Indledning. Sagsnr.:
|
|
- Lærke Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Indledning Ekstraordinært indsatsområde med finansiering: I Skive er samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og UU efterhånden blevet et varemærke. Vi vil noget sammen og vi er særdeles bevidste om vores fælles samfundsopgave: at give de unge (og ældre) i vores område en uddannelse. Erhvervsuddannelserne i Skive ønsker sammen med UU Skive at ansøge om ekstra særlig støtte til et fælles projekt, der retter sig mod de svageste af de unge vi har på eller som sigter mod en erhvervsuddannelse. Unge med ondt i livet Målgruppebeskrivelse: Vi ser i erhvervsuddannelserne en skræmmende tendens, som det er vores overbevisning, at der bør gøres en overordnet og koordineret indsats for at dæmme op for: De unge vi har i uddannelsen har det rigtig skidt! Vi har lavet en lille uvidenskabelig undersøgelse blandt vore elever, og derigennem konstateret at mellem 15 og 20% af vore elever har en helt almindelig social baggrund! Altså har en dagligdag, som kun er præget af den type problemstillinger, som man almindeligvis har som ung teenager. Resten har alvorlige sager med sig i bagagen. Lige fra selvmordsforsøg, til kræftsyge i nærmeste familie, døde forældre, kriminelle forældre, stofmisbrug, alkoholmisbrug, spillemisbrug, vold, voldtægt og meget mere. Flere unge har i den tid vi har haft dem inde fået konstateret ADHD. Flere af vore unge er blevet diagnosticeret med depressioner, angstneuroser m.v. Vore oplevelser passer rigtig godt sammen med beskrivelsen i artiklen fra Beskæftigelsesregion Midtjylland, TENDENS nr. 1 Februar med fokus på unge: Tidlig indsats er afgørende, hvori der henvises til En ny rapport, lavet for beskæftigelsesregionen af konsulentvirksomheden COWI, som har kigget nøjere på den gruppe af unge, der har svært ved at holde både hastighed og sikker kurs mod uddannelse og job. Mange af disse unge har en række særlige behov og problemer. Det kan være psykiske eller sociale problemer, manglende opbakning fra forældrene, manglende boglige forudsætninger eller problemer med misbrug. Rapporten konkluderer: at det er særdeles vigtigt at sikre en forebyggende indsats i forhold til denne gruppe af unge. Der skal sættes ind så tidligt som muligt. For ellers risikerer man, at mange unge mister både orientering og bevægelseskraft i tomrummet mellem folkeskolens overbygning og indtil de er kommet godt og sikkert i gang med en ungdomsuddannelse eller et ordinært job. Unge-rapporten foreslår derfor helt konkret, at jobcentrene og de relevante aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning, socialforvaltningerne, repræsentanter fra folkeskolen, ungdomsuddannelserne og produktionsskoler med flere styrker samarbejdet, som har fokus på at sikre, at unge med særlige problemer/behov ikke tabes, når de forlader folkeskolen, siges det i artiklen.
3 Noemi Katznelson udtrykker også en bekymring vi klart genkender fra vores hverdag Beskæftigelsesregion Midtjylland, TENDENS nr. 1 Februar med fokus på unge: Unge hjemløse i performersamfundet Kravene til den enkelte er blevet skrappere og forventningerne til et godt og lykkeligt liv skruet i vejret. Adgangsbilletten til det gode liv på arbejdsmarkedet og oplevelsen af at lykkes med familie, venner, uddannelse, fedt job og et rigt liv står højt på ønskesedlen. Men for mange unge er billetten skræmmende svær at indløse. For det er ikke nok blot at være god til at passe sit arbejde. "I langt de fleste job i dag er det ikke kun vores faglige kvalifikationer, der er i spil. Det er i høj grad også vores personlige og sociale kompetencer. Fordi disse kompetencer er i spil på arbejdsmarkedet, bliver unge, der ikke kan performe på en af disse kompetencer, faktisk udsatte. Tidligere, hvor det mere var de faglige kompetencer, det handlede om, kunne du godt være lidt asocial eller knap så god til at omgås andre. Du kunne godt være en god arbejdskraft alligevel. Men kravene til de unge i dag er, at de skal kunne både det faglige, det sociale og det personlige," siger Noemi Katznelson Noemi Katznelson er i gang med flere forskningsprojekter om unge, uddannelse og arbejdsmarked, herunder om trivsel og mistrivsel blandt unge. Noget af det, hun som forsker har iagttaget er, at mange unge med svag tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet ganske enkelt ikke ved, hvad de vil. Initiativer I Skive er samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og UU efterhånden blevet et varemærke. Vi vil noget sammen, og vi er særdeles bevidste om vores fælles samfundsopgave: at give de unge (og ældre) i vores område en uddannelse. Hver for sig har vi erfaret, at kilden til succes i arbejdet med fastholdelse og motivation for uddannelse ligger i den personlige kontakt til den individuelle unge. Det kan vi simpelthen ikke få nok af. Men det skal ikke være en hvilken som helst kontakt - det skal være en kvalificeret kontakt. En, der rent faktisk kan mere end bare at lytte. En, der kan stille de rigtige spørgsmål, og en, der aktivt kan lytte og ikke mindst en, der faktisk også kan tage konkrete tiltag til hjælp. Hver for sig, har vi på vores institutioner gjort store tiltag for at kvalificere vores kontaktlærere til rollen som den unges rådgiver, mentor og sparringpartner, hvilket sker gennem den ordinære drift. MEN vi har en eksplosionsagtig udvikling i antallet af elever, der har brug for særlig personlig støtte. Som eksempel kan nævnes, at antallet af mentorelever, målt på første halvår af skoleåret er 2½ gange større end antallet for hele skoleåret 07-08! Vi ønsker at oprette en yderligere funktion, der dels kan tage hånd om de elever, der har særlige behov for samtale, nærvær og personlig hjælp, og som vores mentorer på erhvervsskolerne ikke har mulighed for at gå i dybden med. Og samtidig en funktion, der kan fungere som sparringpartner for kontaktlærerne og mentorerne i såvel individuel som kollektiv supervision, sparring, coaching og uddannelse. Vi forestiller os en fultidsansat psykolog, der i samarbejde med en netværkskoordinator vil være ansat af de tre erhvervsskoler (Teknisk Skole, Handelsskolen og Social og
4 Sundhedsskolen) i forening. Begge personer vil få stillet administrative faciliteter til rådighed på UU Skive, men skal fordele deres tid på de tre erhvervsskoler. Netværkskoordinatoren tager over, hvor skolernes kontaktlærere, studievejledere, mentorer og lign. må give slip. Psykologen står til rådighed for de elever, der har behov, men også for skolens kontaktlærere, mentorer, faglærere etc. hvor de har behov for sparring, supervision, uddannelse etc. Netværkskoordinatoren skal hjælpe de unge med ondt i livet med at etablere alternative netværk, det kan være i form af fritidsaktiviteter, selvhjælpsgrupper, hjælp til organisering af de nødvendige forandringer i de unges liv som forudsætning for uddannelse eksempelvis hjælp til at organisere økonomi, bolig, etc. Mange unge med ondt i livet har også ADHD, og også her skal netværkskoordinatoren kunne være en ekstra støttende person. Eleverne til projektet vil blive udpeget af skolernes mentorer og vil indgå navngivet (cpr. Nr) i projektet, således at der ved slutningen af projektperioden kan måles på effekten af tiltaget for netop denne gruppe. Der skal etableres kriterier og procedurer for indstilling af elever til psykolog og netværkskoordinator samt beskrivelser af samarbejdet mellem psykolog, netværkskoordinator og lærererstabene på de tre skoler. Der skal som udgangspunkt udarbejdes en beskrivelse af opholdsfrekvensen på hver skole. Når projektet er godt i gang vil de to personer efter al sandsynlighed bevæge sig frit og efter behov mellem skolerne. Der skal indarbejdes en rutine for evaluering af timeforbrug og effekt. Der vil blive afsat et antal timer i projektet til lærer sparring og supervision. Gennemsnitligt tænkes der brugt ca. 5 timer pr. uge, = ca. 200 timer pr. år til denne del.. Effekt: Det vurderes, at frafaldet vil kunne reduceres med 4-5% over en to-årig periode, idet det forventes, at den svageste målgruppe vil blive fastholdt i uddannelse samtidig med, at der tages hånd om deres personlige og sociale vanskeligheder. Efter forløbet vil der for hver enkelt kunne effektvurderes på indsatsen. Varighed: Projektets varighed er 2 år. Budget: Lønudgift til netværkskoordinator samt psykolog i to år skolernes tidsforbrug i forbindelse med uddannelse, sparring, coaching og videndeling samt opbygning af beskrivelser og rutiner er egenfinansiering. Skønnet lønudgift i 2 år: 1.9 mio. kroner. Såfremt der bevilges penge til indsatsområdet, vil skolerne udarbejde detailbeskrivelser samt detailbudget.
5 1. Opnåede resultat i 2008 og målsætning for Opgørelse af resultatet Historisk udvikling og opnåede resultater Frafaldsprocent måltal fra handlingsplanen 2008 resultat Sosu grundforløb 37,06 % 27,00 % 23,35 % Sosu hjælper 21,57 % 20,50 % 20,25 % Sosu assistent 23,08 % 22,00 % 12,06 % Pgu/Pau Bemærkninger til de anførte procenttal i tabellen Historisk udvikling og opnåede resultater : De anførte procenttal i kolonnen 2007 er opgjort for hold startet i 2007 i et udtræk fra Ludus Sundhed pr , og har derfor indregnet frafald fra de enkelte holds starttidspunkter til og med den Rapporten Statistik frafald i Ludus Sundhed kan ikke begrænse udtrækket til kun at omfatte frafald i 2007, den medtager al frafald til og med den dato man danner udtrækket. Samme forhold gør sig gældende for procenttallene i kolonnen 2008 resultat, der er opgjort for hold startet i 2008 i et udtræk fra Ludus Sundhed pr Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2008 fastsætte de fremtidige måltal for 2009 og 2010, jf. afsnit 2. Fastsættelse af fremtidigt mål Fremtidige mål - angives ud fra UNI-Cs forløbsindikator Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start 2008 resultat 2 Fremtidige mål* måltal måltal** Grundforløb 23,42 % 22 % 20 % Sosu hjælper 15,85 % 15.5 % % Sosu assistent 6,25 % 6.10 % 6.0 % Pau - - *) Inkl. effekten af en evt. indsatsaftale. **) Kan revideres i Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1.og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1.og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1.og 2. kvartal 2010
6 Måltal 2009 og 2010 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet* måltal måltal** Grundforløb under ét Fald på 2 % Fald på yderligere 2 % Hovedforløb under ét * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale ** Kan revideres i Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal 2010
7 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2008 Indsatsområde 1: Grundforløbet Problemstilling Flere og flere af de grundforløbselever, der påbegynder deres uddannelse her på skolen, har særlige behov for socialpsykologisk støtte. Indsatsen Det er oplevelsen, at de elever som er sværest at fastholde, ofte har problemer med deres selvværd, identitet, sociale forhold etc. Derfor vil vi fokusere på at udvide kontaktlærerindsatsen med en nyoprettet stilling som ungekoordinator, der hurtigt skal kunne koordinere de uddannelsesmæssige og sociale problemer, der opstår for denne gruppe af elever. Fra august 2008 vil der være et øget beredskab til denne indsats. Effekt Frafaldsprocenten for elever, der modtager den socialpsykologiske støtte skal være under 33 % og den samlede frafaldsprocent på grundforløbet skal være på max 20 %. Evaluering af effekten Fra 1. august 2008 har der været ansat ungekoordinatorer på skolen. På trods af den meget korte tid ordningen har fungeret ser vi allerede markante positive forandringer. Ungekoordinatorerne har kontakt med mellem 25 og 30 % af eleverne, der går på skolens grundforløb. Erfaringen er, at elever med middel til svære udfordringer af socialpsykologisk art, har fået bedre mulighed for at fastholde ønsket om at fuldføre et grundforløb, da der er faglig kvalificeret personale til at indgå i tæt samarbejde med den enkelte elev. Ligeledes øges kvaliteten af undervisningsmiljøet generelt på de forskellige grundforløbshold, da elever med udvidet behov for støtte ikke fylder det samme i den daglige undervisning. Frafaldsprocenterne i skemaet ovenfor støtter denne tolkning. Vi vil i 2009 fortsætte implementeringen af dette tiltag og yderligere forstærke indsatsen med øget normering til ungekoordinatorfunktionen
8 Indsatsområde 2: Problemstilling Et øget antal sosu-hjælperelever har behov for specialpædagogisk støtte Indsats Øget fokus på forberedelse og modtagelse af elever med specialpædagogiske behov med Effekt Frafaldsprocenten for elever, der modtager den specialpædagogisk støtte skal være under 33 % og den samlede frafaldsprocent på sosu hjælperuddannelsen skal være på max. 25 %. Evaluering af effekten vi har i 2008 øget indsatsen for denne elevgruppe således, at elever med læse-staveproblemer fra starten af deres uddannelse oplever, at der bliver taget udstrakt hensyn til deres individuelle forudsætninger for læring. De oplever, at de bliver støttet og udfordret i såvel introduktionen til de kompenserende IT-hjælpemidler, som i det daglige arbejde med disse. Vi har afsat 700 timer til specialpædagogisk støtte fra en faglig kvalificeret speciallærer. Koordinatorerne for specialpædagogisk støtte har kontakt med mellem 25 og 30 % af eleverne, der går på skolens SOSU hjælpertrin. Erfaringen er, at de berørte elever med læse-stavevanskeligheder, har fået bedre mulighed for at fastholde ønsket om at fuldføre en uddannelse, hvor kravene til tilegnelse af teori og krav til skriftlighed, er meget store, da der er faglig kvalificeret personale til at indgå i tæt samarbejde med den enkelte elev. Ligeledes øger det elevens muligheder for at gennemføre praktikdelen af uddannelsen. Frafaldsprocenterne i skemaet ovenfor støtter denne tolkning. Vi har dog ikke muligheder for at lave et specificeret udtræk fra LUDUS på, hvorvidt faldet i frafald på dette uddannelsestrin stammer specifikt fra denne indsats alene. Vi vil i 2009 fortsætte implementeringen af dette tiltag og yderligere forstærke indsatsen med læsevejledere.
9 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 7 Udviklingen i tilgangen Tilgang: UNI-C tal 2008/09 (eget skøn) 2009/10 (eget skøn) Grundforløb Sosu hjælper* Sosu assistent* Pau* *angiver den faste dimensionering på SOSU hovedforløbet og Pau Skolen har i flere år været optaget af fastholdelse af elever, og der er på forskellig vis udviklet indsatsområder til øget gennemførelse f.eks. mentorordninger, kontaktlærerfunktion, forbedring af undervisningsmiljøet, specialpædagogisk indsats med en række værksteder for at støtte elever med særlige vanskeligheder. Mangfoldigheden af elever på Social- og Sundhedsskolen er stor. Spændvidden går fra den meget målrettede elev, der går gennem et uddannelsesforløb uden ekstra støtte, til den elev der kræver ekstra opbakning og støtte fra mange forskellige sider. Dette kan være i form af kontaktlærer, læsevejledere, mentorer eller uddannelsesvejledere. Derfor er det vigtigt, at skolen har redskaber til at identificere de elever, der har særlig brug for støtte, og at der er forskellige indsatsmuligheder på et tidligt tidspunkt i uddannelsesforløbet. At alle tænker kreative løsningsforslag til fastholdelse, og at de enkelte ansatte kontinuerligt er optaget af pædagogik, undervisningsmiljø, støttemuligheder som fastholdelsesmidler. Skolens udfordringer kan i overskrifter beskrives som: Elever med ingen eller meget lille erfaring med arbejdsmarkedet Elever med svage skolemæssige forudsætninger Elever med psykosociale problemstillinger og/eller lavt selvværd Elever med anden etnisk baggrund 7 Se desuden idékatalog, litteraturhenvisninger. aspx Se også Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse af handlingsplaner 2008 på
10 Elever med fysiske helbredsproblemer Skolens udfordringer analyseres her i forhold til, hvilket forløb eleverne deltager i: Grundforløbet De store udfordringer med at fastholde og gennemføre et uddannelsesforløb på grundforløbet beror på flere faktorer. For nogles vedkommende er det vanskeligheder indenfor det faglige felt. Og for en stadig større gruppe af vores elever, handler det om manglende selvværd, svag social baggrund, dårlige oplevelser fra folkeskolen på det sociale område samt personlige problemer. Som følge af det har de ikke den tro på sig selv, som gør, at de kan mobilisere den kampgejst og det engagement, som en ungdomsuddannelse kræver. Derimod opgiver de meget let ved modstand En stor del af det stigende antal elever vi har til grundforløbet er i varierende grad uafklarede i forhold til udannelsesønske/-valg. For mange gælder det faktum, at de har meget lille eller ingen kendskab til arbejdsområdet indenfor Social og sundhedsområdet. De har ligeledes stort set ingen berøringsflade haft med arbejdsmarkedet, hvilket gør det svært for dem at have realistiske forestillinger om, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse I stadig stigende grad oplever vi, at vores helt unge elever har meget store udfordringer på det psyko-sociale felt. Dette udfordrer dem i stor udstrækning, når de starter på en ungdomsuddannelse, der for mange opleves meget anderledes end det at være folkeskoleelev. Ligeledes har mange af de unge elever meget store faglige udfordringer på helt basale faglige færdigheder. Mange har svære læse-staveproblemer og en del har ligeledes problemer med matematik. Hovedopgaven på grundforløbet er: at støtte elevernes afklaring at motivere til deltagelse i undervisningen at støtte udviklingen af personlige og faglige kompetencer at motivere til videre uddannelse Frafaldet på grundforløbet er typisk: Elever der meget hurtigt finder ud af at de har valgt forkert Elever, der af forskellige årsager har stort fravær: En del af de eleverne har så store udfordringer på det psyko-sociale felt, at de har svært ved at indgå i klasseundervisningen Andre elever har svært ved at honorere og imødekomme krav til og tage ansvar for at komme til tiden og at deltage i undervisningen hele dagen Social og sundhedshjælpere: På dette trin er der meget stor spændvidde i elevsammensætningen og elevforudsætningerne. Der er store aldersforskelle på eleverne, de er meget forskellige erhvervserfaring og store forskellige i erfaringer med at gå i skole. Mange af eleverne, særligt gruppen, der er over 25, har svært ved grundfagene, i særdeleshed naturfag og dansk. Der er ligeledes et stort antal elever på dette uddannelsestrin der har problemer med læsning/stavning. Hovedopgaven på hjælpertrinet er: at støtte udviklingen af såvel de faglige som de personlige kompetencer at støtte læse-stave svage elever
11 at støtte eleverne med de personlige udfordringer en del af dem oplever med at få skoleliv og privatliv til at hænge sammen typiske årsager til frafaldet på hjælperniveauet: stort fravær på grund af sygdom der er ofte en psyko-social baggrund for fraværet for store faglige krav, gældende både for områdefag og grundfag for store krav, både faglige og personlige i forbindelse med praktik social og sundhedsassistenter: på dette trin er der de samme udfordringer, med en elevgruppe der er præget af stor forskellighed. Frafaldet på dette trin skyldes primært: sygdom, der giver anledning til for stort fravær personlige problemstillinger der ikke kan forenes med uddannelse på dette trin økonomiske problemer store faglige krav, der ikke kan honoreres Frafaldet på dette trin ses særligt i forbindelse med praktikken, hvor de vurderes ikke godkendt. Elevernes udfordringer med at tilegne sig såvel de faglige som de personlige kompetencer kommer særligt på spil, når eleverne skal arbejde med praktikdelen af uddannelsen Herudover en beskrivelse af vores elever med anden etnisk baggrund og de særlige udfordringer der knytter sig til den målgruppe: Elever med anden etnisk baggrund har særlige udfordringer af både faglige, personlige og kulturel karakter. De har svært ved at indgå sprogligt i det faglige fællesskab, både på skolen og på praktikpladsen. Eleverne har i varieret grad brug for støtte til såvel den faglige som den kulturelle integration. I mange tilfælde har eleven brug for en tæt kontakt til en mentor og længere tid til at tilegne sig de faglige og personlige kompetencer. Her følger skolens strategi Gennemførelses- og frafaldsstrategi Målet er at øge fastholdelsen på grundforløbet, på sosu-hjælper - og sosuassistentuddannelsen i forhold til det gennemsnitlige frafald i de to forudgående skoleår. Indsatsen bygger på nye tiltag, som supplement til de allerede igangsatte aktiviteter. Sidstnævnte udbygges og styrkes på udvalgte områder. Overordnet kan aktiviteterne deles op i: 1. Tiltag, der fremmer motivationen for at gennemføre uddannelsen. 2. Tiltag, der støtter elevens arbejde med udvikling af egne erhvervsfaglige kompetencer Aktiviteterne henvender sig til alle elever straks fra starten af uddannelsen. Indsatsen vil fortsætte hen over uddannelsen
12 Målet med disse aktiviteter er at skabe differentierede undervisningstiltag og vejledning, der skal støtte gennemførelse. Tiltag, der fremmer motivationen for at gennemføre uddannelsen og elevens arbejde med udvikling af egne erhvervsfaglige kompetencer. Som udgangspunkt er undervisningen og dermed kerneydelsen naturligvis det helt centrale. Målet er at skabe gode, trygge og samtidig udfordrende læringsforløb for alle skolens elever. Det er her, elevernes primære forventninger til skolegangen skal indfries, og således også her, den helt store opgave og udfordring ligger. Til understøttelse af ovennævnte er blandt andet iværksat: 1. Værkstedsundervisning 2. Udvidede og differentierede vejledningsmuligheder a) uddannelsesvejledning b) Udvidet pædagogisk vejledning c) Kontaktlærersamtaler d) Ungekoordinatorer e) Læsevejledere f) Specialpædagogiske koordinatorer 3. øget fokus på forberedelse og modtagelse af elever a) udvikling og afgrænsning af kontaktlæreropgaven b) udvikling af uddannelsesbogens muligheder som pædagogisk læringsredskab c) videreudvikling af det gode skole-praktiksamarbejde d) udvikling af forskellige mentortilbud e) udvikling af elevers medindflydelse på undervisningsmiljøet
13 3. Særlige indsatsområder i 2009 Indsatsområde 1: Grundforløbet Problemstilling Flere og flere af de grundforløbselever, der påbegynder deres uddannelse her på skolen, har særlige behov for socialpsykologisk støtte. Indsatsen- initiativ - redskab Det er oplevelsen, at de elever som er sværest at fastholde, ofte har problemer med deres selvværd, identitet, sociale forhold etc. Derfor vil vi fokusere på at udvide kontaktlærerindsatsen samt ansættelse af en ungekoordinator, der hurtigt skal kunne koordinere de uddannelsesmæssige og sociale problemer, der opstår for denne gruppe af elever. Vi har siden august 2008 haft ansat en ungekoordinator på hver afdeling, således der er et øget beredskab til denne indsats. Ungekoordinator Etableringen af en ungekoordinatorfunktion har til formål, at eleven modtager individuel støtte og vejledning i udviklingen og opnåelsen af de faglige og personlige kompetencer og intensiverer kontakten og koordineringen med og til UU centrene. Endvidere at mindske frafaldet gennem større fokus på den enkelte elevs særlige behov for vejledning og støtte. I 2009 igangsættes et projekt vedr. ungementorer, der ligeledes skal støtte indsatsområdet Effekt At eleverne i målgruppen oplever de får den fornødne støtte til at afklare deres situation og til at fastholde tilknytning til uddannelse. Vi har stadig en ambition om, at frafaldsprocenten for elever, der modtager den socialpsykologiske støtte skal være under 30 % og den samlede frafaldsprocent på grundforløbet skal være på max 20 %. Ansættelsen af ungekoordinatorer har været effektiv fra august 08, så vi er stadig i udviklingsfasen. Vi kan allerede se en meget tydelig effekt i forhold til målgruppens trivsel generelt. Indsatsområde 2: Problemstilling Et øget antal elever har behov for specialpædagogisk støtte Indsats Øget fokus på forberedelse og modtagelse af elever med specialpædagogiske behov med Specialpædagogisk koordinator At elever med læse-stave-problemer fra starten af deres uddannelse oplever, at der bliver taget udstrakt hensyn til deres individuelle forudsætninger for læring
14 At elever med læse-stave-problemer oplever, at de bliver støttet og udfordret i såvel introduktionen til de kompenserende IT-hjælpemidler, som i det daglige arbejde med disse At elever med præstationsangst, herunder eksamensangst oplever faglig kompetent støtte i deres arbejde med denne Special pædagogisk støtte Der vil være en generel indsats for at støtte elevernes læsekompetencer, herunder kompetenceudvikling af lærerne. I 2009 vil skolen være i gang med at kvalificere 1-2 undervisere med læsevejlederuddannelsen. Skolen har ligeledes målrettet ansat/uddannet undervisere der arbejder med og udvikler på det specialpædagogiske felt. Koordinatorer for specialpædagogisk støtte arbejder med: - hurtig identificering af elever med læse-stave problemer hos alle skolens elever - intensivere arbejdet med at etablere relevant støtte for den enkelte elev - forestår støttende undervisning til målgruppen - støtter eleven i at identificere og trække på egne stærke læringskompetencer - støtter målgruppen med at identificere egne indsatsområder, der kan styrke og bevare elevens motivation for uddannelsen, - udvikle erfaringsgrundlag og handleberedskab med hensyn til frafaldstruede elever i målgruppen - styrke læringsmiljøet gennem støtte og vejledning til skolens undervisere - tilbyder støttende undervisning/vejledning i lektiecafe og sprogcafe Effekt Frafaldsprocenten for elever, der modtager den specialpædagogisk støtte skal være under 33 % og den samlede frafaldsprocent på uddannelserne skal falde med 2 % i 2009 på baggrund af indsatsen Indsatsområde 3 Problemstilling På skolens hovedforløb er elevgruppen præget af en meget stor spændvidde i elevsammensætningen og elevforudsætningerne. Mange elever oplever store udfordringer med at komme i gang med og fastholde uddannelsen. Indsats For at støtte elevernes fastholdelse i uddannelse vil vi i 2009 have særlig fokus på kontaktlærersamtalen. Kontaktlærersamtalen giver eleven mulighed for at: - tale om egne mål og læringspotentialer, - få vejledning med hensyn til tiltag og handlinger, der fører til målopfyldelse, - føle sig unik, anerkendt, lyttet til og hørt, - tale om trivsel generelt. Hænger skoleliv og privatliv sammen?
15 Kontaktlærersamtalen giver underviseren mulighed for at: - identificere elevens stærke og svage læringskompetencer, - identificerer indsatsområder, der kan styrke og bevare elevens motivation for uddannelsen, - udvikle erfaringsgrundlag og handleberedskab med hensyn til frafaldstruede elever, - styrke læringsmiljøet gennem aktiv lytning og villighed til forandring. Effekt At eleverne i målgruppen oplever de får den fornødne støtte til at afklare deres situation og til at fastholde uddannelse. Den øgede fokus vil ligeledes øge kvaliteten i kontaktlærerarbejdet. Dette arbejde har primært til hensigt at forebygge en evt. fremtidig stigning i frafaldet. Dog forventes det at være en meget vigtig faktor i skolens samlede arbejde med fastholdelse i uddannelse.
Handlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Social- og sundhedsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Social- og sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: få Underskrift: (bestyr ises
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne
HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009
Læs mereEvaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland
Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Institutionsnummer: 607410 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt
Læs mereUngdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12
Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,
Læs mereHvor kan jeg søge yderligere information?
Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 317 Dato: 26.02.2009 Underskrift: Bestyrelsesformand Preben Vestergaard Dokumentet findes
Læs mereFrafaldsprocent 2007 2008 måltal fra handlingsplanen 2008 resultat
1. Opnåede resultat i 2008 og målsætning for 2009 2010 1.1. Historisk udvikling og opnåede resultater: Frafaldsprocent 2007 2008 måltal fra handlingsplanen 2008 resultat Sosu grundforløb 30,59 25 29,14
Læs mereVi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.
Indledning I denne handlingsplan har vi arbejdet med de udfordringer vi på Gråsten Landbrugsskole har i forbindelse med øget gennemførelse på vore uddannelser. Vi vil se på hvilke tiltag der har virket
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Uddannelsescenter Herning Institutionsnummer: 657401 Dato: 23. februar 2009 Underskrift: Benny Larsen (bestyrelsesformand)
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereEn styrket og sammenhængende overgangsvejledning
En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 12.4.2011 Underskrift: (formand for bestyrelsen) Ejvind
Læs mereUddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse
Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereOverordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017
Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. november 2016 Udkast til Uddannelsesplanens fokusområder 2017-2018. Herunder blev det bl.a. vedtaget
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereHammeren Produktionsskolen Vest
Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 1.3.2010 Underskrift: Ejvind Nielsen, Bestyrelsesformand
Læs mereUngdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser
Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale
Læs mereHandlingsplan for læseindsats 2016
Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Institutionens navn: Handelsskolen Sjælland Syd Handelsskolevej 3 4700 Næstved Institutionsnummer: 373402 Dato: 28MAR2008 Underskrift:
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER
DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Journalnr: 089.86K.391 Dato: 1.3.2012 Underskrift: (bestyrelsesformand)
Læs mereOptag og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 2012
og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 212 For at er opdateret på status for optag og ikke mindst søgning til social- og sundhedsskolernes uddannelser, har lederforeningen
Læs merePROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder
Læs mereUngeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger
Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger OCC, torsdag den 5.november 2009 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU,
Læs mereNordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark
Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard
Læs mereSystematisk samarbejde mellem UU Guldborgsund & Rette- Kurs Et hverdagssociologisk laboratorium for de årige fra den.1 februar 2019.
Systematisk samarbejde mellem UU Guldborgsund & Rette- Kurs Et hverdagssociologisk laboratorium for de 15-17-årige fra den.1 februar 2019. UU Guldborgsund har identificeret at en gruppe 15-17-årige har
Læs mereKom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013
Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereDe overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereMålsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Læs mereInformationsindsamling - Frafald og gennemførelse i 2016
Informationsindsamling - Frafald og gennemførelse i 06 Bilag til HandlingsPlan for Øget Gennemførelse 07 Tal ajourført primo januar 07 Den 0. januar 07 Denne informationsindsamling beskriver skolens egne
Læs merePolitik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Læs mereBilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen
Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820
Læs mereUdarbejdet foråret 2017 af Berit Christina Olsen. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenevænget Odense C 5250 Odense SV
SOSU FYN I TAL 2016 Udarbejdet foråret 2017 af Berit Christina Olsen Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenevænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014
Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereNotat. 18.marts Social og Arbejdsmarked. Notat om ansøgninger om støtte til skolementorordningen.
Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 18.marts 2011 Udfærdiget af: NCW Vedrørende: Notat om ansøgninger om støtte til skolementorordningen. Notatet sendes/sendt til: LBR Notat
Læs mereAnsøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus
Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereFlere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan
Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de
Læs mereKvartalsstatistik for 4. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for unge
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereAfrapportering resultatlønskontrakt for direktøren 2012-13
Afrapportering resultatlønskontrakt for direktøren 202- I vurderingen af opfyldning af resultatlønskontrakten vil der ske en afvejning mellem udviklingen i de direkte målbare indikatorer over for de initiativer,
Læs mereStatusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009
Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt
Læs mereGodkendelse af ansøgning til puljen Job-bro til uddannelse
Punkt 8. Godkendelse af ansøgning til puljen Job-bro til uddannelse 2017-033577 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender ansøgningen til puljen Job-bro til
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015
BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mereFastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser
Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser EUC Nord har stort fokus på skolens fastholdelsesstrategi med det formål at forebygge og mindske fravær og frafald på erhvervsgymnasiet. Det har stor
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:
Læs mereMetodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken
Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken - beskrivelse af metodeudviklingsplanens delelementer Hvorfor arbejde med metodeudvikling? Metodeudviklingsplanen består af fire delelementer, der alle
Læs mereForsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer
Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november 2011. / Mette Kristensen & Ole Roemer Workshop 1: Hvorfor ansætter en antropolog? Jeg havde to vejledere, en vejleder ét,
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereProjekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.
Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps
Læs mereTværgående indsats for ledige unge
Tværgående indsats for ledige unge Februar 2017 Det lange, seje træk. Det er et fælles ansvar på tværs af kommune, erhvervsliv og uddannelsesmiljøer at få unge ledige under 30 år i job eller uddannelse.
Læs mereDen svære overgang. Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt
Den svære overgang Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt anders@uu-lillebaelt.dk AGENDA BAGGRUND TAL OG FORSKNING DET DANSKE SET UP FOR OVERGANGEN FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE UNGEPAKKE II
Læs mereHandleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
Læs mereNotatet er en årlig status på praktikpladssituationen i København, herunder antal uddannelsesaftaler indgået af KK i 2017.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til ØU 5. april 2018 Årlig status på praktikpladsområdet i København i Notatet er en årlig status på praktikpladssituationen i København,
Læs mereSOSU- Randers og samarbejdende praktikker
Et pædagogisk redskab til vurdering af social- og sundhedselevers udvikling af kompetencer i skole- og praktikuddannelse på Randers Social- og sundhedsskole og i samarbejdende praktikker SOSU- Randers
Læs mereD A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00
D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.
Læs mereNotat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under
Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Institutionsnummer: 400405 Journalnr: 086.96K.391 Dato: 19. juni 2012 Underskrift:
Læs mereVedr.: Høring om Forslag til Lov om forberedende grunduddannelse (FGU)
Henrik Lindegaard Undervisningsministeriet Dato 19.02.2018 Initialer HAL Vedr.: Høring om Forslag til Lov om forberedende grunduddannelse (FGU) Overordnet er det Uddannelsesforbundets indtryk at lovforslaget
Læs mereEvaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.
Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip 1.1.2017 31.12.2017 - godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Denne resultatlønskontrakt er indgået mellem Erhvervsskolens bestyrelse og direktør
Læs mereUnge og uddannelse hvorfor og hvordan?
Unge og uddannelse hvorfor og hvordan? Jeg er blevet bedt om at sige noget tre ting 1. Hvor vigtigt det er for den unge selv, men også for samfundet, at de unge tager en ungdomsuddannelse? 2. Hvordan vi
Læs mereEUD 10. Norddjurs. September 2014
September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereHADERSLEV HANDELSSKOLE
EUD & EUX Elevtrivselsundersøgelse og Handlingsplan 216 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Handlingsplan... 3 4. Metode... 3 5. Svarprocent... 4 6. Hyppighed... 4 7. Offentliggørelse...
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet
Læs mereUdvikling gennem bedre uddannelser
Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereAnsøgning - Sæt skub i egu 2.0
Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk
Læs mereProjekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.
Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft
Læs mere