verdens handel En undervisningsavis fra og November 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "verdens handel En undervisningsavis fra og November 2003"

Transkript

1 En undervisningsavis fra og November 2003 verdens handel Klodens rige teenagere WTO er superøkonomiens gamemaster Unge scorer kassen på globaliseringen Hvorfor syr man ikke jeans i Danmark? Sydafrikanske bønder holdes fra sukkerskålen Handlekraft i dansk udviklingsbistand

2 ... 2 V E R D E N S H A N D E L Verdens handel Fire globale teenagere Aldrig har danske teenagere haft så mange penge mellem hænderne, som de har nu. De årige har godt kroner til rådighed hver måned. Nogle af dem, der tjener penge, kan endda rigtig gå til den i butikkerne med hele kroner på lommen. Aldrig har teenagerne kunnet købe så meget for pengene, som de kan nu. Elektronik, tøj og sko er blevet meget, meget billigere, end da bedstefar var ung. Åben og fri handel har gjort, at der er blevet større konkurrence. Transporten og lempelser i told har gjort, at det kan betale sig at få produceret en sko mange tusinde kilometer væk, sejle den til Danmark og sælge den her. Aldrig har klodens lande handlet så meget med hinanden, som de gør nu, men alligevel er der nogen, der bliver holdt udenfor. Nogen, der ikke får lov at komme ind til festen. Nogen, der ikke har råd til at handle overhovedet. En dansk teenager har ofte langt mere til fælles med en teenager på den anden side af kloden, end de har med en dansk nextdoor-nabo, der er 30 år ældre. Fire teenagere fra Danmark, Thailand og Sydafrika fortæller i Undervisningsavisen om forbrug, penge og solidaritet. Maja fra Bagsværd i Danmark "Det er sikkert ret meget federe at være teenager i et rigt land end i et uland. Jeg ved ikke så meget om det, men jeg gætter på, at nede i de der lande skal man arbejde mere, jo ældre man bliver". "Herhjemme synes vi teenagere, at det er uretfærdigt, hvis vi for eksempel skal være hjemme til en bestemt tid eller ikke må være for længe oppe. Dernede skal de tænke på nogle helt andre ting. At de for eksempel ikke har mad nok og mangler tøj og sko". "Det er nok lidt uretfærdigt, sådan som det er i mange ulande. De rige lande skulle støtte de fattige noget mere, så der bliver en mere retfærdig fordeling i verden". Læs i denne avis, hvordan klodens lande handler og behandler hinanden! Majas budget Indtægt Løn og lommepenge Tøj kr. 500 kr. Reelt er forbruget ca kroner. Maja får nemlig 50 procents rabat, fordi hun nogle gange arbejder i en tøjbutik efter skoletid 500 kr. Opsparing 500 kr. Fester, biograf kr. Diverse Verdens handel er produceret med økonomisk støtte fra Danida, Udenrigsministeriet. Ayanda fra Cape Town i Sydafrika Ayanda har ikke lært meget om frihandel og globalisering i skolen. Men når han kigger på Sydafrikas hvide, har han ikke meget håb om, at den rige verden vil dele med den fattige. Skulle man lade regeringen tvinge dem til at dele? Er det ikke kommunisme? Jeg vil ikke have et kommunistisk samfund. Hvis jeg er læge og behandler ti patienter om dagen og du også er læge, men kun behandler to så er det ikke fair, hvis vi bliver betalt det samme. Man kunne forestille sig, at man som i Danmark blot gav de hvide lidt større skatter, så for eksempel dine skolepenge blev lavere? Det ville få de rige til at forlade landet til et sted, hvor man betaler mindre skat. Og så ville vores økonomi gå på røven. Hvad tror du der skal til for at få den rige verden til at dele dens rigdomme med resten af verden? Vi skulle alle sammen starte lige. På en frisk. Vi er nede, fordi de (europæerne) kom og stjal alle vores rigdomme (i kolonitiden). De tog vores diamanter og guld og udslettede nogle af vores dyrearter, Så nu er de rige, mens vi er fattige. De skulle give os alt den rigdom tilbage. Hele menneskeheden kom jo oprindelig fra Afrika. Ayandas budget Indtægt, lommepenge Udgifter Hjemmebrændt cd Bus for at besøge venner og gå til fest Snacks Øl Verdens handel - en undervisningsavis fra og 1. udgave, 1. oplag 2003 I 2003 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN Pris Klassesæt (28 stk.): 400 kr. Pris er uden moms og forsendelse. Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken Rådhuspladsen København V. Gyldendal Klareboderne København K. Hjemmeside med undervisningsmateriale Redaktør Ulrik T. Skafte Tlf.: eller Layout Per Bülow Grafik Jens Herskind Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, Marianne Harboe, Jesper Heldgaard, Jeanette Ringkøbing og Troels Rydahl. Ekstern faglig konsulent Morten Bülow Nielsen Artiklerne er dels nyskrevne dels bearbejdede versioner af artikler tidligere bragt i Dagbladet Politiken. Nikolaj fra Gladsaxe i Danmark Maja fra Bagsværd i Danmark Ayanda fra Cape Town i Sydafrika Su fra Chiang Mai i Thailand 231 kr. 38,00 kr. 38,50 kr. 38,50 kr. 116,00 kr.

3 V E R D E N S H A N D E L 3 Nikolaj fra Gladsaxe i Danmark "Teenagere i ulandene har nok ikke så mange penge som vi har. På den anden side går de nok heller ikke så meget op i tøj og sådan noget, fordi de ikke føler sig forpligtet til at følge med og købe de rigtige ting på samme måde, som vi gør" "Jeg har det nok en del lettere end de fattige har det. De satser nok bare på at overleve. Vi har så meget at vælge imellem". "Handel er vel godt for ulandene, fordi de får flere job og penge. Og så er det jo også en måde for dem at holde sig i forbindelse med resten af verden". "Forholdet mellem rige og fattige lande skulle jo gerne være godt. Men det vil de fleste nok svare. Og sådan bliver det nok desværre ikke foreløbigt". "Lande skal respektere hinanden noget mere, synes jeg". "Det er svært for mange ulande, fordi folk dernede udnytter hinanden. For eksempel hvis en zulukonge styrer det hele, så han kan få så mange penge til sig selv som muligt". "Jeg ved godt, hvad fair trade betyder. Og jeg synes det er godt at give lidt mere, så de fattige får en bedre løn for at gøre et stort arbejde. Nikolajs budget Indtægt kr. Lommepenge og løn for pasning af sin lillebror Tjener nogle gange lidt ekstra på weekendjob Udgifter Pizza, musik, dvd-film, fester, transport, tøj. 900 kr. Resten af pengene spares op Su fra Chiang Mai i Thailand Om flere penge: Hvis jeg havde 20,000 baht (kr. 3,500) om måneden ville jeg først købe en ny smart mobiltelefon og derefter mere tøj. Om andre teenagere: Vi får så meget fra Amerika, musik, film osv. Jeg har ikke noget imod det, men påvirkningen er enorm, f.eks. kopierer mange teenagere de unge i American Pie, fordi de tror, det er cool. Men de ved ikke rigtig, hvordan man er cool, de finder ikke deres egen stil". Om USA: Alle mine kammerater vil til USA, men mine forældre siger nej. For meget vold og kriminalitet, og for meget krig. Men jeg vil også gerne til Hawaii!. Om musik: Mine favoritter er Body Snap, et thailandsk band, hip-hopperne 50 cents og Joa Choa fra Taiwan. Jeg synes Peter er OK (Peter Corp Dyrendal, det dansk-thailandske popidol), men han er Mons drømmefyr! Jeg hader Backstreet Boys, de er bare for meget. Om smilet i Thailand: Vi smiler meget og nogle gange, når jeg ikke har noget at lave, så sætter jeg mig bare ned og pludselig går det op for mig, at jeg bare sidder og smiler. Men udlændinge glemmer, at de skal lære at tolke smilet, f.eks. smiler folk også, når de snyder hinanden eller snyder turisterne. Og thaier kan være både forfærdelige og voldelige, vi smiler ikke hele tiden. Indtægt Su s budget Udgifter Transport Tøj Mad, restauranter og fornøjelser kr. 340 kr. 510 kr. 850 kr. Fotos: Jesper Strudsholm, Finn Frandsen, Lasse Nørgaard Grafik: Herskind Indhold 4 Verdenshandel på Nikolajs værelse Undervisningsavisen fulgte Nikolaj fra Søborg fra morgen til aften for at se, hvordan han i sin dagligdag stødte på WTO. 5 WTO er superøkonomiens gamemaster Lige som der er nødt til at være nogle regler for et matadorspil eller et rollespil, er der nødt til at være regler for, hvordan verdens lande handler med hinanden. Verdenshandelsorganisationen WTO sætter disse regler og er en slags gamemaster for den globale økonomi. 6 I forgårs købte jeg min første cd Ayanda Qhena bor i en skurby i Sydafrika, men går i skole med børn af millionærer og lever dagligt på begge sider af kløften mellem verdens rigdom og fattigdom. 7 Alle tænker kun på penge også mig Thailandske teenagere er fanget mellem buddhistisk tro og den nye religion, der hedder forbrug. Den sidste ser ud til at vinde. 8 Majas klædeskab tur/retur Hver gang 15-årige Maja køber en ny bluse, er den temmelig sikkert syet i et fattigt land, hvor lønningerne er lavere end i Danmark. Den internationale handel med tekstiler gør det billigere for Maja at forny garderoben. Men de fleste syersker i Danmark har mistet deres job. 9 Skolebørn har masser af penge Børn mellem 7 og 15 år har fem milliarder kroner i lommepenge. Det er ca. halvdelen af det, danskerne giver i bistand til ulandene. 10 Unge scorer kassen på globaliseringen I 1954 skulle man arbejde i to måneder for at have penge nok til et fjernsyn. I dag kan man få råd til at købe et fjernsyn med kun ni timers arbejde i baglommen. 11 Hvorfor syr man ikke jeans i Danmark? I Danmark skal man betale 203 kroner for at få syet et par jeans. I Bangladesh kan man gøre det for et par kroner. 12 En nation af kræmmere Der er mange måder at blive rigere på. Den mest oplagte er at tjene flere penge ved at sælge sine varer, sin arbejdskraft, sin viden eller kunnen så dyrt som muligt. En anden er at få mere for de penge, man har altså købe sine varer, for eksempel fjernsyn, billigere. Danskerne er og har været gode til begge dele. Vi er en nation af kræmmere. 14 Frihandlens svære fødsel Det tog Marco Polo fire år at sejle til Kina. I dag klarer et Mærsk skib turen på 34 dage. Transporten af varer er blevet lettere, men stadig hindrer told og tungt papirarbejde fri handel over grænserne. 16 Livet er stadig sødt på Falster EUs pengehjælp til sukkerbønder er upopulær i ulandene, der mister arbejdspladser og indtægter på grund af EUs beskyttelse af de rige bønder. Verdenshandelsorganisationen WTO kræver, at EU laver ordningen om. 17 EU s sukkerordning er sur for ulande»fjern EU s sukkerordning nu«, foreslår forskningschef Søren Frandsen fra Fødevare-økonomisk Institut. Ordningen er urimelig især over for bønder i adskillige fattige lande. 18 Ulande i splittet angreb på sukkerstøtten EU s landbrugsstøtte gør det svært for ulandene at konkurrere på verdensmarkedet. Men mange af dem bruger selv toldmure og kvoter for at overleve på sukkermarkedet. Og nogle lever godt af det bestående system. 19 Sydafrikanske bønder holdes fra sukkerskålen I 1980 erne sloges blandt andre Danmark for at få afskaffet Sydafrikas racistiske apartheidstyre. I dag anklager en sydafrikansk bonde os for økonomisk apartheid, da EU s landbrugsstøtte holder afrikanske sukkerproducenter ude af markedet. 20 Når man skal snakke sig til enighed! Repræsentanter fra 147 lande måtte rejse hjem uden en handelsaftale i kufferten, da WTO i september 2003 kaldte alle medlemslande til forhandlingsbordet. Man kunne ikke blive enige. 22 Handlekraft i den danske udviklingsbistand Hjælp u-landene til at handle. Netop den tankegang er grundlaget for dansk bistand til udviklingslandene procent ren udelukkelse Med dansk støtte satte fire afrikanske lande sig for at få gjort noget ved den ulige konkurrence i den globale bomuldshandel. 24 Fair Trade Mærkningsordninger sikrer bønder og arbejdere i udviklingslandene bedre vilkår.

4 4 V E R D E N S H A N D E L Verdenshandlens historie 100 år før Kristus: Silkevejen Allerede fra omkring 100 år før Kristi Fødsel kendes en handelsrute fra Kina til Middelhavsområdet. Ruten, der kaldes Silkevejen, går km gennem ørkenområder, høje, uvejsomme bjerge, sumpe, floder og andet uvejsomt terræn. Alle disse strabadser var nogle parate til at gennemgå for at kunne komme til at handle med eksotiske varer som guld, silke, krydderier. Rom Konstantinopel Alexandria Silkevejen Enorme strækninger blev tilbagelagt for at bringe den kostbare silke til Europa fra Kina Antioch Tyre Berenile Baghdad Samarkand Kashgar Muscat Barbaricon Calcutta Dunhuang Lanzhou Guanzhou SILKEVEJEN. Karavane på Silkevejen Fra Silk Road: A History af I. Franck and D. Brownstone. Verdenshandel på Nikolajs værelse Hver dag støder du, din familie og dine kammerater på regler, som er lavet af Verdenshandelsorganisationen WTO. Reglerne bestemmer, hvor meget du betaler for alt lige fra din computer til dit nye tøj. Undervisningsavisen fulgte Nikolaj fra Søborg fra morgen til aften for at se, hvordan han i sin dagligdag stødte på WTO. Af Jeanette Ringkøbing Nikolajs værelse. Man kan med rette kalde Nikolajs værelse for det globale teenageværelse. De fleste af varerne herinde er importerede og kommer langvejsfra. Og forhandlingerne i WTO har i høj grad betydning for, hvad Nikolaj skal betale for varerne. WTO vil eksempelvis presse EU til at gøre sukker og Nikolajs cola billigere. WTO vil også have EU til at åbne for genmodificerede varer, der blandt andet kan bruges i de chips, han spiser. Prisen på Nikolajs Dieselbukser ville være højere, hvis ikke WTO havde indført en lav told på tekstilvarer. Med hensyn til de computer og dvd-spil, som Nikolaj køber, bestemmer WTO, hvor meget told, der skal betales for at indføre dem. Foto: Finn Frandsen Kl Dagen derpå Kl Sukkerdepoter lades op Det er søndag morgen. 15-årige Nikolaj Carlsson, der bor i Søborg uden for København, var til fest i går og har svært ved at komme ud af dynerne. Søvnigt ligger han og kigger op på plakaten med Brøndbyholdet, fotoet af Kurt Cobain og på sit Play- Station GTA-spil, han ikke fik gjort færdigt i aftes. Ude fra køkkenet lokker duften af friskbrygget kaffe. Fra det øjeblik Nikolaj slår dynen til side og snupper sig en håndmad i køkkenet, har han flere gange haft nærkontakt med internationale handelsregler, som er lavet af Verdenshandelsorganisationen, WTO. Det er en international organisation, som har 148 medlemslande. Danmark er også medlem, og vores interesser i WTO bliver forhandlet gennem EU. WTO s formål er at fjerne told og andre ting, der gør det besværligt og dyrt at handle på tværs af landegrænserne. Alle WTO-landene skal leve op til WTO s regler. Gør de ikke det, kan de få en bøde af WTO s domstol. Reglerne handler om alt fra køb og salg af landbrugsvarer, industrivarer, tøj, patenter f.eks. ophavsretten til en cd og meget, meget mere. Umiddelbart virker reglerne ret så usynlige, og Nikolaj har aldrig hørt om dem før. Men faktisk er de med til at bestemme store dele af Nikolajs dag, når han bruger sine lommepenge. På samme måde har det betydning for dig og for Nikolajs familie. Hvor meget Nikolajs mor for eksempel har betalt for Gevaliakaffen. Hvor dynebetrækket, som Nikolaj har sovet i, er syet. Og hvor meget told, der er betalt for Nikolajs computer og dvd-spil. Læs videre, og se hvordan. Nikolaj kommer ud fra KAFFE. Danskere er storforbrugere af kaffe, der produceres i fjerne lande som eksempelvis Nicaragua og Vietnam. WTO har indflydelse på, hvad en kop kaffe koster. Foto: Polfoto bruseren og snupper sine nye Dieselbukser. Prisen var pebret, men den ville være endnu højere, hvis ikke man i WTO var blevet enige om regler, der sænker tolden på tekstilvarer. Tolden altså den afgift, som f.eks. Danmark lægger oven i prisen på bukserne, når de importeres til Danmark kan dog sagtens komme endnu længere ned. Mange rige lande har nemlig længe brugt told og andre ting til at begrænse importen, så de kan beskytte deres hjemlige virksomheder og dermed arbejdspladser mod konkurrencen fra fabrikker i Asien, hvor syerskerne får mindre i løn og varerne derfor kan laves billigere. SUKKERKNALDER. Der er 26 sukkerknalder i en sodavand, så Nokolaj er ligesom andre teenagere storforbruger af sukker, som udviklingslandene kunne producere endnu mere af, hvis de fik lov. Foto: Jesper Stormly Hansen Klokken er ved at være 11 om formiddagen. Nikolaj trasker hen til computeren og snupper sig en tår af den Coca-Cola, han tog hul på i går. Den brune sodavand er fyldt med sukker. Og netop prisen på sukker både det Coca-Cola betaler for at hælde i sodavanden og det Nikolajs forældre har stående i køkkenskabet diskuteres heftigt i WTO. En gammel EU-regel betyder, at europæiske forbrugere i dag betaler tre gange mere for sukker end gennemsnitsprisen på verdensmarkedet. Det er vi tvunget til af EU, der vil beskytte de europæiske sukkerproducenter mod konkurrencen fra ulandene. Det kommer både den danske sukkervirksomhed Danisco og de danske sukkerroeproducenter til gavn. Men mange ulande føler, at statsstøtten er uretfærdig. Efter flere års pres overvejer EU derfor meget snart at begrænse sukkerstøtten. Det vil gøre sukkeret og måske også Coca-Colaen billigere, alt imens Danisco og roebønderne på Fyn og Lolland risikerer at tabe formuer. I det hele taget er både sukker og andre landbrugsvarer et af de hotteste emner i WTO. Når Nikolaj kigger i køleskabet efter frugt og grønt, er der ikke mange forskellige landbrugsvarer fra de fattigste lande. Forklaringen er igen, at både EU og USA i mange år har holdt flere af ulandenes billigere landbrugsvarer ude af spillet, fordi amerikanske og europæiske bønder holdes kunstigt i live via milliarder af offentlige støttekroner. Økonomer fra det amerikanske Food Policy Research Institute har regnet ud, at det koster ulandene over 150 milliarder kroner om året i tabte indtægter, fordi de har så begrænset adgang til de rige landes markeder. Bedre bliver det ikke af, at også ulandene selv har tårnhøje toldsatser, der gør det dyrt og svært for dem at handle indbyrdes.

5 V E R D E N S H A N D E L 5 VIKINGESKIB. Man mener, at vikingerne kom til Nordamerika med deres små, men sødygtige skibe. Foto: John Rasmussen År : Handledygtige vikinger Hedeby i Slesvig bliver den vigtigste handelsby i Norden. Byttehandlen afløses af handel ved hjælp af mønter og sølvbarrer. Nordboerne sælger pelsværk, rav, honning og slaver og køber vin, klæde, våben og metaller. Vikingerne drager ud, for at røve og plyndre, ja, men mest for at handle. De når helt til Middelhavet, ad de russiske floder til Sortehavet samt til Grønland og Nordamerika. NORDENS GULD. Rav var en udbredt og eftertragtet handelsvare i vikingetiden. Foto: Michael Mottlau Kl Biffen og gmo er Klokken har passeret ét. Nikolaj har aftalt med vennen Michael at tage et smut ind til byen for at se den amerikanske film Matrix reloaded i biffen. Indtil nu har WTO kun ganske lidt at skulle have sagt i filmbranchen, især på grund af stærkt pres fra Frankrig. Franskmændene ønsker ikke, at man fjerner statstilskud til franske og danske filmselskaber. Uden penge fra staten frygter de, at de ikke længere kan hamle op med det rige Hollywood. Nikolaj køber sig en pose chips i biografkiosken. Indtil videre kan han være nogenlunde sikker på, at de franske kartofler ikke indeholder noget, der er lavet med hjælp fra genteknologi det, man GMO ER. Demonstration mod gmo-fødevarer i London. Nikolaj får gmo er i majs og brød. Foto: Chris Young kalder gmo er. Ud fra det såkaldte forsigtighedsprincip har EU længe været imod at importere genmad, fordi man er bange for, at det kan være skadeligt at spise for mennesker. Det har fået USA til at lægge sag an mod EU ved WTO s domstol, og EU er nu godt på vej med et direktiv, der tillader genmad. Ideen er, at varerne skal mærkes med en advarsel, så forbrugere som du og dine forældre selv kan vælge, om I ønsker at spise det. Trods mærkning kan det være svært for Nikolajs familie helt at undgå gmo er i køleskabet. EU har nemlig for længst tilladt gensplejset soja og majs. Og begge dele bruges som ingredienser i blandt andet brød og pålæg. ARBEJDSFORHOLD. Fagforeninger vil gerne have emnet arbejderrettigheder taget op i WTO-sammenhæng. De mener, at de store selskaber udnytter den billige arbejdskraft i udviklingslandene. Foto: Polfoto Kl Dansk stil Sidst på eftermiddagen tager Nikolaj bussen hjem til Søborg. Hjemme venter en dansk stil, der skal handle om virksomheder, der flytter deres fabrikker væk fra Danmark, fordi arbejdskraften i lande som Kina og Indien er billigere og markederne strategisk vigtige. Til opgaven har Nikolaj talt med en virksomhed, der har svært ved at beslutte sig. Indtil videre findes der nemlig ingen fælles WTO-regler for investeringer, og det gør det mere usikkert for firmaer at flytte deres fabrikker til lande, hvor de ikke helt stoler på lovgivningen. Det er blandt andet EU, der gerne vil føje investeringsregler til WTO-pakken, men de fattige lande i WTO kæmper stærkt imod. Ulandene føler ikke, at de har overskud til at gå ind i flere indviklede aftaler. Og mange frygter også, at reglerne vil være til større fordel for virksomhederne end ulandene. Kl Ingen hormonbøffer, tak! Mens Nikolaj spiller computerspil, rumsterer hans forældre i køkkenet. I aften står den på tyske bøffer. Og koen, der har lagt ryg til middagen, er vokset op uden at spise væksthormoner, der får dem til at vokse stærkere. EU krænker nemlig med vilje WTO-reglerne ved at nægte at importere hormonbehandlet oksekød fra USA. Ligesom i gmo-striden bruger EU sit forsigtighedsprincip og vil med andre ord ikke godkende kø- HORMONER. EU vil ikke have amerikansk kød fra okser, der er fodret op med væksthormoner. Amerikanerne ser det som chikane. Foto: Kim Nielsen det, før der er fremlagt klare beviser for, at hormonerne er uskadelige for mennesker. WTO s domstol har dømt beslutningen ulovlig og har givet EU en stor bøde Sov godt! Klokken har passeret sengetid. Nikolaj stiller sin clockradio Made in China til kl og lægger sig i sengetøjet fra Filippinerne. WTO er superøkonomiens gamemaster Ligesom der er nødt til at være nogle regler for et matadorspil eller et rollespil, er der nødt til at være regler for, hvordan verdens lande handler med hinanden. Af Jeanette Ringkøbing WTO (World Trade Organization) blev født som organisation i Formålet med den internationale organisation er at fjerne told og andre barrierer, der gør det sværere og dyrere at handle på tværs af landegrænserne. Det er kun lande og særlige regioner som EU, der kan blive medlem af WTO. Alle skal leve op til særlige krav, for eksempel om at fjerne told og andre handelshindringer. Før 1995 forhandlede landene om toldnedsættelser i det, man kaldte GATT-forhandlinger (General Agreement on Tariffs and Trade), der var en række møder, der blev holdt løbende siden slutningen af Anden Verdenskrig. WTO har hovedkontor i Genève, Schweiz, med knap 600 ansatte og en formand, en generaldirektør. I øjeblikket er han fra Thailand og hedder Supachai Panitchpakdi. WTO har i øjeblikket 148 medlemslande. For at blive optaget som medlem, skal landet sænke sin told på importerede varer og åbne sit marked for udenlandske konkurrenter. Et af de lande, der endnu ikke opfylder kravene, er Rusland. Kina blev medlem i Handelsaftalerne i WTO bliver indgået i pakker, som man kalder runder. I øjeblikket forhandler man om den såkaldte Doha-runde, opkaldt efter Qatars hovedstad Doha, der var vært for WTO s ministertopmøde i Planen er, at man skal blive enige om hver runde inden for fire år, men den tidsfrist bliver sjældent overholdt. Alle lande skal blive enige om alt ved at tale sig frem til en løsning det kalder man konsensus. Man må ikke lave afstemninger, og alle lan- de har i princippet lige stor magt selv om rige medlemmer som USA og EU i realiteten har mere forhandlingskraft. Danmarks interesser i WTO varetages af EU. Når landene er blevet enige om en runde, bliver det til WTO-regler. Bryder et land en af reglerne, kan landet blive sagsøgt af et andet WTO-land, og så er det op til WTO s domstol at afgøre striden. Domstolen kan ikke tvinge et land til at ændre sin lovgivning, så landet ikke længere bryder en WTO-regel. Til gengæld kan domstolen udskrive store bøder. Leksikon GATT Forkortelse for General Agreement of Tariffs and Trade, international overenskomst om told og udenrigshandel, etableret i 1948, erstattet i 1995 af WTO. Genmodificering Gensplejsning Genteknologi Metoder til studiet af gener eller metoder til at splejse eller klone gener. Gmo Forkortelse for genmodificeret organisme. Gyldendals Leksikon 1-3 Verdenshandelsorganisationens officielle hjemmeside med masser af facts og tal om verdens handel. Engelsk. default.htm Baggrund og fakta til undervisningsbrug om verdens handel og WTO. Vært for hjemmesiden er ulandsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke.

6 6 V E R D E N S H A N D E L Verdenshandlens historie MØNTVÆRKSTED. Det flydende og varme metal hældes i forme og støbes til mønter. Præget slås ned i metallet med en hammer. År : Sølvmønter Der er forholdsvis fred i Europa oven på vikingernes hærgen. Vesteuropas befolkning 3-4-dobles i perioden. Nye landområder tages ind til landbrug, og produktionen øges på grund af nye dyrkningsmetoder og redskaber. Byerne vokser, nye kommer til, og der kommer specialiserede håndværkere. I 1150 har Danmark cirka 20 byer. I 1250 omkring 60 langt de fleste af de nuværende store, danske byer er dannet. Store sølvfund, bl.a. i Harzen fører til, at man kan slå mønter. Alt sammen sætter gang i handel mellem de nye håndværkere i byerne og folk på landet. Overalt i Europa bygges der store, flotte kirker. Omvandrende handelsmænd, kræmmere, afløses så småt af fastboende købmænd i byerne. KONGEPORTRÆT. Første kongeportræt på en dansk mønt er Svend Tveskægs på en mønt fra ca Ayanda fra Sydafrika: I forgårs købte jeg min første cd Ayanda Qhena bor i en skurby i Sydafrika, men går i skole med børn af millionærer og lever dagligt på begge sider af kløften mellem verdens rigdom og fattigdom. Af Jesper Strudsholm, Cape Town, Sydafrika Areal 1,2 millioner km 2 BNI pr. indbygger (2001) USD Forfatning Forfatningen blev vedtaget i 1996 og trådte i kraft i februar 1997 Hovedstad Pretoria Indbyggertal (2000) 42,8 millioner Officielle navn The Republic of South Africa Religion 75 % kristne. Andre religioner: hinduisme, islam, jødedom og traditionel afrikansk religion Sprog Afrikaans, engelsk, ndebele, pedi, sotho, swazi, tsonga, tswana, venda, xhosa, zulu (alle officielle sprog) Valuta Rand Vækst i BNI pr. år (2001) 1,2 %. Den gennemsnitlige realvækst var 0,2 % for perioden Efter mange års vinduesshopping gik Ayanda Qhena, en 16-årig sydafrikaner, forleden for første gang ind i en musikforretning for faktisk at købe en cd. Han betalte den med et gavekort, som hans kæreste Vuyiswa havde fået foræret og givet videre til ham. Derpå tog Ayanda hjem til skurbyen Imizamo Yethu bedre kendt som Mandela Park uden for Cape Town. Her deler han som enebarn en dobbeltseng med sin mor i et træskur på kvadratmeter, hvor køleskabet og kogepladen står i den modsatte ende. Cd en må han spille hos sine venner, for familien har intet musikanlæg. Musikforretningen ligger i The Waterfront, et butikscenter så kolossalt og så velpoleret, at Fisketorvet i København og Århus nyåbnede Bruns Galleri ville rødme af skam i sammenligning. Og turen mellem The Waterfront og Mandela Park går gennem villakvarterer ud mod Atlanterhavet, hvor Sydafrikas rige svømmer i penge og pools i størrelse XL. Pendler mellem rig og fattig verden Ayanda suser med andre ord dagligt frem og tilbage over kløften mellem skamløs rigdom og fattigdom uden skam. Hvis du mødte ham på gaden, ville du have svært ved at afgøre hvilken af de to verdener han tilhører. Hans jeans er fra Levi s, hans sko er Diesel, hans skjorte fra en af de forretninger med surf- og skatertøj, hvor man betaler langt mere for mærket end for materialet.»jeg kan kun passe Levi s«, forsøger Ayanda, da jeg spørger, hvorfor det er vigtigt at gå med de rigtige labels. Og hans Dieselsko?»Det var den nyeste mode, da jeg købte dem. Og det er en mode, der holder temmelig længe«. Det sidste er vigtigt, da Ayanda kun køber tøj en gang om året: Et par jeans, en skjorte og et par sko til jul. Alligevel vil du til næste uges fest pludselig se ham i Adidassko og en sweatshirt fra Nike. For han og vennerne udvider deres garderobe ved at bytte tøj i en uendelighed. BOTSWANA NAMIBIA Pretoria Her bor Ayanda SYDAFRIKA LESOTHO Cape Town SWAZILAND km Herskind 3481 Før Ayanda fik en kæreste med gavekort, var han afhængig af hjemmebrændte cd er. De fleste får han gratis.»men hvis ingen af mine venner har de rigtige sange, må jeg spørge nogen, der ikke er helt så nære venner. Så bliver jeg nødt til at betale«, siger Ayanda. Prisen er kroner pr. cd. Også sin garderobe supplerer Ayanda med overskud fra den rigere del af befolkningen. Hans mor gør rent for en velhaver med en noget flakkende tøjsmag. I sidste uge kom hun hjem med et par spritnye Lacostesko, som arbejdsgiveren alligevel ikke rigtig syntes om. Ayanda har ikke megen respekt for folk uden respekt MUSIKINDKØB. Et historisk foto. Ayanda køber sin første musik-cd, men han har ikke noget anlæg at afspille den på. Foto: Jesper Strudsholm for penge. Og siden han ikke får faste lommepenge, har han heller ikke nogen problemer med at lade sine rigere, hvide klassekammerater fra skolen betale for sine øl, når der er fest. Vil hjælpe min mor Ayandas vigtigste mål for sit fremtidige job er, at han skal være leder. Et eller andet sted i erhvervslivet.»jeg vil ikke arbejde under nogen. Jeg vil ikke kommanderes rundt af folk, der brokker sig. Når jeg gør noget på den måde, jeg synes, det skal gøres på, så hader jeg at få fortalt, at det skal gøres anderledes«. Du er træt af at være afhængig af andre?»ja«. Ayanda får ingen faste lommepenge, men spørger sin mor om penge, når han har behov for dem.»jeg beder aldrig om mere end 20 rand (cirka 20 kroner)«, siger han. Hvis moderen skal bruge pengene til at betale hans skolepenge eller købe elektricitet, siger hun nej. Hvor mange penge tror du, danske teenagere har til sig selv om måneden?»200 rand (knap 200 kroner)«. Hvis du havde til dig selv, hvad ville du så bruge dem til?»jeg ville give halvdelen til min mor. Hvis jeg havde så mange penge, ville jeg måske bo i det hus, hvor vi er nu, og så leje en lejlighed til min mor, indtil jeg kan spare nok sammen til at købe os begge et hus«. Penge giver respekt Ayandas store drøm er at komme på universitetet. Han havde egentlig håbet, at han kunne trække sin far i retten og få ham til at betale alle de børnepenge, hans skylder fra mange år. Men efter faderen har mistet sit job, har Ayanda opgivet den plan. Min fætter tog et lån til DIESEL. Ayandas foretrukne skomærke er Diesel. Ayanda bytter ofte med vennerne, så han på den måde kan få afveksling i sin tøjstil. Tøjannonce fra Diesel sin uddannelse. Så jeg vil måske gøre det samme. Eller låne penge af ham, som min mor arbejder for. Allerførst vil jeg have en bil. I stedet for at betale busbilletter hver dag, kunne jeg købe benzin. Og hver morgen kunne jeg så køre min mor på arbejde og hente hende igen efter skolen. Hvad er den største forskel på dig og danske teenagere?»jeg ved ikke meget om danske teenagere«. Hvis jeg siger, deres livsstil minder meget om hvide sydafrikaneres?»apartheid har stadig en stor effekt her«, siger Ayanda om det racistiske samfundssystem, der indtil for ti år siden gjorde Sydafrikas sorte til andenrangsborgere. Men tingene er begyndt at ændre sig.»venskaber vil aldrig blive splittet af hudfarve. Vi kommer godt ud af det med de fleste af de hvide. Den eneste forskel på os er pengene«. Ayanda siger, han vil have et godt job for at kunne bidrage til samfundsøkonomien.»jeg vil selvfølgelig også have nogle penge selv. Men hvis vores økonomi er stærk, vil vi være på lige fod med resten af verden. Så vil ingen se ned på os, fordi vi er afrikanere«.»man får respekt gennem penge! Det ser sådan ud. Se på USA. De er de rigeste og er kendt over hele kloden. De er frygtet, fordi de har penge til at gøre præcis, hvad der passer dem«.

7 V E R D E N S H A N D E L 7 Begyndelsen af 1200-tallet: Østersøens dronning Hedebys (fra ca Slesvig) æra som handelscentrum er slut og helt overtaget af Lübeck i Nordtyskland, der bliver centrum for de rige hanse-købmænd. Østersøens dronning kaldes byen. Hidtil kunne man stort set kun blive rig ved at erhverve jord. Købmændene i Lübeck anviste en ny vej: Handel. Hansestædernes fremmarch og tyskernes erobring af Østeuropa trækker handel og udvikling med i Danmark, hvor bønderne begynder at producere til eksport. Ringmuren omkring Visby LONDON Torsk, sild Korn, salt Klæder BERGEN LÜBECK HAMBURG STOCKHOLM Kobber, jern, træ Korn Smør VISBY DANZIG Pelse, voks, honning RIGA Hamp, bøg Hovedstrømme af varer i 1400-tallet, da hanse-købmændene regerede. Byerne, der er nævnt på kortet, er de såkaldte hansestæder. Lübeck. Engang handelscentrum og den rige by i det nordlige Europa. Foto: Bengt Lundberg Su fra Thailand: Alle tænker kun på penge også mig... Thailandske teenagere er fanget mellem buddhistisk tro og den nye religion, der hedder forbrug. Den sidste ser ud til at vinde. PENGE.»Alt i verden handler bare om penge og penge. Se bare på de premierministre og præsidenter, der er rundt om i verden, penge er det eneste, de snakker om. Jeg ved ikke, hvordan tolerancen kan blive bedre. Måske hvis nogle af verdens superstars i musik og sport gik sammen og viste, at de var gode venner. Beckham og en muslim eksempelvis«, siger Su. Foto: Lasse Nørgaard Af Lasse Nørgaard, Thailand Her bor Su Chiang Mai Hvad skulle det være: En dansekonkurrence med breakdansere iført nissedragter og klovnemakeup? En skønhedskonkurrence for et svensk kosmetikfirma for nervøse miss er med stivnede smil? Eller en japansk tegneserie-lookalike-konkurrence for hektiske småbørn og hysteriske forældre? Eller noget til ganen. Hvad med japansk sushi, amerikansk pizza, pad thai eller iskolde kaffe-frappucino med creme, krymmel og chokoladesovs solgt fra et pistaciefarvet folkevognsrugbrød ombygget til kældercafe? På en almindelig søndag har Airport Plaza det hele. Shoppingcentret i Thailands næststørste by Chiang Mai er fem-seks gange så stort som Illum eller Magasin i København, og det er den største attraktion for den lokale befolkning. Dels på grund af de hundredvis af butikker, restauranter, biografer og konkurrencer, og dels fordi Airport Plaza er airconditioneret. Thaierne gider ikke vade rundt ude i den smukke natur eller oppe på templet på bjerget oven for byen, som alle turisterne valfarter til. Det er alt for varmt på sådan en oktobersøndag, og derude i naturen kan man ikke bruge penge. Esprit er min favorit»airport Plaza er også mødested for eleverne fra vores skole, mens eleverne fra de andre skoler går i andre stormagasiner«, siger 16-årige Montho Pruekparichart, i daglig tale kaldet Su. Hun er på rundtur sammen med veninden Mon fra Areal km 2 Befolkning Thaierne udgør befolkningsflertallet. Etniske kinesere: 12 %, etniske malayer i landets sydligere del: 3 %. Endvidere minoriteter af vietnamesere, khmerer og i bjergområderne en lang række oprindelige folk, herunder karenerne. BNI pr. indbygger (2001) USD. Hovedstad Bangkok. Indbyggertal (2000) Officielle navn Prem International School, og de har en række butikker, der skal gennemoses hver uge.»først og fremmest Esprit, som er min favorit. Både fordi jeg kan lide det, men det er også noget, der bliver lagt mærke til. Airport Plaza er godt, fordi det både har alle mærkevarerne og en masse småbutikker med asiatiske designere, hvor man både kan finde kopier og noget originalt, der ikke er så dyrt som Esprit, Louis Vutton og Guess«, siger hun. Mærkevarehysteri Su er lidt af en ekspert på thailandske teenagere. Hun er selv fra Hat Yai helt nede i den sydlige del af landet, tæt på grænsen til Malaysia, og THAILAND Bangkok 60,7 milioner Muang Thai, eller Prathet Thai (Kongedømmet Thailand). Religion TheravadaBuddhisme (officel, 94 %), islam (4 %) især koncentreret i den sydlige del. Der findes desuden en lille kristen minoritet. Sprog Thai (officielt). Minoritetsgrupperne anvender deres egne sprog. Valuta Baht. Vækst i BNP pr. år ( ) 3,3 %. Herskind 3482 hun har gået på internationale skoler i både Bangkok og Chiang Mai. Hun har en teenagebror, en teenagesøster og en lillebror, der er 12 år. Og så er hun selv teenager.»der er lidt hysteri, i forbindelse med hvilke tøjmærker man går i her i Chiang Mai, men det er ikke nær så slemt som i Bangkok, hvor man bare skal gå i Roxy og Quicksilver, ellers er man out. Og hvis man kommer i skole en dag med sko med en smule snavs på, så siger de andre: Kunne du ikke bede din mor om at købe et par skiftesko, så du har nogle til rismarken og nogle andre til skolen. Her i Chiang Mai betyder det heldigvis også noget, hvem man er, og hvordan man er«. På andre måder er Su en atypisk teenager. Begge hendes biologiske forældre er døde, og nu er det to sæt onkler og tanter, der tager sig af hende og hendes søskende. Hun kalder onklerne og tanterne my parents, og da familien ejer en gummiplantage, har den godt med penge. Hun kan derfor gå på den internationale skole i Chiang Mai, der bliver betragtet som landets bedste.»jeg ved godt, at jeg er privilegeret, så jeg passer min skole og mine lektier«, siger Su, der læser på en diplomuddannelse, der gør, at hun kan søge ind på universiteter over hele verden kroner i lommepenge Men Sus familie har ikke så mange penge, at hun bare kan købe, hvad som helst. Hendes lommepenge er ca baht, altså knap kroner om måneden. For det beløb skal hun også betale transport til og fra skolen og sin egen mad.»for et par år siden boede jeg på skolen, og da havde jeg kun ca. en tredjedel af de lommepenge, jeg har i dag, nemlig baht. Og det er nok det samme som mange almindelige teenagere har i Thailand«. Su har flere penge end Mon, og derfor betaler hun af og til for veninden. Men Mon gider heller ikke bruge sine penge på mærkevaretøj, der koster det dobbelte af andet tøj. De tror begge, at teenagere i Vesten har kroner om måneden til sig selv, men de ved også godt, at tøj og mad er dyrere der.»hvis jeg havde flere penge, ville jeg købe en ny mobiltelefon. Og mere tøj«, siger Su på vej ind i Strawberry, en af de små butikker med design fra forskellige asiatiske lande. Hun har allerede en laptop og den nye Ipod MP3-player med fem gigabytes fra Apple, og her var hun trendsetter.»da mine venner så den, så skulle alle have sådan en«. Leksikon Apartheid Den adskillelse af racerne, der af den hvide regering blev praktiseret i Sydafrika fra BNI Forkortelse for bruttonationalindkomst. Den del af bruttonationalproduktet, der tilfalder landets egne borgere efter korrektion for nettobetalinger af renter, udbytter og lønninger til udlandet. BNP Forkortelse for bruttonationalprodukt, værdien af den samlede produktive aktivitet i et samfund. Buddhisme Verdensreligion opstået cirka år 500 f.kr. i Nordindien. Frihandelsaftale International aftale om at sikre fri handel uden told, kvoter og forhindringer for import og eksport af varer. Harzen Tysk område. Gyldendals Leksikon 1-3 Baggrund og nyheder om Sydafrika og landene i det sydlige Afrika. Stor undervisningsside. Vært for hjemmesiden er ngo-organisationen Sydafrikakontakt. Information om Thailand, mest for turister, men der er også gode informationer om kultur, økonomi m.m.

8 8 V E R D E N S H A N D E L Verdenshandlens historie RIGDOM. Sild i Øresund. Som det vises på billedet, fortalte man, at silden stod så tæt, at stimen kunne holde et spyd oprejst i vandet. ill. Det Kongelige Bibliotek tallet: Skånemarkedet og sildeeksport Siden 1000-tallet havde store mængder af sild i Øresund skabt grundlag for et betydeligt fiskeri, men stort set kun til eget forbrug, fordi silden ikke kunne konserveres og dermed transporteres. Men fra omkring 1200 kom lübeckerne med lüneburgersalt i store mængder, og saltet sild bliver Danmarks vigtigste eksportvare. Silden kunne afsættes til katolikkerne nede i Europa, der i fastetiden og på fredage ikke måtte spise kød, men gerne fisk. I gode år blev der sejlet tønder sild fra Sild. Foto: Lars Nybøll Skåne og ud i Europa. Skånemarkedet ved Skanør og Falsterbo på Skåneøret kunne samle op mod mennesker. Kongens udbytte af markedet var et væsentligt grundlag for hans og det danske riges styrke i og 1300-tallet. Stort set al dansk udenrigshandel foregik via Skånemarkedet. Kun Ribe, der eksporterede heste, havde også nævneværdig handel med udlandet. Majas klædeskab tur/retur Hver gang 15-årige Maja køber en ny bluse, er den temmelig sikkert syet i et fattigt land, hvor lønningerne er lavere end i Danmark. Den internationale handel med tekstiler gør det billigere for Maja at forny garderoben. Men de fleste syersker i Danmark har mistet deres job. Af Jeanette Ringkøbing Bag spejlglasset i Maja Jensens garderobeskab hænger Adidas-træningsjakker, Diesel-trøjer, Only-bukser og H&M-bluser på rad og række. I bunden af skabet ligger et par Miu-Miu-stiletter klemt halvflade under et par Nike-løbesko. Tjekker man i nakken af tøjet og under skosålerne, står der Made in Macau, Made in Thailand og Made in Turkey. I alle disse lande og mange flere - koster det nemlig langt mindre at ansætte syersker og anden arbejdskraft. Det gør produktionen billigere, og kommer især tøj- og skofabrikanterne, for eksempel Nike, til gode. Men 15-årige Maja får også glæde af, at de fleste tekstilfabrikker i rige lande i dag er flyttet til lande, hvor lønningerne er lavere og produktionen dermed billigere. Prisen, som Maja skal betale for sit nye tøj, er nemlig også blevet mindre. Præcis, hvor meget hun sparer ved at blusen er syet i et fattigt land, er svært at regne ud især når det handler om mærkevarer, der generelt er dyrere. Men sparer, dét gør hun.»det har jeg egentlig aldrig tænkt over før. Jeg plejer ikke at tjekke, hvor mit tøj er lavet. Jeg køber det bare«, griner Maja, der går i 9.b på Bagsværd Kostskole.»Men det er da dejligt at vide. På tøj bruger jeg nok i hvert fald ca. 500 kroner om måneden i gennemsnit ud af de kroner, jeg har i lommepenge og løn«, siger hun. I løbet af de sidste år har stort set alle danske tekstil- og beklædningsvirksomheder flyttet deres fabrikker til lande med billig arbejdskraft. Først flyttede man produktionen ud til for eksempel Hongkong, indtil befolkningen dér blev så rige, at det ikke længere kunne betale sig. Så flyttede man symaskinerne til Polen og andre østeuropæiske lande, og nu flytter mange videre til især Kina og Bangladesh, hvor lønningerne er endnu lavere. Fordelen for virksomhederne er, at de sparer penge og bedre kan klare sig i konkurrencen. De fattige lande får også glæde af det man kalder udflagningen, fordi det skaber nye job og dermed bedre levevilkår. Men i rige lande som Danmark har fabrikslukningerne til gengæld betydet, at tusindvis af ufaglærte syersker og andre tekstilarbejdere har mistet deres arbejde. Samme udvikling sker i øjeblikket i mange andre fag. For eksempel har SAS og andre flyselskaber for nylig hyret folk i Indien til at lave flybilletter, fordi det kan gøres meget billigere end fra København. Selv om mange fattige får glæde af de flere job, kan der dog også være ulemper for dem. Mange fagforeninger i rige lande peger for eksempel på, at nogen rige landes HELDIG. Maja arbejder i en tøjbutik og får derfor rabat, når hun køber tøj. Foto: Finn Frandsen virksomheder udnytter, at folk i ulandene ofte ikke er vant til at få god løn og arbejdsbetingelser, for eksempel ferie, fridage og sikre arbejdsforhold på de fabrikker, de arbejder på. Hvor godt eller dårligt syerskerne har det, er dog vidt forskellig fra virksomhed til virksomhed og fra uland til uland.»jeg synes, forholdet mellem rige og fattige lande skal være mere retfærdigt. Det er ikke fair, hvis folk i fattige lande skal arbejde mere end vi skal for at tjene penge nok til dem selv. Jeg tror gerne, jeg ville give lidt mere for mit tøj, hvis jeg vidste, at de ekstra penge gik til noget godt. Til de folk, der syr, for eksempel«, siger Maja.

9 V E R D E N S H A N D E L 9 År : Skub i langfarten Kineserne sejlede tidligt på langfart og udviklede givtige handelsruter i Det kinesiske Hav, til det nuværende Japan, Filippinerne, Indonesien og andre steder. Kineserne udviklede de første kompasser allerede omkring Kristi fødsel, og det gjorde det muligt for dem at sejle på langfart helt til Afrika. Med kompasset behøver man ikke at sejle tæt på kysten for at have landkending. Først omkring 1300 kendes kompasset i Europa. KOMPASSET. Blev opfundet i 1100-tallet i Kina. Foto: Polfoto Jidda Omuz Mogadishu Det kinesiske skib, 'Zheng He', sejlede fra Kina rundt i store dele af det sydøstlige Asien og helt til Afrika fra 1405 til år før Columbus opdagede Amerika. Calicut Chittagong Ayutthaya Palembang Canton Saigon Nanking Maja Pahit ZHENG HE. Det kinesiske skib, 'Zheng He', var over 400 fod langt meget større end Columbus skibe. Tegningen viser størrelsesforholdet mellem Columbus 'St. Maria' og 'Zheng He'. Illustration: Jan Adkins Kilde: Skolebørn har masser af penge Danske børn mellem 7 og 15 år har fem milliarder kroner i lommepenge. Det er cirka halvdelen af det, danskerne giver til ulandene. Så meget får de... Af Tanja Parker Astrup Har du penge, kan du få. Og børn får som aldrig før. Fem milliarder kroner jonglerer danske skolebørn i alderen 7 til 15 år med årlig en sum svarende til halvdelen af Danmarks ulandsbistand eller mere end tre millioner PlayStation 2.»Jeg er overrasket. Det er en dramatisk udvikling, der er sket«, siger Jens Carsten Nielsen, leder af Center for Marketing og Kommunikation ved Handelshøjskolen i København og medforfatter til bogen Børns opvækst De nyeste tal for børns lommepenge stammer fra undersøgelsen bag Børns opvækst som forbrugere, der omfatter børn og blev foretaget i efteråret kr. som forbrugere. Bogen bygger på tal fra Gallup og interview med børn. For de op til 13- årige kommer pengene mest fra far og mor, mens mange af de ældre supplerer lommepengene med løn fra fritidsjob. Nogle har over kroner om måneden. De shopper i stor stil tøj, film og musik og computergrej. Men også de yngste forstår at forbruge. Børn helt ned i alderen 8-13 år bruger så mange penge, at de har opnået deres egen betegnelse blandt reklamefolk: Tweens. In between mellem barn og teenager milliarder teenagekroner På globalt plan lægger tweens, hvad der svarer til milliarder kroner, konkluderer den første verdensomspændende undersøgelse, som markedsanalysefirmaet Millward Brown foretog sidste år i 70 byer.»børn bliver ældre tidligere. De har mange penge og får lov at bruge dem. Men jeg hører ikke til den bekymrede type. Penge giver frihedsgrader, som får børnene til at opleve sig selv som selvstændige individer med styrke og ressourcer«, siger Jens Carsten Nielsen. Også bankerne har fået øjnene op for de unge verdensborgere. I løbet af 2003 er ti pengeinstitutter begyndt at tilbyde Visakort til børn ned til 13 år. Alene Nordea har udstedt plastikkort, der kan bruges i butikker verden over og på internettet. Mod gebyr i modsætning til voksnes dankort. Lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Jette Benn er skeptisk over for de mange milliarder i omløb. For har du penge, kan du få, men som den gamle børnesang om bageren i Nørregade fortsætter: Har du ingen, kan du gå.»pengene er meget ulige fordelt. Livet er hårdt for mange børn, når de prøver at følge med i ræset. Det bliver så vigtigt for dem, at nogle er villige til at stjæle de rigtige sko fra et andet barn på vej hjem fra sportshallen«, siger hun. De rigtige mærker giver status og identitet. De forkerte det modsatte. Professor i børn, medier og forbrug ved Handelshøjskolen Birgitte Tufte kalder fænomenet Jeg er det, jeg har. Børn er presset af både hinanden og producenters bombardement, men også forældre bidrager til spiralen:»en vigtig pointe er, at forældre jo selv forbruger i stor stil. Før de peger fingre, skal de tænke over, at børnene jo bare vil have det samme som dem selv«. Leksikon Reguleret med den almindelige prisudvikling har børn i gennemsnit per måned: 75 kr. 143 kr. 292 kr. 7-årige 8-10-årige årige årige Kilde: 'Børns opvækst som forbrugere' skrevet af Flemming Hansen m.fl.... og det bliver pengene brugt til Det bruger børn og unge i Danmark deres penge til: Forbrug (opgjort i %) år år år Slik, kager, chokolade Sodavand CD/kassettebånd Computerspil Bøger Tøj 49,9 24,5 50,1 22,4 7,5 43,3 45,6 30,4 52,9 19,3 6,2 67,6 40,6 37,3 57,4 11,8 7,5 81,5 Automatisering Når eksempelvis maskiner afløser mennesker i en produktion, kalder man det for automatisering. Hansestæderne Stort antal fortrinsvis tyske byer, der var sluttet sammen i Hanseforbundet, der havde stor indflydelse i Nordeuropa i tallet. Masseproduktion Industriel produktion, hvor stordrift gør det muligt at producere mange varer meget hurtigt. Teknologisk udvikling Betegnelse for de forandringer og forbedringer, som den moderne teknik fører med sig. Toldmur Når et land forsøger at beskytte sine egne varer ved at lægge høj told på importerede varer, siger man, at landet beskytter sig bag en toldmur. Legetøj og spil 23,6 3,1 0,7 Gyldendals Leksikon 1-3 Sport 19, ,1 Gaver 34,3 45,8 61,7 Video/DVD 10,7 16,4 17,3 Tegneserier Andet 15,8 37 6,2 44 4,8 52,6 Herskind 3510 TEGNING: PER-ERIK HEDMAN Hjemmeside til unge om forbrug udgivet af Forbrugernes Hus. Masser af gode forbrugerråd, tips og ideer til børn og unge.

10 10 V E R D E N S H A N D E L Verdenshandlens historie År 1271: En million løgne Marco Polo forlader Venezia i Italien med kurs mod øst. Det tager ham fire år at komme til Kina, og han vender først tilbage til Venezia i Selv om han har mange kostbarheder med sig hjem, har mange svært ved at tro på hans fantastiske eventyr. Marco Polo har set sten, der kan brænde (kul), porcelæn, krudt, pengesedler og papir alt sammen ting, Europa endnu ikke kender. Marco Polo skriver en beretning om sin rejse. Den bliver en bestseller, men mistænkes samtidig for at være rent opspind. 'Millionen' bliver bogen kaldt, fordi folk mener, den rummer en million løgne. Marco Polo År : Købstæderne opstår Tyske købmænd fra hansestæderne er godt på vej til at overtage det meste handel i Danmark, så kong Erik af Pommern bestemmer i 1422, at detailhandel i Danmark skal udføres af danske købmænd. Udenlandske købmænd må kun handle en gros. Samtidig får de større byer købstadsprivilegier. Det vil sige, at købstæderne får eneret på al handel. Danske købstæder ca Hjørring Aalborg Vaberg Falkenberg Halmstad Lemvig Randers Laholm Holstebro Viborg Grenaa Århus Helsingborg Helsingør Horsens Slangerup Skibby Vejle Kalundborg Holbæk København Lund Varde Kolding Middelfart Stigs Bjergby Roskilde Odense Slagelse Ringsted Ystad Ribe Assens Haderslev Nyborg Store Heddinge Næstved Aabenraa Faaborg Tønder Svendborg Vordingborg Sønderborg Flensborg Randsborg Nakskov Nykøbing F Væ Simrishamn Aakirkeby Unge scorer kassen på globaliseringen I 1954 skulle man arbejde i to måneder for at have penge nok til et fjernsyn. I dag kan man få råd til at købe et fjernsyn med kun ni timers arbejde i baglommen. Af Jesper Heldgaard 342 timer. Så lang tid skulle din bedstefar knokle i 1954 for at have penge nok til at købe et fjernsyn. I dag kan din far eller mor tjene nok til et fjernsyn på ni timer. Og en 15-årig skal blot stå 25 timer i en bagerbutik for at have tjent til sit fjernsyn. Priserne er raslet ned på fjernsyn, tøj og andre varer, som vi stopper i vores huse, værelser, køleskabe, tøjskabe og så videre. I hvert fald set i forhold til dét, vi danskere tjener. Takket være globaliseringen. Toldmurene er blevet lavere, fragtraterne er faldet, den internationale samhandel er eksploderet, og det betyder, at de fleste varer nu kan fremstilles dér, hvor det kan ske billigst og mest effektivt. Tag nu fjernsynet: Det første fjernsyn, der blev fremstillet i Danmark, kostede kroner i butikken dengang i Det kom fra Philipss fabrik på Amager og havde en 17-tommer skærm, var sort-hvid, mono og i det hele taget temmeligt oldnordisk i forhold til de avancerede små fjernsyn, mange danske teenagere i dag har på deres værelser. Fjernsyn til kroner For at få et reelt billede af, hvor dyrt 1954-fjernsynet egentligt var, skal du vide, at en 1954-kroner svarer til sådan cirka 13 kr. i dag kroner fra 1954 svarede ifølge Danmarks Statistik til ,65 kroner i Nutidsprisen kan også illustreres på en anden måde: I 1954 tjente en dansk, faglært arbejder omkring 5 kroner i timen og skulle altså arbejde i 342 timer før skat for at have penge nok til fjernsynet. Det svarer til godt otte ugers eller to måneders arbejde. I dag tjener en dansk metalarbejder 143 kroner i timen i gennemsnit før skat. Og et 21-tommers fjernsyn med farver kan fås til kroner i Bilka. Så metalarbejderen DA BEDSTEFAR VAR UNG. I 1957 kunne de fleste blot drømme om at købe et fjernsyn. Et fjernsyn kostede i nutidspenge kroner. Foto: Polfoto skal ikke engang arbejde i ni timer for at få sit fjernsyn. Åben handel presser priser ned Lige siden det første danske fjernsyn blev lavet, har vi haft en tommelfingerregel, der siger, at et fjernsyn koster 100 kroner pr. tomme, fortæller Ole Wernberg fra Brancheforeningen ForbrugerElektronik, BFE. Fjernsynene er blevet langt bedre samtidig med, at de reelt er faldet i pris til gavn for forbrugerne. Og den samme udvikling har vi set for al anden elektronik: radioer, stereoanlæg og så videre. Masseproduktion og automatisering er de væsentligste årsager til, at elektronik er blevet billigere. Stort set alle dele fremstilles og samles automatisk. Og det sker i enorme mængder og derfor til meget lave omkostninger. Den teknologiske udvikling går stærkere end nogensinde før. Men det er ikke hele forklaringen, understreger Ole Wernberg. Teknologien spredes også med rivende hast, og det samme gør internationale standarder, så de samme fjernsyn, mobiltelefoner og stereoanlæg kan bruges overalt på kloden. Og de kan samles af dele, der er fremstillet i USA, Filippinerne, Mauritius og Aalborg. Alt sammen betyder lavere priser til forbrugeren. TIDSFORSKEL. For 40 år siden skulle en metalarbejder arbejde i to måneder for at få råd til at købe et fjernsyn. I dag står der tre til fire fjernsyn i mange danske hjem. Foto: Anette Kjær

11 V E R D E N S H A N D E L tallet: De varme lande Nye handelsruter til Indien, Afrika og Amerika er med til at underminere grundlaget for Hansekøbmændenes handel. De har travlt med at forsvare deres totale kontrol med handlen og går ikke længere ind for frihandel. De går i stedet ind for at beskytte egne interesser for at bevare deres monopol. Den slags initiativer kaldes protektionisme. De udelukker for eksempel andre handelsfolk fra Skånemarkedet, der stagnerer og dør. Det bliver enden på hansekøbmændenes storhed. KRYDDERIER. Kanel var afsindigt dyrt i middelalderen og en eftertragtet vare fra Asien. For de gamle egyptere var det mere værd end guld. De nye sejlruter åbnede for mere import af krydderier, der begyndte at falde i pris. Foto: Rikke Steenvinkel-Nordenhof År 1429: Sørøverfrit Øresund Kong Erik af Pommern indfører Øresundstolden, der hurtigt bliver kongemagtens vigtigste indtægt. Til gengæld garanterer han handelsskibene sørøverfrit farvand. SKIBENE BLEV STØRRE. I 1400-tallet begyndte man at bygge skibe med tre master, så der kom flere sejl på de større skibe. - Ill. Hansestæderne og Norden af Svend Lorenzen TEGNING: PER-ERIK HEDMAN Hvorfor syr man ikke jeans i Danmark? I Danmark skal man betale 203 kroner for at få syet et par jeans. I Bangladesh kan man gøre det for et par kroner. Af Jesper Heldgaard 67 kroner og 75 øre. Sådan cirka. Dét koster det at have en syerske på en fabrik i Danmark til at sy et par ganske almindelige supermarkedsjeans. Og det lyder jo egentlig ikke af så meget. Men når en syerske i Bangladesh blot skal have 50 øre for at sy det samme par jeans, så siger det lidt om, hvor meget du sparer ved at købe tøj fra Bangladesh i stedet for tøj fra Danmark. Det siger også noget om, hvorfor der stort set ikke længere er arbejde til syersker i Danmark. Eksemplet skal tages med alle mulige forbehold. Vi ville gerne have bragt nogle helt præcise tal fra for eksempel Hennes & Mauritz eller brancheforeningen Dansk Textil & Beklædning. Men ingen vil ud med tallene. Af konkurrencehensyn. Derfor måtte vi lave vores eget regneeksempel: En syerske skal bruge omkring 25 minutter på at sy et par almindelige jeans. Det internationale analysefirma Werner International har lavet en opgørelse over, hvad en sytime koster i 53 forskellige lande med løn, pension og andre omkostninger. Danmark topper listen: 162,60 kroner koster en sytime i Danmark i Bangladesh ligger lavest med 1,26 kroner. Man kan altså have en syerske i arbejde i 129 timer i Bangladesh for det, det koster at have en dansk syerske i arbejde i en time. 25 syminutter til et par jeans koster 67,75 kroner i Danmark, 50 øre i Bangladesh. Med til historien hører, at en syerske i Danmark typisk er væsentligt mere effektiv end en syerske i Bangladesh. JEANS. En syerske skal bruge omkring 25 minutter på at sy et par almindelige jeans. 25 syminutter til et par jeans koster 67,75 kroner i Danmark, 50 øre i Bangladesh. Foto: Anna Keenan Men selv om syersken i Bangladesh får dobbelt så lang tid til at sy et par jeans som sin danske kollega, så løber arbejdslønnen i Bangladesh altså kun op i 1 krone. Udflytningen af tøjproduktion fra Danmark til lande med langt lavere løn kommer dig til gode som forbruger, for en tommelfingerregel i tøjbranchen siger, at prisen på tøj i butikken er sådan cirka tre gange kostprisen, fordi der kommer udgifter til moms, reklame og markedsføring, fortjeneste og en række andre omkostninger på. For et par jeans fremstillet i Danmark skulle du i butikken derfor betale 203,75 kroner alene for at betale løn til syersken. For et par jeans fremstillet i Bangladesh derimod er et par kroner nok til at betale syerskens løn. Eksemplet her er lavet med kyndig hjælp fra uddannelsesleder Inger Gerdsen fra Teko, tekstil- og beklædningsbranchens uddannelsescenter i Herning. Hun understreger, at en lang række andre faktorer fragt, produktivitet, told med mere skal tages med for præcist at kunne sammenligne, hvad det koster at producere tøj i forskellige lande. Men det rokker ikke ved, at der er rigtig mange penge at spare ved at fremstille tøj i lande, hvor arbejdslønnen er lav. Leksikon En gros Salg i store varepartier. Handel med varer til detailhandlere. Frihandel Handel mellem eksempelvis to nationer uden restriktioner og begrænsninger som eksempelvis told. Monopol Inden for økonomi og jura en markedsform, hvor én producent eller flere producenter sammen kontrollerer udbuddet af en vare. Protektionisme Beskyttelse af indenlandsk produktion mod udenlandsk konkurrence via told, import- og varerestriktioner. Gyldendals Leksikon 1-3 jeans.htm Hjemmeside om arbejdsforhold på de fabrikker i udviklingslandene, der producerer jeans. Vært for hjemmesiden er interesseorganisationen Clean Clothes Kampagnen, der er støttet af NGOere og fagforeninger i Nord.

12 12 V E R D E N S H A N D E L Verdenshandlens historie COLUMBUS. Christopher Columbus på Santa Maria i Maleri af Emanuel Leutze, År 1492: Columbus I tre små skibe betalt af den spanske dronning sejler italieneren Christopher Columbus stik vest for at finde en hurtig søvej til Indien i troen på, at Jorden er rund. Han finder i stedet Vestindien og Amerika, som gør spanierne til den tids oliesheiker. Især fundet af rige sølvminer i Latinamerika gør Spanien til en stormagt og er med til at sætte skub i handel og velstand i Europa. I 1498 sejler portugiseren Vasco da Gama syd om Afrika til Indien. I 1516 finder portugiserne søvejen til Kina, og handlen på Kina tager for alvor fart. OPDAGER. Vasco da Gama. Ca Bibliothèque Nationale, Paris. En nation af kræmmere Der er mange måder at blive rigere på. Den mest oplagte er at tjene flere penge ved at sælge sine varer, sin arbejdskraft, sin viden eller kunnen så dyrt som muligt. En anden er at få mere for de penge, man har altså købe sine varer, for eksempel fjernsyn, billigere. Danskerne er og har været gode til begge dele. Vi er en nation af kræmmere. Af Jesper Heldgaard For omkring år siden var vikingerne kendte og frygtede i det meste af Europa for deres hærgen og plyndren. Og vildt kunne det gå til, når vikingerne kom til fremmede kyster og opdagede nye og fristende varer. Men vikingerne var også handelsfolk. Med på togterne i deres langskibe havde de rav, skind, honning og andre varer, som der var rigeligt af i det kolde nord, og med dem byttede de sig til både luksusvarer og nye redskaber fremstillet af nye og ukendte materialer. Sådan blev ny teknologi og nye redskaber spredt via handlen. Senere blev saltede sild fra Øresund Danmarks største eksportvare; de var nemme at transportere ad søvejen. Vi har også eksporteret korn i stor stil, også ad søvejen, og vi har såmænd eksporteret varer, der selv kunne flytte sig: okser og stude ad Hærvejen også kendt som Oksevejen ned gennem Jylland. En overgang tjente Danmark også enorme summer på slavehandel, men det er heldigvis flere hundrede år siden. Danskerne er gode til at handle Danmark er fortsat en handelsnation. Vores handel med udlandet udgør lidt over 80 procent af vores samlede produktion. Det er langt mere end i de fleste andre lande. Gennemsnittet i verden som helhed er blot 50 pro- cent. For de rigeste lande er det oven i købet lidt lavere. Forklaringen er enkel. Danmark er et lille land. Vi kan ikke lave det hele selv. Vi bliver nødt til at handle med udlandet, så jo friere verdenshandlen er, desto bedre går det os. Fri handel er nemlig også med til at skubbe til den internationale arbejdsdeling og specialisering, der for eksempel betyder, at et lillebitte land som Danmark kan blive verdens største producent af vindmøller og eksportere vindmøller til hele verden. En anden stor og stærkt voksende, dansk eksportvare er serviceydelser. Og hvad er så det? Jo, det er en bred vifte af uhåndgribelige ting som sundhed, software, turisme, bankvæsen, rengø- Handel betaler sig Den engelske økonom David Ricardo bygger i 1817 videre på Adam Smiths tanker om frihandel og liberalisme og udvikler teorien om fordelene ved international handel. Englænderne er bedst til at producere både vin og klæde. Alligevel kan det betale sig for begge lande at handle. For hvis portugiseren sejler til England med sin dagsproduktion af vin, tre flasker, vil den engelske klædehandler give det samme, som han skal give for tre engelske flasker vin, nemlig 12 stykker klæde for de tre flasker. Portugiseren kan sejle hjem med 12 stykker klæde, som han i Portugal skulle have givet ni flasker vin svarende til tre dages produktion for i Portugal. Hvis englænderen sejler til Portugal med 24 stykker klæde, hvor mange flasker vin får han så med hjem? I England kunne han have fået seks flasker. I Portugal får han 18 flasker, fordi det i Portugal tager seks dage at fremstille 24 stykker klæde. Jo billigere transporten er blevet, jo mindre told og jo færre handelsbarrierer, jo større er fordelene. Alligevel lægger told og handelsbarrierer en kraftig dæmper på handlen i 1800-tallet. For eksempel var der på den tyske flod Weser hele 22 toldstationer mellem München og Bremen, og det tog mindst en time at få toldbehandlet en lastpram ved hver station. Produktion pr. mand pr. dag: LAND FLASKER VIN STYKKER KLÆDE Portugal 3 4 England 6 24 David Ricardo Engelsk økonom, Herskind 3520 ring, distribution, design, reklame, marketing og meget mere. Og det er et område, der rummer masser af fortrin for Danmark. Det kræver ikke råstoffer, som vi kun har få af. Det kræver til gengæld mennesker med en god uddannelse, som vi har en del af. Og så kan man tage sig langt bedre betalt for at designe og markedsføre tøj end for at sy det. Heldigvis er servicesektoren en branche i vækst. Allerede nu tegner servicesektoren sig for hele 70 procent af produktionen i verdens rige lande, vareproduktionen for blot 30 procent. Fordel at være neutral Historisk er det altid gået bedst for Danmark, når handlen på tværs af landegrænser har været åben og livlig, siger Ole Lange, historiker og professor ved Handelshøjskolen i København. Men derudover har vi det sidste par hundrede år som en lille nation i mange tilfælde også nydt godt af, at vi var neutrale i krige og konflikter mellem stormagterne. Danmark blev aldrig nogen stor kolonimagt, men vi kunne handle med de lande, der blev enormt velhavende i kraft af deres kolonier. Og nogle gange har det ligefrem været en fordel ikke at være en kolonimagt. Når H.N. Andersens Østasiatiske Kompagni, ØK, fra slutningen af det 18. århundrede for alvor begyndte at handle med Kina, Siam og Thailand, så blev danskerne mødt som købmænd og ikke som en truende kolonimagt. Det gav en goodwill og nogle muligheder, som danske virksomheder stadig kan drage nytte af ude i den store verden, mener Ole Lange. ØK og A.P. Møller er et par af de kendte, store virksomheder, der illustrerer, at handel og service siden slutningen af 1800-tallet har været drivkraften i den økonomiske vækst, der endegyldigt bragte Danmark ud af århundredet som et ikke særlig avanceret landbrugsland. Den norske toldmur Mellem 90 og 110 kroner. Så meget opkræver Norge i told på et kilo dansk bacon. Så mens Danmark er storeksportør af svinekød til så fjerne markeder som Kina og Japan, så kniber det stadig med eksporten af fødevarer til Norge lige på den anden side af Skagerrak. Forklaringen er, at Norge har nogle af verdens højeste toldsatser for fødevarer. Norge er ikke medlem af EU og kan derfor slippe af sted med at opkræve høj told på importen fra Danmark.

13 V E R D E N S H A N D E L 13 År 1579: Hollænderne Holland bliver frit efter at have været en spansk koloni og bliver på kort tid den vigtigste handels- og søfartsnation i Europa. Den øgede velstand i Europa gør kolonimagterne til spændende markeder og giver danskerne mulighed for at eksportere korn og stude. INDIANERE. En kort og sandfærdig fortælling om, hvordan de indfødte steger fisk i det nyfundne land Virginia. Theodor de Bry, The Library at The Mariners Museum. År 1625: Den hollandske succes Hollænderne har erobret det utroligt rige ørige Molukkerne, der i århundreder har været storproducent af krydderier. Men for at kontrollere pris og produktion smider hollænderne store mængder krydderier i havet eller brænder dem af. Alene i 1625 fælder de kryddernelliketræer på øerne, der synker ned i fattigdom. Christian IV forsøger at få Danmark med blandt de store: Han bygger Børsen, papir-, klæde- og krudtfabrikker, stifter et dansk ostindisk kompagni, der grundlægger den lille koloni Trankebar. Christianshavn anlægges med kanaler, så skibene kan lægge til tæt ved pakhusene. Men Danmark formår aldrig at kopiere Hollands succes. BØRSEN. Christian IV forsøgte at få Danmark med blandt de store med blandt andet bygningen af Børsen. Foto: Finn Heidelberg LANDBRUG OG FISKERI. To store erhverv i Danmark, der får det sværere og sværere, efterhånden som EU åbner for import fra udviklingslandene. Landbruget har dog forstået at holde sig konkurrencedygtigt på en effektiv produktion. Foto: Claus Bonnerup Leksikon Og det gør Norge for at beskytte sine egne landmænd og sin fødevareindustri. Skulle et dansk firma ønske sig at eksportere frosne kartofler til Norge, kan de godt opgive det, for Norge vil gerne holde liv i sine egne kartoffelavlere. Og det gør de ved at lægge en told på 26,40 norske kroner på et kilo frosne kartofler fra Danmark. Så selv om den danske eksportør kun skal have 6,50 kroner for et kilo, så bliver kiloprisen i butikken kroner, og så kan de norske kartofler pludselig godt stå sig i konkurrencen med de danske. Eksemplerne fra Norge er blandt de mest handelsforvridende, men selv om toldmurene er blevet lavere de seneste årtier, så er told stadig et problem for danske virksomheder. Organisationen Dansk Industri har gjort op, at dansk eksport til en værdi af 60 TEKSTILEKSPORT. På trods af at Danmark har mistet masser af tekstilarbejdspladser, vokser den danske tekstileksport år for år, fordi vi udvikler design og handler med tekstiler. I 2001 eksporterede vi for 21,5 milliarder kroner tekstiler og tøj om året. Her er det modeller, der præsenterer Malene Birgers kollektion i Østre Gasværk i København. Foto: Peter Hove Olesen milliarder kroner om året pålægges told af importlandet. Den samlede told er på 3,5 milliarder kroner. Det betyder, at de danske varer i gennemsnit bliver 6 procent dyrere på grund af tolden. Hertil kommer, at tolden på bestemte varer i nogle lande er så høj, at Danmark reelt forhindres i at eksportere varer, hvor Danmark ellers står stærkt. Det gælder ikke blot Norge, men også lande som Sydkorea, Mexico, Thailand, Kina og Indien. Jens Holst-Nielsen, chefkonsulent i Dansk Industri, skønner, at den danske eksport af fødevarer til Norge i løbet af få år kunne firedobles fra de nuværende 2,7 milliarder kroner om året til 10 milliarder, hvis Norge fjernede sine toldmure. Og Dansk Industri er i det hele taget en stærk fortaler for, at alle toldsatser skal væk. Men Danmark lever faktisk heller ikke selv op til de INGEN RÅVARER. Danmark er fattigt på råvarer, derfor har vi altid måttet klare os med handel og service. Det er vi rigtig gode til, men det kræver, at vi sørger for at uddanne os hele tiden. Danmark har eksempelvis dygtige møbeldesignere Foto: Michael Altschul fine ord om frihandel på alle områder, fremhæver kritikere, for Danmark er med i et EU, der hælder milliarder af støttekroner i sit eget landbrug for at holde billigt oksekød fra Botswana, billigt korn fra Argentina og billigt sukker fra Brasilien væk fra EU. Og ikke nok med det. Støtten til de europæiske landmænd får dem til at producere så meget, at der ligefrem bliver et enormt fødevareoverskud i EU, og det eksporteres til skade for landmændene i andre lande. Kritikken af landbrugsstøtten kommer også fra grupper i de rige lande, for hvorfor skal landbruget beskyttes i dyre domme, når vores arbejdspladser er sendt ud af Danmark?, spørger for eksempel de tusinder af danske syersker, der de seneste årtier har set deres arbejdspladser forsvinde til Østeuropa og Sydøstasien for at sikre danskerne billigere tøj. Landbruget er en øm tå, ikke blot i Norge og EU, men også i USA, Japan og verdens øvrige industrilande, og det er en evig kilde til sammenstød mellem industri- og udviklingslande. Miljøkrav eller handelshindringer? Udviklingslandene er også imod de mange nye krav, der kommer fra rige lande som Danmark om, at alle varer skal leve op til bestemte standarder. Det kan være krav til miljø, arbejdsmiljø, hygiejne og lignende. For eksempel at varer ikke må indeholde farlige stoffer eller være fremstillet under urimeligt dårlige arbejdsvilkår. Alle sammen krav, der umiddelbart virker helt rimelige. Men for udviklingslandene er mange og indviklede krav ødelæggende. Selv om vi gerne ville, så har vi endnu ikke ressourcerne til at leve op til de mange nye krav. Og vi har heller ikke ressourcerne til at bevise, at vi gør det. Så reelt betyder de, at I holder vore varer væk fra jeres egne markeder, så I kan afsætte jeres egne varer, selv om de er dyrere end vores, lyder det fra udviklingslandene, der under ét kalder denne type krav tekniske handelshindringer. Spørgsmålet er, om vi i den rige del af verden alene er parat til at slippe handlen løs, når det gavner os? Frihandel Handel mellem eksempelvis to nationer uden restriktioner og begrænsninger som eksempelvis told. Handelsbarriere Told eller kvote, der forhindrer fri indførsel eller udførsel af varer. International arbejdsdeling Fordeling af arbejdsopgaver i eksempelvis international produktion. Inden for tekstilindustrien designes eksempelvis skjorter i Danmark, men de sys i Kina, netop den fordeling af opgaverne kaldes arbejdsfordeling. Koloni Erhvervet eller erobret område uden for et lands grænser. Kolonimagt Når en stat har besat eller besidder landområder uden for landets grænser, kalder man det en kolonimagt. England og Holland har været store kolonimagter. Molukkerne Indonesisk øgruppe. Liberalisme Politisk anskuelse, der lægger vægt på individets frihed i forhold til staten. Specialisering Når en person gør sig særlig dygtig til en bestemt slags arbejde, siger man, at personen specialiserer sig. Trankebar Tidligere dansk koloni i Indien. Økonom Person, der træffer pengemæssige beslutninger i eksempelvis en virksomhed. Gyldendals Leksikon 1-3 & udvikling Læs her om Danmarks officielle politik, når det gælder handelspolitik, udviklingslande og WTO. Vært for siden er Udenrigsministeriet.

14 14 V E R D E N S H A N D E L Verdenshandlens historie KANONSKUDDET. Rijksmuseum, Amsterdam År 1651: Da det var battletid! England indfører navigationsloven. England vil bryde Hollands dominans på havene og forbyder transport af engelske varer på udenlandske skibe. Transport af varer til England må kun ske på engelske eller producentlandets skibe. Når et land sådan vil fremme nationale interesser, kaldes det merkantilisme. Målet er en stærk nationalstat, der er selvforsynende og har overskud på handelsbalancen. Midlet er råstoffer og råvarer fra de nye kolonier, importtold og støtte til egen industri. Samtidig opretter hvert land mægtige handelskompagnier, der får eneret til at handle med kolonierne. Handel betragtes kun som en fordel, hvis den foregår på egne skibe, der henter varer fra egne kolonier. Handlen imellem de europæiske lande indskrænkes. Det bliver en tid med høje toldmure og statsstøtte til produktion. Noget vi i dag forsøger at bekæmpe. SLAGET VED TEXEL, I sejlskibstiden talte kanonerne ofte, når nationale interesser var truet. National Maritime Museum, Greenwich Frihandlens svære fødsel Det tog Marco Polo fire år at sejle til Kina. I dag klarer et Mærsk-skib turen på 34 dage. Transporten af varer er blevet lettere, men stadig hindrer told og tungt papirarbejde fri handel over grænserne. Af Jesper Heldgaard Han var blot en ung teenager på 17 år, Marco Polo, da han sammen med sin far og sin onkel i 1271 sejlede fra sin hjemby Venedig i Norditalien med kurs mod det fjerne og mystiske rige, Kina. Fire år tog det dem at nå de næsten km til Kinas hovedstad Beijing, men der skulle gå endnu 20 år, før Marco Polo i 1295 vendte hjem til Venedig og skrev sin kendte rejseberetning om de fantastiske og fremmede ting, han havde oplevet i Kina: silke, porcelæn, eksotiske krydderier og meget mere. Alt sammen næsten ukendte luksusvarer i middelalderens Europa. Og så brugte kineserne oven i købet pengesedler til at handle, mens europæerne stadig klarede sig mere primitivt med tunge og besværlige kobbermønter. Sådan noget gjorde indtryk på Marco Polo, for Polo-familien var købmænd. De vidste, at der var ufattelige rigdomme at hente ved at handle over lange distancer. Og hvis handlen kunne gøres lettere ved at bruge pengesedler, ja, så kunne udvekslingen af varer øges. Til alles fordel. Fjernøsten er kommet nærmere I dag, godt 700 år efter Marco Polos fantastiske rejse, er transporten til Kina blevet noget mere enkel, billig og hurtig. Og varestrømmen fra Kina er eksploderet, men det er ikke længere luksusvarer, Kina forsyner den øvrige verden med. Kina har nogle af verdens laveste lønninger og mere end én milliard mennesker, der kan producere billigt og i enorme mængder. Så nu får vi mere dagligdags varer fra Kina: tøj, sko, legetøj, elektronik til mobiltelefoner, stereoanlæg og så videre. Jo, der er sket en del på de 700 år. Og det er ikke alt sammen gået lige så fredeligt til som Marco Polos rejse. Kanongode argumenter Jagten på billige varer og kampen om kontrollen med de givtige handelsruter har ført til et utal af krige. Vejen til en fredelig regulering af verdenshandlen har været både blodig og langvarig. Først i 1995 så en egentlig verdenshandelsorganisation, WTO, dagens lys. WTO har ikke afskaffet handelskrige. Men nu kan handelskrig for eksempel dække over noget så ublodigt, som at USA lægger en straftold på dansk svinekød, fordi vi nægter at indføre amerikansk kød fra kvæg, der er blevet fodret med genmodificeret korn. Anderledes dramatisk var det i gamle dage, når de rigtige handelskrige rasede, og lande gjorde deres mellemværende op på slagmarken eller i store søslag. Det er mere smart, elegant, civiliseret og billigt at lade WTO regulere den stadig voksende handel. Men den fredelige omgangstone i WTO rokker ikke ved, at verdenshandlen fortsat er styret af et hav af forskellige sær- og egeninteresser. Storhed og fald Alle snakker ellers om de enorme gevinster ved øget frihandel. Men når nogen skal give slip på de fordele, de har, så kniber det stadig. For det er rart at være stor og mægtig. Men det er også livsfarligt. Alle store riger i historien er på et eller andet tidspunkt bukket under, ofte stivnet og kvalt i egen succes. For hvorfor forandre noget, når det går så godt? Er det ikke bedre at forhindre andre i at komme frem og blive en trussel? Sådan har tankegangen typisk været bag opskriften på undergang. Romerriget faldt. De mægtige hansekøbmænd i Nordtyskland, der overtog den givtige handel omkring Østersøen fra vikingerne, blev overhalet af spanierne, portugiserne, hollænderne og englænderne, da de koncentrerede sig om at bevare deres monopol i Nordeuropa i stedet for at se på de enorme muligheder i de nye, fjerne kolonier i Afrika, Asien og Amerika. Kolonitiden De nye kolonimagter erobrede nyt land med billige råvarer og billig arbejdskraft. Allerbilligst var arbejdskraften, når den kunne gøres til slaver og i milliontal transporteres fra én verdensdel til en anden. Det var en tid med kronede dage for sørøvere og fribyttere. Hver kolonimagt havde travlt med at opbygge sit eget imperium og tøvede ikke med at pudse sørøvere på andre landes handelsskibe. Målet var at opbygge en selvforsynende og velhavende nationalstat med kolonier, der kunne forsyne moderlandet med billige råvarer, men også aftage nogle af de færdigvarer, som moderlandet fremstillede bag høje toldmure og med solide statstilskud. Denne økonomiske tankegang blev kaldt merkantilisme. Mest succes havde England, der brugte opskriften til at tage hul på en imponerende industriel revolution allerede i 1700-tallet. Men også Danmarks Christian IV forsøgte sig så småt med merkantilisme i første halvdel af 1600-tallet: Danmark fik en ubetydelig koloni i Indien, Trankebar, og en noget mere indbringende koloni på Vestafrikas Guld- Af Jesper Heldgaard Cornelius og svinekoteletterne Forestil dig, at du sådan lige står og har 594 millioner svinekoteletter, og at du skal have fragtet dem til Kina. Ja, det er svært, men faktisk er selve opgaven enkel. Du behøver nemlig blot at ringe til rederiet Mærsk, så sender de et af verdens største container-skibe, Cornelius Mærsk. Det er 347 meter langt og kan transportere alle de 594 mio. svinekoteletter på én gang, fordelt i frysecontainere. I en container uden køl eller frys kan der for eksempel være sko hele par. Og med så store mængder er fragten billig. Det koster cirka kr. at få en container med skib fra Shanghai til Århus. Det koster altså blot 1,20 kr. at få fragtet et par sko det halve af kloden rundt. Ja, der er sket noget, siden vikingerne huserede for 1000 år siden i deres smalle vikingeskibe, der kunne laste sølle ni tons. Og selv om TEGNING: PER-ERIK HEDMAN de nordtyske hansekøbmænd var vikingerne langt overlegne deres fartøj, koggen, kunne laste op mod 200 tons så er der langt op til Cornelius Mærsk, der blev leveret fra Lindø Værft i 2000, og som har en besætning på 15 mand. Skibet kan gøre turen fra Danmark til Kina på blot 34 dage. I 1700-tallet, da handlen på Kina for alvor tog fart, varede et togt til Kina typisk to-fire år på sejlskibe, der var blot 30 meter lange. De enorme og hurtige skibe har gjort transporten billig. Uden den hurtige, stabile og billige transport ville verdenshandlen have det svært. Og Danmark er godt med. Mærsk er verdens største containerrederi med en flåde på mere end 250 containerskibe, og Danmark er trods sin beskedne størrelse

15 V E R D E N S H A N D E L 15 År 1655: Trekanthandlen Det første danske handelsskib vender hjem fra Vestafrika med en indbringende last af elfenben, guld og sukker. Kongen giver et afrikansk handelskompagni eneret på handlen med Kongen af Accra og opfører slottet Christiansborg. I løbet af de næste godt 100 år sejler danske skibe mellem og afrikanere tværs over Atlanten til en tilværelse som slaver, bl.a. i sukkermarkerne på de Dansk Vestindiske Øer, St. Jan, St. Croix og St. Thomas. Slaverne i Afrika betales først og fremmest med geværer, krudt og brændevin, men også med klæde af uld, bomuld og silke og jernvarer som gryder, pander og knive. Med hjem fra de Vestindiske Øer har de danske skibe sukker, rom, krydderier m.m. Man kalder handlen trekanthandlen, da skibene sejler i en trekant mellem Amerika, Afrika og Europa. SUKKER. Slaver blev bragt til sukkerplantager i Amerika, hvor de blev tvunget til at arbejde LEVENDE LAST. Slaver stuvet sammen på slaveskib kyst. Herfra blev op mod afrikanere sendt på danske skibe over Atlanten til en tilværelse som slaver i Amerika. Men Christian Firtals stormagtsdrømme blev aldrig til virkelighed. Kolonier bliver selvstændige Konkurrencen mellem de store kolonimagter kostede. Det var usmart, at man ikke kunne handle med hinanden. Det var dyrt at ligge i en nærmest konstant krigstilstand. Og så ville kolonierne ikke i længden finde sig i at være underudviklede vedhæng til fjerne moderlande. USA var den første koloni, der rev sig løs. Det skete allerede i Men de fleste en stor søfartsnation: Danske skibe ventes at tjene mere end 100 milliarder kroner hjem til valutakassen i 2003, og de beskæftiger omkring danske og udenlandske søfolk. Kilde: Lars Søndergaard: Over alle grænser. BANANER. Udviklingslandene har haft held med at eksportere bananer til USA og Europa. Bønderne i nord kan ikke dyrke bananer, derfor har udviklingslandene en stor eksport af bananer til industrilandene. Men det er stadig store amerikanske frugtselskaber, der forhandler bananerne, ligesom transporten foregår på skibe, der er ejet af transportfirmaer i nord. Foto: Meredith Davenport kolonier i Afrika og Asien måtte vente og fik først deres selvstændighed efter Anden Verdenskrig. I året for den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776, slog liberalismens fader, den skotske økonom og filosof Adam Smith, et slag for størst mulig international arbejdsdeling og fri udenrigshandel som vejen til øget velstand. Og 30 år senere påviste den engelske økonom David Ricardo med enkle regneeksempler, at det kan betale sig at handle mere på tværs af grænser. Verdenskrige førte til ny verdensorden Men der skulle gå mere end 100 år og et par verdenskrige, før budskabet om frihandel for alvor trængte igennem. Oven på Anden Verdenskrigs ødelæggelser indså lederne af verdens førende lande, at der måtte skabes en helt ny verdensorden. FN, De Forenede Nationer, og en række andre verdensomspændende organisationer blev skabt. En international handelsorganisation, ITO, var også på tale. Den økonomiske krise i 1930 erne og den efterfølgende verdenskrig havde til fulde illustreret, at der ikke kom noget godt ud af, at alle lande forsøgte at beskytte sig bag høje toldmure. Gamle Smith og Ricardos tanker om frihandel blev nu for alvor hevet op af hatten. Men ITO blev aldrig til noget. USA ville ikke forpligte sig så fast til internationale handelsregler. I stedet blev det til en række aftaler om at sænke toldsatser, General Agreement on Trade and Tariffs, GATT, der løbende er genforhandlet, og de har virket. Gennem de 50 år med GATT faldt tolden på industrivarer således fra godt 40 pct. til ca. fire pct., og verdenshandlen er nærmest eksploderet. Det hører dog med til historien, at gennemsnitstolden på landbrugsvarer fortsat er på hele 62 pct. FORSKEL, SÅ DET BATTER. Tegningen viser størrelsesforholdet mellem en handelsfregat fra 1800-tallet og nutidens store moderne containerskibe. WTO dannes Da Berlinmuren faldt i 1989, og Sovjetunionen kollapsede, var tiden kommet til at gøre handelssamarbejdet i GATT mere forpligtende. Endelig, i 1995, så historiens første egentlige verdenshandelsorganisation, WTO, dagens lys. For første gang nogensinde skulle verdenshandlen reguleres af en verdensomspændende, demokratisk organisation. Men den frie handel blev først sluppet løs, da verdens rige lande hver især havde opbygget deres egen industri og økonomi, så udsigten til fri handel og konkurrence for dem alt i alt rummede flere muligheder end trusler. Det privilegium har udviklingslandene ikke nydt godt af. Verden er skæv, og modsætningen mellem Syd og Nord slår også hårdt igennem i WTO, senest da WTO s ministerkonference i Mexico i september 2003 brød sammen. Historien gentager sig. Selv om betingelserne for verdenshandlen nu afgøres på fredelig vis på de bonede gulve, og selv om alle bekræfter hinanden i, at hele verden vil vinde ved øget frihandel, ja, så spiller kortsigtede særinteresser fortsat det afgørende ord. Ellers ville EU, USA og Japan for eksempel øjeblikkeligt stoppe al produktionsstøtte til landbruget, og dermed sætte en stopper for produktion, der er en dårlig forretning og koster udviklingslandene dyrt. Leksikon Arbejdsdeling Fordeling af arbejdsbyrderne, så eksempelvis elementer til en sko produceres i flere lande. Berlinmur Mur opført i 1961 af DDR på grænsen mellem Vest- og Østberlin for at stoppe den stigende strøm af flygtninge. Dansk Vestindien Tidligere dansk koloni i Caribien, der bestod af en række små øer. Øerne hører i dag under USA og kaldes Virgin Islands. Filosofi Overvejelser over meningen med livet. Frihandel Handel mellem eksempelvis to nationer uden restriktioner og begrænsninger som eksempelvis told. Industriel revolution Opfindelsen af damp-, spinde- og vævemaskiner gav grobund for en voldsom vækst i industrien i slutningen af 1700-tallet. Man kalder perioden for den industrielle revolution. Koloni Erhvervet eller erobret område uden for en stats grænser. Liberalisme Politisk anskuelse, der lægger vægt på individets frihed i forhold til staten. Merkantilisme Økonomisk politik, som blev ført af de europæiske stater fra cirka 1600-tallet til midt i tallet med fokus på stimulering af handel og produktion via tilgang af eksempelvis handel og guld fra kolonierne. Vigtigt at sikre at pengene blev i landet, derfor var der udstrakt toldbeskyttelse og brug af produktionsstøtte fra statens side i denne periode. Moderland Betegnelse for eksempelvis den stat, der havde erhvervet sig kolonier og underlagt sig disse. Monopol Inden for økonomi og jura en markedsform, hvor én producent eller flere producenter sammen kontrollerer udbuddet af en vare. Nationalstat Stat, hvis befolkning udgør en nation. En nationalstat udgør i reglen en sproglig, etnisk, kulturel og historisk enhed. Privilegium Fordel. Romerriget Det rige, der opstod med udgangspunkt i byen Rom og ekspanderede til et verdensrige, der var størst i begyndelsen af 100-året efter e.kr. Smith, Adam Skotsk økonom, der fremlagde teorier om, at produktion var kilde til velstand. Åben handel og fri konkurrence over grænserne var den mest optimale, hvis verdensøkonomien skulle vokse. Gyldendals Leksikon 1-3 htm Læs her mere om begrebet frihandel og handel. Vært for siden er ulandsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke.

16 16 V E R D E N S H A N D E L Verdenshandlens historie 1700-tallet: Blomstrende handel DANSKE SKIBE I KAMP VED TRIPOLIS I Ill. Orlogsmuseet. Langvarig krig mellem England og Frankrig giver plads på verdenshavene for et neutralt land som Danmark, og krigens vareknaphed giver høje priser. Det danske flag ses på alle verdenshave. Det skæpper i den danske statskasse. Staten opkræver rigsdaler for hvert skib, der ankommer fra Kina, og der er betydelig told på silken. Men Danmark er samtidig et primitivt samfund i økonomisk forstand med en meget lav levestandard. Købstadsprivilegier, stavnsbåndet fra 1733 og andre stive systemer hindrer, at indtjeningen på skibsfarten fører til vækst i samfundet. SLAVESKIBET FREDENSBORG. Sejlede ad den såkaldte trekantrute fra København til Guldkysten i Afrika og videre derfra med en last sorte slaver til Dansk Vestindien. Herefter vendte skibet tilbage til Danmark via Nordatlanten. Ill. Orlogsmuseet. År 1730: Lang rejse Det første danske handelsskib til Kina, Kronprins Christian, afsejler i oktober fra København med sølv. Det ankommer til Kina i august 1731 og lastes med te, porcelæn og silke. I juni 1732 er det tilbage i København, og lasten indbringer en formue. Datidens skibe var kun 30 meter lange, og turen tog typisk to-fire år. Livet er stadig sødt på Falster I flere generationer har EU sørget for, at landmænd på Lolland og Falster har haft en stabil indtægt på dyrkningen af sukkerroer. Men EU s pengehjælp til sukkerbønder er upopulær i ulandene, der mister arbejdspladser og indtægter på grund af EU s beskyttelse af de rige bønder. Verdenshandelsorganisationen WTO kræver, at EU laver ordningen om. Af Jeanette Ringkøbing og Thomas Hundsbæk Allerede på vejen fra Sjælland over Farø Broen ruller de første brun-hvide sukkerroer i vinden langs vejkanten. Lastbil efter lastbil drøner forbi med de lerede roer hoppende på ladet. I pendulfart fra markerne til Daniscos sukkerfabrikker. Og sådan har livet været på Lolland og Falster siden 1870 erne, da Danmark ikke mindst siden den danske rigmand C. F. Tietgen besluttede at producere egne sukkerroer i stedet for at importere store mængder rørsukker fra De Dansk Vestindiske Øer. Dengang var det hestevogne, der i efteråret transporterede roehøsten. Og modtageren var ikke milliardforretningen Danisco, men forgængeren De Danske Sukkerfabrikker som Tietgen grundlagde i 1872.»Men ellers har livet været nogenlunde det samme i de generationer tilbage, jeg kender til«, siger roeavler ved Nørre Alslev på Falster, Flemming Høegh, der ligesom alle naboerne har været sikret en stabil indtægt på sukkerhøsten i alle de 18 år, han har dyrket roer til Daniscos sukkerfabrik i Nykøbing. Lastet med støtte I mere end tre årtier har EU støttet de europæiske roeavlere og industrien massivt for at sikre Europas sukker- forsyning og holde Europas sukkerbønder i live. I al den tid har både landmændene og Danisco været garanteret en mindstepris for produktionen. Samtidig har toldmure holdt det billigere sukker fra andre verdensdele langt væk fra Europas forbrugere, der i dag betaler totre gange mere for indholdet i sukkerskålen end prisen på verdensmarkedet. Men nu er det måske snart slut. Mange medlemslande i Verdenshandelsorganisationen WTO kræver, at EU s landbrugsministre dropper ordningen. Og presset er nu så stort, at EU har lovet at kigge på en reform. Men det bliver svært at ændre den. Mange EU-lande har meget store økonomiske interesser på spil. Desuden er EU ikke specielt interesseret i at fjerne støtten, fordi den ikke belaster EU s regnskaber på samme måde som andre dele af landbrugsstøtten. Ordningen betales nemlig af de europæiske forbrugere gennem de højere sukkerpriser. Tværtimod kan det blive dyrt for EU at afskaffe ordningen, hvis landmændene og industrien kræver kompensation. Penge lige ned i roekulen»men noget sker der jo nok før eller siden. Det må vi nok se i øjnene. Men det skal gøres på en måde, så vi ikke skal gå fra hus og hjem«, siger Flemming Høegh og tjekker en roeknold, mens oktobervinden flår i hans oilskinsjakke. SUKKERROER PÅ FALSTER. Roen vejer ikke kun tungt i armen, den vejer også tungt i kassen hos mandmand Flemming Høegh i Nr. Alslev på Falster. EU-tilskud sikrer ham alene kroner på roedyrkningen, før skatten er betalt. Foto: Morten Langkilde»I alle årene har det været en stabil og sikker afgrøde, der har givet mig samme indtægt år efter år. Det er på den baggrund, at jeg har lavet mine investeringer. Det er jo lige som at have et job til et fast lån. Hvis man pludselig ikke har jobbet mere, så får man jo problemer med at betale sine renteudgifter«. En tredjedel af Flemming Høegs indtægter kommer fra roerne. Hvert år dyrker han cirka 100 ton sukker, og det svarer til cirka 500 ton roer. Han tjener kroner på roerne om året, før skatten er betalt, da han er sikret en mindstepris på kroner per ton. Overskudsproduktion af sukker Den favorable ordning har fået rigtig mange bønder i EU til at dyrke sukker, og det har ført til, at der bliver fremstillet for meget sukker i forhold til, hvad vi i EU forbruger. For at forhindre, at produktionen løber løbsk, har man derfor indført kvoter altså begrænsninger for hvor meget hver enkelt sukkerbonde må dyrke. Mange bønder køber derfor mere jord for at få en større kvote. Det har Flemming Høegh også gjort og har til næste år sikret sig en fordobling af sin kvote fra de nuværende 100 ton til 220 ton. Lige meget hvad der sker, så må den danske roebonde forberede sig på at få mindsket sin kvote frem mod På det tidspunkt har EU nemlig lovet verdens 49 allerfattigste lande, at de frit kan sælge deres sukker i EU. Det vil gøre konkurrencen lidt hårdere inden for EU. Men det er også på høje tid, mener mange ulande, der generelt er stærkt kritiske over for sukkerordningen. Der er flere eksempler på, at fattige bønder i ulandene ikke kan sælge deres sukker, fordi EU oversvømmer markederne med sin overskudsproduktion. Ulandsorganisationen Ibis har blandt andet fundet ud af, at har mistet deres job i det afrikanske land Swaziland, fordi EU sælger store mængder sukker til Sydafrika, der er Swazilands vigtigste marked. På samme måde har Fødevareøkonomisk Institut, der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fundet ud af, at blandt andet Tanzania, Zambia, Indien og Brasilien vil kunne forøge deres fremstilling af sukker med cirka 40 procent, hvis EU dropper dele af sin støtteordning. Men Flemming Høegh fra

17 V E R D E N S H A N D E L 17 År 1760: Toldmur omkring engelsk tekstilindustri En dame i England idømmes en bøde på 200 pund en formue dengang. Hendes brøde består i, at hun har et lommetørklæde, der er fremstillet i Indien! Englænderne skrider hårdt ind mod al import af forarbejdede bomuldsvarer fra Indien for at beskytte Englands egen tekstilindustri og betydelige eksport af tøj og klæde. SPINDEMASKINE. ADAM SMITH. År 1776: Fri handel Den skotske nationaløkonom og filosof Adam Smith gør op med merkantilismen og taler for liberalisme og frihandel i værket The Wealth of Nations ( Nationernes velstand ). Smith går ind for størst mulig international arbejdsdeling og fri udenrigshandel. Falster synes ikke, det er retfærdigt, hvis EU stopper støtten, så han skal konkurrere med de fattige lande. De rige bønder skal nemlig betale meget mere for deres jord end de fattige bønder skal. Lønningerne i et land som Danmark er meget højere. Og det samme er de danske bønders udgifter til staten.»bønderne i de fattige lande skal jo ikke leve op til de strenge miljøkrav, som vi skal. Hvis vi skal leve med lavere støtte, så vil vi også kræve af politikerne, at de sænker vores udgifter til miljøafgifter og skat«. EU s sukkerordning er sur for ulande»fjern EU s sukkerordning nu«, foreslår forskningschef Søren Frandsen fra Fødevare-økonomisk Institut. Ordningen er urimelig især over for bønder i adskillige fattige lande. Af Jeanette Ringkøbing og Thomas Hundsbæk Med den ene hånd putter EU penge i lommerne på lollandske roeavlere og sukkermonopolet Danisco. Med den anden fjerner de fattige afrikanske bønders mulighed for at tjene penge på en vigtig afgrøde. Det er den hårdt optegnede konsekvens af EU s sukkerpolitik. Vurderingen kommer fra Fødevareøkonomisk Institut (FOI) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der vil have gjort op med en gammel sædvane, hvor EU sikrer roeavlerne i Europa en fast mindstepris. Samtidig er sukkerindustrien sikret en betaling, der ligger op til tre gange over verdensmarkedsprisen.»eu s sukkerordning er en af de mest protektionistiske ordninger, der findes. På bekostning af forbrugerne, ulandene og virksomheder, der bruger sukker som råvarer i produktionen«, siger forskningschef Søren Frandsen fra FOI. Når ulandene lider under ordningen, skyldes det for det første, at EU s sukkerordning fører til en overproduktion, der presser priserne. Når der er meget sukker på verdensmarkedet, så falder prisen. For det andet holdes det billige ulandssukker Hvad siger sukkerindustrien? Dropper EU sine sukkerordninger, vil det være en stor hjælp for mange af verdens fattigste bønder. Men den tror direktør Mogens Granborg fra Danisco ikke på. Han siger, at det er direkte useriøst at bruge ulandene i debatten om EU-tilskud. Ulandene får mere ud af det billige sukker ved selv at beholde og forædle det, siger han. Læs direktørens svar på forsker Søren Frandsen kritik på ude af Europa på grund af høje toldmure, mener Søren Frandsen.»Sukkerindustrien hævder, at selv om EU fjerner sukkerstøtten, ville det ikke komme de fattige lande til gode det er ganske enkelt forkert«.»argumenterne kommer de kun med for at beholde deres egne fordele«, siger Søren Frandsen. En undersøgelse fra hans eget institut viser, at det vil være en stor hjælp for flere fattige lande, hvis EU sænker sine garanterede mindstepriser til de europæiske sukkerbønder med 25 procent. Det vil blandt andet betyde, at Tanzania vil kunne øge produktionen med 43 procent, Zambia med 42 procent, Indien med 43 procent og Brasilien med 40 procent. Overgangsordning for unge bønder Men sukkerroedyrkerne i EU er jo blandt andet sikret hjælp, fordi de skal leve op til EU s højere standarder. Er man ikke med til at trække niveauet for miljøhensyn og arbejdsmiljø ned, hvis man fjerner støtten? SUKKER. Det hvide guld. Foto: Thomas Borberg ROEKULE. EU-tilskud forgylder danske bønder og kuler afrikansk sukkerproduktion godt under jorden. Foto: Lars Kaae»Man får først de interesser, når man er mæt nok. Og vi er i en så lykkelig situation, at vi i Europa har overskud til at tænke på det. Men vi kan ikke kræve, at fattige lande her og nu skal indføre de samme miljøkrav«.»i hvert fald ikke når det gælder lokale forhold. Det må være de forhåbentlig demokratiske regeringer i de enkelte lande, der beslutter det«. EU s tidligere kolonier, de såkaldte ACP-lande, har lov til at sælge sukker til EU s marked og til EU s priser. Den hjælp vil falde bort, hvis EU s sukkerordning fjernes. Det vil vel skade dem?»nogle vil blive ramt. Men så vil det hjælpe nogle andre. Og er det ikke bedre at stille alle lige? I øvrigt kan vi se, at mange ACP-lande slet ikke udnytter hele deres kvote. Mange føler, at det administrativt er for svært og bekosteligt at sælge til EU«. Hvis ordningen fjernes helt eller delvist, vil det gå ud over mange danske landmænd, der har investeret ud fra en viden om, at de er lovet en fast indtægt. Er det ikke synd for dem?»det er klart, at deres indtægt vil blive en del lavere, og det er da rigtigt, at det vil være synd for nogle af dem. Især de unge, der for nylig har foretaget store, dyre investeringer. Derfor er det også rimeligt med en overgangsordning, så de ikke skal lukke og slukke«. Danske Danisco understreger, at selskabet ikke er på statsstøtte. Er du enig?»nej, jeg er uenig. Man kan ikke se i Daniscos regnskaber, hvor meget de tjener på sukkerordningen. Men der er ingen tvivl om, at de tjener. Ellers ville de ikke pibe så meget«. Leksikon ACP/AVS-landene Ulande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, hovedsagelig tidligere europæiske kolonier, som via Loméaftalerne har en mere gunstig og fordelagtig adgang til markedet i EU, end andre ulande har. Cotonou Største by i Benin har lagt navn til aftale mellem EU og en række ulande. Filosofi Overvejelser over meningen med livet. Frihandel Handel mellem eksempelvis to nationer uden restriktioner og begrænsninger som eksempelvis told. Kompensation Erstatning. Kvoteordning Et forsøg på at regulere importen af varer ved at sætte begrænsninger på, hvor meget hvert enkelt land må indføre. Kvote Del eller andel Liberalisme Politisk anskuelse, der lægger vægt på individets frihed i forhold til staten. Merkantilisme Økonomisk politik, som blev ført af de europæiske stater fra cirka 1600-tallet til midt i 1700-tallet med fokus på stimulering af handel og produktion via tilgang af eksempelvis handel og guld fra kolonierne. Vigtigt at sikre, at pengene blev i landet, derfor var der udstrakt toldbeskyttelse og brug af produktionsstøtte fra statens side i denne periode. Nationaløkonomi Samfundsøkonomi. Protektionisme Beskyttelse af indenlandsk produktion mod udenlandsk konkurrence via told, import- og varerestriktioner. Tietgen, C.F , dansk finansmand. Gyldendals Leksikon 1-3 På Daniscos hjemmeside findes informationer om produktion og handel med sukker. Om landbrugspolitik, EU og sukkerhandel. Vært for hjemmesiden er Christian Friis Bach.

18 18 V E R D E N S H A N D E L Verdenshandlens historie SLAGET PÅ REDEN. Slaget blev malet af bl.a. C.A. Lorentzen. Hans maleri kom til at stå som den mest pålidelige fremstilling for eftertiden. Foto: Handels- og Søfartsmuseet År : Englandskrigene Den blomstrende handelsperiode slutter brat, da Danmark kommer i krig med England i begyndelsen af 1800-tallet. Den engelske flåde bombarderer København og overtager den danske krigsflåde. Og i de følgende år opbringer englænderne danske handelsskibe. Efter krigen indfører englænderne høj told på udenlandsk korn, og Københavns Havn ligger øde hen. Danmark går bankerot. Øresundstolden gør livet surt for handlen til og fra København. Provinskøbmændene udnytter chancen til at blive lokale væksthuse, industri- og handelscentre. År 1850: Kolonisalg 30. marts sænkes det danske flag for sidste gang på Guldkysten. Alle de danske besiddelser på den vestafrikanske kyst sælges til England for engelske pund. ØJEBLIKSBILLEDE FRA SLAGET PÅ REDEN 2. APRIL Maleri af Neumann. Originalen kan ses på Fyns Kunstmuseum i Odense. Ulande i splittet angreb på sukkerstøtten EU s landbrugsstøtte gør det svært for ulandene at konkurrere på verdensmarkedet. Men mange af dem bruger selv toldmure og kvoter for at overleve på sukkermarkedet. Og nogle lever godt af det bestående system. Af Jesper Strudsholm, Durban, Sydafrika Set fra den sydlige halvkugle er det hul i hovedet, at EU kan være verdens næststørste sukkereksportør (efter Brasilien), når det er dyrere at producere sukker i Europa end de fleste andre steder på kloden. Det kan kun lade sig gøre, fordi EU s landbrugsstøtte betaler mange af landmændenes udgifter og med et trylleslag gør verdens dyreste sukker til noget af det billigste på eksportmarkederne. Udviklingslandene er derfor enige om én ting: Hvis al landbrugsstøtte og alle toldmure forsvandt, ville prisen på sukker på verdensmarkedet stige. Men ikke alle synes, det vil være en fremragende idé. Og ulandene er dybt uenige om, hvor aggressivt man skal bekæmpe det nuværende system. På det seneste møde i verdenshandelsorganisationen WTO i Cancún i Mexico i oktober 2003 var udviklingslandene splittet. De rigeste med den største eksport af fødevarer argumenterede for frihandel. De fattigste med stor import er mere betænkelige ved at rokke ved et system, som de fleste har fundet en eller anden måde at leve med. Konsekvenserne af frihandel er mere uforudsigelige for sukker end for de fleste andre fødevarer, fordi handlen i øjeblikket er viklet ind i talrige særordninger. TEGNING: PER-ERIK HEDMAN»Det er ren krystalkugle«, siger formanden for Den Sydafrikanske Sukkerforening, Rodger Stewart, når man beder ham forudsige prisen på et frit verdensmarked og de mulige konsekvenser for de forskellige producenter. En del af årsagen til splittelsen mellem ulandene er, at EU på sukkermarkedet generer nogle lande og hjælper andre. En stribe store producenter som Brasilien og Sydafrika er overbevist om, at de kunne eksportere mere, hvis ikke det kunstigt billige sukker fra Europa var i vejen. EU-støtte til AVS-landene En række af de fattigste lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet kendt som AVS-landene har med den såkaldte Cotonou-aftale hvert år lov at eksportere 1,3 millioner ton sukker til EU. Og det bliver vel at mærke betalt med de kunstigt høje, interne EU-priser, som også europæiske landmænd nyder godt af. I AVS-lande som Swaziland og Mauritius med en stor sukkereksport ville økonomien derfor være i overhængende fare for at kollapse, hvis verdensmarkedet for sukker uden videre blev givet fri i morgen. Men også mange andre udviklingslande har viklet sig selv ind i sindrige handelsaftaler og hjemlige toldmure i et forsøg på at tilpasse sig de eksisterende markedsforhold. Eksemplet Sydafrika Er et glimrende eksempel. Landet er blandt de varmeste fortalere for fri handel, fordi landets sukkerindustri regner sig selv blandt verdens mest konkurrencedygtige. Men selv om landets farmere og sukkermøller kan producere et ton sukker billigere end for eksempel Danisco og en landmand på Falster, har Sydafrika alligevel selv bevæbnet sig med toldmure og kvotaordninger. For andre lande i regionen kan producere endnu billigere. Derfor har Sydafrika kvoter for import af sukker fra lande i det sydlige Afrika, som der ellers principielt er frihandel imellem. Billigt sukker fra andre steder i verden som Brasilien og EU-støttede europæiske landmænd bliver holdt ude med told. Sådan anvender en række lande mod syd de samme våben, som de klandrer andre for at bruge.»det er nødvendigt for at overleve på det forvrængede verdensmarked«, siger den sydafrikanske sukkerformand Rodger Stewart. Trussel mod freden Det gør forhandlinger om verdenshandel til et dybt kompliceret spil noget-for-noget, hvor ingen står på spring for at afvæbne sig selv. Man vil helst se modpartens kvoter og toldmure forsvinde først.»der er en stor fare ved at komme først frem til mållinjen. I det her væddeløb forsøger alle at slutte samtidig på sidstepladsen«, forklarer Stewart. Men han er ikke i tvivl om, at det ENIGHED. Det er svært at blive enig om liberalisering af verdenshandlen. Mange lande vil bevare deres fordele længst muligt og lægger sig derfor bagest i kapløbet om at fjerne importkvoter og told. rige nord i rent selvforsvar bør fjerne de værste af de skævheder, der forhindrer verdens fattigste lande i at udvikle sig gennem handel. Selv om han som hvid farmer i Sydafrika har en europæisk levestandard, så kender han udmærket den fattigdom og desperation, der også trives blandt sukkerforeningens sorte medlemmer. Han frygter, at den slags uligheder på verdensplan kan føre til mere terror.»jeg er ikke socialist, der siger, at alle skal være lige. Men uretfærdige forhindringer bør fjernes. Hvorfor skal landmænd i den rige verden være privilegerede? Jeg tror, at jo dybere afgrunden mellem den rige og den fattige verden er, jo mere ustabil bliver verden. Europæerne vil sige, det er deres børns problem. Tilhængerne af fri verdenshandel vil sige, at alle vil få det bedre. Men for at nå dertil vil europæiske landmænd blive tvunget til ændringer og det kan koste nogle deres forretning«.

19 År 1857: Eneret til handel ophæves THINGVALLA. Et af DFDS-skibene, der i slutningen af 1800-tallet fragtede danske landbrugsvarer til udlandet. Foto: Polfoto Ny lov om næringsfrihed betyder, at købstædernes eneret på handel fra 1422 ophæves. Det samme gør bestemmelsen om, at alt håndværk skal foregå i købstæderne, hvor håndværkerne er organiseret i lav. Liberalismen har for alvor nået Danmark. Sydafrikanske småbønder holdes fra sukkerskålen V E R D E N S H A N D E L 19 År 1866: Gang i landbrugseksporten Mindre rederier slår sig sammen i Det Forenede Damp skibsselskab, DFDS, der indsætter hurtige og regelmæssige dampskibe til at fragte den stigende landbrugseksport til England. Dansk landbrugsproduktion og -afsætning organiseres i andelsselskaber, der anlægges jernbaner, Esbjerg Havn anlægges. Alt sammen er med til at øge landbrugsproduktion og -eksport. Umiddelbart før Første Verdenskrig eksporteres hele 63 procent af den danske landbrugsproduktion mod blot 15 procent 100 år tidligere. HJEDDING MEJERI. Masser af andelsmejerier åbnede i slutningen af 1800-tallet, men mange måtte lukke ned hundrede år senere på grund af centralisering. Hjedding Mejeri lukkede i Foto: Claus Bonnerup ØKONOMISK APARTHEID. Sydafrikanske sukkerbønder mener, at der er tale om økonomisk apartheid, når EU opretholder støtte til egne bønder og dermed holder de sydafrikanske bønder ude af et godt marked. Foto: Jesper Strudsholm. I 1980 erne sloges blandt andre Danmark for at få afskaffet Sydafrikas racistiske apartheidstyre. I dag anklager en sydafrikansk bonde os for økonomisk apartheid, da EU s landbrugsstøtte holder afrikanske sukkerproducenter ude af markedet. Af Jesper Strudsholm, Durban, Sydafrika ke, grønne bakker. Her er tropisk varmt og som regel også meget vådt. Men i år har der været tørke, hvilket har barberet både højde og tykkelse af sukkerrørene. Roy Sharma vil derfor igen i år sætte mange penge til på den udvidelse af gården, der skulle have gjort ham til en velhavende mand. De unge gider ikke Andre år har han været plaget af prisstigninger på importeret gødning og ukrudtsmidler. Men det kunne han alt sammen håndtere, hvis blot han fik en ordentlig pris for sin høst. Sharmas egentlige problem er, at verdensmarkedsprisen på sukker er kunstigt lav, fordi landmænd i EU og USA får offentlig støtte til at dyrke sukker. Derfor kan de eksportere sukker til under produktionsprisen til et marked, hvor der i forvejen er mere sukker, end verdens befolkning spiser.»landmænd i EU bliver betalt for at forsyne markedet med noget, der reelt ikke er behov for«, siger Roy Sharma.»Vi hører kun om landbrugsstøtte det er helt fremmed for os. Vi må konkurrere med folk, der får deres udgifter understøttet«. Sharma overlever kun, fordi han kan leje sine maskiner ud til kolleger, der er endnu dårligere kørende og ikke selv har råd til trakto- Roy Sharma troede, han endelig tog det store spring ind i det ny Sydafrika, da han for seks år siden fik tilbudt 80 hektar jord til at dyrke sukkerrør. Siden hans bedstefar ankom fra Indien for 150 år siden, havde familien måttet nøjes med ti hektar. Det svarer til et lille husmandssted i Danmark og var dårligt nok til at overleve på. Men indtil Nelson Mandela i 1994 blev valgt som Sydafrikas første sorte præsident, sad det hvide mindretal urokkeligt fast på langt det meste af landets bedste landbrugsjord. Siden har det været den nye regerings mål at sikre mere jord til det sorte flertal og ikkehvide mindretal som inderne. Sydafrikas store sukkermøller er blandet andet derfor begyndt at sælge ud af de marker, de selv ejer. Sådan fik Roy Sharma i 1997 pludselig chancen for at lade sin sukkerfarm vokse fra ti til 90 hektar.»der åbnede sig nye muligheder. Og det hele så meget lovende ud«, siger han, før vi kører ned ad grusvejen for at se hans delvist høstede marker. De fleste af Sydafrikas sukkerplantager ligger langs østkysten i KwaZulu-Natal provinsens svimlende smukrer. Ingen af hans tre børn har lyst til at trække i hans gummistøvler og har skyndt sig til byen for at få en uddannelse.»de unge kan se, at denne industri ikke er indbringende«, siger Sharma. Økonomisk apartheid Den kunstigt lave verdensmarkedspris går ud over sukkerfarmere i udviklingslande over hele kloden. Men i en større historisk sammenhæng er det særligt tankevækkende, at EU med sin landbrugsstøtte til blandt andet danske landmænd generer deres kolleger i Sydafrika. Europæiske lande som Danmark var med økonomiske sanktioner med til at vælte Sydafrikas tidligere, hvide apartheidstyre, der holdt det sorte flertal nede med racistiske love. Politisk apartheid forsvandt med Sydafrikas første demokratiske valg i Men en slags økonomisk apartheid eksisterer stadig. Sorte har svært ved at få foden indenfor i erhvervslivet, der fortsat domineres af hvide. Sukkerindustrien i Sydafrika har gjort mere end mange andre brancher for at rette op på fortidens skævheder. Antallet af små farmere er 12-doblet fra til Og den lokale sukkermølles salg af 80 hektar til Roy Sharma var en del af en stor plan, der skal opfylde regeringen mål om mindst 30 procent af jorden på ikkehvide hænder i Sukkermøllen solgte ikke kun jorden af god vilje. Der er større sandsynlighed for at tjene penge på at forarbejde sukkerrør end på at dyrke dem. Og mange af de nye sorte landmænd har store problemer. Det ved Roy Sharma alt om. Han er formand for bestyrelsen i Umthombo en fond, der låner penge ud til små nystartede landbrug. Mange af dem kan ikke betale lånene tilbage.»det giver ikke meget mening at give folk jord, hvis de ender med at sidde i bundløs gæld«, siger Sharma. En følelse af modløshed Gælden skyldes blandt andet de lave priser på sukker. Som igen blandt andet skyldes EU s landbrugsstøtte. EU er med andre ord med til at genere ofrene for fortidens apartheid.»ud af uvidenhed og uden forsæt lægger I nu pres på de samme mennesker, som I forsøgte at hjælpe«, siger Roy Sharma. Det kunne være meget anderledes, mener Sydafrikas sukkerindustri. For sukker er en god afgrøde for nystartede landmænd. Industrien er koncentreret i den østlige ende af landet med nem adgang til sukkermøllerne. Markedsføring og distribution er på plads. Eksporten foregår gennem sukkerindustriens egne lagerbygninger på havnen i Durban, hvor råsukkeret flyttes rundt med bulldozere og kilometerlange transportbånd. Og hele industrien farmerne og sukkermøllerne deler ved årets udgang solidarisk indtægterne fra både det globale og det lokale salg. Men hele det system trues af de lave priser på verdensmarkedet.»der er en følelse af modløshed i branchen. Det får mange til at forsømme deres marker«, siger Roy Sharma. Når sukkerrørene bliver forsømt, får møllerne mindre sukker ud af hvert ton rør. Og så falder indtægterne i hele branchen. Det går ikke kun ud over sukkerfarmerne, men også deres hundredtusinder af ansatte. Sharma har 15 landarbejdere, der hver typisk har to koner med hver deres børneflok: Én i den fjerntliggende egn af Sydafrika, hvor de kommer fra. Og en anden på farmen selv.»du vil måske undre dig over, hvorfor folk ikke planter andre afgrøder i stedet. Men de er alt for langt fra markedet til, at det kan betale sig. Hvis jeg selv havde muligheden for at lave noget andet, ville jeg slå til med det samme«, siger Roy Sharma. Leksikon Andelsselskab Kooperativt selskab. En erhvervsvirksomhed eller et selskab eksempelvis ejet af leverandørerne der er dannet for at få fordel af fælles indkøb, markedsføring m.m. Bankerot Fallit eller konkurs. Liberalisme Politisk anskuelse, der lægger vægt på individets frihed i forhold til staten. Næringsfrihed Det havde under hele middelalderen været et privilegium at være eksempelvis møller. Mølleren skulle være medlem af møllelavet, der så til gengæld havde monopol på kornmaling. Bonden måtte ikke selv male sit korn, men måtte dog vælge, hvilken mølle han ville male på. I 1852 blev forholdene ændret med loven om næringsfrihed. Nu var der fri konkurrence. Gyldendals Leksikon 1-3 what_we_do/issues/trade/ bp27_sugar.htm Engelsk hjemmeside med masser af information om sukker og det skæve forhold mellem EU og udviklingslandene, når det gælder produktion og handel med sukker. Vært for hjemmesiden er ngo-organisationen Oxfam. Hjemmeside for sydafrikanske producenter med information og fakta om sukkerproduktion i Sydafrika.

20 20 V E R D E N S H A N D E L Verdenshandlens historie År 1871: 60 ton tung betaling Den amerikanske journalist og opdagelsesrejsende Henry Morton Stanley begiver sig ind i det ukendte Afrika for at søge efter David Livingstone. Med sig har Stanley 60 ton penge i form af muslingeskaller, bensmykker og andet, han kan bruge som betaling undervejs. HENRY MORTON STANLEY. Varerne skal frem, koste hvad det vil. Stanley truer bærer, der har været ulydig. År 1913: Krigene, der smadrede verdenshandlen Den internationale handel er mere omfattende end nogensinde før. Den udgør 11,9 procent af alt, hvad der produceres i verden. Men et par verdenskrige de efterfølgende tiår betyder et alvorligt tilbageslag for verdenshandlen. Først i 1973 handler vi lige så meget med hinanden igen, som vi gjorde i SLAGET VED VERDUN soldater mistede livet i slaget ved Verdun i 1916 under Første Verdenskrig. Foto: Polfoto Når man skal snakke sig til enighed! Af Jeanette Ringkøbing Når forhandlere fra 148 lande skal diskutere sig til enighed på et så vigtigt område som handel, er der stor chance for, at de ikke kan blive enige. Da Verdenshandelsorganisationen, WTO, i september 2003 samlede repræsentanter fra 147 lande i Mexico for at åbne for mere handel, sætte toldsatser ned og fjerne flere importkvoter, kunne man ikke blive enige. Forhandlerne måtte rejse hjem uden en handelsaftale i kufferten. Det er en vanskelig opgave at samle alle lande om en ny handelsaftale. Forestil dig et møde, hvor alle dine klassekammerater mødes med 147 andre klasser fra hele verden. Sammen skal I blive enige om, hvem af jer der skal betale madpakker til jer alle sammen. Og hvem der skal rydde op efter frokosten. I skal alle blive enige ved konsensus. Altså som sagt: I må ikke stemme om det, men skal blive ved at tale sammen, til I alle sammen er enige. Bare inden for jeres egen klasse er I sikkert vidt forskellige. Og hvis I så sætter jer sammen med andre unge fra Indonesien, USA, Frankrig, Mozambique, Peru og Togo, finder I ud af, at forskellene på ønsker, interesser og behov bliver flere og flere. Fra dynebetræk til computerspil Det er under lignende vilkår, at medlemslandene i Verdenshandelsorganisationen, WTO, arbejder. Emnerne og forskellene er bare endnu flere og langt mere indviklede. Interesser, ønsker og behov er forskellige i rige og fattige lande. Men også de rige lande er indbyrdes uenige. Og det samme er de fattige. Selv om alle WTO-landene er vidt forskellige, skal de blive enige om fælles regler, der kan gøre det lettere og billigere at handle på tværs af landegrænserne. Reglerne handler om alt fra køb og salg af landbrugsvarer (f.eks. svinekød, korn, kakao, kaffe, bomuld), industrivarer (f.eks. telefoner, hårshampoo, computere, legetøj), tøj (f.eks. Nike-trøjer, dynebetræk), patenter (f.eks. ophavsretten til en opfindelse, et stykke musik eller et computerprogram) og meget, meget mere. Nogen vil desuden gerne have, at WTO også laver regler for, hvordan virksomheder må investere i andre lande. Hvordan virksomhederne skal konkurrere indbyrdes. Hvordan de skal behandle deres ansatte. Og hvor meget eller lidt de skal tage hensyn til miljøet og dyrs velfærd. Handelsrunder Forhandlingerne om alle disse ting foregår løbende i WTO s hovedkvarter i Genève, hvor embedsmænd fra de forskellige lande mødes og diskuterer. Forhandlingerne foregår i det, man kalder handelsrunder en slags pakke af emner, som man ønsker at blive enige om i løbet af cirka fire år. Typisk varer hver runde mere end fire år, fordi man ikke kan blive enige. Hvert andet år mødes alle landenes handelsministre til et topmøde et sted i verden, hvor man så for alvor forsøger at blive færdige med en runde. Det er ved disse møder, at der virkelig kan besluttes noget hvis folk kan blive enige. Sidste møde foregik i den mexicanske by Cancun i september Mødet brød sammen. Ingen blev enige om noget som helst. Det samme skete for fire år siden i Seattle, USA. Mødet i Cancun brød blandt andet sammen, fordi WTO-medlemslandene har så vidt forskellige interesser. Forhandlerne er under stort pres. Bag dem puster mange folk dem i nakken med hver deres interesser. Og det er nærmest umuligt at blive enige om noget, når alle sidder ved samme bord og ikke må stemme om sagerne. Nogle forhandlere har det sværere end andre. Både USA og EU havde hver over 600 embedsmænd med til Cancun, mens flere afrikanske lande kun havde råd til at sende to-tre af sted. Forhandlerne om det runde bord De 148 lande, der skal forhandle sig til rette i en 'handelsrunde' sat i værk af WTO, repræsenterer mange forskellige interesser. Magtfulde producentorganisationer forsøger eksempelvis at få trumfet deres dagsorden igennem. Fagforeninger er utilfredse med, at arbejdspladser forsvinder ud af landet. Miljøforkæmpere og aktivister bruger topmødet som en mulighed for at få gjort opmærksom på deres sag og så videre. Under en handelsrunde eller et handelstopmøde repræsenterer forhandlerne derfor et hav af interesser. Det er disse interesser, som du kan se illustreret i tegningerne her nedenunder. Landbruget Australien har et meget konkurrencedygtigt landbrug, og bønderne klarer sig fint uden statstilskud. Derfor kræver de, at EU's og USA's bønder heller ikke får støtte, for det giver ulige konkurrence. Australien er gået sammen i en alliance med andre lande, der også har stærke landbrug, for eksempel New Zealand og Argentina. Gruppen kalder sig Cairns-gruppen, opkaldt efter en by i Australien. Fagforeninger Frygter, at globaliseringen presser lønningerne og arbejdsvilkårene for ansatte i Australien. Græsrødder Miljøforkæmpere, dyrevenner, organisationer mod børnearbejde og alle mulige andre organisationer bruger WTO-møder som en anledning til at fortælle om deres sag. Mange kræver, at deres sag bliver til WTO-regler, fordi de til forskel fra FN-regler udløser bøder, hvis de ikke bliver overholdt. TEGNING: PER-ERIK HEDMAN Landbruget Mange lande, især Frankrig, er ikke glade for at give slip på EU's store landbrugsstøtte, fordi det gør det svært for små bønder at overleve som landmænd. Virksomheder Kræver, at WTO laver regler for investeringer og konkurrence. Mange virksomheder føler sig utrygge, når de investerer i fattige lande, fordi de ikke er sikre på lovgivningen. Mange ulande vil ikke lave disse regler, fordi de ikke har overskud til det. Og fordi de frygter, at rige landes virksomheder vil snyde dem. Landbruget Bangladeshs bønder er nogle af verdens fattigste. For dem er det vigtigt at kunne sælge deres produkter til forbrugere i rige lande. Bønderne har svært ved at konkurrere med EU og USA, fordi især de europæiske bønder får statsstøtte og kan sælge deres varer kunstigt billigt. Fagforeninger Frygter, at globaliseringen presser lønningerne og arbejdsvilkårene for ansatte i EU. Tekstilvirksomheder En stor del af Bangladeshs job og indtægter kommer fra virksomheder, der syr tøj til H&M og andre tøjfirmaer i Vesten. I en aftale fra 1974 lovede en række ulande frivilligt at begrænse deres eksport af tekstilvarer til rige lande, fordi de rige lande mistede arbejdspladser på deres egne tekstilfabrikker. Det er aftalt i WTO, at aftalen skal ophæves inden 2005, fordi den er uretfærdig over for de fattige lande, der er afhængige af tekstilproduktionen. Mange ulande mener dog, at det går for langsomt.

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Lær her hvordan du undgår, at dine børn kaster sig ud i voksenlivet med overforbrug og gæld Af Louise Kastberg, 06. november 2012 03 Lær dine børn at

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Kina i dag. Kina i dag

Kina i dag. Kina i dag Kina i dag Kina i dag I Kina bor der cirka 1,3 milliard indbyggere. 300 millioner af dem er lige så rige eller meget rigere end folk i Danmark. 1 milliard kinesere er fattige. Der er stor forskel på, hvordan

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde Interview Heick og Brygmann i Afrika Ingen forældre synes, at deres børn skal arbejde Debatten om børnearbejde er blusset op igen efter en dokumentarfilm om kakaobøndernes levevilkår. Derfor rejste Annette

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

DANEHOFGARDEN LINKS OMKRING CALELLA M.M. RIGTIG PROGRAM I SPANIEN TUR!!! GOD TUR. Danehofgarden i Kroatien Ungarn 2006 2008

DANEHOFGARDEN LINKS OMKRING CALELLA M.M. RIGTIG PROGRAM I SPANIEN TUR!!! GOD TUR. Danehofgarden i Kroatien Ungarn 2006 2008 LINKS OMKRING CALELLA M.M. www.calella-oktoberfest.com Om oktoberfesten i Calella www.inside.danehofgarden.dk Her kan man se nyt om turen mens vi er af sted. www.portaventura.co.uk/theme-park Her skal

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

GØR EN GOD FORRETNING

GØR EN GOD FORRETNING GØR EN GOD FORRETNING -Biblioteket hjælper dig på vej ONLINE LIGE HER Forsidebillede: colourbox Brug bibliotekets baser kvit og frit! Biblioteket er meget mere end bøger. Vi har fx en række online baser,

Læs mere

Mest storbyferie for pengene

Mest storbyferie for pengene Mest storbyferie for pengene Se hvor dine lommepenge rækker til flest middage, øl og museumsbesøg. Af Trine Steengaard, 24. september 2012 03 Guide: Mest storbyferie for pengene 04 Spar på ferien 07 Rejseredaktørens

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

Et lynkursus i dobbelt bogholderi

Et lynkursus i dobbelt bogholderi Den lille bogholder Et lynkursus i dobbelt bogholderi Omkring år 1500 o pfandt man i Italien et regnskabssystem, der kaldes dobbelt bogholderi. Alle beløb noteres to gange, det er derfor, det kaldes dobbelt

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Liberias børn. Opgaver

Liberias børn. Opgaver Opgaver Opgave 1: Håndtryk Det kan være sjovt at øve sig på noget, som er en skik i andre lande. Eleverne kan øve sig på at lave det håndtryk, som Frederick og Michael bruger, når de siger goddag. Opgave

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Århus Friskole leverer kultur til midtbyen

Århus Friskole leverer kultur til midtbyen Århus Friskole leverer kultur til midtbyen En dejlig dag i solskin sætter punktum på en uge med gøgl, dans, stylter, trommerytmer, diabolo, hatte, blæs, sang med mere Fedt optog, I er bare for fede på

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Sydafrika, Cape Town 1. februar 31. juli 2014 Institution: Beth Uriel, House of Light. Praktikken/Pædagogikken Det har været en spændende praktikperiode, der har været

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere