Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne,"

Transkript

1 24. september Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, Khavn undtagen, Cancel. p. 37. I de fleste Poster nøiere bestemt og forandret v. begge Regl. f. Landet og Kiøbstederne 5 Jul See og Forb. 18 Dec. 1715, Fr. 23 Febr. 1725, 6 Oct, 1731 og 18 Mart. 1778, samt de der anførte Rescripter (*). Cfr. ang. Viborg. Møens og Odense Tugthuse, Fund. 14 Nov. 1743, Pl. 30 Jul og Fund. 25 Maj (*) Saa og Rescr. 5 Mart , 26 Aug og 6 Nov cfr. Rescr. 3 Sept og 23 Dec Gr Uagtet Kong C. V. ved nogle derom udgivne Frr. har draget Omsorg for, at de Fattige, som selv intet til Føde eller Underholdning kunde fortiene, dermed til Nødtørft kunde vorde forsynede, og de til Arbeid tienlige dertil hielpes og fra Lediggang holdes, saa at Betlerie og Tryglerie kunde afskaffes, enhver fra besværlig Overløb. befries og al deraf flydende Uskik forekommes; er dog saadan nyttig Anordning mo?en overalt ej kommet til Fuldkommenhed, eller til de Fattiges Pleining og Underholdning nogen tilstrækkelig Anstalt giort af Vedkommende, hvorover de Fattige i Hobetal, især Børn fra 6 til 15 Aar, løbe omkring paa Landet, hvorved Landsbyerne, som ellers bør forsørge deres egne Fattige, blive leede og fortredelige til videre og fremdeles Pleining, og Betlerie derover mere end, forhen nu tager Overhaand, Landet og dets Indbyggere til ikke liden Besværing. 1 Post. Ang. de Fattige i Kiøbstederne i Danmark; Khavn undtagen. 1.) Saasom til de Fattiges Underholdning tilstrækkelige Midler Nødvendig behøves, saa skal alle Geistlige og Civile Betiente noget vist aarlig til de Fattiges Kasse give, nemlig: De civile Betiente, som Kgl. Gage bekomme, skal deraf give aarlig 1 p. C., som ved Betalingens Terminer indeholdes, og qvartaliter af Zahl- Kassen skal betales til de forordnede Directeurer imod Qvittering. De Geistlige betale ligeledes efter deres Kalds og Bestillingers Indkomster 1 p. C. aarlig, som ved Biskoppen og dertil forordnede Commissarier skal undersøges og determinens (*). (*) Cfr. Rescr. 4 Maj. 1709, 7 Oct og 10 Apr ) Ænhver Undersaat kan efter sin Evne og Vilkaar i en dertil igiennemdraget og numereret Bog selv indskrive, hvad han aarlig, som en frivillig Gave, vil erlægge; og naar Terminen, som til Betalingen er bestemt, er forfalden, skal de Fattiges Inspecteurer, som i hver Kiøbsted, hvor der er Magistrat, skal være Sognepræsten, og det til Hovedkirken om der er flere end een Kirke, og een af

2 Magistratens Middel, tilligemed to eller flere fornuftige og redelige Borgere, som Magistraten efter Byens Storlighed af hvert Sogn, naar dertil flere end een Sogne-Kirke, forordner; og Byefogden i de Kiøbsteder, hvor ingen Magistrat. er, tilligemed Sognepræsten og Kirkens Forstandere komme tilsammen paa Raadstuen eller i Præstens Huus, og da skal enhver fremsende sit Contingent, hvorfor han sig har indskrevet, som i forbemeldte Bog skal afskrives. Bliver nogen ude med Betalingen og efter Advarsel ikke, uden billig Aarsag, inden Aarets Udgang indfinder sig, da skal deres Navne offentlig paa Prædikestolene oplæses, og der af Præsten, enhver i sin Sogne-Kirke, paamindes; Dog skal ikke nogens Navn saaledes oplæses, før de andre hans Med-Inspecteurer, det med deres Underskrift have samtykt (*); og om end nogen vilde spise een eller flere ugentlig, som Børn, der gaae i Skole, eller Sengeliggende, som han daglig vilde sende noget til, saa skal dog saadan en alligevel antegne sig for noget vist, og om det kunde synes alt for lidet efter hans Stand og Midler, kan han derhos beraabe sig paa, at han derforuden saaledes spiser een eller flere Fattige; Dog skal Inspecteurerne have flittig Opsigt dermed, at den Fattige bliver forsørget upaaklagelig. Der skal og være en Fattig-Bøsse, som skal omgaae til alle Bryllupper og Barseler, som holdes i Byen, og er det hos fornemme Folk, skal een af Inspecteurerne selv gaae om dermed, paa det Giesterne til des større Gavmildhed kan opmuntres. I hvert Værtshuus skal ligeledes være en Fattig- Bøsse, hvori Værten skal indsamle Penge og hvert halv Aar de indkomne Penge til de Committerede i hver Bye levere imod Qvittering. Til hvilke Bøsser Inspecteurerne skal have Nøglen, hvilket alt skal indrettes og dermed omgaaes saaledes, at af en frivillig Gave ej giøres nogen Tvang. (*) Cfr. Rescr. 5 Mart og 2, samt Rescr. 9 Maj ) I hver Kiøbsted skal være en Kiste til de Fattiges Kasse med 3 forskiellige Laase og Nøgler, hvoraf Sognepræsten skal have den eene, Magistratens Middel den anden, og 2de Borgere den tredie, men hvor ingen Magistrat er, da Sognepræsten den eene, Byefogden den anden, og Kirkens Forstandere den tredie; og maa ingen alene over de Fattiges Midler raade, men der skal i Hosværelse af dem samtlige skee. 4.) Hvad som sendes Præsten til Fattige, maa han ikke uddele efter Behag, men skal lægge det i de Fattiges Kasse, at det kan komme saavel den ene, som den anden til Nytte, med mindre den, som sender, udtrykkelig vil have det givet til et vist Slags Fattige, da Præsten ved saadanne Ordres Fremviisning maa det efter Giverens Villie uddele. 5) Hver Mandag, om det ikke er Helligdag, skal Almissen uddeles af Inspecteurerne til de Fattige, som enten selv skal komme, eller, om de ikke ere saa sterke, en anden paa deres Vegne, at annamme det, de ere antegnede for. 6.) Alle Fattige, som kan arbeide, skal, enten de vil eller ej, hensendes til Arbeide til de Byer, hvor Manufacturer ere indrettede. 7.) Om fattige Drengebørns Naturel skal Inspecteurerne sig vel erkyndige, og er nogen iblant dem, som har stor Lyst til Bogen og er af et meget got Nemme, da

3 sætte dem i den latinske Skole, hvor de af Skolens Indkomster skal hielpes frem for nogen anden. De andre sættes til Haandværker, og skal Mesterne tage til Lære af Byens Indfødte, saa længe skikkelige og dygtige af dem ere at faae; vise de sig i deres Tieneste vanartige, at Mesterne ikke kan være fornøiede med dem, klage de det for Inspecteurerne, som skal sende dem til Directeurerne i Khavn, at de paa Børnehuset eller andensteds kan blive hensatte. 8) Naar nogen begierer at indskrives i de Fattiges Tal, skal Inspecteurerne vel give Agt paa samme Persons Forhold, og har han ved Drukkenskab eller andre Laster foraarsaget sig selv Armod, maa han ikke antages, men sendes til Khavn, for at komme i Pesthuset, om han ikke til Arbeid er dygtig; Især skal de heri handle redelig uden Passioner, som de der for Gud og Kongen agte at forsvare, og ingen antage for Gunst og Venskab, ikke heller udelukke nogen af Had og Vrede. Vil Inspecteurerne ikke antage en Fattig, der er lige, saa høit nødtrængende, som de Indtegnede, kan den Fattige beklage sig for Magistraten, der skal skaffe ham Ret; skeer det ikke, og den Fattige nødes at angive det for Stiftamtmanden, skal han hielpe ham til rette, og da skal Magistraten tilligemed Inspecteurerne, om de findes ej at have haft lovlig Aarsag, bøde til de Fattiges Kasse i Khavn 10 Rdlr. 9.) Inspecteurerne skal under tilbørlig Straf 3 Maaneder efter første Publications Dato indsende til Directeurerne i Khavn rigtig Efterretning, hvorvidt de i dette Værk ere avancerede og hvad Stand de have bragt det til. (*) (*) Cfr. Rescr. 22 og 29 Dec ) Ved hvert Aars Udgang skal Regnskaberne af Inspecteurerne, og inden 6 Uger derefter af Stiftbefalingsmanden og Biskoppen attesterede, til Directeurerne i Khavn sendes, som dem ved Bogholderen skal lade revidere, og derfor Qvittering efter Sagens Beskaffenhed give. (*) (*) Cfr. Rescr. 19 Apr ) Hvor der ere Hospitaler, der forvaltes de efter Fundatserne; dog da der ikke paa alle Steder omgaaes dermed, som Kongen gierne ønskte, saa skal Forstanderne hvert Aar inden den 1 Jul., saafremt ikke Fundatserne anderledes expresse determinere, indlevere deres Regnskaber til Stiftbefalingsmanden og Biskoppen, som dem skal attestere og indsende til de Fattiges Directeurer, som det skal approbere cg qvittere derfor. Forsømmes det, da skal de, Forsømmelsen findes hos, betale til Khavns Fattiges Kasse 2 Rdlr, for hver Dag de over den 1 Jul dermed udeblive, og foruden svare til den Skade, derover kan foraarsages, med mindre der er lovligt Forfald, hvilket de strax i Tide skal give Directeurerne tilkiende, om det ellers skal gielde (Nøiere bestemt ved Fr 23 Febr. 1748). (*) (*) Cfr. Rescr, 5 Jan ) Ingen Fremmede maae herefter uden Kgl. speciel Tilladelse gaae omkring at søge Almisse, ei heller maa nogen give saadanne Fremmede Concessions-Breve at søge enten Geistligheden eller andre, saasom Kongen vil have Sig Selv forbeholdet deri at dispensere. Fordrister nogen sig hertil, skal han for hvert Brev, han udgiver, bøde til Kassen i Khavn 12 Rdlr. Og hvem saadanne

4 Recommendations-Breve forekomme, og ikke strax sender dem til Directeurerne, bøde 4 Rdlr; kan den herimod Handlende ej betale 4 Rdlr, da straffes han paa Kroppen. Og forbydes alle Tingsvidner, Sognevidner eller Præsteattester, undtagen de, som de fremlægge, der have lidt Søe-Skade og Ildsvaade. Men paa det Angiveren ej skal holdes tilbage af Frygt for Vrede og Ugunst, maa han uden Skrift, Navn og Haand sende Originalen ind til Directeurerne alene under en forseglet Convolut. Færgemænd, Fiskere og andre Undersaatter, som boe ved Søekanten, forbydes alvorlig at føre nogen fremmed Betler herind, under 4 Rdlrs Straf til Byens Fattige for hver Person han fører, og desuden efter Omstændighederne ansees med anden vilkaarlig Straf (See Forbud 18 Dec. 1715, Fr. 23 Febr. 1725, 6 Oct og 18 Mart ) (*) (*) Cfr. Rescr. 7 Sept. 1715, 8 Nov og 26 Aug ) Tatere maae ingenlunde taales i Kongens Riger og Lande, men skal af Stedets Øvrighed, hvor de findes, paagribes, dem efter Loven fratages, hvis de have med at fare (hvillet skal høre Byens Fattige til), og de strax rømme Riget; Fortøve de endda efter Advarsel, skal de sættes i Rasphuset, der at fortiene deres Brød. Og holde slige Folk sig tilside enten paa Marken eller i Skove, skal Amtmanden sogneviis lade dem eftersætte og paagribe. Hvo dem huser, skal bøde for hver Nat 16 Lod Sølv, hvilke Kongen skienker til Byens Fattige. (*) (*) Cfr. Rescr. 20 Oct ) Findes nogen fremmed Betler, som enten ved Inqvisitionen havde forstukket sig eller siden sneget sig ind i Landet, skal Inspecteurerne, saasnart det dem er tilkiendegivet, lade ham tage i Forvaring og saa længe med Vand og Brød underholde, indtil han ved beqvem Leilighed kan forsendes til Khavn, da han enten under Militien, om han detil er beqvem, eller paa andre Steder skal blive forsynet (See Fr. 18 Mart ) Verterne og Kroeholderne i Kiøbstederne maae ingen ubekiendte Folk eller Betlere længere huse end een Nat, før de give de Fattiges Inspecteurer det tilkiende, under 10 Rdlrs Straf, 1/2 til Angiveren, 1/2 til Stedets Fattige. Saa straffes og den paa Kroppen, der ej kan betale de 10 Rdlr. 16.) Rettens-Betiente maae ej meddele nogen, som har lidt Skade af Ildebrand, noget Tingsvidne anderledes, end med den Clausul, at samme ej længere end eet Aar skal være gyldigt. (*) (*) Men ved Rescr. 23 Aug (til Stifiamtmændene i Danmark) er det befalet: At saasom iblant de paa Landet omløbende Betlere findes mange Bønder, som, naar deres Huse og Gaarde ved ulykkelige Hændelser ere afbrændte og de derom have erhvervet sig Tingsvidne, derefter ikke alene en Tidlang dermed gaae omkring, men ofte løbe saa længe hele Landet igiennem, at de til Slutning vænnes til Bettelstaven og ved lang Lediggang giøres saa uskikkede til Arbeide, at de siden ere Landet til dobbelt Byrde; det og ligeledes er befundet, at naar saadan en afbrændt Mand har saalænge, som ham got har tyktes, benyttet sig af saadant Tingsvidne, han da samme til andre haver solgt, der atter en Tid lang have benyttet sig deraf til at kunne under saadant et Skin frit gaae om og tigge over alt; Saa maa intet saadant Tingsvidne, som for afbrændte Folk bliver

5 udstædt, gielde eller være længere i Kraft end et fierding Aar, for derefter at kunne og maa søge Almisser, og derforuden maa det ikke bruges uden i det Amt, hvor Ulykken sig haver tildraget, hvilke begge Poster Amtmanden skal tegne paa Tingsvidnet, naar han giver sin Tilladelse til Vedkommende dermed at omgaae; paa det og herover strikte kan blive holdet, skal Stiftamtmaaden lade sligtkundgiøre alle Magistratspersoner i Kiøbstederne samt anden Øvrighed og Rettens-Betientere paa Landet, at, naar dem forekommer saadant et Tingsvidne, som enten var over fierding Aar, eller blev brugt uden for det Amt, hvor Ildebranden haver været, de da lade Personen, som dermed gaaer omkring, anholde og ham med Tingsvidnet forsende til Amtmanden, af hvilken det var paaskrevet, for derefter at tiltales til vedbørlig Strafs Lidelse. (Nøiere bestemt ved Brandforsikkrrings Anordn. for Landet 29 Febr ). 17.) Paa de Fattiges Levnet skal Inspecteurerne vel give Agt, og findes nogle, som elske Drik og Fylderie, slaaes og klamres, ere letfærdige med Banden og Sværgen eller anden uteerlig Snak, skal de først alvorlig paamindes, og i Prædiken efter Textens Anledning straffes skarpt af Guds Ord; Hielper det ikke, da paa nogen Tid at miste deres Almisse. Er det og forgieves, da at sendes til Khavn, der at sættes i Pest- eller Spindehuset. Saa ofte Leilighed gives, skal Præsten formane dem til Gudsfrygt og at skye alle Laster, især paaminde de Lemlæstede, at de paa Gaden og i Kirken, det meste mueligt, skiule deres Brek og Feil. Fremvise saadanne Fattige deres lemlæstede Lemmer, for at erholde Almisse, skal de sættes i Hullet og nogle Dage straffes paa Vand og Brød. Men andre Fattige, som i Ansigtet have Flod eller Kræft, skal i Hospitaler og andre fattiges Huse frem for nogen anden indsættes, og maae ej lade sig see i andre Kirker end i Hospitals-Kirkerne, eller paa andet public Sted, at frugtsommelige Qvinder ej derover skal forskrækkes. 18.) De Fattige skal indlemmes et vist Sted i Kirken, enten i Stolene eller paa Gulvet, hvor de skal have et Sted for sig selv, og paa Kirkens Bekostning gives en Folde-Stoel, som de kan bære med sig, eller giøres Klapper, de kan sidde paa: paa det Præsten desbedre kan mærke paa deres Forhold under Prædiken; og skal Klokkeren hver Søndag give Agt paa dem, som ere borte, og inqvirere om Aarsagen til deres Udeblivelse, hvilket han skal give Præsten tilkiende. 19.) Hver Søndag, fra Klokken 12 til det ringer sammen til Aftensang, skal de danske Skolemestere møde i Kirkerne (om der er flere end een) Vinter og Sommer, og informere Ungdommen i deres Catechismo, da saavel deres egne Discipler, som alle andre Drenge og Piger, der ere under 16 Aar, skal møde (See Fr. 13 Jan ). Forholder deres Hosbonde dem derfra, skal de for hver Gang bøde til de Fattiges Kasse 1 Mk. Blive Børnene af Modtvillighed borte, skal de straffes med Hug af deres Hosbonder, og de Fattiges Børn af deres Skolemestere. Ved Catechisationen skal Sognepræsten eller Kapellanen være tilstede at høre, om alting ordentlig forrettes, eller, om de have selv om Eftermiddagen Prædiken eller ere i andre lovlige Forfald, skal en anden af Inspecteurerne være overværendes; Forsømme de det, naar de ere lovligen advarede, skal de for hver Gang bøde til de Fattiges Kasse 1 Mk. Alle Almisse-

6 Lemmer, som have Helbred, skal og møde i Kirken at paahøre Ungdommens Underviisning 20.) Ingen maa herefter holde Skole, uden han tilforn er examinerer af Præsten i Magistratens Nærværelse, om han er saa grundet i sin Christendom, at han kan undervise andre, og tillige kan regne og skrive, saavidt fornødent giøres; og tages dertil fattige Studentere. Og paa det de desbedre kan have deres Ophold og informere uden Betaling de i de Fattiges Tal indskrevne Børn, skal de være forskaanede for de ordinaire Byens Tynge; Og skal de Skolemestere, som undervise den fattige Ungdom, intet videre til de Fattiges Underholdning paalægges; Saa maa og ingen anden, enten Mands, eller Qvindes Personer, holde Skole, end han eller de, som efter Byens Storlighed af Sognepræsten og Magistraten samtykkes. Dog forstaaes herunder ikke de, der i Byen og deslige undervise Pigebørn; Giør nogen herimod, skal baade de, som holde Skole, og de, som lade deres Børn gaae deri, straffes med en Mulct, hvilken af Magistraten skal inddrives og leveres til Inspecteurerne, som dele den mellem Byens Fattige og Skolemesteren, som det angiver. 21.) Naar nogen af de Fattige døer, skal de nyde frie Jord, og ej heller betale noget til Præsten eller Klokkeren; til Graven at kaste og den Døde at bære til Jorden, skal Magistraten forordne af Vægtere, Staaderfogder og andre, om deres Tal ej er tilstrækkeligt, saa mange, som dertil behøves (*); Kisten, og hvad der hør til, bekostes af det den Fattige efterlader sig; strækker det ikke til, da af den Fattiges Kasse; hvorimod naar den Afdøde efterlader sig noget, over Begravelsens Omkostning, da bør det ved Auction sælges, og komme Kassen tilgode. (*) Cfr. C. Br. 29 Apr ) Første Søndag efter Paaske og efter Mikkelsdag skal denne Anordning aarlig efter Prædiken Ord fra Ord oplæses af alle Prædikestole, saavel i Kiøbstederne som paa Landet, med Formaning til Menigheden og de Fattige at rette sig derefter. 23.) Kan nogen enten af Inspecteurerne eller andre i Kiøbstederne eller paa Landet, optænke noget til dette Værks Forbedring, da have de det at give Directeurerne tilkiende ved Skrivelse; og skal saadanne Breve passere frie med Posten. Men Regnskaber og andre Documenter, som ere for besværlige for Posten, skal sendes med andre visse imellemgaaende Bud. Herudi maa ingen Vognmand, som kiører for Penge, vægre sig, da det ham ellers af Øvrigheden under Straf skal paalægges. II Post. Med de Fattige paa Landet skal saaledes forholdes: 1.) Stiftamtmændene og Bisperne, hver i deres Stift, skal constituere Provsten i sit Herred og Herredsfogden i sit District til at være Inspecteur over de Fattige, som findes i deres Herreder og Birker; og skal Provsten, Herredsfogden og Birkefogden have flittig Indseende med de Fattige, saaledes som de agte det for Gud og Kongen at forsvare, at alle Ting efter denne Anordning blive efterlevet,

7 og ikke spare deres Flid til noget af alt det, som kan tiene til denne Kongens velmeente Intention at befordre (*). (*) See Rescr. 6 Nov Cfr. Rescr. 5 Mart ) To Uger i det seeneste, efterat denne Fr. er dem meddeelt, skal de fare Sogn fra Sogn og med Sognepræsten, som skal adjungeres 3 eller 4 af de vittigste og beste Sognemænd (der i de Fattiges Inspection skal være hans Medhielpere, og maae, om de det forlange, efter 3 Aars Forløb med. andre lige dygtige omvexles), først inqvirere om fremmede Betlere og deres Navne antegne med Stedet, hvorfra de ere. Er nogen udenrigs fra, da skal han advares inden 2 Solemærker at qvittere Herredet, med mindre Sygdom holder ham ved Sengen; lader han sig finde, efter den Tid, maa ingen huse eller Herbergere ham, under Straf for hver Nat af 1/2 Rdlr, 1/2 til Angiveren, 1/2 til Sognets Fattige. Er han saa arm, at han har intet at komme fort for, skal Præsten formane Sognefolket, at skyde noget tilsammen, hvori han selv bør gaae dem for med sit Exempel, og da kan det meddeles ham til en liden Rejsepenge; Forføier han sig da ikke bort eller kommer igien, skal Sognemændene føre ham til Herredsfogden, som paa den almindelige Kasses Bekostning, hvorom siden meldes, lader ham føre til næste Fæstning eller til Spindehuset i Khavn. Er han eller hun fra en anden Provints eller Herred, skal de begive sig derhen, med mindre de nogle Aar have været i sognet og forholdt sig skikkelige, da de maae blive (See Fr. 6 Oct og der anførle Rescr., samt Fr. 18 Mart (*). (*) Cfr. Rescr. 25 Jul, 1735 og 28 Jun ) Derefter forfatte de en rigtig Specifikation paa Almisselemmerne, og først antegne Blinde, Sengeliggende og dem, som slet intet kan fortiene; samt mage det saa, at de kan have deres Ophold; dernæst smaae Forældreløse Børn, hvilke Præsten og Medhielpere skal sørge for, at nogen tager til sig, som nyde til deres Opfostring, hvad dem bliver tillagt; Endelig skal dem, som formedelst slet Helbred, mange smaae Børn eller andre lovlige Aarsager ikke kan fortiene det, hvoraf de kan subsistere, nogen Hielp tillægges; Herpaa skal Præsten holde rigtig Bog og enhver ved Navn, Dag og Datum, naar de antages eller døe, indføre. 4.) Dernæst skal de kalde Sognemændene for sig, og tilkiendegive dem Kongens Villie; Siden giøres dem en alvorlig Formaning af Sognepræsten, ligesom om Kiøbstederne er mældet. Derpaa høre de hvad de godvillig vil give aarlig til de Fattiges Underholdning; og som det er Bonden lettere at give Brød, Meel, Erter og andre ædende Varer, som de avle af Jorden, end rede Penge, og beqvemmeligere for den Fattige, som paa Landet ej altid kan faae for Penge, hvad han behøver, skal de Committerede først giøre Overslag, hvormeget den Fattige til Nødtørst behøver om Aaret, og siden assignere ham sine visse Mænd i Sognet, som enten ugentlig eller maanedlig paa en vis Dag, efter de Committeredes Gotbefindende, skal levere til den Fattige den Deel, han bliver indskrevet for. Præsten lader sig selv først indskrive for een eller flere Fattige, som han tager sig paa efter sine Vilkaar at bespise, og deri gaaer Menigheden for med et got Exempel (*). (*) I Følge Rescr. 28 Mart (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark) skal med Fattiges Underholdning paa Landet saaledes forholdes, at

8 de Fattige skal spise hos Bønderne en eller to Dage om Ugen, ligesom Mængden af Fattige findes i Sognet og ligesom Bøndernes Leilighed er til; hvorimod de Fattige bør giøre den Bonde, hos hvilken de spiser, til Tieneste hvad de kan, paa den eller de Dage de nyde Kosten hos ham; og hvad de Fattige til Klæder maatte behøve, kan de forsynes med af Herreds-Kassen, til hvilken Proprietairerne, Præster, Forpagtere og andre bør give noget i rede Penge; ligesom det og paa de fleste Steder i Siellands Stift skeer, i Følge Fr. 24 Sept ; og om det kunde hænde sig, at en eller anden velhavende Bonde heller vilde give noget godvilligen til Sognets Fattiges Forflegning i rede Penge, end spise en Fattig, saa kan det Bonden vel tillades; dog at hvad Penge, han udgiver, kommer til Herreds-Kassen, hvilket Middel og i sig selv er det tienligste; thi gives de Fattige Korn eller Penge, maa man befrygte, at sligt af dem i een eller flere Dage til Unytte kunde fortæres, og de siden tvinges af Hunger til at betle; Bønderne udlove og ofte meer, end de kan holde; men have de visse Tider om Aaret selv kun lidt til Føde, maae de Fattige tage til Takke, med hvad de formaae. 5.) Udi denne Ligning skal ej reflecteres paa, hvad Hartkorn Gaardene staae for, men paa Mændenes Tilstand, som beboe dem. 6.) Naar de Fattige paa den bestemte Tid begiere Almissen, skal den med et Velvilligt Hierte meddeles; Forholdes den dem, da beklage de sig for Præsten, som strax skal paaminde den Forsømmelige om sin Pligt. Vil han ikke rette sig derefter, skal først deres Navne fra Prædikestolen offentlig aflæses, som ikke godvillig vil betale, og omsider, naar det endda inden 14 Dages Tid ikke skulde hielpe, skal Præsten angive det paa Kongens Gods for Amtmanden, og paa andres Gods for Proprietairen, hvilke skal udstæde Ordre, at det hos de Raklæssige vorder udpantet. 7.) Dog, som det vel og kan være paa den Tid, at Bonden selv fattes og har ikke videre, end ham bliver forstrakt af andre, skal de Committerede indrette Delingen saaledes, at de, hos hvilke sligt er at formode, betale deres Pension, naar de have indhøstet, og reservere de andre til videre frem. Dersom nogen formaaer Præsten eller en anden vederhæftig Mand til at giøre Forskud for sig, skal den som Forskuddet giør, ubehindret nyde sin Betaling igien, strax der er indhøstet; og paa det de skal lade sig finde des villigere hertil, skal saadant Forskud være prioriteret frem for al anden Gield; saa at om Bonden imidlertid enten døer eller Stedet i andre Maader vorder ledigt, skal det ham af Rettens Middel Forlods udbetales, saasom det er ad pios usus og kun importerer en ringe Ting; derfor man ingen lade det staae hen over eet Aar, at det ej skal løbe for høit op og blive Bonden til Tynge, naar han det siden paa eengang skal betale, eller Proprietairen til Fornærmelse i sin Ret; og maae de Laanende for deres Laan ej ringeste Opboed begiere eller annamme, men bør være fornøiede, naar de lige saa meget og got, som de have udlaant, igien bekomme. 8.) Proprietairerne, som have deres Gaarde i Sognet, skal iligemaade anmodes efter deres Vilkaar at betænke den Fattige, og hvad de udlove, skal gives i Penge, som skal være en Hielp til Klæder for dem, der ere slet hielpeløse, hvilket og er at forstaae om Forpagtere, Ridefogder og andre Velhavende, som ere i Sognet; til

9 hvilken Ende en Fattig-Bøsse skal indrettes med 3de Laase, hvortil Præsten haver den eene Nøgel, en af Medhielperne den anden, og Herredsfogden den tredie; hvilken Bøsse ikke maa aabnes uden i Præstens og samtlige hans Medhielperes Overværelse, og maae Proprietairerne have deres Ridefogder og Fuldmægtige overværende ved Administrationen (*). (*) See Rescr. 5 Mart og 9 Sept ) Skulde dette, som saaledes godvillig udloves, ikke tilstrække, og Inspecteurerne finde, at Sognefolkenes Evne ei formaaer videre, skal de inden 3 Ugers Forløb give det tilkiende for de Fattiges Directeurer i Khavn, tilligemed en fuldkommen Relation om deres Forretning, da, Kongen vil enten ved Tillæg aarlig af Kirkerne, efter deres Indkomsters Beskaffenhed, eller i andre Maader komme de Fattige til Hielp; skulde Proprietairerne hertil findes uvillige og ikke give det, som raisonabelt kan være, skal det og paa samme Maade andrages, da Kongen det vil vide at remedere. 10.) Dersom der i et lidet Sogn findes flere Fattige, end Sognefolket kan underholde, maae Inspecteurerne assignere dem paa et andet større Sogn, som ikke har saa mange Betlere; hvor de da skal nyde samme Ret, som de der boe i Sognet, dog skal det mages saa, at de blive af de Byer, som nærmest støde paa hinanden, at det skal ikke blive besværligt for de Fattige (som skal forblive i Sognerne, hvor de ere) at søge for vidt hen efter deres Almisse, hvilket dog først de Fattiges Directeurer her i Staden skal tilkjendegives, og deres Consens derover indhentes (*). (*) See Rescr. 6 Nov III ) Naar nogen begierer at indskrives i de Fattiges Tal, skal han give sig an for Præsten, som i hans Medhielperes Overværelse, efterat de have overveiet hans Levnet og Vilkaar, skal føre hans Navn til Bogs i den Classe, som de finde billigt (*); Negtes det den Nødtørftige, da haver han sig at besvære for Inspecteurerne, og kan de ikke hielpe ham til rette, give de det an for Stiftamtmanden og Biskoppen, som da skal skikke hvad ret og billigt er. (*) See Rescr. 6 Nov. 1739, III ) Med fremmede Omløbere omgaaes efter 14 om Kiøbstederne, og at det ej skal blive Kassen til Tynge med deres Bottførsel til Herredsfogden, skal 3 eller 4 af Byemændene lægge sammen til en Vogn, og det gaaer omkring i Sognet, saa ofte det giøres fornødent. Med Tatere, der komme paa Landet, forholdes ligesom i Kiøbstederne (*). (*) Cfr. Rescr. 5 Jan. 1711, 25 Jul og Canc. Br. 2 Apr ) Til at skaffe saadanne Omløbere bort, skal en Kasse i hvert Herred indrettes, hvortil hver fuld Gaard aarlig skal give 4 sk, hver halv Gaard 2 sk, hver Boel eller Huusmand 1 sk, hver Tjenestekarl, som nyder fuld Løn, 2 sk, og halv Løn, 1 sk. Især skal hver Proprietair, enten han har Hovedgaard i Herredet eller ikke, give efter hans Godses Proportion noget raisonabelt hertil, fordi han, som burde lade bortføre dem, som findes paa Godset, bliver for en stor Byrde og Omkostning forskaanet. Disse Penge skal Oldermanden i hver Bye indsamle og

10 levere til Sognepræsten, og han dem igien fremskikke til Herredsfogden med en rigtig Specification paa dem, som have betalt, og dem, der restere (*). (*) See Rescr. 5 Mart Cfr. Rescr. 9 Sept. 1746, Canc. Br. 12 Mart og Rescr. 20 Jul ) Til denne Kasse, hvorudi alle Fattiges-Penge skal indlægges, skal være 3de differente Laase og Nøgler, hvoraf den høieste Proprietair eller hans Fuldmægtig een. Provsten een og Herredsfogden een i Forvaring bør have. Heraf tages Omkostningen paa dem, som sendes til Khavn, og om Proprietairen og Provsten ej samme Tid er tilstede, giør Herredsfogden Forskud, som ham siden gotgiøres ved Proprietairens og Provstens Overværelse; og skal de over Indtægt og Udgift holde rigtig Bog, og engang hvert Aar indgive deres Regning til Stiftbefalingsmanden og Biskoppen, som saadan efter Befindelse enten approbere eller disapprobere, og deraf til de her værende Directeurer referere. 15.) Naar nogen klekkelig Beholdning bliver tilovers, da skal den proportionaliter deles imellem de Fattige i Herredet, hvor Inspecteurerne finde det meest fornødent. 16.) Hver Gang naar provsten visiterer, hvilket efter Loven bør skee engang om Aaret, skal han forfare, om de Fattige nyde deres forordnede Forflegning og alting rigtig tilgaaer efter denne Fr.; Finder han da noget, som strider derimod og Inspecteurerne ikke kan corrigere, giver han det Directeurerne i Khavn tilkiende, som da andrage det for Kongen efter Sagens Beskaffenhed. 17.) Eengang om Aaret tilsige Inspecteurerne Sognepræsterne og deres Medhielpere at møde paa et beqvemt Sted i Herredet, hvor de da giennemsee deres Bøger, de herover skal holde, og underskrive dem, om de finde dem rigtige, hvis ikke, da at give dem Antegnelser, som de inden 4 Uger, under 2 Rdlrs Straf til Sognets Kasse, skal besvare. 18.) Præsternes Bøger herover skal være igiennemdragne, nummererede og forseglede af Inspecteurerne; deres Bekostning forskyder Præsten og hans Medhielpere, indtil saadant igien af de Fattiges Bøsse kan blive dem erstattet, men Skriverløn og anden Umage nyde de intet for. 19.) Med de Fattiges Levnet og Forhold skal Præsten og hans Medhielpere have nøie Indseende og formane dem til Gudsfrygt og Skikkelighed, paaagte, om de flittig søge Kirken, og paaminde dem, at de ikke gaae uden for Sognet at betle, men lade sig nøie med deres beskikkede Almisse. Ellers forholdes med dem efter 17 om Kiøbstederne. 20.) Hvor der ikke ere Skoler i Sognet, skal de indrettes ved Degnene eller andre beqvemme Mænd, hvilke uden Betaling skal informere de fattige Børn. De Bøger, som behøves, skaffer Præsten af de Fattiges Kasse. (See Fr. 23 Jan. 1739).

11 21.) Naar Børnene blive saa store, at de kan drive Plog, vogte Gieslinger eller anden smaae Gierning paa Landet, skal de sættes dertil; Dersom Forældrene vil heller lade dem gaae hen i Ørkesløshed, skal Præsten med hans Medhielpere advare dem, og skal de miste deres Almisse, om de ikke rette sig. 22.) Naar Degnen om Søndagen eller andre Dage holder Catechisation i Kirken, skal den ganske Ungdom flittig møde, især de, som ikke endnu have været til Gudsbord. De, som udeblive om Søndagen, da de ej uden i sær Nødsfald maae bruges i Hosbondens eller Forældrenes Tieneste, skal af Degnen optegnes og Præsten leveres; findes da Skylden hos Forældrene, skal de for hver Gang bøde 2 sk til de Fattiges Kasse; er Skylden hos Børnene selv, skal de revses med Riis af Degnen; dog skal Præsten have Tilsyn, at Degnen ikke misbruger denne Myndighed efter sine Passioner, og om Vinteren naar Dagene ere mørke, Veiene onde, at bære Confideration med dem, som boe langt fra Kirken (Cfr. Fr. 13 Jan ). 23.) Naar en Fattig døer, og ikke efterlader sig saa meget, en Kiste kan kostes for, bekostes det af Sognets Kasse. Byemændene skal omsonst kaste Graven og bære ham til Jorden; ere ikke saa mange paa det Sted, hvor han døer, da af næstliggende Bye. Til Præst og Degn eller for Jorden gives intet. 24) Første Søndag efter Paaske og første Søndag efter Mikkelsdag skal denne Fr. aarlig Ord fra Ord læses af alle Prædikestole tilligemed en Specification paa dem, som ere indtegnede for Almisse og hvem de ere assignerede, da derhos skal giøres en alvorlig Formaning, at de rette sig derefter. 25.) Enhver, som veed at giøre noget tienligt Forslag til dette Verks Forbedring, maa ved Skrivelse for Directeurerne i Khavn det andrage. Ellers forbliver det om Betlere i alle Puncter ved denne og forrige udgangne Frr., saavidt de herved ei findes forandrede.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde.

Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. 23. januar 1739. Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. [Cancel.]. p..25. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814.

Læs mere

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, 25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,

Læs mere

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. 21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt

Læs mere

23. Januar 1739. Fr. Om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maae nyde.

23. Januar 1739. Fr. Om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maae nyde. 23. Januar 1739. Fr. Om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maae nyde. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814 *). (*) Cfr. Rescr. 16 Nov. 1770,

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

5. Juli 1803: Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Dmk. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p. 222.

5. Juli 1803: Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Dmk. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p. 222. 5. Juli 1803: Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Dmk. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p. 222. Ligesom der ved Pl. 15 Jun. 1802 er foreskrevet de Regler, hvorefter

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaa med Orden i Staten; saa ynder Han og især Trykkefriheden,

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. 30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive

Læs mere

Fr.[ordning] Om Sabbatens og andre Hellige-dages tilbørlige Helligholdelse, og den hidtil derved foreløbne Misbrugs Afskaffelse.

Fr.[ordning] Om Sabbatens og andre Hellige-dages tilbørlige Helligholdelse, og den hidtil derved foreløbne Misbrugs Afskaffelse. Fr.[ordning] Om Sabbatens og andre Hellige-dages tilbørlige Helligholdelse, og den hidtil derved foreløbne Misbrugs Afskaffelse. Nøiere bestemt ved Pl[acat]. 26 Sept. 1735. Cfr. Fr. 26 Oct. 1770 (I). Gr.

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning.

Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. 15. februar 1808. Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. Cancel. p. 84. See Circ. 25 Mart. 1808, C. Br. 26 Sept 1808 og 10 Oct. 1809. Jvfr.

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Fr. Ang. den tilvoxsende Ungdoms Confirmation og Bekræftelse i deres Daabes Naade,

Fr. Ang. den tilvoxsende Ungdoms Confirmation og Bekræftelse i deres Daabes Naade, 13. Januar 1736. Fr. Ang. den tilvoxsende Ungdoms Confirmation og Bekræftelse i deres Daabes Naade, Cancel p. 14. Nøiere bestemt ved Fr. 25 Maj. 1759 samt Pl. 27 Febr. og 26 Mart. 1784 (*). Cfr. Rescr.

Læs mere

15. januar 1776. Giøre alle vitterligt:

15. januar 1776. Giøre alle vitterligt: 15. januar 1776. Indføds-Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersaatter, og dem, som derved lige agtes (1). Publiceret den 29 Jan. 1776.

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ----------------------------------------------------------

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- Instrux for samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- 1. Naar en Kvinde paa lovlig Maade har erholdt Lærebrev som Jordemoder og har aflagt den

Læs mere

Danmarks og Norges Kirke-Ritual.

Danmarks og Norges Kirke-Ritual. 25 Juli 1685 Danmarks og Norges Kirke-Ritual. [Cancell]. Khavn 1685. 4to, 1738 8vo, og 1762. 4to og 8vo. (I denne sidste er en Optegnelse paa nogle forandringer i de forrige Oplag af Ritualet). Indført

Læs mere

Register til de 26 Ribeartikler

Register til de 26 Ribeartikler Register til de 26 Ribeartikler 1. Om valg af sognepræster 2. Om sognepræsternes kvalifikationer 3. Om ægteskabssager 4. Om ægteskabssager i Fyns Stift og Vendelbo Stift 5. Om sognepræsternes privilegier

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010.

Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010. Sognefoged Af, 12. juli 2010. E n sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtman- den udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed. Sognefogedbestallingen, som

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Svendborg Bylov 1619 (1572)

Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov blev revideret i 1619, men er egentlig en gengivelse af en ældre vedtægt fra 1572. Loven peger derudover endnu længere bagud i tid, og kan som sådan bruges til

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Fr. ang. Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark. Admiralilets- og Commiss. Coll. P. 18.

Fr. ang. Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark. Admiralilets- og Commiss. Coll. P. 18. 8. januar 1802. Fr. ang. Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark. Admiralilets- og Commiss. Coll. P. 18. See Pl. 18 Febr. 1803, 10 Mai 1843, Fr. 22 Mart. 1845 og Lov 12 Febr. 1849.*) Jvfr. Fogtmanns Reskr.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Khavns af K. Fr. III. confirmerede og forbedrede nye Privilegier

Khavns af K. Fr. III. confirmerede og forbedrede nye Privilegier 24. Juni 1661 Khavns af K. Fr. III. confirmerede og forbedrede nye Privilegier med augerede Vaaben, given samme Stads fristændige Magistrat, Borgere og Indbyggere, gejstlig og verdslig Stand, for i Belejringen

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag ) Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse

Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse 4.1 Arbejdsregulativet af 26. januar 1849 Efter slaveriets ophævelse i 1848 skulle rammerne for den tidligere slavegjorte befolknings

Læs mere

5. juli 1803 Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse i Dmks Kiøbstæder. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p

5. juli 1803 Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse i Dmks Kiøbstæder. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p 5. juli 1803 Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse i Dmks Kiøbstæder. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p.. 107. I Overeensstemmelse med den, under 28 Maj 1802 (bekiendtgiort d.

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts. Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig: A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*).

Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*). 12. februar 1849. Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*). Justitsminist. [Rigsd. Forhdl. f. 1848. S. 485. 1458]. *) Just. M. Circ. 16. Febr. (D. T. 183), Skr. 15 Mart, (D. T. 283), 30 Mart. (D.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

4de Søndag efter Trinitatis 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846 5292 Fjerde Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret.

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Forklaring til teksten: 1856 = År / Januar = Måned / 22. = Dato / D. = Protokol / p. 63 = Side nr. Komparenten = personen som afhøres Oversigtsbilleder

Læs mere

22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen

22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen 22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen De mange og meget adskillige Næringsveie, jeg nu har talet om, maae nødvendig give Handelen en stærk Rørelse, og da Bord-og Bielke-Lasten er den fornemste Green

Læs mere

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes:

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: Vejle Amt d. 12 Febr. 1883 Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: I Anledning af det med Hr. Amtmandens behagelige Erklæring af 8 f.m. hertil indsendte Andragende, hvori V ejle Byraad

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt. Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.

Læs mere

2. Dec. [1741] Anordning om Tugthusets Indrettelse i Christiania og de fattiges forflegning i Agershuus Stift 1 ).

2. Dec. [1741] Anordning om Tugthusets Indrettelse i Christiania og de fattiges forflegning i Agershuus Stift 1 ). 2. Dec. [1741] Anordning om Tugthusets Indrettelse i Christiania og de fattiges forflegning i Agershuus Stift 1 ). (Trykt i sin Tid i Christiania in 4to, 51 Sider.) 2 Gr. Undersaatterne i Agershuus Stift,

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Om Umyndige og Mindreaarige, samt om Bestyrelsen af Umyndiges Midler.

Om Umyndige og Mindreaarige, samt om Bestyrelsen af Umyndiges Midler. Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Femte Kapitel. Om Umyndige og Mindreaarige, samt om Bestyrelsen af Umyndiges Midler. 1. Saavel Mandspersoner

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47. Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

Octroy for det Vestindiske Kompagnie

Octroy for det Vestindiske Kompagnie 1671 udstedte Christian 5. en aftale mellem Danmark og Det Vestindiske Kompagni: Oktroj: http://www.vgskole.net/prosjekt/slavrute/general/octroi_dk.htm Octroy for det Vestindiske Kompagnie Vi Christian

Læs mere

Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue.

Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. 11. september 1839. Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. Cancell, p. 114 (C. T. p.729, jvfr. Vib. Stændertid, f. 1838, l. 403 II. 617, Roesk. Stændertid. II. 1031). Gr. Da Kongen har

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne

Læs mere

Et kongebrev fra 1802

Et kongebrev fra 1802 Et kongebrev fra 1802 af redaktionen Betegnelsen»kongebrev«er nok mest kendt i forbindelse med indgåelse af ægteskab, hvor det indtil 1970 var nødvendigt med et kongebrev, hvis bruden f.eks. var under

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Vedtægt. Schema Nr. 39. for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt.

Vedtægt. Schema Nr. 39. for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt. Schema Nr. 39. Vedtægt for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt. 1 Eiendommen N. med tilliggende Jorder Matr. Nr. 4, 10, ni, af Hartkorn Tdr. Skpr. Fdkr. og med et Areal af c. Tønder Land, som af de fire

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

4de Søndag efter Paaske 1846

4de Søndag efter Paaske 1846 5279 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Fr. Ang. Delinqventers Afstraffelse, som uden foregaaende Aarsag, alene for at giøre en Ulykke og derved at miste Livet, ombringe andre.

Fr. Ang. Delinqventers Afstraffelse, som uden foregaaende Aarsag, alene for at giøre en Ulykke og derved at miste Livet, ombringe andre. 18 December 1767 Fr. Ang. Delinqventers Afstraffelse, som uden foregaaende Aarsag, alene for at giøre en Ulykke og derved at miste Livet, ombringe andre. Cancell. p. 163. Se Pl. 31 Aug. 1813. 5. (*) Gr.

Læs mere

Smaastykker. Hyrdelønnen kan opløbe, til den bestemte Tid, og desforuden at have forbrudt en Mark til Byen og en

Smaastykker. Hyrdelønnen kan opløbe, til den bestemte Tid, og desforuden at have forbrudt en Mark til Byen og en Smaastykker. Nøraa Byes Vide og Vedtægts Bog. Udi den hellige Trefoldigheds Navn har vi under skrevne, Niels Mikkelsen, Hans Sørensen, Niels Hansen, Anders Sørensen, Jens Nielsen, Nis Nielsen, Niels Sørensen,

Læs mere