Notat. Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød. Baggrund. Margit D. Aaslyng

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød. Baggrund. Margit D. Aaslyng"

Transkript

1 Notat 6. november 2013 Projektnr MDAG/MT Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød Margit D. Aaslyng Baggrund I projektet Økologisk svinekød med høj spisekvalitet skal den eksisterende viden om faktorer af betydning for spisekvalitet af økologisk svinekød opsamles. Der tages udgangspunkt i viden om faktorer, der generelt påvirker spisekvaliteten af svinekød og fokuseres på de områder, hvor den økologiske produktion har specielle udfordringer og muligheder. Ved spisekvalitet forstås egenskaberne mørhed, saftighed, lugt, smag og udseende vurderet af et sensorisk panel eller instrumentelt. Viden fra forbrugerundersøgelser vil således ikke blive inddraget i dette studie. Der vil primært blive inddraget danske undersøgelser, mens udenlandske undersøgelser refereres, hvor det er relevant. Målet er den generelle danske økologiske svineproduktion, hvorfor produktionsmetoder, der især retter sig mod mindre produktioner f.eks. anvendelse af alternative racer, ikke omtales. Den væsentligste forskel på svinekød produceret økologisk og konventionelt er kravet til foder. Der er i dag krav om fodring med 95 % økologisk foder, og fra 2015 skal foderet være 100 % økologisk 1. Dette giver udfordringer mhp. at sikre, at især proteinkvaliteten er god nok til optimal vækst af svinene. Samtidig er der krav om tildeling af grovfoder, hvilket også kan medføre langsommere vækst. Ved langsommere tilvækst op til slagtning reduceres mørhedsudviklingen efter slagtning. Forskellige undersøgelser har da også vist, at kød fra økologisk produktion ofte er mindre mørt end konventionelt kød (1). Vidensopsamlingen fokuserer først på mulige optimeringer fra landmand til forbruger. Herefter foretages en opsummering, der fokuserer på dimensio- 1 1

2 nerne i spisekvalitet. Faktorer af betydning for spisekvalitet fra landmand til forbruger Fodring En udfordring ved fordring med økologisk foder er, at proteinsammensætningen i de tilgængelige proteinkilder kan være mindre optimal med hensyn til essentielle aminosyrer. De vigtigste essentielle aminosyrer er Lysin, Cystein og Methionin. Fodres der, så indholdet af disse når normen, risikerer man samtidig at have et overskud af råprotein, hvilket medfører øget udskillelse af N. Fodring med 100 % økologisk foder, der bl.a. består af raps, hestebønner, ærter og lupin, gav mindre mørt kød sammenlignet med fodring med 80 % økologisk foder bl.a. med soja, der igen var mindre mørt end ved fodring med 100 % konventionelt foder med soja. Den væsentligste årsag menes at være en lavere væksthastighed. Det er derfor ønskeligt at øge væksthastigheden gennem mere optimalt sammensat foder (1). Proteinnorm Nedsættes proteintildelingen til 85 % af normen, reduceres væksthastigheden, men samtidig stiger kødprocenten med op til 1 %-enhed, og indholdet af intramuskulært fedt (IMF) stiger med 0,5 %-enheder. Den reducerede væksthastighed kunne forventes at give lavere mørhed, hvilket ikke var tilfældet for kam tilberedt som koteletter. Dette kan skyldes, at musklens indhold af IMF samtidig steg, hvilket kan have modvirket effekten af den lavere proteolytiske aktivitet som følge af reduceret tilvækst. Der var således ingen negativ effekt på spisekvaliteten af at reducere proteintildelingen til 85 % af normen, mens der var en produktionsmæssig effekt (2). I dette forsøg blev der fodret med reduceret norm i hele produktionsperioden. Det vides ikke, i hvor lang tid før slagtning det vil være nødvendigt at fodre med 85 % af normen for at opnå en tilsvarende effekt på spisekvalitet. Ligeledes er det heller ikke beskrevet, om reduktion i andre størrelsesordener mere eller mindre end 85 % af normen kan medføre den samme effekt på spisekvaliteten. Proteinkvalitet Fodres med rent økologisk protein, kan proteinkvaliteten være en udfordring, idet sammensætning af aminosyrer er mindre optimal i de proteinkilder, der er til rådighed. Lupin er et interessant fodermiddel. Fodring med lupin svarende til 25 % af proteinnormen resulterer i få ændringer i spisekvaliteten i forhold fodring med ærter, idet grisesmagen reduceres lidt, mens den stegte kødsmag stiger. Der er ingen effekt på mørhed. Samtidig medførte 25 % lupin dog øget udskillelse af N, samtidig med at tilvæksten var reduceret med 5-6 %. Af samme årsag blev det anbefalet kun at supplere med lupin op til 10 % (2). En tysk undersøgelse viser, at fodring med en kombination af lupin og fababønner gav et højere niveau af IMF, men samtidig også en lavere daglig tilvækst i forhold til fodring med soyamel (3). Spisekvaliteten er ikke undersøgt. Lupin anvendes i dag i praksis, men er 2

3 Økologisk kraftfoder og grovfoder ikke særlig udbredt, da den er svær at dyrke. Ad libitum-tildeling af økologisk kraftfoder (GMO-fri soja og ærtemel som primær proteinkilde) påvirker kun tilvæksten minimalt i forhold til konventionelt kraftfoder ad libitum. Derimod giver fodring med byg-/ærtehelsædsensilage eller kløvergræsensilage som grovfoder kombineret med restriktiv kraftfodertildeling en langsommere vækst og højere kødprocent, men i modsætning til forsøget med 85 % af proteinnormen samtidig mindre IMF. Mørheden er således også lavere i kød fra de grovfodrede slagtesvin (4, 5). Kompensatorisk vækst I forsøg med konventionelt foder er det undersøgt, om kompensatorisk vækst kan medføre øget mørhed i kødet, ligesom det er set for oksekød (6-9). Den kompensatoriske vækst blev opnået ved at fodre grisene restriktivt for derefter at skifte til ad libitum-fodring op til slagtning. Herved vokser grisene hurtigere, end hvis de har været fodret ad libitum gennem hele vækstperioden. Det er vist, at ad libitum-tildelingen af foder bør være mindst 42 dage for at opnå en effekt på mørhed (7, 10). Samtidig er effekten afhængig af køn. Hos sogrise var der en effekt i kam, men ikke i yderlår, mens der ikke var effekt for nogen af musklerne fra galte (6). Fedtsyresammensætning Fedtsyresammensætning har i sig selv ikke så stor betydning for spisekvaliteten, idet det dog er vist, at meget umættet fedt øger intensiteten af genopvarmet smag ved genopvarmning (11). Dette kan have betydning i forbindelse med salg af kød til foodservice. Derudover har fedtsyresammensætningen betydning ved videre forarbejdning til f.eks. pølser eller bacon, hvor højt indhold af umættet fedt er uønsket. Omvendt er det af hensyn til den humane ernæring ønskeligt at øge mængden af umættet fedt i kosten generelt. Imidlertid er hele kødudskæringer generelt meget fedtfattige, hvorfor fedtsyresammensætning i svinekød ikke har særlig stor ernæringsmæssig betydning i praksis. Fodring med 85 % af proteinnormen har ikke kun betydning for mørhed, men har samtidig en effekt på fedtsyresammensætningen i rygspækket. Indholdet af mættet fedt i rygspæk stiger på bekostning af det polyumættede. Dette reflekterer, at indholdet af den mættede fedtsyre C16:0 også er større i foderet med 85 % af proteinnormen. Også proteinkilden påvirker fedtsyresammensætningen, idet indholdet af polyumættede fedtsyrer øges ved fodring med lupin i forhold til ærter. Forskelle i fedtsyresammensætning i spæk afhængig af de to proteinkilder kan ikke direkte forklares ud fra fedtsyresammensætningen i foder (2). Fodres med 100 % økologisk kraftfoder var der en højere andel af polyumættede fedtsyrer i rygspæk i forhold til konventionelt kraftfoder, mens der 3

4 ikke var forskel på mængden af mættet fedt. Jodtallet stiger fra ved skift fra konventionelt til økologisk kraftfoder. Tildeles der yderligere økologisk grovfoder i form af enten byg-/ærtehelsædsensilage eller kløvergræsensilage, stiger andelen af polyumættede fedtsyrer yderligere, og jodtallet stiger til (4, 5). I dag sættes grænsen for acceptabelt jodtal ved 70, hvor højere jodtal medfører uacceptabel fedtkvalitet. IMF og glycogen I en forbrugerundersøgelse af konventionelt kød er det vist, at et indhold af intramuskulært fedt på mindst 2 % eller et indhold af glycogen på mindst 16 µmol/g i koteletter gav en høj forbrugertilfredshed (12). Disse grænser forventes at være de samme for økologisk kød. Opsamling Foderet skal så vidt muligt være sammensat på en sådan måde, at væksthastigheden bliver så hurtig som muligt. Det er således ikke det økologiske foder i sig selv, der er årsag til en lavere mørhed, men kombinationen af mindre optimal aminosyresammensætning og tildeling af grovfoder. Fodres med almindeligt kendte fodermidler er effekten på smag meget lille. Hvis der bruges mere alternative fodermidler som f.eks. løgtoppe, er det vigtigt at gennemføre en sensorisk bedømmelse af kødet for at sikre, at der ikke er afsmag. Slagtevægt Slagtevægt Tidligere forsøg med konventionelle slagtesvin har vist, at en tungere slagtevægt 96 kg sammenlignet med 82 kg generelt gav mere mørt kød med mere intensiv stegt kødsmag, når kammen blev tilberedt som koteletter. Yderlåret var derimod mere sejt. Øget slagtevægt medførte også, at kødet var mere rødt (12). Små hangrise For at undgå høje koncentrationer af androstenon hos ukastrerede hangrise er det undersøgt, om det er muligt at slagte hangrisene ved en lav slagtevægt (ca. 55 kg) og dermed reducere problemet. Undersøgelsen viste, at 55 kg ikke nødvendigvis sikrer et lavt indhold af androstenon i rygspækket, og lav slagtevægt løser derfor ikke nødvendigvis problemerne med hangriselugt i ukastrerede økologiske hangrise (13). Opsamling Valg af slagtevægt skal ske afhængig af anvendelse af slagtekroppen og optimering af tilvækst. Fokuseres på spisekvalitet af de bindevævsfattige udskæringer, kan en høj slagtevægt gerne omkring 90 kg anbefales, da kødet her er mere mørt. Samtidig vil de bindevævsrige muskler dog blive mindre møre. Udendørs slagtesvin Behandling på slagtedagen Slagtesvin med adgang til udendørsareal, hvad enten det er decideret opdræt på friland, eller det er indendørs med adgang til udendørsareal, er mere robuste overfor håndtering på slagtedagen end konventionelle grise. 4

5 Antallet af aggressioner er mindre, og dermed er forekomsten af sværskader også lavere (14). Der er dog ikke generel enighed om denne sammenhæng, idet andre undersøgelser indikerer øget stress på slagtedagen hos slagtesvin på friland (15). Køling Køling påvirker kødkvaliteten, idet en hurtig køling sikrer en høj vandbindeevne, men samtidig vil en langsommere køling være favorabel i forhold til mørhed. Der er således tale om en balancegang mellem dryptab og spisekvalitet. Trinvis køling Princippet i trinvis køling er, at den varme slagtekrop først køles meget kraftigt, til middeltemperaturen er nede på 10 C. Herefter holdes temperaturen konstant på 10 C i ca. 6 timer, hvorefter slagtekroppen færdigkøles til den ønskede sluttemperatur (5-7 C). Den kraftige køling i begyndelsen af processen nedsætter kølesvindet og modvirker et efterfølgende højt dryptab fra kødet. I de 6 timers holdetid ved 10 C har modningsenzymer gode betingelser, og kødet modner derfor hurtigere. I praksis kan trinvis køling f.eks. gennemføres ved at slukke ventilatorerne i den sidste del af køletunnelen, hvilket sænker kølehastigheden. Grisene overføres herefter til et kølerum på 10 C, hvor de holdes i 6 timer, hvorefter temperaturen sænkes, og grisene færdigkøles. Trinvis køling øger mørhed af kam og skinke med 1 sensorisk enhed svarende til ca. 2-3 dages modning, og samtidig var dryptabet 0,8 %-enheder lavere end ved traditionel køling. Til gengæld var kølesvindet øget med 0,25 %-enheder. Effekten af trinvis køling på mørhed var større i kød fra galtgrise i forhold til sogrise. Effekten i hangrise kendes ikke (16). Modning Når kødet modnes, sker der en enzymatisk nedbrydning af muskelvæv, hvorved kødet bliver mere mørt. I svinekød er det generelt vist, at den største udvikling i mørhed sker indenfor de første fire dage, hvorefter en yderligere modning kun i mindre grad øger mørhed (17). Dette er dog observeret i konventionelle grise, hvor væksthastigheden op til slagtning har været større, end hvad der kan opnås i den økologiske produktion. Der kan derfor muligvis opnås en yderligere positiv effekt i økologisk svinekød ved modning i op til f.eks. 6 dage, men dette er ikke undersøgt. I projektet med trinvis køling er det vist, at for økologiske grise vil 2-3 døgns modning øge mørheden med ca. 1 sensorisk enhed svarende til effekten af trinvis køling (16). Modning har kun meget lille betydning for smag (18). 5

6 Pakning Kød kan pakkes uden ilt vakuum eller skinpakning med atmosfærisk atmosfære wrappakket eller pakket med varierende indhold af forskellige gasser modificeret atmosfære eller MA-pakning. Generelt bliver kød, der pakkes i gas med høj ilt, mindre mørt og saftigt og med mere genopvarmet smag i forhold til kød, der pakkes iltfrit. Dette betyder, at den potentielt gode spisekvalitet, der er opnået i primærproduktionen og på slagteriet, kan ødelægges ved en ikke-optimal pakkemetode. Det kan derfor anbefales at pakke kødet iltfrit. Der arbejdes i øjeblikket på at undersøge muligheden for at MA-pakke kødet med tre gasser, så de positive effekter ved ilt (rød kødfarve) fastholdes, mens de negative effekter (reduceret mørhed og saftighed og genopvarmet smag) reduceres (19). Tilberedning Tilberedningsmetode er essentiel for spisekvaliteten af svinekød. Tilberedes kødet i ovn, kan en langsom opvarmning ved 90 C ovntemperatur medføre mere mørt og saftigt kød. Tilberedes det som koteletter, er det vigtigt at stoppe tilberedningen ved en centrumstemperatur på mellem 65 C og 70 C for at bevare saftigheden (20). Endvidere er det muligt at gourmetsalte kødet, dvs. gnide lidt salt på overfladen af kødet, mindst 30 min før tilberedning, da det øger såvel mørhed som saftighed (21). Optimeret spisekvalitet af økologisk svinekød Den største kvalitetsmæssige udfordring for økologisk svinekød er, at kødet potentielt er mindre mørt end det konventionelle. Samtidig kan fedtsyresammensætningen være mere umættet, hvilket især har betydning ved videre forarbejdning. Nedenfor er forskellige faktorer af betydning for de enkelte spisekvalitetsegenskaber summeret. Optimeres den økologiske fodring, så en optimal væksthastighed opnås, er det muligt at opnå en tilsvarende mørhed som i den konventionelle produktion. Hvis dette ikke kan lade sig gøre pga. de fodermidler, der er til rådighed, eller af andre årsager, er det muligt at forbedre mørheden gennem optimeret køling, modning og tilberedning. Endvidere skal mørheden fastholdes gennem optimal pakning. Faktorer af betydning for mørhed og saftighed Mørhed kan optimeres gennem tiltag i såvel primærproduktion som på slagteriet, mens den vigtigste faktor af betydning for saftighed er tilberedningen, hvor centrumstemperaturen bør holdes på maksimum 70 C, gerne lavere. Fodring Fodring skal optimeres, så væksthastighed øges. Dette vil øge den proteolytiske nedbrydning under modning og sikre mørt kød. 6

7 Er dette ikke muligt pga. en ikke-optimal proteinsammensætning, kan reduceret proteintildeling evt. anvendes. Herved øges indholdet af intramuskulært fedt, der ligeledes øger mørhed. Evt. kan der fodres, så der opnås kompensatorisk vækst. Her vil der skulle fodres restriktivt fulgt af ad libitum i mindst 47 dage for at opnå en effekt. Størrelsen af effekten afhænger dog af køn (større effekt i sogrise end i galtgrise). Det vides ikke, hvordan effekten er ved hangrise. I praksis anses denne metode ikke for værende relevant. Slagtevægt En slagtevægt op til 90 kg kan anbefales, da det øger mørhed i kam. Samtidig reduceres mørhed dog i den bindevævsrige muskel yderlår, så det vil kræve en produktion, hvor der vil være alternativ anvendelse for denne udskæring. Modning Det kan anbefales at modne kødet i mindst 4 dage. Det vil være relevant at gennemføre et forsøg med økologisk kød, der sammenligner yderligere modningstid på til 6 dage. Køling Trinvis køling har vist sig lige så effektiv til at øge mørhed som modning. Pakning Pakkes iltfrit, fastholdes den opnåede spisekvalitet. Kødsmag Faktorer af betydning for lugt og smag Det er svært at optimere den stegte kødsmag gennem fodring. Derimod skal man være opmærksom på ikke at få bismage ved fodring med ukendte fodermidler. Hangrise Det er ikke muligt at reducere problemet med skatol og androstenon i rygspækket ved at slagte hangrise ved en slagtevægt omkring 55 kg. Pakning Pakkes iltfrit, fastholdes den opnåede spisekvalitet. Slagtevægt Faktorer af betydning for udseende Jo højere slagtevægt, desto større er arealet af f.eks. en kotelet. Dette kan have en positiv effekt på forbrugernes vurdering af dem, hvilket dog ikke er vist. Samtidig bliver kødet mørkere med øget slagtevægt, hvilket af mange forbrugere anses for positivt (22). Anbefalinger for produktion af økologisk svinekød med høj spisekvalitet Som beskrevet tidligere er der mange muligheder for at optimere spisekvaliteten, og valget må i hver enkelt situation afhænge af de aktuelle muligheder og omkostninger ved disse. Nedenfor er skitseret et forslag til et koncept, der sikrer høj spisekvalitet af økologisk kød hos forbrugeren. 7

8 Fodring med optimal proteinkilde. Evt. fodring med lupin 90 kg slagtevægt Modning 4-6 dage * Skinpakning Tilberedningsvejledning *modningstiden skal fastlægges ud fra et forforsøg Fodring kan varieres, men det vil være på bekostning af tilvækst. I de gennemførte undersøgelser har der været anvendt byg-/ærtehelsædsensilage og kløvergræsensilage, men andre grovfodertyper er ikke undersøgt. Slagtevægt kan reduceres, men det vil øge behovet for at sikre mørhed gennem modning eller køling. Modning kan evt. erstattes af trinvis køling. Skinpakning kan evt. erstattes af wrap-pakning. Referenceliste % Økologisk foder; projektnummer 01810; FØJO II-7 WP3; projekt 01793; Sundrum, A.; Aragon, A.; Schulze-Langenhorst, C.; Bütfering, L.; Henning, M.; Stalljohann, G. Effects of feeding strategies, genotypes, sex and birth weight on carcass and meat quality traits under organic pig production conditions. NJAS Wageningen Journal of Life Sciences 2011, 58, Hansen, L. L.; Claudi-Magnussen, C.; Jensen, S. K.; Andersen, H. J. Effect of organic pig production systems on performance and meat quality. 74 ed.; 2006; pp Økologisk svineproduktion; Projekt 17258; 01. 8

9 6. Kristensen, L.; Therkildsen, M.; Aaslyng, M. D.; Oksbjerg, N.; Ertbjerg, P. Compensatory growth improves meat tenderness in gilts but not in barrows. 82 ed.; 2006; pp Therkildsen, M.; Riis, B.; Karlsson, A.; Kristensen, L.; Ertbjerg, P.; Purslow, P.; Aaslyng, M. D.; Oksbjerg, N. Dietary induced changes in growth rate affect muscle proteolytic potential and meat texture. Effects of duration of the compensatory growth. 80 ed.; 2002; pp Therkildsen, M.; Riis, B.; Karlsson, A.; Kristensen, L.; Purslow, P. P.; Aaslyng, M. D.; Oksbjerg, N. Compensatory growth response in pigs, muscle protein turn-over and meat texture: effects of restriction/realimentation period. 75 ed.; 2002; pp Therkildsen, M.; Houbak, M. B.; Byrne, D. V. Feeding strategy for improved tenderness has opposite effects in two different muscles. 80 ed.; 2008; pp Kristensen, L.; Therkildsen, M.; Riis, B.; Sørensen, M. T.; Oksbjerg, N.; Purslow, P. P.; Ertbjerg, P. Dietary-induced changes of muscle growth rate in pigs: Effects on in vivo and post mortem muscle proteolysis and meat quality. 80 ed.; 2003; pp Tikk, K.; Haugen, J.-E.; Andersen, H. J.; Aaslyng, M. D. Monitoring of warmed over flavour in pork using electronic nose - correlation to sensory attributes and sencondary lipid oxidation products. 80 ed.; 2008; pp Kortlægning af smagsudvikling i svinekød i relation til genetisk baggrund, opvækst, slagtning og tilberedning; Projekt 01820; Quality and Integrity of Organic Eggs, Chicken Meat and Pork (QEMP), Sæsongrise; Projekt 01863; Barton Gade, P. Effect of rearing system and mixing at loading on transport and lairage behaviour and meat quality: comparison of free range and conventionally raised pigs. 2 ed.; 2008; pp Edwards, S. A. Product quality attributes associated with outdoor pig production. Livestock Production Science 2005, 94, Økologisk svinekød i topklasse; Projekt nummer ; Aaslyng, M. D.; Hviid, M. The secret behind tender pork. 2004; pp Sundt svinekød med god smag; Projekt 01820/01811; Optimeret detailpakning af svinekød; Projekt ; Bejerholm, C.; Aaslyng, M. D. The influece of cooking technique and core temperature on the results of sensory analysis of pork. 15 ed.; 2003; pp Høj spisekvalitet af dansk svinekød; Projekt 01776; Ngapo, T. M.; Martin, J.-F.; Dransfield, E. Consumer choices of pork chops: results from three panels in France. 15 ed.; 2004; pp

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere

Læs mere

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små

Læs mere

nyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet

nyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet DANSKE SLAGTERIER JANUAR 2006 TELEFON 3373 2629 FAX 33116814 EMAIL GA@DANSKESLAGTERIER.DK nyhedsbrev 21 AF MÅLTIDS- OG ERNÆRINGSCHEF GRETHE ANDERSEN ISSN 1395-6175 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet

Læs mere

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,

Læs mere

Pakkemetode forringer kødets kvalitet

Pakkemetode forringer kødets kvalitet Pakkemetode forringer kødets kvalitet Når kød pakkes i beskyttende atmosfære kan det blive både tørt og sejt, og det kan se gennemstegt ud uden at være det, viser ny forskning. 18 Tekst: Ina Clausen foto:

Læs mere

Merværdi i dansk oksekødsproduktion

Merværdi i dansk oksekødsproduktion Dansk Kvæg Kongres 1. marts 2010 Merværdi i dansk oksekødsproduktion Margrethe Therkildsen Institut for Fødevarekvalitet Desværre ingen kroner og ører men Resultater der viser at kødkvaliteten kan øges

Læs mere

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY. Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der

Læs mere

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion

Læs mere

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson 2007 28. juli 2008 Proj. nr.: 01863 45377.4 CCM Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små hangrise

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

14 Tilberedning af kød

14 Tilberedning af kød 14 Tilberedning af kød Her kan du læse om Farve under tilberedning Mørhed Nedbrydning af kødets proteiner Bindevæv Lugt og smag Gourmetsaltning WOF Stegemutagener Vandindhold og saftighed Centrumtemperaturens

Læs mere

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace.

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet 16. juni 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/MT Holdbarhed og kvalitet af detailpakkede økologiske svinekoteletter Mari Ann Tørngren & Mianne Darré

Læs mere

Bedre spisekvalitet mindre svind

Bedre spisekvalitet mindre svind Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning

Læs mere

SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT

SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT 1. august 2005 Ref. nr.: 01793 Rapport CCM/HnH FØJO-projekt II-7 Svinefodring - næringsstofudnyttelse, produktkvalitet og sundhed (OrganicPigFeed) Work Package 3. Produktkvalitet

Læs mere

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET 1 AARHUS KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET ANNE GRETE KONGSTED OG MARGRETHE THERKILDSEN HVORFOR SKAL VI HAVE SLAGTESVIN PÅ FRILAND?! Harmonerer med de økologiske principper

Læs mere

Hangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser

Hangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser Hangriseproduktion Ekspertgruppe DLBR svinestalde 10. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion Den politiske dagsorden Hangriseproduktion DK Hangriselugt Hangrisekød Hangriselugtstoffer

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin - kød- og spisekvalitet. Karin Strudsholm, Niels Oksbjerg og John Erik Hermansen

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin - kød- og spisekvalitet. Karin Strudsholm, Niels Oksbjerg og John Erik Hermansen Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin - kød- og spisekvalitet Karin Strudsholm, Niels Oksbjerg og John Erik Hermansen 2 Baggrund Produktion og slagtekvalitet fra et forsøg med forskellige

Læs mere

Cikorie virker mod ornelugt i kød

Cikorie virker mod ornelugt i kød Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag

Læs mere

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød) Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Svinekam, krebinetter, culotte og schnitzler (Forsøg 1) 9. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version

Læs mere

Hangrise og kastration update 2010

Hangrise og kastration update 2010 Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle

Læs mere

Er det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)

Er det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal) Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet? Hvor går grænsen? Ny fedtmodel

Læs mere

10 Slagtning, nedkøling, klassificering og modning af kød

10 Slagtning, nedkøling, klassificering og modning af kød 10 Slagtning, nedkøling, klassificering og modning af kød Her kan du læse om Industriel slagtning Slagtning på hjemmemarkedsgodkendte virksomheder Veterinærkontrol Nedkøling af svinekroppe Nedkøling af

Læs mere

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe 1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Hangriselugt reduktion i praksis

Hangriselugt reduktion i praksis Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin

Læs mere

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren

Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren Rapport Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport Mari Ann Tørngren 27. februar 2012 Proj.nr. 2000232 Version 1 MATN/MT Baggrund Sous-vide betyder under vakuum og blev opfundet

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen

Læs mere

Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden. Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier,

Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden. Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier, Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier, sst@dti.dk Agenda Trends Kvalitetsbegrebet Udfordringer og muligheder Initiativer for kvalitetsoptimering

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 28. august 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 2 MDAG/EBHR/MT Sensorisk kvalitet Sammendrag

Læs mere

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast)

Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast) Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast) Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet bentborg.jensen@agrsci.dk præsen TATION Formål og forventet udbytte I dette projekt vil vi udvikle

Læs mere

Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET. 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg.

Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET. 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg. Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg. 1.2. Hjemmel i henhold til aktivitetsbekendtgørelsen 11 1.3. Projektets

Læs mere

Opdræt af hangrise i Spanien

Opdræt af hangrise i Spanien Opdræt af hangrise i Spanien Miguel A. Higuera Director - Anprogapor Agerskov November 21 st 2016 Opdræt af ukastrerede hangrise i Spanien Bruxelles Deklarationen Den spanske svinesektor Hvorfor vi ikke

Læs mere

Projektstatus 4. kvartal 2013 - Danske virksomheder KAF Projekter Projektnummer:

Projektstatus 4. kvartal 2013 - Danske virksomheder KAF Projekter Projektnummer: Projektstatus 4. kvartal 2013 - Danske virksomheder 2014-01-15 KAF Projekter Projektnummer: 2002319-13 Hurtig og effektiv reduktion af Blown Packs Flemming Hansen Visse arter af psykrotrofe Clostridier

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE) Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Et Core-organic projekt med 13 partnere i 10 lande 1/10-2011- 30/9-2014 John E Hermansen

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Formål At dokumentere holdbarhed og spisekvalitet, når oxygenkoncentrationen sænkes i MA-pakkede modnede oksebøffer.

Formål At dokumentere holdbarhed og spisekvalitet, når oxygenkoncentrationen sænkes i MA-pakkede modnede oksebøffer. Gassammensætningens betydning for kvalitet og holdbarhed af bøffer pakket i 3-gas MAP Innovativ detailpakning optimering gennem nye gasblandinger Mari Ann Tørngren og Mianne Darré 21. januar 2015 Proj.nr.

Læs mere

Rapport. Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen. Margit D. Aaslyng og Pia Brandt

Rapport. Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen. Margit D. Aaslyng og Pia Brandt Rapport Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen Margit D. Aaslyng og Pia Brandt 1. oktober 2015 Proj.nr. 2000265-15 Version 1 MDAG/PBT/MT Sammenfatning På slagtedagen udsættes

Læs mere

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT

Læs mere

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. 1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet

Læs mere

Rapport. Kød og kræft

Rapport. Kød og kræft Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

Rapport. Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød. Slutrapport. Baggrund

Rapport. Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød. Slutrapport. Baggrund Rapport Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød Dato: 24. marts 2010 Proj.nr. 03774 MATN/MT Slutrapport Mari Ann Tørngren Baggrund Et stigende salg af case-ready pakninger har medført et

Læs mere

Antibiotika Stof, for eksempel penicillin, som er dannet af levende mikroorganismer, med det formål at hæmme eller dræbe andre mikroorganismer.

Antibiotika Stof, for eksempel penicillin, som er dannet af levende mikroorganismer, med det formål at hæmme eller dræbe andre mikroorganismer. 22 Ordliste Antibiotika Stof, for eksempel penicillin, som er dannet af levende mikroorganismer, med det formål at hæmme eller dræbe andre mikroorganismer. Autorisation En tilladelse/godkendelse givet

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold

Læs mere

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET UDFORDRINGER Udvaskning af næringsstoffer fra frilandsproduktionen Ammoniaktab fra staldene UDSPRING I FODRINGEN Kan ikke anvende syntetiske aminosyrer -> Råprotein-indholdet

Læs mere

KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER 15. JANUAR 2013

KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER 15. JANUAR 2013 15. JANUAR 2013 KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkva lite t Husdyr velfæ rd Sundhed God spisekvalitet Superb and Ma rketa bel Me a t from Efficient a nd Robust Anima

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 245 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Departementet Kontor/initialer: Dyrevelfærdsenheden/CEHL

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Rapport. Litteraturstudie - Anvendelse af lugtende hangrisekød. Kvalitetssikring af hangrisekød. Mari Ann Tørngren. Baggrund.

Rapport. Litteraturstudie - Anvendelse af lugtende hangrisekød. Kvalitetssikring af hangrisekød. Mari Ann Tørngren. Baggrund. Rapport Kvalitetssikring af hangrisekød 3. maj 2010 Proj.nr. 1378600 Version 1 MATN/MT Litteraturstudie - Anvendelse af lugtende hangrisekød Mari Ann Tørngren Baggrund Det overordnede formål med projektet

Læs mere

2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne

2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne 2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne Her kan du læse om ESS-FOOD's nummerbetegnelse ESS-FOOD's skærekrav Fremmedlegemer Ensretning af udskæringsnavne Svær, spæk, fedt eller talg? Metoder

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin i Danmark i 2009

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin i Danmark i 2009 1 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. marts 2010 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin

Læs mere

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 1. februar

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Proteinudnyttelse i græs

Proteinudnyttelse i græs Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med

Læs mere