folk havde imidlertid selvet par år tidligere taget spørgsmålet om skolebibliotekernes fremtid op. Gymnasielærernes møde 1918 Adjunkt Claus Clausen i Viborg slog i bladet Gymnasieskolens martsnummer 1918 til lyd for et totalt ændret gymnasiebibliotek. ll Artiklen førte til, at han fik lejlighed til at gentage og 198

5 uddybe sine synspunkter på Gymnasieskolernes Lærerforenings oktobermøde samme år. Den ovenfor omtalte Andr. Sch. Steenberg, der tidligere var gymnasielærer i Horsens, men som nu var leder af Statens Bogsamlingskomite, indledte debatten på oktobermødet om»skolebiblioteket og Undervisningen i Gymnasiet«. Når der blev klaget over, at vor tids studenter kunne så lidt, så hang dette sammen med elevernes manglende evner til selvstændigt arbejde. For at bedre på dette forhold, var det nødvendigt med et helt nyt syn på brugen af bøger. F.eks. var det i læseundervisningen ikke tilstrækkeligt at kunne læse højt, det var vigtigere at læse med forståelse. I lektielæsningen måtte den såkaldte frie læsning have større plads. Her var biblioteket uundværligt. Eleverne skulle lære at bruge bøgerne, lære at benytte registre og slå op i håndbøger. Først herved ville skolen blive til en virkelig arbejdsskole. To betingelser måtte imidlertid opfyldes for at nå målet: et bibliotek, der ikke var gemt bort i nogle afsides lokaler og en bibliotekar, der fik en ordentlig betaling for sit Claus Clausen ( ) startede debatten om gymnasieskolernes biblioteksforhold i 1918 bme som skribent i bladet Gymnasieskolen og som indleder pd lærerforeningens drsmøde. Han var ansat ved Viborg Katedralskole , hvorefter han blev rektor ved Horsens Statsskole. Foto: Cllr. E. Jørgensen, Viborg (Det kgl. Biblioteks Billedsamling). 199

6 arbejde. Skolebibliotekaren skulle have stort kendskab til fagene og eleverne, hvilket b~dst kunne opnås ved, at bibliotekarjobbel medførte nedsat timetal svarende til en halv adjunkt stilling. Desuden vi lle det bedste resultat opnås, når skolernes biblioteker samarbejdede med de store offentlige biblioteker, der var ved at blive oprettet i købstæderne. l:! Claus Clausen, som derefter fik ordet, var meget kritisk over for de eksisterende bogsamlingers muligheder for at fungere som et effektivt skolebibliotek. De var af typen»det lærde Bibliotek<c, og indholdet var præget af ),åndsmagterne«klassicismen og kirken. Dc fleste bøger havde kun museumsinteresse, og var til undervisningsbrug forældede og værdiløse. De gamle bøger kunne kun anvendes som anskuelseseksempler i den litteraturhistoriske og den historiske undervisning. Det vakte f.e ks. altid interesse, nar historielæreren kunne fremvise Chr. Pedersens Saxoudgave med fint udførte arabesker. Men indholdsmæssigt var det meste forældet. Det var imidlertid vigtigt, at lærerne havde adgang til et moderne bibliotek på skolen, hvor de kunne udvikle deres undervisningstekniske duelighed, og hvor de i og uden for deres fag til stadighed kunne»drage nyt Land ind under Ploven«, og derved bevare deres.. Aand frisk, modtagelig og ydedygtig«. Adjunkt Clausen kom derefter som flere andre i debatten efter foredraget ind på elevernes benyttelse af biblioteket, og om hvorfor de sproglige elever benyttede flere bøger end de matematiske. Selvom mange elever var optaget af tidens sportsraseri, ungdomsbevægelserne, musik og amatørfotografering, var udlånet fra Viborg Katedralskoles bibliotek rimelig stort især til de sproglige liniers elever. Der fandtes færre populære bøger for matematikerne, og bøger erstattedes i nogen grad af laboratorieøvelser. De fleste udlån til eleverne skyldtes undervisningen. Lærerne henviste f.eks. til et værk i dansktimen, som eleverne derefter efterspurgte i biblioteket. Den ændrede danskundervisning førte også til, at eleverne fik brug for hjælpemidler, når de skulle udarbejde små foredrag, eller når de skulle skrive st il - det betragtedes nemlig ikke længere som snyderi at benytte kilder til stilskrivningen. l det hele taget burde bøgerne efter Clausens mening drages langt mere ind i selve undervisningen end hidti l. For de humanistiske fag burde bøgerne være, hvad kemikalier og fysiske apparater var for de reale fag. Clausen henviste her til nyere svenske erfaringer både på gymnasie og seminarieområdet med indretning af læsestuer og centralt beliggende bibliotekssamlinger, der bidrog til at udvikle elevernes selvstændige iagttagelse. Clausen afsluttede sit indlæg med at fremsætte en plan for den fremtidige ordning af gymnasieskolernes biblioteker (j fr. nedenfor). l de n efterfølgende debat kritiseredes de bestående biblioleker. Adjunkt Flagstad fortalte således om de tarvelige bibliotekslokaler på Metropolitanskolen og om, at der siden 1909 kun var blevet indkøbt bøger [ar 50 kr. pr. [ag til Engelsk og Tysk. Rektor Lund i Horsens ville med tak aflevere til centralbibliotekerne, hvad der fyldte op af»gammel Teologi, og gamle Klassikere, Ting, der overhovedet ikke i Skolen bruges af noget Menneske!«Adjunkt K. Simonsen i Sorø forsvarede de matematisk-naturvidenskabelige elever. Flere af deres fag lagde mere op ti l at søge kundskaber ved iagttagelse end i bøger. Desuden hørte deres mindre læsning måske også sammen med, at bibliotekarerne. der altid tilhørte de humanisti ske fag, ikke SØrgede godt nok for at indkøbe relevante bøger til de matematiske elever. Konklusionen på debatten blev, at adjunkt Clausen foreslog nedsættelse af et udvalg til at drøfte bibliotekernes fremtid, hvilket alle tilsluttede sig

7 Det af bestyrelsen for Gymnasieskolernes Lærerforening nedsatte biblioteks udvalg, som udelukkende bestod af gy mnasiefolk. afgav betænkning året efter i oktober Udvalget fremsaue en plan, som næsten var identisk med den, Cl. Clausen havde fremsat året før. Planen havde følgende 6 hovedpunkter: Hvert år skulle der indrettes særlige klassebiblioteker for de 4 mellemskoleklasser; 2. Det egentlige skolebibliotek skulle være et»rent Undervisningsbibliotek«, og anskaffelserne alene være bestemt af, hvad undervisningen krævede for både lærere og elever; 3. Udlånet skulle holdes åbent ~ time hver dag efter skoletid. Åbne hylder for større elever; 4. Der skulle indrettes en læsestue, et»laboratorium«, velforsynet med håndbøger og med central beliggenhed; 5. De private gymnasier skulle have tilskud til bibliotekers indretning og drift ; 6. En klækkelig forhøjelse af bibliotekarl ønningerne. Udvalgets betænkning blev godkendt af generalforsamlingen i Gymnasieskolernes Lærerforening, og bestyrelsen blev bemyndiget til at søge planen fremmet i ministeriet. 15 Ministeriet havde imidlertid længe været optaget af en anden vigtig bibliotekssag. 16 De overtagne skolers biblioteker I 1919 overtog staten og hovedstadskommunerne en række private gymnasieskoler. Biblioteksforholdene på de overtagne skoler var meget anderledes end på de gamle statsskoler. Hvor de sidstnævntes problem var for mange og for gamle bøger, havde de førstnævnte skoler næsten ingen bogsamling overhovedet, eller denne var yderst mangelfuld. Ministeriet anså det for nødvendigt, at skolerne fik en bogsamling opbygget, og nedsatte efter at have forhørt sig hos skolernes ledere om den ringe biblioteksstandard el udvalg, der skulle tage stilling til, hvor mange og hvilke bøger der burde anskaffes straks. Formanden for udvalget blev rektor for østre Borgerdyd, Julius Nielsen, der havde godt kendskab til statsskolernes biblioteker fra sin tid som rektor i Ribe, og han havde også siddet i det ovennævnte biblioteksudvalg. Udvalget )til Overvejelse af Indretningen af Lærer- og Elevbogsamlinger ved de af det offentlige i Storkøbenhavn overtagne Skoler«foreslog, at der til et håndbibliotek ved hver gymnasieskole bevilgedes en sum på kr, samt ekstraordinært 600 kr. i hvert af de følgende 5 år. Desuden til en elevbogssamling 500 kr kr. i de følgende fem år. Beløbet skulle ifølge forslaget fordeles på generelle værker og på de enkelte skolefag. Ministeriet nedsatte imidlertid beløbet til det halve: kr. til håndbiblioteket og 250 til elevbiblioteket. Statsskolern e fik dog et lignende beløb det føl gende skoleår. Udvalget udarbejdede også en liste over bøger, som minimum burde anskaffes, Listens afsnit om»historic«skal gengives her, da den viser, at bogindkøbene var i overensstemmelse med kravene om, at de var direkte anvendelige i undervisningen:

8 Danmarks Riges Historie (antikvarisk) Folkenes Historie (antikvarisk) Fabricius: Danmarks Historie Ottosen: Vor Historie (antikvarisk) Odhner: Sveriges historia J. P. Jacobsen : Historisk Billedatlas (maaske i fl ere Eksemplarer) Nordahl Rolfsen: Verdenshistorien i Skildringer og Livsbilleder. Udover bevillingerne til indkøb fik skolerne også på anden måde støtte til opbygning af biblioteket, da de nye skolebibliotekarer fik mulighed for at deltage i et kursus i elementær biblioteksteknik (kata l ogise~ing, reolers indretning, indbinding, bibliotekets benyttelse m.m.). Kurset afholdtes af Th. Døssing, som i 1920 blev den første biblioteksdirektør, og som snart skulle få stor indflydelse på de gamle skolebibliotekers fremtid. ls Biblioteksdirektøren blander sig i sagen I første omgang blev gymnasielærernes forslag til modernisering af gymnasiebibliolekerne ikke fremmet i ministeriet. Undervisningsinspektøren, H. Bertelsen, støttede ganske vist hovedtrækkene i udvalgsbetænkningen, og han gaven god beskrivelse af de gamle biblioteker og deres mangelfulde opbevaringsforhold. Dog mente han ikke, at alt i samlingerne var uden værdi for nutidens lærere og elever. Statsskolernes biblioteker havde tidligere væ ret gode lærerbiblioteker, men annuum havde været utilstrækkeligt til at holde trit med udviklingen. 19 Ministeriet ønskede imidlertid at vente med større reformer, indtil lovgivningen om folkebibliotekerne var på plads, og nøjedes i første omgang med en beskeden forhøjelse af bibliotekarernes honorarer. 20 I januar 1921 henvendte statsskolernes rektorer sig i ministeriet for at få sagen ge noptaget. 21 Det va r nemlig vigtigt, at eleverne fik adgang tillæseværelser med håndbøger og bøger om emner, der behandledes i undervisningen. I fremtidens gymnasieundervisning drejede det sig ikke kun om indøvelse af de nødvendige elementære kundskaber, men i lige så høj grad om, at eleverne tilegnede sig en studiemetode, så de kunne udnytte de erhvervede kundskaber på rette måde. Rektore rne var godt klar over, at omkostningskrævende foranstaltninger som indretning af læses tuer, bedre bibliotekslokaler og klækkelige forhøjelser af bibliotekarhonorarer vanskeligt lod sig gennemføre under»de nuværende økonomiske Forhold«, men håbede alligevel, at ministeriet fandt en udvej og i hvert fald.i første omgang vi lle forhøje bibliotekarernes løn til kr. om året. En uvildig instans - Universitetsbiblioteket - havde vurderet bibliotekare ns arbejde til 8 timer (de gamle skoler) og 7 timer (de nye skoler), og man kunne ikke forvente, al biblioteket skulle udvikle sig i den ønskede retning, hvis bibliotekaren skulle arbejde næsten gratis. Ministeriet var ikke uvillig til atter at se på aflønningen, men ønskede først at erfare Statens Bibliotekstilsyns holdning til cn samlet ordning af biblioteksforholdene ved statens gymnasieskoler. Biblioteksdirektør Th. Døssing indsendte derefter en plan til ministeriet, der indebar en omkalfatring af de gamle bibliotekssamlinger. 22 Disse havde efter hans mening en meget ringe direkte tilknytning til undervisningen. De var ikke pædagogiske 202

9 fagbiblioteker eller håndbiblioteker til støtte for undervisningen, men store»almenbiblioteker«på linie med Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket. De havde i ældre tid haft stor betydning især for lærerne, da der ikke fandtes andre offentlige biblioteker i provinsbyerne, men efter oprettelsen af Statsbiblioteket og en række lokale folkebiblioteker og centralbiblioteker var det ikke længere rimeligt, at store almene bogsamlinger fandtes på skolerne. Det ville være mere naturligt at overføre en væsentlig del af disse bøger til de offentlige biblioteker, hvor der var bedre mu.1ighed for at få bøgerne ordentligt katalogiseret, og hvor de kunne bruges af en større kreds. Lignende tanker havde været fremme under udvalgsforhandlingerne om folkebiblioteksloven. Fire hovedgrupper af bøger hørte cfter Døssings mening naturligt hjemme i et skolebibliotek: 1. nyere pædagogisk litteratur (f.eks. undervisningsmetodik. opdragelseslære og bør- Thomas Døssing ( ), der i en længere drrække som biblioteksdirektør var folkebiblioleksvæsenets ubestridte førstemand, fik slor indflydelse på 1922-cirku/æret om gymnasieskolernes biblioteker. Under og efter 2. Verdenskrig blev Døssing landskendt for en helt anden virksomhed, nemlig som Danmarks repræsentant i Moskva. Foto: Holger Damgaard (Det kgl. Bib/ioteks Billedsamling). 203

10 nepsykologi); 2. de vigtigste danske opslagsbøger og leksika samt håndbøger vedrørende de enkelte skolefag; 3. almentilgængelig oplysende faglitteratur til brug for lærernes forberedelse til undervisningen og for elevernes supplerende læs ning; 4. den skønlitteratur, skolen kræver, eleverne skal kende (især den klassiske danske). En del af denne litteratur manglede og måtte anskaffes. Derimod havde skolerne mange bøger, der faldt uden for Døssings fire grupper. Dem ville han i sto[[ omfang fjerne fra skolerne efter følgende retningslinier: 1. Universitctsbiblioteket og Det kgl. Bibliotek skulle have lov til at tage, hvad de ikke havde i forvejen. Sagen om udleveringen af inkunabler va r præcedens herfor; 2. derefter skulle Statens Bibliotekstilsyn )}under Samvirken med«skolens rektor og bibliotekar udtage bøger, der havde tilknytning til lokale fo rhold eller var doneret skolen m.v., samt eksempler, der viste boghåndværkets udvikling gennem tiderne. Disse bøger kunne skolen beholde; 3. resten af skolebiblioteket skulle overføres til det lokale offentlige bibliotek eller amtets centralbibliotek. Herved ville centralbibliotekerne komme i besiddelse af en stor samling værdifulde bøger og tidsskrifter navnlig af historisk, topografisk og sprogligt indhold. Centralbibliotekerne ville blive sparet for at indkøbe kostbar ældre dansk litteratur. Men ved overførelsen ville man også få en stor»død«og lidet anvendelig bogrnasse især inden for græsk og latinsk litteratur, filologi, teologi, jura og statsvidenskab. Døssing mente, at centralbiblioteket blot kunne opmagasinere disse bøger, uden pligt til at katalogisere dem. Senere uddybede Døssing i to skrivelser til ministeriet og et brev til departementschef K. Glahn sine synspunkter om opsplitningen af de gamle skolebiblioteker. 23 Udskillelsen af den litteratur, der skulle overføres til centralbiblioteket, skulle efter Døssings opfattelse ledes»)fra oven«, dvs. fra Statens Bibliotekstilsyn, og ikke overlades til lokal afgørelse. Skolernes bibliotekarer havde ofte»bibliofile Interesser( og ville derfor beholde for meget af den ))døde Iitteratur«. Det stedlige offentlige bibliotek ville ikke tage nok hensyn til skolens tarv. Men der måtte føres individuelle forhandlinger om hver enkelt skole, og der skulle også tages hensyn til folkebibliotekets standard. I en by som Ribe ville der næppe blive økono misk mulighed for at indrette et ordentligt bibliotek, og man kunne da overveje i stedet at indrette det offentlige bibliotek i katedralskolens bibliotek. Kun i særlige tilfælde skulle bøger fra en skole i et aml kunne overføres til et bibliotek i et andet amt. Derimod ville Døssing gerne betænke Landsbiblioteket i Reykjavik med litteratur fra skolerne. Endelig pegede Døssing på vigtigheden af, at Statens Bibliotekstilsyn i fremtiden fik en slags kontrol med gymnasieskolernes biblioteker og deres boganskaffelse, således at man kunne hindre uhensigtsmæssige indkøb. I ministeriet støttede man hovedtanken i Døssings plan, at der skulle ske en udlevering, men sagen skulle ikke afgøres alene af biblioteksfolk, eller af et udvalg af biblioteksfolk under samvirken med rektor. Skolen skulle drages meget mere ind i sagen. Biblioteksdirek tørens egentlige inte resse knyttede sig til folkebibliotekssagen, og»man kan ikke fra hans Side vente Antipati overfor Tanken om at afgive«statens bogsamlinger til et kommunalt eller privat bibliotek. Men ikke alle delte hans syn på sagen. 24 Cirkulæret af 13. marts 1922 Undervisningsministeriet indkaldte i december 1921 et udvalg bestående af både gymna 204

11 sicfolk (rektorerne i Nykøbing og Haderslev samt gymnasiebibliotekaren i Frederiksborg), undervisningsinspektøren og to biblioteksfolk (Oøssing og Carl S. Petersen) til møde i ministeriet, hvor det endelige forslag skulle drøftes. 2s En afslutning af sagen var yderligere blevet nødvendiggjort af forh oldene på de nye statsskoler i Sønderjylland. Rektor på SØnderborg Statsskole havde allerede i november 1920 henvendt sig til rninisteriet rned anmodning orn at komme af med en række ældre bøger enten ved at bytte med bl.a. Det kgl. Bibliotek eller ved at overføre bøgerne til et nyt folkebibliotek. Skønt ministeriet ikke ønskede at oprette nye store statsskolebiblioteker, fandt det det ikke opportunt at drøfte enkeltsager, så længe forhandlingerne om bibliotekernes fremtid var uafklaret. 26 Mødet i ministeriet tog udgangspunkt i Døssings ovennævnte plan, og hans dominerende indfl ydelse kom også til at præge udkastet til cirkulære, som ministeriet havde klar i januar Ministeriet ønskede, at»statsskolernes Bogsamlinger i saa vidt Omfang, som det er muligt, og som det er foreneligt med Skolernes rimelige Krav paa at bevare en passende Bogsamling til Brug for Lærere og Elever, bør gøres tilgængelige for den almene Befolkning«, hvilket mest hensigtsmæssigt kunne ske ved overførelse til stedets offentlige bibliotek. Ejendomsforholdet til bøgerne skulle dog ikke ændres. De skulle deponeres i fo lkebiblioteket, og bøgerne skulle påføres statsskolens stempel. Af psykologiske grunde skulle udlevering normalt ik ke finde sted ti l biblioteker uden for den pågældende by (dog bortset fra KB, V B og Statsbiblioteket). Retningsliniern e for, hvilke bøger der kunne blive tale om at udskille, og hvilke der skulle blive på skolerne, var stort set som i Døssings forslag. På samme måde skulle forældede bøger opmagasineres på passende steder (dvs. stuves sammen i afsides lokaler), og der skulle ikke ske katalogisering eller konservering af disse bøger. Når udskillelsen var sket, skulle skolebiblioteket ikke længere være offentligt til gæ ngeligt, men kun væ re bibliotek for skolens lærere og elever. På et punkt fulgte ministeriet ikke Døssing. Det va r med hensyn til, hvorledes forhandlingerne om udleveringen skulle foregå. Skolerne fik noget større indflydelse. Inden de endelige forhandlinger skulle foregå mellem en repræsentant for Bibliotekstil synet og rektor, skulle rektor på grundlag af drøftelser med skolens bibliotekar og fagl ærerne udarbejde en fortegnelse over, hvilke bøger man mente at kunne tilbyde folkebiblioteket. Endelig blev Døssings forslag o m, at Bibliotekstilsynet fremtidig skulle have indseende med skolens indkøb af bøger, ændret til, at der fremtidig skulle være et ~) intimt Samarbejde{( mellem skolens bibliotek og det offentlige bibliotek om boganskaffelser, således at unødvendige dubletkøb kunne hindres. Mødedeltagerne fra december fik derefter mulighed fo r at udtale sig om cirkulæreforslagct. Medens Bibliotekstilsynets folk ønskede mulighed for, at bøgerne kunne overgå til folkebibliotekerne til ejendom og ikke kun som deponering, og at bøger også i særlige tilfælde kunne overgives til biblioteker i andre byer,28 gik Haderslevrektoren, Karl Mortensens kommentarer i en helt andet retning. Han ønskede udtrykkeligt nævnt i cirkulæret, at der først og fremmest skulle tages hensyn til skolens tarv, og at det skulle være rektor og de øvrige lærere, der bestemte. hvad der inden for cirkulærets rammer skulle udleveres. Det var nemlig»kun Skolens Mænd«. der kunne betegnes som sagkyndige med hensyn til, hvad skolerne havde brug for ved undervisning og studier. Rektor ønskede dernæst sikkerhed for, at skolerne derefter kunne beholde»sit Restbibliotek i Fred«. l det hele taget bad han 205

12 ministeriet om at fare med lempe, da han anså hele sagen for»en alvorlig Forringelse af Skolens aandelige Stilling og Kulturværdi«. 29 I ministeriets endelige cirkulære af 13. marts var der hovedsagelig kun foretaget redaktionelle ændringer. 30 Eneste reelle tilføjelser var, at skolerne på rektor Mortensens opfordring fik lov til at beholde»typiske Værker i Skønlitteraturens eller Videnskabens Historie«, og at de særlige udgifter ved udskillelsen af bøger fra skolerne skulle betales af Statens Bibliotekstilsyn. Mortensens øvrige ønsker blev ligeså lidt som biblioteksfolkenes forslag imødekommet. Konklusion Hvad opnåedes der med cirkulæret i 1922? Fik man som ønsket løst alle problemer for gymnasieskolernes biblioteker? Svaret må nærmest blive et nej. Som cirkulæret lagde op til, blev der i de næste år - ja årtier - ført en række forhandlinger om overførsel af bøger fra en række skoler til folkebibliotekerne m.v., men dette løste ikke problemerne med den såkaldte døde litteratur. En række skoler ønskede som rektor Mortensen at beholde mest muligt, og en del af de gamle statsskoler ejer endnu i 1991 meget store bogsamli nger af samme karakter, som dem man forhandlede om i Jeg håber i anden sammenhæng at kunne behandle sagerne om udlevering af bøger fra de enkelte skoler. Sagen om gymnasiebibliotekerne var startet af gymnasielærerne, fordi de ønskede et bedre brugsbibliotek for den moderne gymnasieskole. De ønskede indrettet læsestuer med håndbøger og moderne bibliotekslokaler, hvor de let kunne finde frem til litteratur, der var direkte anvendelig i undervisningen. Og for at dette kunne ske, måtte skolebibliotekarerne have en ordentlig løn. Alt dette havde man bedt om, da sagen blev indsendt til ministeriet, men intet af det var med i cirkulæret. Sagen fik en drejning, da biblioteksdirektør Døssing gik ind i debatten. Derefter kom spørgsm ålet alene til at handle om udlevering af bøger til folkebibliotekerne. Dette va r også en konsekvens af den aktive ) biblioteksbevægelse«, der var på denne tid. Og man kan sige, at cirkulæret løste et stort potentielt problem ; det fritog gymnasiebiblioteket for at være et offentligt bibliotek, hvilket på længere sigt ville have været meget uhensigtsmæssigt. Begge hovedindledere på Gymnasieskolernes Lærerforenings oktobermøde i 1918 ønskede, at bøgerne og skolebiblioteket skulle drages meget mere aktivt ind i undervisningen. Dette ønske blev ikke opfyldt på den måde, at det kom ind i skolelovgivningen som krav, men i praksis gjorde en række lærere forsøg med at bibringe eleverne elementært kendskab til bøgers brug. Der synes blandt de eksperimenterende lærere at væ re nogenlunde enighed om, at de vigtigste opslagsbøger var ordbøger, Salmonsen og biografiske leksika, statistisk årbog og Hof- og Statskalenderen. Desuden blev telefonbogen, køreplanen og vejviseren brugt som øvelsesmateriale. J! For de lærere og elever, der deltog i denne undervisning, var bøger og bibliotek ikke en»død«skat, men helt nødvendige arbejdsredskaber. Men som lektor Kaj Bredsdorff (Frederiksborg Statsskole) beklagede i»gymnasieskolenc(, savnede skolen både øvelseslokaler og et tilstrækkeligt antal håndbøger. Det er nok en af grundene til, at denne undervisning, der i høj grad fremmede elevernes selvvirksomhed, kun blev til spredte forsøg. På dette område var cirkulæret af 1922 ikke fyldestgørende. 206

13 Noter 1. Tallene stammer fra Statens Bibliotekstilsyns skr. ti! Undervismin RA. Undervisningsministeriet. 2. dep. Journalsag Ellen Pedersen: Odense Katedralskoles Bibliotek (Odenses bibliotekshistorie. Red. Torben Nielsen (1990) s ). 3. Erik Nørr: Bibliotekernes kamp om inkunabierne (Profiler i nordisk Senmiddelalder og Renaissunce. Festskrift til Poul Ellemark (19B3) s ). 4. Instruktion d (Schous Forordninger s. 357). 5. En oversigt over de videnskabelige afhandlinger findes i Erik Nørr: Latinskolens programmer (1980) og Gymnasieskolens programmer 1903 J (1985). 6. Bjørn Kornerup: Caspar Po/udan-Muller. Et udvalg af hans optegnelser og breve (1958). Bd. 1 $. 5lff. og Bd. II passim. 7. Andr. Seh. Steenberg: Horsens lærde Skoles Bibliotek (Horsens skoleprogram 1895 s. 5-24) ; Lauritz Nielsen: Danske Stifts- og Skolebiblioteker (1925). 8. Instruks og Kultusmin. Skr (Meddelelser ang. de højere AlmenskoJcr s ). 9. Kultusmin. Cirk (K. Glahn: Retsregler vedr. del højere Skolevæsen IV (1917) s ). 10. H. Hvenegaard Lassen: De danske folkebibliotekers historie (1962); Rigsdagstidende 1919no Tillæg A sp Cl. Clausen: Skolebiblioteket (Gymnasieskolen 1918 s ). 12. Gymnasieskolernes Lærerforening. Bereming om Mødet i Oktober 1918 (1919) s Clausens indlæg (sms!. s ), debatten (s ). Jfr. Gymnasieskolen 1918 s. 1I Betænkningen er trykt i Gymnasieskolen nr. 5 december 1919 s IS. Gymnasieskolen nr. 4 november 1919 s Gymnasieskolernes Lærerforening til Undervisn.min (Undervisn.min. 2. dep. Journalsag ); jfr. l. Dep. 2. kt. 305/ Udvalgets arbejde og ministeriets bevilling af og 1J.l1.l919 se journalsag 1347/ Gymnasieskolen 1919 s Under 2. verdenskrig blev Døssing Frihedsrådets repræsentant i Moskva og gesandt i Moskva. 19. H. Bertelsen til Min (Journalsag ). 20. Se Min.s interne papir og samt Min. Cirk (J ). 21. Rektorernes skr. 3.l.l921 til Min. indsendtes af rektor V. Bjerre, Vestre Borgerdyd (J ). 22 Min til Døssing (Kopibog 1731/1921); Døssing til Min (J ). 23. Døssing til Min og og til K. Glahn (J ). 24. Se Min.s interne papir i J l. 25. Min.s indkaldelse til mødet den (Kopibog /1921). Carl S. Petersen var ansat ved Statens Bibliotekstilsyns midlertidige kontor for de sønderjyske Landsdele i Aabenraa; senere blev hall overbibliotekar ved KB. 26. Se journalsag I journalsag findes ministeriets notater fra mødet den 19/ og det fo reløbige cirkulære fra januar Th. Døssing og Carl S. Petersen til Min. (J. 116/1920). 29. Karl Mortensen til Min. (J. 116/1920). 30. Cirk (K. Glahn : Retsregler vedr. det højere Skolevæsen (1923) Vs ). 31. Kaj Bredsdorff: Undervisning i Bøgers Brug og Avislæsning (Gymnasieskolen 1926 s ) ; A. Krogh : Om»Bøgers Brug«(Gymnasieskolen 1932 s ); jfr. H. Hvenegaard Lassen: Gymnasiets Bibliotek (Gyml/asieskolen 1920 s ). 207

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Omklassificering af ungdomsskoleinspektører

Omklassificering af ungdomsskoleinspektører Omklassificering af ungdomsskoleinspektører Spørgsmålet om, hvorvidt en omklassificering af normerede stillinger som ungdomsskoleinspektører måtte bero på aftale i overensstemmelse med de almindelige regler

Læs mere

Dansk Bibliotekshistorisk Selskab

Dansk Bibliotekshistorisk Selskab Dansk Bibliotekshistorisk Selskab Styrelsens beretning 1990-91 Dansk Bibliotekshistorisk Selskab har fortsat sin virksomhed og først og fremmest engageret sig i mødearrangementer og publikationsvirksomhed.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

IV. Universitetets retsregler

IV. Universitetets retsregler IV. Universitetets retsregler A. Styrelsesregler Skrivelse af 16. juni 1978 fra Direktoratet for de videregående uddannelser vedrørende ændring af statuttens 68, stk. 1, sidste punktum og 70, stk. 2, således

Læs mere

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation.

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation. Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 917 i den oprindelige publikation. Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker Denne oversigt har til

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 8. maj 2006 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold 1. Ønskerunden

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven

Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven 2015-54 Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven Et forældrepar klagede til ombudsmanden over, at deres søn blev undervist i en folkeskole

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Databasesøgning. 1. års

Databasesøgning. 1. års Databasesøgning 1. års Gymnasiets Biblioteksbase Gymnasiets Biblioteksbase: Indeholder materialer, der fysisk befinder sig på Vordingborg Gymnasium & HFs bibliotek www.vgbib.dk Vordingborg Bibliotekerne

Læs mere

Protokollat af 28. juni 2011. faglig voldgift

Protokollat af 28. juni 2011. faglig voldgift Protokollat af 28. juni 2011 i faglig voldgift PROSA, Forbundet af IT-Professionelle for PROSA/CSC-DK og PROSA/CSC-GIS (advokat Louis Beck Nielsen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark A/S (advokat

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich Land: Schweiz Periode: Fra: September 2011 Til: Januar 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

at tilvejebringe overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelsen

at tilvejebringe overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelsen Overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelse i bekendtgørelse og den praksis, der følges Henstillet til Direktoratet for de Videregående Uddannelser og Undervisningsministeriet at tilvejebringe overensstemmelse

Læs mere

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 24.9. Dronning Dagmar v/ lektor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, SDU Dronning Dagmar er en af de kendteste skikkelser fra den danske middelalder.

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit - 1 Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sommerhuse kan i mange tilfælde sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Det er efter skattemyndighedernes

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 20. februar 2015 Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Afslag fra Justitsministeriet på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem ministerier og

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Ansøgning om tilskud til etablering og drift af Studiecentrum for Sønderjyllands Historie

Ansøgning om tilskud til etablering og drift af Studiecentrum for Sønderjyllands Historie Studiecentrum for Sønderjyllands Historie i Aabenraa * Landsarkivet * Haderslevvej 45 * 6200 Aabenraa Aabenraa, den 6. februar 2013 Aabenraa Kommune Kultur- og Fritidsudvalget Skelbækvej 2 6200 Aabenraa

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 421152E002 og 4210720001 Hovedområde: BSS /Jura Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Eksamensdato:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Italiensk. Navn på universitet i udlandet: Università degli studi di Firenze

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Italiensk. Navn på universitet i udlandet: Università degli studi di Firenze US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Italiensk Navn på universitet i udlandet: Università degli studi di Firenze Land: Italien Periode: Fra: 14.02.2012 Til: 30.06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune Forvaltningslovens regler om partshøring overholdt2016-25277 Forvaltningslovens regler om partshøring overholdt i forbindelse med tildeling af tjenstlig advarsel Statsforvaltningens brev til faglig organisation:

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i UCL Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 Klager Henrik Danielsens påstand: Klubben pålægges at optage Henrik Danielsen i overensstemmelse med ansøgning af 17.

Læs mere

Sagsnr.: 040.87D.021. Deltagelse i konferencerne om almen studieforberedelse september 2009

Sagsnr.: 040.87D.021. Deltagelse i konferencerne om almen studieforberedelse september 2009 Deltagelse i konferencerne om almen studieforberedelse september 2009 Skolenr. Skolenavn Sted Tid 001 Aurehøj Gymnasium Høje Tåstrup Gymnasium 29. september 002 Avedøre Gymnasium Høje Tåstrup Gymnasium

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i VIA UC Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005

Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005 Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005 Ole Olsen (OO) indledte mødet med forklaring om, at mødet blev afholdt, så sektionsbestyrelsen kunne være bedst mulig forberedt til forårets generalforsamling.

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

oplyste, at det var styrelsens opfattelse, at alle de nævnte kundeforhold skulle legitimeres i henhold til lovens 12.

oplyste, at det var styrelsens opfattelse, at alle de nævnte kundeforhold skulle legitimeres i henhold til lovens 12. Revisionsselskab Revisor 29. oktober 2013 Sag 2013-0035462 Afgørelse vedrørende S, CVR-nr.... og registreret revisor... overholdelse af hvidvaskloven. Erhvervsstyrelsen aflagde tilsynsbesøg i henhold til

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Nyt og noter. Rubert H ellner

Nyt og noter. Rubert H ellner Nyt og noter Selskabet for dansk Skolehistvrie nåede i sit første leveår kun op på 90 medlemmer, et lidet imponerende tal. Men efter at første årgang af Arbog for Dansk Skolehistorie var udkommet i efteråret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne Brug, kvalitetsudvikling og hed med bibliotekerne Brugerundersøgelsen af 0 biblioteker i oktober 00 Århus Kommunes Biblioteker januar 00 Indhold Undersøgelsen Hvem bruger bibliotekerne 4 Søndagsåbent 6

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Undervisningsministeriet Eksamenskontoret August 2011 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007 K E N D E L S E Dansk Høreteknik A/S (advokat Roberto Panada, København) mod Københavns Kommune

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning Grundejerforeningerne Egebjerglund-Syd & Aagesdal Oplæg Som pålagt af generalforsamlingeni 2013 har bestyrelsen forsøgt at se nærmere på forskellige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Er studerende optaget på danske universiteter uretmæssigt blevet afkrævet deltagerbetaling?

Er studerende optaget på danske universiteter uretmæssigt blevet afkrævet deltagerbetaling? Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 66 Offentligt Notat Er studerende optaget på danske universiteter uretmæssigt blevet afkrævet deltagerbetaling? Har danske universiteter

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Anmodet justitsministeriet om at tage en sag om opholdstilladelse til et barn af en herboende pakistansk gæstearbejder op til fornyet overvejelse, selv om barnets

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FAG... 2 2. PRAKTISK INFORMATION... 3 2.1 OPGAVENS OPBYGNING... 3 2.2 BEDØMMELSEN... 3 2.3 LITTERATURSØGNING...

Læs mere

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14.

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14. Efter velkomst og en kort præsentation af bestyrelsens medlemmer, orienterede Steen om skolens økonomi. Steen forklarede søjlediagrammet, hvor hele søjlen viser udgiften pr. elev i folkeskolen. 120 100

Læs mere

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring

Læs mere

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold En husejer klagede over at en statsforvaltning ikke havde svaret på en ansøgning om fritagelse for at betale omkostninger ved en skelforretning. Ansøgningen

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012 2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032463 (Poul Holm, Stephan Falsner) 12. juni 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032463 (Poul Holm, Stephan Falsner) 12. juni 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032463 (Poul Holm, Stephan Falsner) 12. juni 2013 K E N D E L S E Køge Boglade v/ Erik Nielsen (advokat Kåre Wanscher, København) mod Køge Kommune (advokat Povl Nick

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere