GREVE KOMMUNE SANDRØJEL PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GREVE KOMMUNE SANDRØJEL PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 03-09-2012 TIL 23-12-2013. Hjernen&Hjertet"

Transkript

1 GREVE KOMMUNE SANDRØJEL PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 6 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børnegruppen generelt Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børn med særlige behov Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - Tosprogede/børn med sproglige udfordringe Arbejde med overgange / brobygning Metoder ved overgange 13 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering 16 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 19 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 22 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 24 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 25 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng 26 2

3 8.2 Mål Tiltag Tegn 26 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Mål med arbejdet med børnemiljø Tiltag i arbejdet med børnemiljø Tegn i arbejdet med børnemiljø 29 3

4 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Byrådet i Greve Kommune har fastlagt rammerne for de Pædagogiske Læreplaner. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Greve Kommunes Børne- og ungepolitik samt Greve Kommunes læringssyn: Børne- og ungepolitikken er en udmøntning af Greve Kommunes vision for barndoms- og ungdomslivet i Greve Kommune, og den udfoldes i de fem temaer: Demokrati Tryghed Sundhed Inklusion Læring Børne- og ungepolitikken omfatter alle børn og unge i Greve Kommune Samt deres forældre og familier. Politikken sikrer sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte. Greve Kommunes læringssyn præsenterer den grundforståelse, som arbejdet med læring og læringsmiljøer skal bygge på. Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet i form af øget viden og kompetence, som igen udvider barnets muligheder for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af deres eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, en proces, som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale omplanlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads, som giver børnene rettighederne til deres egne oplevelser og som støtter børnenes intentioner gennem anerkendelse. Børns læring sker i samspil i relationen mellem børn og børn og mellem børn og voksne i den naturlige balance mellem udfordringer og færdigheder. Illustration 1: Viser institutionens årshjul for arbejdet med læreplaner og udviklingen af de pædagogiske tiltag i institutionen. 4

5 1.1 Dagtilbuddets værdier Karlsvognen består af 7 selvejende daginstitutioner i Greve kommune. Vores overordnede fælles værdier er følgende: Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ. - Det betyder bl.a. at hvert barn, forældre og medarbejder er forskellige, og har forskellige kompetencer og ressourcer. Vi er anerkendende i vores tilgang til andre mennesker. - Vi er alle som mennesker, forskellige, og oplever verden forskelligt. Det er en menneskeret. Ved uenigheder blandt voksne, vil dialog, nysgerrighed og interesse i et andet perspektiv, være vejen frem, for gensidig forståelse. I forbindelse med børn der f.eks. slår, vil handlingen ikke anerkendes, men vi vil søge at finde ud af, hvorfor barnet slår/bider etc. Forskellighed bidrager til udvikling. - Vi lægger stor vægt på, at vi er forskellige, og dermed kan bidrage og bibringe hinanden nye perspektiver og handlemuligheder. Vi værdsætter diversitet og de mange forskellige mennesker der er i vores bestyrelser. I forbindelse med etableringen af Fællesskabet Karlsvognen, blev nedenstående værdier/mål formuleret: Karlsvognens institutioner skal kendes på: - at der er en tryg og glad atmosfære, der også er med til at skabe nysgerrighed også for, hvad der gemmer sig i fremmede miljøer og institutioner og mod til at gå nogle nye veje. -at der er gode rammer for nye muligheder for oplevelser og selvvirksomhed -at der skabes bedre muligheder for børnekulturelle og grønne aktiviteter i området -at vi kan eksperimentere med forskellige former for forældresamarbejde og spejle den faglige praksis i, hvordan andre planlægger og gennemfører deres aktiviteter 5

6 -at der er åbenhed overfor andre måder at gøre tingene på fremme tolerance og medmenneskelighed - at deltage i at udvikle netværksledelse med andre institutioner -at sørge for at der er maksimal forældreindflydelse og borgerinddragelse - at vi er med til at udvikle tilbuddene til børn med særlige behov, og arbejde inkluderende, så alle oplever mulighed for at indgå i det store fællesskab 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: At vi støtter udviklingen af barnets selvværd 2. Princip: At have medbestemmelse 3. Princip: At udvikle gode sociale færdigheder 4. Princip: At kunne indgå i det store fællesskab, og kunne se situationer udfra forskellige pespektiver 5. Princip: At tænke sammenhængende om barnet, og hele dets liv 6. Princip: At have et tæt forældresamarbejde og familieinddragelse 7. Princip: At være autentiske voksne der drager omsorg for det enkelte barn 8. Princip: At indgå i relationer med det udgangspunkt at alle er lige meget værd 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse Hvad forstår vi ved "Læring": I dagtilbud, når vi taler om børn i 0-6 års alderen, forstår vi læring som en forandringsprogces, der udvikler barnets kompetencer, f.eks ny viden, selvindsigt eller færdigheder. Læring foregår hele tiden og er overalt: I vores daglige rutiner, i planlagte voksenstyrede aktiviteter og ikke mindst i den frie leg, hvor børnene selv sætter dagsordenen og indholdet. Børn, der har brug for en særlig indsats, er omfatte af det samme læringssyn, som beskrevet her. Børn udvikler sig/lærer hele tiden, og tilegner sig løbende nye kompetencer. Disse kompetencer, nye viden og færdigheder skal afprøves og bearbejdes. Børn lærer når de leger. I legen læres vigtige sociale kompetencer så som at vente, dele, forhandle, løse konflikter m.v. I den pædagogiske praksis, både den voksenstyrede og den frie selv-valgte leg, er der opmærksomhed omkring at børnene har forskellige præferencer for læring/udvikling. Nogle børn kan lide at lege vildt, og har brug for meget plads, andre er mere stille. Nogle har brug for at se ting, andre for at føle, høre eller lugte, og andre igen gennem bevægelse. Det er det pædagogiske personales opgave at sørge for at alle områder så vidt muligt tilgodeses, i tilrettelæggelsen af det bedste læringmiljø for børnene. Når vi arbejder inkluderende betyder det at der skal være en balance mellem forståelse for forskellighed på den ene side, og at der er en særlig støtte, der hvor der er brug for det. Det pædagogiske personale har opmærksomhed omkring, hvilken position de indtager i forhold til børnenes udvikling/læring. Vi taler om "de tre læringsrum": 1.Den voksne går foran barnet (bestemmer indhold af aktivitet/voksenstyret, f.eks en sangleg), 2.ved siden af barnet (støtte i aktiviteten, f.eks. viser fagter i 6

