Update. Succes skaber vi sammen...

Transkript

1 Finansiering og vækst i danske SMV-virksomheder Nr. 2 / Vinter 2014 Analyse / Cases / Fagligt nyt / Aktuelt / Tilbud til dig Update Finansiering af vækst i ejerledede virksomheder. Side 4-7 Virksomheden er vokset til 130 ansatte, og de 300 tons er blevet til tons. siger Niels Østerberg, adm. direktør, Orana A/S. Side 8-10 EU har en lang række programmer, der kan hjælpe din virksomhed med finansiering af væksttiltag. Side Niels Østerberg, adm. direktør, Orana A/S Succes skaber vi sammen...

2 Indhold Leder: Fra 300 til tons frugtsaft 03 Finansiering af vækst i ejerledede virksomheder 04 Tre praktiske eksempler på finansieringsløsninger 06 Orana A/S: Det er den lokale knowhow, der er afgørende for væksten 08 Rådgivning og risikovillig kapital til dansk erhvervsliv 11 Finansiér din virksomhed 13 Kredit til nye ordrer til LM Stålindustri 14 Nyheder fra Dialog 15 EU kan støtte din virksomhed 20 PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S: Ejerskifte sikrer vækstambitioner 23 Finansiering til vækst 26 Sælg din faktura 28 Vækstvirksomhederne kigger igen fremad 30 Årets Ejerleder 2013 Tillykke! I skaber succes 32 Kurser/publikationer/vigtige datoer 34 Kontakt 35 PwC Strandvejen Hellerup Ansvarlig chefredaktør Poul Spencer Poulsen, partner og SMV-markedsleder Cases Skribent: Nana Toft, journalist Foto: Flemming Leitorp og Kim Vadskær Udgivelse 2. udgivelse 2013 Update udkommer 3-4 gange årligt Målgruppe Danske små og mellemstore virksomheder (SMV) Ris eller ros Skriv til os på update@pwc.dk Disclaimer PwC tager forbehold for trykfejl, pris- og datoændring samt aflysning og flytning PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed Update

3 Leder Fra 300 til tons frugtsaft En af de udfordringer, der er med til at afgøre succes eller fiasko for danske virksomheders vækstambitioner, er finansiering af væksttiltag. Frugtproducenten Orana A/S er en af de virksomheder, der har benyttet sig af en utraditionel finansieringskilde i skabelsen af vækst. Udfordringer relateret til virksomhedernes finansiering kan være lige fra driftskreditten i forbindelse med virksomhedens opstart til finansiering af en globaliseringsstrategi, opkøb mv. Ser vi på oplysninger fra Erhvervs- og Vækstministeriet, sker der fortsat et fald, måned for måned, i pengeinstitutternes udlån til erhverv, og det samlede udlån er således faldet med over 30 % siden december Vi har i dette nummer af Update derfor valgt at fokusere på den knappe ressource, som adgang til finansiering er, og de muligheder, man som virksomhedsejer har for at få finansieret den fortsatte vækst. I den forbindelse har vi også kigget på nogle af de virksomheder, der har skabt vækst ved hjælp af utraditionelle finansieringskilder. Frugtproducenten Orana A/S har i samarbejde med Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) skabt en fantastisk vækst. De er gået fra at sælge 300 tons frugtsaft årligt for 10 år siden til i dag at sælge tons. Vi har også talt med PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S der fik finansieret et generationsskifte i samarbejde med Vækstfonden. Disse eksempler og flere andre kan du finde i dette nummer af Update, og vi håber de kan være med til at give dig inspiration til, hvordan I kan få finansiering til den fortsatte udvikling af virksomheden eller et ejerskifte. Poul Spencer Poulsen Partner og SMV-markedsleder psp@pwc.dk Update 3

4 Finansiering Finansiering af vækst i ejerledede virksomheder Er det virkelig muligt? Af Jacob Simonsen, senior manager, PwC Utallige undersøgelser og vores egne erfaringer med mindre og mellemstore virksomheder i Danmark fortæller os gang på gang, at virksomhederne oplever en kreditklemme, som gør det vanskeligt for dem at finansiere deres vækstplaner. Herunder at få finansieret investeringer i nye markeder, maskiner mv. Virksomhederne er derfor nødt til at tænke bredere end traditionel bankfinansiering. Adgang til kapital og finansiering Grundlæggende har virksomheder adgang til tre former for finansiering, nemlig via: 1. Optimering af eget cashflow 2. Fremmed finansiering 3. Egenkapitalen. Vores oplevelse er, at der for punkterne 2 og 3 er kommet et helt nyt sæt spilleregler, som det kan være svært at finde rundt i. Derfor vil vi se nærmere på dem. hvor virksomhederne de seneste år har oplevet store ændringer i vilkårene. Recessionen og krisen i den finansielle sektor har medført, at det er blevet sværere at optage lån. Situationen før krisen Før finanskrisen blev mange SMV -er finansieret med en begrænset egenkapital og et betydeligt banklån. Når ejerledere gik i banken, oplevede mange, at de kunne få stort set al den finansiering, de havde behov for, og til en ganske fornuftig pris, både hvad angik renteniveau og sikkerhedsstillelser. Det betød, at bankerne ydede lån til også meget risikable projekter. Prisen på lånene var endvidere meget lav, så banken scorede heller ikke nogen stor gevinst på lånene. Efterfølgende har disse udlån derfor givet bankerne store tab. Fem års udvikling i udlån til erhverv Mia. kr Finansieringsstrukturen vises lidt forenklet i figuren øverst på næste side. Finansiering anno 2013 Situationen er en helt anden i dag. Vores oplevelse er, at SMV erne er nødt til at forholde sig til, at bankerne kun låner ud til mindre risikofyldte projekter, og at prisen generelt er steget ganske betragteligt. Dette er tilfældet, fordi renterne er steget, men også fordi bankerne forlanger større sikkerhed, ofte i form af et virksomhedspant eller krav om, at virksomhedsejerne stiller personlig kaution. Løbetiden er blevet forkortet, og bankerne har i dag ret til genforhandling af rente- og finansieringsbetingelserne på årsbasis. Det er vores opfattelse, at der også findes finansiering til at gennemføre rigtig mange projekter, Figuren viser udlån til erhverv i perioden fra april 2008 til april 2013, og den viser tydeligt faldet i udlån fra pengeinstitutter. Realkreditinstitutter Pengeinstitutter I alt (højre akse) Mia. kr Fremmed finansiering Inden for fremmed finansiering anvendes traditionelt bank- og realkreditfinansiering, ansvarlige lån, factoring, virksomhedsobligationer samt en række offentligt finansierede ordninger såsom vækstlån, vækstkaution, EKF mv. I Danmark kommer størstedelen af lånefinansieringen til erhvervslivet fra bank- og realkreditområdet, M4 2008M7 2008M M1 2009M4 2009M7 2009M M1 2010M4 2010M7 2010M M1 2011M4 2011M7 2011M M1 2012M4 2012M7 2012M M1 2013M Kilde: Nationalbanken og Erhvervs- og Vækstministeriets egne beregninger, Factbook Update

5 Finansiering som har større risiko, end bankerne bryder sig om. Det kræver, at ejerlederne bevæger sig ud og taler med nye aktører. Der er for eksempel mulighed for finansiering via offentlige ordninger såsom Vækstfonden og EKF mv., der har fået større betydning specielt for mindre og mellemstore virksomheder. Det kan være via vækstlån, vækstkaution og ansvarlige lån fra Vækstfonden eller via eksportorienterede låneformer fra EKF. Renten for disse lån er højere end renten på det normale bank- og lånemarked, idet de offentlige låneformer er prissat højere for ikke at konkurrere på det private marked. Dog har de offentlige låneordninger fremgang, fordi det er blevet vanskeligere at få adgang til lånefinansiering i bank- og realkredit. Der er også mulighed for finansiering via regionale fonde og EU, eller gennem en kombination af disse. Private aktører tilbyder også finansiering via ansvarlig lånekapital. Den ansvarlige lånekapital er behæftet med større risiko end finansiering fra banken, da den typisk ydes uden sikkerhed, og da långiver først får betaling, når alle øvrige kreditorer har fået betaling i tilfælde af konkurs. Derfor er prisen på lånet også højere end hos bankerne. Hvis risikoen i virksomheden er så stor, at det heller ikke er muligt at opnå ansvarlig lånekapital, bør det overvejes, om virksomheden er moden til at få investorer til at skyde egenkapital i virksomheden. Investorer kan, afhængig af virksomhedens risiko og modenhed, være for eksempel private business angels, venturefonde og kapitalfonde. Her ses dog krav om forrentning af indskuddet på % på kort sigt, før private investorer finder investeringen attraktiv. I 2013 er det således vores oplevelse, at det er muligt at skaffe finansiering, men at vilkårene for finansieringen klart har ændret sig, og i mange tilfælde involverer finansieringen, at virksomhedens ejerskab skal fordeles på flere hænder. Finansieringsstrukturen i dag kan beskrives i figuren nederst. Finansieringsstrukturen før krisen Finansieringsstrukturen i dag Renteniveau 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Renteniveau 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Pengeinstitutter Vækstlån/Mezzanin Egenkapital fra business angels, venture- og kapitalfonde 0,0 Risiko 0,0 Risiko Renteniveau før krisen Renteniveau efter krisen Fortsættes på næste side u Update 5

6 Finansiering Tre praktiske eksempler på finansieringsløsninger A FINANSIERING VED Eksportplaner og acontofakturering UDFORDRING: Virksomheden er ti år gammel og ejerledet, og den ønsker at påbegynde eksport af staldanlæg til Rusland. Virksomheden ønsker at acontofakturere kunderne, men disse er vant til først at skulle betale efter installation af anlæg. MULIG LØSNING: Eksportkreditfonden giver SMV-garanti, hvilket giver virksomheden forskud på pengene, mens kunderne i Rusland først skal betale ved installationen. Gode råd når du søger finansiering Lav en ærlig analyse af risikoen i dit projekt og af din virksomhed. Vær velforberedt både med hensyn til strategi og budgetter, uanset om du taler med bank eller investorer. Brug din bestyrelse til strategiarbejdet eller overvej at etablere en bestyrelse. Overvej, om du er klar til at dele ledelsen af din virksomhed med investorer. Brug din rådgiver til at skabe kontakt til investorer og til at kvalitetssikre det materiale, som du skal aflevere til såvel banker som investorer. 6 Update

7 Finansiering B FINANSIERING VED Generationsskifte UDFORDRING: Virksomheden har været ejet af Hans Hansen i 25 år. Hans Hansen ønsker nu at generationsskifte virksomheden til sin nøglemedarbejder Jane Jensen for 8 mio. kr. MULIG LØSNING: Jane Jensen har fra familie og venner samt friværdi i sin ejerbolig skaffet 1,5 mio. kr. i egenkapital. Hans Hansen er indstillet på at finansiere 2,5 mio. kr. på et gældsbrev, som afdrages over 5 år. Banken vil gerne finansiere aktiekøbet for 2 mio. kr., mens Vækstfonden finansierer det resterende beløb på 2 mio. kr. med et vækstlån. C FINANSIERING VED Turnaroundplan UDFORDRING: Virksomheden har haft betydelige aktiviteter inden for detailbranchen og har de seneste år haft to større underskud i regnskabet. Selskabet har lagt en turnaround-plan, men mangler 5 mio. kr. for at gennemføre planen. MULIG LØSNING: Udgangspunktet er, at banker ikke ønsker at finansiere driftsunderskud, og at driftsunderskuddet derfor skal finansieres med ny egenkapital. Virksomheden bruger sit netværk fra bestyrelse og rådgiver til at finde nye investorer, som sammen med den nuværende ejer skyder 5 mio. kr. ind i selskabet som ny egenkapital. Update 7

8 Case Det er den lokale knowhow, der er afgørende for væksten Et godt projekt kan altid få kapital. Den afgørende forskel, og nøglen til vækst, er IFU s erfaring med joint ventures. Det mener administrerende direktør i frugtproducenten Orana A/S. 8 Update Der var en gang et dansk-vietnamesisk joint venture, der producerede 300 tons syltetøj til yoghurt og havde 30 ansatte. Så gik der ti år. Virksomheden er vokset til 130 ansatte, og de 300 tons er blevet til tons. Det er særligt inden for de seneste tre år, at frugtproducenten, den danskejede virksomhed Orana A/S, for alvor er vækstet. Men i de sidste ti år, er der en ganske særlig brik, som administrerende direktør, Niels Østerberg, gerne fremhæver: Nemlig samarbejdet med Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU. Alle med en god idé kan skaffe kapital. Men når man, som vi, er born global og har 95 % af sin omsætning i udenlandske virksomheder og i øvrigt har fortsatte vækstambitioner så er det afgørende at have en partner med lokalt kendskab, siger Niels Østerberg. Her er IFU unik. Mere end kapital Samarbejdet mellem Orana A/S og IFU startede i 2002 i Vietnam, og hvis Niels Østerberg skal være helt ærlig, havde han ikke lyst til samarbejdet i starten. For bureaukratisk, for besværligt, tænkte han. Hvorfor ikke bare gøre det selv? Men han blev omvendt. IFU kan tilbyde noget, der er langt mere værdifuldt end en almindelig kapitalindsprøjtning. De har enorm stor erfaring i joint ventures mellem danske og udenlandske virksomheder og kan på den måde forudsige de faldgruber, der måtte være, forklarer Niels Østerberg, der beskriver sig selv som optimist, måske ligefrem jubeloptimist. Det kan have sine fordele og sine ulemper. For selv om, at sortseere ikke kommer ud over bygrænsen, som Niels Østerberg så malende forklarer det, så indrømmer han selv, der er faldgruber, som han måske ville være faldet i, hvis ikke IFU var samarbejdspartner. De ser de der fem huller i vejen og hjælper med at navigere udenom, forklarer Niels Østerberg, der også fremhæver samarbejdet i Indien. Her er vores samarbejdspartner en indisk IFU-repræsentant, der kender alt til de lokale spilleregler. Hun har et indgående kulturelt kendskab og et markedskendskab, men hun har også et imponerende netværk blandt advokater, revisorer og rekrutteringsbureauer, siger Niels Østerberg, der betragter dét at finde en samarbejdspartner som at finde en partner. Fortsættes på næste side u

9 Case Update 9

10 Case Det er fuldstændig som at finde en mand eller en kone. Bortset fra at med IFU har du ikke samme fnidderfnadder Niels Østerberg, adm.direktør, Orana A/S om samarbejdet med IFU Det er fuldstændig som at finde en mand eller en kone. Bortset fra at med IFU har du ikke samme fnidderfnadder. De har ingen personlige interesser ud over at virksomheden skal udvikle sig og skaffe arbejdspladser, forklarer Niels Østerberg. Legekammerater I ti år har hvert eneste kvartalregnskab i Orana Vietnam haft sorte tal. IFU har været med fra starten, og det bliver de nok ved med lidt endnu, da fabrikken i Vietnam nu står over for en udvidelse, der skal fordoble kapaciteten og skaffe mange nye arbejdspladser. Vi er legekammerater. Vi har haft samme opvækst og har derfor de samme normer. Vi vil helt tæt på markederne og kunderne, og det er dét, IFU kan. Why kill a running horse? Orana A/S Orana A/S er en dansk virksomhed, der producerer industrifrugt til mejerier, juiceproducenter og bagerier. Virksomheden blev etableret i 1984 som en division i Rynkeby Mosteri og eksporterer i dag til mere end 40 lande. Orana A/S blev selvstændigt gennem et management-buy-out i Orana A/S indgik sit første samarbejde med IFU i 2003 i Vietnam og har siden udvidet samarbejdet til virksomheder i Indien og Egypten. Siden 1999 er Orana A/S vækstet fra 13 ansatte til godt 250 ansatte på verdensplan. Omsætning og indtjening er også steget kraftigt. Orana A/S har valgt PwC som deres revisor. 10 Update

11 IFU København og Aarhus Beijing Cairo New Delhi Kontorer IFU har hovedkontor i København og regionale kontorer i Beijing, New Delhi, Cairo, Nairobi, Accra og Johannesburg. IFU har også et repræsentationskontor i Aarhus. Accra Johannesburg Nairobi Rådgivning og risikovillig kapital til dansk erhvervsliv Danske virksomheders datterselskaber i udviklingslandene har næsten fordoblet deres omsætning i de seneste seks år. Det viser et nyt IFU-indeks, der måler væksten i de selskaber, som IFU, Investeringsfonden for Udviklingslande, har investeret i sammen med dansk erhvervsliv. Udarbejdet af IFU Dansk erhvervsliv har mere end selskaber i udlandet. Hovedparten af dem er i Europa og USA, men en del er efterhånden også placeret i udviklingslande i Asien, Afrika og Latinamerika. Det har vist sig at være en fornuftig forretningsstrategi, da disse selskaber har formået at fordoble deres omsætning i de seneste seks år. Det viser et nyt IFU-indeks, der har målt væksten i perioden for de selskaber, som IFU har investeret i. De danskejede selskaber i udviklingslandene har bortset fra kriseåret 2008 øget omsætningen hvert eneste år og har dermed klaret sig væsentligt bedre end danske industrivirksomheder, der kun lige har fået genskabt omsætningsniveauet fra før krisen. Selv de industrier i Danmark, der har haft den højeste vækst i perioden , har ikke formået at vokse hurtigere end selskaberne i udviklingslandene. Det nye IFU-indeks viser, at der er et stort potentiale for dansk erhvervsliv i udviklingslandene. Men vi ved af erfaring, at mange virksomheder er tilbageholdende med at etablere sig langt fra Danmark, fordi de mener, det er vanskeligt, og risikoen er høj. Men her kan Fortsættes på næste side u Update 11

12 IFU Uanset branche eller størrelse på virksomheden forsøger vi altid at finde en skræddersyet løsning, der passer præcis til den enkelte investering Peter Schwalbe, afdelingschef, IFU Finansiering IFU kan bidrag med finansiering i form af aktiekapital, mezzaninfinansiering, lån og garantier. IFU kan investere mellem 1 og 100 mio. kr. i et enkelt selskab. vi hjælpe, siger Peter Schwalbe, der er afdelingschef i IFU. IFU deler risiko med danske virksomheder IFU er en selvejende statslig investeringsfond, der rådgiver og investerer med danske virksomheder i udviklingslande. Fonden opererer på markedsvilkår og investerer kun i selskaber, der vurderes at være kommercielt bæredygtige. IFU kan deltage i etablering af nye selskaber, i partnerskaber mellem en dansk og en udenlandsk partner og ved opkøb af eksisterende virksomheder. Typisk investerer IFU årligt omkring mio. kr. i selskaber. Finansielt kan IFU bidrage med aktiekapital, mezzaninfinansiering, lån og garantier direkte til det selskab, der etableres i et udviklingsland. Dermed er IFU med til at dele den økonomiske risiko med den danske partner. Vi er parate til at tage en del af risikoen, når danske virksomheder vil etablere selskaber i udviklingslande. Men forudsætningen er, at forretningsplanen er troværdig, og at den danske virksomhed også har hånden på kogepladen ved at investere egne midler, siger Peter Schwalbe. Investeringer med små og store virksomheder IFU har investeret mere end 10 mia. kr. i knap 800 selskaber i 85 udviklingslande og er dermed Danmarks mest erfarne investor på området. To tredjedele af de danske virksomheder, IFU har investeret med, er små og mellemstore, men IFU investerer også med store virksomheder som A.P. Møller - Mærsk, Carlsberg, Rockwool og FLSmidth. Vi har investeret med et bredt udsnit af dansk erhvervsliv, men uanset branche eller størrelse på virksomheden forsøger vi altid at finde en skræddersyet løsning, der passer præcis til den enkelte investering, siger Peter Schwalbe. Med i den vanskelige opstart Normalt bidrager IFU med strategisk rådgivning ved forberedelse af investeringen og i forbindelse med etableringen af selskabet i det valgte udviklingsland. Rådgivningen handler blandt andet om forretningsplanen, de juridiske og økonomiske aspekter, samarbejde med eventuel lokal partner, virksomhedernes samfundsansvar, lokalisering samt for eksempel rekruttering af ledelse og medarbejdere. Når selskabet er i drift, deltager IFU ofte i bestyrelsen. Rådgivningen sker både via IFU s kontor i København og via de seks regionale kontorer i Asien og Afrika, hvor der er ansat danske og lokale investeringsrådgivere. Vi har via vores mange investeringer fået en betydelig indsigt i de udfordringer og problemer, som danske virksomheder kan løbe ind i, når de investerer i udviklingslande. Den indsigt giver vi videre til nye virksomheder, der ønsker at benytte sig af IFU s ydelser, siger Peter Schwalbe. IFU IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande) er en selvejende statslig investeringsfond, der rådgiver og investerer med danske virksomheder, der ønsker at etablere selskaber i udviklingslande. 12 Update

13 EKF Finansiér din virksomhed EKF gør Danmark konkurrencedygtig Tal fra Copenhagen Economics viser, at EKF i 2012 var med til at sikre omsætning hos danske eksportører for mere end 28 mia. kr. Desuden var indsatsen med til at skabe eller fastholde over danske arbejdspladser. Få bedre likviditet, plads til flere kunder og større ordrer. EKF hjælper dig med at få kredit i din bank, så du kan følge med efterspørgslen. Udarbejdet af EKF Det kræver en god økonomi at være en succesfuld virksomhed. Varelagre, nye maskiner og anlæg og udgifter til råvarer og materialer trækker alt sammen på likviditeten. Og skal vækstplaner blive til virkelighed, kræver det ofte ekstra finansiering i banken. EKF hjælper danske eksportører med at få arbejdskapital, når nye ordrer øger finansieringsbehovet. Eller med at få anlægslån, når produktionen skal udvides, fortæller Kenneth Plum, rådgiver for Om EKF EKF hjælper danske virksomheder med at gøre det muligt og attraktivt for andre at købe varer fra Danmark. Det sker ved at hjælpe med at skaffe finansiering og ved at forsikre virksomheder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande. små og mellemstore virksomheder hos EKF, Danmarks Eksportkredit. Eksportkaution realiserer vækstplanerne En eksportkaution er et eksempel på en løsning, der hjælper danske virksomheder med finansieringen af væksten. Det sker ved, at vi overtager en del af bankens risiko, hvilket gør det mere attraktivt for banken at give kredit, oplyser Kenneth Plum. En eksportkaution kan både afdække dine driftskreditter og garantier i forbindelse med din virksomheds generelle eksport eller enkeltstående konkrete eksportordrer. Kaution for anlægslån udvider produktionen En anden mulighed er den nyere løsning, kaution for anlægslån, der blev lanceret sidste år for at gøre det lettere for danske virksomheder at investere i produktionsanlæg i Kenneth Plum, rådgiver for små og mellemstore virksomheder hos EKF. Foto: EKF Danmark. Når du ønsker at udvikle din virksomhed, kan en kaution for anlægslån sikre dig et lån i en bank. Lånet kan du bruge til at købe eller lease nye maskiner og produktionsanlæg til din virksomhed i Danmark eller til et datterselskab i udlandet, fortæller Kenneth Plum. Det fungerer således, at EKF stiller en kaution til din bank for anlægslånet og derved giver banken sikkerhed for at låne dig penge. Når EKF dækker en del af bankens risiko for tab, er banken mere villig til at yde dig lån. Update 13

14 EKF Foto: LM Stålindustri Kredit til nye ordrer til LM Stålindustri Udarbejdet af EKF I 2012 fik LM Stålindustri mulighed for at tage imod flere ordrer med hjælp fra EKF, der kautionerede for udvidelsen af firmaets driftskredit. Uden EKF havde vi overhovedet ikke kunnet løfte opgaverne, siger Peter Bacher, administrerende direktør hos LM Stålindustri. Mangel på likviditet betød, at LM Stålindustri risikerede at sige nej til ordrer, fordi virksomheden ikke havde penge til at betale lønninger, materialer og andre driftsomkostninger. Stigende interesse Randers-virksomheden har de senere år oplevet en stærkt stigende interesse fra både danske og udenlandske kunder. Eksempelvis producerer ingeniørog smedevirksomheden trykbeholdere og maskinudstyr til kunder fra Israel, Spanien, Frankrig, Japan og Nigeria. Men det er svært at få likviditeten til at hænge sammen, når man som LM Stålindustri producerer omkostningstunge konstruktioner og først får betaling ved levering. Vi har haft svært ved at løfte opgaverne. Banken låner ikke mere ud end højst nødvendigt, og slet ikke uden sikkerhed. Og når kunderne er fra Rusland, Spanien eller Japan, er det tit svært at finde den rette sikkerhed, fortæller Peter Bacher. Løsningen var at få EKF til at kautionere for udvidelsen af firmaets driftskredit. EKF overtog en stor del af bankens risiko, så LM Stålindustri fik sin kredit og dermed plads til nye ordrer. 14 Update

15 Fagligt nyt fra Dialog Nyheder fra Dialog PwC s nyhedsbrev Dialog er et skræddersyet online nyhedsbrev og din adgang til hurtig og relevant information. Tilmeld dig på eller få de vigtigste nyheder her. Systemet er enkelt. Du oplyser os om dine interesser inden for en lang række områder som skat, bestyrelsesarbejde, generationsskifte mv., og vi mailer dig et skræddersyet nyhedsbrev, som matcher dit videnbehov hver 14. dag. Her finder du et udpluk af de mest læste nyheder fra PwC s nyhedsbrev Dialog. Tilmeld dig her: Selskabsskatten og acontoskatten i virksomhedsordningen falder Af Søren Bech, partner, PwC Som et led i regeringens vækstplan blev det vedtaget at sænke selskabsskatten og acontoskatten i virksomhedsskatteordningen. Den sænkes gradvis over de næste 3 år til 24,5 % i 2014, 23,5 % i 2015 og 22 % i Når en skatteprocent falder, bør man overveje, om den skattepligtige indkomst skal optimeres, så skattefradrag får den største skatteværdi. Som eksempel kan tages forudbetalte omkostninger. Der er praksis for, at hvis en omkostning vedrører to indkomstår og ikke dækker en periode på over 12 måneder, kan udgiften fratrækkes i det første indkomstår. Som eksempel kan fx nævnes en forudbetalt forsikringsudgift. Skattemæssig nedskrivning af varelageret Varelageret udgør et andet område, og her har man skattemæssigt mulighed for at nedskrive på den del af varelageret, som er økonomisk/ teknisk ukurant. Et eksempel på økonomisk/teknisk ukurans kunne være, at omsætningshastigheden er faldet væsentligt på grund af faldende efterspørgsel. Er det tilfældet, kan man i år 1 nedskrive de pågældende varer med 50 %, i år 2 med 75 % og i år 3 med 100 %. Foretages der nedskrivning for økonomisk/teknisk ukurans, skal det oplyses i selvangivelsen. Straksfradrag for forbedringsudgifter på afskrivningsberettigede bygninger Endelig kan nævnes straksfradrag for forbedringsudgifter på afskrivningsberettigede bygninger. Man kan beregne et straksfradrag på 5 % af afskrivningsgrundlaget på bygningen. Er ombygningsudgiften for eksempel på kr., og afskrivningsgrundlaget for bygningen på 5 mio. kr., kan man beregne et straksfradrag på 5 % af 5 mio. kr. = kr., som kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Dette beregnede straksfradrag skal dog nedsættes med årets vedligeholdelsesudgifter, så her bør det overvejes, om vedligeholdelsesudgifterne skal afholdes i et andet år, end dét hvor forbedringen af bygningen foretages. Dette er blot nogle af de muligheder, der bør tænkes igennem for at optimere den skattepligtige indkomst og dermed selskabsskatten. Update 15

16 Fagligt nyt fra Dialog Hold øje med din skattekonto Af Søren Bech, partner, PwC Under TastSelv Erhverv findes skattekontoen. Den viser en opgørelse over virksomhedens indberetninger og opkrævninger samt ind- og udbetalinger til og fra SKAT. Som eksempler kan nævnes A-skat, moms, diverse afgifter, udbytteskat og selskabsskat. Når skattekontoen åbnes første gang, indeholder den de posteringer, som var åbne pr. 1. august 2013, og de bevægelser, der har været på kontoen siden den 1. august Det vil altid være de ældste poster, som dækkes ind først, så man kan ikke øremærke sine betalinger. Det er ikke muligt at forudbetale mere end 5 hverdage før sidste betalingsdag. Gør man det, sender SKAT pengene retur, og man kan derved risikere at få et rentetillæg, fordi man troede, at beløbet var indbetalt. Renten udgør 0,7 % pr. måned og er gældende indtil den 1. januar 2014, hvor en ny rentesats træder i kraft. Renten er ikke fradragsberettiget. Hvis der skyldes større beløb til SKAT Hvis der skyldes over kr., sender SKAT en rykker sammen med et gebyr på 65 kr. Rykkeren udsendes med en betalingsfrist på 7 hverdage, og hvis SKAT ikke efter yderligere 3 hverdage har modtaget betalingen, overdrages hele saldoen til inddrivelse. Det må siges at være en ret kort frist, der eksempelvis i ferieperioder kan give problemer. Såfremt det ønskes, kan selskabets revisor som med digital indberetning få adgang til skattekontoen via Revisorordningen i TastSelv Erhverv. Efterfølgende skal revisor dog autoriseres af virksomheden. Det kan kun anbefales, at skattekontoen løbende stemmes af. Digital indberetning Af Søren Bech, partner, PwC Som et led i SKATs automatiseringsproces er der fra den 1. juli 2013 indført obligatorisk digital indberetning af skatter og afgifter til SKAT som for eksempel moms, udbytteskat og acontoskat. Indberetningen skal ske digitalt via TastSelv Erhverv. Dog kan selskaber indtil den 31. december 2014 vælge at indsende udbytteangivelse som hidtil på en blanket. Indeholdelse af renteskat og royaltyskat skal som hidtil indberettes via papirblanketter. Hvis det ønskes, kan selskabets revisor stå for indberetningerne. Det kræver dog, at virksomheden via TastSelv Erhverv tilmelder revisor i systemet og i den forbindelse oplyser revisors CVR-/SE-nummer. 16 Update

17 Fagligt nyt fra Dialog Skatten på udbytte stiger ikke Af Martin Kristensen, senior manager, PwC Når selskabsskatten falder, har det indtil videre været kutyme at forhøje aktieindkomstskatten, så skat af løn og udbytte totalt set er ens. Selskaber har ikke fradrag for udbytte. Derfor er skatten på udbytte p.t. fastsat til maksimalt 42 %, så den samlede skat bliver ca. 56 %. I forbindelse med den seneste sænkning af selskabsskatten til 22 % i 2016 har regeringen ikke forhøjet skatten på udbytte, så fra og med 2016 spares der ca. 1,2 % i skat på udbytte over kr. (2013- satsen) i forhold til skatten på løn. Se skemaet til højre. Skat af løn og udbytte i dag sammenlignet med 2016 Udbytteskat 2013 Udbytteskat 2016 Selskabet Indkomst Selskabsskat (25 % / 22 %) Til rådighed for udbytte Hovedaktionæren Aktieindkomst Skat på aktieindkomst (42 % / 42 %) Netto efter skat Udbytteskat i alt ca. Lønskat i alt ca. 100,0-25,0 75,0 75,0-31,5 43,5 56,5 56,0 % 100,0-22,0 78,0 78,0-32,5 45,2 54,8 56,0 % (Ved indkomst over topskattegrænsen inkl. AM-bidrag og kirkeskat) Regnskabsmæssig behandling af nedsættelsen af selskabsskatten Af Martin Kristensen, senior manager, PwC Folketinget har som et element i vækstpakken vedtaget en gradvis nedsættelse af selskabsskatteprocenten. Selskabsskatten nedsættes gradvist frem til 2016, således at den i 2016 udgør 22 %. I perioden frem til 2016 vil selskabsskatteprocenten være følgende: År ,0 % ,5 % ,5 % ,0 % Skatteprocent Efter IFRS og årsregnskabsloven skal aktuelle og udskudte skatter måles på grundlag af de skatteregler og -satser, der er vedtaget eller i realiteten vedtaget på balancedagen. Alle selskaber med balancedag den 30. juni 2013 og senere skal derfor indregne effekten i årsregnskabet. Effekten af faldet i skatteprocenten påvirker umiddelbart udskudt skat og indregnes i resultatopgørelsen bortset fra den del, der skal henføres til forhold indregnet direkte i egenkapitalen/anden totalindkomst, eksempelvis en opskrivning af et materielt anlægsaktiv. Effekten på udskudt skat, der kan henføres til forhold indregnet direkte i egenkapitalen/anden totalindkomst, indregnes direkte i henholdsvis egenkapital og anden totalindkomst. Da der er tale om en gradvis nedsættelse over en årrække, skal det beregnes, hvor meget af den udskudte skat der forventes realiseret i henholdsvis 2014, 2015 samt 2016 og efterfølgende år. Ved indregning af den udskudte skat skal den for hvert år gældende skattesats anvendes. Effekten bliver således opgjort som et vægtet gennemsnit og ikke blot som 22 % af alle midlertidige forskelle. Forventes 40 % af de midlertidige forskelle at blive realiseret i 2014 og 60 % i 2015, opgøres den udskudte skat derfor med 24,1 % (et vægtet gennemsnit af procenterne for de to år). Det er vigtigt, at man ved beregning af udskudt skat ikke udelukkende ser på de midlertidige forskelle på balancedagen. Man skal således forholde sig til hele afskrivningsprofilen, da man typisk får en gevinst på den gradvise nedtrapning af skatteprocenten i årene Update 17

18 Fagligt nyt fra Dialog Lovudkast om årsrapporter og delårsrapporter på engelsk Af Martin Kristensen, senior manager, PwC Den 2. oktober 2013 fremsatte regeringen lovforslag LSF 23, som giver virksomhederne mulighed for at aflægge årsrapport på engelsk. Lovændringen er planlagt til at træde i kraft den 1. januar Ved på generalforsamlingen efter lovens vedtagelse at optage et punkt på dagsordenen med forslag om at aflægge årsrapport på engelsk og vedtage dette forslag, inden årsrapporten skal godkendes, kan man allerede anvende muligheden for at aflægge årsrapport på engelsk for årsrapporten for Alle skal have digital post Af Martin Kristensen, senior manager, PwC Den 1. november 2013 var sidste frist for etablering af en digital postkasse. Hvis virksomheden ikke selv har oprettet en postkasse, sker dette automatisk. Første gang der leveres post til en sådan tvangsoprettet digital postkasse, vil virksomheden modtage et brev om, at der er kommet post i den digitale postkasse men uden angivelse af, hvad posten indeholder. Det er herefter ledelsens ansvar at læse virksomhedens post. Postkasserne kan oprettes med en standard- eller udvidet funktionalitet. I den sammenhæng skal virksomhedens ledelse overveje fortroligheden i den modtagne post. Det skal derfor overvejes: Hvem skal have adgang til den digitale postkasse? Hvad skal vedkommende have adgang til at se af den modtagne post og hvor meget (det hele eller kun bestemte typer dokumenter)? 18 Update

19 Fagligt nyt fra Dialog Første del af ændringerne i selskabsloven implementeres 1. januar 2014 Af Martin Kristensen, senior manager, PwC Som omtalt i Magasinet Update - Nr. 1 / Sommer 2013 er der vedtaget en række ændringer i selskabsloven. Implementeringen af ændringerne vil imidlertid ske i flere omgange. Erhvervsstyrelsen har i et nyhedsbrev af 11. oktober 2013 oplyst om de regler, der træder i kraft den 1. januar Nedenfor omtales reglerne i oversigtsform. Selskabsloven Kapitalkravet til anpartsselskaber er fremover kr. mod tidligere kr. EU-Domstolen har fastslået, at det skal være muligt at flytte hjemsted på tværs af landegrænser inden for EU, og dette implementeres nu i selskabsloven og betyder, at hensyn til blandt andre kreditorer, minoritetskapitalejere og medarbejdere skal varetages i denne situation. Iværksætterselskaber kan stiftes og registreres. Et iværksætterselskab er et anpartsselskab, men blandt andet med særlige bestemmelser om kapitalforhold. For eksempel kan stiftelse ske med 1 kr. i selskabskapital, og det påhviler iværksætterselskabet at henlægge mindst 25 % af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag. Kravet om indføring af kapitalandele i nummerfølge i ejerbogen udgår. Bestemmelsen om kapitaltab ændres, dvs. bundgrænsen på kr. ophæves. Fremover gælder således alene kravet om, at hvis selskabet taber mere end 50 % af sin selskabskapital, skal ledelsen sikre afholdelse af generalforsamling, senest 6 måneder efter kapitaltabet er konstateret. Dette gælder også for iværksætterselskaber, som fra 1. januar 2014 kan stiftes med blot 1 kr. i kapital. Herudover er der forskellige præciseringer af selskabsloven, blandt andet om hvilke ændringer der kan registreres i selskaber under likvidation. Årsregnskabsloven Som konsekvens af reglen om iværksætterselskabers pligt til at binde mindst 25 % af årets overskud på selskabskapitalen indføres der en opsparingsmodel i årsregnskabsloven. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder Afskaffelsen af mulighed for at stifte nye SMBA er (selskaber med begrænset ansvar). Ændringer, hvor ikrafttrædelsesdatoen fortsat er ukendt Der er en række ændringer, hvor ikrafttrædelsesdatoen fortsat er ukendt, og det omfatter blandt andet: Delvis indbetaling af overkurs i anpartsselskaber Ingen åbningsbalance ved overtagelse af en bestemmende post kapitalandele Overtagelse af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed i forbindelse med stiftelse Forkortelse af perioden for opfordring til minoritetskapitalejere til indløsning af kapitalandele fra 4 uger + 3 måneder til 4 uger i alt Frist for anmeldelse af fordringer i forbindelse med fusion og spaltning bliver kortere, således at kreditorer skal anmelde deres fordringer senest 4 uger efter offentliggørelse. Update 19

20 EU EU kan støtte din virksomhed EU har en lang række programmer, der kan hjælpe din virksomhed med nyskabende projekter, eller individuelle stipendier og særlige puljer rettet mod virksomheder. Af Henrik Schou-Olssen, senior manager, PwC Et EU-program er et tidsbegrænset projekt, der har til formål at støtte gennemførelsen af en eller flere aktiviteter. Projektet har en europæisk dimension og indebærer i visse tilfælde et europæisk samarbejde. De fleste projekter udføres i et partnerskab, typisk med en hovedansvarlig partner og en eller flere projektpartnere. I et EU-projekt indgår et eller flere af følgende elementer: Forskning Konferencer og seminarer Kortlægning og analyser Kurser Pilot- og demonstrationsprojekter Studieture Udbredelse af information Netværksdannelse Erfaringsudveksling. 20 Update

21 EU Eksempler på projekter kan være: Et FP7-projekt kan vedrøre forskning i sundhedsprodukter. Et socialfondsprojekt kan vedrøre opkvalificering af virksomhedens medarbejdere. Et regionalfondsprojekt kan vedrøre investering i nye produktionsanlæg. Et interreg-projekt kan vedrøre konkurrenceevnen for en bestemt branche i Østersøregionen. Projekternes økonomiske omfang kan variere fra nogle få hundrede tusind kroner til flere millioner kroner. EU s støtte til gennemførelse af projekterne kan variere, men ligger typisk i niveauet 50 % til 100 % af de støtteberettigede udgifter. EU s programperioder EU-programmerne løber over perioder af syv år. Den kommende periode løber fra 2014 til 2020, men støttemuligheder og regler for denne periode er endnu ikke helt fastlagt. De omtalte EU-programmer fortsætter i den kommende programperiode, hvor nogle dog får nyt navn eller justering af mål og fokus. Hvilke EU-programmer kan man søge? EU yder støtte til en lang række forskellige formål via forskellige programmer. Nedenfor er omtalt fire forskellige typer EU-programmer: FP7, Regionalfonden, Socialfonden og Interreg. FP7 EU s 7. rammeprogram for forskning. FP7 støtter forskningsprojekter og består af fire hovedprogrammer: COOPERATION, CAPACITIES, IDEAS, PEOPLE og et Joint Research Centre, som er Europa-Kommissionens eget forskningscenter. Programmerne støtter mange forskellige typer forskning. Eksempelvis strategisk forskning inden for sundhed, fødevarer, IKT, nano, energi, miljø, transport, samfundsvidenskab og humaniora, rumfart og sikkerhed. Regionalfonden og Socialfonden Socialfonden har i perioden temaet Flere og bedre job, mens Regionalfonden har temaet Innovation og Viden. Programmerne falder ind under det fælles EU-mål om regional konkurrenceevne og beskæftigelse, som geografisk omfatter hele Danmark. Socialfonden støtter projekter med sigte på udvikling af menneskelige ressourcer, innovation, videndeling og videnopbygning, etablering og udvikling af nye virksomheder og anvendelse af ny teknologi. Regionalfonden støtter projekter med fokus på vækst inden for områderne innovation, videndeling og videnopbygning, etablering og udvikling af nye virksomheder samt anvendelse af ny teknologi. Interreg Danmark deltager i programmer under det fælles europæiske mål om territorialt samarbejde under Regionalfonden. Disse er karakteriseret ved, at der er projektpartnere fra flere lande omkring Danmark. Processen for et typisk projektforløb Virksomhed Programmerne støtter projekter vedrørende et geografisk afgrænset område og støtter samarbejde på tværs af området samt formål af relevans for området. Formål kan være øget konkurrenceevne, transport og iværksætteri. Interregprogrammer, hvor danske virksomheder deltager, er blandt andet Baltic Sea Region, North Sea Region, Fehmarnbelt Region og South Baltic. Hvem kan hjælpe dig videre med din idé? Når din virksomhed har fået en projektidé, er der en række støttemuligheder. Forsknings- og innovationsprojekter støttes sædvanligvis af FP7. På EuroCenters hjemmeside er der en guide til at finde det rette FP7-program og orientering om ansøgningsprocessen. Jobskabelsesprojekter, jobsikring og medarbejderkompetencer støttes af Socialfonden. Støtte til anlægsinvesteringer støttes af Regionalfonden. På Erhvervsstyrelsens hjemmeside fremgår, hvad der kan støttes og ansøgningsprocessen. Selve ansøgningen sendes til det Fortsættes på næste side u EU 1 2 Idé til et projekt EU annoncerer, at der kan søges støtte til projekter inden for et specifikt område 3 Udarbejder projektansøgning og indsender til EU 4 EU sender tilsagn, efter 5 at projektansøgningen er Projeket gennemføres godkendt 6 8 Periodisk indsendes faglige og økonomiske afrapporteringer til EU Afslutning af projektet inklusive afsluttende faglig og økonomisk afrapportering EU udbetaler støtten efter godkendelse af periodisk rapport EU udbetaler støtten efter godkendelse af afsluttende rapportering 7 9 Update 21

22 EU relevante regionale vækstforumsekretariat. Danmark har en række EUkontorer i Bruxelles, der kan hjælpe med kontakt til andre projekter og generel orientering om EU-programmerne. EU-kontorerne har alle nyhedsbreve med orientering om kommende projekter, der søger partnere. Efter projektets afslutning Når et projekt er afsluttet, og den sidste del af støtten er udbetalt, har virksomheden fortsat forpligtelser som følge af den modtagne EUstøtte. Forpligtelserne omfatter eksempelvis, hvad der skal ske med udbyttet af projektet efter dets afslutning og opbevaring af projektrelevant dokumentation og regnskabsdokumentation. Aftalen med EU giver EU mulighed for at foretage efterfølgende kontrol af projektet under og efter projektets afslutning. Denne kontrol kan omfatte besvarelse af spørgsmål, besøg fra Europa-Kommissionen, besøg af en revisor, der repræsenterer Europa-Kommissionen, eller besøg fra EU s Revisionsret. Få styr på reglerne og administrationen Der er en række krav til administrationen af projekterne, den faglige rapportering og den økonomiske rapportering. EU-institutionerne og de nationale myndigheder, der uddeler EU-midlerne, stiller forskellige krav til eksempelvis, hvordan de udgifter, der ydes støtte til, skal opgøres og dokumenteres, for at man er tilskudsberettiget. Derfor kan det anbefales, at virksomheden allerede i ansøgningsfasen sætter sig ind i kravene til administrationen af projekterne. Herunder at udgifter skal afregnes til kostpris, og at der, før en ydelse eller vare købes, måske er særlige krav om annoncering og udbud af ydelsen eller varen. Nyttige hjemmesider Baltic Sea Region Fehmarnbelt Region North Sea Region South Baltic Programme en.southbaltic.eu Øresund-Kattegat-Skagerak Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. Socialfonden og Regionalfonden regionaludvikling og Eurocenter tilskud-til-forskning-og-innovation/ eu-og-internationale-programmer/ eu-rammeprogram/guide-til-atvaelge-program-i-fp7 EU-kontorer i Bruxelles Update

23 Case Ib Hansen, direktør, Prinfo- Holbæk-Hedehusene-Køge A/S Ejerskifte sikrer vækstambitioner Klare visioner og ambitioner er altafgørende. Herefter kommer professionelle sparringspartnere, lyder det fra direktør Ib Hansen fra PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S, der netop har gennemgået et succesfuldt ejerskifte ved hjælp af Vækstfonden. Ib Hansen kunne have været pølsemand på nuværende tidspunkt. Et nobelt job, hvis man spørger ham. Men Ib Hansen har haft ambitioner om noget helt andet. 15. april 2013 overtog han de sidste 60 % af trykkeriet, og dermed var et succesfuldt ejerskifte en realitet. Ib Hansen kunne stoppe med at forestille sig livet som pølsemand og i stedet koncentrere sig om de mange ambitioner og visioner, han har for virksomheden. Finansieringen skete bl.a. ved hjælp af et vækstlån hos Vækstfonden. Men lånet var aldrig blevet bevilget, hvis Ib Hansen ikke havde allieret sig med et professionelt rådgiverkorps blandt andet to statsautoriserede revisorer fra PwC. Det er Ib Hansen overbevist om. Fortsættes på næste side u Update 23

24 Case Jeg sidder ikke og tænker på, hvor godt det var for 5 år siden. Vi tænker fremad og vil have hele verden som vores markedsplads Ib Hansen, direktør, PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S

25 Case Det kan faktisk ikke siges tydeligt nok: Man skal ikke tænke på, om det koster kr. mere eller mindre i hele forberedelsesfasen. Pengene er mere end godt givet ud Ib Hansen, direktør, PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S Helt afgørende er det, at du har visionerne og ambitionerne. Uden dem, ingen virksomhed og ingen fremtid. Når det så er sagt, så er det alle pengene værd at investere i professionel sparring udefra, siger Ib Hansen. Nye og objektive øjne For det er en omstændig proces at sikre sig et lån hos Vækstfonden. Ib Hansen fortæller, at processen startede i september December bød på præsentationsrunder med bankerne og med Vækstfonden, og først i februar var der et go på finansieringen, så partnerne kunne gå til forhandlingsbordet. PrinfoHolbæk- Hedehusene- Køge A/S PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge gennemførte 15. april 2013 et succesfuldt ejerskifte, så Ib Hansen overtog de sidste 60% af virksomheden fra den tidligere medejer, der som 69-årig valgte at gå på pension. Ejerskiftet blev blandt andet gennemført ved hjælp af lån fra Vækstfonden. Ib Hansen, direktør, PrinfoHolbæk- Hedehusene-Køge A/S var nomineret til Årets Ejerleder 2010 i region Sjælland. Virksomheden har valgt PwC som revisor. Og nok har Ib Hansen en dygtig økonomichef, men eksterne samarbejdspartnere kommer med nye og objektive øjne. At to statsautoriserede revisorer skriver under på et prospekt giver noget andet og mere, end hvis min egen mand havde lavet tallene, udtaler Ib Hansen, der understreger den tryghed, der kommer med at investere i ekstern rådgivning. Der er mange utrygge momenter i den del af processen før man får lånet igennem. Her kan det betale sig at investere i en større tryghed, forklarer Ib Hansen. Verden bliver vores markedsplads For den grafiske branche er konkurrencepræget og ikke mindst prispresset. Som Ib Hansen flere gange forklarer, skal PrinfoHolbæk- Hedehusene-Køge A/S være konkurrencedygtige helt ned på ordrer til 200 kroner. Hertil kommer, at branchen er investeringstung: Maskinerne koster mange penge. Virksomhedens nye baby en Xerox igen4 digital trykmaskine har for eksempel kostet et pænt millionbeløb. Men for PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S skulle der noget helt andet på banen, hvis lånet skulle realiseres. Virksomheden har nemlig kun genereret et beskedent overskud de sidste tre år. Det er her, de klare ambitioner og visioner kommer på banen. Jeg sidder ikke og tænker på, hvor godt det var for 5 år siden. Vi tænker fremad og vil have hele verden som vores markedsplads, fortæller Ib Hansen, der blandt andet vil satse langt mere på standardiserede varer online. Dørene er åbnet Og det er den verden, Ib Hansen har tænkt sig at angribe. Nu, det er muligt. Det er den samlede finansieringspakke, der har gjort, at vi nu kan vækste. Det har åbnet en lang række døre for os. Og selv om lånet fra Vækstfonden er dyrere, så er det det værd, siger Ib Hansen. Nu hedder det nye markeder, nye produkter og en mere strømlinet produktion, lyder det fra Ib Hansen. Men det kan faktisk ikke siges tydeligt nok: Man skal ikke tænke på, om det koster kr. mere eller mindre i hele forberedelsesfasen. Pengene er mere end godt givet ud, er den afsluttende kommentar fra Ib Hansen. Update 25

26 Vækstfonden Finansiering til vækst I foråret introducerede Vækstfonden de nye vækstlån. Lånene skal være med til at finansiere væksten i danske SMV er, og interessen i de første måneder viser, at både virksomheder, banker og revisorer kan se mulighederne. Udarbejdet af Vækstfonden Når små og mellemstore danske virksomheder oplever, at de kan have svært ved at få finansiering i banken, bunder det ofte i en af to udfordringer: Enten kan de ikke stille nok sikkerhed for deres lån, eller også er deres egenkapital for lille til, at banken vil tilbyde yderligere finansiering. Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 12 mia. kr. De nye vækstlån, som blev lanceret i foråret, kan for mange være en løftestang til at få banken med. For eksempel når der er brug for kapital til vækst igennem ny produktion, et ejerskifte, grønne investeringer eller anden forretningsudvikling. Vækstlånene er målrettet sunde etablerede virksomheder med fornuftige vækstplaner, der har svært ved at få planerne finansieret af banken alene. Her kan vækstlånet indgå i en samlet finasieringsløsning, så bankens risiko mindskes, og virksomheden kan fortsætte væksten, siger Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden med ansvar for låne- og kautionsaktiviteter. Øget interesse Siden introduktionen af de nye lån har interessen været stigende, og Vækstfonden forventer at udstede lånetilbud til op mod 200 virksomheder inden udgangen af Vi får allerede henvendelser fra virksomheder af vidt forskellige størrelser på tværs af brancher, og vi regner med, at interessen vil stige yderligere, i takt med at vi kan vise, hvordan vækstlån kan være en byggesten til at finansiere perspektivrige virksomheder. I september måned så vi en markant øget indgang af låneansøgninger, og vi ligger nu på omkring 50 gode ansøgninger om måneden. Det niveau er tilfredsstillende og tyder på, at vores indsats for at øge kendskabet bærer frugt, siger Rolf Kjærgaard. Han tilføjer, at det i processen er blevet endnu mere tydeligt, hvor vigtig den personlige kontakt til virksomhederne samt deres banker og rådgivere er. Blandt andet derfor 26 Update