Formandskabets beretning

Transkript

1 Til Bestyrelsesforeningen for professionshøjskoler i Danmark. Repræsentantskabsmøde den 23. april april 2013 Formandskabets beretning Der er sket meget for professionshøjskolerne, siden vi var sammen i slutningen af april 2012 samme sted som i dag. I 2012 kom professionshøjskolerne for alvor forbi den grundlæggende fusions- og etableringsfaser og trådte i karakter som videregående uddannelsesinstitutioner, der tilsammen danner Danmarks næststørste videregående uddannelsessektor. I 2012 skabte fortsatte udfordringer for økonomien behov for både udvikling og nytænkning: Den offentlige sektor skal moderniseres, væksten skal øges i den private sektor, innovation skal frem på dagsordenen, nye vækstområder skal udvikles, og det globale potentiale skal udnyttes bedre. Politisk blev uddannelse, forskning og innovation - Uddannelsesministeriets kerneområder - udpeget til at være afgørende indsatsfelter ift. at vende den økonomiske krise. Her har Professionshøjskolerne en central placering. De har potentialerne til at bidrage både til vækst og innovation i den private sektor og til fortsat udvikling og effektivisering af den offentlige sektor. Professionshøjskolernes videregående uddannelser, efter- & videreuddannelsestilbud og forsknings- & udviklingsaktiviteter er forankret og udvikles i samarbejde med praksis. Uddannelser er rettet mod hele arbejdsmarkedet, både den private og offentlige sektor og er i stigende omfang også orienteret mod det internationale jobmarked var derfor også året, hvor potentialet i at styrke og udvikle professionshøjskolernes kobling mellem privat og offentlig, forskning og praksis og nationale og internationale aktiviteter kombineret med det tætte samarbejde med aftagerne om udvikling og nytænkning for alvor begyndte at vise sig. Et retvisende billede af professionshøjskolernes uddannelsesopgave Professionshøjskoler skal kunne uddanne flere, og tone flere af dimittenderne i retning af den private sektor. Et fleksibelt og internationalt arbejdsmarked kræver af professionshøjskolerne, at de øger deres fokus på en indsats for den private sektor. Hegnet skal væk mellem leverandører af uddannelse, innovation og FoU til den offentlige og private sektor. Regeringens vækstpakke kræver en langt mere dynamisk og effektiv offentlig sektor, og her er samspillet med den private sektor afgørende. Mulighederne for at indgå i og udnytte de virkemidler, der er i strategien, skal være tilgængelige for alle aktører. Professionshøjskolerne skal aktivt efterspørge Uddannelsesministerens opbakning hertil. Side 1 af 12

2 Der skal arbejdes på at skabe et retvisende billede af professionshøjskolesektoren uddannelsesportefølje. Professionshøjskoler er også, men ikke udelukkende leverandør af uddannelse til den offentlige sektor. Erhvervsakademiernes orientering mod den private sektor begrunder ikke en begrænsning af bredden i professionshøjskolernes lovfastsatte uddannelsesopgave. En silo-opdeling af de to sektorers uddannelsesindsats er hverken retvisende, hensigtsmæssig eller i overensstemmelse med regeringens ønske om et stigende samspil mellem den private og offentlige sektor. Vi skal imødegå et omdømme som leverandør alene til den offentlige sektor. Som uddannelsesleverandør til en offentlig sektor er der betydelig risiko for, at professionshøjskolerne dekobles de væsentligste uddannelsespolitiske og generelle politiske dagsordener og reformer, og fra en rolle i den internationale uddannelsesindsats. En styrket aftagerorientering I den sammenhæng er det også vigtigt, at Professionshøjskolerne i deres daglige virksomhed arbejder for en meget tæt dialog og samspil med aftagere og virksomheder. Det er et væsentligt indsatsfelt for bestyrelserne. Standardvedtægten for professionshøjskoler fastslår, at professionshøjskoler har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efterog videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. Det kræver et tæt og respektfuldt samspil mellem professionshøjskolerne og aftagerne. Her er der et væsentligt udviklingspotentiale. Der er brug for en højere grad af involvering i uddannelsesopgaven fra aftagernes side. Og der er brug for en højere grad af inddragelse, nyttiggørelse og anvendelse af aftagernes viden og erfaringer fra professionshøjskolernes side. Det kræver nytænkning og nyorganisering, og det er en opgave, som der skal tages fat på i det kommende år. Også i relation til ambitionen om, at Professionshøjskoler skal kunne uddanne flere, og tone flere af dimittenderne i retning af den private sektor er der brug for en indsats i det kommende år. Der kræver engagement i uddannelsesopgaven fra de private virksomheder, som skal stille praktikpladser og viden og know how til rådighed for at bidrage til uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling. Dette engagement skal vi selv fremme og tilliden til os som dygtige og seriøse uddannelsesleverandører skal vi selv skabe. I den sammenhæng er der også brug for at se på rammerne for sammensætning af bestyrelserne. Standardvedtægten for professionshøjskoler for videregående uddannelser skal give den nødvendige frihed til, at sammensætningen af bestyrelserne reelt afspejler professionshøjskolernes forpligtelse til at uddanne til såvel den private som offentlige sektor. Implementeringen af standardvedtægten i de enkelte professionshøjskolevedtægter skal afspejle bredden i uddannelsesopgaven, så den ene sektor ikke favoriseres over den anden. Et styrket uddannelsestilbud Et godt undervisningstilbud handler om undervisningstimer, men også om meget mere end det. Professionshøjskolers uddannelsestilbud rummer Side 2 af 12

3 også et fællesskab mellem studerende og underviser om projektarbejde, forberedelse, vejledning, praktik, bacheloropgave, informationssøgning, etc.. De samlede studieaktiviteter er forudsætninger for, at den studerende kan arbejde selvstændigt med at integrere viden fra professionen med forsknings- og udviklingsviden og opnå stærke og praksisnære handlekompetencer i uddannelsen. Professionshøjskolerne har i fællesskab udviklet en helt ny model, den såkaldte studieaktivitetsmodel, som beskriver, hvordan professionsbacheloruddannelsernes studieaktiviteter til sammen udgør et studium på fuld tid. Modellen blev allerede i 2012 indført på alle udbud af pædagoguddannelsen og rulles nu ud over øvrige uddannelse efter fælles principper. Bestyrelserne har i professionshøjskolers udviklingskontrakter sat mål for at øge den samlede studieaktivitetstid mellem undervisere og studerende. Dimensionering & regeringens 60 pct. målsætning Regeringen har meldt en 60 pct. målsætning ud, og ønsker at skabe flere uddannelsespladser. Men endnu mangler vi konkrete udmeldinger. Vi ønsker at bidrage til at sikre, at 60 % målsætningen opfyldes. Men så skal barrierer for professionshøjskolernes ekspansion fjernes. De unge kender og værdsætter vores uddannelser. Det er godt. De unge søger faktisk vores uddannelser i et sådant omfang, at vi nu afviser rigtigt mange. Det skal vi gøre klart, for sådan behøver det jo ikke at være. For studieåret 2012/2013 er i alt 26 videregående uddannelser og ét speciale (klinisk diætist) dimensioneret på Professionshøjskolerne. På disse uddannelser kan antallet af studiepladser således ikke forøges uden tilladelse fra Uddannelsesministeren. Inden for de store velfærdsuddannelser på det pædagogiske og det sundhedsfaglige område er uddannelserne dimensioneret. Desuden er de fleste medie og kommunikationsfaglige uddannelser dimensioneret. Når en uddannelse er etableret med et frit optag kan institutionen selv fastsætte sin kapacitet under hensyntagen til muligheden for at sikre en forsvarlig undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. Når en uddannelse er dimensioneret, sker en central styring af kapaciteten i form af dimensionering af antallet af uddannelsespladser. Der er i vid udstrækning frit optag til universiteter og erhvervsakademiers uddannelser. Dimensionering bruges navnlig som styringsinstrument i professionshøjskolesektoren. Dermed har professionshøjskoler en væsentlig barriere for at bidrage til regeringens 60 pct. målsætning ved at ekspandere sin uddannelsesindsats. Dimensionering anvendes i professionshøjskolesektoren for at skabe overensstemmelse mellem antallet af studiepladser og antallet af praktikpladser, og for at tilpasse optaget til beskæftigelsesmulighederne for færdiguddannede. Generelt dimensioneres nye uddannelser ud fra et forsigtighedsprincip, da praktikplads- og beskæftigelsessituationen ofte ikke er kendt. Dimensionering er også bragt i anvendelse for at skabe en regional fordeling af uddannelsespladserne. I særlige tilfælde kan dimensioneringen være begrundet i, at uddannelserne er meget udstyrstunge eller stiller særlige krav til omkostningstunge faciliteter. Side 3 af 12

4 Dimensionering er et væsentlig samfundsøkonomisk styringsinstrument. En væsentlig samfundsøkonomisk indvending mod frit optag er risikoen for at studerende starter en uddannelse, som de ikke kan fuldføre pga. manglen på praktikpladser jf. situationen på erhvervsskolerne. Mismatch ift. beskæftigelsessituationen er en anden stor risiko. Professionshøjskolerne anerkender de positive effekter, som en central dimensionering kan skabe. Men dimensionering skal anvendes af saglige grunde og ikke blot pr. tradition og historik. Og i det perspektiv kan der være grund til at se på dimensionering i professionshøjskolesektoren med friske øjne og i lyset af de aktuelle udfordringer og målsætninger. Hertil kommer, at professionshøjskolernes bredere uddannelsessigte med en stigende orientering mod det private arbejdsmarked skaber et yderligere behov for at drøfte dimensionering, fordi det afgørende ændrer ved praktik- og beskæftigelsesfeltet. Spørgsmålet om dimensionering eller ej er derfor et centralt spørgsmål i relation til regeringens uddannelsespolitik. Søgning og optag i 2012 Generelt har Professionshøjskolerne oplevet en stigning i søgningen til uddannelserne fra 2011 til Antallet af ansøgere med 1. prioritet steg således med 7,1 pct. i 2012 i forhold til året før til ansøgere. Professionshøjskolernes andel af ansøgere med 1. prioritet steg i 2012 fra 35,1 pct. til 35,6 pct.af det samlede optag. Det største hovedområde målt på søgning er det pædagogiske med ansøgere i 2012, svarende til 35,9 pct. af det samlede antal ansøgere i Professionshøjskolerne. Den største faktiske stigning ses på pædagoguddannelsen, hvor søgte ind med 1. prioritet, hvilket er 673 ansøgere eller 11,3 pct. flere end i Uddannelsen er den mest søgte i landet efterfulgt af uddannelserne til sygeplejerske og folkeskolelærer. Sektorens største uddannelser er uddannelserne til pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut. Tilsammen står disse fem uddannelser i 2012 for næsten 69 pct. af optaget på sektorens institutioner. Det svarer til ca. 24 pct. af de optagne på de videregående uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding. Samlingen af videregående uddannelser i Uddannelsesministeriet Alle videregående uddannelser har nu siden 2011 været samlet i ét ministerium. Overflytningen til Uddannelsesministeriet har været et positivt kulturskifte for professionshøjskolerne. Vi bliver set og mødt med som moderne, brede Side 4 af 12

5 videninstitutioner. De opgaver, som vi har ud over uddannelsesopgaven, er blevet italesat og værdsat. Det er umådelig positivt. Vi er blevet godt integreret. Uddannelsesministeren har ved flere lejligheder inviteret medlemmerne af bestyrelsesforeningen i ministeriet. Og vi er meget glade for, at ministeren også i år har prioriteret at fortsætte traditionen med at deltage, når bestyrelsesforeningen afholder sit årlige repræsentantskabsmøde. Økonomi og finanslov På FL 2013 blev der for første gang siden CVU- og professionshøjskolesektoren blev etableret, afsat en FoU-bevilling til sektoren. Det er et egentlig nybrud, et paradigmeskifte og en stor anerkendelse. Når det er sagt, så er der også udfordringer. Sektorens FoU-bevilling på 268 mio. kr. årligt på finansloven 2013 rækker frem til 2015, hvorefter finansieringsgrundlaget for anvendt forskning og udvikling står hen i det uvisse. Det vanskeliggør den mere langsigtede planlægning. Det er en nødvendighed for opbygning af hele grundlaget for anvendt forskning og udvikling i sektoren, at disse midler er kommet for at blive. På professionshøjskolerne er det nødvendigt at lægge budgetter, der rækker længere frem end til det kommende års finanslov, men finansloven giver kun sikkerhed på budgettet et år ad gangen. Vi skal allerede ift. FFL 2014 gøre opmærksom på, at en videreførelse af FoU-bevillingen efter 2015 er helt afgørende. Der er brug for at sikre kontinuitet i professionshøjskolernes kapacitetsopbygning. Der er brug for en varig basis-fou-bevilling. Og der er brug for en bevilling af en substantiel størrelse. Kapacitetsopbygningen må foretages langsigtet i en glidende overgang. FoU-bevillingen på 268 mio. kr. årligt i på FL2013 er ikke tilstrækkelig til at finansiere kollegiets forskningspolitiske strategi om opkvalificering af 50 pct. af underviserne til ph.d.-niveau i sektoren. Det er estimeret til at koste 1,5 mia. kr. over 10 år at nå målsætningen om, at 50 pct. af underviserne skal være kvalificeret på ph.d. niveau. En varig, substantielt FoU-basisbevilling til professionshøjskolesektoren skal som minimum udgøre 450 mio. kr. excl. midler til sektorens ph.d.- kapacitetsopbygning. Det er ikke det, vi pt. har opnået. Men det er det, som vi skal kæmpe for. Dengang CVU erne blev transformeret til professionshøjskoler fik vi en anden og ny rolle som videninstitutioner. Og det har vi levet op til. Udvikling og udbud af praksisnære og professionsrelevante masteruddannelser Sektoren ønsker at udvikle og udbyde praksisnære og professionsrelevante masteruddannelser i tæt samspil med aftagerne, så de store professioner og erhverv også har muligheder for at opkvalificere til højeste niveau uden at slippe fokus på det praksisnære perspektiv. Den brede videreuddannelsesvej for professionsbachelorer skal være masteruddannelse, som professionshøjskoler skal udvikle og udbyde - gerne i Side 5 af 12

6 et samarbejde med universitetssektoren. For de få professionsbachelordimittender, som har en kvalifikationsprofil, som retter sig mod videreuddannelse på kandidatniveau, skal der være gode tilbud uden forsinkende suppleringskrav, men det skal være en bi-vej, ikke en hovedvej. Den fortsatte institutionsudvikling Overordnet er det selvfølgelig den fortsatte institutionsudvikling, som Bestyrelsesforeningen giver høj prioritet. Og her trænger navnlig forholdet til de øvrige videregående uddannelsessektorer sig på og fleksibiliteten mellem sektorerne. Derfor har vi som forening hilst Uddannelsesministerens redegørelse om en større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem meget velkommen. Vi ser frem til en god debat herom på det forestående uddannelsesmøde med Uddannelsesministeren d juni Udgangspunktet er, at universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ikke er ens, hverken med hensyn til størrelse eller uddannelsesopgave. Professionshøjskolerne er den næststørste videregående uddannelsessektor i Danmark 1. Sektoren havde i 2012 i alt ca studerende på de ordinære uddannelser og ca ansatte. I 2012 optog institutionerne nye studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Hertil kommer studerende på Åben Uddannelse og korte kurser. Sektorens omsætning nåede i 2011 op på godt 5,3 mia. Professionshøjskolerne modtager 33 pct. af statens udgifter til offentlige videregående uddannelser mod universiteternes 51 pct. og erhvervsakademiernes 9 pct. Professionshøjskolerne står for 35 pct. af optaget på de videregående uddannelser mod universiteternes 48 pct. og erhvervsakademiernes 15 pct. Professionshøjskolerne uddanner 38 pct. af dimittenderne på de videregående uddannelser. Universiteterne uddanner 44 pct. af dimittenderne, og professionshøjskoler dimitterer ca. dobbelt så mange som erhvervsakademierne, som står for 18 pct. af dimittendproduktionen. I 2011 dimitterede personer fra Professionshøjskolerne. Professionshøjskolerne, erhvervsakademier og universiteter dimitterede tilsammen i Institutionsstrukturen i Danmark er fortsat præget af store forskelle mht. størrelse og af mange små og mindre uddannelsesinstitutioner. Den mindste professionshøjskole er målt på optag større end de to største, selvstændige erhvervsakademier (Århus og København). VIA University College er målt på optag landet tredje største uddannelsesinstitution - efter Københavns Universitet og Århus Universitet. Både Metropol og UCC er større end CBS. UC Syddanmark, som er den mindste af de 7 professionshøjskoler, er større end RUC. Koncentration eller spredning er fortsat et uddannelsespolitisk tema. Det gælder også i relation til Danmarks internationale uddannelsessamspil, hvor det er væsentligt, at de danske institutioner har volumen og genken- 1 Afsnittet tal er 2011-tal, kilde: Danmarks statistik, Regnskabsportalen statsregnskabet 2011, Den koordinerede tilmelding Side 6 af 12

7 delighed til at blive inviteret ind i internationale uddannelses- og videnprojekter og til selv at kunne tiltrække internationale samarbejdsparter. Det kræver volumen at videnbasere sine grunduddannelser, at udvikle og udbyde relevant efterog videreuddannelsestilbud og at bidrage til regionale og nationale forsknings- & udviklingsaktiviteter. Det kræver også volumen at tiltrække internationale studerende og lærerkræfter, at skabe en international dimension i uddannelsestilbud og at sikre sine studerende gode muligheder for studieophold i udlandet. Forenkling og afbureaukratisering Udviklingskontrakterne er blevet en vigtig del af vores styring. Videninstitution, udviklingskontrakt og FoU-bevillingen er tre tæt forbundne begreber - og man kan ikke ændre det ene uden, at det får betydning for de to andre. Uden FoU-bevilling fjernes fundamentet for hele professionshøjskolereformen. Og nu vi er ved det: Professionshøjskolerne er meget tilfredse med de nuværende udviklingskontrakter, men vi hilser også velkommen, hvis de forenkles. I det hele taget er forenkling noget, der ligger os meget på sinde. Lovforslaget om akkreditering Bestyrelsesforeningen har fulgt lovarbejdet med lovforslaget om akkreditering, som ændrer den nuværende uddannelsesakkreditering til en institutionsakkreditering. Det er vi umiddelbart positive overfor. Også her er det vigtigt, at der ikke etableres en række supplerende dokumentationskrav og kontroller, således at hensigten om forenkling ikke indfries, og bureaukratiet tværtimod øges. Professionshøjskolerne er vidensinstitutioner med en betydelig videnproduktion. Sektoren er ambitiøs også på dette felt og mener derfor, at også dette felt bør være omfattet af kvalitetssikringen. Den nye akkrediteringslov skal også sætte fokus på denne betydelige opgave i relation til at sikre uddannelseskvaliteten. OK 2013 I 2013 er der forhandlet overenskomst og undervisningsområdet kom i centrum. Professionshøjskolerne har haft et godt samarbejde med ministeriet, og vi er meget tilfredse med resultatet. Professionshøjskolerne har fået sine ønsker opfyldt: Vi har fået en tidssvarende stillingsstruktur, som tager hensyn til professionshøjskolernes samlede opgavevaretagelse. Vi har fået docentstillinger som en overbygning på lektorstillingerne. Det har vi længe haft behov for. Så også her er vi tilfredse. Sidst men ikke mindst har vi fået mere tidssvarende arbejdstidsregler, og kvartalsnormen er afløst af en årsnorm. Den nye aftale tager højde for, at professionshøjskolerne er videninstitutioner, og den etablerer et lokalt ledelsesrum, som det nu er sektorens store opgave at fylde ud. Side 7 af 12

8 Foreningen internt Bestyrelsesforeningen har siden april 2012 gjort en indsats for at bringe disse synspunkter frem. Bestyrelsesforeningen har haft møder med Uddannelsesminister Morten Østergaard. Her i foråret 2013 har Bestyrelsesforeningens formand mødtes med formanden for KL, Erik Nielsen for at drøfte KL uddannelsespolitiske udspil og mulighederne for en fælles indsats og et øget samspil og partnerskab. Foreningen har givet sine synspunkter til kende med artikler på Altinget og korresponderet med Uddannelsesministerens om regeringens store uddannelsespolitiske initiativer. I Bestyrelsesforeningen har det været afholdt møder i såvel Bestyrelsen som Formandskabet, og debatten har også her været livlig og inspirerende. Bestyrelsesforeningen for professionshøjskoler i Danmark og Professionshøjskolernes Rektorkollegium har besluttet at sammenlægge sig til én fælles forening under navnet Danske Professionshøjskoler. Beslutning herom træffes på Repræsentantskabsmødet d. 23. april I givet fald vil det ske med tilbagevirkende kraft fra Afslutning Det er de konkrete forhold, som vi har været optaget af i det år, som er gået. Jeg skal hermed videregive beretningen til en forhåbentlig god og konstruktiv debat i repræsentantskabet. Side 8 af 12

9 d /hb Fakta om professionshøjskolernes virksomhed og økonomi Professionshøjskolerne står for 35% af optaget på de videregående uddannelser uddanner 38% af dimittenderne på de videregående uddannelser modtager 33% af statens bevillinger til offentlige videregående uddannelser Side 9 af 12

10 Statens udgifter til offentlige videregående uddannelser 2011 d /hb 9% 1% 2% 4% 33% Professionshøjskoler Universiteter Erhvervsakademier 51% Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner Øvrige MVU'er Maritime uddannelsesinstitutioner I 2011 modtog Professionshøjskolerne 4,2 mia. kr. svarende til 33 pct. af det samlede beløb staten bruger til videregående uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Statens udgift mio. kr. Andel i pct. Professionshøjskoler % Universiteter % Erhvervsakademier % Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner 529 4% Øvrige MVU'er 199 2% Maritime uddannelsesinstitutioner 277 2% i alt % Kilde: Regnskabsportalen, Statsregnskab 2011, Danske Universiteters statistiske beredskab. Note: Øvrige MVU er er Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Den Frie Lærerskole og Diakonhøjskolen. Universiteternes bevilling er uden bevilling til forskning. Side 10 af 12

11 d /hb Optag på de videregående uddannelser i % 35% Professionshøjskolerne Erhvervsakademier 48% Universiteter Andre institutioner 15% Optag under KOT 2012 Andel i pct. Professionshøjskolerne % Erhvervsakademier % Universiteter % Andre institutioner % i alt % Kilde: Den koordinerede tilmelding, Side 11 af 12

12 Dimittender på de videregående uddannelser i 2011 d /hb 18% 38% Professionshøjskoler Universiteter Erhvervsakademier 44% Dimittender 2011 Andel i pct. Professionshøjskoler % Universiteter % Erhvervsakademier % Kilde: Danmarks Statistik. Side 12 af 12