7 sanglegen) eller 3.bagved barnet (den selv valgte aktivitet,f.eks. børnene vælger selv sang og fagter). Børnenes læring tilegnes bedst, når de mødes med åbenhed, nysgerrighed og alderssvarende/udviklingsmæssige udfordringer. Derfor har børn brug for, og krav på engagerede voksne, der er nærværende, som udviser ansvarlighed, og som børnene kan styre efter og lade sig inspirere af, hvis de har brug for støtte eller vejledning i deres læring/udvikling. Det pædagogiske personale skal sørge for at børnene har mulighed for at fordybe sig i egen leg og at præsentere børnene for nye ting. De skal se hvad der optager børnene og støtte og opmuntre børnene i at følge egne initiativer og interesser. Når vi arbejder inkluderende indebærer det at vi er indstillet på at undersøge om vores praksis muliggøre deltagelse af alle, både børn og voksne, samtidig med en accept af, at tænke anderledes om almenpædagogikken og praksis i instituitionen. Ansvaret for børns læring/udvikling foregår i tæt samarbejde med forældrene, sammen er vi ansvarlige for børnenes læring bliver så optimal og god som muligt. Illustration 2: Børn i naturen 7

8 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børnegruppen generelt Alsidig personlig udvikling: Barnets personlige kompetence/udvikling: At vores børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af, og være en aktiv deltager i et fællesskab. De skal også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. At de både skal kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab. At børnene lærer at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. At opleve voksne som vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. At opleve en stabilitet, der medvirker til at barnet føle sig genkendt og husket af andre. Sociale kompetencer: Social kompetence: At social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. At det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. At skabe et fællesskab med andre, så børnene oplever styrke og betydning, og mulighed for at give og opnå anerkendelse. Men også hvor de har deres egne begrænsninger og udfordringer. At børn i omsorg og respekt, skal have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker (inklusion). At der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. At børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Sproglig udvikling: Sproglig kompetence: Alle slags sprog spiller en rolle i børnenes udviklingsprocesser, og en forudsætning for at udtrykke sig og dermed kommunikere med andre. At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring. At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. 8

9 Krop og bevægelse: Krop og bevægelse: At børnene bruger deres kroppe til at erobre verden, -en velfungerende krop er en forudsætning for indlæring. At børnene har mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv både fysisk og mentalt. At skabe bevidsthed om, at kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. At udforske kroppens muligheder og begrænsninger og dermed udvikle børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. At stille forskellige redskaber og materialer til rådighed, så børnene får anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Naturen og naturfænomener: Natur og naturfænomener: At give børnene naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling At give børnene mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, og dermed styrke deres sanseapparat, fantasi og deres motoriske udfoldelse. At bruge naturen, som en enestående legeplads for både sind og krop. At børnene skal lære at færdes i og have respekt for naturen At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener At de kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum, så det danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier: Kulturelle udtryksformer og værdier: Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi finder og forstår vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder, og traditioner. At børnene får mulighed for rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser. At børnene stifter bekendtskab med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed. At det er gennem mødet med andre udtryksformer, mennesker, forskellige kulturer og andre måder at gøre ting på, børnene udfoldes til hele, nysgerrige og tolerante mennesker 2.2 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børn med særlige behov Alsidig personlig udvikling: Barnets personlige kompetence/udvikling: 9

10 At vores børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af, og være en aktiv deltager i et fællesskab. De skal også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. At de både skal kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab. At børnene lærer at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. At opleve voksne som vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. At opleve en stabilitet, der medvirker til at barnet føle sig genkendt og husket af andre. Sociale kompetencer: Social kompetence: At social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. At det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. At skabe et fællesskab med andre, så børnene oplever styrke og betydning, og mulighed for at give og opnå anerkendelse. Men også hvor de har deres egne begrænsninger og udfordringer. At børn i omsorg og respekt, skal have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker (inklusion). At der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. At børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Sproglig udvikling: Sproglig kompetence: Alle slags sprog spiller en rolle i børnenes udviklingsprocesser, og en forudsætning for at udtrykke sig og dermed kommunikere med andre. At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring. At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Krop og bevægelse: Krop og bevægelse: At børnene bruger deres kroppe til at erobre verden, -en velfungerende krop er en forudsætning for indlæring. At børnene har mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv både fysisk og mentalt. At skabe bevidsthed om, at kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. At udforske kroppens muligheder og begrænsninger og dermed udvikle børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de 10

11 udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. At stille forskellige redskaber og materialer til rådighed, så børnene får anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Naturen og naturfænomener: Natur og naturfænomener: At give børnene naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling At give børnene mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, og dermed styrke deres sanseapparat, fantasi og deres motoriske udfoldelse. At bruge naturen, som en enestående legeplads for både sind og krop. At børnene skal lære at færdes i og have respekt for naturen At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener At de kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum, så det danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier: Kulturelle udtryksformer og værdier: Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi finder og forstår vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder, og traditioner. At børnene får mulighed for rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser. At børnene stifter bekendtskab med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed. At det er gennem mødet med andre udtryksformer, mennesker, forskellige kulturer og andre måder at gøre ting på, børnene udfoldes til hele, nysgerrige og tolerante mennesker 2.3 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - Tosprogede/børn med sproglige udfordringe Alsidig personlig udvikling: Barnets personlige kompetence/udvikling: At vores børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af, og være en aktiv deltager i et fællesskab. De skal også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. At de både skal kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab. At børnene lærer at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. At opleve voksne som vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. At opleve en stabilitet, der medvirker til at barnet føle sig genkendt og husket af andre. Sociale kompetencer: 11

12 Sproglig kompetence: Alle slags sprog spiller en rolle i børnenes udviklingsprocesser, og en forudsætning for at udtrykke sig og dermed kommunikere med andre. At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring. At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Sproglig udvikling: Sproglig kompetence: Alle slags sprog spiller en rolle i børnenes udviklingsprocesser, og en forudsætning for at udtrykke sig og dermed kommunikere med andre. At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring. At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Krop og bevægelse: Krop og bevægelse: At børnene bruger deres kroppe til at erobre verden, -en velfungerende krop er en forudsætning for indlæring. At børnene har mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv både fysisk og mentalt. At skabe bevidsthed om, at kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. At udforske kroppens muligheder og begrænsninger og dermed udvikle børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. At stille forskellige redskaber og materialer til rådighed, så børnene får anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Naturen og naturfænomener: Natur og naturfænomener: At give børnene naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske 12

13 udvikling At give børnene mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, og dermed styrke deres sanseapparat, fantasi og deres motoriske udfoldelse. At bruge naturen, som en enestående legeplads for både sind og krop. At børnene skal lære at færdes i og have respekt for naturen At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener At de kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum, så det danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier: Kulturelle udtryksformer og værdier: Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi finder og forstår vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder, og traditioner. At børnene får mulighed for rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser. At børnene stifter bekendtskab med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed. At det er gennem mødet med andre udtryksformer, mennesker, forskellige kulturer og andre måder at gøre ting på, børnene udfoldes til hele, nysgerrige og tolerante mennesker 2.4 Arbejde med overgange / brobygning Sammenhæng mellem dagtilbud og skole: At skabe tryghed for børnene og forældrene når de skal starte i skole/sfo At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv i dagtilbuddet kan videreføres i skolen At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid, altså hele dagen) At stifte bekendtskab med hvordan den enkelte skole arbejder, så vi kan støtte op om det i dagtilbuddet At der er god og tæt dialog med børnehaveklasselærerne At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole 2.5 Metoder ved overgange I Greve kommune blev der i 2010 udarbejdet en kvalitetsrapport. I kvalitetsrapporten var der bl.a. en spørgeskemaundersøgelse blandt børnehavebørnene, der skulle synliggøre hvordan børnene oplever det at gå i børnehave. Det forventes at det vil være en metode der benyttes fremadrettet. I arbejdet med børnemiljøet i institutionerne, sættes børnens perspektiv i fokus. Det betyder at vi som voksne ser "verden" med børnenes briller. I det fysiske børnemiljø kan vi f.eks kravle og se verden "nedenfra", det er vigtigt når vi indretter instutionen. Vi kan f.eks også lægge os på puslebordet, og mærke efter om der er koldt, om der er for lyst/ bliver man blændet, ligger man til udstilling eller hvordan mon det lille barn oplever det at ligge der?. I det psykiske børnemiljø, kommer børnenes perspektiv i fokus, når det pædagogiske personale vurdere hele børnegruppen og den dynamik der er der. Det handler om at vurdere hvordan det enkelte barns 13

14 trivsel er i det store fællesskab. Illustration 3: På udflugt 14

15 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Børnegården Sandrøjel er en integreret institution normeret til 54 enheder. Vi har ca. 45 børn indskrevet i en vuggestuegruppe med pt. 11 børn og to børnehavegrupper med hver børn. Det er gode gruppestørrelser, som giver os god mulighed for i høj grad at se det enkelte barn samt tage ekstra hensyn til de børn med særlige behov, som vi har en del af. Vi har i år en stor overvægt af drenge, idet vi kun har 11 piger i børnehaven og 3 piger i vuggestuen. Vi har adskillige præmaturebørn, hvor forældre har søgt os grundet vores størrelse og struktur, og det er en spændende udfordring at arbejde med disse børn, som jo også er meget forskellige. Personalet deltager i kurser og konferencer for at dygtiggøre sig, og vi er i gang med beskrivelser. Institutionen har en del børn med tosproget baggrund. En del hvor begge forældre er tosprogede, her typisk tyrkiske, og en gruppe, hvor den ene forælder er dansk og den anden fra et fremmed land. Det giver nogle udfordringer i dagligdagen, bl.a. i forhold til madordningen, hvor vi skal have fokus på, at alle får et sundt og varieret måltid med hensyntagen til madkultur.men vi synes det fungerer godt. Vi har to tyrkiske medarbejdere, en i vuggestuen og en i børnehaven, og det kan vi se forældrene er glade for. Vi synes det er vigtigt for børnenes udvikling at kende andre kulturer og traditioner, samt lære at tage hensyn til hinanden. Vi lægger vægt på tolerance og respekt over for kulturforskelle og kulturelle værdier, og vi er sikre på at det giver nogle mere rummelige børn, når de sammen med nogle gode voksne rollemodeller arbejder med ovenstående. Personalet er godt sammensat af pædagoger og medhjælpere som er tilknyttet deres egen stue, men de arbejder fast sammen på tværs af stuerne minimum 3 gange om ugen i henholdsvis værksteder, og storbørnsgruppe. Storbørnsgruppen er i år kun på 9 børn, hvilket giver mulighed for også at komme godt omkring de der har behov for lidt ekstra støtte. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 25% - Alsidig personlig udvikling 25% - Sociale kompetencer 15% - Sproglig udvikling 15% - Krop og bevægelse 10% - Naturen og naturfænomener 10% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Vi skønner også at alle læreplanstemaerne er vigtige, men det er bare så vigtigt at barnet udvikler sine personlige og sociale kompetencer i høj grad, da det er meget vigtigt for barnets trivsel, at have et styrket selvværd og kunne skabe relationer til andre. Vi har som et at vores mål, at alle børn skal have 15

16 mindst en god ven, og når de trives med sig selv og andre, er der skabt større rum for læring. Sproget er meget vigtigt for barnets udvikling og kontakt til andre. Det er vores erfaring gennem mange års arbejde med børn med særlige behov, primært børn med hørenedsættelser, og vi ser det konstant i hverdagen. Derfor prioriterer vi de to kompetencer højere. Når man arbejder med de andre temaer, vil de jo også automatisk indgå der. 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets bog/log-bog, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Udstillinger Teater for børn og forældre Børn med særlige behov: Barnets bog/log-bog, Børneinterview, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier, Video Udstillinger Teater for børn og forældre Tosprogede/børn med sproglige udfordringer: Barnets bog/log-bog, Børneinterview, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Udstillinger Teater for børn og forældre Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Brugertilfredshedsundersøgelser, Kompetencehjul, LP, SMTTE, TRAS matrix Børn med særlige behov: Brugertilfredshedsundersøgelser, Kompetencehjul, LP, SMTTE, TRAS matrix Tosprogede/børn med sproglige udfordringer: Brugertilfredshedsundersøgelser, Kompetencehjul, LP, SMTTE, TRAS matrix Illustration 4: Udklædning 16

17 17

18 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Det er vores opgave som voksne at sikre barnet de bedst mulige rammer for deres personlige udvikling. Det vil sige i nogle trygge rammer med nogle rummelige, nærværende og anerkendende voksne, som kan give dem hjælp og støtte til at. Udvikle deres selvværd samt lære at udvise empati overfor andre børn og voksne. At de kan mærke egne og andres grænser, og samtidig fungere i et socialt fællesskab. At de lærer at håndtere de forskellige følelser der opstår i et fællesskab. Og at de oplever at de voksne er tilstede og hjælper dem til at løse en evt. konflikt. Børnene skal styrkes i at tage initiativer samt have medindflydelse og medbestemmelse på områder, der er relevante i forhold til deres kompetencer og udvikling. At barnet generelt har en tro på, at jeg kan og jeg vil gerne, og er det svært så er der en voksen til at støtte op. Børn med særlige behov: Vi arbejder inkluderende, så ovenstående beskrivelse dækker også børn med særlige behov. Her er det vores opgave at skabe miljøer - små grupper i og udenfor institutionen, hvor de særlige behov bliver tilgodeset. Det er også vigtigt her, at vi er opmærksom på hvilke børn vi inddrager i den lille gruppe med henblik på etablering, styrkelse af venskaber. Vi benytter os af ressourcepædagoger, samt søger støtte(inklusionspædagog) til de børn, hvor det er relevant. Her arbejder vi meget tæt sammen, således at indsatsen bliver optimal. Her er samarbejdet med forældrene meget vigtigt, idet målene hurtigere nås med fælles indsats og god dialog. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer: Vi har et stort fokus på tosprogede børn. Nogle børn udvikler sig fint og andre har behov for lidt ekstra omsorg og støtte. det kan handle om kulturforskelle med forskelligt fokus, og som med børn med særlige behov gælder det at vidensdele og inddrage forældrene i en god dialog, samt arbejde i mindre og trygge grupper. 4.2 Mål Målet er at børnene opnår selvværd og selvtilid i trygge og udviklende rammer. Målet er at barnet skal opleve og føle sig værdsat af børn og voksne der omgiver dem. Målet er at barnet skal mærke sig selv og sine følelser. Barnet skal lære at være en aktiv deltager i et fællesskab. Barnet skal opleve engagerede voksne der er parat til at støtte om den adfærd. Både når det går godt og skidt. Barnet skal udvise rummelighed overfor andre børn. Barnet skal støttes i at være selvhjulpne og selvstændige. Institutionen skal give plads til udvikling af kreative- nysgerrige børn gennem leg og læring. Det skal vi, fordi det er så vigtigt at barnet har et godt børneliv med nogle voksne, der ser dem og sikrer den bedst mulige udvikling og trivsel. 18

19 Børn med særlige behov: Børn med særlige behov skal indgå på lige vilkår med de øvrige i aktiviteter og fællesskaber der har fokus på deres personlige udvikling. Børn er forskellige, og nogle af børnene med særlige behov har brug ekstra vejledning, støtte og forberedelse. Eller hjælp til fastholdelse af koncentration. Målet er at vi altid kan sikre dem det, men sådan er det ikke pt. Vi ved hvad der skal til, og i mange situationer lykkes det, og det handler i høj grad om ressourcer. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer: Målet for tosprogede er ikke meget anderledes end for den almene børnegruppe og børnene med særlige behov. De har også behov for mere støtte og opbakning. Målet er også et godt samarbejde med forældrene, så det bliver fælles mål. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: At der arbejdes med primære voksne for de børn der har særligt behov. 2. Tiltag: At sikre at alle børn får størst muligt udbytte og aktiv deltagelse i samling 3. Tiltag: At give børnene god tid og støtte i forhold til selvhjulpenhed i f.eks. garderoben 4. Tiltag: At gøre børnene selvhjulpne ved måltidet. Selv øse op, sende fadet videre, rydde af efter sig. 5. Tiltag: At der arbejdes mere i små grupper på tværs. Det gør det lettere for nogle at komme til orde. Børn med særlige behov: 1. Tiltag: At de voksne er opmærksomme på at inddrage børnene ved samling og aktiviteter. 2. Tiltag: At de voksne er gode til at forberede børnene, så de får størst muligt udbytte af samling. 3. Tiltag: Gøre børnene selvhjulpne ved måltid og af-og påklædning. 4. Tiltag: At de voksne er opmærksomme på sammensætningen af grupper. 5. Tiltag: At barnet mødes af anerkendende voksne. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer: 1. Tiltag: At der er en god dialog med forældrene omkring barnets udvikling 2. Tiltag: At barnet fungerer i mindre grupper, så der er plads til at blive set og hørt. 3. Tiltag: At barnet bliver selvhjulpen ved måltider og ved af-og påklædning 4. Tiltag: At der bliver sat ord på alt i dagligdagen. 5. Tiltag: At deres sprog og kultur mødes og anerkendes. 4.4 Tegn 1. Tegn: At de udviser tryghed og trivsel, og bevæger sig ud i det større rum 2. Tegn: At børnene er aktive og engagerede i samlingen. Vi ser en udvikling i barnet og læringen. 3. Tegn: At barnet stort set er selvhjulpen i garderoben 4. Tegn: At måltidet forløber under nogle hyggelige rammer, 5. Tegn: At børnene trives i grupperne og udvikler sig. Børn med særlige behov: 19

20 1. Tegn: At børnene er inddraget og har indflydelse. Vi følger deres spor. 2. Tegn: At børnene via forberedelsen oplever genkendelighed og deltager aktivt 3. Tegn: At børnene så vidt det er muligt er selvhjulpne med af-og påklædning, samt ved måltidet. 4. Tegn: At børnene trives i gruppen og knytter kontakt 5. Tegn: At barnet udviser tillid og tryghed til de voksne 20

21 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng De voksne i institutionen har meget stor indflydelse på hvordan børnenes sociale kompetancer udvikles. Og en af vores kerneydelser er at skabe børn med sociale kompetencer. Det er vigtigt for et barn at være i et fællesskab med andre børn, at have en bedste ven, som man glæder sig til at se, når man kommer om morgenen, og kan lege med. Vi ser at børn som bliver mødt at anerkendende og inkluderende voksne også selv har lettere ved at inkludere andre børn i legen/fællesskabet. Det er vores opgave som voksne at støtte børnene i og lære dem at knytte relationer. Børn med særlige behov: Alle børn skal have ret til at være en del af fællesskabet og en god ven, men afhængig af hvad det særlige behov er kan det være nok med en enkelt eller to gode venner, og så have trygheden i den lille gruppe. Ikke alle børn kan overskue de store fora. Det kan handle om støjniveau, uoverskuelighed og ro. Men det er igen her de voksnes opgave at lære barnet at tage kontakt på den gode måde samt lære barnet at fungere i fællesskabet. Ved konflikter lære barnet nogle redskaber, som det kan bruge ved konflikt. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer: Ved tosprogede børn med særlige behov handler det meget om kultur og mangel på sprog. Vi oplever alligevel at børnene finder sammen og inkluderes i små grupper, og der så sker en stor både personlig, sproglig og social udvikling. Her er det vigtigt de voksne støtter op om børnene, så de i omsorg og respekt får mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre. 5.2 Mål Det er rigtig vigtigt, at børnene støttes i at indgå i anerkendende relationer gennem en positiv omgangstone og form. Barnet skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Give barnet så god start som muligt i et nyt fællesskab At give et større barn sociale og udviklende opgaver styrker selvværdet og hjælper med til at man lærer at tage hensyn til andres behov. At vente på tur og give plads til andre gør det lettere at fungere i fællesskabet Børn med særlige behov: Målet er at børn med særlige behov, uanset hvilke, bliver en del af et fællesskab. Målet er at de voksne er opmærksomme på, hvilke relationer der kan være gode at arbejde på. Målet er at inddrage forældrene i de sociale relationer. Følge op privat. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere, evt. tilknyttede ressourcepersoner. At der udfærdiges beskrivelser og handleplaner. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer: 21

22 Sikre børnenes inklusion i mindre grupper. Gerne små sproggrupper, hvor der arbejdes med sprogudvikling på flere måder. Sikre tryghed og trivsel for både børnene og deres forældre. Give sig god tid til forældrekontakten, så vi lærer barnet bedre at kende. Observere barnets leg og kontakter, så vi kan målrette indsatsen optimalt 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Være gode rollemodeller, og sikre at børnene har en god tone overfor hinanden 2. Tiltag: Værkstedsaktiviteter, hvor de skal skabe et fælles produkt i samarbejde 3. Tiltag: Etablering af små grupper for de der har svært ved at komme ind i et fællesskab. 4. Tiltag: Inddrage forældrene, hvor vi skønner det relevant. 5. Tiltag: Nogle glade børn der hjælper og viser omsorg for hinanden. Børn med særlige behov: 1. Tiltag: Personalet (Det normerede og ressourcer) udfærdiger handleplaner 2. Tiltag: Et tæt samarbejde med relevante fagpersoner 3. Tiltag: Inddragelse af forældre 4. Tiltag: Personalet observerer og etablerer små grupper som kan være gode for det enkelte barn 5. Tiltag: Den voksne deltager aktivt i etaberingen af relationer for barnet. I legen/på legepladsen Tosprogede/børn med sproglige udfordringer: 1. Tiltag: Observerer og etablerer små legerelationer. Følger barnets spor 2. Tiltag: Tager en god snak med forældrene om barnets hverdag, leg og interesser. 3. Tiltag: Etablerer lille sproggruppe 4. Tiltag: Involverer relevante fagpersoner. Talepædagog 5.4 Tegn 1. Tegn: At børnene trives og leger med hinanden i en god omgangstone 2. Tegn: At børnene lytter til og respekterer hinanden 3. Tegn: At det enkelte barn har fundet sin plads i gruppen, en eller flere gode venner. 4. Tegn: At der skabes kontakt og tryghed ved at de små lærer af de store, og de store tager ansvar. 5. Tegn: At børnene er en del af fællesskabet. kan vente på tur - hjælpe hinanden. Børn med særlige behov: 1. Tegn: At der er skabt en god kontakt mellem nogle børn 2. Tegn: At der er skabt en lille gruppe som barnet fungerer i 3. Tegn: At der arbejdes tæt sammen med relevante samarbejdspartnere 4. Tegn: At der er et tæt forældresamarbejde 5. Tegn: At der arbejdes målrettet efter en udfærdiget handleplan Tosprogede/børn med sproglige udfordringer: 22

23 1. Tegn: At barnet trives på stuen, og har fået nogle relationer til andre børn 2. Tegn: At der er etableret et godt samarbejde med forældrene 3. Tegn: At relevante fagpersoner er inddraget på stuen 4. Tegn: At der er sat gang i barnets sproglige udvikling 5. Tegn: At der er etableret en god lille gruppe med mulighed for gode lege og udvikling. 23

24 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Den sproglige udvikling er en proces, hvor barnet omformer og udvikler siden viden og forståelse. Vi har i hverdagen mange aktiviteter som stimulerer barnets sproglige kompetencer. Det kan være at synge, lege gå ture, dramatisere og fortælle. Under de daglige gøremål kopierer børnene os, så det er rigtig vigtigt, at vi husker at sætte ord vores handlinger og praktiske gøremål. Det er i denne alder børnene udvikler lysten til at kommunikere og skabe kontakt med kropssprog og et begyndende talesprog. Tillid og kontakt med de nære voksne er grundlaget for, at barnet kan udvikle sit sprog. Vi benytter enhver chance til at have kontakt, når vi skifter ble, når vi putter børn, tager dem op, osv. Vi holder daglig samling, læser og synger hver dag, tager på ture gåture eller i christianiacykler, som gør at vi kommer lidt længere væk og ser noget andet. 6.2 Mål Målet er at give børnene et sprog, så de bliver i stand til at sætte ord på tanker, følelser og oplevelser. Målet er at barnet kan anvende sproget til at indgå legerelationer, spørge om de må låne, istedet for bare at tage. At børnene lærer at udtrykke sig og tør stå frem i en større gruppe. At barnet får udviklet sit ordforråd 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Fortsætte samlingen som den er da den har meget fokus på sprog. 2. Tiltag: Kikkasselege - det opfordrer til meget dialog 3. Tiltag: rim og remser og sanglege. 4. Tiltag: Mere arbejde med sprogposer 5. Tiltag: at der dagligt arbejdes i små grupper, hvor den nære kontakt er tilstede 6.4 Tegn 1. Tegn: At børnene bidrager aktivt til legen 2. Tegn: At børnenes sprog udvikles 3. Tegn: At børnene lærer om forskellige emner 4. Tegn: At børnene lærer at vente på tur og være stille når andre taler 5. Tegn: At børnene lærer at bruge alle sanser 24

25 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Kroppen er barnets værktøj til at bevæge sig og sanse verden. Kroppen er et sammensat sansesystem som udgør fundamentet for barnets erfaring, viden og følelsesmæssige og sociale processer. Vi har sunde børn, der spiser sundt, får nødvendig hvile og udfordres gennem leg og aktiviteter. De har et lille puderum på stuen og her øver de sig på mange ting. Der krybes, kravles, hoppes og slås kolbøtter. Til samling Synges der med fagter, ligesom der ofte danses. Legen foregår på gulvet med plads til bevægelse og legepladsen benyttes dagligt. Da de deler legeplads med børnehaven udfordres de tidligt på mange områder, og her er det vigtigt de lærer deres ressourcer og begrænsninger at kende. 7.2 Mål Målet er sunde børn, der gennem en sund kost og nødvendig hvile trives og udvikler sig. Målet er sunde børn der gennem fysisk aktivitet udfolder sig og lærer sin krop at kende. Målet er at se børn der udvikler sig og bruger sine sanser gennem de påvirkninger de får. Målet er at børnene lærer kroppens muligheder og begrænsninger at kende 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Børnene har dans/rytmik jævnligt, mindst en gang ugentlig 2. Tiltag: Børnene skal udfordres i motorikrummet i kælderen. 3. Tiltag: Børnene er på legepladsen hver dag og får frisk luft og motion samt udfordringer. 4. Tiltag: Børnene skal på ture i nærmiljøet, besøge legepladser og løbe på bakker. 5. Tiltag: Børnene skal på ture til skov og strand 7.4 Tegn 1. Tegn: Vi vil se børn der er glade for at synge, danse og hoppe 2. Tegn: Vi vil se børn der er glade for at bruge og udforske deres krop 3. Tegn: Vi vil se børn der har et bedre fundament for indlæring 4. Tegn: Vi vil se sunde børn der trives 5. Tegn: Vi vil se børn der efter fysisk udfoldelse har bedre ro og koncentration til indlæring 25

26 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng 8.2 Mål Børnene skal kende til naturen og opleve årstidsskift. Børnene skal have tid og rum til at opleve de små ting. En snegl vejen, en myre på flisen, bladene der falder os. Børnene skal lære at respektere naturen Børnene skal kende til, hvor maden kommer fra Børnene skal lære lidt om begreber og små talmængder 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Der skal gås mange ture, hvor der sættes ord på, hvad vi ser og mærker livet omkring os. 2. Tiltag: Vi skal give os god tid og være nærværende, så vi selv sammen med børnene opdager de små ting 3. Tiltag: Vi skal dyrke urter, plukke bær og frugter på legepladsen 4. Tiltag: Vi planter og passer vores egne blomster 5. Tiltag: Vi skal på bondegårdstur, og se hvor dyrene lever, klappe dem og give dem mad. Ride påen lille pony 8.4 Tegn 1. Tegn: At børnene fortæller om de små ting vi ser, har fotograferet og hængt op, så vi kan tale videre 2. Tegn: At børnene får forståelse for, hvor maden kommer fra og spiser det. 3. Tegn: At de ved deltage i plantningen af blomster føler ansvar for dem. 4. Tegn: At de får forståelse for, hvor maden kommer fra, og hvor dyrene lever. 5. Tegn: At vi sammen med børnene har åbnet øjnene for de små ting og givet os tiden til nærværet 26

27 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Det er i mødet med andre og det der er anderledes, at vi forstår vores kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder og traditioner. Og det kan være berigende for vore børn at vokse op med mulighed for at se og opleve forskelligheder. Vi lærer af hinanden, og der åbner sig mange døre, det være sig påklædning, kost og adfærd, men også fejring af helligdage. Eventyr er også en stor del af den danske kultur og dem skal børnene også kende. Det lille vuggestuebarn tænker nok ikke i forskelligheder, men det møder barnet som det er, positivt og åbent. 9.2 Mål At børnene får kendskab til dansk kultur og traditioner At børnene får kendskab til forskellige kulturer At børnene inspireres af forskellige materiale, så det kan udtrykke sig kreativt og fantasifuldt gennem forskellige aktiviteter At børnene får kendskab til eventyr og historier 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi arbejder med forskellige materialer 2. Tiltag: Vi fortæller eventyr og historier med små dukker 3. Tiltag: Vi ser børneteater 4. Tiltag: Vi markerer og fejrer traditioner og højtider 9.4 Tegn 1. Tegn: At de oplever glæden ved at være kreative og skabe noget 2. Tegn: At de ønsker gentagelser, når de begejstres og vil have mere 3. Tegn: At de glæder sig og hygger ved fejringen af vores højtider Illustration 5: Tre gode venner 27

28 28

29 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Vi arbejder meget flexibelt med børnemiljøet her i Sandrøjel. Vi har ikke valgt en bestemt metode, men er meget åbne for, hvor børnene er og hvad de har lyst til. Børns mening bliver anerkendt, når de får lejlighed til at udtrykke sig og bliver taget alvorligt. Det indebærer ikke, at vi som personale frasiger os ansvaret for, at børnene kommer dertil, hvor vi gerne voil sende af sted som flyveklare til børnehaven. Vi observerer børnenes leg og adfærd og forsøger langt hen ad vejen at følge deres spor Mål med arbejdet med børnemiljø Målet er at sikre børnenes inddragelse i processer, således at de bliver sig bevidst om sig selv og egne styrker og begrænsninger. Målet er at barnet følet sig set, anerkendt og forstået. Målet er at vi skal observere børnene og følge deres spor. Målet er at vi skal sikre et rummeligt børnemiljø med plads til alle. Vi skal sikre et anerkendende børnemiljø, hvor der bliver lyttet til hinanden og givet plads til alle 10.3 Tiltag i arbejdet med børnemiljø 1. Tiltag: Vi skal blive mere bevidste om, hvor børnene har medindflydelse 2. Tiltag: Vi skal tage en drøftelse af, om vi skal gøre ændre på nogen ting. 3. Tiltag: Vi skal have fokus på om det er alle der har indflydelse og bliver lyttet til 10.4 Tegn i arbejdet med børnemiljø 1. Tegn: At de er trygge og de trives 2. Tegn: At de udvikler sig forventeligt 3. Tegn: At de deltager aktivt i lege og læringsrum 4. Tegn: At de er selvhjulpne og søger indflydelse 5. Tegn: At de er glade og har nogle gode relationer til børn og voksne 29

30 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden:

GREVE KOMMUNE SANDRØJEL PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

GREVE KOMMUNE SANDRØJEL PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet GREVE KOMMUNE SANDRØJEL PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 03-09-2012 TIL 23-12-2013 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen PÆDAGOGISK LÆREPLAN Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver - vi går efter forskellen Pædagogisk læreplan for børnehavedelene i Saltum SI Den pædagogiske læreplan skal skabe en bevidsthed både over for

Læs mere

GREVE KOMMUNE BØRNEHUSET SYD PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

GREVE KOMMUNE BØRNEHUSET SYD PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet GREVE KOMMUNE BØRNEHUSET SYD PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-10-2012 TIL 01-10-2013 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.?

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.? Pædagogisk Metode Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode Refleksionsskema til aktiviteter - hvad er det pædagogiske formål? På baggrund af Ole Henrik Hansen drøftelsesspørgsmål Er skemaet udfyldt før

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-11-2012 TIL 01-02-2014 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Greve Kommune. SANDRØJEL Selvejende PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Greve Kommune. SANDRØJEL Selvejende PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet Greve Kommune SANDRØJEL Selvejende PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-05-2016 TIL 30-04-2018 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 4 1.3 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE. Skovvang-området PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2014 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet

FAVRSKOV KOMMUNE. Skovvang-området PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2014 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet FAVRSKOV KOMMUNE Skovvang-området PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2014 TIL 31-12-2014 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan Hyllinge Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret Hvad er Læring? I Trekløveret forstår vi begrebet læring som en udviklingsproces, der foregår i alle livets sammenhænge. Læring er tilegnelse

Læs mere

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde. Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution 2011-2012 De 6 pædagogiske lærerplanstemaer I vores fælles hverdag på Herslev central Skole, i Flexinstitutionen, og SFO en som helhed, har

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

GREVE KOMMUNE NÆLDEBJERG BØRNEGÅRD PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

GREVE KOMMUNE NÆLDEBJERG BØRNEGÅRD PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet GREVE KOMMUNE NÆLDEBJERG BØRNEGÅRD PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord 2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. O 2 år. Afdeling: DII Stationsvangen

Pædagogisk læreplan. O 2 år. Afdeling: DII Stationsvangen Pædagogisk læreplan O 2 år Afdeling: DII Stationsvangen Sociale kompetencer 0 2 år Det er i samspillet med andre barnets sociale kompetencer øves og udvikles. Barnets sociale ansvar og kompetencer udvikles

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.

Læs mere

Evaluering af den pædagogiske læreplan Januar 2014

Evaluering af den pædagogiske læreplan Januar 2014 Afdeling: Krudtuglen Alsidig personlige udvikling Mål Mål for Barnet bliver selvhjulpent Barnet kan mærke egne grænser Barnet oplever sig selv som en vigtig del af en gruppe Barnet kan udtrykke egne behov

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere