Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne,"

Transkript

1 24. september Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, Khavn undtagen, Cancel. p. 37. I de fleste Poster nøiere bestemt og forandret v. begge Regl. f. Landet og Kiøbstederne 5 Jul See og Forb. 18 Dec. 1715, Fr. 23 Febr. 1725, 6 Oct, 1731 og 18 Mart. 1778, samt de der anførte Rescripter (*). Cfr. ang. Viborg. Møens og Odense Tugthuse, Fund. 14 Nov. 1743, Pl. 30 Jul og Fund. 25 Maj (*) Saa og Rescr. 5 Mart , 26 Aug og 6 Nov cfr. Rescr. 3 Sept og 23 Dec Gr Uagtet Kong C. V. ved nogle derom udgivne Frr. har draget Omsorg for, at de Fattige, som selv intet til Føde eller Underholdning kunde fortiene, dermed til Nødtørft kunde vorde forsynede, og de til Arbeid tienlige dertil hielpes og fra Lediggang holdes, saa at Betlerie og Tryglerie kunde afskaffes, enhver fra besværlig Overløb. befries og al deraf flydende Uskik forekommes; er dog saadan nyttig Anordning mo?en overalt ej kommet til Fuldkommenhed, eller til de Fattiges Pleining og Underholdning nogen tilstrækkelig Anstalt giort af Vedkommende, hvorover de Fattige i Hobetal, især Børn fra 6 til 15 Aar, løbe omkring paa Landet, hvorved Landsbyerne, som ellers bør forsørge deres egne Fattige, blive leede og fortredelige til videre og fremdeles Pleining, og Betlerie derover mere end, forhen nu tager Overhaand, Landet og dets Indbyggere til ikke liden Besværing. 1 Post. Ang. de Fattige i Kiøbstederne i Danmark; Khavn undtagen. 1.) Saasom til de Fattiges Underholdning tilstrækkelige Midler Nødvendig behøves, saa skal alle Geistlige og Civile Betiente noget vist aarlig til de Fattiges Kasse give, nemlig: De civile Betiente, som Kgl. Gage bekomme, skal deraf give aarlig 1 p. C., som ved Betalingens Terminer indeholdes, og qvartaliter af Zahl- Kassen skal betales til de forordnede Directeurer imod Qvittering. De Geistlige betale ligeledes efter deres Kalds og Bestillingers Indkomster 1 p. C. aarlig, som ved Biskoppen og dertil forordnede Commissarier skal undersøges og determinens (*). (*) Cfr. Rescr. 4 Maj. 1709, 7 Oct og 10 Apr ) Ænhver Undersaat kan efter sin Evne og Vilkaar i en dertil igiennemdraget og numereret Bog selv indskrive, hvad han aarlig, som en frivillig Gave, vil erlægge; og naar Terminen, som til Betalingen er bestemt, er forfalden, skal de Fattiges Inspecteurer, som i hver Kiøbsted, hvor der er Magistrat, skal være Sognepræsten, og det til Hovedkirken om der er flere end een Kirke, og een af

2 Magistratens Middel, tilligemed to eller flere fornuftige og redelige Borgere, som Magistraten efter Byens Storlighed af hvert Sogn, naar dertil flere end een Sogne-Kirke, forordner; og Byefogden i de Kiøbsteder, hvor ingen Magistrat. er, tilligemed Sognepræsten og Kirkens Forstandere komme tilsammen paa Raadstuen eller i Præstens Huus, og da skal enhver fremsende sit Contingent, hvorfor han sig har indskrevet, som i forbemeldte Bog skal afskrives. Bliver nogen ude med Betalingen og efter Advarsel ikke, uden billig Aarsag, inden Aarets Udgang indfinder sig, da skal deres Navne offentlig paa Prædikestolene oplæses, og der af Præsten, enhver i sin Sogne-Kirke, paamindes; Dog skal ikke nogens Navn saaledes oplæses, før de andre hans Med-Inspecteurer, det med deres Underskrift have samtykt (*); og om end nogen vilde spise een eller flere ugentlig, som Børn, der gaae i Skole, eller Sengeliggende, som han daglig vilde sende noget til, saa skal dog saadan en alligevel antegne sig for noget vist, og om det kunde synes alt for lidet efter hans Stand og Midler, kan han derhos beraabe sig paa, at han derforuden saaledes spiser een eller flere Fattige; Dog skal Inspecteurerne have flittig Opsigt dermed, at den Fattige bliver forsørget upaaklagelig. Der skal og være en Fattig-Bøsse, som skal omgaae til alle Bryllupper og Barseler, som holdes i Byen, og er det hos fornemme Folk, skal een af Inspecteurerne selv gaae om dermed, paa det Giesterne til des større Gavmildhed kan opmuntres. I hvert Værtshuus skal ligeledes være en Fattig- Bøsse, hvori Værten skal indsamle Penge og hvert halv Aar de indkomne Penge til de Committerede i hver Bye levere imod Qvittering. Til hvilke Bøsser Inspecteurerne skal have Nøglen, hvilket alt skal indrettes og dermed omgaaes saaledes, at af en frivillig Gave ej giøres nogen Tvang. (*) Cfr. Rescr. 5 Mart og 2, samt Rescr. 9 Maj ) I hver Kiøbsted skal være en Kiste til de Fattiges Kasse med 3 forskiellige Laase og Nøgler, hvoraf Sognepræsten skal have den eene, Magistratens Middel den anden, og 2de Borgere den tredie, men hvor ingen Magistrat er, da Sognepræsten den eene, Byefogden den anden, og Kirkens Forstandere den tredie; og maa ingen alene over de Fattiges Midler raade, men der skal i Hosværelse af dem samtlige skee. 4.) Hvad som sendes Præsten til Fattige, maa han ikke uddele efter Behag, men skal lægge det i de Fattiges Kasse, at det kan komme saavel den ene, som den anden til Nytte, med mindre den, som sender, udtrykkelig vil have det givet til et vist Slags Fattige, da Præsten ved saadanne Ordres Fremviisning maa det efter Giverens Villie uddele. 5) Hver Mandag, om det ikke er Helligdag, skal Almissen uddeles af Inspecteurerne til de Fattige, som enten selv skal komme, eller, om de ikke ere saa sterke, en anden paa deres Vegne, at annamme det, de ere antegnede for. 6.) Alle Fattige, som kan arbeide, skal, enten de vil eller ej, hensendes til Arbeide til de Byer, hvor Manufacturer ere indrettede. 7.) Om fattige Drengebørns Naturel skal Inspecteurerne sig vel erkyndige, og er nogen iblant dem, som har stor Lyst til Bogen og er af et meget got Nemme, da

3 sætte dem i den latinske Skole, hvor de af Skolens Indkomster skal hielpes frem for nogen anden. De andre sættes til Haandværker, og skal Mesterne tage til Lære af Byens Indfødte, saa længe skikkelige og dygtige af dem ere at faae; vise de sig i deres Tieneste vanartige, at Mesterne ikke kan være fornøiede med dem, klage de det for Inspecteurerne, som skal sende dem til Directeurerne i Khavn, at de paa Børnehuset eller andensteds kan blive hensatte. 8) Naar nogen begierer at indskrives i de Fattiges Tal, skal Inspecteurerne vel give Agt paa samme Persons Forhold, og har han ved Drukkenskab eller andre Laster foraarsaget sig selv Armod, maa han ikke antages, men sendes til Khavn, for at komme i Pesthuset, om han ikke til Arbeid er dygtig; Især skal de heri handle redelig uden Passioner, som de der for Gud og Kongen agte at forsvare, og ingen antage for Gunst og Venskab, ikke heller udelukke nogen af Had og Vrede. Vil Inspecteurerne ikke antage en Fattig, der er lige, saa høit nødtrængende, som de Indtegnede, kan den Fattige beklage sig for Magistraten, der skal skaffe ham Ret; skeer det ikke, og den Fattige nødes at angive det for Stiftamtmanden, skal han hielpe ham til rette, og da skal Magistraten tilligemed Inspecteurerne, om de findes ej at have haft lovlig Aarsag, bøde til de Fattiges Kasse i Khavn 10 Rdlr. 9.) Inspecteurerne skal under tilbørlig Straf 3 Maaneder efter første Publications Dato indsende til Directeurerne i Khavn rigtig Efterretning, hvorvidt de i dette Værk ere avancerede og hvad Stand de have bragt det til. (*) (*) Cfr. Rescr. 22 og 29 Dec ) Ved hvert Aars Udgang skal Regnskaberne af Inspecteurerne, og inden 6 Uger derefter af Stiftbefalingsmanden og Biskoppen attesterede, til Directeurerne i Khavn sendes, som dem ved Bogholderen skal lade revidere, og derfor Qvittering efter Sagens Beskaffenhed give. (*) (*) Cfr. Rescr. 19 Apr ) Hvor der ere Hospitaler, der forvaltes de efter Fundatserne; dog da der ikke paa alle Steder omgaaes dermed, som Kongen gierne ønskte, saa skal Forstanderne hvert Aar inden den 1 Jul., saafremt ikke Fundatserne anderledes expresse determinere, indlevere deres Regnskaber til Stiftbefalingsmanden og Biskoppen, som dem skal attestere og indsende til de Fattiges Directeurer, som det skal approbere cg qvittere derfor. Forsømmes det, da skal de, Forsømmelsen findes hos, betale til Khavns Fattiges Kasse 2 Rdlr, for hver Dag de over den 1 Jul dermed udeblive, og foruden svare til den Skade, derover kan foraarsages, med mindre der er lovligt Forfald, hvilket de strax i Tide skal give Directeurerne tilkiende, om det ellers skal gielde (Nøiere bestemt ved Fr 23 Febr. 1748). (*) (*) Cfr. Rescr, 5 Jan ) Ingen Fremmede maae herefter uden Kgl. speciel Tilladelse gaae omkring at søge Almisse, ei heller maa nogen give saadanne Fremmede Concessions-Breve at søge enten Geistligheden eller andre, saasom Kongen vil have Sig Selv forbeholdet deri at dispensere. Fordrister nogen sig hertil, skal han for hvert Brev, han udgiver, bøde til Kassen i Khavn 12 Rdlr. Og hvem saadanne

4 Recommendations-Breve forekomme, og ikke strax sender dem til Directeurerne, bøde 4 Rdlr; kan den herimod Handlende ej betale 4 Rdlr, da straffes han paa Kroppen. Og forbydes alle Tingsvidner, Sognevidner eller Præsteattester, undtagen de, som de fremlægge, der have lidt Søe-Skade og Ildsvaade. Men paa det Angiveren ej skal holdes tilbage af Frygt for Vrede og Ugunst, maa han uden Skrift, Navn og Haand sende Originalen ind til Directeurerne alene under en forseglet Convolut. Færgemænd, Fiskere og andre Undersaatter, som boe ved Søekanten, forbydes alvorlig at føre nogen fremmed Betler herind, under 4 Rdlrs Straf til Byens Fattige for hver Person han fører, og desuden efter Omstændighederne ansees med anden vilkaarlig Straf (See Forbud 18 Dec. 1715, Fr. 23 Febr. 1725, 6 Oct og 18 Mart ) (*) (*) Cfr. Rescr. 7 Sept. 1715, 8 Nov og 26 Aug ) Tatere maae ingenlunde taales i Kongens Riger og Lande, men skal af Stedets Øvrighed, hvor de findes, paagribes, dem efter Loven fratages, hvis de have med at fare (hvillet skal høre Byens Fattige til), og de strax rømme Riget; Fortøve de endda efter Advarsel, skal de sættes i Rasphuset, der at fortiene deres Brød. Og holde slige Folk sig tilside enten paa Marken eller i Skove, skal Amtmanden sogneviis lade dem eftersætte og paagribe. Hvo dem huser, skal bøde for hver Nat 16 Lod Sølv, hvilke Kongen skienker til Byens Fattige. (*) (*) Cfr. Rescr. 20 Oct ) Findes nogen fremmed Betler, som enten ved Inqvisitionen havde forstukket sig eller siden sneget sig ind i Landet, skal Inspecteurerne, saasnart det dem er tilkiendegivet, lade ham tage i Forvaring og saa længe med Vand og Brød underholde, indtil han ved beqvem Leilighed kan forsendes til Khavn, da han enten under Militien, om han detil er beqvem, eller paa andre Steder skal blive forsynet (See Fr. 18 Mart ) Verterne og Kroeholderne i Kiøbstederne maae ingen ubekiendte Folk eller Betlere længere huse end een Nat, før de give de Fattiges Inspecteurer det tilkiende, under 10 Rdlrs Straf, 1/2 til Angiveren, 1/2 til Stedets Fattige. Saa straffes og den paa Kroppen, der ej kan betale de 10 Rdlr. 16.) Rettens-Betiente maae ej meddele nogen, som har lidt Skade af Ildebrand, noget Tingsvidne anderledes, end med den Clausul, at samme ej længere end eet Aar skal være gyldigt. (*) (*) Men ved Rescr. 23 Aug (til Stifiamtmændene i Danmark) er det befalet: At saasom iblant de paa Landet omløbende Betlere findes mange Bønder, som, naar deres Huse og Gaarde ved ulykkelige Hændelser ere afbrændte og de derom have erhvervet sig Tingsvidne, derefter ikke alene en Tidlang dermed gaae omkring, men ofte løbe saa længe hele Landet igiennem, at de til Slutning vænnes til Bettelstaven og ved lang Lediggang giøres saa uskikkede til Arbeide, at de siden ere Landet til dobbelt Byrde; det og ligeledes er befundet, at naar saadan en afbrændt Mand har saalænge, som ham got har tyktes, benyttet sig af saadant Tingsvidne, han da samme til andre haver solgt, der atter en Tid lang have benyttet sig deraf til at kunne under saadant et Skin frit gaae om og tigge over alt; Saa maa intet saadant Tingsvidne, som for afbrændte Folk bliver

5 udstædt, gielde eller være længere i Kraft end et fierding Aar, for derefter at kunne og maa søge Almisser, og derforuden maa det ikke bruges uden i det Amt, hvor Ulykken sig haver tildraget, hvilke begge Poster Amtmanden skal tegne paa Tingsvidnet, naar han giver sin Tilladelse til Vedkommende dermed at omgaae; paa det og herover strikte kan blive holdet, skal Stiftamtmaaden lade sligtkundgiøre alle Magistratspersoner i Kiøbstederne samt anden Øvrighed og Rettens-Betientere paa Landet, at, naar dem forekommer saadant et Tingsvidne, som enten var over fierding Aar, eller blev brugt uden for det Amt, hvor Ildebranden haver været, de da lade Personen, som dermed gaaer omkring, anholde og ham med Tingsvidnet forsende til Amtmanden, af hvilken det var paaskrevet, for derefter at tiltales til vedbørlig Strafs Lidelse. (Nøiere bestemt ved Brandforsikkrrings Anordn. for Landet 29 Febr ). 17.) Paa de Fattiges Levnet skal Inspecteurerne vel give Agt, og findes nogle, som elske Drik og Fylderie, slaaes og klamres, ere letfærdige med Banden og Sværgen eller anden uteerlig Snak, skal de først alvorlig paamindes, og i Prædiken efter Textens Anledning straffes skarpt af Guds Ord; Hielper det ikke, da paa nogen Tid at miste deres Almisse. Er det og forgieves, da at sendes til Khavn, der at sættes i Pest- eller Spindehuset. Saa ofte Leilighed gives, skal Præsten formane dem til Gudsfrygt og at skye alle Laster, især paaminde de Lemlæstede, at de paa Gaden og i Kirken, det meste mueligt, skiule deres Brek og Feil. Fremvise saadanne Fattige deres lemlæstede Lemmer, for at erholde Almisse, skal de sættes i Hullet og nogle Dage straffes paa Vand og Brød. Men andre Fattige, som i Ansigtet have Flod eller Kræft, skal i Hospitaler og andre fattiges Huse frem for nogen anden indsættes, og maae ej lade sig see i andre Kirker end i Hospitals-Kirkerne, eller paa andet public Sted, at frugtsommelige Qvinder ej derover skal forskrækkes. 18.) De Fattige skal indlemmes et vist Sted i Kirken, enten i Stolene eller paa Gulvet, hvor de skal have et Sted for sig selv, og paa Kirkens Bekostning gives en Folde-Stoel, som de kan bære med sig, eller giøres Klapper, de kan sidde paa: paa det Præsten desbedre kan mærke paa deres Forhold under Prædiken; og skal Klokkeren hver Søndag give Agt paa dem, som ere borte, og inqvirere om Aarsagen til deres Udeblivelse, hvilket han skal give Præsten tilkiende. 19.) Hver Søndag, fra Klokken 12 til det ringer sammen til Aftensang, skal de danske Skolemestere møde i Kirkerne (om der er flere end een) Vinter og Sommer, og informere Ungdommen i deres Catechismo, da saavel deres egne Discipler, som alle andre Drenge og Piger, der ere under 16 Aar, skal møde (See Fr. 13 Jan ). Forholder deres Hosbonde dem derfra, skal de for hver Gang bøde til de Fattiges Kasse 1 Mk. Blive Børnene af Modtvillighed borte, skal de straffes med Hug af deres Hosbonder, og de Fattiges Børn af deres Skolemestere. Ved Catechisationen skal Sognepræsten eller Kapellanen være tilstede at høre, om alting ordentlig forrettes, eller, om de have selv om Eftermiddagen Prædiken eller ere i andre lovlige Forfald, skal en anden af Inspecteurerne være overværendes; Forsømme de det, naar de ere lovligen advarede, skal de for hver Gang bøde til de Fattiges Kasse 1 Mk. Alle Almisse-

6 Lemmer, som have Helbred, skal og møde i Kirken at paahøre Ungdommens Underviisning 20.) Ingen maa herefter holde Skole, uden han tilforn er examinerer af Præsten i Magistratens Nærværelse, om han er saa grundet i sin Christendom, at han kan undervise andre, og tillige kan regne og skrive, saavidt fornødent giøres; og tages dertil fattige Studentere. Og paa det de desbedre kan have deres Ophold og informere uden Betaling de i de Fattiges Tal indskrevne Børn, skal de være forskaanede for de ordinaire Byens Tynge; Og skal de Skolemestere, som undervise den fattige Ungdom, intet videre til de Fattiges Underholdning paalægges; Saa maa og ingen anden, enten Mands, eller Qvindes Personer, holde Skole, end han eller de, som efter Byens Storlighed af Sognepræsten og Magistraten samtykkes. Dog forstaaes herunder ikke de, der i Byen og deslige undervise Pigebørn; Giør nogen herimod, skal baade de, som holde Skole, og de, som lade deres Børn gaae deri, straffes med en Mulct, hvilken af Magistraten skal inddrives og leveres til Inspecteurerne, som dele den mellem Byens Fattige og Skolemesteren, som det angiver. 21.) Naar nogen af de Fattige døer, skal de nyde frie Jord, og ej heller betale noget til Præsten eller Klokkeren; til Graven at kaste og den Døde at bære til Jorden, skal Magistraten forordne af Vægtere, Staaderfogder og andre, om deres Tal ej er tilstrækkeligt, saa mange, som dertil behøves (*); Kisten, og hvad der hør til, bekostes af det den Fattige efterlader sig; strækker det ikke til, da af den Fattiges Kasse; hvorimod naar den Afdøde efterlader sig noget, over Begravelsens Omkostning, da bør det ved Auction sælges, og komme Kassen tilgode. (*) Cfr. C. Br. 29 Apr ) Første Søndag efter Paaske og efter Mikkelsdag skal denne Anordning aarlig efter Prædiken Ord fra Ord oplæses af alle Prædikestole, saavel i Kiøbstederne som paa Landet, med Formaning til Menigheden og de Fattige at rette sig derefter. 23.) Kan nogen enten af Inspecteurerne eller andre i Kiøbstederne eller paa Landet, optænke noget til dette Værks Forbedring, da have de det at give Directeurerne tilkiende ved Skrivelse; og skal saadanne Breve passere frie med Posten. Men Regnskaber og andre Documenter, som ere for besværlige for Posten, skal sendes med andre visse imellemgaaende Bud. Herudi maa ingen Vognmand, som kiører for Penge, vægre sig, da det ham ellers af Øvrigheden under Straf skal paalægges. II Post. Med de Fattige paa Landet skal saaledes forholdes: 1.) Stiftamtmændene og Bisperne, hver i deres Stift, skal constituere Provsten i sit Herred og Herredsfogden i sit District til at være Inspecteur over de Fattige, som findes i deres Herreder og Birker; og skal Provsten, Herredsfogden og Birkefogden have flittig Indseende med de Fattige, saaledes som de agte det for Gud og Kongen at forsvare, at alle Ting efter denne Anordning blive efterlevet,

7 og ikke spare deres Flid til noget af alt det, som kan tiene til denne Kongens velmeente Intention at befordre (*). (*) See Rescr. 6 Nov Cfr. Rescr. 5 Mart ) To Uger i det seeneste, efterat denne Fr. er dem meddeelt, skal de fare Sogn fra Sogn og med Sognepræsten, som skal adjungeres 3 eller 4 af de vittigste og beste Sognemænd (der i de Fattiges Inspection skal være hans Medhielpere, og maae, om de det forlange, efter 3 Aars Forløb med. andre lige dygtige omvexles), først inqvirere om fremmede Betlere og deres Navne antegne med Stedet, hvorfra de ere. Er nogen udenrigs fra, da skal han advares inden 2 Solemærker at qvittere Herredet, med mindre Sygdom holder ham ved Sengen; lader han sig finde, efter den Tid, maa ingen huse eller Herbergere ham, under Straf for hver Nat af 1/2 Rdlr, 1/2 til Angiveren, 1/2 til Sognets Fattige. Er han saa arm, at han har intet at komme fort for, skal Præsten formane Sognefolket, at skyde noget tilsammen, hvori han selv bør gaae dem for med sit Exempel, og da kan det meddeles ham til en liden Rejsepenge; Forføier han sig da ikke bort eller kommer igien, skal Sognemændene føre ham til Herredsfogden, som paa den almindelige Kasses Bekostning, hvorom siden meldes, lader ham føre til næste Fæstning eller til Spindehuset i Khavn. Er han eller hun fra en anden Provints eller Herred, skal de begive sig derhen, med mindre de nogle Aar have været i sognet og forholdt sig skikkelige, da de maae blive (See Fr. 6 Oct og der anførle Rescr., samt Fr. 18 Mart (*). (*) Cfr. Rescr. 25 Jul, 1735 og 28 Jun ) Derefter forfatte de en rigtig Specifikation paa Almisselemmerne, og først antegne Blinde, Sengeliggende og dem, som slet intet kan fortiene; samt mage det saa, at de kan have deres Ophold; dernæst smaae Forældreløse Børn, hvilke Præsten og Medhielpere skal sørge for, at nogen tager til sig, som nyde til deres Opfostring, hvad dem bliver tillagt; Endelig skal dem, som formedelst slet Helbred, mange smaae Børn eller andre lovlige Aarsager ikke kan fortiene det, hvoraf de kan subsistere, nogen Hielp tillægges; Herpaa skal Præsten holde rigtig Bog og enhver ved Navn, Dag og Datum, naar de antages eller døe, indføre. 4.) Dernæst skal de kalde Sognemændene for sig, og tilkiendegive dem Kongens Villie; Siden giøres dem en alvorlig Formaning af Sognepræsten, ligesom om Kiøbstederne er mældet. Derpaa høre de hvad de godvillig vil give aarlig til de Fattiges Underholdning; og som det er Bonden lettere at give Brød, Meel, Erter og andre ædende Varer, som de avle af Jorden, end rede Penge, og beqvemmeligere for den Fattige, som paa Landet ej altid kan faae for Penge, hvad han behøver, skal de Committerede først giøre Overslag, hvormeget den Fattige til Nødtørst behøver om Aaret, og siden assignere ham sine visse Mænd i Sognet, som enten ugentlig eller maanedlig paa en vis Dag, efter de Committeredes Gotbefindende, skal levere til den Fattige den Deel, han bliver indskrevet for. Præsten lader sig selv først indskrive for een eller flere Fattige, som han tager sig paa efter sine Vilkaar at bespise, og deri gaaer Menigheden for med et got Exempel (*). (*) I Følge Rescr. 28 Mart (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark) skal med Fattiges Underholdning paa Landet saaledes forholdes, at

8 de Fattige skal spise hos Bønderne en eller to Dage om Ugen, ligesom Mængden af Fattige findes i Sognet og ligesom Bøndernes Leilighed er til; hvorimod de Fattige bør giøre den Bonde, hos hvilken de spiser, til Tieneste hvad de kan, paa den eller de Dage de nyde Kosten hos ham; og hvad de Fattige til Klæder maatte behøve, kan de forsynes med af Herreds-Kassen, til hvilken Proprietairerne, Præster, Forpagtere og andre bør give noget i rede Penge; ligesom det og paa de fleste Steder i Siellands Stift skeer, i Følge Fr. 24 Sept ; og om det kunde hænde sig, at en eller anden velhavende Bonde heller vilde give noget godvilligen til Sognets Fattiges Forflegning i rede Penge, end spise en Fattig, saa kan det Bonden vel tillades; dog at hvad Penge, han udgiver, kommer til Herreds-Kassen, hvilket Middel og i sig selv er det tienligste; thi gives de Fattige Korn eller Penge, maa man befrygte, at sligt af dem i een eller flere Dage til Unytte kunde fortæres, og de siden tvinges af Hunger til at betle; Bønderne udlove og ofte meer, end de kan holde; men have de visse Tider om Aaret selv kun lidt til Føde, maae de Fattige tage til Takke, med hvad de formaae. 5.) Udi denne Ligning skal ej reflecteres paa, hvad Hartkorn Gaardene staae for, men paa Mændenes Tilstand, som beboe dem. 6.) Naar de Fattige paa den bestemte Tid begiere Almissen, skal den med et Velvilligt Hierte meddeles; Forholdes den dem, da beklage de sig for Præsten, som strax skal paaminde den Forsømmelige om sin Pligt. Vil han ikke rette sig derefter, skal først deres Navne fra Prædikestolen offentlig aflæses, som ikke godvillig vil betale, og omsider, naar det endda inden 14 Dages Tid ikke skulde hielpe, skal Præsten angive det paa Kongens Gods for Amtmanden, og paa andres Gods for Proprietairen, hvilke skal udstæde Ordre, at det hos de Raklæssige vorder udpantet. 7.) Dog, som det vel og kan være paa den Tid, at Bonden selv fattes og har ikke videre, end ham bliver forstrakt af andre, skal de Committerede indrette Delingen saaledes, at de, hos hvilke sligt er at formode, betale deres Pension, naar de have indhøstet, og reservere de andre til videre frem. Dersom nogen formaaer Præsten eller en anden vederhæftig Mand til at giøre Forskud for sig, skal den som Forskuddet giør, ubehindret nyde sin Betaling igien, strax der er indhøstet; og paa det de skal lade sig finde des villigere hertil, skal saadant Forskud være prioriteret frem for al anden Gield; saa at om Bonden imidlertid enten døer eller Stedet i andre Maader vorder ledigt, skal det ham af Rettens Middel Forlods udbetales, saasom det er ad pios usus og kun importerer en ringe Ting; derfor man ingen lade det staae hen over eet Aar, at det ej skal løbe for høit op og blive Bonden til Tynge, naar han det siden paa eengang skal betale, eller Proprietairen til Fornærmelse i sin Ret; og maae de Laanende for deres Laan ej ringeste Opboed begiere eller annamme, men bør være fornøiede, naar de lige saa meget og got, som de have udlaant, igien bekomme. 8.) Proprietairerne, som have deres Gaarde i Sognet, skal iligemaade anmodes efter deres Vilkaar at betænke den Fattige, og hvad de udlove, skal gives i Penge, som skal være en Hielp til Klæder for dem, der ere slet hielpeløse, hvilket og er at forstaae om Forpagtere, Ridefogder og andre Velhavende, som ere i Sognet; til

9 hvilken Ende en Fattig-Bøsse skal indrettes med 3de Laase, hvortil Præsten haver den eene Nøgel, en af Medhielperne den anden, og Herredsfogden den tredie; hvilken Bøsse ikke maa aabnes uden i Præstens og samtlige hans Medhielperes Overværelse, og maae Proprietairerne have deres Ridefogder og Fuldmægtige overværende ved Administrationen (*). (*) See Rescr. 5 Mart og 9 Sept ) Skulde dette, som saaledes godvillig udloves, ikke tilstrække, og Inspecteurerne finde, at Sognefolkenes Evne ei formaaer videre, skal de inden 3 Ugers Forløb give det tilkiende for de Fattiges Directeurer i Khavn, tilligemed en fuldkommen Relation om deres Forretning, da, Kongen vil enten ved Tillæg aarlig af Kirkerne, efter deres Indkomsters Beskaffenhed, eller i andre Maader komme de Fattige til Hielp; skulde Proprietairerne hertil findes uvillige og ikke give det, som raisonabelt kan være, skal det og paa samme Maade andrages, da Kongen det vil vide at remedere. 10.) Dersom der i et lidet Sogn findes flere Fattige, end Sognefolket kan underholde, maae Inspecteurerne assignere dem paa et andet større Sogn, som ikke har saa mange Betlere; hvor de da skal nyde samme Ret, som de der boe i Sognet, dog skal det mages saa, at de blive af de Byer, som nærmest støde paa hinanden, at det skal ikke blive besværligt for de Fattige (som skal forblive i Sognerne, hvor de ere) at søge for vidt hen efter deres Almisse, hvilket dog først de Fattiges Directeurer her i Staden skal tilkjendegives, og deres Consens derover indhentes (*). (*) See Rescr. 6 Nov III ) Naar nogen begierer at indskrives i de Fattiges Tal, skal han give sig an for Præsten, som i hans Medhielperes Overværelse, efterat de have overveiet hans Levnet og Vilkaar, skal føre hans Navn til Bogs i den Classe, som de finde billigt (*); Negtes det den Nødtørftige, da haver han sig at besvære for Inspecteurerne, og kan de ikke hielpe ham til rette, give de det an for Stiftamtmanden og Biskoppen, som da skal skikke hvad ret og billigt er. (*) See Rescr. 6 Nov. 1739, III ) Med fremmede Omløbere omgaaes efter 14 om Kiøbstederne, og at det ej skal blive Kassen til Tynge med deres Bottførsel til Herredsfogden, skal 3 eller 4 af Byemændene lægge sammen til en Vogn, og det gaaer omkring i Sognet, saa ofte det giøres fornødent. Med Tatere, der komme paa Landet, forholdes ligesom i Kiøbstederne (*). (*) Cfr. Rescr. 5 Jan. 1711, 25 Jul og Canc. Br. 2 Apr ) Til at skaffe saadanne Omløbere bort, skal en Kasse i hvert Herred indrettes, hvortil hver fuld Gaard aarlig skal give 4 sk, hver halv Gaard 2 sk, hver Boel eller Huusmand 1 sk, hver Tjenestekarl, som nyder fuld Løn, 2 sk, og halv Løn, 1 sk. Især skal hver Proprietair, enten han har Hovedgaard i Herredet eller ikke, give efter hans Godses Proportion noget raisonabelt hertil, fordi han, som burde lade bortføre dem, som findes paa Godset, bliver for en stor Byrde og Omkostning forskaanet. Disse Penge skal Oldermanden i hver Bye indsamle og

10 levere til Sognepræsten, og han dem igien fremskikke til Herredsfogden med en rigtig Specification paa dem, som have betalt, og dem, der restere (*). (*) See Rescr. 5 Mart Cfr. Rescr. 9 Sept. 1746, Canc. Br. 12 Mart og Rescr. 20 Jul ) Til denne Kasse, hvorudi alle Fattiges-Penge skal indlægges, skal være 3de differente Laase og Nøgler, hvoraf den høieste Proprietair eller hans Fuldmægtig een. Provsten een og Herredsfogden een i Forvaring bør have. Heraf tages Omkostningen paa dem, som sendes til Khavn, og om Proprietairen og Provsten ej samme Tid er tilstede, giør Herredsfogden Forskud, som ham siden gotgiøres ved Proprietairens og Provstens Overværelse; og skal de over Indtægt og Udgift holde rigtig Bog, og engang hvert Aar indgive deres Regning til Stiftbefalingsmanden og Biskoppen, som saadan efter Befindelse enten approbere eller disapprobere, og deraf til de her værende Directeurer referere. 15.) Naar nogen klekkelig Beholdning bliver tilovers, da skal den proportionaliter deles imellem de Fattige i Herredet, hvor Inspecteurerne finde det meest fornødent. 16.) Hver Gang naar provsten visiterer, hvilket efter Loven bør skee engang om Aaret, skal han forfare, om de Fattige nyde deres forordnede Forflegning og alting rigtig tilgaaer efter denne Fr.; Finder han da noget, som strider derimod og Inspecteurerne ikke kan corrigere, giver han det Directeurerne i Khavn tilkiende, som da andrage det for Kongen efter Sagens Beskaffenhed. 17.) Eengang om Aaret tilsige Inspecteurerne Sognepræsterne og deres Medhielpere at møde paa et beqvemt Sted i Herredet, hvor de da giennemsee deres Bøger, de herover skal holde, og underskrive dem, om de finde dem rigtige, hvis ikke, da at give dem Antegnelser, som de inden 4 Uger, under 2 Rdlrs Straf til Sognets Kasse, skal besvare. 18.) Præsternes Bøger herover skal være igiennemdragne, nummererede og forseglede af Inspecteurerne; deres Bekostning forskyder Præsten og hans Medhielpere, indtil saadant igien af de Fattiges Bøsse kan blive dem erstattet, men Skriverløn og anden Umage nyde de intet for. 19.) Med de Fattiges Levnet og Forhold skal Præsten og hans Medhielpere have nøie Indseende og formane dem til Gudsfrygt og Skikkelighed, paaagte, om de flittig søge Kirken, og paaminde dem, at de ikke gaae uden for Sognet at betle, men lade sig nøie med deres beskikkede Almisse. Ellers forholdes med dem efter 17 om Kiøbstederne. 20.) Hvor der ikke ere Skoler i Sognet, skal de indrettes ved Degnene eller andre beqvemme Mænd, hvilke uden Betaling skal informere de fattige Børn. De Bøger, som behøves, skaffer Præsten af de Fattiges Kasse. (See Fr. 23 Jan. 1739).

11 21.) Naar Børnene blive saa store, at de kan drive Plog, vogte Gieslinger eller anden smaae Gierning paa Landet, skal de sættes dertil; Dersom Forældrene vil heller lade dem gaae hen i Ørkesløshed, skal Præsten med hans Medhielpere advare dem, og skal de miste deres Almisse, om de ikke rette sig. 22.) Naar Degnen om Søndagen eller andre Dage holder Catechisation i Kirken, skal den ganske Ungdom flittig møde, især de, som ikke endnu have været til Gudsbord. De, som udeblive om Søndagen, da de ej uden i sær Nødsfald maae bruges i Hosbondens eller Forældrenes Tieneste, skal af Degnen optegnes og Præsten leveres; findes da Skylden hos Forældrene, skal de for hver Gang bøde 2 sk til de Fattiges Kasse; er Skylden hos Børnene selv, skal de revses med Riis af Degnen; dog skal Præsten have Tilsyn, at Degnen ikke misbruger denne Myndighed efter sine Passioner, og om Vinteren naar Dagene ere mørke, Veiene onde, at bære Confideration med dem, som boe langt fra Kirken (Cfr. Fr. 13 Jan ). 23.) Naar en Fattig døer, og ikke efterlader sig saa meget, en Kiste kan kostes for, bekostes det af Sognets Kasse. Byemændene skal omsonst kaste Graven og bære ham til Jorden; ere ikke saa mange paa det Sted, hvor han døer, da af næstliggende Bye. Til Præst og Degn eller for Jorden gives intet. 24) Første Søndag efter Paaske og første Søndag efter Mikkelsdag skal denne Fr. aarlig Ord fra Ord læses af alle Prædikestole tilligemed en Specification paa dem, som ere indtegnede for Almisse og hvem de ere assignerede, da derhos skal giøres en alvorlig Formaning, at de rette sig derefter. 25.) Enhver, som veed at giøre noget tienligt Forslag til dette Verks Forbedring, maa ved Skrivelse for Directeurerne i Khavn det andrage. Ellers forbliver det om Betlere i alle Puncter ved denne og forrige udgangne Frr., saavidt de herved ei findes forandrede.

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, 25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts. Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.

Læs mere

Octroy for det Vestindiske Kompagnie

Octroy for det Vestindiske Kompagnie 1671 udstedte Christian 5. en aftale mellem Danmark og Det Vestindiske Kompagni: Oktroj: http://www.vgskole.net/prosjekt/slavrute/general/octroi_dk.htm Octroy for det Vestindiske Kompagnie Vi Christian

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014]

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014] 1 Kommercekollegiet Tyske sekretariat Diverse Linned- og Sejlmanufaktur 1773-97 nr 89 1) Niels Rybergs ansøgning 7/11 1786 2) Voelkers efterretning om Køng Fabrik 31/12 1786 Rigsarkivet [Teksterne transskriberet

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige Stortinget 1822 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. - Vota for at optage et undelandsk Laan til Udredelse af Gjelden til Danmark I. 162 (votum) II. 230 (tale) [162] I. Hr. Præsident! Blandt de

Læs mere

DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet)

DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) DATO: LOV-1751-10-02 DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) PUBLISERT: SIST-ENDRET: INNHOLD Første Codicill og Tillæg til Grendse-Tractaten imellem Kongerigerne Norge og Sverrig Lapperne

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Sankt Hans Hospitals

Sankt Hans Hospitals Beretning om Sankt Hans Hospitals og Claudi Rossets Stiftelses forflytning til Bidstrupgaard Disse Stiftelsers Velyndere og Velgjørere især tilegnet af Hospitalets specielle Direction Malling. Pontoppidan.

Læs mere

Lenvik Sognepræsts Kopibok 1776 1830.

Lenvik Sognepræsts Kopibok 1776 1830. Lenvik Sognepræsts Kopibok 1776 1830. ( Statsarkivet i Tromsø) sd. 535 Skrivelser Embedet vekomende. NB! I min Formands S.T. hr. Proest Schielderups Tid er ialt heranført, men da Bogen ogsaa hertil er

Læs mere

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark.

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. 10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. Justits-Min. Rigsdags-Tid, f. 1853, 5te Session. Landsth. Tid. S- 20-22, 30. 35, 1161-96. 1281-1372, 1394-1431. 1434-87, 1493-1571, 1589-1640. 1712-63. Folketh.

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven.

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Allerede ved Forordn, af 21de Mai 1845 gjordes betydelige Forandringer

Læs mere

Bjørn Andersen. Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster. [Version 0.2 07.10.2006]

Bjørn Andersen. Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster. [Version 0.2 07.10.2006] Et åbent sind? Om Holberg's tænkning Tekster [Version 0.2 07.10.2006] BA Forlag Søborg 2006/2007 Et åbent sind? Om Holberg's tænkning Tekster Foreløbig udgave BA Forlag, Søborg, København. Denne udgave

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

KONG CHRISTIAN DEN FEMTIS DANSKE LOV

KONG CHRISTIAN DEN FEMTIS DANSKE LOV KONG CHRISTIAN DEN FEMTIS DANSKE LOV VED JUSTITSMINISTERIETS FORANSTALTNING UDGIVET PAA GRUNDLAG AF DEN AF DR. JUR. V. A. SECHER MED KILDEHENVISNINGER FORSYNEDE UDGAVE AF 1911 G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

Læs mere

Knuths relation til kongen 27. oktober 1764

Knuths relation til kongen 27. oktober 1764 Knuths relation til kongen 27. oktober 1764 Eggert Christopher Knuth, (1722-76) blev i 1764 udnævnt til Stiftamtmand over Sjællands Stift og dermed Bornholm. I sommeren 1764 rejste han til Bornholm, hvor

Læs mere

Afhøring Anna Sofie Jensen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 5056)

Afhøring Anna Sofie Jensen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 5056) 1 Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Januar 1904 Afhøring af Anna Sofie Jensen der er mistænkt

Læs mere

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Justitiarius og øvrige Tilforordnede i den kongelige Landsoverret i Wiborg. Oversigtsbilleder Gjøre vitterligt: at Aar 1851 Mandagen den

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Møllesagen fra Vindebæk og andre små historier!

Møllesagen fra Vindebæk og andre små historier! Møllesagen fra Vindebæk og andre små historier! Samlet af Kirsten Lütchen-Lehn I 1784 boede der to brødre i Vindebæk. Hans og Peder Mathiesen, som havde hver sin gård. De havde også bygget hver sin mølle,

Læs mere

Betænkning over den nu regierende Qvæg=Syge

Betænkning over den nu regierende Qvæg=Syge s. 1 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Kvægsygen Ludvig Holberg's overvejelser om kvægpest, 1745 Version 1.7-21.07.2009 Indledende note om sygdommen: Om kvægsyge eller kvægpest kan

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Historien om Ole Overuhre!

Historien om Ole Overuhre! Historien om Ole Overuhre! Ole Madsen, eller mange steder i kirkebogen for Haderup kaldet Ole Uhr eller Ole Overuhre. Herunder indførslen fra Haderup kirkebog: Her er teksten oversat til noget læsbart:

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Møltrup Gods Skifteprotokol, 1776-1793, side 115B-117B. Skifte efter fæstegårdmand Anders Andersen Meldgaard 1789.

Møltrup Gods Skifteprotokol, 1776-1793, side 115B-117B. Skifte efter fæstegårdmand Anders Andersen Meldgaard 1789. Møltrup Gods Skifteprotokol, 1776-1793, side 115B-117B. Skifte efter fæstegårdmand Anders Andersen Meldgaard 1789. Skifte-Forretning Efter Anders Andersen som Boede og døde i Roding udi Wildberg Sogn.

Læs mere

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v.

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. 23 Febr. 1866 Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. (Indenrigsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort

Læs mere

Afgangne obelveierog maaler sal. Boe Boiesen

Afgangne obelveierog maaler sal. Boe Boiesen Nyborg Byfoged Skifte 1747-1789. Fol. 219 b. 223 b. Odense Landsarkiv. Afgangne obelveierog maaler sal. Boe Boiesen Anno 1764 dend 27 september indfandt skifte folvalterensig i StelVboet, efter afgangne

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dødsattester og skifter

Dødsattester og skifter Når døden indtræder: Dødsattester og skifter Michael Dupont Hvad kan vi nå Skifter Skifter i København Skifter i provinsen Dødsattester Adgangskrav Eksempler Hvad er et skifte Oprindeligt: At dele eller

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

SMAASTYKKER. 10. To Tillæg til Pesten i København 1711 12", Af Kaptajn Carl v.

SMAASTYKKER. 10. To Tillæg til Pesten i København 1711 12, Af Kaptajn Carl v. SMAASTYKKER. 10. To Tillæg til Pesten i København 1711 12", Af Kaptajn Carl v. 1. Kohl. En liden og kort Efterretning For en hver Huusfader og Huusmoder, hvorledis de sig selv og samptlige Huusfolk nest

Læs mere

XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *)

XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *) XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *) *) De i nærværende Afsnit indrykkede Oplysninger om de forskjellige Anstalter m. v. ere for

Læs mere

Erasmus Montanus. Ludvig Holberg. Hoved-Personerne i Comœdien. Ludvig Holbergs Skrifter/bokselskap.no 2012 Ludvig Holberg: Erasmus Montanus

Erasmus Montanus. Ludvig Holberg. Hoved-Personerne i Comœdien. Ludvig Holbergs Skrifter/bokselskap.no 2012 Ludvig Holberg: Erasmus Montanus Ludvig Holbergs Skrifter/bokselskap.no 2012 Ludvig Holberg: Erasmus Montanus Teksten følger førsteutgaven fra 1731 og er basert på xml-fil mottatt fra prosjekt Ludvig Holbergs Skrifter. For tekstkritisk

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Næs Jernverk betræffende. Innholdsfortegnelse. Ite Gruberne Vedkommende. Transkribert av Amund Pedersen

Næs Jernverk betræffende. Innholdsfortegnelse. Ite Gruberne Vedkommende. Transkribert av Amund Pedersen Næs Jernverk betræffende Transkribert av Amund Pedersen Innholdsfortegnelse Ite Gruberne Vedkommende... 1 IIdet Kulle Leverancen Vedkomende... 3 IIIdie Tømmer Leverancen Vedkommende... 6 IVde Kull og Malms

Læs mere

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant.

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16 Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. - Bemærkninger angaaende Storthingets Medlemmers Tilstædeværelse under Odelsthingets Forhandlinger... Juli

Læs mere

Nørup sogn diverse 1679 til 1814. 1699 d. 30 juli blef Bodil Ejlersdatter publice absolveret.

Nørup sogn diverse 1679 til 1814. 1699 d. 30 juli blef Bodil Ejlersdatter publice absolveret. Nørup og Randbølge sognes kirkebog. Jeg Alexander Jacobsøn kom hertil menighederne anno 1679 og holdt min første prædiken dend 5. octobr., da det evangelium indfaldt, ingen kand tiene to herrer. Jeg spurdte

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Skifte Forretning 20/4 1785 efter Afgl. Universitets Gaardmand Lars Jensen i Faxøe

Skifte Forretning 20/4 1785 efter Afgl. Universitets Gaardmand Lars Jensen i Faxøe Kilde: Vallø Lokalhistoriske Arkiv, Hårlev Københavns Universitetsgods i Præstø Amt Skifteprotokol 1755-1818 Film 472 Side 287 Skifte Forretning 20/4 1785 efter Afgl. Universitets Gaardmand Lars Jensen

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Læsning 1860erne-70erne

Læsning 1860erne-70erne Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Ludvig Holberg: Jeppe paa Bierget

Ludvig Holberg: Jeppe paa Bierget Ludvig Holbergs Skrifter/bokselskap.no 2012 Ludvig Holberg: Jeppe paa Bierget Teksten følger Hans Mikkelsens Comoedier, tome I, 1723 og er basert på xml-fil mottatt fra Ludvig Holbergs skrifter. For tekstkritisk

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Høiestretsadvocat Brock

Høiestretsadvocat Brock Trykt hæfte Modtaget den 2. Decbr 1868. Afsendt d 16. Decbr.? Høiestretsadvocat Brock contra 1) Arrestanten Peder Pedersen Schjødte, 2) Arrestantinden Ane Pedersen, Mads Hansens Enke og 3) Hans Christian

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Skifte 20/6 1752 efter Gårdmand Peder Nielsen, Vr. Egede:

Skifte 20/6 1752 efter Gårdmand Peder Nielsen, Vr. Egede: Skifte 20/6 1752 efter Gårdmand Peder Nielsen, Vr. Egede: Ao 1752 dend 2 Juni er efter foregaaende holdte Registrerings og Vurderings Forretning saavelsom lovlig skedte Tillysning til Gisselfelt Birke-Ting

Læs mere

fra bemeldte Engestofte-Grd og Christen. i Olstrup, holdt lovlig Skifte og deling

fra bemeldte Engestofte-Grd og Christen. i Olstrup, holdt lovlig Skifte og deling Engestofte Gods Skifteprotokol 1719-1774, side 184A 185B Skifte efter Christen Christensen 1753 A o 1753 Dend 26 de Oct: blef af Jørgen Wichmand som Skifte-forvalter fra Engestofte Gaard med sine 2 de

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab.

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. 250 Om Kongeriget Danmark Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. I. Odense-Amt. Odense-Amt grændser mod Østen og Sønden til Nyeborg-Amt, mod Vesten til Assens-Amt, og mod Norden til Rugaards-Amt.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen l^c»' op I/s ni UZE!' om opiiavz^ oz bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'izlilis, please consul^

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

CATALOG samunc", / anden og sidste Afdeling af Malerier og Tegninger. tilhørende Boet efter afdøde. Landskabsmaler HANS FISCHER, /

CATALOG samunc, / anden og sidste Afdeling af Malerier og Tegninger. tilhørende Boet efter afdøde. Landskabsmaler HANS FISCHER, / D m. 3728. P rivat E ftersyn: T orsdag den 27. October Kl. 11 3. STATENS KUNSTHISTORISKE FOTOGRAFI )\ CATALOG samunc", / f / anden og sidste Afdeling af Malerier og Tegninger tilhørende Boet efter afdøde

Læs mere

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Jan Anders Timberlid Innlegg i Sogndal 18. september 2013 Efter anførte Omstændigheder Approbere Vi allernaadigst, at det Bergenhuusiske Amt deeles

Læs mere

Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer

Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer 3166 Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer 1840 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 680 udgivet af Knud Eyvind Bugge, Institut for Dansk Kirkehistorie, G.E.C.GADs Forlag,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere