Økologi i Albertslund. Miljø og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. mtf@albertslund.

Transkript

1 2009 Miljø og Teknikforvaltningen Økologi i Albertslund Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund mtf@albertslund.dk T F

2 SIDE 2

3 FORORD...4 INDLEDNING...5 ØKOLOGIENS SAMMENHÆNG TIL ANDRE KOMMUNALE INDSATSER...6 STATUS PÅ ØKOLOGIEN I ALBERTSLUND...7 ØKOLOGIPROCENTER I FORVALTNINGER OG KØKKENTYPER 8 MÆNGDEN AF MAD I FORVALTNINGER OG KØKKENTYPER...10 DEN NUVÆRENDE INDSATS I FORVALTNINGER OG ENHEDER..12 Børne- og Undervisningsforvaltningen..12 Kultur- og Fritidsforvaltningen.16 Sundheds- og Socialforvaltningen.18 Miljø- og Teknikforvaltningen..20 Opsamling - hvilke institutioner bør der sættes ind over for 21 VEJEN TIL ØGET OG FORANKRET ØKOLOGI 22 ORGANISERING AF ØKOLOGIARBEJDET I ALBERTSLUND.27 SIDE 3

4 ØKOLOGISK FRONTLØBER Albertslund er en af landets fremmeste kommuner på økologiområdet. Processen med at indføre økologi i kommunens institutioner begyndte allerede i 1995, og madlavning af økologiske råvarer er i dag godt forankret. Det gælder især i kommunens daginstitutioner, men til forskel fra mange andre kommuner er det ikke kun kommunens børn, der har glæde af god og varieret økologisk kost, men også unge, ældre og ansatte i kommunen. Albertslund har f.eks. både en skolebod og en rådhuskantine, der serverer tæt ved 100 % økologisk kost. Med institutioner, der over en bred kam efterspørger økologiske produkter, og med centrale indkøbsaftaler, der stiller krav om levering af økologiske varer, er Albertslund Kommune med til at trække markedet i retning af mere økologi. Beslutningen om at indføre økologisk kost udspringer af Albertslund Kommunes erklærede mål om at arbejde for en bæredygtig udvikling og den politiske prioritering af børn og miljø. Økologi er uforholdsmæssigt dyrt. Sådan lyder forklaringen ofte fra institutioner, der fravælger den økologiske mulighed, men forklaringen bliver gjort til skamme i Albertslund. Kommunens høje økologiprocent er opnået uden ekstra kostbevillinger, og fastholdes i dag ved at kompetente køkkenmedarbejdere hver dag går til opgaven med fleksibilitet, grundig planlægning og madlavning fra bunden. Albertslund bliver brugt i nationale og internationale medier som det gode eksempel på, at det kan lade sig gøre at indføre økologisk kost af høj kvalitet i kommunale institutioner endda inden for eksisterende budgetter. Det er en god historie, og det er en historie, der både indadtil og udadtil understøtter kommunens ry som en attraktiv børne- og miljøkommune. SIDE 4

5 INDLEDNING Albertslund Kommune har sammen med de øvrige Green Cities kommuner forpligtet sig til, at mindst 75 % af de fødevarer, der serveres i de kommunale institutioner og kantiner, er økologiske. Som en lokal skærpelse af denne målsætning besluttede Albertslund Kommunes Miljø- og Planudvalg i 2006, at målet om 75 % økologi skal gælde hver enkelt af kommunens forvaltninger og køkkenenheder. Siden Green Cities kommunerne opgjorde deres økologiprocenter for fødevareforbrug første gang (for 2005), har Albertslund Kommune haft en samlet økologiprocent over 80. Alle forvaltninger og enheder i kommunen har dog ikke opfyldt målsætningen om 75 % økologi, men det vil Økologi i Albertslund forhåbentlig medvirke til. Økologi i Albertslund er en fælles rapport for kommunens fire forvaltninger med bespisning; Sundheds- og Socialforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Børne- og Undervisningsforvaltningen og Miljø- og Teknikforvaltningen. I Albertslund Kommune er det de enkelte forvaltningers ansvar at nå målet om 75 % økologi, og de prioriterer og planlægger selv arbejdet mod målet og finansierer selv aktiviteter på området. Denne rapport fastlægger derfor ikke konkrete aktiviteter for de enkelte forvaltninger eller køkkenenheder. Den giver et detaljeret billede af situationen for økologisk kost i kommunens institutioner med fokus på muligheder og barrierer, og den opstiller idéer og metoder til fremdrift og fastholdelse af et økologisk fødevareforbrug. Rapporten er tænkt som en platform for dialog mellem køkkenenhed og ledelse, om hvilke tiltag der kan øge eller fastholde køkkenets andel af økologisk kost. På baggrund af denne rapport bør den enkelte forvaltning eller køkkenenhed foretage en detaljeret planlægning af deres fremadrettede arbejde for at nå eller fastholde et fødevareforbrug med minimum 75 % økologi. Miljø- og Teknikforvaltningen har udarbejdet Økologi i Albertslund, men arbejdet er sket i dialog med de køkkenansvarlige i kommunens køkkenenheder. Læsevejledning Som det første sætter Økologi i Albertslund økologien ind i en større kommunal sammenhæng ved at beskrive dens tilknytning til og relevans for kommunens andre indsatser. Dernæst giver den en status på, hvor langt Albertslund Kommune og de enkelte forvaltninger og køkkentyper er på økologiområdet. I den forbindelse laves også en vægtning af, hvilke forvaltninger og køkkentyper der fylder mest på området. Status sker på baggrund af kommunens økologiopgørelse for 2008, da økologiopgørelsen for 2009 ikke er afsluttet ved rapportens udarbejdelse. Fra status føres læseren videre til en kortlægning af de forskellige forvaltninger og deres køkkenenheders indsats indtil i dag. Denne kortlægning beskriver både udfordringer og potentialer for de forskellige køkkentyper og -enheder. På baggrund af status og kortlægning beskrives det mulige fremadrettede arbejde, der skal bringe kommunen i mål mht. den skærpede målsætning. Det sker ved at opstille et katalog over handlemuligheder, som køkkenenhederne kan gøre brug af for at styrke og forankre deres økologiindsats. Afslutningsvis skitseres organiseringen af økologiarbejdet i Albertslund, herunder forvaltningernes ansvar og kontaktpersoner. SIDE 5

6 ØKOLOGIENS SAMMENHÆNG TIL ANDRE KOMMUNALE INDSATSER Servering af økologiske fødevarer er relevant i forhold til Albertslund Kommunes tre politiske mærkesager, Børn, Kultur og Miljø, og det er i tråd med flere af kommunens formulerede politikker. Kommunens kostpolitik for småbørnsområdet beskriver, at alle børn i kommunens daginstitutioner skal have økologiske måltider, og kommunens miljøpolitik beskriver, at kommunen vil arbejde for rent drikkevand og biologisk mangfoldighed, hvilket indkøb af økologiske fødevarer bidrager til. I kommunens indkøbspolitik står, at det er kommunens mål gennem indkøb i hele organisationen at øge efterspørgslen efter miljørigtige og økologiske varer og derved give sit bidrag til ændring af samfundets vareproduktion i en mere miljøvenlig og økologisk retning. Albertslund Kommune har også fokus på borgernes sundhed, og i forvaltningernes virksomhedsplaner for er sundhed med som et tværgående indsatsområde. Det betyder, at hver forvaltning i deres opgavevaretagelse forsøger at bidrage til en forbedring af folkesundheden. Når de kommunale institutioner vælger økologiske fødevarer, er de med til at forbedre den generelle folkesundhed i form af renere drikkevand, og de giver de medarbejdere, brugere og borgere, der spiser i institutionerne, et sundere alternativ end et måltid baseret på konventionelle fødevarer. Økologiske fødevarer indeholder ikke pesticidrester og menes at indeholde flere sundhedsfremmende stoffer end konventionelt producerede fødevarer 1, og en økologisk køkkendrift af økonomiske årsager medfører ofte mere ernæringsrigtigt kost med mindre kød og flere af årstidens grøntsager. Albertslund Kommunes klimaplan beskriver kommunens mål på klimaområdet og fastslår, at CO 2 -udslippet skal reduceres med 25 % i 2015 i forhold til Kommunens klimabelastning igennem varekøb, herunder fødevarer, medtages ikke i beregningen af kommunens CO 2 -udslip og behandles derfor ikke i klimaplanen. Det er svært at opgøre den klimamæssige forskel på økologisk og konventionelt producerede fødevarer, men med en kostsammensætning med mindre kød og flere af årstidens (lokalt producerede) grøntsager er kommunens økologiske køkkener med til at reducere det samlede CO 2 -udslip. Grønt Regnskab Kommunens grønne regnskab, der udgives hvert år i maj måned, giver borgere og andre interesserede et overblik over, hvordan livet i Albertslund Kommune påvirker natur og miljø. I Grønt Regnskab præsenteres også kommunens samlede økologiprocent, og økologiprocenten for de forskellige køkkentyper. Præsentationen udvides i Grønt Regnskab 09 til også at vise økologiprocenter for institutioner med bespisning. Det betyder, at kommunens borgere, politikere og medarbejdere kan følge udviklingen på økologiområdet år for år. 1 Ifølge Økologisk Landsforening viser nyere forskning, at der er flere gavnlige stoffer for sundheden i økologiske fødevarer, og de henviser til undersøgelserne på SIDE 6

7 STATUS PÅ ØKOLOGIEN I ALBERTSLUND I den seneste økologiopgørelse, for 2008, havde Albertslund Kommune en samlet økologiprocent på 85 med en svarprocent på 90. Siden den første måling, for 2005, har den samlede økologiprocent i kommunen ligget relativt stabilt mellem 80 % og 85 %. Økologiprocent i perioden 2005 til Økologiprocent Fra 2005 til 2007 har der været et marginalt fald i andelen af økologiske fødevarer, som serveres i kommunen. Det hænger sammen med, at der i løbet af denne periode er nye institutioner, der er blevet omfattet af kravet om at indføre økologiske fødevarer og kravet om at måle på det. Institutioner, der som noget nyt arbejder med økologi, ligger normalt ikke så højt, og kommunens samlede økologiprocent trækkes derfor ned, når nye institutioner inddrages i målingen. I 2007 blev skole- og klubområdet som det sidste store område inddraget i målingen, som således omfattede alle kommunale køkkener. For første gang, i de fire år målingen har fundet sted, er økologiprocenten steget fra 2007 til 2008, og det skyldes sandsynligvis, at samtlige områder i 2008 havde arbejdet med økologi i minimum to år. Det er netop de områder, der ikke har haft fokus på økologi så længe, der har øget deres økologiprocent fra 2007 til 2008 f.eks. skolernes hjemkundskab, SFO er og klubber, der først er blevet miljøcertificeret i Hjemkundskab er steget fra 54 % i 2007 til 78 % i 2008, og klubber/sfo er er steget fra 69 % i 2007 til 83 % i Målemetoden Hvert år i januar-februar foretager Albertslund og de øvrige Green Cities kommuner en måling af kommunernes respektive økologiprocenter. Målingen sker på baggrund af en regnemodel kaldet Madstatus som er udviklet specielt til Green Cities kommunernes økologiarbejde. I modellen opgiver de enkelte køkkenenheder deres økologiandel inden for forskellige fødevaregrupper, ligesom de opgiver, hvor mange børn/voksne, de bespiser til hvor mange måltider. Med de data estimerer modellen køkkenets økologiprocent i kilo, ikke kroner. På baggrund af de enkelte køkkenenheders økologiprocenter og vægtet i forhold til hvor meget mad de serverer beregner modellen en økologiprocent for kommunen som helhed, for de respektive forvaltninger og for de forskellige køkkentyper (på tværs af forvaltninger). Ny og mere præcis målemetode Madstatusmodellen har indtil nu været Green Cities kommunernes eneste tilgængelige værktøj, og den har fra starten været tænkt som en midlertidig løsning. På sigt skal de enkelte køkkenenheder kunne aflæse deres økologiprocent på opgørelserne fra deres leverandører. Det vil sige, at Green Cities kommunerne skal sikre sig, at deres fødevareleverandører kan levere denne service. Albertslund har i 2009 indgået nye indkøbsaftaler for kommunens storkøkkener, og køkkenernes leverandører er nu forpligtet til i deres opgørelser at vise, hvor mange kilo hhv. økologiske og konventionelle fødevarer, der er indkøbt. Vi forventer derfor at kunne afprøve den nye målemetode på kommunens storkøkkener i økologiopgørelsen for I starten af 2010 går Albertslund Kommune i udbud på fødevarer til småkøkkener, så håbet er, at økologiopgørelsen for 2011 er baseret udelukkende på leverandøropgørelser. Under forudsætning af, at køkkenerne indkøber alle fødevarer gennem kommunens leverandører, vil den nye målemetode give et mere præcist billede af de enkelte køkkeners og dermed kommunens samlede økologiprocent. SIDE 7

8 ØKOLOGIPROCENTER I FORVALTNINGER OG KØKKENTYPER Selvom Albertslund Kommune samlet set har nået målet om 75 % økologi, gælder det som sagt ikke alle forvaltninger eller køkkenenheder. De følgende figurer viser, hvor langt de fire forvaltninger var nået i 2008, og hvor godt de forskellige køkkentyper klarede sig. Økologiprocent 2008, fordelt på forvaltninger Økologiprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Børne- og Undervisningsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Miljø- og Teknikforvaltningen Sundheds- og Socialforvaltnigen Albertslund Kommune i alt Økologiprocent 2008, fordelt på køkkentyper Økologiprocent 100% 90% 80% 70% % % 83 40% % % 28 10% 0% Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Kantiner/Cafeer Døgninstitutioner Plejehjem og Cafe til ældre Skolemad Hjemkundskab SFO og klubber Idrætsanlæg Albertslund Kommune i alt 85 SIDE 8

9 Som det ses, er der stor forskel på, hvor langt de forskellige forvaltninger og køkkentyper er med at indføre økologiske fødevarer. En del af forklaringen er som sagt, at alle køkkener ikke har haft fokus på økologien lige længe. En anden årsag er, at de forskellige køkkentypers muligheder og barrierer for at omstille fødevareforbruget til økologi afhænger af, hvilke borgere og brugere de laver mad til. Eksempelvis kræver mad til ældre et særligt fokus på madens ernæringsmæssige egenskaber, ligesom der på idrætsanlæg er nogle forventninger hos kunderne om f.eks. fastfood og sukkerholdige drikke. Disse forskelle mellem køkkentyper afspejles i forvaltningernes økologiprocent, idet forvaltningerne har forskellige sammensætninger af køkkentyper. De enkelte forvaltningers køkkentyper og -enheder behandles mere indgående i næste afsnit. Ud over målemetodens usikkerhed giver manglende besvarelser fra nogle få køkkenenheder også lidt usikkerhed om de faktiske økologiprocenter for de enkelte køkkentyper og forvaltninger. Svarprocenterne ses i følgende tabel. Med en samlet svarprocent på 90 vurderes den samlede økologiprocent for Albertslund Kommune at være valid. 2 Svarprocent og økologiprocent 2008, fordelt på køkkentyper Køkkentype Svarprocent (køkkenenheder) Økologiprocent Vuggestuer 100 % (1 af 1) 94 % Børnehaver 100 % (6 af 6) 97 % Integrerede institutioner 100 % (23 af 23) 96 % Døgninstitutioner % (1 af 1) 62 % Kantiner / caféer 75 % (3 af 4) 84 % Plejehjem/madservice og caféer til ældre 100 % (5 af 5) 57 % Skolemad 100 % (1 af 1) 100 % Hjemkundskab 67 % (4 af 6) 78 % Fritidshjem/SFO og klubber 80 % (12 af 15) 83 % Idrætsanlæg 100 % (2 af 2) 28 % Albertslund Kommune i alt 90 % (58 af 64) 85 % De køkkenenheder, der ikke opgiver deres økologiandel i Madstatus (målemodellen), tæller ikke med i økologiprocenten. Det tilstræbes, at samtlige køkkenenheder foretager den årlige indberetning, og forvaltningerne bør følge op ved manglende besvarelser fra deres respektive køkkenenheder. 2 Det er i Green Cities samarbejdet besluttet, at en kommunes svarprocent skal være min 70 %, for at resultatet er brugbart. 3 Køkkentypen Døgninstitutioner dækker over efterskolen Hanbjerghus. Da efterskolen serverer mange måltider i løbet af dagen, er døgninstitutionskategorien den mest passende i Madstatusmodellen. SIDE 9

10 MÆNGDEN AF MAD I FORVALTNINGER OG KØKKENTYPER I udregningen af hhv. kommunens, forvaltningernes og køkkentypernes samlede økologiprocent vægtes de enkelte køkkenenheder efter, hvor mange kilo fødevarer de serverer over et år. Nedenstående figurer og tabeller viser, hvor stor en andel af kommunens samlede kost der serveres inden for de forskellige forvaltninger og køkkentyper. Serveret fødevaremængde 2008, fordelt på forvaltning Forvaltning Mængde (kilo) Mængde (%) Økologiprocent Miljø- og Teknikforvaltningen kg 4,1 % 88 % Kultur- og Fritidsforvaltningen kg 2,2 % 28 % Sundheds- og Socialforvaltningen kg 18,0 % 60 % Børne- og Undervisningsforvaltningen kg 75,7 % 92 % Albertslund Kommune i alt kg 100,0 % 85 % Størstedelen (75,7 %) af de fødevarer, der serveres i Albertslund Kommune, serveres i Børne- og Undervisningsforvaltningen. Kommunens flotte økologiprocent samlet set skyldes altså især, at Børne- og Undervisningsforvaltningen og især børneinstitutionerne er utrolig godt kørende på økologiområdet (92 % økologi). Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner med køkken er samlet set ikke nået så langt med at indføre økologiske fødevarer (28 % økologi), men da forvaltningens køkkener kun står for 2,2 % af den mad, der serveres i kommunen, har det ikke så stor betydning for kommunens samlede økologiprocent. MTF i alt KF i alt SOF i alt BUF i alt Serveret fødevaremængde 2008, fordelt på køkkentype Køkkentype Mængde (kilo) Mængde (%) Økologiprocent Vuggestuer kg 0,8 94 % Børnehaver kg 8,9 97 % Integrerede institutioner kg 47,9 96 % Døgninstitutioner kg 4,0 62 % Kantiner / caféer kg 6,5 84 % Plejehjem/madservice og caféer til ældre kg 16,8 57 % Skolemad kg 1,2 100 % Hjemkundskab 506 kg 0,1 78 % SFO er kg 9,4 Klubber kg 2,8 83* Idrætsanlæg kg 1,6 28 % Albertslund Kommune i alt kg 100,0 85 % * SFO er og klubber har sammenlagt (og vægtet efter hvor meget mad enhederne serverer) en økologiprocent på 83 % (se ovenstående figur). SIDE 10

11 Kantiner/cafeer Idrætsanlæg Plejehj./madservice Vrids. Skolemad Vugges. Børnehaver Integr. Inst. Klubber SFO'er Hjemk i alt Døgninst. Inden for Børne- og Undervisningsforvaltningen er det især daginstitutionerne (vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner), der serverer meget mad, og de er næsten fuldt ud økologiske. Dernæst er det især ældreområdet, der fylder i kommunens samlede fødevareforbrug (16,8 %), og med en økologiprocent på 57 trækker det kommunens samlede økologiprocent ned. Der er altså stor forskel på, hvor stor betydning de enkelte forvaltninger og køkkentyper har for kommunens samlede økologiprocent. Selvom målet om 75 % økologi i Albertslund Kommune gælder alle køkkenenheder, er det vigtig for kommunens samlede økologiprocent, at de store områder (fødevaremæssigt) allerede er kommet i hus eller er godt på vej. SIDE 11

12 DEN NUVÆRENDE INDSATS I FORVALTNINGER OG ENHEDER Dette afsnit beskriver inden for hver forvaltning, hvordan køkkentyper og/eller køkkenenheder arbejder med at indføre økologiske fødevarer, hvor langt de er, og hvilke muligheder og barrierer de har for at nå eller fastholde 75 % økologi. For hver forvaltning redegøres også for, hvilke institutioner der er undtaget målet på økologiområdet og derfor ikke behandles i rapporten. Børne- og Undervisningsforvaltningen Langt størstedelen af kommunens køkkener (53 af i alt 64) hører under Børne- og Undervisningsforvaltningen. Forvaltningen serverer over 75 % af den samlede mængde fødevarer i kommunen og har en samlet økologiprocent på 92. Følgende af Børne- og Undervisningsforvaltningens institutioner er ikke omfattet af kommunens mål på økologiområdet: Familiehuset, Sundhedsplejen, Dagplejekontoret og Naturskolen. Fravalgene begrundes med, at institutionerne ikke serverer regulære måltider. Daginstitutioner Kommunens 30 daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner) har alle en økologiprocent over 90. Da daginstitutionerne serverer ca. 58 % af maden i Albertslund Kommune, er det i høj grad dem, der sikrer kommunens høje økologiprocent. Økologien er godt forankret i daginstitutionerne, som var de første, der startede omstillingen til økologi i midten af 1990 erne, og området har et vedholdende fokus på prioriteringen af økologisk madlavning. Ved rekruttering af nyt køkkenpersonale understreges det f.eks., at madlavningen foretages med økologiske fødevarer, og der er etableret en praktikordning, hvor nyt køkkenpersonale oplæres hos en erfaren kollega. Alle områdets køkkenmedarbejdere er tilknyttet en Erfa-gruppe om madlavning og økologi, som mødes 4-5 gange årligt, og på de kvartalsmæssige køkkenmøder er økologi på dagsordnen. Økologiarbejdet koordineres af tovholderen for daginstitutionskøkkenerne. Daginstitutionerne har en høj og stabil økologiprocent, men tovholderen efterlyser tiltag for at holde gryden i kog. Der kan med fordel afholdes et årligt arrangement for alle områdets køkkenmedarbejdere, hvor de kan få inspiration til at udvikle den økologiske madlavning og nye idéer til menuer. Det vil være med til at fastholde daginstitutionernes høje økologiprocent. Artikel på Politiken.dk Den 10. juni 2009 havde Børnehaven Rosenly besøg af en journalist og en fotograf fra dagbladet Politiken, der ønskede at vise et eksempel på, at det kan lade sig gøre dagligt at servere et sund og spændende og økologisk måltid i en kommunal institution. I Albertslund Kommune man gjort det i 10 år. Politiken skrev blandt andet: I Rosenly er både kyllingekød, pastinak, selleri, gulerødder, løg og ris i dagens varme ret økologisk. Kun de frosne bønner og krydderierne - ingefær, karry, paprika, peber, gurkemeje, chili, hvidløg og grøn karry - er ikke økologisk. Og selv om mange kommuner siger, det er for dyrt at lave økologisk mad, har det aldrig været et problem i Albertslund. Hjemkundskab Siden den første opgørelse i 2005 er økologiprocenten på området steget fra ca. 25 til ca. 78 i I 2008 lå skolernes økologiprocenter mellem 49 og I opgørelsen over serveret fødevaremængde er hjemkundskab sat meget lavt (0,1 %, 506kg) som følge af grunddata i Green Cities regnemodellen. Den faktiske fødevaremængde er sandsynligvis noget højere, dog ikke over 2000 kilo om året. Kommunens fem folkeskoler og Brøndagerskolen køber fødevarer til undervisning i hjemkundskab. Indkøb af basisvarer foretages i de fleste tilfælde af fagkoordinatoren, og de øvrige råvarer (kød, frugt, grønt og specialvarer) indkøbes ofte fra gang til gang af den enkelte hjemkundskabslærer. Der er afsat ca. 12 kr. pr. elev pr. uge i budgettet for hjemkundskab. Bedre planlægning af indkøb og madlavning i hjemkundskab ville 4 For 2005 og 2006 blev Green Cities regnemodellen ikke benyttet på hjemkundskabsområdet. I stedet blev økologiprocenten anslået af den daværende miljøpædagogiske konsulent på PCA. 5 De 49 % er fra økologiopgørelsen 2007, da den pågældende skole ikke opgjorde sin økologiprocent for SIDE 12

13 strække pengene i budgettet, men det er svært af hensyn til den individuelle planlægning. Flere fagkoordina torer påpeger, at flere penge pr. elev ville løfte økologiprocenten. Især på skoler hvor lærerne lægger meget vægt på de praktiske madlavnings-øvelser frem for teoretisk undervisning, som ikke koster noget. Fagkoordinatorerne påpeger også, at hjemkundskabslærerne ikke har tid til at købe ind flere steder, når økologiske varer er udsolgt et sted. Samtidig hænger den øgede økologiprocent på dette område sandsynligvis sammen med et øget udbud af økologiske varer i butikkerne. Enkelte af fagkoordinatorerne har et udtalt ønske om netværksaktiviteter eller møder til erfaringsudveksling, så metoder og tilgange til at øge økologien kan deles imellem skolerne. Der er en række eksempler fra hjemkundskab på, hvordan lokalt producerede økologiske grøntsager anvendes. En klasse har egen nyttehave på Dyregården/Økogrønt, og en anden klasse henter grøntsager fra egen have. SFO og klubber SFO er og klubber behandles som en samlet kategori i økologiopgørelsen. Området omfatter i alt 15 institutioner og serverer ca. 12 % af den kommunale fødevaremængde. Der er tale om fem SFO er og ti klubber/unghuse, og institutionerne havde i 2008 en samlet økologiprocent på 83. SFO erne har økologiprocenter mellem 76 og 99, klubberne mellem 0 og 89. SFO: SFO erne serverer lette mellemmåltider med frugt, brød og pålæg. De handler primært hos Super Brugsen Herstedvester, vis elektroniske varebestilling har et økologisk program. SFO ernes høje økologiprocent skyldes bl.a., at Super Brugsen kan levere basisvarer og de fleste andre varer økologisk. Flere af SFO erne køber også fødevarer fra andre lokale/regionale leverandører, som generelt har et tilfredsstillende økologisk udbud. Der er generelt god tilfredshed med leverandørerne. Basisvarer De varer, man normalt har stående i køkkenet, betegnes basisvarer. Det kan f.eks. være rugbrød, havregryn, mel, pasta, ris, gryn og flåede tomater. Basisvarerne er gerne de første produkter, der indføres økologisk i en institution bl.a. fordi de er relativt billige og lettilgængelige. SFO erne køber typisk ind en gang om ugen, og de, der ikke kan opbevare frugt og grønt tilstrækkeligt koldt, oplever, at økologiske varer bliver hurtigere kedelige end konventionelle. Derfor fravælges økologiske varer i nogle tilfælde. Merprisen for økologiske varer er en udfordring for SFO erne, men håndteres ved strammere SIDE 13

14 planlægning af måltiderne, ved servering af mindre portioner og hjemmebag i det omfang det er muligt. Hyppigere indkøb, strammere planlægning og hjemmebag vil for flere af SFO erne kræve en opprioritering af køkkenaktiviteterne. Idet SFO erne ikke har en egentlig køkkenmedarbejder, er det nødvendigt at integrere aktiviteterne omkring madlavningen i det løbende pædagogiske arbejde, hvilket enkelte SFO er har gode erfaringer med. Klubber: Det store spænd mellem klubbernes respektive økologiprocenter skyldes flere ting. Typisk serverer klubberne mindre eftermiddagsmåltider med frugt, grønt, toast osv., men der er samtidig forskel på, hvilke mad- og drikkevarer de serverer, hvor meget de serverer, og om brugerne selv betaler for maden. Det skal være attraktivt for de unge at spise i klubben, da man på den måde kan holde dem i klubben, tilbyde dem et sundere måltid end pizzeriaer og grillbarer tilbyder, og i det hele taget kan bidrage til, at de rent faktisk får noget at spise. Det stiller krav til typen af og prisen på den mad, klubben tilbyder, og er således en barriere for at indføre økologi. Der ud over arbejder flere af klubberne aktivt med indkøb af dagligvarer som en pædagogisk udviklingsproces, hvor de unge selv er ansvarlige for at købe ind. I den proces kan det økologiske perspektiv blive sekundært. Sidst men ikke mindst er prioriteringen af økologien forskellig i de forskellige klubber, f.eks. vælger nogle klubber at bruge penge fra rammebevillingen på at indkøbe økologiske fødevarer. I klubberne varetages køkkenarbejdet af almindelige pædagogiske medarbejdere, der fungerer som køkkenansvarlige og derfor sjældent har tid til at undersøge mulighederne for indkøb af økologiske fødevarer eller planlægge et økologisk måltid. Derfor er der et behov for lettilgængelig vejledning om både indkøb og planlægning. Ungdomsskolen Ungdomsskolen er relativt ny i kommunens økologiopgørelse, hvor den indgik første gang i Ungdomsskolen kategoriseres under kantiner/caféer og havde i 2008 en økologiprocent på 73. Skolen serverer morgenmad og frokost til skolens faste dagelever og har kiosksalg til brugerne om aftenen. Mængden svarer til knap 2 % af kommunens samlede fødevareforbrug. Ungdomsskolen når sin høje økologiprocent ved at købe mindre ind til frokosten, ved at have fjernet en række ikke-økologiske produkter fra kiosksalget om aftenen, og ved selv at fremstille en lang række produkter såsom brød, is, milkshake, æblemost mv. Der ud over har ungdomsskolen gode erfaringer med at koble økologi og sundhed i det miljøpædagogiske arbejde. På den måde har eleverne accepteret, at der ikke længere sælges sodavand og slush ice på skolen, og det har sandsynligvis også smittet af på økologiprocenten. Når eleverne selv bliver sendt i byen for at handle kommer de i højere og højere grad tilbage med økologiske produkter. Ungdomsskolen er endnu ikke overgået til de fælles indkøbsaftaler på fødevareområdet, men de forventer, at en levering af 100 % økologisk frugt og grønt vil øge deres økologiprocent yderligere. Miljøledelse og økologi Albertslund Kommune er 100 % miljøcertificeret, hvilket betyder, at alle institutioner i kommunen store som små har miljøledelse. Inden for alle områder arbejdes der systematisk med at nedbringe miljøbelastningerne fra kommunens aktiviteter. Hver enkelt institution udarbejder lokale miljømål, som formuleres på baggrund af forvaltningens miljøpolitik og identificerede væsentlige miljøpåvirkninger for området. Alle forvaltninger lægger i deres miljøpolitik vægt på at fremme miljørigtige indkøb, og for flere af kommunens forvaltninger er indkøb og vareforbrug en væsentlig miljøpåvirkning. Det er således relevant for mange institutioner at formulere miljømål om øget forbrug af økologiske fødevarer, og det blev da også gjort af 18 institutioner i Inden for rammerne af miljøledelsessystemet foretages interne og eksterne revisioner, og der laves miljøredegørelser med systematiske evalueringer af, om miljømålene er nået. Miljøledelsessystemet er således et godt redskab for de enkelte institutioner til at holde fokus på og fremdrift af økologien. Efterskolen Handbjerghus Handbjerghus serverer ca. 4 % af kosten i Albertslund Kommune. Økologiprocenten lå i 2008 på 62. Handbjerghus serverer tre hovedmåltider og tre mellemmåltider i løbet af en dag. Handbjerghus oplever en barriere i Hørkrams udbud af økologiske varer, idet de ikke finder kvaliteten af økologisk kød, pålæg og rugbrød tilfredsstillende. 6 Den køkkenansvarlige på Handbjerghus vurderer, at de vil kunne øge deres økologiprocent, hvis den nuværende leverandør får et bredere og mere passende udbud af økologiske varer, eller hvis de får mulighed for at købe økologiske produkter fra lokale udbydere. 6 Handbjerghus ligger i Vinderup ved Skive og modtager varer fra Hørkrams lager i Vestdanmark. SIDE 14

15 Brøndagerskolen Brøndagerskolen fungerer som skole og fritidstilbud for børn med autisme, udviklings- eller indlæringsvanskeligheder, og madlavning og servering indgår som en del af det pædagogiske udviklingsarbejde med børnene der er skolens primære opgave. Det er de enkelte lærer der køber ind til de respektive klasser. Et præmis for arbejdet med at indføre økologi på Brøndagerskolen er, at det kan integreres i det pædagogiske udviklingsarbejde. Blandt andet arbejder Brøndagerskolen med at en del af børnene selv køber ind som en del af børnenes læreproces. Dette sker i nærområdet. Tilberedningen af maden deltager børnene også i, som en del af udviklingen af deres syn og motoriske evner. Brøndagerskolen arbejder med de muligheder der er for at højne andelen af økologisk mad, blandt andet om de produkter der er meget dyre at indkøbes økologisk kan erstattes af andre produkter. Skolemad på Herstedvester Skole Skolemadsordningen på Herstedvester Skole trådte i kraft ved skolestart Den har derfor ikke indgået i kommunens økologimåling hidtil, men via leverandøropgørelser fra Hørkram, hvorfra kantinen får alle sine varer, kan deres økologiprocent ultimo 2009 opgøres til 38,6 %. Kantineordningen fungerer ved, at elever fra 4., 5. og 6. klasser i små hold fire gange om ugen laver mad til salg for skolens øvrige elever med hjælp fra kantinepersonalet. Kantinen laver selv alt mad fra bunden og bager eget brød. Alle varer bestilles som økologiske, hvis de er tilgængelige. Hvis ønskede varer ikke findes i Hørkrams sortiment, eller varerne er i restordre, indkøbes de konventionelt andetsteds. Kantinen har temaperioder af tre uger, hvor der serveres den samme uge-menu. Det er hensigtsmæssigt for at alle børn kommer igennem de samme retter, men også for planlægningen af indkøb og madlavning. Der arbejdes med forskellige madretter for hver ugedag, f.eks. en kødfri dag. SIDE 15

16 Kultur- og Fritidsforvaltningen De tre Kommunale institutioner i Kultur- og Fritidsforvaltningen med bespisning er Stadion, Badesøen og Bakkehuset. Kultur- og Fritidsforvaltningen serverer ca. 2 % af kosten i Albertslund Kommune og havde i 2008 en samlet økologiprocent på 28. Følgende af Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner er ikke omfattet af kommunens mål på økologiområdet: Kroppedal, Musikteateret, Forbrændingen, Dyregården Toftegård, Billedskolen, Albertslund Ridecenter, Vikingelandsbyen og Bakkehuset. Fravalgene begrundes med, at Kroppedal er en selvejende institution, og at de øvrige institutioner (Bakkehuset undtaget) ikke serverer regulære måltider. Bakkehuset indgik indtil 2008 i økologiopgørelsen, men den forpagtede institution indgår i skrivende stund ikke i opgørelsen. Stadion Caféen Albertslund Idrætsanlæg fik på kommunalbestyrelsesmødet den 7. december 2007 en årlig ekstrabevilling på kr til den meromkostning et økologisk vareudbud i Stadion Caféen ville medføre. Det vurderedes i indstillingen, at økologiprocenten ved udgangen af 2009 ville være på over 50, men allerede i 2008 lå økologiprocenten på 65. Stadion Caféen serverer traditionelt café- og kioskmad og anvender kommunens indkøbsaftale med Hørkram. Den nuværende økologiprocent er opnået ved at udnytte leverandørernes økologiske sortiment for de varegrupper, der sælges i Caféen, og det vurderes på Stadion, at potentialet for at indkøbe økologisk hos de nuværende leverandører udnyttes fuld ud. Det vil være muligt for Stadion Caféen at udvide deres sortiment af økologiske varer, i takt med at kommunens faste leverandører udvider deres økologiske sortiment. Drikkevarer indkøbes konventionelt, fordi det er cafepersonalets erfaring, at der ikke er salg i de økologiske drikkevarer. Arbejdsgruppen for økologi i Green Cities Kommunesamarbejdet Green Cities har nedsat en arbejdsgruppe for økologi. Gruppen mødes ca. 5 gange årligt for at arbejde med gruppens faste opgaver og udveksle erfaringer om arbejdet med økologi. Gruppen skal bidrage til, at Green Cities kommunerne når målet om 75 % økologi. Herunder at koordinere og gennemføre den årlige økologimåling af det kommunale fødevareforbrug. Læs mere om Green Cities og arbejdsgruppen for økologi på Den væsentligste barriere for Stadion Caféen for at øge sin økologiprocent er sortimentet af økologiske varer hos kommunens leverandører. Eksempelvis er det ikke muligt at købe økologiske pommes frites, toasts, pølsebrød og dressing, og da disse varegrupper udgør en større del af Stadion Caféens samlede salg, er det også afgørende for stadioncaféens økologiprocent, at de kan fås økologisk hos leverandørerne. Der er erfaret svigt i leveringen fra kommunens faste leverandør af økologisk frugt og grønt, og derfor indkøber Stadion Caféen også frugt og grønt fra Hørkram. Hørkram har et smallere sortiment indenfor økologisk frugt og grønt, hvilket trækker økologiprocenten ned. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis der opnås bedre leveringssikkerhed fra kommunens leverandør af økologisk frugt og grønt. Såfremt der er gode erfaringer med økologisk café- og kiosksalg på idrætsområdet i andre Green Cities kommuner, kan Stadion godt se en mulighed i en øget erfaringsudveksling. Dette kan koordineres igennem Green Cities arbejdsgruppen for økologi. Badesøen Badesøen havde i 2008 en økologiprocent på 0. Badesøen har ligesom Stadion Caféen et traditionelt kiosksalg med is, slik, chips, sodavand, slush ice, kaffe, franske hotdogs, burgere og sportsboller. Sortimentet er tilpasset den formodede efterspørgsel hos de besøgende. I 2009 er Badesøen begyndt at indkøbe de første varer økologisk. Det drejer sig i første omgang om burger- og sportsboller, hvilket svarer til ca. 10 % økologi. Badesøen har en udfordring med at indkøbe økologisk kød og sukkerprodukter (slik, chips, sodavand mv.). Personalet mener ikke, at der i øjeblikket er et økologisk vareudbud, der pris- og kvalitetsmæssigt kan hamle op med udbuddet af konventionelle varer. I forlængelse heraf er en anden udfordring at rykke forventninger- SIDE 16

17 ne hos badesøens gæster, så de accepterer og sætter pris på mindre kød og færre sukkerholdige produkter. Det vil gavne mulighederne for at øge økologiprocenten. På trods af at Badesøen først for nyligt er begyndt at fokusere på økologiske produkter, er der en god forankring hos personalet, som netop også arbejder med at øge salget af sund mad og drikke. Dyregården Toftegård og Gartneriet Økogrønt Dyregården Toftegård er kommunens økologiske landbrug og besøgsgård for kommunens børn og unge. Toftegård huser også Gartneriet Økogrønt - et af Albertslund Kommunes aktiveringsprojekter. Både Toftegården og Økogrønt er godkendt økologisk jordbrugsvirksomhed, og det betyder, at driften af gården såvel som gårdens produkter er økologiske. Flere af Albertslund Kommunes institutioner og skoler besøger jævnligt landbruget og gartneriet, og indkøber også økologiske varer her. Når der om efteråret slagtes på Toftegården, er det muligt at købe økologisk kød til afhentning hos slagteren. Økogrønt sælger året rundt sæsonens grøntsager og krydderurter, der dyrkes på gårdens marker og i drivhuset. Varerne kan afhentes på gården eller bestilles til udbringning. Økogrønt har også egne bistader og sælger honning. Et besøg på Dyregården/Økogrønt giver mulighed for, at børnene selv kan høste grøntsager og samtidig få en snak om og en smagsprøve på de sorter, de endnu ikke kender. Dyregården/Økogrønt ser gerne, at stadig flere kommunale institutioner og skoler benytter sig af gårdens tilbud. Om besøgene så skal handle om at hente grøntsager i egen køkkenhave, som en klasse på Hyldagerskolen gør, om at høste rødbeder til hjemmesyltning, som en af kommunens børnehuse gør, eller noget helt tredje kan aftales med Dyregården/Økogrønt. Kontakt på telefon SIDE 17

18 Sundheds- og Socialforvaltningen I Sundheds- og Socialforvaltningen serveres der mad i køkkenerne på Albo, Humlehusene (seks køkkener) og Skolemadsprojektet på Vridsløselille skole. Forvaltningen har en samlet økologiprocent på 60 og serverer ca. 18 % af kommunens samlede fødevareforbrug. Følgende af Sundhed- og Socialsforvaltningens institutioner er ikke omfattet af kommunens mål på økologiområdet: Humlehusene 3, Humlehusene 5, Miravænget, Hedemarken, Klub Albert, Klub Apollo, Herstedøster sidevej. Disse institutioner er enten botilbud, hvor beboerne selv har køkken og madlavningsansvar, eller klubber med café og begrænset madservering. Albo Omsorgscenter På Albo Omsorgscenter har køkkenpersonalet arbejdet med økologi i 10 år, og økologiprocenten er øget fra 16 % i 2005 til 53 % i Albo laver mad til husets egne beboere, til besøgende i cafeen og til frokostmåltidet i Humlehusene. Det svarer til ca. 120 portioner dagligt eller ca. 12 % af kommunens fødevareforbrug. Albo oplever flere barrierer for at køkkenet kan nå en økologiprocent, der er højere end de 53 i dag. Ifølge økonomaen på Albo gør prisforskellen mellem konventionelle og økologiske fødevarer det vanskeligt at indkøbe visse fødevarer økologisk. Dertil kommer, at køkkenet gerne vil efterleve de ønsker, de ældre har til maden, og det kan på nogle områder være begrænsende for omstillingen til økologi. Ud over beboernes ønsker er der også særlige kost- og ernæringsmæssige hensyn at tage i forhold til den mad, der serveres for de ældre. Køkkenet på Albo følger udbuddet og prisen på de økologiske varer og handler økologisk inden for disse rammer. Der er et stort potentiale for at øge økologiprocenten i det store køkken, men det kræver, at køkkenet udfordrer beboernes forventninger til plejehjemsmaden uden at gå på kompromis med de kost- og ernæringsmæssige hensyn. Qua den store mængde mad, der produceres i Albos køkken, vil en øget økologiprocent på Albo også øge kommunens samlede økologiprocent. Ældreboligerne Humlehusene 1a, 1b og 1c Der har i Humlehusene 1 (og 7) været arbejdet med økologi siden slutningen af 1990 erne. Økologiopgørelsen for de tre køkkenenheder i Humlehusene 1 blev i 2008 foretaget samlet på grund af stort tidspres ved indtastningen. Økologiprocenten var 62, men Humlehusene 1 mener, at økologiprocenten godt kan øges til 75 eller derover. Humlehusene 1 laver selv morgen- og aftensmad til beboerne. Frokostmåltidet leveres fra Albo og tæller således med i Albos økologiprocent. Køkkenpersonalet i Humlehusene 1 har hidtil indkøbt fødevarer lokalt, og indkøbene fortages af flere ansatte. I løbet af 2009 vil køkkenerne overgå til kommunens centrale indkøbsaftale for storkøkkener. I Humlehusene 1 opleves de økonomiske rammer og leverandørernes udbud ikke som en hindring for at nå målet om 75 % økologi. Det er derimod et problem, at fokus på økologisk indkøb ikke er forankret hos alle de personer, der foretager indkøb. Det skyldes stor personaleudskiftning og manglende fælles personalemøder med information om miljø og økologi. Fremover vil der på fire personalemøder årligt blive informeret om kommunens målsætning for økologi og økologisk indkøb. Det er også planlagt, at lade én person være ansvarlig for indkøb i hver enkelt beboerenhed. Der ud over ønsker Humlehusene 1 at bage mere brød selv, hvilket vil øge økologiprocenten og bidrage med liv og duft i køkkenet og et indholdsmæssigt løft i beboernes hverdag. Ifølge køkkenpersonalet i Humlehusene 1 kan forankringen af økologisk indkøb styrkes ved fællesaktiviteter for de ansatte, hvor en konsulent eller anden ressourceperson f.eks. deltager med ideer og inspiration. For eksempel til bagning af eget brød. Humlehusene 1 har gode erfaringer med besøg i Københavns Kommune til aktiviteter om sammensætning af økologiske måltider, f.eks. i regi af Green Cities. Derfor efterspørger de flere inspirationsarrangementer løbende, bl.a. fordi der sker personaleudskiftning. Ældreboligerne Humlehusene 7d, 7e og 7f I 2008 havde Humlehusene 7d, 7e 7f økologiprocenter på hhv. 78, 80 og 81, og økologiarbejdet i Humlehusene 7 godt forankret. SIDE 18

19 I Humlehusene 7 laver de selv morgen-, middags- og aftensmad til beboerne, og alle basisvarer og størstedelen af frugt, grønt og kød er økologisk. De høje økologiprocenter sikres bl.a. ved, at de samme tre køkkenansvarlige foretager alle indkøb. Der er et godt samarbejde mellem de køkkenansvarlige i de tre enheder, og de kan f.eks. købe ind for hinanden ved fravær. De køkkenansvarlige har også opbygget et godt samarbejde med leverandøren Hørkram. Deres kontaktperson hos Hørkram har sendt dem en liste over deres økologiske varer, og ved bestillinger gennemgår de køkkenansvarlige denne liste først og bestiller derefter fra øvrige bestillingslister. Køkkenpersonalet i Humlehusene 7 mener ikke, at det er muligt at nå de sidste 20 % økologi, da prisen for at vælge økologiske udgaver af de varer, de på nuværende tidspunkt ikke køber økologisk, vil være uforholdsmæssigt høj. Det gælder f.eks. pålæg, fyldte chokolader, krydderier osv. Desuden ville et 100 % økologisk fødevareforbrug betyde, at de ældre ikke kunne få opfyldt deres ønsker til specifikke produkter. Skolemad på Vridsløselille Skole Skolemadsprojektet i kantinen på Vridsløselille Skole serverer tæt på 100 % økologisk kost. Der har været arbejdet med økologi i ca. 10 år, og som økologiprocenten bevidner, er arbejdet godt forankret hos lederen af projektet. Projektet kan godt opretholde en økologisk produktion inden for de eksisterende økonomiske rammer og med de nuværende leverandører. Dette til trods for, at de økologiske varer er steget i pris, og at skolebodens nuværende leverandør ikke har et lige så stort udbud af økologiske varer som de tidligere. Det komplette økologiske køkken kræver en særlig indsats. For det første planlægger projektlederen konsekvent madlavningen for længere perioder, således at flest mulige fødevarer går igen i flere retter, og spild af fødevarer minimeres. For det andet købes økologiske varer ind til lager, hvis de er billige/tilgængelige for en kort periode. For det tredje anvendes en begrænset mængde kød, sæsonens frugt og grønt, og der bages selv i videst mulige opfang. Denne indsats sikrer, at ressourcerne anvendes optimalt, og at omkostningerne til indkøb minimeres. For at opretholde et 100 % økologisk køkken, har det været nødvendigt for projektlederen at udarbejde nye opskrifter uden de fødevarer, der ikke fås økologisk. Det har også krævet ekstra arbejde. Det eneste problem, projektlederen oplever, er lang leveringstid og usikker levering af økologisk kød. Der går som regel en uge fra bestilling til levering, og det kan ske, at de bestilte varer ikke er på markedet. Dette forhold kræver yderligere planlægning og omstillingsparathed, men får i praksis ikke betydning for den samlede økologiprocent. Nye økologiske spisemærker til storkøkkener I 2009 blev det muligt for storkøkkener at anvende et af fødevarestyrelsens tre økologiske spisemærker. De findes i varianterne bronze, sølv og guld, og de viser, hvor stor en andel af de anvendte råvarer, der er økologiske. Bronzevarianten viser, at % af råvarerne er økologiske, sølvvarianten, at % er økologiske og guldvarianten, at % er økologiske. Ved denne plans tilblivelse var Rådhuskantinen og Skolemadsprojektet på Vridsløselille Skole begge i gang med at ansøge om et Guldmærke. SIDE 19

20 Miljø- og Teknikforvaltningen I Miljø- og Teknikforvaltningen foregår bespisningen i Rådhuskantinen og Materialegårdens kantine. Forvaltningen har en samlet økologiprocent på 88 og serverer under 5 % af kosten i kommunen. Rådhuskantinen Rådhuskantinen har en økologiprocent på 98, og arbejdet med økologisk mad er godt forankret. Der er blandt personalet en regel om, at alt købes økologisk. Rådhuskantinen handler under kommunens fælles indkøbsaftale, men de oplever desværre, at der kan være lang leveringstid og leveringsusikkerhed på de økologiske fødevarer. Det er en udfordring, der kræver god planlægning. For at holde den høje økologiprocent inden for budgettets rammer serveres der mindre kød, mere fisk og flere grøntsager i rådhuskantinen, ligesom tilbud hos leverandøren indkøbes til lager. Der ud over benytter rådhuskantinen alternative indtjeningsmuligheder. Rådhuskantinen har arbejdet med økologisk kost siden midten af 90 erne og udgør med sin solide erfaring en ressource for kommunen. Rådhuskantinen ser det som en mulighed, at samle kommunens køkkenansvarlige til intern erfaringsudveksling for at sprede de gode ideer og metoder, der findes i kommunen. Materialegårdens kantine Materialegårdens kantine har en økologiprocent på 45. I kantinen er der efterspørgsel på traditionel mad med en stor andel kød, og det er personalets opfattelse, at kantinen vil miste kunder, hvis de for at opnå en højere økologiprocent uden højere udgifter serverer frokost med mindre kød og mere grønt. Det er dyrt at tilbyde det nuværende udbud i kantinen økologisk, og en prisstigning vil ligeledes reducere kantinens salg. Kundernes forventning til kantinens mad er den primære udfordring for Materialegårdens kantine, og kantinen bliver derfor nødt til at udfordre disse forventninger, hvis økologiprocenten skal øges. SIDE 20

21 Opsamling hvilke institutioner bør der sættes ind over for Ovenstående status og beskrivelse af indsatsen i kommunens forskellige forvaltninger viser, at der i dag er en række køkkenenheder, der i dag ikke opfylder kommunens målsætning om 75 % økologi, og nogle som samtidig set ud fra de seneste års økologimålinger ikke viser fremdrift på området. Disse køkkenenheder bør der fra forvaltningernes side fokuseres særligt på som opfølgning på denne økologiplan. Da 75 % -målet gælder alle kommunens enkelte køkkenenheder, bør forvaltningerne sætte ind over for alle de af deres enheder, der ikke er i fremdrift på økologiområdet, men ved først og fremmest at fokusere på de køkkenenheder, der serverer meget mad, opnås den største effekt. Følgende institutioner har et stort forbedringspotentiale enten fordi de har en lav økologiprocent, eller fordi de serverer meget mad og endnu ikke er nået helt op på 75 % økologi: Børne- og Undervisningsforvaltningen: Efterskolen Handbjerghus (4 % af kommunens fødevareforbrug, 62 % økologi) Kultur- og Fritidsforvaltningen: Badesøen (0,9 % af kommunens fødevarer, 0 % økologi) Social- og Sundhedsforvaltningen: Omsorgscenter Albo (12 % af kommunens fødevarer, 53 % økologi) Ældreboligerne Humlehusene 1 (2 % af kommunens fødevarer, 62 % økologi) Miljø- og Teknikforvaltningen: Materialegårdens kantine (0,4 % af kommunens fødevarer, 45 % økologi) Flere andre af Børne- og Undervisningsforvaltningens institutioner har også en økologiprocent under 75, men de serverer mindre mad end de ovenstående og/eller er bedre på vej. Det gælder Klubber: Fritidshjemmet Vest (0,3 % af kommunens fødevarer, 64 % økologi) Fritidscentret Vestskoven (0,4 % af kommunens fødevarer, 35 % økologi) Ungehuset Nord (har aldrig besvaret økologiopgørelsen) Ungehuset Hedemarken (0,1 % af kommunens fødevarer, 0 % økologi) Ungehuset Frihjulet (1 % af kommunens fødevarer, 60 % økologi) Bakkens Hjerte (0,2 % af kommunens fødevarer, 34 % økologi) Albertslund Motorsports Center (0,02 % af kommunens fødevarer, 0 % økologi) Hjemkundskab: Hjemkundskab på Brøndagerskolen (0,01 % af kommunens fødevarer, 49 % økologi) Hjemkundskab på Vridsløselille skole (0,02 % af kommunens fødevarer, 71 % økologi) I Kultur- og Fritidsforvaltningen har Stadion Caféen også fortsat et stykke vej til de 75 % økologi (0,7 % af kommunens fødevarer, 65 % økologi), men vha. en ekstrabevilling på kr øgede caféen sit økologiske fødevareforbrug fra 0 % i 2007 til 65 % i Stadion Caféen må således siges at være godt på vej. SIDE 21

22 VEJEN TIL ØGET OG FORANKRET ØKOLOGI Der er mange måder at håndtere en udfordring om at øge eller fastholde sin økologiprocent på. Dette idékatalog giver en række bud på, hvordan man kan gribe udfordringen an, og ud fra beskrivelsen af forslagene kan de enkelte forvaltninger og/eller institutioner vurdere, hvilke tiltag der passer netop dem. Der er både gode og gratis råd, målrettede indsatser til at skubbe en omstilling i gang, og input til de institutioner, der allerede har nået målet om 75 % økologi, men savner inspiration til at fastholde og udvikle arbejdet. Efter hvert forslag nævnes de køkkentyper, der især kan have glæde af forslaget, lige som der gives et overslag på tidsforbrug og pris. Kataloget er ikke en udtømmende beskrivelse af handlemuligheder men en beskrivelse af, hvad Albertslunds egne institutioner eller institutioner i andre Green Cities kommuner har gode erfaringer med. Miljø og Teknikforvaltningen vil fremover opdatere idékataloget en gang om året. Samme indkøber Kendskab til udbud, pris og kvalitet for økologiske varer er en vigtig forudsætning for, at det opleves som let og meningsfuldt, at arbejde med økologisk madlavning. Flere institutioner har gode erfaringer med en fast person som indkøber, og omvendt er der eksempler på, at udskiftning af indkøbsperson kan medføre at fokus på indkøb af økologiske varer forsvinder i indkøbssituationen. Kan være oplagt for: Alle institutioner. Tidsforbrug: Sandsynligvis tidsbesparende Pris: Gratis Økologi som miljømål Med miljøledelse er det oplagt, at institutionerne omsætter kommunens overordnede målsætning om økologi i lokale miljømål/miljøhandleplaner. Det vil synliggøre målet hos medarbejderne og skabe fælles ejerskab; information på personalemøder og afrapportering i forvaltningens miljøredegørelse er bl.a. med til at holde fokus på indsatsen. At formulere et miljømål for økologi fører ikke automatisk til en højere økologiprocent, men det er et værktøj til forankring af indsatsen. Kan være oplagt for: Alle Køkkenenheder. Tidsforbrug: 2-3 timer for formulering, orientering og opfølgning på miljømål. Pris: Gratis Indkøb fra økologisk indkøbsliste I blandt andet Hulmehusene 7 og i Egelundsskolens SFO er der gode erfaringer med at benytte Hørkrams og Superbrugsens indkøbslister med økologiske varer. I indkøbssituationen gennemgås den økologiske liste først med henblik på at købe så mange varer som muligt herfra. Efterfølgende købes de resterende varer fra andre lister. Listerne ligger på Hørkrams og Superbrugsens elektroniske bestillingssider. Kan være oplagt for: Alle køkkenenheder, der bestiller fra Hørkram eller Superbrugsen. Tidsforbrug: Marginalt. Pris: Gratis Rekruttering af medarbejdere Ved ansættelse af nye medarbejdere bør der i samtalen med kandidaterne være fokus på kommunens mål om økologi i lighed med fokus på kommunens øvrige politikker og mål. Kan være oplagt for: Alle institutioner. Tidsforbrug: Marginalt Pris: Gratis Planlægning og daglig drift Isoleret set er økologiske varer dyrere end konventionelle varer, med der er mange gode eksempler fra Albertslund Kommune på, at en økologisk madproduktion kan opretholdes inden for de eksisterende budgetter. For at kunne drive en økologisk madproduktion til en pris på niveau med en konventionel madproduktion er det nødvendigt at gøre brug af en række værktøjer for at få kostbudgettet til at række længere. Nogle af disse værktøjer kræver (i hvert fald i opstartsfasen) et større tidsforbrug. SIDE 22