Redningsbåden FRAM et stærkt symbol i det vestjyske samfund. Af Ellen Damgaard, Lemvig Museum.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redningsbåden FRAM 2002-03. - et stærkt symbol i det vestjyske samfund. Af Ellen Damgaard, Lemvig Museum."

Transkript

1 FRAM Redningsbåden - et stærkt symbol i det vestjyske samfund Af Ellen Damgaard, Lemvig Museum. Vinden er en ven, fortrolig for folk i Vestjylland. Men stormen er altid en fjende. Jo tættere folk bor ved havkysten, jo højere taler stormen om skibsforlis og forgæves redningsaktioner, om døden på havet, om fædre, mænd og sønner, der måtte tage livtag med naturens vældige magter. Virkelighedens begivenheder indskriver sig i en mytologi, der rummer betydningsfulde handlingsforløb og fortællinger om menneskers valg og skæbne, en mytologi, der udpeger særlige datoer og årstal, navne på mennesker eller skibe, sætter skel mellem før og nu. En mytologi, der gør redningsbådene i Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande til andet og mere end praktiske udrykningsfartøjer. Til historien hører også redningsmændenes kamp gennem årene for at få det rigtige udstyr og ikke alle mulige smarte kombiløsninger, som teknikere har kunnet udtænke hjemme ved skrivebordet. Den store ulykke 1893 En lille brun mærkeseddel med påskriften Baadfører Fisker Jens Flyvholm Kristensen Maae Harboøre kom levende i Land i dette Bælte den 21/ , bundet på et korkbælte, der i dag findes på Lemvig Museum. Et lavmælt minde om en forfærdelig begivenhed på den jyske vestkyst. Den 21. november 1893 blev en mærkedag i Harboøre Sogns historie, begivenheden fik et navn Den store ulykke og den blev højtideligholdt ved mindedage både kort efter begivenheden, ved 50-året i 1943 og ved 100-året i I lokalsamfundet er historien om den store ulykke så velkendt, at den stadig næsten fortæller sig selv. Her er én af variationerne, fortalt af Søren Bertelsen i oktober 1943: Søren Bertelsen var på havet den nat i Kr. Andersen Rønns bådelav fra Vrist. Da de roede ud kl. 11 om aftenen den 20., var det det fineste vejr, helt stille og månelyst, og havet var så jævnt, som de nogensinde havde set det. Men mens de satte deres kroge, kom der lidt luft af sydvest, og da de skulle til at tage dem op, blev der så meget dønning, at man ind imellem ikke kunne se lyset fra Bovbjerg Fyr. De tænkte på at lade krogene stå i havet og sejle ind, men de talte ikke om det, men begyndte blot at hale deres kroge ind. Vinden gik om i nordvest og friskede op. Da de havde fået deres fangst ombord, tog de bestik af situationen. Havet havde rejst sig og det blæste hårdt. De satte tre reb i storsejlet og gik efter et andet sejl, som de kunne se holdt ind efter Ferring Strand. De tænkte, at hvis han kom frelst ind, så ville der jo være folk på stranden i den mørke novembermorgen, som kunne hjælpe dem, hvis de selv klarede turen over brådsøen på revlerne. De fik de tunge træskostøvler af og svømmebælterne bundet på. Selvom båden blev halvt fyldt af vand, trak sejlet dem ind mod stranden, så de beholdt livet, fangsten og redskaberne; kun deres madtejner flød væk. Da de kom ind på stranden, fortalte de andre, som var kommet før dem, at der var druknet mange; men hvor mange, det vidste ingen dengang. Redningsbådene fra Lilleøre på Harboøre og Tuskjær i Fjaltring gik ud og tog besætninger med ind, mens deres fiskerbåde flød i land. Det var ved tretiden om natten, at de fleste både forulykkede. Siden det blev dag, var det ligemeget, hvordan de bar sig ad, om de 1

2 roede eller sejlede, så kom de helskindet ind. Det så Søren Bertelsen og mange med ham som et svar på bønnen fra de mange, som bad, da de fik at vide, hvor galt det så ud. I Harboøre sogn druknede på denne nat 26 mænd. De efterlod sig 20 enker og 70 børn. Én af enkerne var Sine Paakjær; hun var 24 år gammel med tre børn og gravid med den fjerde. Sammen med de andre kvinder, som stod på stranden denne forfærdelige nat, var hun gået op i klitterne for at bede til Gud om at skåne de sidste, for nu kunne de ikke tåle mere. Siden fortalte hun sin svigersøn om, hvordan der aftenen før ulykkesnatten havde været bedemøde i missionshuset, hvor hun og hendes mand havde været med. Her havde én af de gamle bedt om vækkelse, om at Gud ville ryste træet endnu en gang, så det kan blive hørt. Gud hørte kvindernes bøn, ligesom han havde hørt bønnen om vækkelse. Guds veje er ikke vore veje, fastslog Sine Paakjærs svigersøn, Jens Chr. Mikkelsen, da han 97 år gammel deltog i 100 års mindedagen for Den store Ulykke. De druknede blev begravet ved en stor fælles højtidelighed, hvor sognets tidligere præst, pastor Moe, talte om frelse og fortabelse på en måde, som føltes hjemmevant for både tilhængere og modstandere i Harboøre Sogn, men som vakte opstandelse hos de fremmødte journalister fra aviser som Politiken. 100 års mindedagen blev markeret ved en stor mindehøjtidelighed med gudstjeneste i Harboøre Kirke, kransenedlæggelse ved mindestenen med navnene på de 26 druknede fiskere og med kaffebord i den stopfyldte Harboørehal. Her sang de mange hundrede fremmødte sangen Din Røst, o Herre, som en lokal gårdmand, Bertel Houe, havde skrevet til mindesammenkomsten i Harboøre Missionshus kort efter ulykken. Sangens dybt alvorlige tekst taler om døden, frelsen og fortabelsen, mens melodiens bølgende lidt synkoperede rytme gav de syngende fornemmelsen af selv at befinde sig på havets dønninger. For forsamlingen i Harboørehallen den 21. november 1993 var Bertel Houes sang ikke noget fra gamle dage, men udtryk for et skæbnefællesskab. Den store Ulykke er en del af en stor fortælling om livsvilkår og livssyn i Vestjylland. En mangefacetteret fortælling, der også rummer strid og kamp, fordømmelse og uenighed om fortolkninger. Den handler om kampen med og ydmygheden over for en overmægtig natur, om modstridende religiøse overbevisninger og om forskelle mellem et vestjysk fiskersamfund og storbyens medier og myndigheder. Lilleøre Redningsbåds forlis 1897 På Harboøre gik der kun fire år før den næste store ulykke, Lilleøre Redningsbåds forlis den 25. januar Redningsbåden var gået ud i skumringen for at assistere et par fiskerbåde på det oprørte hav. Man vidste, at der var to både ude, og nogle mente at se et lys på havet. Det er stærkt omdiskuteret, hvad der egentlig skete. Gik redningsbåden ud uden at afvente opsynsmandens ordre? Bølgerne var hushøje, og iagttagelsen af et lys usikker. Kunne man på forhånd med rette sige sig selv, at aktionen var nytteløs eller var det de missionske medlemmer af bådmandskabet, der hidsede en stemning op ved at rejse tvivl om de vantro s mod til at dø og møde den store dommer? Var opsynsmanden forsømmelig og sparede på strandingslyset, som kunne have vejledt redningsmandskabet om, hvor de kunne lande? I opsynsmandens protokol blev den nøgterne beskrivelse af det tragiske forløb skrevet ind. Men lige hvordan ordene faldt, og hvordan tingene udviklede sig den aften på stranden, det var der mange versioner af. Redningsbåden gik ud og drev senere på aftenen ind på kysten med kølen i vejret; alle tolv mand omkom. Besætningerne på de to både havde ankret op længere nordpå og blev siden reddet af redningsdamperen Vestkysten. 2

3 Ligesom Den store Ulykke har denne tragiske begivenhed indskrevet sig i den lokale historie. Endnu 100 år efter kunne den give anledning til avispolemik omkring fortolkningen af, hvilke kræfter der havde raset den aften ud over naturens. Det skete i forbindelsen med filmen og tv-serien Guds Børn, som TV/MidtVest fik lavet med udgangspunkt i historien om Lilleøre Redningsbåds forlis. Men én ting er der enighed om det hører med til livsvilkårene på Vestkysten, at et menneske engang imellem kan være den yderste hånd imellem liv og død. Det hører også med, at man ofte set fra Vestjylland oplever en forståelseskløft mellem sig selv og centrale myndigheder. Efter de to ulykker i 1893 og 1897 skrev fisker Peder Mollerup et indlæg i Dansk Fiskeriforenings medlemsblad. Harboøre blev nu kaldt Enkernes Land, og de efterladte oplevede en deltagelse og offervillighed fra hele landet i form af penge og gaver, der kunne fjerne den materielle nød. Det var man taknemmelige for, skrev Peder Mollerup, men fiskerne syntes, at samfundet snart måtte indse, at det havde andre forpligtelser end at give en almisse, når havet først havde taget liv eller helbred. Den bedste forholdsregel ville være den at bygge en havn på Vestkysten. Også flere redningsdampere end den ene, der var blevet bygget efter ulykken i 1893, ville efter Peder Mollerups mening kunne gøre nytte. Her hører det med til historien, at diverse statslige kommissioner allerede i 1870 erne og 1880 erne havde forslået en havn ved Harboøretangen. Karakteristisk nok forholdt man sig her ikke til fiskerbefolkningens vilkår, men udelukkende til eksport af landbrugsprodukter. Set fra København var fiskerne usynlige, når deres ulykker og særprægede missionske præster da ikke gav anledning til avisoverskrifter. Peder Mollerups appel var imidlertid ikke nytteløs, selv om der typisk nok gik adskillige år, før der kom en ekstra redningsdamper, Vesterhavet i 1904, og Thyborøn Havn stod færdig i sommeren Lilleøre Redningsbåds forlis blev mindet år efter år, med større markeringer ved 50 års og 100 års dagen. Ved mindedagen i 1997 ophængte man i Harboøre Kirke en model af redningsbåden som kirkeskib et stærkt symbol i et vestjysk samfund. Hvide Sande redningsbåds forlis 1951 Den 9. december 1951 forliste Hvide Sande Redningsbåd og fem mand omkom. De øvrige tre redningsfolk ombord reddede livet. Ved mindesammenkomsten i 2001 sagde Chr. Mose Enevoldsen, der havde mistet sin storebror ved ulykken: I dag kan vi spørge os, om turen var forgæves. Som forhenværende redningsmand mener jeg nej. Frygten for ikke at gøre deres yderste sidder i alle redningsfolk. De gjorde deres. Ved mindestenen på Lyngvig kirkegård talte redningsinspektør Mogens Hansen: De stod for nogle holdninger og værdier. Dem holder vi i hævd ved at samles her. Redningsfolkene udviste et ansvar for livet og fællesskabet. Deres indsats fratager os andre retten til at være os selv nok. I sin tale nævnte Chr. Mose Enevoldsen, at mandskabet vidste, at båden var god til at gå ud i svær sø, men at den var meget dårlig i medløbende sø. Alligevel var de ikke i tvivl om, at de skulle gå ud. Ulykken skete på vej ind. Bådslæbet sprang, og båden kæntrede. Ulykken indskriver sig i Vestkystens historie på linje med de tragiske begivenheder fra 1890 erne, og ligesom ved disse mindes nutidens mennesker om naturens overmagt og om den skrøbelige skal imellem liv og død. Og hver gang rejser sig de samme spørgsmål: Var det nødvendigt at gå ud var stormen ikke for voldsom? Og var redningsbåden god nok? Det første spørgsmål kan enhver redningsmand uden tøven besvare er der folk i havsnød, så går man ud. Men det andet spørgsmål bliver ofte hængende i luften. Arven fra C.B. Claudi I 1963 tiltrådte G. Aaskov Petersen som redningsbestyrer, det vil sige som øverste leder af Det danske Redningsvæsen. Ti år senere blev redningsvæsenet lagt sammen med 3

4 lodsvæsenet, søkortarkivet og fyrvæsenet under en fælles leder, direktør for Farvandsvæsenet Otto Gredal. Aaskov Petersen fortsatte som daglig leder af afdelingen for redningsvæsenet indtil sin afgang i Aaskov Petersen var højt respekteret af redningsfolkene på Vestkysten og vel i hele landet, og han omtales stadig efter sin død med stor veneration som den sidste rigtige redningsbestyrer. På mange måder løftede han arven fra C.B. Claudi, den mand der fra sin bopæl på Lemvigegnen tog initiativ til og gennemførte etableringen af Det Nørrejydske Redningsvæsen i Claudi kendte livsbetingelserne langs kysten og forstod betydningen af at have det rette materiel. Efter en ulykkelig stranding på Harboørekysten i 1847 skrev han denne appel til amtmanden i Ringkøbing: Gid denne sørgelige Begivenhed nu maatte tjene til at tilskynde Regjeringen saasnart som muligt at oprette Stationer for Redningsapparater her paa Kysten uden at see paa den usle og lumpne Bekostning derved, saa ville jeg dog erkjende det gode Forsyns Styrelse heri; og slutteligen vil jeg (for den gode Sags Fremmes Skyld) ønske at ingen andres Stemmer i saa vigtig en Sag tillægges nogen Vægt end de som nøie kjende Havet her, og have overværet eller deltaget i lignende Redningsforsøg. Claudi s tanker om vigtigheden af et nært kendskab til de faktiske forhold på kysten er et gennemgående tema i redningsvæsenets historie. Indtil 1909 lå redningsvæsenets hovedkontor i Lemvig, siden flyttede det til Skagen og i 1928 til København. De vanskeligheder, som denne placering har afstedkommet, lyser ud af det festskrift, som Farvandsvæsenet udgav i 2002 ved redningsvæsenets 150 års jubilæum. Bogen, Hverken for ros eller løn, er ærligt nok fuld af omtaler af fejlslagne eller forhastede forsøg, opståede på grund af spareiver eller manglende viden om forholdene til søs, selv om det værste af dem, RF 2, får påfaldende lidt spalteplads. Vestkystens stolthed motorredningsbådene 34 og 35 En af de embedsmænd, der søgte at rette op på disse kommunikationsproblemer, var G. Aaskov Petersen. Han rejste hyppigt rundt langs kysterne og lyttede til redningsfolkene, både enkeltvis og gennem Foreningen af danske Redningsmænd. I 1965 indledte Redningsvæsenet således et konkret samarbejde med repræsentanter for redningsmandskaberne. Opgaven bestod i at udvikle en ny type redningsbåde til den jyske vestkyst og Skagerakkysten. Resultatet blev blandt andet bygningen af MRB 34 og 35. De var gennemarbejdet og gennemprøvet af erfarne redningsfolk. MRB 34 blev færdig i 1969 og udstationeret i Hvide Sande. Stationsleder Chr. Mose Enevoldsen fra Hvide Sande Redningsstation fortalte således om modtagelsen af den nye båd: Da vi kort efter var på prøvesejlads i hårdt vejr, var bådføreren fra 1951 med på turen. Mens vi lå derude i brændingen og gennemprøvede båden, stod han ved siden af mig ved roret. Bevæget udbrød han: Så var det alligevel ikke forgæves. Begge havde været tæt på redningsbådsulykken i Hvide Sande i Bådformanden Jens S. Christensen reddede livet ved forliset, mens Chr. Mose Enevoldsens bror omkom. Båden beviste sin manøvredygtighed på talrige aktioner fra Hvide Sande, indtil den i 1989 blev flyttet til Thorsminde. Under en voldsom vinterstorm 27. februar 1990 fik Thorsmindemandskabet lejlighed til at prøve deres nyerhvervelse af. Det blæste 38 meter i sekundet og hele indsejlingen var et stort bråd. Alarmen kom noget over midnat, og ti minutter efter var alle samlet i havnevagten. Ingen var nogen sinde sejlet ud fra Thorsminde i sådant et vejr. Den seks mand store besætning gik ud, mens stationslederen holdt udkig fra havnekontoret. Gang på gang forsvandt båden i de høje bølger, så ikke engang toplanternen kunne ses. Målet var en Esbjergkutter i havsnød omkring 1½ mil fra land med smadret styrehus og alt ankergrej i brug. MRB 34 lå standby ved kutteren i flere timer, mens man ventede på redningsskibet Vestkysten fra Thyborøn. Da den ankom, ventede der 34 erens besætning en 40 minutter lang tur hjem med søen agten ind, noget 4

5 der stiller store krav til båden og kræver den allerhøjeste grad af kunnen og agtpågivenhed fra bådførerens side. Klokken 7.40 var båden tilbage i havnen. Stationslederen sagde bagefter: Havde vi vidst, hvor slemt det var, var vi nok ikke gået ud, men folk var i nød, det var dem, vi tænkte mest på. En ting er også helt sikker. Vi havde aldrig klaret det, hvis ikke vi havde fået MRB 34. Med vores gamle båd ville det have været udelukket. Den ville være blevet knust til pindebrænde Men 34 eren holdt til det hele. Det er skibe af den slags vi har brug for på Vestkysten. For min skyld kan de folk, der kun tænker på fart, beholde deres både for sig selv. Søsterskibet MRB 35 var færdigbygget i 1973 og blev udstationeret i Thyborøn. Også den beviste sin manøvredygtighed i otte meter høje bølger og en vindstyrke på 41 meter i sekundet, men kom definitivt på prøve den 1. november Begivenheden blev grundigt beskrevet i Lemvig Folkeblad: Besætningen havde været ude for at bistå med en bugseringopgave i hårdt vejr, men på vej ind i Thyborøn Kanal blev redningsbåden ramt af en forkert sø, der fik den til at krænge så meget, at styrehuset kom under vand. Den rejste sig først igen, efter at den var kommet fri af den brydende sø, og kom op med sådan en fart, at den tog en tur over til den modsatte side. Inde i styrehuset klamrede besætningen sig fast, mens vandet kogte uden for ruderne og løse genstande fløj om ørene på dem. Stationsleder Robert Iversen havde overværet den dramatiske begivenhed fra sin udkigspost i lodstårnet, og da MRB 35 kom på ret køl, greb han VHF en og råbte: Vil I ikke sige mig, hvad er det, den laver med jer? Bådføreren Herluf Høj havde klamret sig til rattet og nærmest ligget vandret i luften med benene plantet på et skot i bagbords side. Han fik sig stablet på benene igen, greb VHF en og svarede: Åh, vi fik en slat vand!. Derefter vendte han sig mod de tre andre og spurgte, om de var kommet noget til. Det var de ikke, og så sagde han: Jamen, hvad ligger vi så her og driver efter. Så kan vi lige så godt sejle hjem. Replikskiftet kunne han ikke selv huske. Det var de andre redningsmænd, der fortalte det. Lemvig Folkeblad uddyber årsagen til, at redningsbåden måtte gå ud i hårdt vejr på en bugseringsopgave, som altså ikke var en redningsaktion. Journalisten Knud Jacobsen, der var en stor kender af Thyborønstoffet, skrev således: Det var sjette gang i år, redningsbåden måtte overtage bugseringen af Thyborøn-kuttere, som er blevet slæbt hjem af kolleger, og den lille MRB 35 har nu flere gange måttet slæbe fuldt lastede industritrawlere med en samlet vægt på op til 800 tons ind over kanalen. Det er sket, mens Fiskeriministeriets nye rednings- og inspektionsskib, Vestkysten, har ligget bundet til kaj i Thyborøn, mens skibets to besætninger holdt fri og afspadserede. Knud Jacobsen beskriver også stemningen på havnen efter episoden med 35 eren den 1. november. Skal der virkelig omkomme folk før ansvarlige politikere indser, at de spareplaner de har med hensyn til Vestkysten er fuldstændig vanvittige. Vi føler virkelig, at vi står uden hjælp, lød de vrede kommentarer. Man mindes C. B. Claudi s ord i RF 2 s forlis i Hirtshals 1981 Natten til den 1. December 1981 forliste redningsbåden RF 2 i Hirtshals. Redningsmandskabet på seks mand og tre fiskere omkom. Båden kom til Hirtshals i december Den var nummer to af en planlagt helt ny type redningsfartøjer, bygget så den kunne gå med en højere fart end de traditionelle dybtstikkende redningsbåde som MRB 34 og 35. Efter forliset udtalte stationsleder i Thyborøn Robert Iversen til Lemvig Folkeblad: Ulykken berørte os naturligvis dybt. Det var alle mand på stationen i Hirtshals på nær én, der på en gang mistede livet. Vi føler med de efterladte, og her fra Thyborøn var vi også med til begravelsen i Hirtshals. Vi har naturligvis snakket meget om, hvordan forliset i 5

6 Hirtshals kan være sket. Det kan være en menneskelig fejl, og det kan være en konstruktionsfejl. Vi ved det ikke, men forhåbentlig giver undersøgelsen svaret. Vi ved dog, at båden i Hirtshals var af en helt anden type, end vores store båd. Den var bygget af aluminium og var flad i bunden fra midten og agter ud. Af samme grund kunne den sejle meget stærkere end vores. Den kunne gå 18 mil, hvor vores, der er bygget i den gammeldags redningsbåd-facon, kun kan gå 10 mil. Men jeg vil understrege, at vi ikke kender årsagen til forliset. Senere i samme avisinterview udtalte Robert Iversen om Thyborøns redningsbåd MRB 35, der havde været i brug siden 1973: Ja, vi har en god båd. Der er hele vejen igennem lagt vægt på sikkerheden, og det er også grunden til, at en båd med så stor motorkraft ikke kan gå mere end 10 mil. Skal man sejle sikkert, gælder det om at have så meget under vandet som muligt, og når vi sejler med den store båd, sætter den sig så dybt i vandet, at der står vand på agterdækket. Det gør den meget stabil. Når vi sejler med søerne agter ind, kører den ikke med agterstavnen ligesom de fleste andre. RF 2-ulykken satte dybe kløfter mellem Farvandsvæsenet og redningsfolkene. Bygningen af de nye typer hurtige redningsbåde blev stoppet, og redningsmændene forlangte at få indflydelse på bygningen af en ny serie, baseret på de velafprøvede typer som MRB 34 og 35. Vi har ønsket, at der skulle bygges videre på 34/35-typen, sagde Robert Iversen i Vi synes bare det går alt for langsomt. Nu er det snart 2½ år siden RF 2 forliste, og vi har kun fået tegnet en nordsøtype. Da RF 2 var forlist anmodede vi om, at der straks blev bygget en ny til station Hirtshals af typen 34/35. Det gad de slet ikke svare os på hos Farvandsdirektoratet. Vi føler, at vi er blevet lillebror i det store apparat, der hedder Farvandsdirektoratet, og vi kunne ønske at få det gamle system igen med en bestyrer, en inspektør og en værkmester. Det gjorde ikke forholdet mellem Farvandsvæsenet og redningsmændene bedre, at Farvandsvæsenet fastholdt at ulykken skyldtes menneskelige fejl hos redningsmandskabet på trods af, at den undersøgelseskommission, der var nedsat af Industriministeriet, endte med at afgive en betænkning, der påpegede konstruktionsfejl, utilstrækkelige beregninger og tilsyn samt ukorrekt udførte praktiske stabilitetsprøver som årsager til forliset. Sagen medførte, at Farvandsvæsenets direktør, Otto Gredal, i 1987 blev presset til at forlade sin post. Blandt redningsfolkene var der ingen tvivl om, at det grundlæggende problem med RF 2 havde været forsøget på at forene uforenelige krav høj fart på den ene side og stabilitet under ekstreme vejrforhold på den anden. Det var et mislykket forsøg på at udvikle et fartøj, der kunne løse flere forskellige typer opgaver et kompromis begrundet i ønsket om besparelser. Emile Robin og Martha Lerche 1982 nedsatte Direktoratet for Statens Skibstilsyn en arbejdsgruppe, bestående af folk fra Farvandsdirektoratets tekniske afdeling, Skibstilsynet samt fra Foreningen af danske Redningsmænd, nemlig stationslederne Robert Iversen, Thyborøn, og Martin Sørensen, Hirtshals. Senere kom også Chr. Mose Enevoldsen fra Hvide Sande med. Gruppens opgave var at vurdere de forslag til forbedringer i fremtidige redningsfartøjer, som var indeholdt i rapporten fra undersøgelseskommissionen vedrørende RF 2 s forlis, og omsætte dem til virkelighed. Allerede på Foreningen af danske Redningsmænds årsmøde i 1983 fik de fremmødte præsenteret projekterne til en ny og større redningsbåd, baseret på erfaringerne med de velkendte modeller MRB 34 og 35. Foreningens medlemmer var enige om, at det ville være et velegnet fartøj at bygge videre på. Arbejdet med de nye fartøjer var dog en langvarig proces. I lederen i Tidsskrift for Redningsvæsen i januar-februar 1989 skrev Robert Iversen således: Vi formodede dengang, at bådene kunne sejle i løbet af to år. Nu skriver vi 1989, og de nye både, som vi har så stort behov for, er kun lige ved 6

7 at blive afleveret og er endnu ikke indsat i tjenesten. Det har været en lang og trang vej alt for lang, mener vi. Det må kunne gøres hurtigere i fremtiden. Det lysnede dog snart; den 20. januar 1989 blev den første af de nye redningsbåde, Emile Robin, krængningsprøvet i Esbjerg Havn. Stationsleder Chr. Mose Enevoldsen fra Hvide Sande var tilfreds med, hvad han havde set, men tilføjede belært af erfaringen, at han ville vente med at udtale sig endeligt om den, indtil de havde prøvet den under virkeligt hårde forhold. Det var først her, båden skulle vise, hvad den var værd. I sommeren 1989 blev søsterskibet klar til levering; det fik navnet Martha Lerche og blev udstationeret i Hirtshals. Redningsmandskabet i Hirtshals havde imidlertid besluttet sig for, at de hellere ville have en båd af den nyudviklede Kattegattype, og da den første af disse var klar, flyttede Martha Lerche til Thyborøn i december De nye redningsfartøjer blev opkaldt efter Redningsvæsenets legatstiftere på forslag af Foreningen af danske Redningsmænd. Stationsleder Robert Iversen var tilfreds med sin nye båd. Han havde selv været med til at udvikle og afprøve den. Ved modtagelsen sagde han til avisen: Jeg kan ikke finde noget at udsætte på den. Den manøvrerer bedre end den gamle, og vi kan sikkert gå ud i meget hårdere vejr. Ja, hvis der er nød på færde, vil vi gå ud med den i al slags vejr. Det er nok verdens mest avancerede redningsbåd i dag. Det er i hvert fald verdens mest afprøvede!. 34 eren og 35 eren blev ombyggede, så de kom til at ligne små udgaver af de nye Nordsøbåde. MRB 35 kom til Thorsminde i Det var den sidste danskbyggede redningsbåd af træ. Emile Robin og Martha Lerche bestod prøven under de hårde vejrforhold på Vestkysten i den samme storm i 1990 som den 21 år gamle MRB 34 i Thorsminde. Stationsleder Chr. Mose Enevoldsen i Hvide Sande havde nattevagt og skrev bagefter: Vi er meget taknemmelig for, at ingen forulykkede i det frygtelige stormvejr. Igen har vi set alvoren med hensyn til fartøjer, og vi taler om det mand og mand imellem, at i det vejr spørges der ikke om hurtighed, men om sødygtighed. Lær mig redningsbåde De sidste hundrede års begivenheder langs den jyske vestkyst indskriver sig i en tradition med dybe rødder, nemlig generationers kamp og samliv med en overmægtig natur havet og stormen. De er en del af et kollektivt skæbnefællesskab. Når de indtræffer, vedrører de hele lokalsamfundet. Samtidig har de en reproduktiv kraft: begivenhederne kan sammenlignes med en række forudgående. Og vigtigst af alt: de har altid et etisk budskab, sådan som det for eksempel udtrykkes af en gammel redningsmand som Robert Iversen: Ingen har større kærlighed end den, der giver sit liv for at redde andre. Disse ord er gang på gang blevet brugt, når hustruer, børn, mødre, fædre og kammerater har skullet taget den sidste afsked med omkomne redningsmænd. Tjenesten er farefuld, og det vil den fortsat være trods al moderne udstyr. Havet er altid den stærkeste, og det ved redningsmændene. Kampen med naturen og kampen med fjerne myndigheder er en del af det vestjyske særpræg. Skal man leve ude på kanten, er det nødvendigt at kende sit eget værd, at bestemme selv, at være flittig og at være ydmyg over for tilværelsens store kræfter. Disse vestjyske værdier ligger gemt i de store fortællinger langs vestkysten. Derfor er synet af de tre redningsbåde, Martha Lerche i Thyborøn, MRB 35 i Thorsminde og Emile Robin i Hvide Sande altid både smukt og tankevækkende. 7

INTRO. Alexander Nevskij-udstilling Se udstillingen om det russiske orlogsskib, der forliste ud for Harboøre i 1868 med 724 mand ombord.

INTRO. Alexander Nevskij-udstilling Se udstillingen om det russiske orlogsskib, der forliste ud for Harboøre i 1868 med 724 mand ombord. INTRO I århundreder var den jyske vestkyst frygtet af søfolk: Havet var barsk i stormvejr, uberegnelige strømforhold kunne let føre et skib på katastrofekurs, og brændingen kunne slå et skib til vrag på

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag.

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag. I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Om aftenen tog Ricky til fest sammen med sine venner. Festen endte i tragedie. En tragedie, I der

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Besøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh

Besøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh Besøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh milik publishing Engang troede menneskene i Grønland på Havets Moder. Hun boede på havets bund og herskede over alle havets

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Ringkøbing Hvide Sande

Ringkøbing Hvide Sande Houvig Søndervig Holmsland Klegod Ringkøbing Nørre Lyngvig Velling Sønder Lyngvig Klægbanken Hvide Sande Årgab Ringkøbing Fjord Stauning Haurvig Vesterhavet Tipperne Bjerrregård Bork Havn Nymindegab Forfatterens

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Og ud af den tankegang og symbolik er der også kommet rigtig mange prædikener, også gode prædikener, med det trøsterige

Og ud af den tankegang og symbolik er der også kommet rigtig mange prædikener, også gode prædikener, med det trøsterige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 29. januar 2017 Kirkedag: 4.s.e.H3K/A Tekst: Job 38,1-18+31-33; Rom 13,8-10; Matt 8,23-27 Salmer: SK: 36 * 18 * 150 * 52,1 * 33,1-3 LL: 36 * 18 * 696 *

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 8. december 2013 Kirkedag: 2.s.i advent/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 268 * 447 * 49 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 LL: 268 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6

Læs mere

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 (Foto: Michael i hans Necky Chatham 18 - Februar 2010) Det var egentlig ikke fordi, jeg skulle have en ny kajak jeg var bare taget af sted sammen med

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til søndag, 1. februar 2015

Prædiken til søndag, 1. februar 2015 Prædiken til søndag, 1. februar 2015 Prædikenen i dag handler om at føle sig og at være svag, at være lille, at erkende og acceptere, at man af og til er så magtesløs og hjælpeløs, at man har brug for

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere