Modersmålsbaseret undervisning-
|
|
- Egil Kjær
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter
2 Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Forfattere Simon Calmar Andersen Maria Knoth Humlum Afdeling Institut for Økonomi Udgiver TrygFondens Børneforskningscenter URL Udgivelsesår Marts 2017 Redaktion afsluttet Juni 2016
3 Indhold 1. Analysemodel Balancetabeller Bortfaldsanalyser Effekter Referencer
4 1. Analysemodel Med det formål at estimere effekten af de forskellige indsatser på forskellige outcomes, f.eks. elevernes faglige resultater opstilles følgende model for en given indsats: Y igs = α + I gs β + PRE i ρ + STR gs δ + u igs Hvor Y igs angiver outcome, fx score i national test i læsning, for elev i i elevgruppe g på skole s. I gs er en indikatorvariabel for hvorvidt elevgruppe g på skole s er placeret i indsatsgruppen eller sammenligningsgruppen. Dette er altså en indikator for om eleven var i en elevgruppe, der ved lodtrækning blev tildelt indsatsen Almen Sprogforståelse. Med henblik på at øge styrken er data for alle sproggrupper (arabisk, tyrkisk og somali) og begge forsøg (forår 2014 og forår 2015) generelt medtaget i én samlet analyse. En elev kan altså enten have modtaget en indsats i 2014 eller Endvidere kan indsatsen være Almen Sprogforståelse på enten tyrkisk, arabisk eller somali. Ved at foretage en samlet analyse hvor alle sproggrupper og begge forsøgsrunder indgår øges styrken i forsøget. Det betyder dog også, at den målte effekt ikke nødvendigvis afspejler effekten for for eksempel den enkelte sproggruppe, hvis effekterne reelt er forskellige på tværs af sproggrupper. I den samlede analyse måles således en gennemsnitlig effekt på tværs af sproggrupper og de to forsøgsrunder. PRE i er en vektor af elevens førmålinger. For forsøgene i forårene 2014 og 2015 består denne f.eks. af 2. klasses læse- samt 3. klasses matematikresultater. STR gs er en vektor af stratum-indikatorer. Disse kontrollerer implicit for sprog og forsøgsrunde. βer parameteren af primær interesse og repræsenterer effekten af Almen Sprogforståelse. Det er som sådan unødvendigt at medtage yderligere variable udover indikatoren for den relevante indsatsgruppe. Det kan dog øge præcisionen af estimaterne at medtage kontrolvariable, der påvirker outcomes og specielt eventuelle førmålinger af outcomes betragtes således som værende vigtige kontrolvariable (Duflo, Glennerster & Kremer (2008)). I ovenstående model kan der således yderligere inkluderes øvrige baggrundsvariable i form af en vektor X i, der varierer på individniveau og fx indeholder køn og forældrebaggrund. Parameteren β kan fortolkes som en såkaldt intention-to-treat effekt, se f.eks. Duflo, Glennerster & Kremer (2008). Som sådan er det effekten af at forsøge at tildele de pågældende elever en indsats. De deltagende skoler har fået tildelt ressourcer til gennemførelse af indsatserne, og de har fået instrukser omkring, hvilke aktiviteter de skal foretage sig. Hvorvidt de rent faktisk gennemfører den foreskrevne indsats er selvfølgelig et åbent spørgsmål. Nogle skoler vil måske ikke afvikle samtlige timer, nogle elever vil måske vælge ikke at deltage i samtlige timer osv. Implementeringsanalysen i bilag b giver et billede af, i hvor høj grad skolerne implementerer de forskellige indsatser som foreskrevet. For at tage højde for den sammenhæng der vil være mellem faglig dygtighed indenfor eleverne i en gruppe præsenteres alle estimationer med såkaldte klyngerobuste standardfejl. Der anvendes to-sidede t-tests og alle standard fejl er klyngekorrigeret på skoleniveau med mindre andet er anført. 2
5 2. Balancetabeller Tabel 1: Gennemsnitlige værdier for indsats- og sammenligningsgruppen på udvalgte karakteristika, samt forskelle heri (sammenlagt for 2014 og 2015). Tyrkisk sproggruppe. Indsats Sammenligning Forskel mellem sammenligning Og indsats Gns. Std.afv. Gns. Std.afv. SDQ-pre Adfærdsmæssige svagheder 10,57 5,57 11,75 5,88 1,18 Emotionelle problemer 3,07 2,26 3,03 2,18-0,05 Adfærdsproblemer 1,93 1,72 2,19 1,83 0,27 Problemer i forhold til kammerater 3,22 2,01 3,38 1,9 0,15 Hyperaktivitet 2,35 1,81 3,15 2,29 0,80** Adfærdsmæssige styrker Prosocial adfærd 8,12 1,72 7,78 1,77-0,34 0,21 0,16-0,05 Nationale tests Obligatoriske Læsning 2, kl -0,72 0,94-0,68 0,76 0,05 Matematik 3, kl -0,62 0,86-0,69 0,88-0,07 danskscore 0,08 0,14 0,06 0,11 0,16 0,06 Elever Andel 9- og 10-årige (pr 1/1/14) 0,78 0,79 0,01 Andel 11- og 12-årige (pr (1/1/14) 0,22 0,21-0,01 Andel piger 0,57 0,55-0,02 Antal søskende 1,68 0,94 1,87 1,31 0,19 Andel førstefødte 0,34 0,39 0,05 Andel med ikke-dansk-herkomst 0,82 0,69-0,13 Antal søskende (m) 0,05 0,02-0,02 oplysning om herkomst 0,05 0,02-0,02 Mødre Andel enlige 0,15 0,17 0,02 Alder ved fødsel 28,88 5,38 28,1 5,51-0,79 Indkomst 7,45 5,82 7,81 5,76 0,36 3
6 Andel basal 0,59 0,57-0,02 Andel gymnasial 0,13 0,05-0,08** Andel erhvers 0,21 0,27 0,06 Andel kort videregående 0,04 0,07 0,03 Andel mellemlang videregående 0,00 0,000 0,00 Andel lang videregående 0,03 0,04 0,01 oplysninger om familietype 0,05 0,04-0,01 lønoplysninger 0,06 0,06 0,00 soplysninger 0,12 0,13 0,01 Fædre Alder ved fødsel 31,68 5,68 30,25 6,81-1,42 Indkomst 9,67 4,83 7,85 5,8-1,82** Andel basal 0,54 0,54 0,01 Andel gymnasial 0,05 0,17 0,11* Andel erhvers 0,3 0,23-0,08 Andel kort videregående 0,04 0,05 0,01 Andel mellemlang videregående 0,01 0,01 0,00 Andel lang videregående 0,05 0,00-0,05** lønoplysninger 0,07 0,04-0,04 soplysninger 0,12 0,08-0,04 N Antal grupper
7 Tabel 2: Gennemsnitlige værdier for indsats- og sammenligningsgruppen på udvalgte karakteristika, samt forskelle heri (sammenlagt for 2014 og 2015). Arabisk sproggruppe. Indsats Sammenligning Forskel mellem sammenligning og indsats Gns. Std.afv. Gns. Std.afv. SDQ-pre Adfærdsmæssige svagheder 11,94 6,03 12,01 5,66 0,07 Emotionelle problemer 3,23 2,29 2,83 2,04-0,40 Adfærdsproblemer 2,49 1,87 2,45 1,80-0,04 Problemer i forhold til 3,10 1,84 3,24 1,68 0,14 kammerater Hyperaktivitet 3,13 2,34 3,49 2,44 0,37* Adfærdsmæssige styrker Prosocial adfærd 7,71 1,96 7,73 1,99 0,02 Nationale tests Obligatoriske Læsning 2, kl -1,01 0,94-0,88 0,90 0,14 Matematik 3, kl -0,67 0,81-0,55 0,88 0,12 danskscore 0,14 0,16 0,01 0,13 0,10-0,03 Elever Andel 9- og 10-årige (pr 1/1/14) 0,79 0,76-0,03 Andel 11- og 12-årige (pr 0,21 0,25 0,03 (1/1/14) Andel piger 0,55 0,49-0,06 Antal søskende 2,82 1,46 2,65 1,48-0,17 Andel førstefødte 0,39 0,44 0,05 Andel med ikke-dansk-herkomst 0,93 0,96 0,03 Antal søskende (m) 0,03 0,05 0,02 oplysning om herkomst Mødre 0,02 0,05 0,02 Andel enlige 0,27 0,22-0,05 Alder ved fødsel 28,80 5,87 28,11 5,72-0,69 Indkomst 2,75 4,96 2,54 4,76-0,22 Andel basal 0,57 0,50-0,07 Andel gymnasial 0,18 0,15-0,034 5
8 Andel erhvers 0,17 0,22 0,05 Andel kort videregående 0,01 0,01-0,01 Andel mellemlang videregående 0,03 0,02-0,00 Andel lang videregående 0,04 0,10 0,06** oplysninger om 0,04 0,06 0,02 familietype lønoplysninger 0,04 0,07 0,02 soplysninger Fædre 0,12 0,12-0,00 Alder ved fødsel 34,61 7,47 35,00 7,09 0,39 Indkomst 4,56 5,76 5,38 5,87 0,82 Andel basal 0,43 0,35-0,08 Andel gymnasial 0,14 0,12-0,02 Andel erhvers 0,21 0,24 0,03 Andel kort videregående 0,05 0,08 0,03 Andel mellemlang videregående 0,07 0,09 0,02 Andel lang videregående 0,11 0,12 0,01 lønoplysninger 0,06 0,10 0,04* soplysninger N Antal grupper ,13 0,17 0,03 6
9 Tabel 3: Gennemsnitlige værdier for indsats- og sammenligningsgruppen på udvalgte karakteristika, samt forskelle heri (sammenlagt for 2014 og 2015). Somali sproggruppe. Indsats Sammenligning Forskel mellem sammenligning og indsats Gns. Std.afv. Gns. Std.afv. SDQ-pre Adfærdsmæssige svagheder 9,38 4,82 10,82 6,49 1,44 Emotionelle problemer 2,71 2,14 2,38 1,99-0,33 Adfærdsproblemer 1,94 1,52 2,13 1,87 0,19 Problemer i forhold til kammerater 2,68 1,80 3,43 2,00 0,75* Hyperaktivitet 2,06 2,04 2,89 2,29 0,83 Adfærdsmæssige styrker Prosocial adfærd 7,97 1,85 7,82 2,08-0,15 0,08 0,06-0,02 Nationale tests Obligatoriske Læsning 2, kl -0,90 0,78-1,01 0,75-0,11 Matematik 3, kl -0,64 0,80-0,97 1,01-0,34 danskscore 0,03 0,14 0,11** 0,03 0,05 0,02 Elever Andel 9- og 10-årige (pr 1/1/14) 0,81 0,85 0,04 Andel 11- og 12-årige (pr 0,19 0,15-0,04 (1/1/14) Andel piger 0,50 0,53 0,03 Antal søskende 3,72 2,20 4,80 1,96 1,08* Andel førstefødte 1,03 1,77 0,74 Andel med ikke-dansk-herkomst 1,00 1,00 0,00 Antal søskende (m) 0,03 0,08 0,05 oplysning om herkomst Mødre 0,03 0,06 0,04 Andel enlige 0,56 0,44-0,12 Alder ved fødsel 29,97 7,17 32,53 5,81 2,55 Indkomst 2,68 4,86 2,68 4,87-0,00 Andel basal 0,62 0,56-0,05 Andel gymnasial 0,12 0,09-0,03 7
10 Andel erhvers 0,21 0,24 0,03 Andel kort videregående 0,00 0,04 0,04 Andel mellemlang videregående 0,03 0,02-0,01 Andel lang videregående 0,03 0,06 0,03 oplysninger om 0,03 0,09 0,07* familietype lønoplysninger 0,03 0,09 0,07* soplysninger Fædre 0,08 0,15 0,07 Alder ved fødsel 37,43 8,74 36,91 6,47-0,52 Indkomst 6,63 6,32 4,80 5,79-1,83 Andel basal 0,31 0,36 0,05 Andel gymnasial 0,19 0,22 0,03 Andel erhvers 0,19 0,28 0,09 Andel kort videregående 0,12 0,06-0,06 Andel mellemlang videregående 0,19 0,02-0,17** Andel lang videregående 0,00 0,06 0,06* lønoplysninger 0,19 0,15-0,04 soplysninger N Antal grupper ,30 0,23-0,07 8
11 3. Bortfaldsanalyser Tabel 4: Bortfaldsanalyse (alle sproggrupper samlet) (1) (2) Bortfald læsning Antal observationer Korrigeret R^2 0,32 0,01 Bortfald SDQ Variabel Koef. Std. fejl P-værdi Koef. Std. fejl P-værdi Almen Sprogforståelse Elever 0,01 0,02 0,47 0,11 0,06 0,08 Læsescore, 2. kl. -0,02 0,01 0,17-0,04 0,03 0,14 0,08 0,04 0,05 0,09 0,06 0,17 Matematikscore, 3. -0,01 0,02 0,72-0,004 0,03 0,88 kl. 0,10 0,05 0,04-0,02 0,05 0,75 Alder: 9- og ,63 0,12 0,00-0,13 0,15 0,39 årige Alder: 11- og ,61 0,13 0,00-0,14 0,128 0,28 årige Pige -0,02 0,02 0,33 0,02 0,04 0,58 Antal søskende 0,003 0,01 0,59-0,01 0,01 0,37 Antal søskende (m) 0,09 0,04 0,03-0,28 0,15 0,07 Førstefødt 0,01 0,02 0,52-0,03 0,05 0,58 Enlig mor 0,05 0,02 0,04 0,04 0,05 0,44 Enlig mor (m) -0,06 0,05 0,27 0,14 0,16 0,41 Mødre Alder 0,004 0,002 0,03 0,001 0,003 0,88 Log lønindkomst -0,001 0,002 0,62-0,004 0,003 0,17 Log lønindkomst (m) 0,06 0,06 0,31 0,05 0,16 0,76 Uddannelse Gymnasial 0,01 0,03 0,84 0,01 0,05 0,84 Erhvervsfaglig 0,003 0,03 0,90 0,01 0,05 0,84 Kort videregående 0,05 0,06 0,45 0,11 0,13 0,37 Mellemlang -0,04 0,02 0,04 0,11 0,11 0,35 videregående Lang videregående -0,01 0,03 0,83-0,09 0,08 0,24 Fædre -0,00 0,03 0,94-0,11 0,06 0,09 9
12 Alder -0,002 0,001 0,21 0,001 0,003 0,59 Log lønindkomst 0,00 0,00 0,07 0,01 0,003 0,08 Log lønindkomst (m) -0,09 0,07 0,20 0,14 0,15 0,35 Uddannelse Gymnasial 0,00 0,02 0,98-0,05 0,04 0,24 Erhvervsfaglig 0,01 0,03 0,67 0,03 0,05 0,58 Kort videregående 0,01 0,05 0,82 0,08 0,10 0,46 Mellemlang 0,01 0,04 0,83 0,17 0,09 0,06 videregående Lang videregående -0,01 0,03 0,86 0,12 0,07 0,11 0,03 0,04 0,49 0,04 0,07 0,58 Konstant 0,56 0,13 0,00 0,21 0,20 0,30 10
13 Tabel 5: Bortfaldanalyse, tyrkisk sproggruppe (1) (2) Bortfald læsning Antal observationer Korrigeret R^2 0,39 0,00 Bortfald SDQ Variabel Koef. Std. fejl P-værdi Koef. Std. fejl P-værdi Almen Sprogforståelse Elever 0,04 0,03 0,14 0,08 0,09 0,35 Læsescore, 2. kl. -0,07 0,03 0,05-0,06 0,05 0,23 0,21 0,1 0,04 0,26 0,12 0,05 Matematikscore, 3. -0,01 0,04 0,86-0,04 0,06 0,46 kl. -0,01 0,05 0,81 0,05 0,12 0,69 Alder: 9- og ,97 0,12 0,00-0,02 0,47 0,97 årige Alder: 11- og ,91 0,141 0,00 0,01 0,46 0,99 årige Pige 0,03 0,027 0,32-0,01 0,09 0,90 Antal søskende 0,01 0,02 0,64-0,03 0,05 0,53 Antal søskende (m) 0,14 0,23 0,55 0,16 0,41 0,70 Førstefødt 0,02 0,06 0,71-0,11 0,08 0,17 Enlig mor 0,14 0,07 0,08 0,12 0,11 0,278 Enlig mor (m) -0,05 0,14 0,75-0,14 0,21 0,52 Mødre Alder -0,001 0,005 0,88-0,01 0,01 0,43 Log lønindkomst -0,00 0,005 0,49-0,01 0,01 0,08 Log lønindkomst (m) -0,23 0,14 0,16-0,49 0,27 0,08 Uddannelse Gymnasial 0,01 0,03 0,62 0,09 0,06 0,17 Erhvervsfaglig -0,05 0,04 0,20 0,07 0,10 0,52 Kort videregående 0,03 0,05 0,61 0,34 0,25 0,18 Mellemlang 0,00 0,000 0,00 0,00 videregående Lang videregående -0,04 0,04 0,31-0,22 0,10 0,05 Fædre 0,03 0,07 0,61-0,02 0,12 0,85 Alder 0,002 0,003 0,63-0,002 0,01 0,790 Log lønindkomst 0,004 0,00 0,11 0,006 0,01 0,81 Log lønindkomst (m) 0,10 0,15 0,50 0,02 0,39 0,95 11
14 Uddannelse Gymnasial 0,002 0,04 0,96-0,01 0,08 0,95 Erhvervsfaglig 0,04 0,06 0,51-0,01 0,12 0,94 Kort videregående -0,06 0,04 0,19 0,40 0,21 0,07 Mellemlang -0,01 0,09 0,89 0,24 0,16 0,16 videregående Lang videregående -0,10 0,08 0,24-0,08 0,23 0,72-0,05 0,04 0,27-0,20 0,10 0,07 Konstant 0,83 0,18 0,00 0,49 0,55 0,38 12
15 Tabel 6: Bortfaldsanalyse, arabisk sproggruppe (1) (2) Bortfald læsning Antal observationer Korrigeret R^2 0,36-0,00 Bortfald SDQ Variabel Koef. Std. fejl P-værdi Koef. Std. fejl P-værdi Almen Sprogforståelse Elever -0,01 0,03 0,81 0,11 0,10 0,30 Læsescore, 2. kl. -0,01 0,01 0,22-0,07 0,03 0,04 0,04 0,05 0,45 0,13 0,08 0,14 Matematikscore, 3. 0,01 0,01 0,64 0,05 0,03 0,13 kl. 0,15 0,05 0,01-0,06 0,08 0,44 Alder: 9- og ,60 0,16 0,001 0,40 0,22 0,07 årige Alder: 11- og ,57 0,17 0,002 0,36 0,20 0,08 årige Pige -0,03 0,03 0,23 0,03 0,04 0,50 Antal søskende 0,00 0,01 0,97-0,01 0,03 0,74 Antal søskende (m) 0,00 0,00 0,00 0,00 Førstefødt 0,003 0,02 0,89-0,02 0,06 0,76 Enlig mor 0,03 0,03 0,44 0,02 0,08 0,85 Enlig mor (m) -0,08 0,05 0,13 0,19 0,34 0,57 Mødre Alder 0,01 0,003 0,04 0,001 0,01 0,87 Log lønindkomst -0,001 0,002 0,49-0,002 0,01 0,75 Log lønindkomst (m) 0,18 0,11 0,11 0,21 0,33 0,53 Uddannelse Gymnasial -0,01 0,03 0,70-0,07 0,07 0,31 Erhvervsfaglig -0,02 0,09 0,46-0,03 0,07 0,70 Kort videre Mellemlang videre Lang videre Fædre 0,25 0,19 0,21 0,09 0,20 0,66-0,03 0,02 0,17-0,06 0,15 0,72-0,01 0,04 0,74-0,14 0,09 0,14-0,03 0,05 0,62-0,10 0,08 0,22 Alder -0,003 0,002 0,22 0,003 0,003 0,38 Log lønindkomst 0,003 0,002 0,11 0,01 0,004 0,09 13
16 Log lønindkomst (m -0,06 0,08 0,48 0,22 0,12 0,28 Uddannelse Gymnasial -0,01 0,03 0,87-0,04 0,06 0,49 Erhvervsfaglig 0,00 0,02 0,99-0,004 0,08 0,96 Kort videregpende 0,01 0,06 0,87-0,06 0,09 0,55 Mellemlang videre Lang videre 0,01 0,05 0,82 0,13 0,11 0,24 0,01 0,04 0,83 0,16 0,08 0,05 0,03 0,05 0,52 0,14 0,09 0,15 Konstant 0,54 0,19 0,01-0,39 0,29 0,19 14
17 Tabel 7: Bortfaldsanalyse, somali sproggruppe (1) (2) Bortfald læsning Antal observationer Korrigeret R^2 0,17 0,05 Bortfald SDQ Variabel Koef. Std. fejl P-værdi Koef. Std. fejl P-værdi Almen Sprogforståelse Elever 0,02 0,04 0,67 0,21 0,07 0,01 Læsescore, 2. kl. 0,07 0,02 0,00 0,12 0,08 0,18-0,13 0,07 0,06-0,25 0,19 0,21 Matematikscore, 3. -0,07 0,04 0,10-0,13 0,06 0,07 kl. 0,52 0,23 0,05 0,26 0,23 0,28 Alder: 9- og 10-0,00 0,00 0,00 0,00 årige Alder: 11- og ,11 0,07 0,15-0,07 0,18 0,70 årige Pige -0,07 0,05 0,16 0,03 0,10 0,78 Antal søskende 0,02 0,01 0,14 0,01 0,02 0,57 Antal søskende (m) 0,44 0,38 0,26 0,18 0,34 0,61 Førstefødt 0,07 0,07 0,35 0,16 0,15 0,31 Enlig mor 0,01 0,04 0,91 0,04 0,11 0,75 Enlig mor (m -0,219 0,24 0,39 0,09 0,42 0,83 Mødre Alder -0,01 0,01 0,17-0,01 0,01 0,46 Log lønindkomst 0,01 0,004 0,02 0,004 0,01 0,75 Log lønindkomst (m) 0,00 0,00 0,00 0,00 Uddannelse Gymnasial 0,04 0,09 0,71 0,03 0,10 0,80 Erhvervsfaglig 0,21 0,14 0,17 0,01 0,14 0,95 Kort videregående 0,01 0,06 0,91 0,07 0,13 0,57 Mellemlang 0,12 0,10 0,25 0,91 0,21 0,001 videregående Lang videregående 0,01 0,05 0,89 0,09 0,29 0,77 Fædre 0,05 0,03 0,13-0,33 0,16 0,06 Alder 0,00 0,002 0,93 0,01 0,01 0,38 Log lønindkomst -0,01 0,01 0,12 0,002 0,01 0,77 15
18 Lo lønindkomst (m) -0,14 0,11 0,24 0,41 0,47 0,41 Uddannelse Gymnasial 0,04 0,05 0,46-0,17 0,09 0,09 Erhvervsfaglig 0,12 0,09 0,21 0,18 0,19 0,38 Kort videregående 0,09 0,17 0,61 0,27 0,20 0,21 Mellemlang 0,03 0,10 0,75 0,11 0,19 0,57 videregående Lang videregående 0,03 0,10 0,80-0,20 0,18 0,30 0,13 0,07 0,10-0,10 0,17 0,59 Konstant 0,14 0,17 0,41-0,05 0,31 0,87 16
19 4. Effekter Tabel 8: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på samt adfærdsmæssige vanskeligheder og styrker (alle sproggrupper) (1) (2) (3) (4) (5) (6) Læsescore Læsescore Adfærdsmæssige vanskeligheder Adfærdsmæssige vanskeligheder Adfærdsmæssige styrker Adfærdsmæssige styrker Almen Sprogforståelse (0.06) (0.06) 0.08 (0.54) 0.22 (0.53) 0,02 (0,18) -0,13 (0,18) Førmåling 0.47 *** (0.05) 0.45 *** (0.04) * (0.43) (0.48) 0,10 (0,12) 0,02 (0,10) 0.22 *** (0.04) 0.23 *** (0.04) * (0.45) ** (0.44) -0,53 * (0,28) -0,30 (0,35) Førmåling *** (0.13) *** (0.11) 3.02 *** (1.02) 2.47 * (1.11) 0,14 (0,127) 0,17 (0,12) * (0.13) (0.14) (0.75) * (0.82) 0,23 (0,32) 0,06 (0,34) Kovariater Ja Ja Ja Konstant (0.07) (0.30) *** (0.49) 9.73 ** (4.14) 7,80 *** (0,13) 10,30 *** (1,05) Observationer Korrigeret R Standardfejl i parentes * p<0.10. ** p< *** p< 0.01 Tabel 9: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på dimensioner af n (alle sproggrupper) (1) (2) (3) Profilområde Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Almen Sprogforståelse Førmåling Førmåling -0,07 (0,08) -0,01 (0,06) -0,03 (0,06) 0,37 *** (0,06) 0,48 *** (0,04) 0,39 *** (0,05) -0,86 *** (0,12) -0,80 *** (0,15) -0,68 *** (0,14) 0,21 *** (0,06) 0,15 *** (0,04) 0,22 *** (0,05) -0,26 * (0,15) -0,32 ** (0,15) -0,003 (0,12) 17
20 Konstant 0,39 *** (0,06) 0,17 *** (0,04) 0,20 *** (0,05) Korrigeret R2 0,21 0,31 0,26 Antal observationer Standardfejl i parentes * p<0.10. ** p< *** p< 0.01 Tabel 10: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på (fordelt på sproggrupper) Almen Sprogforståelse Førmåling Førmåling (1) (2) (3) (4) (5) (6) Tyrkisk Tyrkisk Arabisk Arabisk Somali Somali 0,09 (0,08) 0,52 *** (0,12) -0,69 *** (0,22) 0,09 (0,10) -0,03 (0,18) 0,07 (0,11) 0,44 *** (0,11) -0,59 ** (0,27) 0,10 (0,10) 0,16 (0,16) -0,12 (0,07) 0,44 *** (0,05) -0,94 *** (0,18) 0,25 *** (0,06) -0,25 (0,21) -0,13 (0,08) 0,41 *** (0,04) -0,79 *** (0,18) 0,28 *** (0,06) -0,27 (0,21) 0,07 (0,16) 0,60 *** (0,08) -0,84 *** (0,19) 0,24 *** (0,08) -0,34 (-0,04) 0,04 (0,18) 0,53 *** (0,09) -0,86 *** (0,26) 0,25 * (0,12) -0,31 (0,68) Kovariater Ja Ja Ja Konstant -0,15 (0,10) 2,00 * (0,32) -0,28 ** (0,13) 0,02 (0,60) 0,39 * (0,20) -1,12 * (0,57) Observationer Korrigeret R2 0,33 0,33 0,32 0,35 0,44 0,36 Standardfejl i parentes * p<0.10. ** p< *** p< 0.01 Tabel 11: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på for forskellige elevgrupper (alle sproggrupper) Dreng Pige Forældre med høj Forældre med lav Almen Sprogforståelse 0,03 (0,086) -0,08 (0,07) -0,02 (0,07) -0,002 (0,1) Note: Der er inkluderet førmålinger i alle analyser af effekter for subgrupper Standardfejl i parentes * p<0.10, ** p< 0.05, *** p<
21 Tabel 12: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på dimensioner af adfærdsmæssige vanskeligheder Profilområde Almen Sprogforståelse Førmåling Førmåling (1) (2) (3) (4) Emotionelle Adfærds Samarbejdes Hyperaktivitet symptomer vanskeligheder vanskeligheder -0,15 (0,19) 0,17 (0,16) 0,08 (0,25) -0,02 (0,15) 0,02 (0,17) -0,24 * (0,13) -0,36 ** (0,17) -0,22 (0,14) 0,12 (0,30) 1,03 *** (0,33) 1,10 ** (0,43) 0,78 ** (0,30) -0,35 * (0,18) -0,21 * (0,11) -0,18 (0,16) -0,10 (0,12) 0,38 (0,29) -0,21 (0,25) -0,77 ** (0,31) -0,06 (0,37) Konstant 3,99 *** (0,17) 1,18 *** (0,13) 2,59 *** (0,20) 3,08 *** (0,14) Korrigeret R2 0,05 0,08 0,03 0,01 Observationer Standardfejl i parentes * p<0.10. ** p< *** p< 0.01 Tabel 13: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på adfærdsmæssige vanskeligheder (fordelt på sproggrupper) Almen Sprogforståelse Førmåling Førmåling Kovariater (1) (2) (3) (4) (5) (6) Tyrkisk Tyrkisk Arabisk Arabisk Somali Somali 1,66 (0,99) -1,91 * (1,09) 5,43 ** (2,35) -0,47 (0,87) -1,86 (1,40) 3,35 ** (1,40) -2,53 ** (1,16) 4,99 * (2,71) -0,03 (0,86) -1,85 (2,28) -0,85 (0,75) -0,53 (0,52) 2,80 ** (1,33) -0,68 (0,60) 0,23 (1,09) -0,80 (0,79) -0,18 (0,61) 2,82 ** (1,29) -1,09 * (0,56) -0,18 (1,18) 2,01 (1,60) -0,06 (0,76) 1,07 (1,00) -2,14 *** (0,70) -4,50* (2,43) 1,31 (2,43) 0,70 (1,45) -3,90 (3,85) -1,88 * (1,02) -3,77 (4,19) Ja Ja Ja 19
22 Konstant 9,72 *** (1,09) 2,42 (8,99) 10,57 *** (1,88) 13,54 ** (6,05) 7,36 *** (1,61) 4,09 (13,94) Observationer Korrigeret R2-0,01 0,10 0,06 0,07 0,15 0,16 Standardfejl i parentes * p<0.10. ** p< *** p< 0.01 Tabel 14: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på adfærdsmæssige vanskeligheder for forskellige elevgrupper (alle sproggrupper) Dreng Pige Forældre med høj Forældre med lav Almen Sprogforståelse -0,09 (0,67) 0,2 (0,9) -0,78 (0,7) 1,36 (0,86) Note: Der er inkluderet førmålinger i alle analyser af effekter for subgrupper Standardfejl i parentes * p<0.10, ** p< 0.05, *** p< 0.01 Tabel 15: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på adfærdsmæssige styrker (fordelt på sproggrupper) Almen Sprogforståelse Førmåling Førmåling Kovariater (1) (2) (3) (4) (5) (6) Tyrkisk Tyrkisk Arabisk Arabisk Somali Somali -0,39 (0,33) 0,16 (0,21) 0,01 (0,48) 0,07 (0,25) 0,43 (0,26) -0,86 *** (0,23) 0,001 (0,31) 0,79 (0,65) 0,15 (0,27) 0,78 (0,49) 0,28 (0,22) 0,13 (0,16) -0,92 ** (0,43) 0,09 (0,16) 0,14 (0,55) 0,29 (0,23) 0,03 (0,16) -1,20 ** (0,48) 0,24 (0,17) -0,16 (0,52) -0,58 (0,40) -0,14 (0,24) 0,38 (0,24) 0,52 * (0,26) -0,21 (1,18) -0,52 (0,34) -0,10 (0,28) 3,16 *** (0,98) 0,17 (0,32) -2,66 (1,73) Ja Ja Ja Konstant 7,65 *** (0,17) 8,47 *** (1,52) 8,97 *** (0,38) 9,67 *** (1,25) 9,39 *** (0,44) 17,63 *** (2,08) Observationer Korrigeret R2 0,02 0,25 0,06 0,07 0,12 0,30 Standardfejl i parentes * p<0.10. ** p< *** p<
23 Tabel 16: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på adfærdsmæssige styrker for forskellige elevgrupper (alle sproggrupper) Dreng Pige Forældre med høj Forældre med lav Almen Sprogforståelse 0,04 (0,3) 0,08 (0,22) 0,5 * (0,25) -0,54 * (0,29) Note: Der er inkluderet førmålinger i alle analyser af effekter for subgrupper Standardfejl i parentes * p<0.10, ** p< 0.05, *** p< 0.01 Tabel 17: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på arbejdsindsats (alle sproggrupper) Profilområde Almen Sprogforståelse Førmåling Førmåling (1) (2) Jeg laver altid mine lektier Jeg hører efter i timerne -0,07 (0,05) -0,01 (0,04) 0,07 (0,04) 0,01 (0,05) -0,17 * (0,09) -0,17 * (0,1) 0,00 (0,03) 0,05 (0,04) -0,02 (0,1) 0,05 (0,1) Konstant 0,35 *** 0,04 0,58 *** 0,05 Korrigeret R Antal observationer 0,03 0,03 Standardfejl i parentes * p<0.10. ** p< *** p< 0.01 Tabel 18: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på motivation (alle sproggrupper) Profilområde Almen Sprogforståelse Førmåling (1) (2) (3) Jeg kan godt lide at læse Jeg kan godt lide at lære dansk Jeg kan godt lide at skrive -0,03 (0,04) 0,07 (0,06) 0,04 (0,04) 0,00 (0,04) 0,12 *** (0,03) -0,02 (0,04) 0,08 (0,09) -0,07 (0,08) -0,02 (0,08) 21
24 Førmåling -0,05 (0,04) 0,01 (0,04) -0,02 (0,03) 0,04 (0,08) -0,01 (0,10) 0,08 (0,09) Konstant 0,70 *** 0,04 0,86 *** 0,04 0,72 *** 0,04 Korrigeret R2 0,02 0,02-0,002 Antal observationer Standardfejl i parentes * p<0.10. ** p< *** p< Referencer Duflo, E., Glennerster, R. & M. Kremer Chapter 61: Using randomization in development economics research: A toolkit. I: Schultz, T. P. (ed.): Handbook of Development Economics, Vol. 4, Elsevier. 22
25 Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Fuglesangs Allé Aarhus V simon@ps.au.dk
Modersmålsbaseret undervisning
Modersmålsbaseret undervisning Rapport om klassebaserede indsatser Bilag a: Analysemetode og tabeller Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereModersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin
Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 017 Titel Modersmålsbaseret Undervisning Undertitel Modersmålsundervisning på
Læs mereModersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin
Læs mereIndledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning
US AARH Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Marts 2014 Simon Calmar Andersen Maria Humlum Anne Brink Nandrup Institut for Statskundskab
Læs mereModersmålsbaseret undervisning. Rapport om klassebaserede indsatser
Modersmålsbaseret undervisning Rapport om klassebaserede indsatser Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel Klassebaserede indsatser Forfattere Simon
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereSprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater
Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1
Læs mereResultatnotat fra indsatser gennemført som led i forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning
Resultatnotat fra indsatser gennemført som led i forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning I dette notat præsenteres baggrunden for forsøgsprogrammet efterfulgt af en kort beskrivelse af enkelte
Læs mereBilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader
Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater
Læs mereBilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger
Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereTrygFonden s Centre for Child Research READ-prosjektet
TrygFonden s Centre for Child Research Gardemoen 2. oktober 2018 READ-prosjektet NOLES, 2. oktober 2019 Simon Calmar Andersen Professor, centerleder En serie samarbejdsprojekter Kuffertprojektet READ 1.0
Læs mereERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE
ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE PROGRAM Baggrund for forsøgsprogrammet! Hvad ved vi om betydning af ekstra undervisningstid? Forsøg på 4. klassetrin! Indsatserne!
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereModersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin
Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret Undervisning Undertitel Modersmålsundervisning på 1. klassetrin
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen
Læs mereAnalyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereEffekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen
Læs mereAnbefalinger fra ekspertgruppen for forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning
Anbefalinger fra ekspertgruppen for forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Anbefalingsnotatet er udarbejdet af forskningsleder, SFI, Jørgen Søndergaard, professor em. Anna- Lena Tvingstedt, tosprogskonsulent
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereFREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT
[Valgfri 1 - If no optional text is needed then remember to delete the fields.] FREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING
Læs mereBilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereSamskabelse - hvad siger forskningen. Skolebestyrelsernes dag, d. 30. marts 2017 Simon Calmar Andersen Søren Serritzlew
Samskabelse - hvad siger forskningen Skolebestyrelsernes dag, d. 30. marts 2017 Simon Calmar Andersen Søren Serritzlew Kan forældrene undværes? Skolereformen og en udfordring forældrerepræsentanterne Hvad
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereNational præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Læs mereModersmålsbaseret undervisning-
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag b: Implementeringsanalyser Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereHVAD VED VI OM ANBRINGELSER?
HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? Eigtveds Pakhus Tirsdag, den 24. marts 2009 Tine Egelund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Forløbsundersøgelsen af anbragte børn Foredragets udgangspunkt: Forløbsundersøgelsen
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereBaggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater
17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereMETODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING OG GENNEMFØRSEL AF EUD REGISTERANALYSE
Til Finansministeriet og Undervisningsministeriet Dokumenttype Appendiks 3: Metodebilag Dato August 2018 METODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereBruger ikke-vestlige efterkommerkvinder deres uddannelser? Baggrundsnotat 2: løngevinst ved uddannelse
Baggrundsnotat Bruger ikke-vestlige efterkommerkvinder deres r? Baggrundsnotat 2: løngevinst ved Indledning I denne analyse undersøges, om ikke-vestlige efterkommerkvinder får lige så meget ud af at tage
Læs mereALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund
ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereForsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin
Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning
Læs mereBilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereDe nationale tests måleegenskaber
De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereEffekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017
Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereFORSKNINGSDELEN. Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen
TrygFondens Børneforskningscenter AARHUS AUGUST 2017 FORSKNINGSDELEN Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen Forskerteam, TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet: Simon Calmar
Læs mereAnalyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016
Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst
blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereSocial arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?
Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereAnalyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system
Læs mereInternationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment
Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for g International Student Assessment 1 Hvad undersøges: 2000 / 2009 2003 / 2012 2006 / 2015 Læsning Matematik
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereNotat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015
Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale
Læs mereTidlig indsats i et livsperspektiv
Tidlig indsats i et livsperspektiv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL - social & sundhed Aalborg 10. maj, 2019 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Hvilke konsekvenser medfører
Læs mereAppendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren
: Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,
Læs mereBaggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet
17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været
Læs mereMetodenotat FLIS sammenligningskommuner 2016-data
Metodenotat FLIS sammenligningskommuner 2016-data Dette notat præsenterer metoden bag beregningen af de modeller, der anvendes til bestemmelse af sammenligningskommuner i FLIS. Den seneste beregning er
Læs mereBilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne
Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag til rapporten Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. De baggrundsvariable, der er anvendt
Læs mereKvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17
Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17 Holmegårdsskolen - Fortroligt materiale - Indholdsfortegnelse FORMÅL MED KVALITETSRAPPORTER... 4 INDLEDNING... 4 DE NATIONALE MÅL FOR
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereBetydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereHvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? Aarhus 20. juni, 2019 1. Hvorfor er
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereUNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN. Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI
UNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI Børne/ungegruppe med ADHD-diagnose & symptomer Kernesymptomer: - Uopmærksomhed - Hyperaktivitet - Impulsivitet - Stigning i
Læs mereKønsproportion og familiemønstre.
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,
Læs mereDe nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Læs mereNotat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:
Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mere