AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2014 Dyr og Økologi

Transkript

1 AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2014 Dyr og Økologi Præsentation af værkstedet Dyr og Økologi er et værksted med et stort dyrehold. Lige fra produktionsdyr til zoo Vi har ca. 90 dyrearter fordelt på ca. 300 Vi har 1 dyrepasser lærlinge med zoo dyr som speciale tilknyttet. En dyrepasser assistenter, lærlinge og en EGU lærling med speciale i zoo På Dyr og Økologi får du mulighed for at afprøve dig selv i pasning og pleje af krybdyr, og mange andre forskellige zoologiske Du kan også blive afprøvet i pasning og pleje af mange forskellige andre dyr, inden for landbrugsdyr fra heste til svin, får, geder, lamaer og kvæg. Dyrene skal passes med foder og vand. Der skal muges ud og der skal strøs. Hestene skal strigles og rides, og de skal køres med hestevogn. Fårene skal klippes, klovene beskæres og de små lam skal passes. Indhegningen skal tilses og vedligeholdes. På Dyr og Økologi undervises der i økologi og dyreadfærd, pasning og behandling af dyr, dyrepsyke og at få fritid, og egne dyr, til at harmonere og styrke ens hverdag. Elever med stor interesse for dyr, vil ofte fortsætte på Kold College eller Organia Hansenberg. Elever med dyr som interessefelt får en større viden omkring dyrene, og kan derefter i langt større grad omgås og få glæden af dyr i deres liv. Det giver et godt selvværd at have styr på f.eks. en hest, eller pasning af et kæle Der forlægger et undervisningsskema hver mdr. Vi tager 1 til 2 gange om mdr. på besøg hos f.eks. Økologiske landbrug, Kvægbesætninger, Heste stutterier, Slagterier, Zoologiske haver, Fjord & Bælt, Minkfarme, Fugleparker, Lama farm, Zoologisk museum, Slotsbesøg og den Fynske Landsby for at få ekstern under-visning. På Dyr og Økologi keder man sig aldrig, der er altid noget spændende at arbejde med. Værkstedsundervisning: mål, handlinger (hvad, hvordan og hvornår) samt succeskriterier. At eleven får teoretisk og praktisk undervisning indenfor Landbrug og dyrepasser i forbindelse med produktionen. At almene fag som: dansk, matematik og IT integreres i produktionen. I værkstedsundervisningen vil vi tale om evnen til at give og modtage konstruktiv kritik, overholde aftaler, have tålmodighed, være samarbejdsvillig, ansvarsfuld og være bevidst om kvalitet.

2 Som en del af den daglige undervisning tages forskellige aktuelle emner op. Hvis der f.eks. har været en begivenhed fremme i pressen, tages den op sammen med eleverne, med det formål at give dem mulighed for at følge med både i den lokale, den nationale og den interna-tionale udvikling og debat. Værkstedslæreren og ekstern underviser giver undervisning i: Pleje og pasning af heste og æsler (herunder skoning og til retning af hove). Pleje og pasning af får/lama og geder (herunder klipning, øremærkning, retning af klove og negle). Pleje og pasning af svin (herunder øremærkning). Pleje og pasning af mange arter indenfor eksotiske Udarbejdning af foderplaner. Foderkvaliteter/sammensætninger. Økologi. Førstehjælpsbevis. i brug af motorsav. Dyrlægen underviser i aktuelle behandlinger som kommer hen af vejen. i slagtemetoder. Planter og natur. Oprydning og rengøring. Eleverne får en opgave for om et dyr en gang om mdr. hvor de skal finde oplysning om det. De skal udarbejde en pasnings- og pleje vejledning. De skal finde ud af dyrets oprindelse. Eleverne må gerne løse det i grupper eller individuelt. De elever, der er boglige svage, hjælpes af vores læringsvejleder eller lærer. De har 3 timer til at løse opgaven. Der undervises med brug af diverse spil på en sjov måde. Det spil der bl.a. bruges er dyrequiz og kend dit ego. Vi har ekstern undervisning 1-2 gang om mdr. Ekstern og intern undervisning er planlagt til om onsdagen. Efter hvert besøg får eleverne en opgave der relater til besøget. Eleven opkvalificeres til uddannelse. At eleven deltager aktivt i undervisningen og at han/ hun oplever at undervisningen er værdifuld og spændende. Eleverne får glæde ved dyrene, og kan se at de trives ved den pasningsform vi har valgt. At elverne får et indblik i alle vores dyrearter, lige fra pasning af dyrene, til dyrenes oprindel-sesland. Værkstedsproduktion. Skal produktion, Kan produktion:, handling (hvilken produktioner). At den enkelte elev i produktionen oplever sig selv som en ansvarlig og værdifuld medarbejder. At eleven til fulde forstår værdien af sin tilstedeværelse. At den enkelte elev altid har en reel arbejdsopgave at tage sig til, også når værkstedslærerne i kortere eller længere tid ikke er til stede.

3 Værkstedets kerneopgaver (produktion) tilrettelægges så den enkelte elev deltager i flest mulige opgaveløsninger. Produktionen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem produktion og teori, som integreres i det praktiske forløb. Vi producerer og leverer kød i form af lam og kvæg til skolens kantine. Alle elever deltager ligeledes i rengøringen, både på værksted og det aftalte fællesområde. Produktionen skal tilrettelægges så der til enhver tid er rutinemæssige opgaver, som de ældste og mest erfarne elever, delvist selvstændigt kan udføre mens de samtidigt virker som instruktører for nye og uerfarne elever. Den gode grundstemning skal være toneangivende i det daglige undervisningsmiljø. Alle opgaver bliver løbende skrevet på vores tavle i den blå stald. Vi har følgende skal opgaver dagligt: Vi renser ud ved dyrene. Vi fodrer dyrene. Vi vasker og rengøre staldene. Vi passer og plejer dyrene, vi strigler, renser og klipper hove. Vi sygdomsbekæmper og vaccinerer. Vi vedligeholder volierer og terrarier. Vi henter foder. Vi har børnebesøg 2-4 gange om ugen sammen med Grøn pædagog. Der stiller vi heste til rådighed, og vi fortæller om dyrene, tager slanger ud som børnene kan holde. Vi kører med hestevogn og har ponytræk med børnene. Dyr og Økologi vil i 2014 få besøg af grupper til rundvisninger, hvor vi vil fortælle om vores Denne rundvisning deler vi med vores Køkken, som vil servere en forfriskning efter rundvisningen. Vi slår græs ned under hegn i sommer mdr. Vi kører vand på foldene til dyrene. Vi rengør toiletter og grupperum. Vi vedligeholder hegn på folde. Vi vedligeholder vores maskinpark. Vi modtager grupper til rundvisning og fortæller om vores Vi maler og kalker vores stalde. Vi klipper får. Vi øremærker vores geder, lam og kvæg. Eleven oplever en glæde ved produktionen, lyst til at komme og være en del af fællesskabet. Eleven styrker sin selvtillid og udvikler sine kompetencer. At eleven altid er beskæftiget med noget. Eleven tager ansvar og viser, at arbejdet bliver gjort, også uden direkte lærerinvolvering. Morgensamling

4 et med morgensamlingerne er, at alle elever og ansatte får en god start på dagen. En god start indebærer, at man får et godt morgenmåltid, bliver klar til dagens udfordringer samt bliver sat ind i dagens opgaver. Morgenmaden indtages mellem kl , mellem snakkes der om dagens opgaver. De daglige opgaver i de forskellige anlæg fordeles ud på eleverne. Er der emner eller episoder, som er vigtige at få debatteret, vil dette blive gjort. 5 spørgsmål der dagligt vil blive vendt og stillet. Er der nogen der har behov for en snak efter morgensamlingen. Har I noget til afviklingen af dagen i dag. Noget vi skal være opmærksomme på. Hvordan synes I at dagen gik i går. Har I noget at tilføje. Praktik og afspadsering/ferie gennemgås. Torsdag gennemgås vagtplanen. Hvad lærte har I lært i går. At eleverne og ansatte får en god start på dagen. At eleverne får energi og lyst til at arbejde med dagens opgaver. At eleverne bliver klogere på vigtigheden af, at starte dagen med et godt morgenmåltid. At eleverne får styrket deres sociale sammenhold med andre elever. At elever bliver mere bevidste om egen læring. Praktik og kombinationsforløb; mål, handlinger (hvordan, hvor og hvornår) samt succeskriterier. Praktik At eleverne får afprøvet deres praktikønsker. At praktikken kan lede til en afklaring af fremtidige uddannelses og erhvervsvalg. Praktikken gives individuelt. Elevens ønsker om et specielt sted i praktik tilgodeses så vidt muligt, dog tages der hensyn til den enkelte elevs kompetencer og kvalifikationer ud fra praktikønsket, så eleven så vidt muligt sikres en positiv oplevelse. 3 uger før praktikperioderne, går eleverne i gang med at nedskrive 3 praktikønsker, set ud fra interesser, uddannelsesfremtidsønske og elevens kvalifikationer og kompetencer. Eleven kontakter så vidt muligt personligt praktiksted. Eleven aftaler praktikken og får de oplysninger der skal bruges. De elever der ikke har mod til at tage kontakt, tager vi med ud til praktikstedet og aftaler praktikken sammen med. De elever der har brug for at besøge praktikstedet før de starter, der tager vi med ud til praktikpladsen 1 uge før de skal starte på praktikken. Den første praktikperiode, behøves ikke være uddannelses rettet, men skal mere ses som en afdækning af elevens ønsker og interesse, mens den 2. praktikperiode skal (hvis eleven er afklaret) være rettet mod uddannelse. Praktikkerne skal tilrettelægges i samarbejde med praktikvejlederen, og

5 evalueringen af praktikken skal indskrives i forløbsplanen. At eleverne får positiv tilbagemelding fra praktikstederne. At eleven har fået en positiv oplevelse. At de bliver afklaret med uddannelse. Kombinationsforløb At eleven får lyst til at afprøve sig selv i forhold til et bestemt grundforløb. At eleven er mødestabil og kan fungere sammen med andre elever. At eleven bliver bekendt med, og forholder sig til de krav, forventninger og muligheder, der bliver stillet i forbindelse med at tilegne sig en faglig identitet, og respekten for sit eget og andres arbejde. Vi sender så mange elever som muligt i kombinationsforløb. At så mange som muligt kommer i uddannelse. RKA At eleven og læreren har dokumentation for elevens forløb på skolen, så dokumentationen kan bruges som pejlepind, for at se om eleven har rykket sig personligt og uddannelsesmæssigt. At eleven forlader skolen med et kompetencebevis. At eleven får dokumentation for varighed, indhold og resultat af det forløb, som eleven har deltaget i på skolen. At der i den første uge laves en opstartssamtale sammen med den nye elev, og at der allerede der, aftales den næste samtale inden for den første måned. Dette er for at komme evt. misforståelser i forkøbet. Eleven vil inden for de første 14 dage på værkstedet udfylde perlerækken og sikkerhedsniveau. På den måde kan se hvor eleven ligger fagligt. Perlerække ophænges synligt på tavlen i grupperummet. Efterhånden som eleven rykker sig afkrydses der på perlerækken. Løbende vil der som minimum laves forløbssamtaler hver måned. Der holdes elevsamtaler torsdag eftermiddag hvor der er motion, og tirsdag formiddag hvor der er almen undervisning, her er der 1-2 elever til samtale. Der skal reflekteres over 2 vigtige ting i forbindelse med samtalen: hvor er du nu personligt i forhold til da du startede? og har du stadig en fremtidsplan i forhold til uddannelse eller arbejde? Der skrives minimum 1 gang om mdr. i forløbsplanen, om hvor eleven er nu og hvilken aftaler vi har.

6 Hver 3. mdr. holder vi en trepartssamtale, hvor skolens vejleder deltager. Hvis der er behov for det, så deltager elevens forældre, kontaktfamilie eller UUO vejleder. Når eleven afslutter på skolen holdes der en afslutningssamtale med eleven, om hvordan det har været at gå på værkstedet. Eleven godkender altid, hvad der bliver skrevet i forløbsplanen. I det omfang det kan praktiseres, vil eleven den sidste dag på skolen få et kompetence-bevis udleveret. Hvis ikke, sendes det til pågældende elev. At eleven ikke bliver overset. At vi hurtigt får kendskab til elevens situation. At man ved værkstedsskift nemt og hurtigt kan danne sig et overblik over elevens situation og fortsætte udviklingen. At eleven får reflekteret over den tid han/hun har været på skolen. At eleven efter kort tid får tillid til værkstedslæreren og føler sig tryg. At eleven får et kompetencebevis med fra skolen den dag eleven stopper. At RKA-samtalerne er med til at rykke eleverne op på et højere niveau. At eleven bliver bevidst om egen kompetenceudvikling. smiljø: mål, handlinger (det sociale og fysiske miljø på værkstedet, sikkerhed og energi), samt succeskriterier. At skabe en tryg og åben stemning på værkstedet der gør: At alle elever tør deltage i snakken og sige deres mening. At alle elever tør deltage i produktionen, uden angst for ikke at være god nok. Et undervisningsmiljø med en god omgangstone. At man har respekt og har en tolerance overfor hinanden Et værksted der er rent og velholdt. Et værksted, hvor alle materialer og værktøj har en plads. Spise morgenmad sammen på værkstedet, for at kommunikere med hinanden og mærke om alle har det godt. Vi foretager os noget sammen udenfor værkstedet, fordi det giver et fællesskab. (Ture, udstillinger, virksomhedsbesøg). Gribe ind meget hurtigt, hvis der er mistanke om mobning. Undervise differentieret, så opgaven passer til elevens kompetence. Vi instruerer eleverne i sikkerhed og miljø, når vi sætter eleverne i gang med diverse opgaver der kræver sikkerhedsinstruktion. Den røde tråd på Dyr og Økologi er miljø, økologi, sundhed/ motion og et godt sammenhold. Hver dag ved arbejdstids ophør rengøres arbejdspladsen / området og alle redskaber og værktøj sættes på plads. Der undervises i skolens sikkerheds - og sundhedspolitik i tilknytning til produktion og praktiske arbejdsopgaver. Eleverne motiveres til at anvende det rigtige arbejdstøj i forbindelse med arbejdet på værkstedet. Besøg af vores sikkerhedsrepræsentant som kommer og gennemgår sikkerhed på værkstedet, sikkerhed vil blive vist i januar og december.

7 At eleven får lyst til at komme hver dag og deltage aktivt i hverdagen. At eleven bliver miljøbevidst. At eleven bliver økonomisk bevidst om foderdosering. At ulykker undgås. At de opnår forståelse for at spare på ressourcerne og tænke på miljøet. Sundhed: mål, handlinger og succeskriterier (værkstedet vælger hvilke aspekt(er) af sundhed, som fx kost, motion, døgnrytme, adfærd og misbrug). At elevernes sundhedstilstand forbedres. At eleverne bliver bevidste om hvad sundhed kan betyde for deres velbefindende. At eleverne bliver bekendte med konsekvensen af forskellige former for misbrug. Her på Dyr og Økologi, får vi meget motion og frisk luft ved de daglige arbejdsopgaver. Vi har en del arbejde der er meget fysisk krævende i form af at lave folde, og ved daglig udmugning hos alle dyrene. Vi har motion hver torsdag i form af f.eks. boldspil, gå ture eller de kan tage i motionsrummet. Vi lægger megen vægt på det økologiske. Vi spiser så meget økologisk som det er muligt. Vi besøger økologiske landbrug, hvor vi får et indblik i økologi. Vi oplyser vores elever om faren ved at indtag rusmidler. Dette sker i form af en misbrugskonsulent der kommer på værkstedet og fortæller om misbrug 2 gange om året. Vi vil også på få en person ud, der kan fortælle om at organdonation og hvordan man bliver organdonor. Vi vil i 2014 deltage på Søndersø produktionsskole på deres frilufts- og adventurelinjen, hvor elever-ne vil blive udfordret i naturen. Sundhed og trivsel er vigtigt på værkstedet. I hverdagen vi prøver i fællesskab at forbedre vores dårlige vaner, inden for bl.a. kost og motion. Dagen startes med et sundt morgenmåltid, eksempelvis rugbrød, havregryn, frugt og lign. Eleverne har fri med blade, aviser, bøger om sundhed, økologi og emnet debatteres dagligt. Vi har meget fokus på forskellige former for misbrug og tager emnet op efter behov. At eleven får mere energi og overskud i hverdagen. Ugeskema og årsplan Den enkelte elev skal kunne orientere sig om, hvad der skal ske i ugens løb. Ligeledes skal det være muligt at tilrettelægge sin tid ud fra hvilke arrangementer,

8 der skal deltages i på skolen i årets løb. Uge/dagligt skemaet vil stå på tavlen og bruges til at planlægge dagen og ugen. Således at alle elever kan følge med i hvad hver enkelt arbejder med, så de kan forberede sig på næste opgave. Eleverne kan altid vende tilbage til tavlen, og se hvad opgave de er sat på. Det sikrer mere overskuelighed for alle på værkstedet. Der vil også stå hvis de f.eks. skal til undervisning. Årskalenderen hænger på værkstedet, og bruges når der planlægges på værkstedet, Årskalenderen fremgår af team 4. At alle elever har en stabil og genkendelig hverdag. Kl. Ca. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:00-8:15 Morgenmad/ Morgenmad/ Morgenmad/ Morgenmad/ Morgenmad/ 8:15-9:00 Ca. 45 Ca. 45 Ca. 45 Ca. 45 Ca. 45 9:00-09:55 hold 1 Almen undervisning Opvask: ca. 15 min dyr 09:00-9:55. Ca. 55 Hold 2 Ca. 55 Ca. 55 Ca.55 Ca.55 9:55-10:00 Pause 5 Min. Pause 5 Min. Pause 5 Min. Pause 5 Min. Pause 5 Min. 10:00-10:55 hold 1 Almen undervisning 10:00-11:50 Ca. 1 time 50 Hold 1 Ca. 1 time 50 Ca. 1 time 50 Ca. 1 time 50 Ca. 1 time 50 11:50-11:55 12:00-12:30 12:30-12:40 Fællesspisning/Pause Fællesspisning/Pause Fællesspisning/Pause Fællesspisning/Pause Fællesspisning/Pause Ca. 30 Ca. 30 Ca. 30 Ca. 25 Ca. 30 Planlægning og Planlægning og instruktion instruktion af resten af dagen opgaver.ca.10 Arbejdsopgaver. Arbejdsopgaver. Træning af dyr, indretning af volierer. Vedligeholdelse og diverse reparationer. Opklædning ca. 5 Dyr fodres og trækkes ind. af resten af dagen opgaver.ca.10 Ca. 20 Træning af dyr, indretning af volierer. Vedligeholdelse og diverse reparationer. Motion 12:30-13:30 Se undervisnings skema. Eleverne har fri kl.13 de fredage der ikke er P-dage. Opklædning /Bad ca. På P-dage er der 10 max. Diverse 4 elever på arbejde Ca. 2 timer Arbejdsopgaver. resten holder fri. Ca. 2 timer 10 Ca. 2 timer 10 12:40-14:40 Ca. 1 time 10 min De 4 elever holder Dyr fodres og trækkes Dyr fodres og trækkes Dyr fodres og trækkes Dyr fodres og trækkes ind. ind. ind. ind. Fri, mandagen efter.. 14:40-15:00 Ca. 20 Ca. 20 Ca. 20 Ca. 20 PAGE

9 PAGE \* MERGEFORMAT 6