Endelig ansøgning [119]

Transkript

1 Endelig ansøgning [119] AnsøgningsID Ansøgningsnr._OLD 445 Ansøgningsnr Projekt Projektets titel Interaktiv SMS Startdato: Slutdato: Hovedansøger Hovedansøger 1 Norddjurs kommune Hovedansøger 2 Adresse 1 Kirkestien 1 Adresse 2 Postnr By Allingåbro CVR nr Fornavn Pia Efternavn Moldt Titel Sundhedschef Kontaktperson for ansøgningen Fornavn Anne Efternavn Aastrup Organisation Norddjurs Kommune, Sundhedsafdelingen Stilling Sundhedskonsulent anna@norddjurs.dk Telefon Telefon 2

2 Det primære formål med dette projekt er, at implementere en interaktiv smsløsning som kommunikationsmedie mellem borger og sundhedsafdeling, for herved at reducere arbejdstimer anvendt til koordinering og genbookning efter udeblivelser for de ansatte sundhedskonsulenter i Norddjurs Kommune. Derudover er det hensigten at skabe mulighed for at understøtte borgernes igangværende livsstilsændringer ved at yde uforpligtende og anonym støtte til borgerne døgnet rundt. Frigørelse af ressourcer og arbejdstidsbesparelser sker ved: At der anvendes færre arbejdstimer svarende til en medarbejder (til ny koordinering efter afbud og udeblivelse). At flere borgere gennemfører sundhedsafdelingens kurser. Målbare mål: At 50% af borgerne tilmeldt sundhedsafdelingens tilbud benytter sig af det interaktive smssystem. At udeblivelser (uden afbud) reduceres fra 35% til 5% At afbud reduceres fra 35% til 10% At sundhedsafdelingen sparer ca.10% af lønomkostningerne i forbindelse med afholdelse af kurser (Ca. et årsværk).

3 Det skønnes, at sundhedskonsulenterne i dag anvender ca. 10% af arbejdstiden på kommunikationsmæssige opgaver og telefonisk støtte til livsstilsændringer. Lønudgifter i direkte forbindelse med udeblivelser, manglende afbud samt frafald fra sundhedsafdelingens aktiviteter medfører merudgifter for sundhedsafdelingen på min , kr. pr. år. Denne arbejdsbyrde/udgift søges minimeret ved at indføre ny teknologi. Smspåmindelser og kommunikation via sms synes at være et nemmere og mere tidssvarende medie til kommunikation mellem borger og sundhedspersonale. SMSsystemet skal her fungere som en meddelelsesmetode med påmindelser om mødetider og mulighed for at melde afbud fra både borger og underviser. SMSløsningen skal ligeledes fungere som et interaktivt værktøj som supplement til igangværende kurser og forløb. I praksis bestilles der et smssystem hos CoolSMS. Herefter indtaster sundhedsafdelingens ansatte alle deltagere ind i en database, hvorefter der automatisk kan afsendes beskeder om mødetider og sted. Derudover gives borgeren mulighed for at sende en forespørgsel via en SMS. Forespørgslen stilles indenfor forudbestemte temaområder. Efter at have afsendt en forespørgsel modtager borgeren et automatisk genereret svar eller en opgave. Det automatiske svar genereres ud fra borgerens indsendte forespørgsel, køn, kursus og tidligere indsendte forespørgsler. Metodens teoretiske baggrund er funderet i empowermentprincipper. Her er det afgørende for at opnå en forbedret sundhedstilstand, at handlekompetence og handlemuligheder styrkes. Værktøjet tænkes udviklet af materiale fra kognitiv adfærdsterapi og den motiverende samtale. Metoden vil formes efter hjælp til selvhjælps principper, således at smssvarene støtter borgerne i en ønsket livsstilsændring. Systemet skal udvikles løbende i et samarbejde mellem borgere, sundhedsafdelingen og Cool SMS. Projektet vil i første omgang omfatte 12 konsulenter fra sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune. På sigt vil metoden ligeledes blive implementeret på Sundheds og patientskolen. Herudover kan metoden udbredes til andre kommuner, regioner og privatpraktiserende indenfor sundhedsområdet. Således kan denne anvendelse af teknologien være banebrydende for kommunernes og sundhedsvæsenet kommunikation med og behandling af borgere i Danmark.

4 Teleløsninger og IKT

5 Norddjurs Kommune kan karakteriseres som et yderområde og har relativt flere med lav indkomst og flere udenfor arbejdsmarkedet end gennemsnittet for Region Midtjylland. Således har kommunen en stor udfordring i forhold til ulighed i sundhed. Erfaringsmæssigt ved man, at borgere med socioøkonomiske problemstillinger kræver en større indsats i forhold til deltagelse og fastholdelse i kommunens sundhedstilbud (Thorsager og Schneider 2007). Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune har en række sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgere. På nuværende tidspunkt er der iværksat en række tilbud/kurser indenfor overvægt, livsstil og rygestop. Herudover har Sundheds og Patientskolen en række kurser med henblik på rehabilitering af borgere og patienter med kroniske sygdomme. Sundhedsafdelingen består af 12 sundhedskonsulenter, med forskellige akademiske og sundhedsfaglige uddannelser. Sundhedsafdelingen er placeret i administrationsbygningen i Allingåbro. Konsulenterne har udgående funktioner og udfører kurser, aktiviteter og samtaler i hele Norddjurs Kommune. Afbud til og udeblivelse fra kommunens tilbud er en stor udfordring og det anslås, at ca. 30% af deltagerne ikke møder op til de planlagte tilbud. Der anvendes mange ressourcer på at planlægge nye møder, finde lokaler samt at lave nye aftaler med undervisere. Derudover anvendes meget tid på at indkalde og påminde borgere om næste mødetidspunkt. Det sker ofte, at en sundhedskonsulent kører langt for at mødes med en enkelt borger, som herefter ikke møder op. Disse vedvarende planlægningsmæssige ændringer er meget ressourcekrævende og er spild af medarbejdernes tid. I forbindelse med sundhedsafdelingens tilbud modtages løbende henvendelser fra borgere, der ønsker hjælp til at håndtere problemstillinger i forhold til deres livsstilsændringer. Denne kontakt er væsentlig for mange og bidrager til udvikling og fastholdelse i forbindelse med sundhedsafdelingens tilbud. Sundhedskonsulenterne kan dog være svære at træffe telefonisk, da de er meget ude af huset og kontakten er tidskrævende. Samlet set anvender sundhedskonsulenterne i dag ca. 12 % af arbejdstiden på disse kommunikations og planlægningsmæssige problemstillinger. Dette beløber sig til ca , kr. årligt. Sundheds og Patientskolen oplever samme problematikker, hvorfor det vurderes, at der på sigt kunne være en arbejdstidsbesparelse ved indførelse af det interaktive SMSsystem. Ovenstående problemstillinger kunne delvist afhjælpes med et interaktivt smssystem. En sådan service ville ligeledes muliggøre en differentieret sundhedsindsats.

6 Der indkøbes et smssystem hos Cool sms til ca , kr. (se bilag 1). Smssystemet forventes at være rentabel efter ca. 1 år. Smssystemet skal udsende påmindelser, modtage afbud og fungere interaktivt som skitseret i nedenstående eksempler. En del af smssystemet skal fungere som nemsms, hvor der automatisk sendes smspåmindelser ud til borgeren om mødetider. Ligeledes kan borgeren melde afbud ved hjælp af en enkelt sms til systemet. Det nyskabende i dette projekt er brugen af interaktive smsbeskeder, hvor borgeren selv tager initiativ til, hvad og hvornår der er brug for hjælp eller støtte. Støtten gives i form af en sms med opgaver, hvor der stilles spørgsmål, som kan give anledning til refleksion eller opmuntring. Smssystemet skal således fungere som redskab til selvhjælp. I systemet udarbejdes forskellige temaområder, der retter sig imod de situationer, borgeren forventeligt kommer til at stå i, når der arbejdes med livsstilsændringer. Til hvert temaområde knyttes en række redskaber/budskaber, som borgeren kan modtage. Initiativet fra borgeren sætter en kædereaktion i gang med en række smsbeskeder af opmuntrende, støttende, lærende og opfølgende karakter. Svarene genereres ud fra borgerens/patientens udmeldte problemstilling. Denne proces gentages, indtil borgeren har opnået en tilfredsstillende løsning på sit problem. Smsprojektet læner sig op ad en moderne og samtidssvarende sundhedspædagogisk synsvinkel, hvor autonomi og egen handlekraft vægtes højt (Wistoft 2009). Der er således stor fokus på borgerens egne ressourcer og handlemuligheder (empowerment). At benytte sms på denne måde kan ses som en pendant til begrebet hjælp til selvhjælp som eksisterer i den efterhånden omfattende selvhjælpslitteratur (Dimer 2003 & Adamsen, Hentz 1994). Den kognitive behandlingsform danner det teoretiske udgangspunkt for den konkrete udformning af de anvendte smssvar. Det betyder, at dysfunktionelle tanker, som virker hæmmende i forhold til at nå fortsatte mål, identificeres. Denne negative automatiske tankegang udfordres, således at borgeren opnår indsigt og dermed forbedrer sine muligheder for mestring og ændring af sundhedsadfærd. Kognitiv terapi er kendetegnet ved at være velstruktureret med en tydelig og afgrænset metodik. Den er anvendelig, når den kan rettes specifikt mod en allerede velkendt problemstilling som for eksempel rygestop eller overvægt. Den er både målrettet og stringent i sin fremtrædelsesform, ligesom den er tids og effektivitetsmæssig adækvat, hvilket gør den både relevant og anvendelig i smsregi. Principperne går i hovedtræk ud på at: øge bevidstheden mellem tankerfølelsersundhedsadfærdkrop. opfange negative automatiske tanker, som hindrer målet. udfordre tankegangen, således at der i stedet kan findes støttende tanker. anvende hjemmeopgaver, dels som motivering, dels som mestring (f.eks. scalerings eller registreringsøvelser). Sms ernes konkrete udformning tager endvidere udgangspunkt i den motiverende samtale. Dette er en klientcentreret, styrende metode til at fremme den indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens forbundet med at ændre livsstil. Derudover at stimulere borgeren til at træffe beslutninger og helt konkret gennemføre adfærdsændringerne. Principperne går ud på at: afklare diskrepansen mellem ønsket og faktisk sundhedsadfærd. følge forandringshjulet : førovervejelser, overvejelser, forberedelse, handling, vedligeholdelse og tilbagefald. støtte de ressourcer borgeren allerede har. finde forandringsudsagn dvs. frembringe borgerens egne argumenter for at ville lave en ændring. Ovenstående tiltag gør at der kan frigøres ca. 10% af sundhedskonsulenternes arbejdstid og samtidig skabes et ikke uvæsentligt kvalitetsløft.

7 Under indførelsen af smssystemet vil der blive nedsat grupper af sundhedskonsulenter med speciel viden indenfor de enkelte fagområder. Disse grupper har til opgave at udarbejde og udvikle en plan for problemområder med tilhørende standardsvar indenfor hver af sundhedsafdelingens aktivitetsområder. Samtidig oprettes en database med alle tilmeldte borgere indeholdende køn, alder og telefonnummer. Derudover udarbejdes en database med mødeplaner for alle sundhedsafdelingens kurser og andre aktiviteter. Det interaktivesmssystem fungerer således: 1. Borgeren får, på kurset, udleveret en liste med forskellige problemområder. Problemområderne er angivet i form af en række koder. 2. Borgeren sender en sms med en kode fra listen. 3. Borgeren modtager herefter en sms med et svar, der matcher den afsendte kode. 4. Borgeren kan så sende en ny sms. Hvis denne er indenfor samme område, modtager borgeren en sms med et andet løsningsforslag. 5. Borgeren modtager en opfølgende sms. Smssystemet indeholder ligeledes automatiske funktioner der udsender påmindelser om aftaler og modtager afbud. Problemområder/temaer Der tages udgangspunkt i forskellige faser eller problemstillinger, som uvægerligt opstår i forbindelse med livsstilsændring. Eksempler på temaer: Motivation Svære situationer Opgivelse Tro på sig selv Hvad kan jeg gøre? Hvordan holder jeg fast? De ovenstående temaområder tilpasses og målrettes hvert enkelt livsstilsområde, således at der f.eks. indenfor vægtstopområdet også vil optræde temaer som f.eks. trøstespisning, overspisning og fristelser. Ved rygestopområdet vil der være temaer omhandlende nikotintrang og humørsvingninger. Eksempler på den interaktive sms: Hvis der f.eks. sendes en sms til temaområde 1 (motivation) af en borger, der er i gang med et rygestop, antages det, at vedkommende har problemer med at finde eller fastholde sin motivation. Dette vil udløse en sms, som skal imødekomme borgerens deficit på motivationsområdet og sætte fokus på dilemmaet mellem faktisk og ønsket sundhedsadfærd. Efter to dage, vil borgeren også få tilsendt en opfølgende sms. Samme dag vil vedkommende få tilsendt en kort og universel invitation til at sende en ny sms til samme eller andre temaer. Første svar sms: Nedskriv alle de positive ting, der er forbundet med dit rygestop. Opfølgende sms: Kig på positivlisten endnu en gang og ros dig selv for at være nået så langt. Eller Første svar sms: På en skala fra 110, hvor vigtigt er det for dig at holde op med at ryge? Opfølgende sms: Hvad skulle du gøre, for at komme højere op på skalaen? Hvis en borger sender en sms til 2 (svære situationer) og er i gang med et vægttab, antages det, at vedkommende søger støtte eller handlemuligheder i forbindelse med en forestående risikosituation, f.eks. højtid, fest eller lignende. Første svar sms: Hvad skal du gøre i situationen, for at du er tilfreds? Opfølgende sms: Hvis din erfaring var god, så skriv det, du gjorde, ned og brug det næste gang. Eller Første svar sms: Færdiggør sætningerne: Det er lettere at nå mit mål når Og: Det er sværere at nå mit mål, når Opfølgende sms: Husk på, at det er dine egne positive kvaliteter, der støtter dig. Nedskriv 3 af dine allerbedste sider og repeter dem hver dag Det skønnes at ca. 10% af deltagerne i sundhedsafdelingens aktiviteter enten ikke ønsker eller har mulighed for at benytte smsløsningen. Disse vil stadig have brug for telefonisk kontakt med sundhedsafdelingen.

8 Smsmediet som metode har været anvendt i en række forskellige sundhedsfremmende og forebyggende tiltag blandt andet i forbindelse med rygestop og overvægt. Her har mobiltelefonen fungeret som væsentligt redskab til støtte og motivationsarbejde. Xhale.dk er et gratis digitalt rygestoptilbud til unge med støttebeskeder på mobil og . I den seneste udgave er der anvendt tailoring, hvor programmet giver feedback på brugernes personlige data. Således modtager de unge målrettede mails og sms er i forhold til køn, alder og tobaksforbrug. På den måde målrettes hjælpen den enkelte. Smstjenesten er komponeret således, at beskederne indeholder information om helbredsmæssige fordele ved rygestoppet, motivation og forslag til håndteringsstrategier. Udsendelsen af sms er fuldt ud automatiseret, alle får samme forprogrammerede beskeder, indholdet afhænger af, hvor langt de er i stopforløbet. I evalueringen af Xhale.dk fandt brugerne det helt centralt at: Brugeren bestemmer støttens omfang Brugeren ikke behøver at befinde sig på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt for at modtage støtten Brugeren kan være anonym og undgå personlig kontakt Brugeren fremhæver sms servicen som den mest virkningsfulde Brugeren efterspørger større grad af interaktivitet, eksempelvis i form af at kunne bestille en støtte sms i situationer, hvor det er svært Ovenstående resultater af Xhale evalueringen tilgodeses i dette interaktive smssystem. Særligt sidstnævnte punkt vedrørende interaktivitet, er netop omdrejningspunktet for dette projekt. I projektet Mobile Fitness, der er støttet af Videnskabsministeriet, bliver mobiltelefonen brugt til at understøtte overvægtige børn og unge i et vægttabsforløb. På mobilen registrerer deltageren deres daglige motionsaktiviteter og kostindtag. Mobiltelefonen overvåger kaloriebalancen, og en diætist giver individuel og motiverende feedback i forhold til at ændre deltagernes adfærd til det sundere. Erfaringerne fra projektet peger på, at der er opnået væsentlige højere varige vægttab og der har været et lavere frafald i forløbet. Vægttabene er også gennemført med lavere økonomiske omkostninger sammenlignet med traditionelle vægttabsforløb. Samlet set peger ovennævnte erfaringer fra lignende projekter således på, at sms løsninger har en gavnlig effekt ved rygestop og vægttab og samtidig er kosteffektive.

9 Antal direkte målgruppe(r) Antal direkte målgrupper 2 Direkte målgruppe(r) Direkte målgruppe P1 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Sundhedskonsulenter i sundhedsafdelingen Arbejdskraftbesparende påvirkninger: Sundhedskonsulenterne sparer tid ved ikke at skulle besvare opkald fra borgere, der vil aflyse planlagte aftaler, og borgere der ønsker råd og vejledning i forbindelse med et forløb. Derudover vil sundhedskonsulenterne anvende mindre tid til koordinering og planlægning i forhold til nye aftaler, genbooking og opfølgning på udeblivelser. Arbejdskraftforøgende påvirkninger: Der vil blive anvendt tid på udarbejdelse og tilpasning af nye temaområder med smssvar til det interaktive smssystem. Der anvendes tid til indtastning af persondata i systemets database. Smsløsningen skal præsenteres for borgerne som en del af undervisningen i de enkelte projekter. Samlet set vurderes det, at de ovennævnte arbejdskraftbesparende påvirkninger vil reducere sundhedsafdelingens arbejdsbyrde med 12%, og at de arbejdskraftforøgende påvirkninger vil udgøre 2% af den samlede arbejdsbyrde. Samlet set medfører dette et arbejdsbesparende potentiale på ca. 10%. De 12 sundhedskonsulenter anvender ca. 12% af deres arbejdstid på kommunikationsmæssige problemstillinger. Indikator 1: Opkald fra borgere (3 timer) vejledning 2 timer pr. uge afbud ½ time pr. uge opfølgning på udeblivelser ½ time pr. uge Indikator 2: Koordineringsopgaver (1½ time) genbooking af lokaler ½ time pr. uge genbooking af undervisere ½ time pr. uge indkaldelser og påmindelser ½ time pr. uge Der kan således spares 4½ time pr. uge pr. sundhedskonsulent. For sundhedsafdelingens 12 sundhedskonsulenter svarer dette til 2862 arbejdstimer årligt. Tidsbesparelsen måles ved, at alle sundhedskonsulenter registrerer tidsforbrug over en periode på to uger. Målingen udføres i november 2009 og følges op ved en kontrolmåling i november Tidsmålingen udføres ved, at hver sundhedskonsulent registrerer hvilke opgaver vedkommende har udført dagen igennem i to uger. Målinger registreres i et præfabrikeret skema, hvor arbejdsdagen er opdelt i 15 min. intervaller. Herefter analyseres målingerne med henblik på en vurdering af den samlede tidsbesparelse. Der vil blive taget højde for ændringer i arbejdsopgaver eller uforudsete opgaver i tilknytning til smsløsningen. Besvarelsen af tidsregistreringsskemaet er anonym. Data bearbejdes og der udarbejdes statistiske analyser for at dokumentere den konkrete tidsbesparelse. Disse sammenskrives med en mere procesorienteret beskrivelse af projektet. Evalueringsrapporten publiceres og skal således fungere dels som dokumentation for metodens anvendelighed, metodens effekt i forhold til arbejdstidsbesparelse og samtidig være en vejledning for andre som ønsker at indføre interaktive smssystemer. Udover smsløsningens arbejdstidsbesparende potentialer kan systemet forbedre arbejdsmiljøet for sundhedskonsulenterne. Sundhedskonsulenterne vil opleve færre afbrydelser i deres daglige arbejde, mere tid til forberedelse af udgående aktiviteter, undervisning og møder med borgere. De fleste sundhedskonsulenter har en lang videregående uddannelse og kan opleve det frustrerende at bruge meget tid på simple koordineringsopgaver. Ligeledes er det utilfredsstillende for sundhedskonsulenterne at spilde arbejdstid på at vente på borgere, der udebliver fra planlagte møder og aktiviteter (sidstnævnte er dog ikke medtaget i den samlede vurdering af arbejdsbesparelsen). Indikatorer: Færre afbrydelser i det daglige arbejde Mindre ventetid i forbindelse med afbud og udeblivelser Større arbejdstilfredshed Måling af indikator: Færre afbrydelser i det daglige arbejde Mindre ventetid i forbindelse med afbud og udeblivelser Disse indikatorer måles i førnævnte tidsregistreringsskema. Måling af større arbejdstilfredshed: Sundhedskonsulenterne besvarer et spørgeskema omkring faktorer, der omhandler tilfredsheden med eget arbejde. Disse spørgeskemaer udlevres til sundhedskonsulenterne sammen med tidsregistreringsskemaerne. Sundhedskonsulenternes besvarelser er anonyme.

10 Direkte målgruppe 2: Ansatte på Sundheds og Patientskolen Samme som Direkte målgruppe 1 Direkte målgruppe P2 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Ansatte på Sundheds og Patientskolen Samme som "direkte målgruppe 1" men vil først blive iværksat på et senere tidspunkt. Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Direkte målgruppe P3 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Direkte målgruppe P4 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Direkte målgruppe P5 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt

11 Antal indirekte målgruppe(r) Antal indirekte målgrupper 0 Indirekte målgruppe(r) Indirekte målgruppe S1 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Måling af indikator Indirekte målgruppe S2 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Måling af indikator Indirekte målgruppe S3 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Måling af indikator Indirekte målgruppe S4 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter

12 Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Indirekte målgruppe S5 Påvirkning af målgruppen Arbejdskraftbesparende potentiale Indikator for potentiale Måling af indikator Mulige øvrige effekter Indikator for øvrig effekt Måling af indikator for øvrig effekt Antal øvrige målgruppe(r) Antal øvrige målgrupper 1 Øvrige målgruppe(r) Øvrig målgruppe 1 Påvirkning af målgruppen Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen opleve den offentlige service/ kvalitet? Projektets øvrige målgruppe er borgere i Norddjurs Kommune, som er tilmeldt sundhedsafdelingens tilbud indenfor overvægt, livsstil, rygestop samt Sundheds og Patientskolens kronikerforløb. Fordele ved smsløsning for borgeren: Det er nemt at melde afbud Man modtager påmindelser om mødetider Man kan få hjælp døgnet rundt, alle ugens dage Man kan være anonym Hjælpen er let tilgængelig Man modtager løbende støtte efter henvendelse Ulemper ved smsløsning for borgeren: Borgeren mister personlig kontakt med sundhedskonsulenten Ikke alle mestrer smsmediet Rådgivningen begrænses af de standardiserede svar Forbedret Øvrig målgruppe 2 Påvirkning af målgruppen Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen opleve den offentlige service/ kvalitet? Øvrig målgruppe 3 Påvirkning af målgruppen Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen opleve den offentlige service/ kvalitet?

13 Øvrig målgruppe 4 Påvirkning af målgruppen Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen opleve den offentlige service/ kvalitet? Øvrig målgruppe 5 Påvirkning af målgruppen Hvordan vil målgruppen efter implementering af løsningen opleve den offentlige service/ kvalitet? Effektmåling og samlet evaluering af projektet Øvrige effekter Effektmåling Evaluering Det antages, at påmindelser og interaktiv støtte medfører en højere gennemførelsesprocent på sundhedsafdelingens kurser, hvilket resulterer i færre genindmeldelser til sundhedsafdelingens tilbud og øget effekt af sundhedstiltag. Ligeledes må det antages, at det højere antal gennemførte kurser ved sundhedsafdelingen medfører øget sundhed blandt borgerne i kommunen og dermed færre udgifter til sundhedsvæsenet. Der udarbejdes statistiske analyser på følgende parametre: Antal deltagere, som anvender den interaktive smsløsning. Antal interaktive henvendelser pr. deltager. Antal udeblivelser uden afbud sammenlignet med den nuværende situation. Antal afbud via sms sammenlignet med afbud via telefon i dag. Antal gennemførte forløb sammenlignet med den nuværende situation. Borgertilfredshedsundersøgelse i form af postomdelt spørgeskema udsendt til samtlige deltagere ved sundhedsafdelingens tilbud. Se i øvrigt afsnittet: Direkte målgruppe under "måling af indikatorer" og "måling af indikator for øvrig effekt". Derudover udformes en kort redegørelse for metodens organisation og implementering. Der evalueres på baggrund af ovenstående effektmål. Der vil være tale om intern evaluering der foretages med data indsamlet under de to tidsregistreringer. Udregningerne vil blive foretaget ved hjælp af det statiske analyseværktøj STATA. Evalueringsrapporten vil blive publiceret og være frit tilgængelig for alle interesserede.

14 Arbejdskraftbesparende potentiale for direkte berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Sundhedskonsulenter 1, , , % 90% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% Total, direkte berørt målgruppe: 1, ,00 0, ,00 1, ,00 90% 90% Arbejdskraftbesparende potentiale for indirekte berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% Total, indirekte berørt målgruppe: 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0% 0% Evt. merarbejde for de berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årligt merforbrug Årligt merforbrug i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Sundhedskonsulenter 0,00 0 0, , ,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% 0,00 0,00 0% 0% Total, merarbejde: 0,00 0,00 0, ,00 0, ,00 0% 0% Samlet arbejdskraftbesparende potentiale Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Total 1, ,00 0, ,00 0, ,00 73% 73%

15 Projektets arbejdskraftbesparende potentiale Evt. kommentar(er) til tabellen "Projektets arbejdskraftbesparende potentiale" Efter systemets indførelse vil der være udgifter til opdatering af systemet og oprettelse af nye problemområder med tilhørende svar ved nye kurser. Hvis dette system viser sig at være brugbart for kursister og medarbejdere, kunne det udbredes til andre kommuner og sektorer. Besparende potentiale: Sparede lønudgifter pr år , kr. Opdateringer af systemet , kr. Sms taksering , kr. Netto besparelse , kr.

16 Projektets økonomiske balance Total Direkte arbejdskraftbesparelse , , ,00 Indirekte arbejdskraftbesparelse 0,00 Besparelser på driftsomkostninger 0,00 Økonomiske gevinster total 0, , ,00 0,00 0, ,00 Omkostninger til merarbejde , , ,00 Totale projektudgifter , , ,00 Øgede driftsomkostninger 0,00 Omkostninger total 0, , ,00 0,00 0, ,00 Årlig økonomisk balance 0, , ,00 0,00 0, ,00 Summeret økonomisk balance

17 Projektets økonomiske balance Evt. kommentar(er) til tabellen "Projektets økonomiske balance" År 2011 og fremefter vil indførelsen have et stort økonomisk potentiale da en stor del af udgifterne går til opstart og projektledelse. Budget: Fase 1: Indkøb af smssystem hos Cool SMS , kr. Løn til projektleder (2 mdr) , kr. Kursus og frikøb , kr. Kørsel 5.000, kr. Samlet for fase , kr. Fase 2: Løn til projektleder (løn 3 mdr.) , kr. Løn til sundhedskonsulenter (10 sundhedskonsulenter af i 2 uger) , kr. Kursus og frikøb , kr. Kørsel 5.000, kr. Konsulentbistand , kr. Samlet for fase , kr. Fase 3: Løn til projektleder (løn 6 mdr.) , kr. Løn til sundhedskonsulenter (10 sundhedskonsulenter af i 1 uger) , kr. Revision (hele perioden) , kr. Konsulentbistand , kr. Samlet for fase , kr Fase 4: Løn til projektleder (løn 6 mdr.) , kr. Forankring , kr. Evaluering af projektet , kr. Konsulentbistand , kr. Samlet for fase , kr. Samlet for de 4 faser , kr

18 Landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Det totale årlige arbejdskraftbesparende potentiale for projektet i årsværk 0,88 Antallet af årlige gentagelser af den arbejdsproces, projektet er rettet imod Gennemsnitligt arbejdskraftbesparende potentiale i årsværk pr. gentagelse af arbejdsproces 0, Antal gentagelser af arbejdsprocessen på landsplan Arbejdskraftbesparende potentiale ved landsdækkende udbredelse opgjort i årsværk 126,063696

19 Projektets landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Evt. kommentar(er) til tabellen "Projektets landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale" Norddjurs Kommune har et befolkningsgrundlag på ca borgere. Besparelsespotentialet for denne teknologi er på 0,88 årsværk og med udgifter til teknologi ,00 kr. pr år. Hvis teknologien udelukkende indføres i alle danske kommuner, vil besparelsen samlet set være ,00 kr. (Dk 2009: indbyggere (Danmarks statistik)). Denne besparelse vil kunne forøges væsentligt, hvis Danske Regioner ligeledes indfører teknologien. Hertil kommer en række sundhedsmæssige gevinster ved indførelse af teknologien.

20 Organisation: Risikoen skyldes forhold i organisationen Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) Enkelte sundhedskonsulenter eks.terapeuter/psykolog er foretrækker muligvis personlig kontakt Implementering af nye arbejdsmetoder Der vil fortsat være personlig kontakt omkring omkring støtte og vejledning til enkelte borgere Alle sundhedskonsulenter involveres i udvikling af smsløsningen, således at størst mulig opbakning sikres. Gennemsnit: 1,0 Teknisk løsning: Risikoen kommer af den tekniske løsning Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) Borgeren mestrer ikke smsmedier Enkelte, specielt ældre borgere, mestrer ikke smsmediet Borgeren har ikke mulighed for at anvende teknologien Borgeren har mulighed for at modtage et lynkursus i anvendelse af smsløsningen Gennemsnit: 1,0 Leverandører: Risikoen er relateret til leverandørerne Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) Teknologien fungerer ikke efter hensigten Leverandør "Cool sms ApS" Forsinkelser Gennemsnit: 2,0 Interessenter: Risikoen er relateret til projektets interessenter Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) Borgere ejer ikke en mobiltelefon Enkelte, specielt ældre borgere, ejer ikke en mobiltelefon Borgeren har ikke mulighed for at anvende teknologien Vejledning, påmindelser og afbud foregår som idag med post og telefon

21 Gennemsnit: 2,0 Kvalitet: Risikoen er relateret til kvaliteten af projektets løsning Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Korrigerende handling(er) Borgeren har modstand på teknologien Alle vil fornyelse, ingen vil forandring Nogle borgere vil stadig rette henvendelse omkring vejledning og støtte pr. telefon, brev eller ved personligt fremmøde Disse funktioner vil stadig være tilgængelige for de borgere der ønsker det. Gennemsnit: 4,0

22 Risiko områder Evt. kommentar(er) til tabellen "Risiko områder"

23 Omkostninger: Risikoen for at omkostningerne bliver større end angivet Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke projektets potentiale Angiv ændringer i de forventede omkostninger hvis risiko realiseres Smsløsningen bliver en større succes end forventet, og der sendes flere smsér. Succes Positiv udgift Minimal påvirkning Gennemsnit: 1,0 Økonomisk potentiale: Riskoen for at det økonomiske potentiale bliver mindre end angivet Risiko Hvad er det for risici projektet indeholder? Kilde Hvem/Hvad er kilden til risikoen? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan risikoen kan påvirke projektets potentiale Angiv ændringer i de forventede omkostninger hvis risiko realiseres Større antal end forventet bruger ikke teknologien Ovenstående risici Den økonomiske gevinst mindre end først antaget Hvis yderlige 10% ikke anvender smsløsningen vil dette betyde at den økonomiske gevinst reduceres med ,00 Gennemsnit: 1,0

24 Økonomiske risici Evt. kommentar(er) til tabellen "Økonomiske risici"

25 Barrierer Barriere for national udbredelse af projektets løsning Kilde Hvem/Hvad er kilden til barrieren? Sandsynlighed Konsekvens Vurdering Beskriv hvordan barrieren påvirker projektets nationale arbejdskraftbesparende potentiale Korrigerende handling(er) Der kan være etableret andre systemer i andre kommuner Uensartet organisering af sundhedstilbud Langsom implementering Økonomiske incitamenter fra Kommunernes Landsforening Andre kommuner kan være organiseret andreledes, eksempelvis ved ikke at have en samlet Politisk uvilje mod konceptet Sundhedstilbud bredt ud til kommunens forskellige forvaltninger Udokumenteret effekt mm Langsom implementering Langsom implementering Konsulenter ansættes til støtte og vejledning i kommunerne i implementeringsfasen Pilotprojekter igangsættes og evalueres. Gennemsnit: 2,7

26 Barrierer Evt. kommentar(er) til tabellen "Barrierer" Offentlige samarbejdspartnere Antal offentlige samarbejdspartnere 0 Offentlig samarbejdspartner 1 Rolle Offentlig samarbejdspartner 2 Rolle Offentlig samarbejdspartner 3 Rolle Offentlig samarbejdspartner 4 Rolle Offentlig samarbejdspartner 5 Rolle Offentlig samarbejdspartner 6 Rolle Offentlig samarbejdspartner 7 Rolle Offentlig samarbejdspartner 8 Rolle Offentlig samarbejdspartner 9 Rolle Offentlig samarbejdspartner 10 Rolle Mulige private samarbejdspartnere Antal private samarbejdspartnere 0 Privat samarbejdspartner 1 Rolle Privat samarbejdspartner 2 Rolle Privat samarbejdspartner 3 Rolle Privat samarbejdspartner 4 Rolle

27 Privat samarbejdspartner 5 Rolle Privat samarbejdspartner 6 Rolle Privat samarbejdspartner 7 Rolle Privat samarbejdspartner 8 Rolle Privat samarbejdspartner 9 Rolle Privat samarbejdspartner 10 Rolle Projektorganisering Projektorganisering Projektet og projektlederfunktionen forankres i sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune under sundhedschef Pia Moldt. Projektets organisering skal bidrage til at projektet efter endt projektperiode kan driftsforankres i sundhedsafdelingen. Denne forankring i sundhedsafdelingen skyldes primært, at afdelingen varetager de nærværende sundhedstiltag. Der ansættes en projektleder til implementeringsforløbet. Projektlederen er ansvarlig for planlægning, implementering og evaluering af projektet samt samarbejdet med Cool SMS. Det er indgået samarbejdsaftale med Cool SMS ApS omkring projektet. Der nedsættes et antal arbejdsgrupper ad hoc, der er ansvarlige for de forskellige temaområder til de forskellige målgrupper. Projektmidler Har hovedansøger tidligere ansøgt ABTfonden om støtte? Angiv til hvilke projekter og beløbets størrelse samt ansøgningsnummer for de projekter, der har modtaget støtte Har hovedansøger modtaget støtte til det nærværende projekt fra anden side (andre fonde, puljer, private investorer m.v.)? Angiv fra hvem og beløbets størrelse Nej Nej

28 Samlet budget ved projektstart Total Direkte udgifter Løn til eget personale Teknologi Andre varer og materialer 0 Tjenesteydelser (fx konsulenter) Kursusaktiviteter Rejser, befordring og kørsel Revision Andet 0 Direkte udgifter i alt , ,00 0,00 0,00 0, ,00 Indirekte udgifter Fællesudgifter (max 20 pct. af de direkte løn udgifter) 0,00 Udgifter i alt , ,00 0,00 0,00 0, ,00 Indtægter Evt. tilskud fra andre tilskudsgivere 0 Evt. indtægter i projektet 0 Egenfinansiering, direkte tilskud , Egenfinansiering, indirekte tilskud (Af fællesudgifter) 0 Indtægter i alt , ,00 0,00 0,00 0, ,00 Udgifter indtægter (= ansøgt tilskud fra ABTfonden) , ,00 0,00 0,00 0, ,00

29 Budget Evt. kommentar(er) til tabellen "Budget" Antal projektplans faser Angiv hvor mange faser du ønsker at oprette 4 Projektplan Fase 1 Indkøb af software og ansættelse af projektleder Startdato: Overordnet mål At få indkøbt sms system og få ansat en projektleder Slutdato: Milepæl At Cool SMS ApS Birkemosevej Kolding Tlf info@coolsms.dk leverer program til smsløsning. (se bilag) Se bilag 1 Succeskriterier At smsløsningen godkendes af sundhedsafdelingen Leverancer Kontrakt med leverandør (Cool SMS) af smssystem se bilag 1 Fase 2 Udarbejdelse af temaområder og svar Startdato: Overordnet mål Milepæl Succeskriterier Leverancer At sundhedsafdelingen har udarbejdet temaområder med tilhørende svar indenfor områderne: Rygning, svær overvægt (voksne), overvægt (børn/unge), livsstilskurser, indkøbskurser, sundhedstjek og kræft/kroniker forløb. At ovenstående temaområder og svar er indtastede og testede i smssystemet. Smsløsningen klar til brug for borgerne. Temaområderne er tilpasset de enkelte målgrupper, således at systemet fremstår differentieret og professionelt. Ingen Slutdato: Fase 3 Implementering Startdato: Overordnet mål Milepæl Succeskriterier Leverancer Introduktion af smsløsning til borgerne tilknyttet sundhedsafdelingens projekter. Oprettelse af borgergruppe til justering af temaområder og svar. Samspillet omkring Smsløsningen mellem sundhedsafdeling, Cool sms og borgergruppe fungerer. At systemet fungerer tilfredsstillende for alle involverede parter SMSsystemet virker efter hensigten At Cool SMS udføre service og konsulentopgaver Borgerne anvender systemet. At borgerne er tilfredse med det interaktive smssystem Ingen Slutdato: Fase 4 Evaluering/forankring Startdato: Overordnet mål Milepæl Succeskriterier Leverancer At indførelsen af systemet evalueres. At systemet driftforankres I Norddjurs Kommune Kommunen viderefører projektet Erfaringer fra implementering og evaluering publiceres At systemet viser sig at være en økonomisk rentabel og effektiv metode til kommunikation med borgerne i Norddjurs Kommune Ingen Slutdato:

30 Tro og loveerklæring Jeg accepterer hermed ovenstående True