Hvilken indflydelse kan ti individuelle BMGIM sessioner have på stemningsleje og livskvalitet hos cancerpatienter i rehabilitering?
|
|
- Gregers Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK RESUME af Lars Ole Bondes ph.d.-afhandling (dec. 2004): THE BONNY METHOD OF GUIDED IMAGERY AND MUSIC (BMGIM) WITH CANCER SURVIVORS. A PSYCHOSOCIAL STUDY WITH FOCUS ON THE INFLUENCE OF BMGIM ON MOOD AND QUALITY OF LIFE. Baggrund, formål og indfaldsvinkel Rehabiliteringen af cancerpatienter er et vigtigt område inden for sundhedssektoren. Når patienten er udskrevet fra hospitalet efter afsluttet kemo- og/eller stråleterapi er det imidlertid meget begrænset, hvilke rehabiliteringstilbud der findes, især hvis patientens behov er psykologisk eller psykosocial støtte. I Danmark organiserer Kræftens Bekæmpelse på sine rådgivningscentre forskellige støttegrupper og der gives i et vist omfang individuel psykologisk rådgivning. Alle danske kræftpatienter (og deres pårørende) har i princippet ret til en uges ophold på rehabiliteringscentret Dallund Slot, men i praksis er det amternes prioriteringer der afgør om det også er en reel mulighed. Der findes desuden en række mindre, private organisationer (f.eks. Buen og Tidslerne), som organiserer grupper, kurser og udgiver nyhedsbreve om bl.a. komplementære behandlingsformer og psykosocial støtte. Denne afhandling handler om det første danske forsøg på at undersøge, om cancerpatienter i rehabilitering kan have gavn af musikterapi i dette tilfælde The Bonny Method of Guided Imagery and Music (BMGIM), som er en receptiv musikterapiform, hvor klienten lytter til specielt udvalgt klassisk musik i en afspændt, let ændret bevidsthedstilstand, i stadig dialog med terapeuten om sin indre billedoplevelser. Seks frivillige deltagere, alle kvinder, blev rekrutteret gennem informationsmateriale på onkologiske afdelinger og på Kræftens Bekæmpelses rådgivningscenter i Århus. Videnscenter for Forskning i Alternativ Behandling (ViFAB) støttede den kliniske del af projektet økonomisk. I Danmark er musikterapi ikke integreret i det somatiske sygehusvæsen, men flere steder i udlandet, især i USA, Australien, England og Tyskland findes der integrerede behandlingsprogrammer og forskning, som indikerer at BMGIM kan være en effektiv
2 psykologisk og psykosocial interventionsform i forhold til cancerpatienter i rehabilitering. Denne afhandling er en systematisk undersøgelse af, om og givet fald hvordan BMGIM kan have en positiv virkning på nogle af de problemer, cancerpatienter i rehabilitering oplever. Dette kommer til udtryk i undersøgelsens hovedspørgsmål: Hvilken indflydelse kan ti individuelle BMGIM sessioner have på stemningsleje og livskvalitet hos cancerpatienter i rehabilitering? For at operationalisere undersøgelsen differentieres hovedspørgsmålet i 7 underspørgsmål: 1) Kan 10 BMGIM sessioner forbedre deltagernes stemningsleje? 2) Kan 10 BMGIM sessioner forbedre deltagernes livskvalitet? 3) Kan musik og billeddannelse hjælpe deltagerne i rehabiliteringsprocessen? 4) Hvordan oplever deltagerne BMGIM og dens virkning på stemningsleje og livskvalitet i rehabiliteringsprocessen? 5) Hvilke specifikke karakteristiske træk har billeddannelsen og billedernes konfiguration i BMGIM hos cancerpatienter i rehabilitering? 6) Hvordan udvikler billeddannelsen sig og hvordan rekonfigureres den i BMGIM? 7) Hvilke karakteristiske træk er der ved forholdet mellem musikken og billeddannelsen, som den udvikler sig i BMGIM? De første 3 spørgsmål besvares i en kvantitative delundersøgelse med 10 hypoteser. Denne delundersøgelse er baseret på kvantitative metoder i et på forhånd fastlagt undersøgelsesdesign (Robson (2002) taler om fixed design ). De sidste 4 spørgsmål besvares i en delundersøgelse baseret på kvalitative metoder i et mere åbent, fleksibelt ( flexible ) design. Denne delundersøgelse har tre elementer: En undersøgelse med fokus på deltagernes oplevelse af BMGIM-terapien. En undersøgelse med fokus på billeddannelsen, dens udvikling og betydning. En undersøgelse med fokus på forholdet mellem musik og billeddannelse. Underøgelsens teoretiske grundlag Der foretages indledningsvis en omfattende gennemgang af litteraturen om musikterapi i cancerbehandling, med fokus på anvendelsen af BMGIM i
3 cancerbehandlingens forskellige faser (diagnostik, kurativ behandling, rehabilitering og palliativ pleje) og i behandlingen af andre livstruende sygdomme (kap. 2). Litteraturgennemgangen er baseret på nogle specifikke litteraturdatabaser (elektroniske bibliografier), som forskeren har opbygget gennem de seneste år. Gennemgangen viser, at BMGIMs terapeutiske potentiale primært fremgår af case studies fra rehabiliteringsfasen og palliativ pleje. Der blev kun fundet to effektundersøgelser, og kun den ene af disse var en kontrolleret undersøgelse (RCT). Grundlaget for den kvalitative undersøgelse fremlægges i en omfattende gennemgang af litteraturen om metaforer og narrativer i kognitiv psykologi, fortælleteori, psykoterapi, musikvidenskab og musikterapiteori (kap. 3). Via litteraturgennemgangen formuleres en teoretisk rammeforståelse, som bl.a. rummer en præsentation af den hermeneutiske filosof Paul Ricoeurs metaforteori og mimesisteori. Den narrative mimesis-teori overføres til psykoterapi og BMGIM. Herefter skitseres der en teori om musik som metafor og analogi med udvalgte eksempler, og kapitlet afsluttes med et udkast til en klinisk teori om tre specifikke niveauer i konfigureringen af metaforer i BMGIM, men mange referencer til BMGIMlitteraturen. Metode Som antydet ovenfor er undersøgelsen metode-pluralistisk. En del af undersøgelsen er baseret på hvad Robson (2002) kalder fixed design, mens en anden del er baseret på et flexible design. Den kvantitative delundersøgelse er designet som en klinisk effektundersøgelse med data fra præ-, post- og follow-up-tests. Det er en multiple case study baseret på deltagernes selvrapportering under anvendelse af standardiserede spørgeskemaer. I bearbejdelsen af svarene anvendes deskriptiv statistik og i forhold til udvalgte variable beregnes signifikansen af ændringer fra præ-test til post-test og follow-up, ligesom effect size beregnes. Deltagerne var seks kvinder i alderen 40-65, to behandlet for underlivskræft, tre behandlet for brystkræft og en med ubehandlelig brystkræft. Der var gået fra
4 halvanden til 18 måneder fra udskrivelse til projektstart. Hver af deltagerne fik ti individuelle BMGIM-sessioner, som regel hver anden uge, med en uddannet BMGIM-terapeut (Fellow of the Association of Music and Imagery, FAMI). Sessionerne foregik i terapeutens kliniklokale, som var udstyret med briks, musikanlæg, stole og et bord. Sessionerne fulgte BMGIM-standardformatet, dvs. at de varede ca. to timer, og at terapeuten anvendte det standardiserede repertoire af musikprogrammer og enkeltsatser. Musiklytningsdelen af sessionen blev optaget på mini-disc. Terapeuten gjorde under sessionen notater efter standardprincipperne, og rapporterede bagefter sessionen i et særligt format med fem informationskolonner. Deltagerne havde mulighed for at tegne (mandalaer) efter musiklytningen, men da dette var frivilligt blev disse tegninger ikke medtaget som undersøgelsesdata. Der blev anvendt tre standardiserede og et specielt konstrueret spørgeskema, som alle blev udfyldt af deltagerne selv: (a) The Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS), til stemningsleje (b) The European Organization for Research and Treatment of Cancer Quality of Life Questionnaire (EORTC QLQ-C30), til livskvalitet (c) Antonovsky's skema til bedømmelse af Oplevelsen af sammenhæng (OAS; engelsk: The Sense of Coherences Scale (SOC), til livskvalitet (d) I forhold til underspørgsmål (3) formulerede forskeren fire specifikke BMGIM-spørgsmål i et design af samme type som HADS. Efter hver session udfyldte deltagerne skemaerne (a) + (b) + (d). Ved præ-test, posttest og follow-up (6 uger efter sidste session) blev alle spørgeskemaer, inklusiv (c) udfyldt. To til fire uger efter follow-up interviewede forskeren alle seks deltagere om deres oplevelser i BMGIM-terapien. Den kvalitative delundersøgelse er baseret på disse interviews. Det komplette datamateriale består af: a) Seks semi-strukturerede interviews, udført, transskriberet og oversat af forskeren.
5 b) Terapeutens sessions-noter og sessionsoversigter over samtlige sessioner i det særlige fem-kolonne-format (for hver deltager angives sessionernes dato og nummer, fokus, induktion, musikvalg og billeddannelse/metaforer). c) Mini-disc optagelser af sessionernes musiklytningsdel. d) Indspilninger af og partiturer til udvalgte anvendte satser. Der gennemføres flere kvalitative analyser: 1) En grounded theory analyse af de seks semi-strukturerede interviews. 2) En grounded theory analyse af billeder og metaforer i sessionerne. 3) To case studies en hermeneutisk/mimetisk analyse af billeddannelsen og dens udvikling hos to af deltagerne, også relateret til resultater fra den kvantitative undersøgelse. 4) En Event structure analyse af sammenhængen mellem musik og billeddannelse i 4 udvalgte satser fra BMGIM-repertoiret. 5) En grounded theory inspireret kategorisering af den i sessionerne anvendte musik. Resultater I kap. 5 fremlægges resultaterne af den kvantitative delundersøgelse. Kapitlet indeholder deskriptiv statistik af samtlige scores på spørgeskemaerne, beregninger af effekt size, og statistisk signifikansberegning (Wilcoxon Signed Ranks Test) af udvalgte variable. Undersøgelsen viser en række ændringer i deltagernes angivelse af angstniveau, depression, livskvalitet og oplevelse af sammenhæng fra præ-test til post- test og follow-up. Angstscoren i HADS faldt for fem af de seks deltagere, i de fleste tilfælde markant, og der blev fundet en signifikant effekt fra præ-test til followup (p =.045). Effect size målt over tid var meget markant ( very large ) både ved post-test (ES = 1.09) og follow-up (ES = 1.33). Depressionsscoren faldt for to deltagere ved post-test og for fire ved follow-up. Der blev ikke fundet nogen signifikant effekt på dette område. Effect size målt over tid var begrænset ( small ) ved post-test (ES = 0.29), og medium til stor ( large ) ved follow-up (ES = 0.72). Selv om resultaterne af den non-parametriske analyse ikke viste signifikant effekt i forhold til depression, og for angst kun en signifikant effekt ved follow-up, indikerer effect
6 size-beregningerne, at der har været om en behandlingseffekt over tid. Selv om denne ikke kan generaliseres, er det tydeligt at der har været tale om en effekt på angst og depression for deltagerne i undersøgelsen. Analyserne af deltagernes EORTC-QLQ- C30-scores viste stigninger i gennemsnitsscoren på de funktionelle skalaer og livskvalitetsskalaen, og fald i gennemsnitsscoren på de fleste symptomskalaer. Forskellene mellem deltagerne var imidlertid store, og der blev ikke fundet nogen signifikante effekter. Analysen af deltagernes OAS/SOC-scores viste, at såvel gennemsnitsscoren som de seks deltageres individuelle total-score steg, tre af dem markant, og der blev fundet en signifikant generel effekt, både ved post-test (p =.028) og ved follow-up (p = 0.27). Af OAS-skemaets tre underskalaer forbedredes Begribelighed markant ved post-test og follow-up. Håndterbarhed forbedredes en smule ved post-test, men effekten formindskedes ved follow-up. Der kunne ikke ses nogen effekt på Meningsfuldhed. Der blev fundet en signifikant generel effekt på AOS gennemsnitsscoren og på underskalaen Begribelighed fra præ-test til både posttest og follow-up. Effect size blev beregnet som lille til medium (Præ-post ES = 0.62) og Præ-F-U ES = 0.41). Resultaterne indikerer at deltagerne har forbedret mestringen af deres livssituation og forbedret deres livskvalitet. Alle deltagere angav på de specifikke musikterapispørgsmål, at musik og billeddannelse i høj grad havde betydning for dem. Fire deltagere angav at BMGIM i høj grad hjalp dem med at komme videre, to deltagere i nogen grad. Resultaterne af den kvalitative undersøgelse (kap. 6,7 og 8) består af (a) grounded theory analyser af deltagerinterviewene, af forestillingsbilleder og metaforer og af den anvendte musik, (b) hermeneutiske og mimetiske analyser af billedkonfigurationen, (c) to dybtgående case studies. Resultatet af analysen af de semistrukturerede interviews (kap. 6) var et antal kernekategorier, dvs. meningskategorier som udtrykker deltagernes oplevelse af den terapeutiske proces: Nye perspektiver på fortid/nutid/fremtid (alle 6 deltagere bidrog til kategorien), Forbedret mestring (6), Forbedret stemningsleje og livskvalitet (6), Stærkere håb (6), Forbedret selvforståelse (6), (Ny) Kærlighed til musikken (5 af 6), At komme overens med livet og døden (5), Spirituel åbning (3 af 6). Analyserne af metaforer og forestillingsbilleder var baseret på Ricoeurs hermeneutiske teorier og viste, at kernemetaforer og selvmetaforer kunne identificeres
7 hos alle 6 deltagere, og at konfigurering af metaforerne i kortere eller længere narrative episoder eller i længere, sammenhængende narrativer kunne påvises hos 5 af de 6 deltagere. I de to case studies (kap. 7) blev det nuanceret og detaljeret påvist, hvordan kernemetaforer og selvmetaforer dukkede spontant op under musiklytningen, og hvordan metaforer konfigureredes til narrative episoder og af og til i sammenhængende narrativer baseret på et plot. Det blev påvist, hvordan den mimetiske aktivitets betydning gradvist blev tydeligere for deltagerne, som især i sessionernes afsluttende samtale med terapeuten, men også senere i interviewene var i stand til at fortolke billeddannelsen og relatere den til deres fokus og terapeutiske mål. Analyserne tyder ikke på, at det var af afgørende betydning om metaforerne konfigureredes i episoder eller sammenhængende narrativer. Det afgørende var at der fremkom kernemetaforer og at disse blev konfigureret, for det var dette aspekt af BMGIM terapien som satte deltagerne i stand til at udforske deres terapeutiske temaer på et følelsesmæssigt, kropsforankret niveau. Begge deltagere gav eksempler på, hvordan nye indsigter fra terapien var blevet transformeret til nye typer handlinger i deres dagligliv. BMGIM kunne ikke fritage deltagerne for et liv med cancer, men terapien kunne bidrage til at forbedre kvaliteten af deres liv med cancer. Som afslutning på kapitlet blev en grounded teori om udviklingsfaser i deltagernes BMGIM-proces fremlagt. Sammenhængen mellem musik og billeddannelse blev analyseret i to komparative analyser af deltagernes billeddannelse til udvalgte stykker musik (kap. 8). I den første analyse undersøgtes alle 6 deltageres billeddannelse til to af de i forløbet hyppigst brugte musikstykker: Brahms Violinkoncert, 2. sats og Bachs Koncert for to violiner, 2. sats. De to satser repræsenterer også to typer terapeutisk musik: sidstnævnte fungerer overvejende støttende, mens førstnævnte også rummer psykologisk udfordrende elementer. I den anden komparative analyse undersøgtes 4 deltageres billeddannelse til to af Bachs Geistliche Lieder, nemlig Komm süsser Tod og Mein Jesu! (i orkesterarrangementer af L. Stokowski) begge satser virker udfordrende og tematiserer sorg, tab og død. Følgende analytiske fremgangsmåder blev anvendt i analyserne:
8 Transskription af minidisc optagelserne (den transskriberede dialog blev derefter korreleret med partituret). Heuristisk Musikanalyse (Bruscias metode) af den enkelte sats (i analysen indgik bl.a. fænomenologisk beskrivelse, strukturel analyse (Grockes SMMA) og udarbejdelse af Intensitetsprofiler. En event structure analyse, som muliggjorde korrelering af deltagernes billeddannelse med resultaterne af musikanalysen. En grounded theory analyse af billeddannelse og de forskellige typer konfigurationer og narrativer. Blandt resultaterne af analyserne af sammenhængen mellem musik og billeddannelse kan nævnes: (a) Identifikation af tre forskellige typer musik (kategorier): Støttende, Udfordrende, og Blandet støttende/udfordrende musik, hvor hver af kategorierne har specifikke intensitetsprofiler og terapeutiske potentialer. (b) Et tæt sammenhæng mellem musik og billeddannelse blev dokumenteret, og det blev påvist at konfigureringen af metaforer ofte følger musikkens narrative matrix. (c) En grounded teori om musikkens og de musikalske elementers terapeutiske funktion i BMGIM blev fremsat. Diskussion I kap. 9 bliver undersøgelsens resultatet (kap. 5-8) forbundet med den fremlagte viden om tidligere undersøgelser (kap. 2) og med den teoretiske basis (kap. 3). Denne undersøgelse støtter den i nogle få tidligere, kvantitative undersøgelser fremførte antagelse, at 10 BMGIM sessioner er tilstrækkeligt til at frembringe varige positive forandringer af stemningsleje og livskvalitet. Den kvalitative delundersøgelse peger på at denne effekt kan være forbundet med rekonfigureringen af metaforer og narrativer i den terapeutiske BMGIM-proces, sådan som den blev påvist med inspiration fra Paul Ricoeurs teorier. Et meget vigtigt tema tages op til diskussion, nemlig viljens rolle i og betydning for terapeutisk forandring, generelt i psykoterapi og specifikt i BMGIM. Det fremføres, at BMGIM-processen er særdeles velegnet til positivt at stimulere deltagernes evne til at ønske, hvilket iflg. Yalom m.fl. er den nødvendige forudsætning for at mobilisere viljen til forandring. Diskussionskapitlet indeholder også afsnit om undersøgelsens begrænsninger, kliniske anvendelsesmuligheder og retningslinier for kommende undersøgelser.
9 Den væsentligste begrænsning ved undersøgelsens kvantitative del er, at deltagerantallet er meget lavt, og at der ikke var inkluderet en kontrolgruppe. Dette betyder, at ingen af de i kap. 5 fremlagte resultater med nogen statistisk sikkerhed kan tilskrives musikterapien. Denne begrænsning påvirker ikke nødvendigvis gyldigheden af de resultater, der blev fremlagt i kap. 6-8, selvom 6 deltagere kan anses for et utilstrækkeligt grundlag til at mætte en grounded teori. For at støtte og validere de kvalitative undersøgelsesresultater blev der gennemført en række (overfor beskrevne) trianguleringsprocedurer. Den terapeutiske relations betydning for BMGIM-processen indgik ikke systematisk i undersøgelsen, og det er en klar begrænsning. Imidlertid berørte alle deltagerne uopfordret dette aspekt i interviewene, og nogle af disse bemærkninger inddrages i diskussionen, ligesom deltagernes kritiske bemærkninger vedrørende spørgeskemaerne (reliabilitet og validitet) fremlægges og diskuteres. Der foreslås flere forskellige kliniske anvendelsesmuligheder af undersøgelsen og dens resultater. De i interviewanalysen fremanalyserede kernekategorier kan fungere som et effekt-katalog, som BMGIM-terapeuter kan orientere sig i. I analyserne af kernemetaforer og billed-konfigurering lanceres en terminologi, som uden vanskeligheder kan overføres til klinisk praksis og terapeutuddannelse. Et vigtigt resultat i den forbindelse var, at deltagernes billeddannelse ikke var domineret af cancerspecifikke billeder og metaforer. BMGIM-terapeuten skal således ikke nødvendigvis som udgangspunkt for en støttende og forandrende proces fokusere på sygdommen, men snarere på klienten som et helt menneske, på mere generelle tilværelsesaspekter som selvforståelse og mestring, vel vidende at cancerpatienten i rehabilitering befinder sig i en overgangsfase, hvor perspektivskift kan have afgørende betydning. Undersøgelsen viste også, at deltagernes billedprofiler (eller musikrejse-stil ) var meget personlig. Dette understreger nødvendigheden af at terapeuten er opmærksom ikke bare på klientens behov og på indholdet af billeddannelsen, men også på klientens dominerende billedmodaliteter og særlige oplevelsesstil. Den foreslåede kategorisering af de enkelte musikstykker som støttende, blandet eller udfordrende kan diskuteres, ikke mindst de valgte betegnelser, men de specifikke intensitetsprofiler og terapeutiske potentialer vil kunne fungere som et værktøj, hvis terapeuten ønsker at vælge musik på en mere improvisatorisk og empatisk måde end de standardiserede programmer tillader.
10 Som retningslinier for kommende undersøgelser foreslås det, at disse skal arbejde med flere deltagere, med forskellige typer cancer og i alle faser af cancerbehandlingen, og det anbefales at randomiserede, kontrollede undersøgelser indgår, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Brugen af metodepluralisme vurderes som velegnet til psykosociale undersøgelser, der ønsker at kombinere effektstudier med undersøgelser af den terapeutiske proces og dens betydning for deltagerne.
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:
Læs mereMusiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.
Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs merePh.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008
Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har
Læs mereForfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer
Bilag 9. Evidenstabeller over inkluderede studier med forebyggelse af sorgreaktioner hos voksne og ældre pårørende til en nærtstående person hvor kurativ behandling ikke er mulig Kissane et al. 2006 RCT
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereDansk resumé. Delspørgsmål: 1. Hvordan kan relevante stemmeparametre identificeres og beskrives operationelt? stemmens kvalitet.
Dansk resumé Abstract I denne afhandling undersøges muligheden for at konstruere et stemmeassessmentredskab (VOIAS). En foreløbig litteraturgennemgang viste, at der ikke fandtes et sådan redskab indenfor
Læs mereThe Budapest Commitments
Initiativ taget af: European Association for Palliative Care (EAPC) International Association for Hospice and Palliative Care (IAHPC) Worldwide Palliative Care Alliance (WPCA) Aim: To help individuals
Læs mereKvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012
Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.
ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:
Læs mereEFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereUnder 25 år 13 39,4% 25-40 år 16 48,5% 41 år og derover 4 12,1% I alt 33 100,0% 1 10 30,3% 3 6 18,2% 5 6 18,2% 7 5 15,2% 9 6 18,2% I alt 33 100,0%
Alder Under 25 år 13 39,4% 25-40 år 16 48,5% 41 år og derover 4 12,1% Semester 1 10 30,3% 3 6 18,2% 5 6 18,2% 7 5 15,2% 9 6 18,2% Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? STX Gymnasiet og MGK mellemlang
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs merePræsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen
Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken LKT-Palliation, marts 2018 Henrik Larsen BAGGRUND FOR PAKKEN Forskningen viser: > 20 procent af de personer, der har mistet en forælder
Læs mereHolmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.
08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereMusikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk
Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Marie Falk, cand. mag. i musikterapi og professionel musiker. Kontakt: falkmusikterapi@yahoo.dk Sceneskræk og præstationsangst er et udbredt problem
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereCarola Maack. Dansk resumé af PhD-afhandling (antaget til forsvar på AAU 6.11. 2012)
Resultater og processer i Guided Imagery and Music (GIM Bonny Metoden) incl. modifikationer og Psykodynamic Imaginative Trauma Therapy (PITT) til kvinder med kompleks PTSD Carola Maack Dansk resumé af
Læs mereFra Dallund og PAVI til REHPA
REHPAS erfaringer fra internatophold for erhvervsaktive borgere med livstruende sygdom Fra Dallund og PAVI til REHPA 2 1 REHPAs indsatsområder 2015 Behovsvurdering og visitering Ældre og rehabilitering
Læs merePanikangst dokumentation
Formål med undersøgelsen. For at finde deltagere til dette projekt, oprettede jeg et indslag på min facebookside Paul Erik Hypnose og terapi. Formålet med projektet er, at se om et paradigmeskifte kan
Læs mereAnvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?
Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereEvaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack
Læs mereKreative metoder og Analyse af kvalitative data
Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereFilosofisk terapi i København
Filosofisk terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereLUA når alkoholopvækst bliver en styrke
LUA når alkoholopvækst bliver en styrke Vinkler fra forskning, psykologisk teori og klinisk praksis v. Helle Lindgaard LUA Lænkens unge Ambassadører Et ganske særligt tilbud Ikke terapi Frivillighed &
Læs mereForskning, der ikke blev til noget
Lars Ole Bonde Lektor Ph.d., Prof. v. SMH, GIM-musikterapeut, AAU. Kontakt: lobo@hum.aau.dk Forskere rapporterer som regel om resultaterne af vel gennemførte forskningsprojekter. Det sker i bøger, fagtidsskrifter
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereNotat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.
Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde
Læs mereEffekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012
Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereLIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life. Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet
LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet LIVSKVALITET Mindst 2 hovedaspekter: Individets opfattelse af egen kvalitet
Læs mereSkrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen
Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016
Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,
Læs mereRandomiserede kontrollerede undersøgelser
Bilag 3: Tjeklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Kissane DW, McKenzie M, Bloch S et al. Family Focused Grief Therapy: A randomized, controlled Trial in
Læs mereHåb og meningsskabelse når livet er svært. Agapes Inspirationsdag 2018 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape
Håb og meningsskabelse når livet er svært Agapes Inspirationsdag 2018 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape Hvad vil det sige at håbe, og hvorfor er det så vigtigt set fra et psykologisk perspektiv? Hvordan
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereAlder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende.
Alder Under år 9% - år % år og derover 8% Semester % 7% % % 6 % 7 7 % 7 9 8% % 7% Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil % 9 % Helt uenig % 7% Semesteret var generelt fagligt
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereSorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi
Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital mguld@as.aaa.dk Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske
Læs mereForskningsprojekt om healing og senfølger til kræftbehandling
INDLEDNING Ansøger har gennem en årrække beskæftiget sig med alternative tiltag til senfølger til kræftbehandling. Først i forbindelse med projektet Gode Hænder (13) under Kræftens Bekæmpelse i Lyngby
Læs mereUdviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv
Gør tanke til handling VIA University College Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende Syddansk Universitet & VIA University College
Læs mere- 5 forskningstilgange
Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion
Læs mereMIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKT BEDRE LYS MERE LIV
MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKT BEDRE LYS MERE LIV Hvad er Bedre Lys Mere Liv? Bedre Lys Mere Liv er et metodeudviklingsprojekt, der ønsker at udvikle en metode, som kan bidrage til viden om, hvordan børn
Læs merePatientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom. Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer
Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer Neurologisk Afdeling nov. 2013 Disposition Baggrund. Janice Morse teori Responding to threats
Læs mereFIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018
FIT Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018 Om oplægsholder Faglig chef i TUBA - behandling og rådgivning til unge, der lider af senfølger
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereKreative metoder og Analyse af kvalitative data
Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereKVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard
KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard INTRODUKTION Klinisk erfaring hvordan har patienterne det efter udskrivelse, har de
Læs mereOplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:
Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som
Læs mere