Motivationsvejledere. Konference 2. oktober 2012
|
|
- Filippa Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Motivationsvejledere Konference 2. oktober 2012
3 Dagens program Præsentation af os fire motivationsvejledere Om Lolland kommune Baggrunden for ansættelse af motivationsvejlederene i folkeskolerne En strategi for forebyggelse af fravær i Folkeskolen Fravær/ målsætning for indsatsen Handlingsdiagram Hvornår er der tale om systematisk fravær Motivationsvejlederens indsats Praksisfortællinger Dialog i plenum/ diskussion 3
4 Om Lolland Kommune 1) Erhverv/ Ledighed. 2) Befolkningens uddannelsesniveau, 3) Bosætning: Tilflytning/ fraflytning, 4) Boliger. 5) Folkeskolerne 4
5 Lolland kommune 891 km indbyggere (2012) 3478 elever i kommunal skole)
6 Erhverv/ ledighed Ad 1 Hvis alle unge på Lolland inden krisen havde stillet sig op på en række, skulle hver tredje af dem to år senere træde ud af rækken og ind i arbejdsløshedskøen i stedet. Så mange under 30 år har mistet deres job under krisens første år. I Frederiksberg Kommune - der ligger i den stik modsatte ende af statistikken - er det kun hver ottende, der er blevet ledig. Så skævt fordeler ungdomsarbejdsløsheden sig. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) offentliggør i dag. Af: Ritzau 1. maj 2012 Lolland skiller sig i denne sammenhæng endvidere ud ved, at de unge i aldersgruppen år generelt har et lavere uddannelsesniveau end unge i samme aldersgruppe i Østdanmark og i landet som helhed. Kommuner med mange unge med en videregående uddannelse slipper lettere gennem krisen end dem med mange ufaglærte unge, hvilket understreger vigtigheden af uddannelse. - Der er en tendens til at tro, at arbejdsløshed rammer alt og alle - også folk med uddannelser. Men analyser viser tydeligt, at det ikke er ligegyldigt, om man får en uddannelse, og det er et vigtigt signal at sende til de unge. 6
7 Erhverv/ ledighed Ad. 1 Lolland kommune er udfordret med hensyn til ledighed. Mange med kortere uddannelser. Mange med erhvervsmæssige uddannelser. Den økonomiske krise Lukning af arbejdspladser og produktionsvirksomheder 7
8 Ad 2 Befolkningens uddannelsesniveau % Hele Landet 5 0 Grundskole Almengymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Lolland 8
9 Ad 3 Bosætning Med en nettofraflytning i 2007 sammenholdt med et stort fødselsunderskud og en aldrende befolkning har Lolland Kommune nogle markante udfordringer i forhold til boliger og bosætning. Lolland Kommune er ikke en oplagt bosætningskommune for pendlere, hvilket dels er geografisk betinget og dels betinget i adgangen til den kollektive trafik til Københavnsområdet. På boligområdet er der for mange boliger og en stor andel er utidssvarende. Derudover er der en relativt stor andel af almene boliger som har svært med at konkurrere med ejerboligerne. 9
10 Ad 3 Bosætning: tilflytning/ fraflytning Flyttemønster Tilflytning Fraflytning Levende fødte Døde (-389) (-528) Kilde: Danmarks Statistik 10
11 Skoler skoledistrikter i Lolland kommune Ad 4 1. august 2008 trådte der en ny skolestruktur i kraft. 14 skoler blev nedlagt, og der blev i stedet oprettet fire nye skoler med skoleafdelinger på flere matrikler. Fire skoler med et antal skoleafdelinger i hver skole. 11
12 Ad.4 Elevtal pr. 1. sept Skoler Lolland kommune Skoler Afdelinger Elever SFO (0.-3. kl.) SFO2/juniorklub kl.) Fjordskolen I alt 978 elever Dannelunde Madeskov Byskolen Specialklasser Usk Nordvestskolen I alt 921 elever Fejø Ravnsborg Stormark Søllested Specialklasser Maribo skole I alt 888 elever Østofte Borgerskolen Blæseborg Specialklasser Usk Søndre skole I alt 691 elever Rødby Holeby Specialklasser Usk
13 En strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen Ansættelse af en motivationsvejleder, i hvert af de 4 skole distrikter i Lolland kommune Fokus på: 1) Fastholdelse på ungdomsuddannelserne. 2) At ændre det systematiske fravær i folkeskolen. 3) Forebyggelse og tidlig indsats. 4) Omfanget af fravær i procent. 5) Målsætningen for indsatsen. 6)Tværfagligt/ tværsektionelt samarbejde. 13
14 Fastholdelse på ungdomsuddannelserne Ad. 1 Der bliver gjort en storstilet indsats mod fravær på erhvervs/- ungdomsuddannelserne rundt om i landet. Der er en masse spændende projekter i gang, og der bliver forsøgt med forskellige tiltag, som alle har til hensigt at fremme elevernes mulighed for et stabilt skole/uddannelsesforløb. Der tages på mange forskellige måder hånd om de forskellige problemstillinger/ barriere, som gør livet svært for de unge, og som kan føre til at nogle unge cykler rundt i uddannelsessystemet uden at få fodfæste, og i værste fald føre det til, at de dropper ud (hvorefter en stadig stører gruppe af de unge søger hjælp fra arbejdsmarkedsafdelinger/jobcentrene/ungejob klubber (kontanthjælp). Fakta er, at alt for mange unge ikke lykkedes med at gennemføre den erhvervs-/ ungdomsuddannelse de er startet på efter folkeskolen Årsagerne til frafald fra ungdomsuddannelserne er mange. Om årsagerne til frafaldet siger de unge selv: 14
15 Fastholdelse på ungdomsuddannelserne Ad.1 Ifølge Undervisningsministeriets prognoser, er Lolland Kommune kendetegnet ved en af landets laveste frekvenser for gennemført ungdomsuddannelse. En af hovedproblemerne i de unges vej gennem uddannelsessystemet ligger i de unges afbrud og frafald fra erhvervsuddannelserne. Professor Lene Tanggaard Pedersen ved Aalborg Universitet, som har gennemført forskning om gennemførelse af erhvervsuddannelse, peger på tre problemfelter i forhold til frafald fra erhvervsuddannelserne. A) elevernes personlige problemer. B) Undervisningsmiljøet. C) Den faglige identitet. 15
16 Årsager til frafald fra ungdomsuddannelserne Ad. 1 # video Kenni manglende mentalt overskud/ handlekraft, manglende tro og forventninger til egne evner, manglende/ringe tillid til andre mennesker, manglende relations dannelse, ringe sociale kompetencer, manglende strategier/løsninger, uro, utryghed, manglende opbakning fra familie/netværk, mistet initiativ, negative (selvforstærkende selvbillede/selvfortælling, lever i ekstrem grad i nuet, høj risiko villighed, misbrug, dårlig økonomi, manglende struktur og styring på deres liv, diagnoser (u opdagede ubehandlet/ selvmedicineret diagnoser), de mangler nære, tydelige og retningsgivende voksne. 16
17 At ændre det systematiske fravær i folkeskolen Ad.2 Der er pt. Ingen videnskabelig dokumenteret forskning, der kan påvise, at der er en sammenhæng mellem mistrivsel og systematisk fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne. Men der er forskning der peger på, at en af de væsentlige problemfelter, der kan føre til frafald fra ungdomsuddannelserne er elevernes personlige problemer. Og det er vores (Lollands kommunes) overbevisning, at det kan nytte at arbejde med de tidlige symptomer, både med den unge og med familien/netværket Det er vores overbevisning, at det er lettere at skabe forandring, når de problemstillinger/vaner/mønstre der arbejdes med, ikke er blevet alt for gamle og indgroet. 17
18 At ændre det systematiske fravær i folkeskolen Ad. 2 Der har siden været 4 motivationsvejleder ansat i Lolland kommune. Der er i kommunen 4 skoledistrikter 4370 elever (før den omfattende kommunesammenlægning i 2007 bestod Lolland kommune af 7 mindre kommuner) Fraværet fra Folkeskolerne i Lolland kommune er stort (gennemsnitlig 14 fraværs dage pr. elev pr. år) og har gennem de sidste år været stigende. Vores grundantagelse er, som tidligere nævnt, at et stort fravær i folkeskolen øger sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne. Med motivationsvejledernes indsats ønskes en hurtig og tidlig indsats ved fravær i folkeskolen. Med andre ord, ønsker vi at forebygge et systematisk fravær. 18
19 At ændre det systematiske fravær i folkeskolen Ad.2 I Lolland kommune er man optaget af at forhindre at de unge får så alvorlige problemer på deres ungdomsuddannelse, at de ender med at være frafaldstruet. I Lolland kommune vil man med ansættelse af 4 motivationsvejledere (en på hver af de 4 skoledistrikter) foretage et forsøg på en tidlig indsat, der skal støtte alle elever til en god og positiv skolegang, med gode vaner og en indstilling, der sikre de unge en positiv overgang til deres ungdomsuddannelse, og en rimelig chance for at gennemføre den uddannelse de har valgt. Indsatsen er efter vores opfattelse usædvanligt, visionær og har udgangspunkt i at vi allerede tidligt i grundskolen skal afhjælpe de tendenser der er for mistrivsel, og at såfremt det lykkedes at ændre/forhindre de små problemer, så er der en reel chance for at kunne eliminere nogle af de barriere, der ellers senere kan blive alvorlige barriere, der forhindre de unge i at gennemføre deres erhvervs-/ungdomsuddannelse 19
20 Forebyggelse og tidlig indsats Ad. 3 Vi har mulighed for at arbejde med eleverne helt ned i indskolingen. Vi har mulighed for at sætte ind ved evt. tidlige tegn på mistrivsel /fravær. Vi har mulighed for at påvirke og i bedste fald at forebygge at systematisk fravær opstår. Vi har mulighed for tidligt i barnets skolegang, at samarbejde med forældrene om deres barns skolegang. Vi har mulighed for tidligt i barnets skolegang, at påvirke forældrenes holdning til/ forståelse af deres barns skolegang. 20
21 Omfanget af fravær Ad. 4 Fravær er pt. 14 dage pr elev pr. år 21
22 AD. 4 FRAVÆR Sygdom Ekstraord. Ulovligt Alle skoler 2010/ / / / / / / /12 Dage pr. elev 8,52 8,01 2,88 2,92 3,62 3,08 15,02 14,00 14 dage pr. elev pr. år svarer til 7% eller at man i et skoleforløb på 10 år er væk 140 dage eller næsten et skoleår. 22
23 Målsætning for indsatsen Ad. 5 Målsætningen for motivationsvejlederene indsats er at nedbringe fraværet til 2006 niveau Svarende til et gennemsnitligt fravær på 6 fraværsdage pr elev pr. år 23
24 Tværfagligt-/ tværsektionelt samarbejde Organisatorisk er motivationsvejlederene ikke ansat i den enkelt skole, men er organiseret /koordineret via ungdomsskolen, med en tilknytning til/ og sin daglig virke og funktion i et skoledistrikt. De 4 motivationsvejledere er et team, koordineret og ledet af teamlederen i ungdomsskolen. Motivationsvejlederne er koblet til distriktsteamene. Motivationsvejlederene skal indgå i et netværkssamarbejde med tilsvarende medarbejdergrupper på øvrige skoler, med: SFO, PPR, UU- Vejledere, boligsociale projekter, SSP, børn og ungesektoren, sundhedsplejerskere, s m.v. 24
25 25
26 1. Registrering af fravær: Ud fra den enkelte lærers daglige registrering af elevernes fremmøde vil det være muligt at følge den enkelte elevs fravær. Fraværet sammenholdt med teamets (lærere og pædagogers) kendskab til eleven vil danne baggrund for lærerens vurdering af, om elevens fravær giver anledning til bekymring. Der udarbejdes en handleplan for, hvilken indsats der iværksættes for at afhjælpe problemet. Motivationsvejlederen kan indgå i denne handleplan, men kan ikke erstatte den enkelte lærers ansvar. 2. Kontakt til forældrene: Teamet kontakter forældrene og taler med dem om de bekymrende signaler, deres barn viser, som kan være tegn på mistrivsel. Kontakten kan foregå ved en telefonsamtale, mail, brev eller andet. Teamet kan ved behov for tværfaglig sparring bede om konsultativ bistand fra bl.a. motivationsvejlederen m.fl. Teamet skriver notat i elevlog eller elevmappe. 3. Møde med forældrene : Såfremt telefonsamtale, mail eller brev ikke medfører et stabilt fremmøde for eleven - inviteres forældrene til et møde med lærer/pædagogteamet. Efter aftale med forældrene kan motivationsvejlederen inviteres med til mødet. Teamet skriver referat, som efterfølgende sendes til forældrene og indskrives i elevlog /elevmappe. 4. Skolelederen/afdelingslederen inddrages i møde med forældrene: Teamet inddrager skoleledelsen i de tilfælde, hvor teamet vurderer, at forældrene ikke magter at få deres barn i skole, eller hvor der opleves uenighed om barnets fravær. Skolelederen kontakter forældrene og inviterer dem til møde om elevens fravær og trivsel. 26
27 Skolelederen/afdelingslederen er ansvarlig for mødet, lærer/pædagogteam og motivationsvejleder deltager i mødet. Derudover vurderer skoleledelsen i hver enkelt situation, om der er behov for inddragelse af samarbejdsparter (socialrådgiver, psykolog m.fl.) i mødet. Såfremt det drejer sig om bekymrende fravær, hvor forældrene ikke magter at få barnet i skole, iværksættes hjælpende tiltag fra motivationsvejlederen. Der udarbejdes referat fra mødet, som beskrives i elevlog/elevmappe og sendes til forældrene. 5. Drøftelse på distriktsteammøde: Giver elevens fremmøde fortsat grund til bekymring, drøftes det på distriktsteammødet for at sikre en mere uddybende tværfaglig og tværsektoriel drøftelse af problematikken. Det foreslås, at lærer og pædagogteam udarbejder en proces- og statusbeskrivelse inden mødet. Skolelederen er ansvarlig for mødet, hvor motivationsvejleder også deltager. 6. Afholdelse af netværksmøde: Skoleleder/afdelingsleder er ansvarlig for afholdelse af netværksmøde hvor barnets bekymrende signaler drøftes mellem forældre, skole og Børn og Unge. Skoleleder/afdelingsleder, team, socialrådgiver og andre relevante professionelle deltager i mødet. 7. Underretning til Børn og Unge: Hvis der ikke efter netværksmødet kan iværksættes betryggende tiltag, som hindrer elevens fortsatte mistrivsel, foretager skoleleder/afdelingsleder og team underretning til Børn og Unge. Der henvises i øvrigt til Handleguide for børn og unge. 27
28 Hvornår er der tale om et systematisk fravær? Ved systematisk fravær forstå vi: ulovligt fravær, fravær, der giver anledning til bekymring i forhold til elevens adfærd og øvrige kendskab til eleven, fravær med mange enkelt dage, fravær hvor forældrene ikke giver besked om årsag, Fravær af en længde, der bevirker at eleven har problemer med/får problemer med at følge med i undervisningen og i klassens/skolens sociale liv mm. Det vil sige, at vi ønsker en indsats så tidligt som muligt ved en begyndende systematisk fravær, netop for at forebygge systematisk fravær 28
29 Motivationsvejlederens indsats Have fokus på fravær set i folkeskoleperspektiv og fravær/frafald i forhold til ungdomsuddannelserne Samarbejde med lærere og pædagoger om en hurtig indsats når systematisk fravær konstateres i klassen Skabe kontakt til børn, unge og deres familie Samarbejde med forældre og skole vedrørende konflikter og problemer i forhold til deres børns skolegang Sikre at børn med systematisk fravær kommer i skole til tiden og at barnet og familien oplever værdien herved Medvirke til at børn med systematisk fravær får lavet lektier og at barnet og familien oplever værdien herved Hjælpe børn med systematisk fravær i forhold til at opnå sociale kompetencer til samvær med øvrige børn og voksne, og at barnet og familien oplever værdien herved Analysere, forberede, organisere, sætte mål, lægge strategier og formidle indsatsen i forhold til elevernes fremmøde Indgå i netværkssamarbejde med tilsvarende medarbejdergrupper på øvrige skoler, SFO, PPR, UU- Vejledere, boligsociale projekter, SSP, børn og ungesektoren, sundhedsplejerskere, s m.v. 29
30 Med en hurtig reaktion menes, at motivationsvejleder på direkte information fra læreren og pædagoger i skolen aflægger eleven/familien et hjemmebesøg allerede på første eller anden fraværsdag, i de familier som er kendte i forvejen og på denne vis sørger for en hurtig afdækning af den ny problemstilling og ikke mindst sikre at elven hurtigt er tilbage på skolebænken. Dvs. en indsats rettet mod såvel systematisk fravær direkte som symptom på at systematisk fravær kan opstå. Indsatsen koordineres i samarbejde mellem børne- og ungesektoren og skolesektoren, og i det daglige arbejde vil motivationsvejlederne kunne trække på netværk bestående af 4 motivationsvejledere, SSP-konsulenter og projektmedarbejdere i sociale boligområder i Lolland kommune. Motivationsvejlederene samler information på tværs af kommunen, idet det er vigtigt at indsatsen opsamles systematisk for at dokumentere effekten af indsatsen 30
31 Videoklip med Lone Bille 31
32 Praksis fortællinger- om praksis og hverdagen Susy: Lone: Merethe: Heidi: 32
33 Forandringsprocesser Hvad skal der til for at skabe forandring Forandring er en proces der sker ved en indsats, der forudsætter en vis afvigelse, fra det der ellers (normalt) gøres. Forandring skabes ofte over tid.# Forandring kræver en kombination af 1.en anderledes tænkning (refleksion) 2. en anderledes handling (en ny måde at agere på), 3. et ønske om at komme et nyt sted hen (en vis motivation). Forandring kræver omstilling. Forandring skaber udvikling. Forandring kræver at man forlader sin komfortzone, hvorfor forandring ofte medfører en vis utryghed/ tab af kontrol og for nogen angst. Det trygge sted kan på godt og ondt blive en følelse man vænner sig til, derfor omgiver vi os med vaner, mønstre og gentagelser, vi kan have om end meget vanskeligt ved at ændre/forlade, til trods for at vi ikke er tilfredse med konsekvensen. 33
34 Hvad tænker vi om vejen til forandring Vejen til forandring er (kan være): Tilpasse forstyrrelser (for store og for små forstyrrelser fører til samme konsekvens) Anderkendelse/ værdsættelse (det er i det vi lykkedes med, vi skaber mulighed for udvikling) Mulighed for succes (det er i erfaringer med succes, at vi vokser ) Nysgerrighed/ydmyghed (vi kan kun tilnærmelsesvis forstå den andens situation. Vi må kunne forlade vores hypoteser/ antagelser og ikke lade og styre af en forudindtaget hed. Vi må gå på opdagelse i den andens virkelighed (landkort) Forandringer skal opleves/italesættes/gives liv, ellers er de ikke eksisterende. Varige forandringer kræver at der opstår et vis ejerskab for den nye situation. En forandring i et system vil medføre ændringer for hele systemet derfor vil enhver form for anderledes handling/tænkning i et system medføre en forandring for hele systemet. Det betyder at vi kan starter der hvor der er lettes tilgang til en forandring/ der hvor der er mest energi (det giver ofte mening at starte med os selv.. 34
35 Netværk Vi tænker i netværk - vi handler i samarbejde. Med udgangspunkt i eleven og elevens tilgang til skolen skaber vi et netværk omkring indsatsen/ forandringsprocessen. Hvad kan skolen gøre? Hvad kan eleven bidrage med? Hvad kan familien gøre? Er der netværk/ressourcepersoner det kan være relevant at involvere/ der kan trækkes ind i en forandringsproces/trækkes på? Kammerater? Søskende? Familie netværk? Kl. lære/kontakt lære/lkt? Kollegaer? Samarbejdspartnere SSP, UU-vejleder, Boligsocial medarbejder, Børn og unge sektor, ungdomsskole, SFO etc.. 35
36 Videoklip 36
37 Spørgsmål i plenum / dilemmaer Spørgsmål til plenum: I har nu hørt lidt om hvordan vi forsøger at gribe problematikken med det store fravær an i Lolland kommune, vi bliver nysgerrig på hvordan tackler I det indenfor jeres område. Hvilke problematikker er det i specifik har fokus på hvordan tackler I dem? Dilemmaer: Et er ulovligt fravær, men hvad med de bekymrende mange sygedage? Hvordan tager vi hånd om det har I bud/erfaringer med at arbejde med at få den problemstilling brudt? Klasseskift. Mor går hjemme, keder sig. Holder barnet hjemme. Manglende skoleambitioner på sit barns vegne. Fravær i idræt grundet blufærdighed/manglende selvværd. Faglige huller/utilstrækkelighed. 37
38 Spørgsmål i plenum / dilemmaer Dilemmaer fortsat: Forhandlingselever. Skjult dagsorden. De elever der ikke ret godt tåler frustrationer, og som ingen udholdenhed har/ ingen strategier i forhold til at løse konflikter/ meget lidt selvværd svært ved at stå imod et pres/ en udfordring. Vinterferie i uge 6 og 8. 38
39 39
Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs mereFOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne
FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale
Læs mereFra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær
2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereNotat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017
Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring
Læs merevordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR
vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler FORORD I Vordingborg Kommune tager
Læs mereBekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær
Bekymrende fravær Handleguide for børn med bekymrende fravær Baggrund Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Lys i øjnene
Læs mereFravær i skolen sammen finder vi løsninger Skolebestyrelsens muligheder
Fravær i skolen sammen finder vi løsninger Skolebestyrelsens muligheder Støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Godt du kom! Godt du kom! - men hvorfor? Målet
Læs mereFolkeskolerne i Struer kommune
Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,
Læs mereWorkshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner
Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner Ida-Sofie Lindegaard Storm, socialrådgiver Børn og Familie, Nordfyns Kommune 1.11.2017 SOCIALRÅDGIVERDAGE
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereTRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE
TRIVSEL OG INKLUSI N PÅ FARSTRUP SKOLE Indholdsfortegnelse Værdigrundlag - pædagogisk udgangspunkt............. 3 Indsatsområder, procedure og handling................ 5 Forløb ved fravær..............................
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereGældende fra den
Antimobbestrategi for Hældagerskolen Gældende fra den 01.09. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med god trivsel, og som bygger på positive relationer og høj faglighed.
Læs merePROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs mereUngdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12
Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,
Læs mereAntimobbestrategi jan 2018
Antimobbestrategi jan 2018 1. Værdi 2. Definition af mobning 3. Digital mobning 4. Faresignaler 5. Hvad skal man gøre, når man bliver opmærksom på, at der foregår mobning i skolen? Som elev Som forældre
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereTrivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4
Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Gladsaxe Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereBEKYMRENDE SKOLEFRAVÆR
Til forældre BEKYMRENDE SKOLEFRAVÆR ET FÆLLES ANSVAR EN FÆLLES OPGAVE Det handler om sammenhæng! Bekymrende skolefravær handler om et barn/en ung, der ikke trives handler om et barns relationer til andre
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes. Bekymrende fravær fra skolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs, families eller
Læs mereArbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet
Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereEn karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse
Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017 Indhold
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereUddannelse til alle unge 16-30 år
Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereOrientering om Skolebestyrelsesvalg Valg af skolebestyrelse for 1 år til Distrikt Vest og Distrikt Øst
Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2017 Valg af skolebestyrelse for 1 år til Distrikt Vest og Distrikt Øst 1 Til forældre med børn indskrevet i Lolland kommunale skolevæsen. Fjordskolen og Nordvestskolen
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereBEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes tidligere. Bekymrende fravær fra grundskolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs,
Læs mereProcedure ved elevers ulovlige og/eller bekymrende fravær i folkeskolen
Godkendt af Uddannelsesudvalget 1. februar 2016 Procedure ved elevers ulovlige og/eller bekymrende fravær i folkeskolen Baggrund Elevers fravær i folkeskolen har direkte betydning for deres afgangskarakterer,
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for:
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Alle folkeskoler skal have et værdiregelsæt som en del af skolens regelsæt. Der skal indgå en antimobbestrategi som del af værdiregelsættet. Et
Læs mereBedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS
2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4
Læs mereForslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereAntimobbestrategi og klageinstans
Antimobbestrategi og klageinstans Mobbefri skoler Regeringen ønsker et øget fokus på en skolegang uden mobning. Dette kræver mere opmærksomhed på forebyggelse og bekæmpelse af mobning. Desværre viser de
Læs mereBEKYMRET FOR DIT BARN?
BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereTruede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever
Truede børn og unge i Aalborg Kommune tillæg om drop-out-elever Forord I efteråret 2006 har der været nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kortlægge og analysere problemerne med børn, der af forskellige
Læs mereVelkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering
Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv
Læs mereMÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE
MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden
Læs mereKloge investeringer i Lollands fremtid. Beslutningsoplæg til ny skole- og dagtilbudsstruktur
Kloge investeringer i Lollands fremtid Beslutningsoplæg til ny skole- og dagtilbudsstruktur Godkendt på Børne- og Skoleudvalgets møde den 29. september 2016. Indholdsfortegnelse Forord... 3 En fleksibel
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereSkolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn.
OmSorg handleplan At børn rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en sådan uoverskuelig situation. Skolen fylder en stor
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereBeders Skoles værdier og værdigrundlag
Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mere1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat vedrørende KL's 12 opmærksomhedspunkter NOTAT Dato: 2. august 2012 Af: Rikke Schønning KL s 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt
Læs mereDato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP. Vedr: Cpr: Søn / Datter af:
Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP Vedr: Cpr: Søn / Datter af: Til: Kommune Socialrådgiver Adresse Mail Familieplejekonsulent Adresse Mail Mor Adresse Mail Far Adresse Mail
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereIDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige
Læs merePejlemærker for PPR, Sporet og Ungdomsskolen 2015/16 og 2016/17: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning:
Pejlemærker for PPR, Sporet og Ungdomsskolen 2015/16 og 2016/17: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning: PPR skal sikre, at der etableres en enkel og opsøgende indsats over for børn med angst og inddrage deres
Læs mereOrientering om elever med bekymrende fravær, reduceret skema mm.
Punkt 4. Orientering om elever med bekymrende fravær, reduceret skema mm. 2018-059920 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets og Familieog Socialudvalgets
Læs mereHandleguide v/bekymrende fravær fra skolen
Februar 2016 Læring i Skolen Handleguide v/bekymrende fravær fra skolen Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk 1 Bekymrende fravær Formål For at forhindre længerevarende fravær
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereTrivsel på Vissenbjerg skole
2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereDet tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Indhold Forord... 2 Vision... 2 Værdier... 2 Livsmod... 2 Rodfæstethed... 3 Respekt for forskellighed... 3 Handlekraft... 4 Fælles grundlag for arbejdet med børn... 5 779-2016-10861
Læs mereGældende fra Juni 2011
Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereTrivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Læs mereGuide til håndtering af bekymrende fravær i Ikast-Brande Kommune
Guide til håndtering af bekymrende fravær i Ikast-Brande Kommune Det er bedst når vi alle er her 1 Indhold Formål... 3 Definition af bekymrende fravær:... 3 Registrering af bekymrende fravær... 3 Denne
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereSkolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning
Antimobbestrategi for Holme Skole Gældende fra den Oktober 2010 - oktober 2011 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker, at Holme Skole skal være skolen, hvor alle elever møder tryghed
Læs mereSamskabelse. "Slip ledigheden"
Samskabelse "Slip ledigheden" Jane Findahl Stomøde - helhedsplan 2014-2018 2 Forventningsafstemning for samskabelse Den overordnede forventningsafstemning er gjort Landsbyggefonden og Fredericia byråd
Læs mereOverbygningen på Hærvejsskolen
Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs merePå Nysted Skole har vi valgt følgende værdier
Værdiregelsæt Vision: Nysted Skole skal være en skole for alle elever i skoledistriktet. Derfor skal hverdagen bestå af et godt lærings - og arbejdsmiljø og dermed god trivsel for alle. Værdiregelsættet
Læs mereHjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse
10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,
Læs mere