Kortlægning og casestudie af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus Kommune

Transkript

1 Maj 2012 Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde, VIA UC Program: Socialt entreprenørskab og innovation. Projektbeskrivelse: Kortlægning og casestudie af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus Kommune Abstract Projektets sigte er at kortlægge socialøkonomiske virksomheder i Aarhus Kommune. Som et relativt nyt fænomen er de socialøkonomiske virksomheder er præget af stor forskellighed med hensyn til virksomhedsform, organisering, hvad der produceres, og gruppen af ansatte. Det er projektets intention at bidrage til udviklingen af de begreber som tages i anvendelse for at forstå og beskrive sektoren, og projektet har et særligt fokus på socialøkonomiske som arbejder med integration af udsatte borgere i arbejdsmarkedet. Der etableres en følgegruppe for projektet med deltagelse af Aarhus kommune, der pt. er i færd med at udarbejde en strategi for socialt entreprenørskab, Center for Socialt Entreprenørskab på Roskilde Universitet, og repræsentanter for socialøkonomiske virksomheder i Århus. Projektet skal bidrage til implementeringen af kommunens strategi for området, og der skal udarbejdes et case materiale til brug for undervisning i socialt entreprenørskab og innovation på professionsuddannelserne. Indledning Socialøkonomiske virksomheder er kommet højt på den politiske dagsorden. En af regeringens centrale figurer, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, ekspliciterer, at man i forbindelse med den kommende reform af kontanthjælpsområdet i langt højere grad skal fremme brugen af de socialøkonomiske virksomheder. Disse virksomheder formår ifølge ministeren, at inkludere mennesker, som det ordinære arbejdsmarked har svært ved at rumme, og vil blive centrale aktører i reformen af kontanthjælpsområdet. 1 Også i Aarhus Kommune er der kommet fokus på de socialøkonomiske virksomheder. Erhverv og beskæftigelse under borgmesterens afdeling har i slutningen af 2011 iværksat arbejdet med udformningen af en strategi for socialøkonomiske virksomheder i kommunen. 2 Formål og problemformulering Vi finder det derfor interessant, gennem et casestudie, at kortlægge eksisterende socialøkonomiske virksomheder i kommunen: Hvad karakteriserer socialøkonomisk virksomheder? Hvilke potentialer rummer virksomhederne? Hvilke barrierer ser virksomhederne i forhold til drift og vækst? Hvilke faktorer udpeges af virksomhederne som afgørende for at sektoren kan udvikles? Projektet skal, med afsæt i den forskningsmæssige begrebsdannelse, bidrage til at udvikle de eksisterende forståelser inden for feltet. 1 Minister: Ja til Socialøkonomiske virksomheder, P1 morgen 2. februar Aarhus Kommune: Spot på socialøkonomiske virksomheder Side 1 af 5

2 Casestudiet kan indgå som baggrundsmateriale for Aarhus kommunes arbejde med at implementere en strategi for området. Herudover skal casestudiet danne grundlag for udarbejdelsen af undervisningsmateriale til undervisningsforløb i de pædagogiske- og socialfaglige uddannelser med særligt fokus på socialt entreprenørskab. Formålet er således også at en større andel af de studerende i de pædagogiske- og socialfaglige uddannelser bliver sociale entreprenører og skaber nye socialøkonomiske virksomheder eller udvikler kompetencer i at formidle samarbejde mellem de offentlige institutioner/forvaltninger, hvor de ansættes, og de socialøkonomiske virksomheder. Videngrundlag, teorier og begreber Der har i de seneste år været et øget fokus på forskning i socialt entreprenørskab og socialøkonomi. I Danmark har særligt forskere fra RUC været med til at sætte fokus på feltet, bl.a. gennem deltagelse i internationale forskningssamarbejder om Social Entrepreneurship og Social Enterprise. 3 Hulgård og Lundgaard Andersen peger på sammenhængen mellem de to fænomener socialt entreprenørskab og sociale virksomheder (socialøkonomiske virksomheder). Socialt entreprenørskab skal ses som en kombination af social værdi og innovation: Med dette understreger vi, at ikke alle former for SE leder til opstart af en ny virksomhed, men både kan forekomme som intraprenørskab i eksisterende organisationer og som uformelle aktiviteter med stor gennemslagskraft i forhold til at skabe innovative sociale løsninger. I samme tekst argumenteres der for på dansk at anvende betegnelsen sociale virksomheder fremfor socialøkonomiske virksomheder, da den ligger tættere på det den internationalt anvendte betegnelse social entreprise. 4 Vi har indtil videre i dette projekt valgt at fastholde betegnelsen socialøkonomisk virksomhed, da denne betegnelse p.t. er den mest anvendte, og da det er den betegnelse der anvendes af Århus Kommune. Når vi i projektets første fase skal afgrænse undersøgelsesfeltet er der overordnet to tilgange som vi kan referere til. For det første er der den forskningsmæssige tilgang som tager afsæt i et europæisk forskningsprojekt som gennemførtes af EMES netværket i , hvor man så på 160 socialøkonomiske virksomheder i 11 lande som beskæftiger sig med integration af udsatte borgere i arbejde eller uddannelse, de såkaldte WISE, Work Integration Social Enterprise. (Nyssens, Marthe 2006) Den anden tilgang repræsenteres af Centre for Socialøkonomi som er en interesseorganisation i Danmark som arbejder med lobby virksomhed og rådgivning af socialøkonomiske virksomheder og kommuner. Her er der bl.a. med afsæt i forskningen på området udarbejdet en definition af hvad der kendetegner en socialøkonomisk virksomhed. EMES forskerne når frem til at en karakteristik af en idealtypisk social enterprise som en: multiple-goal, multi-stakeholder and multiple-ressource enterprise 5 Herudover har EMES forskerne opstillet følgende kriterier til definitionen af en social (økonomisk) virksomhed: 3 economic criteria A continous activity producing goods and/or services A significant level of economic risk A minimum amount of paid work (not only volunteers) 3 social criteria An explicit aim to benefit the community An initiative launched by a group of citizens A decision-making power not based on capital ownership 3 EMES European Research Network 4 Hulgård, Lars og Andersen, Linda Lundgaard (2009) Socialt Entreprenørskab i Danmark Status 2009, CSE Publications s. 5 5 Defourny Jacques og Nyssens, Marthe (2006): Defining social enterprise in Nyssens, Marthe (ed) : Social Enterprise, Routledge 2006 Side 2 af 5

3 3 governance criteria A high degree of autonomy A participatory nature, which involves the persons affected by the activity Limited profit distribution 6 Som nævnt ovenfor har også interesseorganisationen Center for Socialøkonomi udarbejdet et sæt af kriterier for en socialøkonomisk virksomhed: Har et socialt, sundheds- og eller miljømæssigt formål Har et salg af ydelser og / eller produkter Geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet Er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor har et CVR-nr. Dertil har Center for Socialøkonomi tre karakteristika, som yderligere definere en socialøkonomisk virksomhed: Innovation herunder nye produkter, ydelser eller nye måder at involvere samarbejdspartnere Brugerinvolvering og lokal forankring Partnerskaber på tværs af sektorer 7 Der skal i projektets første fase arbejdes med at afgrænse undersøgelsesfeltet i forhold til de eksisterende definitioner af socialøkonomiske virksomheder, som de er opstillet ovenfor. Afgrænsningen af undersøgelsesfeltet skal foretages i samarbejde med interessenterne i undersøgelsen som organiseres i en følgegruppe bestående af repræsentanter for de socialøkonomiske virksomheder, Århus kommune og forskere fra RUC. Metode Da kvantitative data om feltet ikke forefindes i særlig stort omfang vil undersøgelsen primært blive baseret på materiale udarbejdet af virksomhederne selv, f.eks. på deres hjemmesider, og på kvalitative interviews med ledere, medarbejdere og brugere. Det betyder, at projektet skal indsamle en mængde af såvel kvantitativ og kvalitativ primærdata, som dernæst skal sættes ind i en analytisk ramme bestående af ovennævnte teorier og begreber. Derigennem tydeliggøres hvad der karakteriserer socialøkonomiske virksomheder i Aarhus Kommune, hvilke muligheder disse kan tilbyde beskæftigelsespolitikken, og hvordan Aarhus Kommune kan styrke disse muligheder og potentialer. Projektet rummer som det er beskrevet ovenfor to dimensioner, dels en kortlægning af feltet, og dels mere dybtgående casestudier af enkelte socialøkonomiske virksomheder med henblik på udarbejdelse af et casebaseret undervisningsmateriale. I kortlægningen vil vi metodisk tage afsæt dels i dokumentanalyser af materiale om er tilgængeligt på virksomhedernes hjemmesider, og dels i de fakta om virksomhederne som vi formoder at Århus Kommune kan gøre tilgængelige. Herudover vil vi gennemføre et survey i form af en spørgeskemaundersøgelse enten som telefon interview eller via hvor der spørges til udvalgte 6 Hulgård, Lars (2011) Social economy and social enterprise: an emerging alternative to mainstream market economy?, China Journal of Social Work, November Socialøkonomi, Center for socialøkonomi Side 3 af 5

4 deleelementer af de kriterier som er oplistet ovenfor. Data fra surveyet suppleres med interviews med medarbejdere i virksomhederne, både medarbejdere som er ansat på normale vilkår og medarbejdere som er i en eller anden form for støttet beskæftigelse. Der er således tale om kvalitative interviews med enkeltpersoner, som har en professionel rolle i forhold til undersøgelsesfeltet. I denne sammenhæng foreslår Catharina Juul Kristensen en revision af Kvales mere livsverden orienterede tilgang til det kvalitative forskningsinterview: Kvalitative forskningsinterviews er interviews, hvis formål er at indhente og fortolke information om en given problemstilling, hos personer der forventes at have viden om dette. 8 Kriterierne for god undersøgelsespraksis (videnskabelighed) er her de samme som for andre former for kvalitative interviews: gennemsigtighed, gensidig forankring af teori og empirisk metode og forskningsmæssig etik. Projektet tager afsæt i den overordnede definition af case studiet som den bl.a. er beskrevet af Yin: A case study is an empirical enquiry that: Investigates a contemporary phenomenon within its real-life context; when the boundaries between phenomenon and context are not clearly evident; and in which multiple sources of evidence are used 9 (Yin, 1989:23). Når vi i projektet anvender case studiet som metode har det et dobbelt formål. Dels ser vi case studiet som en forskningsmæssig metode der benytter sig af en kritisk hermeneutisk tilgang til forskellige datakilder, f.eks. dokumenter, interviews, feed-back fra interessenter. 10 Dels vil vi anvende de data der indsamles om de enkelte cases som undervisningsmateriale i det der kaldes case-studie-metoden, en læringsmetode som særligt er udviklet på Harvard Business School, og i stort omfang anvendes i undervisningen i den anglo-saksiske verden. Case-metoden tager dermed afsæt i praksis og benytter viden fra praksis til at opøve de studerendes forståelse, dømmekraft og komunikation som grundlag for senere handling (Damle 1989) 11 Tidsplan Undersøgelsen vil foregå i to faser: i den første fase foretages en kortlægning af de socialøkonomiske virksomheder og de potentialer og barrierer for vækst som virksomhederne peger på. I den anden fase gås der mere i dybden med analysen af den enkelte virksomhed. Der arbejdes med at systematisere og kontekstualisere casestudiet således, at der kan udarbejdes en række cases som kan anvendes til undervisning i socialt entreprenørskab. Formidling Som afslutning på projektets første fase (efterår 2012) udarbejdes der en rapport, med en række anbefalinger, som evt. kan indgå som baggrundsmateriale for Aarhus Kommunes arbejde med at implementere en strategi for området. Projektets delresultater forventes endvidere formidlet på konference i entreprenørskabsundervisning i november I projektets anden fase (2013) udvikles på baggrund af casestudiet et undervisningsmateriale som kan udgives på en web baseret platform, eller i form af en lærebog. Herudover kan der evt. produceres artikler eller papers til relevante konferencer. Således vil formidlingen foregå direkte til en af de eksterne samarbejdspartner, Aarhus Kommune, og tilbageløbet til uddannelsesinstitution vil være eksplicit i form af cases og måske en eller flere artikler til anvendelse som undervisningsmateriale. Dette undervisningsmateriale kan anvendes i innovations- og 8 Kristensen, Catharina Juul ( ) Interviews med enkeltpersoner in 9 Yin, Robert K. 1989: Case Study Research. Design and Methods. Sage Publications. 10 Flyvbjerg, Bent (1991) Magt og Rationalitet 11 Rendstorff, Jacob Dahl ( ) Case-studier in (med inddragelse af Rendstorffs citat fra Damle, C. S. (1989 The Case Method og Instruction in Management Education. A Critical Rewiev. Side 4 af 5

5 socialt entreprenøskabsundervisning på såvel administrationsbacheloruddannelsen, pædagoguddannelsen, socialrådgiveruddannelsen som læreruddannelsen. Mulige samarbejdspartnere Center for socialt entreprenørskab på RUC, Social- og beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune, De to socialøkonomiske virksomheder Huset Venture og Change Makers. Det er planen at der etableres en følgegruppe for projektet med repræsentanter for disse interessenter, og at undersøgelsens design udarbejdes i samarbejde med følgegruppen. Projektet samarbejder med et, muligvis to projekter i program for Beskæftigelsesområdet hvor Maja Juul- Olsen Ser på forholdet mellem de kommunale beskæftigelsescentre og de socialøkonomiske virksomheder, og Per Westersø arbejder med opstart af en socialøkonomisk virksomhed. Her er der mulighed for at arbejde på tværs af programmerne. Budget Projektet har et timebudget hvor der i 2012 og 2013 forventes at der hvert af årene er 400 timer til rådighed for projektet. Elof Nellemann Nielsen og Esben Hulgård Side 5 af 5