LYMFØDEM ÅRSAG OG BEHANDLING THERAPIES. HAND IN HAND.
|
|
- Svend Bendtsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LYMFØDEM ÅRSAG OG BEHANDLING THERAPIES. HAND IN HAND.
2 2
3 INDHOLD 1. LYMFØDEM - HVOR KAN DET OPSTÅ? Lymfesystemets opbygning og funktion FØLGER AF NEDSAT FUNKTION I LYMFESYSTEMET Primært lymfødem Sekundært lymfødem Stadieinddeling af lymfødem BEHANDLING AF LYMFØDEM Komplet lymfødembehandling De fire elementer i komplet lymfødembehandling Andre former for behandling HVORDAN KAN DU SELV PÅVIRKE EFFEKTEN AF BEHANDLINGEN?...18 Oversættere: Helene Lindquist Korrektur: Pia Gunnarsson og Rune Westheim Ansvarlige udgivere: Jobst GmbH BSN medical GmbH & Co.KG Videnskabelig ansvarshavende: Dr. Angela Sauerwald, Hamburg Videnskabelig rådgiver: Dr. med. Etelka Földi, Hinterzarten Forfattere Dr. Christoph Ortland, Hamburg og Daniel Neumüller, Emmerich I samråd med: Peter D. Asmussen, Hamburg og Hans A von Zimmermann, Emmerich 2016 Jobst BSN Medical 3
4 KÆRE PATIENT, Din behandler har fortalt dig, at du har et lym fødem. Måske er det første gang i dit liv, du hører om begre bet måske har du hørt det nævnt før. Under alle omstæn digheder har du sikkert behov for at vide mere om, hvad årsagen er, hvad du selv kan gøre og især om, hvordan det i længden kommer til at påvirke dit liv. Det vigtigste er at forstå, at lymfødem i de fleste tilfælde er en kronisk tilstand. Dette betyder, at du på forskellig måde må ændre visse forhold i din hverdag, så du kan leve et næ sten normalt liv uden for mange begrænsninger. Informationen i dette hæfte er baseret på den sidste nye medicinske og videnskabelige viden. Formålet er at give dig information og dermed hjælpe dig til at leve med dit lymfø dem. Hvis din behandler giver dig andre råd og anvisninger, skal du naturligvis følge dem. Kun din behandler har kendskab til netop din situation og er dermed den eneste, der kan give dig specifikke råd. 4
5 1. LYMFØDEM HVOR KAN DET OPSTÅ? Når man hører tale om lymfe..., så tænker de fleste på lym fekirtler. Vi ved, at de bl.a. findes på halsen og i lysken, at de kan hæve, og at der kan komme infektion i dem. Det er rig tigt, men det er ikke hele sandheden. Der findes flere hun drede lymfekirtler i hele kroppen, de er en del af lymfesyste met. 1.1 LYMFESYSTEMETS OPBYGNING OG FUNKTION Lymfesystemet er et transportsystem, der samarbejder med kredsløbet i kroppen. Lymfesystemet (grønt) forgrener sig ved siden af kredsløbet med dets arterier (røde) og vener (blå). Blodkredsløbet er et lukket system, der består af arterier og vener. Det kan sammenlignes med et forgrenet rørsystem, hvor hjertet er motoren. De store arterier fører blodet ud til kroppens organer og væv, hvor de forgrener sig i mindre kar (kapillærer). Disse samler sig atter i større kar (vener), som fører blodet tilbage til hjertet. Kapillærerne er gennem trængelige, så der kan foregå en udveksling af nærings- og affaldsstoffer. Arterierne forsyner organerne og vævet med ilt og nærings stoffer, og venerne transporterer affaldsstoffer og kuldioxid væk. Lymfesystemet har en lignende opbygning, men adskil ler sig fra kredsløbet ved at være et envejssystem. 5
6 De små lymfekapillærer samler sig i større og større kar. Lymfesystemets funktion er bl.a. at tage del i udvekslingen af nærings- og affaldsstoffer samt at opsamle lymfe (rød = arterier, blå = vener, grøn = lymfekapillærer). Lymfesystemet stimuleres af stræk f.eks ved muskelsammentrækninger, pulsation i blodårerne og ved stræk af huden. Lymfe systemet begynder som små lymfekar i de yderste lag af kroppens væv, hvor de opsamler overskud af væske i vævet og transporterer den bort. Denne proteinrige væske kal des lymfe, den er farveløs til forskel fra blodet. På sin vej fra de mindste lymfekar til udtømning i venesystemet passe rer lymfen gennem flere hold lymfekirtler, hvor lymfen filtre res og koncentreres. Lymfeflowet stimuleres blandt andet af rytmiske sammentrækninger i lymfekarvæggene og af mu skelsammentrækninger. Både vener og lymfekar har altså en funktion med at fjerne affaldsprodukter. Venerne klarer ikke opgaven alene, efter som visse stoffer som f.eks. store proteinmolekyler kun kan optages og transporteres væk af lymfekarrene. Vi ved, at skader på lymfesystemet kan føre til, at væske og proteiner bliver mellem cellerne ude i vævet. Hævelsen, der opstår kaldes lymfødem. Lymfødem er kronisk men det er ikke altid stationært. Når lymfen ikke længere kan transporteres væk i tilstrækkelig mængde, udvikles et lymfødem. Et lymfødem kan opstå overalt på kroppen, men ses hyppigst i arme og ben. 6
7 2. FØLGER AF NEDSAT FUNKTION I LYMFESYSTEMET Der findes flere årsager til nedsat funktion af lymfesystemet. To af de vigtigste årsager er: Et medfødt svagt lymfesystem. Når lymfesystemet på et eller andet tidspunkt ikke længere i tilstrækkelig grad kan opfylde sin funktion, udvikles et primært ødem (=hævelse). Betegnelsen primært anvendes, fordi årsagen fin des i lymfesystemets struktur. Lymfesystemet er fuldt udviklet, men funktionen er ned sat på grund af ydre påvirkning (f.eks. skade eller opera tion), hvilket slutteligt kan resultere i sekundært Iymfødem. Betegnelsen sekundær anvendes, fordi årsagen kommer udefra. 2.1 PRIMÆRT LYMFØDEM Primært lymfødem kan have flere årsager. Det kan skyldes utilstrækkelig udvikling af eller misdannelse i lymfesystemet, så der er for få eller for snævre lymfekar. Lymfesystemets kapacitet er i de tilfælde ikke tilstrækkelig til at optage og/eller fjerne den opsamlede lymfe. Det mest tydelige tegn på nedsat funktion af lymfesystemet er hævelse = lymfødem. Hævelsen ses ikke nødvendigvis med det samme, men ud vikles efterhånden som de velfungerende lymfekar til stadighed overbelastes. Primært lymfødem skyldes oftest medfødte misdannelser i lymfesystemet. 7
8 Primært lymfødem, som opstår i alderen 1-35 år, beteg nes præcox. Hvis lymfødemet opstår efter 35-års alderen kaldes det tardum. Medfødt lymfødem kaldes kongenit. Primært Iymfødem er ofte familiært betinget, men kan også opstå som et enkeltstående, spontant tilfælde af ukendt år sag. 2.2 SEKUNDÆRT LYMFØDEM Hvis et raskt lymfesystem bliver skadet, kan det medføre kronisk sekundært lymfødem. I den vestlige verden er den hyppigste årsag behandling af kræft. Mange kræftformer spreder sig via lymfesystemet. I de tilfælde er det vigtigt at fjerne lymfekirtlerne i området, hvilket giver skade på lymfe systemet. De fjernede lymfekirtler undersøges med henblik på fastlæggelse af efterbehandling i form af stråleterapi og/eller kemoterapi. Andre årsager til beskadigelse af lymfesystemet kan være et kraftigt slag, forvridninger, infektioner med svampe, bak terier eller vira og i visse tropiske lande orme (filariasis). Strålebehandling, som ofte er en nødvendig del af kræftbe handlingen, kan beskadige lymfekirtlerne. En hyppig årsag til sekundært lymfødem er fjernelse af lymfekirtlerne f.eks. i armhulen p.g.a. brystcancer. Når lymfekirtler fjernes, medfører det, at den normale gennemstrømning forringes, som f.eks. når lymfekirtlerne ope reres bort i armhulerne ved brystkræft. Et andet eksempel er fjernelse af lymfekirtlerne i lysken, som giver dårligt afløb fra ben og kønsorganer. Kroppen kan i en vis udstrækning selv kompensere for de skader, der opstår. For eksempel kan de tilbageværende lymfekar danne anastomoser (forbindelser) til andre lymfe kar eller vener. Men en vis grad af skade vil altid være til ste de, da lymfekirtler ikke kan gendannes. 8
9 Om der opstår lymfødem afhænger af, hvordan de kompen serende mekanismer udvikles, og hvor hårdt angrebet lym fesystemet er. Et lymfødem kan opstå lige efter en operati on, men det kan også udvikles flere år efter. Sekundært armlymfødem forårsaget af fjernede lymfekirtler/ strålebehandling ved brystkræft. 2.3 STADIEINDDELING AF LYMFØDEM Som tidligere beskrevet udvikles et lymfødem sjældent over en kort periode på grund af kroppens evne til at kompense re. Er ødemet begyndt at udvikle sig, kan en række faktorer bevirke, at ødemet med tiden forværres. Ophobning af pro teinrig væske medfører efterhånden dannelse af bindevæv = fibrotisk væv. Den proces, der foregår i over og underhud ved ubehandlede lymfødemer, minder om en kronisk betændelsestilstand. Selv om der ikke er tale om betændelse, svækker tilstan den hudens immunforsvar. Efterhånden som lymfødemet forværres, bliver huden mindre og mindre modstandsdygtig over for bakterier. Det kan bevirke, at der opstår Rosen/Erysipilas samt svampeinfektioner. Infektioner forringer lymfesystemets funktion, og en ond cirkel er begyndt. Kliniske stadier af lymfødem udvikles individuelt og defineres som følger: Stadie 0 (latent stadie): Dette er situationen beskrevet ovenfor, hvor lymfesyste met fungerer og tilpasser sig på grund af kroppens evne til at kompensere. Intet synligt ødem. Stadie 1 (reversibelt stadie): Lymfesystemet er overbelastet, og et proteinrigt, blødt ødem opstår. Ødemet er eftergiveligt ved tryk. Når armen eller benet lægges højt, formindskes ødemet. 9
10 Lymfødem stadium 1 (reversibelt stadie): Vævet er fortsat blødt; ødemet er eftergiveligt ved tryk. Stadie 2 (irreversibelt stadie): Hævelsen er vedblivende og er kendetegnet ved udtalt dannelse af bindevæv. Ødemet bliver hårdt og er ikke længere eftergiveligt ved tryk og mindskes ikke ved at ligge højt. Lymfødem i stadie 2 (irreversibelt stadie): Mængden af bindevæv tiltager, og ødemet begynder at blive hårdt. Stadie 3 (elephantiatis): Hævelsen er ekstrem og huden hård og fortykket. Der kan opstå kraftige folder. Der er høj risiko for hudinfekti on (Erysipilas/Rosen) der udvikles let dybe sår, som har svært ved at hele. Lymfødem stadie 3 (elephantiasis): Billedet viser stærkt forøget, hård og fortykket hud. 10
11 3. BEHANDLING AF LYMFØDEM Diagnosen bør stilles så tidligt som muligt. Jo hurtigere en egnet behandling påbegyndes, jo større mulighed er der for fremgang. Hvis behandling startes i stadie 1, er der ofte mu lighed for en reduktion til stadie 0. For en specialuddannet læge er det oftest tilstækkeligt med en klinisk undersøgelse for at diagnosticere armog benlymfødem. Diagnosen bør stilles så tidligt som muligt for at forebygge, at ødemet tiltager. 3.1 KOMPLET LYMFØDEMBEHANDLING Komplet lymfødembehandling består af 2 faser: Fase 1: Initialbehandlingen (ødemreduktion) Her er målet at opnå bedst mulig reduktion af ødemet. Fase 2: Vedligeholdesesbehandlingen Her er formålet at vedligeholde og forbedre resultatet fra første fase. Komplet lymfødembehandling er en kombinationsbehand ling, hvor hver fase inddeles i fire elementer: Hudpleje Manuel lymfedrænage (MLD) Bandagering Øvelser 11
12 Komplet lymfødembehandling består af to faser. Fase 1 (blå) drejer sig hovedsageligt om at reducere ødemet. I fase 2 (grøn) bevares og forbedres resultatet. Begge faser indeholder: - Hudpleje - Manuel lymfedrænage (MLD)/selvdrænage - Bandagering/kompressionsstrømpe - Øvelser/bevægelse Fase 1 som har til formål at fjerne/reducere ødemet, tager fra 2-4 uger afhængigt af ødemest størrelse. Denne fase kan tage betydeligt længere tid, hvis behandlingen først begyn des i et sent stadie. Fase 2 vedligholdelsesfasen. Ødemet skal holdes væk ved brug af kompressionsstrømper. 3.2 DE FIRE ELEMENTER I KOMPLET LYMFØDEMBEHANDLING Hudpleje: Det er vigtigt med regelmæssig, beskyttende hudpleje, da huden er modtagelig for infektioner. Som tidligere nævnt (se 2.3), kan infektioner yderligere forværre lymfødemet. For at forebygge dette, er det vigtigt at bevare hudens beskytten de barriere så intakt som muligt. Undgå tør hud. 12
13 Regelmæssig hudpleje er vigtigt, da huden ved lymfødem er meget udsat for infektioner. Huden bør smøres ind om aftenen. Vælg i samråd med din læge et produkt, der passer til netop dine behov. Vandbase rede cremer, der ikke indeholder olie anbefales, da disse cremer ikke påvirker kompressionsstrømperne (Jobst Elvarex). Manuel lymfedrænage (MLD): Manuel lymfedrænage, som er en blid massage, udføres af specialuddannede fysioterapeuter og må ikke sammen lignes med den klassiske massage. Formålet med MLD er blandt andet at stimulere sammentrækningerne i lymfekar renes vægge og at lede lymfevæsken den bedste vej, så lymfeflowet øges. Manuel lymfedrænage flytter lymfen fra den ødematøse krops-del til de velfungerende dele af lymfesystemet. 13
14 Bandagering Bandageringen kombineret med bevæ gelse af den bandagerede kropsdel forbedrer lymfecirkulationen, da det har en gunstig virkning på trykforholdene i vævet. Eftersom vi ikke tidligere har omtalt kompressionens virkning, følger her en kort forklaring: Udvekslingen af væsker og deres indholdsstoffer mellem kredsløbets og lymfesystemets kapillærer og organerne af hænger bl.a. af trykforskellene. En væske flytter sig altid fra et område med højt tryk til et med lavere tryk. Når alt funge rer normalt, har naturen udstyret karrene med forskellig om kreds, væsken med forskellige koncentrationer af proteiner og sukker samt specielle pumpemekanismer, som sender væsken i rigtig retning. Med andre ord fra arterierne ud til vævene og tilbage til vener og lymfekar. Ved lymfødem fungerer lymfekarrene ikke længere optimalt, og trykforholdene er ændrede, hvilket medfører en ophob ning af væske i vævet. Formålet med bandageringen er der for at yde et tryk udefra og på den måde hjælpe væske og bestanddele tilbage i vener og lymfekar. Afhængig af lymfø demets sværhedsgrad anvendes forskellige grader af kom pression. I fase 1 (reduktionsfasen) anvendes polstringsma teriale og kompressionsbandage. Justerbar kompresjon som JOBST FarrowWrap kan også anvendes. I fase 1 af behandlingen anvendes bandager eller justerbare kompressionsprodukter, som JOBST FarrowWrap. 14
15 Fordelen ved at bandagere er, at bandagen kan tilpasses ødemets reduktion. Polstringsmaterialet sikrer et jævnt for delt tryk mod kropsdelen, der bandageres. Kompressionsbandagen eller det justerbare kompressionsprodukt sikrer et lavt hviletryk og højt arbejdstryk. Det vil sige, at tilbageløbet af lymfen stimu leres ved godt fordelt kompression og bevægelse. I fase 2 af behandlingen anvendes normalt en specialstrikket kompressionsstrømpe. I fase 2 af komplet lymfødembehandling anvendes sædvan ligvis specielt fremstillede kompressionsstrømper. Medicinske kompressionsstrømper fungerer som en tryk hjælp og medvirker til at opretholde resultatet af behand lingen. Strømperne opleves ofte mere behagelige og lettere at tage på end bandagen. Under hensyntagen til de forskel lige stadier af lymfødem, skal kompressionsstrøm per sædvanligvis være specialstrikkede dvs. fremstillet til den en kelte patient. JOBST Elvarex strømper er tilpasset den enkelte patient og har vist sig effektive i behandlingen af lymfødem. 15
16 Nøjagtige mål er vigtige for at få en korrekt strømpe. I mere end 50 år har kompressionsstrømper af typen JOBST Elvarex været et uundværligt produkt i behandlin gen af lymfødemer. Den fladstrikkede strømpe er tilpasset netop dig og sik rer dermed optimal pasform. Dette er meget vigtigt for et produkt, der skal anvendes dagligt. Det fladstrikkede materiale gør, at strømpen ikke lægger sig i hudfolder. Nøjagtig pasform sikrer, at forværring af ødemet modvirkes. JOBST Elvarex strømpen bidrager også til behandlingseffekten ved en form for mikromassage. Det er vigtigt at følge behandlerens råd, hvad angår strømpens kvalitet, type og kompressionsgrad. Så snart du har lært at tage strømpen af og på og lært at gå med den dagligt, vil du for alvor sætte pris på den og opdage, hvor dan den letter dig i hverdagen. Aftal med din behandler i hvilket omfang, du skal bruge kompression. 16
17 Øvelser: Øvelser er det fjerde element i komplet lymfødembehand ling. Under øvelserne skal du altid bære kompressionsban dage, strømpe eller et andet kompressionsprodukt. Bevægelse af kropsdelen med kompression stimulerer væskeflowet og reducerer dermed spændingen i kropsdelen. Øvelserne gøres i roligt tempo med lige dele arbejde og pause. Regelmæssige øvelser stimulerer lymfeflowet. Du skal derfor bevæge dig jævnt i løbet af dagen. Hvilke øvelser, som netop du vil have gavn af, afhænger af, hvor på kroppen du har ødemet. Din behandler vil fortælle dig, hvilke øvelser du skal lave. Øvelserne må ikke fremkalde smerte. Du kan også træne/dyrke sport. Kompressionsstrømpe bør anvendes. Du skal lægge forsigtigt ud og øge belastningen efterhånden. 3.3 ANDRE FORMER FOR BEHANDLING Komplet lymfødembehandling er det mest udbredte behandlingstilbud i Danmark. Kirurgi er kun i specielle tilfælde et alternativ. 17
18 4. HVORDAN KAN DU SELV PÅVIRKE EFFEKTEN AF BEHANDLINGEN? Følg din behandlers instruktioner og råd med hensyn til din behandling. Hvis du opdager forandring i form af rødme og varme i hu den, infektioner, småsår, smerte, tiltagende hævelse eller at din kompressionsstrømpe ikke passer, så tag med det sam me kontakt til din behandler. For at få succes med behandlingen kræves din fulde delta gelse. Det er dit ansvar at udføre den daglige hudpleje, at anvende kompressionsstrømperne, at medvirke i behand lingen med selvdrænage og/eller bandagering og holde dig fysisk aktiv. Det, der i begyndelsen kan føles som en byrde, bliver på længere sigt en del af den daglige rutine. 18
19 Komplet lymfødembehandling, som bl.a. indebærer brug af kompressionsstrømper, giver mulighed for at leve et næsten normalt liv uden mange begrænsninger. FLERE GODE RÅD: Vær opmærksom på forandringer i kroppen men prøv at leve som før. Kosten bør være varieret. Der anbefales normalt ingen speciel diæt. Er du overvægtig, kan du rådføre dig med din læge eller en diætist om et vægtreduceringsprogram, da overvægt er en yderligere belastning af lymfesystemet. Øget følsomhed: Man bør ikke få taget blodtryk, blod prøver eller få akupunktur i lymfødemområdet pga infekti onsrisiko. Informer altid om, at du har lymfødem. I din fritid: Undgå solskoldning (gælder også solarium). Varme forårsager en udvidelse af karrene og udsætter din allerede sarte hud for stress. Du skal også være opmærksom på insektbid, som kan forårsage betændelse og dermed forværre lymfødemet. I dit hjem og i haven: Forsøg at forebygge skader ved f.eks. at anvende arbejdshandsker. Undgå at bære tunge ting. Sport og motion er fortsat vigtigt og nyttigt, så længe du holder dig på et rimeligt niveau. Er du i tvivl, så rådfør dig med din behandler. Tøj kan sagtens fortsat være smart, men undgå ting, der strammer som f.eks smalle bh stropper, for stramme underbenklæder, ure og ringe. Dansk Lymfødem Forening (DALYFO) er en landsdækkende og upolitisk forening, der har eksisteret siden maj Foreningen arbejder for at skabe bedre behandlingsmuligheder for alle lymfødempatienter i Danmark. DALYFO s formål er: At varetage lymfødempatienternes interesser. At få anerkendt lymfødem som en kronisk lidelse. At få adgang til vederlagsfri behandling. At udbrede kendskabet til lymfødem. At fremme forskning og udvikling af behandlingsmetoder. Vi er frivillige, der selv har lymfødem. Vi ved ud fra egne er faringer, at der er stor behov for at tale med andre i samme situation. Hos os kan du få oplysninger om sygdommen og råd om, hvordan du kommer videre i hverdagen. Du kan også købe DALYFO s DVD: LYMFØDEM Hvad er det? info@dalyfo.dk Tlf
20 UDVIDET KOMPRESSIONSSORTIMENT SOM GØR HVERDAGEN LETTERE JOBST har i dag et komplet sortiment af kompressionsstrømper- og produkter til alle typer af venøse og lymfatiske lidelser. JOBST tilbyder specialstrikkede og standard strømper i forskellige modeller, tilpasset alle behov. Strømperne fås i kompresionsklasse 1 til 4S. Desuden har vi forskellige typer kompressionsbandager, FarrowWrap justerbare kompressionsbandager, Jobst Relax til hvile og nat og JoViPak natbandager. BSN medical fokuserer på at tage hånd om og passe på kroppen. Vi udvikler innovative produkter indenfor kompression, sårbehandling og ortopædi. Produkter, som gør livet lettere for mennesker rundt om i verden /2018 BSN medical AB c/o Essity Denmark A/S Gydevang 33 DK-3450 Allerød Tlf: Fax: info.bsn.dk@essity.com
Lymfødem årsag og behandling Patientinformation
JOBST Lymfødem årsag og behandling Patientinformation Indhold 1. Lymfødem - hvor kan det opstå?... side 5 1.1. Lymfesystemets opbygning og funktion... side 5 Jobst GmbH BSN medical GmbH & Co.KG Videnskabelig
Læs mereLymfødem årsag og behandling Patientinformation
JOBST Lymfødem årsag og behandling Patientinformation Jobst GmbH BSN medical GmbH & Co.KG Videnskabelig ansvarshavende Dr. Angela Sauerwald, Hamborg Videnskabelig rådgiver Dr. med. Etelka Földi, Hinterzarten
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem. Vælg farve. Patientinformation. Fysio- og Ergoterapi
Til patienter og pårørende Lymfødem Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem Vælg farve Patientinformation Fysio- og Ergoterapi Hvad er lymfødem? Lymfødem er en hævelse, der består af
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien
Til patienter og pårørende Lymfødem Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Lymfesystemet 2 Information efter forundersøgelse Information efter forundersøgelse for lymfødem Du har været
Læs mereSådan udfører du lymfedrænage af venstre arm
Sådan udfører du lymfedrænage af venstre arm Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med
Læs mereSådan udfører du lymfedrænage af venstre ben
Sådan udfører du lymfedrænage af venstre ben Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med
Læs mereSådan udfører du lymfedrænage af højre arm
Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med til at bekæmpe infektioner. Lymfevæsken opsamles
Læs mereVidencenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009
Videncenter For Sårheling Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Susan Nørregaard Videncenter For Lymfødem BBH 2009 Oprettede 2007 Intern Lymfødem/Kompressionsklinik
Læs mereJOBST RELAX TIL ANDET END GOD NATTESØVN
JOBST RELAX TIL ANDET END GOD NATTESØVN REVOLUTIONERENDE KOMPRESSIONSSTRØMPER THERAPIES. HAND IN HAND. OPTIMAL KOMPRESSION HELE DØGNET Behandling af lymfødem kan være en udfordring og varierer fra patient
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereKend dine bryster og hvad der er normalt for dig
Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning
Læs mereLymfødem efter brystkræft 9.4.2016
Lymfødem efter brystkræft 9.4.2016 Kirsten Hedeager Mor til tre, nu meget voksne børn Bor i bofællesskab ved Vejle, tidligere mange år bosat i Schweiz. Fysioterapeut siden 1981 Siden 1994 meget engageret
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs mereKOMPRESSIONSSTRØMPER. Med fast hold tilbage i livet. En behandlingsvejledning til lympfepatienter. Motion is Life: www.bauerfeinddanmark.
KOMPRESSIONSSTRØMPER Med fast hold tilbage i livet. En behandlingsvejledning til lympfepatienter Motion is Life: www.bauerfeinddanmark.dk Behandlingsvejledningens indhold Kære patient Lymfesystemets funktion
Læs mereCuri-Med. Kompressionsbandager. Kompressionsbehandling. Produktbeskrivelse. Anlæggelsesteknik
Curi-Med Kompressionsbandager Kompressionsbehandling. Produktbeskrivelse. Anlæggelsesteknik Når venesystemet ikke virker Når blodet i benene skal tilbage til hjertet, sker det ved brug af vene-muskel pumpen
Læs mereJOBST FarrowWrap JUSTERBARE KOMPRESSIONSLØSNINGER TIL EGENBEHANDLING AF LYMFØDEM THERAPIES. HAND IN HAND.
JOBST FarrowWrap JUSTERBARE KOMPRESSIONSLØSNINGER TIL EGENBEHANDLING AF LYMFØDEM THERAPIES. HAND IN HAND. HVORDAN FINDER DU DEN RETTE BALANCE MELLEM DINE PATIENTERS SUNDHED OG LIVSKVALITET? Behandling
Læs mereJOBST JOVIPAK KOMFORTABEL OG EFFEKTIV. ET SUPPLEMENT TIL BEHANDLINGEN AF LYMFØDEM. THERAPIES. HAND IN HAND.
JOBST JOVIPAK KOMFORTABEL OG EFFEKTIV. ET SUPPLEMENT TIL BEHANDLINGEN AF LYMFØDEM. THERAPIES. HAND IN HAND. JOBST & JOVIPAK SIKRER DEN BEDST MULIGE BEHANDLING AF LYMFØDEM Behandlingen af lymfødem kan være
Læs mereINFORMATION OM KOMPRESSIONSSTRØMPER
INFORMATION OM KOMPRESSIONSSTRØMPER 02 Der kan være mange grunde til, at du skal bruge kompressionsstrømper, og der kan opstå mange spørgsmål til både behandlingsforløbet og strømperne. Hvordan virker
Læs mereNÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereØvelsesprogram til brystopererede
Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereMedicinske. kompressionsstrømper JOBST. anledninger. Tysk standard RAL
Medicinske Kompressionsstrømper JOBST kompressionsstrømper til alle anledninger Tysk standard RAL Hvorfor JOBST kompressionsstrømper? Problemer med venerne? Raske ben har vener med glatte og elastiske
Læs mereKompressionsstrømper. Hjemmesygeplejen i Aabenraa Kommune. Område Nord: Område Syd:
Hjemmesygeplejen i Aabenraa Kommune Område Nord: 73767300 Område Syd: 73768011 Sygeplejeklinikken Rødekro: 73768846 73767377 Sygeplejeklinikken Langrode: 21199157 21198844 Sygeplejeklinikken Rønshave:
Læs mereKOMPRESSIONS- BEHANDLING
KOMPRESSIONS- BEHANDLING ALT DU BØR VIDE OM VENEPROBLEMER THERAPIES. HAND IN HAND. KÆRE KUNDE Blandt den voksne befolkning i den vestlige verden antages det, at 40 50 % af mændene og 50 55 % af kvinderne
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereAv min arm. Bare jeg ikke får lymfødem. Sådan tænkte 45-årige. Lymfødem. Tema
Tema Lymfødem Lymfødem er en alvorlig lidelse, der blandt andet opstår som komplikation til kræftbehandlingen. Hvert år får flere end 50.000 diagnosen lymfødem og især kvinder med brystkræft. Lymfødempatienter
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereNeglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m
Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion
Læs mereMEDICINSKE KOMPRESSIONSSTRØMPER TIL ALLE ANLEDNINGER
MEDICINSKE KOMPRESSIONSSTRØMPER TIL ALLE ANLEDNINGER TYSK RAL STANDARD THERAPIES. HAND IN HAND. HVORFOR JOBST KOMPRESSIONSSTRØMPER? JOBST kompressionsstrømper hjælper mod trætte og ømme ben. De forebyggger
Læs mereJOBST. Elvarex. Kompressionsbehandling. lymfødem i over 50 år. JOBST Elvarex til behandling af lymfødem et bredt sortiment, som giver et godt resultat
JOBST Elvarex Kompressionsbehandling af lymfødem i over 50 år JOBST Elvarex til behandling af lymfødem et bredt sortiment, som giver et godt resultat BSN medical BSN medical AB, Uggledalsvägen 13, SE-427
Læs mereInstruktion i selv-drænage af ansigt og hals
Instruktion i selv-drænage af ansigt og hals Generel information Når du er opereret i ansigtet og har fået fjernet lymfeknuder på halsen, kan du få behov for lymfødembehandling. Dette vurderes efter operationen.
Læs mereFOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BENSÅR
Kvalitet i forebyggelse og behandling www.kvalicare.dk FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BENSÅR Ældreområde NORD Borgergade 39 9362 Gandrup Tlf: 99 31 59 69 Ældreområde VEST Bautastenen 3 Badehusvej 11 9230
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereBehandling af Aktinisk Keratose med Aldara (Imiquimod)
Patientvejledning Behandling af Aktinisk Keratose med Aldara (Imiquimod) Aktinisk Keratose 1 Du er sat i behandling med Aldara creme, fordi du har Aktinisk Keratose, også kaldet solkeratose. For at opnå
Læs mereACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft
ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereJOBST. Elvarex. Kompressionsbehandling. lymfødem i over 50 år. JOBST Elvarex til behandling af lymfødem et bredt sortiment, som giver et godt resultat
JOBST Elvarex Kompressionsbehandling af lymfødem i over 50 år JOBST Elvarex til behandling af lymfødem et bredt sortiment, som giver et godt resultat Kompression og tøjvalg JOBST Elvarex : Støtte med beskyttelse
Læs mereFakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj
GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af
Læs mereEKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.
Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs merePatientinformation. Lymfødem-behandling. Selv-drænage af ansigt og hals
Patientinformation Lymfødem-behandling Selv-drænage af ansigt og hals Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Generel information Når du er opereret i ansigtet - og har fået fjernet lymfeknuder på halsen,
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereInformation om svedreducerende operation
Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereØvelsesprogram for den brystopererede patient
Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereSÅDAN BRUGER DU DIN GUA SHA
ROSAKVARTS GUA SHA OM GUA SHA Gua Sha stenen er et af de mest effektive redskaber du kan bruge til appelsinhud og stagneret energi og Gua Sha stenen har været brug i flere tusind år i Kina til massage.
Læs mereHTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007
1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs merePrincipper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Læs mereOverrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles
Læs mereBilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC's vurderingsrapport
Læs mereKOMPRESSIONS STRØMPER
KOMPRESSIONS STRØMPER TAG HÅND OM DINE BEN THERAPIES. HAND IN HAND. PROBLEMER MED VENERNE? Raske ben har vener med glatte og elastiske vægge, som er perfekte med hensyn til at tilpasse sig forandringer
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs mereInstruktion i selvdrænage af højre arm
Instruktion i selvdrænage af højre arm VÆR OPMÆRKSOM PÅ... Pjecen er beregnet til at understøtte en forudgående instruktion i selvdrænage og bør ikke stå alene. Den kan bruges både af kvinder, der er nervøse
Læs mere2. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft
Referencer 1. International Lymphodema Framework. Best practice for the management of lymphoedema 2nd edition, Compression Therapy: A position document on compression bandaging. 2012. 2. Sundhedsstyrelsen.
Læs mereDiabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.
DIABETES OG FØDDER Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. Som person med diabetes har du øget risiko for at få: Nedsat følesans (neuropati) Nedsat blodforsyning
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereØDEM (væskeophobning) ved PWS
ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning
Læs mereguide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan undgår du hævede sider ben i sommervarmen Gode råd Øvelser
Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan undgår du 22 sider hævede ben i sommervarmen Gode råd Øvelser Hævede ben i sommervarmen INDHOLD I DETTE HÆFTE: Hævede ben plager
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs merePatientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)
Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereDupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information
Læs mereInformation om armplastik
Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort
Læs mereCoFlex TLC. 2-lags kompressionssystem. Kompressionsbehandling ved venøs insufficiens
CoFlex TLC -lags kompressionssystem Kompressionsbehandling ved venøs insufficiens CoFlex TLC er et -lags kompressionssystem til behandling af venøst betinget ødem og bensår. Systemet består af latexfrie
Læs mereSåfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.
Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget
Læs mereINFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter
INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.
Læs mereOperation for brystkræft
Til patienter og pårørende Operation for brystkræft Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereKompressionsstrømper. Vælg farve. Vejledning i brug af kompressionsstrømper. Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet. Kvalitet Døgnet Rundt
Patientinformation "Sår i Syd" Kompressionsstrømper Vejledning i brug af kompressionsstrømper Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet 2 Hvorfor kompressionsstrømper? Din
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs mereSlidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil
Slidgigt hos hund Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Din dyrlæge har udskrevet Trocoxil til behandling af din hund, fordi den lider af artrose (slidgigt). Slidgigt er en smertefuld og
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereInterventionel Radiologi Patientinformation
Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi I løbet af de sidste tyve år har interventionel radiologi re - volutioneret mange tidligere kirurgiske
Læs merePATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)
PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI) 1 Man kan fejle forskellige ting i anklen, der gør, at man får smerter i anklen. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved
Læs mereSkumbehandling af åreknuder. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder
Skumbehandling af åreknuder Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder Indholdsfortegnelse Åreknuder... 3 Symptomer... 4 Behandling... 4 Dine forberedelser til skumbehandling...
Læs mereDOMS - Delayed onset muscle soreness
DOMS - Delayed onset muscle soreness Vi kender det alle. Man vågner om morgenen efter en omgang hård arm træning, og ens arme føles som om de er blevet kørt over af en damptromle. Fænomenet kaldes DOMS,
Læs mereParodontitis de løse tænders sygdom
Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mere